Udvalget for Børn & Ungdom REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Børn & Ungdom REFERAT Sted: Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Mandag den 4. juni 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 21:00 Medlemmer: Fraværende: Thomas Bisgaard (B) (Formand) Rikke Zwisler Grøndal (A) (Medlem) Marinus Bastian Meiner (F) (Medlem) Lotte Greve (V) (Medlem) Carsten Helles Rasmussen (V) (Næstformand) Jan Dehn (Sekretær) Carsten Helles Rasmussen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering - juni Alle fagudvalg - Politiske målsætninger og effekt BU - Ferieplan for skoleårene , og BU - Ny dagtilbudslov - plan for implementering BU - Opfølgning på kvalitetsrapport uddannelsesparathed SSÆ - Revidering af kvalitetsstandard vedrørende ophold på kvindekrisecenter jf. servicelovens SSÆ - Årsstatistik Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommune - med høringssvar BU - Eventuelt...22

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Godkendt Afbud: Carsten Helles Rasmussen (V)

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering - juni G00 17/13600 Åben sag Resumé A. Orienteringsbrev vedr. den styrkede pædagogiske læreplan Børne- og socialminister Mai Mercado har sendt orienteringsbrev til kommunalbestyrelsen om den styrkede pædagogiske læreplan, som indeholder processen for den nye lovgivningsmæssige ramme samt status på realiseringen af den pædagogiske læreplan. Orienteringsbrevet er vedlagt som bilag på sagen om ny dagtilbudslov B. Genudmelding af rammeforsøg med internationale udskolingslinjer Undervisningsministeriet udmeldte i 2014 rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen (undervisning på engelsk i et vist omfang). Rammeforsøget ophører med udgangen af skoleåret og evalueringen af internationale linjer viser positive erfaringer for både trivsel og faglighed. De igangværende forsøg kan nu forlænges til og med skoleåret og samtidig åbnes op for at andre kommuner kan søge om at indgå. Lejre Kommunes folkeskoler har ikke deltaget i forsøget hidtil. Formål og rammer for forsøget er vedlagt som bilag. C. KL s Børne- og Undervisningsudvalg besøger alle regioner KL's nye Børne- og Undervisningsudvalg kommer på besøg i alle regioner for at se eksempler på, hvordan praksis udspiller sig hos kommunerne. Til det politiske møde inviteres regionens borgmestre og udvalg med ansvar for børne- og undervisningsområdet. Mødet i Region Sjælland afholdes tirsdag den 19. juni kl i Faxe Kommune. Se mere i bilaget. D. Teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Undervisningsministeriet har offentliggjort ansøgningsproces- og materiale til skolers deltagelse i forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Der skal deltage ca. 45 skoler i forsøget og der er 21,7 mio. kr. til fordeling blandt skolerne. Ansøgningen er kommunal og skal godkendes i kommunalbestyrelsen. Ministerens brev er vedlagt som bilag. Indstilling Bilag: 1 Åben Rammer for forsøg med internationale linjer i udskolingen med 39493/18 undervisning på engelsk 2 Åben Bilag 1 Rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen med 39492/18 undervisning på engelsk 3 Åben Genudmelding af rammeforsøg med internationale udskolingslinjer 39491/18 4 Åben Brev til borgmeste og de kommunale udvalg med ansvar for børne /18 og undervisningsområdet.pdf 5 Åben Brev fra Merete Riisager om forsøg med teknologiforståelse i 42069/18 folkeskolen

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Afbud: Carsten Helles Rasmussen

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 3. Alle fagudvalg - Politiske målsætninger og effekt P22 18/5135 Åben sag Resumé I denne sag forelægges resultat af Kommunalbestyrelsens arbejde med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger for de kommende år. Målene og de tilhørende indikatorer på effekt forelægges til godkendelse, og vil danne baggrund for budgetaftale samt årsplanerne for Indstilling Direktionen indstiller: 1. at oplæg om politiske målsætning godkendes. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Indstillingen anbefales Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingen anbefales. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Indstillingen anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Baggrund Kommunalbestyrelsen arbejdede i løbet af 1. halvår 2018 med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger for perioden, og tilhørende tegn på effekt. Arbejdet startede op på Kommunalbestyrelsens temamøde den 27. februar, og målene er siden blevet videreudviklet på møder i marts og på seminaret den april. Formålet med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger er: - at skabe fokus i de løbende politiske beslutninger i fagudvalgene og i Kommunalbestyrelsen, - at prioritere ressourcer (tid og penge) til det vigtigste og - at dokumentere over tid, om Lejre Kommunes ansatte, politikere, borgere, foreninger, byer m.fl. lykkes med at skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge.

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Kobling til kerneopgaverne De politiske målsætninger er knyttet an til hver af dem fem kerneopgaver: 1. Trivsel & læring 2. Uddannelse & beskæftigelse 3. Aktivt & selvstændigt liv 4. Bæredygtig vækst 5. Fællesskaber & fritid Kerneopgaverne er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter anbefaling fra Kernevelfærdsudvalget. Kerneopgaverne er defineret ved et klart formål, som mange skal bidrage til og samarbejde om, se bilag. Tegn på success For hvert mål har Kommunalbestyrelsen udvalgt et mindre antal indikatorer på effekt, dvs. tegn på om målsætningen nås eller ej. Indikatorerne er således fingerpeg og danner baggrund for dialog om forbedringsmuligheder, og er også et led I at udmønte Kernevelfærdsudvalgets anbefaling om at sætte fokus på effekt. Effektmålingerne vil blive tilgængelige for alle der bidrager til kernevelfærden de fem kerneopgaver, og danner grundlag for en fakta- og vidensbaseret tilgang til forbedring og udvikling, hvor til giver en dokumenteret effekt skal prioriteres og bredes ud. Målingerne etableres i 2. Halvår. Sammenhæng til budgetproces og årsplanlægning De politiske målsætninger danner baggrund for budgetaftalen for Herved sikrer Kommunalbestyrelsen, at de vigtigste politiske mål får en økonomisk konsekvens ved at blive afspejlet i budgettet. Endvidere er målsætningerne sammen med budgetaftale udgangspunkt for årsplanerne for Bilag: 1 Åben Politiske mål.pptx 43553/18 Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at de politiske målsætninger og tegn på success vil bidrage til det videre arbejde med at implementere Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger. De politiske mål og tegn på succes er således bl.a. et led I at rette fokus mere mod effekterne, altså værdien der skabes for og med borgerne, virksomhederne m.v.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 4. BU - Ferieplan for skoleårene , og P15 18/5702 Åben sag Resumé Udvalget for Børn & Ungdom godkender skolernes ferieplan efter høring i skolebestyrelserne, lokaludvalg og centerudvalg. Senest godkendte Udvalget for Børn & Ungdom på møde den 8. november 2016 ferieplan for skoleårene og I denne sag fremsættes forslag om ferieplan for skoleårene , og og der orienteres om lukkedage i Indstilling Direktionen indstiller: 1. at forslaget til ferieplaner sendes i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og centerudvalg med høringsfrist den 22. august at lukkedagene for SFO i 2019 tages til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Ad 1) Udvalget besluttede at sende ferieplanen i høring. Udvalget ønsker at skolebestyrelserne, lokaludvalgene og centerudvalget samtidig spørges om hvorvidt de ønsker, at skolebestyrelserne får kompetence til fx at lægge enkelte skoledage på feriedage og omvendt. Endelig ønsker udvalget at parterne spørges om de (fra 2020) ønsker at fastholde uge 8 som vinterferieuge, eller om de ønsker at flytte vinterferien til uge 7. Ad 2) Lukkedagene for SFO sendes tilsvarende i høring. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har fastsat, at elevernes sommerferie altid starter den sidste lørdag i juni måned. Herudover er det Udvalget for Børn & Ungdom i Lejre, som fastlægger skolernes ferieplan. Forslag til ferieplan for skoleåret : Fra og med Til og med Sommerferie 29. juni august 2019 Efterårsferie 12. oktober oktober 2019 Juleferie 21. december januar 2020 Vinterferie 15. februar februar 2020 Påskeferie 4. april april 2020 St. Bededag 8. maj maj 2020

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 Kr. Himmelfart 21. maj maj 2020 Pinseferie 30. maj juni 2020 Grundlovsdag 5. juni juni 2020 Sommerferie 27. juni august 2020 Forslag til ferieplan for skoleåret : Fra og med Til og med Sommerferie 27. juni august 2020 Efterårsferie 10. oktober oktober 2020 Juleferie 19. december januar 2021 Vinterferie 20. februar februar 2021 Påskeferie 27. marts april 2021 St. Bededag 30. april maj 2021 Kr. Himmelfart 13. maj maj 2021 Pinseferie 22. maj maj 2021 Grundlovsdag 5. juni juni 2021 Sommerferie 26. juni august 2021 Forslag til ferieplan for skoleåret : Fra og med Til og med Sommerferie 26. juni august 2021 Efterårsferie 16. oktober oktober 2021 Juleferie 22. december januar 2022 Vinterferie 19. februar februar 2022 Påskeferie 9. april april 2022 St. Bededag 13. maj maj 2022 Kr. Himmelfart 26. maj maj 2022 Pinseferie 4. juni juni 2022 Grundlovsdag 5. juni 2022 Sommerferie 25. juni 2022 Afventer Lukkedage 2019 Der er planlagt følgende lukkedage i SFO i 2019: Mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen - 15., 16. og 17. april 2019 Fredag efter Kr. Himmelfartsdag maj 2019 Grundlovsdag 5. juni 2019 Sommerferielukning uge 28, 29 og og 24. december samt dagene mellem jul og nytår 27., 30. og 31. december Der er planlagt følgende lukkedage i dagtilbud i 2019: Mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen - 15., 16. og 17. april 2019 Fredag efter Kr. Himmelfartsdag maj 2019 Grundlovsdag 5. juni og 24. december samt dagene mellem jul og nytår 27., 30. og 31. december Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at det fremlagte forslag til ferieplan er hensigtsmæssigt i forhold til helligdagenes placering og skoleårets planlægning i øvrigt. Handicappolitik Ingen konsekvenser for handicappolitikken.

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Økonomi og finansiering Ingen

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Ny dagtilbudslov - plan for implementering A00 18/4718 Åben sag Resumé I januar 2018 blev lovforslag til væsentlige ændringer i dagtilbudsloven lagt frem til behandling i Folketinget. Den 24. maj 2018 blev loven vedtaget. I Lejre Kommune forberedes ændringerne, og hen over efteråret 2018 fremlægges elementerne i loven til behandling i udvalget og kommunalbestyrelsen. Der skal tages stilling til, hvordan ændringerne i dagtilbudsreformen skal implementeres i Lejre Kommune. På mødet gennemgås lovændringerne, som oplæg til en temadrøftelse, der skal sætte baggrunden for de kommende behandlinger. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget gennemfører en temadrøftelse. Beslutningskompetence Udvalget for Børn og Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Sagsfremstilling Den nye dagtilbudslov blev vedtaget den 24. maj En del af loven træder i kraft den 1. juli 2018, mens den samlede lov skal virke fra januar Den politiske aftale bag loven sætter særligt fokus på tre hovedtemaer: Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. En vedtagelse af loven betyder, at vi i Lejre Kommunes dagtilbud skal have fokus på et fortsat arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbud, ledelse i forhold til kerneopgaven og implementeringen af en styrket evalueringskultur og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. I henhold til de overordnede intentioner med lovgivende udmøntes i følgende elementer: For at opnå øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsels- eller forældreorlov Øget fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn Større gennemsigtighed gennem ny informationsportal Kampagne om forældres frie valg Bedre vilkår for private leverandører Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 For at styrke bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv: En styrket pædagogisk læreplan Det åbne dagtilbud Fokus på, at børn holder ferie fra dagtilbud Mere tid til nærvær gennem mindre og meningsfuld dokumentation Bedre kvalitet i private pasningsordninger og tydelig krav til information Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner Forsøg med målrettede sociale indsatser herunder forældregrupper i dagtilbud og samarbejde med sundhedsplejen Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart Bedre udveksling af relevant viden om børnene i overgange. Krav om et bredt læringsfokus i SFO og fritidshjem frem mod skolestart På mødet gennemføres en temadrøftelse af de vedtagne lovændringer og et oplæg til plan for, hvordan lovens elementer og intentioner gennemføres i Lejre Kommune. Bilag: 1 Åben KL Ny dagtilbudslov på vej - kort oversigt til kommunerne 30986/18 2 Åben Orienteringsbrev til kommunalbestyrelsen om nye regler for den 37123/18 styrkede pædagogiske læreplan 3 Åben Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen 24. maj 42591/ Handicappolitik Der er ingen umiddelbare konsekvenser i den nye lov i forhold til kommunens handicappolitik.

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Opfølgning på kvalitetsrapport uddannelsesparathed P05 17/11084 Åben sag Resumé Kvalitetsrapporten for folkeskolen 2017 blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 20. marts Kommunalbestyrelsen anbefalede følgende indsatsområder for de kommende to år: Øge elevernes trivsel, mindske antallet af elever, der vurderes som ikke uddannelsesparate og øge den faglige udvikling. I denne sag beskrives administrationens forslag til, hvordan skolerne gennemfører en fælles kommunal proces, der følger op på det kommunale mål for, at antallet af elever, der vurderes som uddannelsesparate i 8. og 9. klasse øges markant. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget tager det beskrevne rammeoplæg for indsatsen til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Sagsfremstilling Kvalitetsrapporten for skolerne blev fremlagt for kommunalbestyrelsen den 20. marts Uddannelsesparathed Med skærpede adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser, og adgangskrav til erhvervsskolerne, er det i de kommende år meget vigtigt, at alle elever i 8. og 9. klasse bliver vejledt og understøttet bedst muligt i deres uddannelsesvalg. Det skal lykkes bedst muligt for alle elever at gennemføre en ungdomsuddannelse, som kan blive et godt og relevant afsæt for livet. UU Roskilde/Lejre og Lejre Kommunes skoler har et tæt samarbejde om vejledningen. Der er stor forskel mellem skolerne i forhold til, hvor mange elever, der vurderes uddannelsesparate. På et par skoler er over 50 % af eleverne i 8. klasse i december 2017 vurderet ikke-uddannelsesparate. Selvom antallet formodentlig vil falde meget til vurderingen i 9. klasse, så skal vi generelt løfte andelen af uddannelsesparate i 8. klasse på alle skoler. Der skal iværksættes en indsats i samarbejde med skolernes vejledere og medarbejdere for at antallet af uddannelsesparate øges markant hen over de kommende to år. Konkrete mål for indsatsen Uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) er iværksat med det formål at give skoler og UU mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Når en elev vurderes ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, er det dermed en foreløbig vurdering og en anledning til at iværksætte en målrettet indsats, hvor elev, skole, forældre og UU i samarbejde arbejder hen mod, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse. Målet med indsatsen er at løfte andelen af uddannelsesparate i 8. klasse på alle skoler, således at max 20 % af eleverne på 8. årgang vurderes ikke umiddelbart uddannelsesparate i Målet med indsatsen er at skabe en fælles strategi for arbejdet med UPV på skolerne, og sammen formulere Sådan arbejder Suveræne skoler i Lejre med UPV. Baggrund Lejre Kommunes skoler har et tæt samarbejde med UU Roskilde/Lejre om vejledning og om lærerens arbejde med faget Job og Uddannelse. I den forbindelse har eleverne i Lejre Kommunes skoler en lang række tilbud, som skal understøtte og kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse: Skills Brobygning Erhvervspraktik Uddannelsesmesse Intro til ungdomsuddannelser mm. Center for Børn & Læring (CBL) har et tæt samarbejde med UU Roskilde/Lejre om de overordnede strategier for arbejdet med UPV, Ydelseskataloget, som indeholder de ydelser UU levere samt faget Job og Uddannelse. UU har på et skoleledermøde præsenteret indeværende skoleårs resultater i forhold til 8. klasses UPV og i forlængelse heraf skal der afholdes et møde, hvor UU sammen med de respektive udskolingsledere skal drøfte, hvordan skolerne har arbejdet med vurderingen. Rammesætning og plan Danmark Evaluerings Institut (EVA) har præsenteret et fire-årigt projekt EVA FØLGER unges vej mod ungdomsuddannelse og har udarbejdet et notat, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8. klasser i Danmark fra marts-maj Det er vigtigt data, som vi kan bruge i vores videre arbejde med indsatsen. Der arbejdes i efteråret efter følgende plan: CBL gennemfører i samarbejde med UU en analyse, der skal skabe klarhed over vejledernes og skolernes måde at vurdere uddannelsesparatheden på. CBL udarbejder i samarbejde med UU og skolerne en plan/årshjul for arbejdet med UPV, så der er overblik over, hvem gør hvad hvornår. CBL tager på baggrund af notatet fra EVA stilling til, hvilke konkrete initiativer, der kan igangsættes i forhold til tidlig indsats, tættere samarbejde mellem forældre, elever og de professionelle og en tydeligere og bedre kommunikation omkring processen og forståelsen af uddannelsesparathedsvurderingen. Dette forberedende arbejde gennemføres i august oktober 2018, således at beslutningen om egentlige nye udviklingsinitiativer tages i CBL inden udgangen af Erfaringer fra Lejre Kommunes gennemførte samarbejdsprojekter mellem folkeskole og ungdomsskolen, hvor der blev sat fokus på både udvikling af elevernes personlige kompetencer og udvikling af de faglige kompetencer i turboforløb, inddrages i udviklingen af initiativerne. Bilag: 1 Åben Uddannelsesparathed i 8. klasse rapport fra EVA 42614/18

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 Udtalelser Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at der kan opbygges et endnu mere relevant og systematisk samarbejde mellem UU og skolerne i Lejre om at forøge antallet af uddannelsesparate elever i skolerne 8. klasser. Uddannelsesparatheden skal opbygges igennem hele skoleforløbet, og de initiativer, som nu sættes i gang, skal både udvikle de forberedende aktiviteter undervejs i skoleforløbet og de processer som ligger forud for de vurderinger, der foretages i 8. klasse. Ved en kompetenceopbygning hos lærerne i hvordan både de personlige og faglige kompetencer styrkes i skoleforløbet, skal vi have flere uddannelsesparate elever i 8. klasse. Handicappolitik Sagen har ingen konsekvenser i forhold til kommunens handicappolitik. Økonomi og finansiering Udgifterne til analyser, til nye redskaber og kompetenceudvikling kan holdes indenfor budgetrammen for skole.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Revidering af kvalitetsstandard vedrørende ophold på kvindekrisecenter jf. servicelovens A00 15/3838 Åben sag job & social Resumé Kommunen er forpligtet til at tilbyde akutophold på eksempelvis kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold, eller trusler derom. Udvalgene for Social, Sundhed & Ældre og Børn & Ungdom forelægges forslag til en revideret kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter. Kvalitetsstandarden er lovpligtig og skal revideres hvert andet år. Gennemgangen af kvalitetsstandarden lægger ikke op til væsentlige ændringer, men justeringer i forhold til opgaveløsningen og sprogpolitikken. Indstilling Koncerndirektionen indstiller: 1. at revideret kvalitetsstandard godkendes. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingen godkendt for så vidt angår den del, der vedrører Udvalget for Børn & Ungdom. Sagsfremstilling En kvalitetsstandard er Kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte niveau og de ydelser, som leveres til borgerne. Den angiver kravene til kvaliteten og definerer de kvalitetsmål, der som minimum skal opfyldes. I praksis er kvalitetsstandarderne rådgivernes redskab. Rådgiverne bruger kvalitetsstandarderne til at udføre visitationer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Kvalitetsstandarderne bruges således som et led i den sagsbehandling, der fører frem til myndighedsafgørelsen jf. lovgivningen. Derudover er formålet med at beskrive serviceniveauerne og informere om kvalitetsstandarder, at give borgere et overordnet indtryk af indhold, omfang og udførsel af de ydelser, som Lejre Kommune tilbyder. En gang hvert andet år skal kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre revideres. Dette jf. særlig Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for krisecentre efter 109 i lov om social service. Dette for at sikre tilpasning til kommunens målsætninger, prioriteringer og serviceniveau. Kvalitetsstandarden for ophold på krisecentre drages i anvendelse, når kvinder, eksempelvis grundet vold, akut har behov for støtte og hjælp og ikke kan opholde sig i tidligere bolig.

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 15 Kvinden på krisecenter skal tilbydes koordinerende rådgiver og børn skal tilbydes psykologsamtaler. Kommunen er forpligtet til at tilbyde alle børn, med ophold på kvindekrisecenter, psykologforløb, hvilket også er tilføjet i den reviderede kvalitetsstandard Gennemgangen af kvalitetsstandarden har ikke givet anledning til ændringer i forhold til serviceniveau, kun i forhold til tydeliggørelsen af opgaveløsning, tilpasning til kommunens organisation og sprogpolitikken. Administrationens vurdering Forslag til revideret kvalitetsstandard skærper indsatsen overfor udsatte kvinder og børn og sikre en henholdsvis tidlig indsats og koordineret indsats. Handicappolitik Kvalitetsstandarden henvender sig til alle kvinder, også handicappede, og kan derfor være omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering Udgifter til ophold på kvindekrisecentre, er indenfor budget rammen under Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Årsstatistik Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommune - med høringssvar I02 15/4894 Åben sag Resumé Sagen præsenterer en oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 og over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Omgørelsesprocenten for de afgjorte sager i 2017 er gennemsnitlig på 34 % og er dermed højere end landsgennemsnittet på 30 % i Lejre Kommune lå også i procentpoint over landsgennemsnittet (29 % vs. 33 %). I alt 18 ud af 163 behandlede klagesager i 2017 er blevet ændret/ophævet, hvilket svarer til 11 % (mod 12,1 % på landsplan). I 2016 var der tale om 14 % af sagerne, så andelen af ændrede/ophævede sager er både under landsgennemsnittet og for nedadgående. Landsgennemsnittet for hjemvisninger er 17,9 %, mens det ligger på 22,7 % i Lejre. Det er med andre ord især på antallet af sager, som hjemvises, at Lejre Kommune adskiller sig negativt. I sagen beskrives hvordan opfølgning på sagerne er tilrettelagt. Sagen blev forelagt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom på deres møder i april. Sagen forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked her på juni mødet, idet udvalgets møde i april var aflyst. Der er modtaget høringssvar fra henholdsvis Ældreråd og Handicaprådet, der er vedlagt som bilag. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at statistikken over Ankestyrelsens afgørelser i 2017 tages til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning med den tilføjelse, at de af Socialministeriets udsendte Danmarkskort for omgørelsesprocenterne på social-, børne- og voksenhandicapområderne bliver forelagt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni På mødet blev omdelt yderligere bilag vedrørende Børne- og Socialministeriets Danmarkskort på socialområdet. Bilagene er vedhæftet referatet. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning med den tilføjelse, at de af Socialministeriet udsendte Danmarkskort for omgørelsesprocenterne på social-, børne- og

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 voksenhandicapområderne bliver forelagt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2017 afgjort 180 sager og har i samme periode modtaget 166 klagesager (som behandles senere). I 2016 afgjorde Ankestyrelsen 125 sager og modtog i samme periode 161 klagesager. Der er således sket en stigning i antallet af afgørelser og samtidig en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager i 2017 set i forhold til Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til: LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Lov om social service (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v. Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. En sag der hjemvises kan have været afgjort korrekt på afgørelsestidspunktet men stadig blive hjemvist, hvis efterfølgende tilvejebragte oplysninger (fra kommunens afgørelse til sagens behandling i Ankestyrelsen) i sagen tilsiger dette Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen. Omgørelsesprocenten udgøres af andelen af sager, der ændres/ophæves samt hjemvises ud af det totale antal sager, eksklusive de afviste sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed.

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 Hvor adskiller Lejre Kommune sig fra landsgennemsnittet? Lejre Kommune har en højere omgørelsesprocent end landsgennemsnittet (34 % vs. 30 %) Lejre Kommune har en lavere andel af sagerne som ændres/ophæves end landsgennemsnittet (11 % vs. 12,1 %) Lejre Kommune har en højere hjemvisningsprocent end landsgennemsnittet (22,7 % vs. 17,9 %) Lejre Kommune har færre sager der stadfæstes end landsgennemsnittet (66,3 % vs. 70 %). Den højere omgørelsesprocent/lavere stadfæstelsesprocent kommer med andre ord af, at Lejre Kommune har forholdsmæssigt flere sager som hjemvises. Hvordan arbejder administrationen med opfølgning på sager der hjemvises? Hjemviste sager gennemgås konkret i takt med at de kommer tilbage i et samarbejde mellem medarbejderen, lederen, samt Lejre Kommunes socialjurist. I genvurderingsperioden inddrages eventuelt nye oplysninger eller nyt dokumentationsgrundlag til brug for genvurderingen. Hvis afgørelsen fastholdes indsendes klagesagen til behandling i Ankestyrelsen. De enkelte teams indarbejder erfaringerne fra Ankestyrelsens ændringer, ophævelser og hjemvisninger i deres fremadrettede praksis. Såfremt den hjemviste sag og ankestyrelsens begrundelse for hjemvisningen giver anledning til det, iværksættes opfølgning i form af kompetenceudvikling, ændring af procedurer, retningslinjer mv. Endelig iværksættes i forlængelse af kernevelfærdsudvalgets arbejde, med forbehold for Kommunalbestyrelsens beslutning, indsatsen Der findes et sted hvor vi taler sammen, hvori indgår, at der ringes til en borger inden der gives afslag på en ansøgning, ligesom der iværksættes træning i samtaleteknik, mægling og konflikthåndtering. Det forventes at indsatsen i sig selv medfører færre klager. Særligt vedr. sager inden for servicelovens område Flere af sagsområderne har forholdsvis få sager. Det betyder, at procenterne kan svinge ganske gevaldigt fra år til år. Det betyder også at det er vanskeligt at vurdere om en ændring/ophævelse eller en hjemvisning er udtryk for en banal fejl eller for et mere generelt problem. Da halvdelen af de behandlede sager ligger inden for servicelovens område, og kan vedrøre børn, voksne eller hjælpemiddelområdet, har administrationen

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 som supplement til den løbende konkrete gennemgang af hver enkelt sag gennemgået de i alt 90 sager under serviceloven fra Centerfordelt opgørelse over sager under serviceloven for 2017 Center Stadfæstelser Hjemvisning Ændring Omgørelser Afvisning I alt sager behandlet i AST CBUF 19 (58 %) 8 (24 %) 6 (18 %) 14 (42 %) 6 39 CJS 9 (39 %) 14 (61 %) 0 14 (61 %) 0 23 CVO 21 (81 %) 4 (15 %) 1 (4 %) 5 (19 %) 2 28 I alt 49 (59 %) 26 (31 %) 8 (10 %) 34 (41 %) 7 90 CBUF: Servicelovens 11, 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42, 43, 44, 45, 52, 52a, 55, 68, 69, 71, 76 CVO: Servicelovens 113, 112, 95, 114, 115, 116 CJS: Servicelovens 85, 96, 97, 100, 101, 102, , Særgennemgangen viser, at: CVO har mange stadfæstelser og få omgørelser CBUF ligger gennemsnitligt, men dog lidt højere på antallet af ændringer CJS har mange hjemvisninger og få stadfæstelser Hvad gøres særskilt i CJS og i CBUF CJS er udfordret på hjemvisninger. CJS forstærker derfor samarbejdet med kommunens socialjurist om udvikling på området. Der vil blive indført ekstra kvalitetssikring under genbehandlingen af ankesagerne. CJS er ved at udarbejde nye kvalitetsstandarder, der er mere præcise i forhold til udmåling af støtte. Kvalitetsstandarderne kommer til at hænge sammen med Voksenudredningsmetoden, der er indført i kommunen. Samtidig ønsker afdelingen i CJS at styrke fagligheden på området og blive bedre til og mere præcise i forhold til dokumentationen i de enkelte borgersager og dermed i afgørelserne. Endelig har de 17 kommuner i regionen i regi af Rammeaftalerne for det specialiserede voksenområde indledt en dialog med Ankestyrelsen om deres ændring af kurs i forhold til hvornår, en borger kan få pædagogiske ydelser, særlig pædagogisk støtte efter Servicelovens 85, idet antallet af hjemvisninger også skal ses i lyset af en ændret praksis i Ankestyrelsen. For så vidt angår CBUF er der ikke et egentlig mønster. Ankestyrelsen har været uenig i kommunens konkrete vurdering i enkelte sager. I en enkelt sag har Ankestyrelsen ændret kommunens vurdering om bevilling af merudgifter med afsæt i en ny principafgørelse om diætkost 18-17, herunder hvordan der foretages en vurdering af barnets eller den unges lidelse, når barnet følger en diætbehandling. I de øvrige sager på handicapområdet har Ankestyrelsen konkret været uenig i kommunens vurdering og forståelse af hvornår en lidelse anses for værende indgribende og varig i forhold til barnets eller den unges samlede funktionsniveau. Begrundelsen for hjemvisning af sagerne til fornyet behandling i CBUF er typisk at der har manglet oplysninger i sagen, og at kommunen ikke har haft det fornødne og tilstrækkelige grundlag for at træffe afgørelsen, eller at begrundelsen for afslag ikke har været tilstrækkelig konkret begrundet. Ligeledes er der enkelte sager, hvor der er sket hjemvisninger fordi der ikke er afholdt lovpligtige børnesamtaler. Fokus i kvalitetssikringen af afgørelserne forstærkes på disse områder. På mødet blev omdelt yderligere bilag vedrørende Børne- og Socialministeriets Danmarkskort på socialområdet. Bilagene er vedhæftet referatet.

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 20 Bilag: 1 Åben Ældrerådet - Høringssvar over Ankestyrelsens behandling af klager i 39206/ docx.doc 2 Åben Høringssvar fra Handicaprådet - BU årsstatistik 2017.doc 38104/18 3 Åben Ankestatistik - Lejre Kommune.pdf 26093/18 4 Åben Oversigt over afgørelser fra Ankestyrelsen.docx 22472/18 5 Åben Børne- og Socialmin. - Kommuneliste Voksen 2017.pdf 46484/18 6 Åben Børne- og Socialmin. - Kommuneliste Service og børn 2017.pdf 46483/18 7 Åben Børne- og Socialmin. - Danmarkskort 2017 for socialområdet.docx 46482/18 8 Åben Børne- og Socialmin. - Orienteringsbrev.pdf 46481/18 Udtalelser Ældrerådet her indsendt høringssvar og tilbagemelder følgende: Ældrerådet konstaterer ved gennemgangen af ovenstående at der er sket en stigning i antallet af afgørelser samlet set, og en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager. Omgørelsesprocenten er fortsat højere end landsgennemsnittet. Ligeledes kan vi konstatere at hjemviste sager ligger højere end landsgennemsnittet, hvorimod antallet af ændrede / ophævede sager er under landsgennemsnittet, og for nedadgående i Lejre Kommune. På CVO`s område er der mange stadfæstelser (81 %), og få omgørelser af de indsendte klager i Ældrerådets bemærkninger: Det er vores vurdering, at dialog med borgeren i forbindelse med alle former for sagsbehandling, er en afgørende faktor for nedbringelse af antallet af klagesager generelt. God information til borgerne om baggrund for afgørelser er ligeledes en vigtig faktor for antallet af klagesager generelt. Udover den kontinuerlige opfølgning på hjemviste sager, bemærker vi administrationens gennemgang og opfølgning på 90 sager under serviceloven i Dette vurderer vi positivt, idet det kan betyde en fortsat kvalitetssikring og læring i sagsbehandlingen, ved at: synliggøre behov for konkrete ændringer i sagsbehandlingen synliggøre behov for kompetenceudvikling Handicaprådet har indsendt høringssvar og tilbagemelder følgende vedrørende børn og ungeområdet: Handicaprådet (Hcr.) finder årsstatistikken alarmerende negativ. Både fokusgruppeinterviews i f.m. evaluering af Handicappolitik og borgermøder i f.m. Kernevelfærdsudvalgets arbejde har påpeget dårlig og usammenhængende sagsbehandling. Det er positivt, at Lejre Kommune afsætter ressourcer m.h.p. opretning af området. Administrationens vurdering Administrationen arbejder systematisk med at nedbringe antallet af afgørelser som ændres/ophæves, samt at reducere antallet af sager som hjemvises som følge af alvorlige sagsbehandlingsfejl der ikke kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Kvaliteten i sagsbehandlingen forventes at stige som følge heraf.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Handicappolitik En del af afgørelserne omfatter handicappede, hvor handicappedes forhold inddrages i sagsbehandlingen og revurderingen af klagen. Økonomi og finansiering Ingen

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Henvendelse fra og svar til Myretuen blev drøftet. Henvendelse og svar vedlægges referatet som bilag. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Bilag: 1 Åben Forældrerådet i Myretuen - Til Udvalget for Børn & Ungdom.docx 46099/18 2 Åben Svar til Myretuen docx 46100/18

25 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2018 Sagsnr.: 18/06403 Ansøgningsskema for rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen med undervisning på engelsk i et vist omfang primært i de naturvidenskabelige fag 1. Kommunens navn 2. Politisk godkendelse af ansøgningen 3. Skoler omfattet af ansøgningen Angiv for hver enkelt skole, hvornår forsøget ønskes iværksat. Skoleåret 2018/19 eller skoleåret 2019/ Skolebestyrelsens tilslutning til ansøgningen 5. Underskrift 6. Kontaktpersoner Kontaktpersoner og disses telefonnumre og e- mail. Anfør venligst både person i den kommunale forvaltning og på den enkelte skole. 7. Målgruppe Der bedes beskrevet, hvor mange elever der forventes at deltage i det konkrete rammeforsøg, herunder på hvilke skoler. 8. Organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret, herunder undervisning på engelsk i de naturvidenskabelige fag. 9. Ønsket forandring Beskriv, hvilken forandring for eleverne deltagelse i rammeforsøget skal bidrage til. 9. Konkrete mål og succeskriterier Beskriv de konkrete mål og den eller de konkrete effekt(er)/forandring(er), projektet skal skabe for eleverne, herunder hvilke resultater man forventer at se hos eleverne, når projektet er afsluttet. Beskriv succeskriterier for, om projektets mål opnås. Bilag 1A 10. Hvordan nås resultaterne Beskriv så kort og præcist som muligt 1

26 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2018 Sagsnr.: 18/06403 forsøgets forandringsteori. Forandringsteorien er en beskrivelse af årsags-virkningsforholdet (kausaliteten) mellem de centrale aktiviteter/ indsatser i projektet og den forandring, man ønsker at opnå for eleverne. Beskriv (alt efter relevans): - Aktiviteter: Ud fra de konkrete mål for forandringer, som forsøget skal skabe for eleverne, hvilke aktiviteter skal der så til i forsøget? - Antagelser om sammenhænge mellem aktiviteter på den ene side og konkrete mål på den anden: Hvordan er sammenhængen mellem aktiviteter og hvert konkret mål for forandringer, og hvorfor hænger det sådan sammen? - Hvilke ressourcer kræver det at gennemføre forsøgets aktiviteter? 11. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. 2

27 Sagsnr.: 18/06403 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2018 BILAG 1 Rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen med undervisning på engelsk i et vist omfang primært i de naturvidenskabelige fag Der har været etableret rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen i perioden 2014/15 til 2017/18. Forsøget blev evalueret i efteråret Med henblik på at få yderligere viden om betydningen af en organisering med internationale linjer i udskolingen, hvor der undervises på engelsk i et vist omfang i primært de naturvidenskabelige fag, genåbnes der for ansøgninger om rammeforsøg hermed. Formålet med forsøget er at supplere den viden, der er kommet fra de hidtidige forsøg med internationale udskolingslinjer på en række skoler. Forsøgene skal afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, elevernes lyst til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Det er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Der kan derfor ikke i en væsentlig del af undervisningstiden gennemføres undervisning på engelsk frem for på dansk. Der kan i et vist omfang undervises på engelsk, herunder fx i forbindelse med tværgående samarbejder mellem fagene, forudsat at undervisningssproget som hovedregel er dansk. Rammerne for forsøget indebærer en fravigelse af kravet om, at undervisningssproget er dansk. Folkeskolelovens øvrige regler skal overholdes, herunder at der ikke stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på internationale udskolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Optagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv pædagogisk vurdering foretaget af skolens leder. Rammer for forsøget Forsøg med undervisning på engelsk kan alene omfatte klasse. Der vil ikke blive givet tilladelse til at afholde test og prøver på engelsk. Eleverne skal gå op til folkeskolens 9. klasseprøver og deltage i de obligatoriske nationale test. Der skal tillige undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk. Undervisningen skal være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. Undervisningen skal varetages af lærere, der som minimum har undervisningskompetence i undervisningsfaget engelsk (tidligere linjefag). Der dannes lærerteam, således at de udenlandske lærere har en lærer med undervisningskompetence i faget at sparre med i relation til de fag, der undervises i. Tilbuddet er frivilligt for eleverne at vælge. Der skal være mulighed for at følge et undervisningsforløb på den pågældende skole, hvor der udelukkende undervises på dansk. Det er et 1

28 Sagsnr.: 18/06403 tilbud, som eksisterer på linje med skolens øvrige spor, således at ingen elev er tvunget til at flytte skole, hvis den pågældende ikke ønsker at gå på den internationale linje. Eleverne modtager undervisning i de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Undervisningen i de kulturbærende fag skal hovedsagelig finde sted på dansk. Der kan i perioder være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige og kulturbærende fag. I de naturvidenskabelige fag, hvor undervisningen i udstrakt grad foregår på engelsk, er der såvel danske som engelske undervisningsmidler. Maksimalt 50 pct. af undervisningen inkl. engelsk vil foregå på engelsk. Forsøgene evalueres, som det fremgår af brev af 17. maj 2018 til kommunalbestyrelserne. Fristen for at søge er torsdag den 14. juni Der forventes udmeldt en ny ansøgningsrunde med frist 31. januar 2019, hvor det vil være muligt at tilslutte sig forsøget for resten af perioden. Det vil sige fra skoleåret 2019/20 til 2021/22. 2

29 Til kommunalbestyrelsen i samtlige kommuner Genudmelding af rammeforsøg med internationale udskolingslinjer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: maj 2018 Sagsnr.:18/06403 Undervisningsministeriet udmeldte i 2014 rammeforsøg med internationale linjer i udskolingen (undervisning på engelsk i udskolingen). Rammeforsøget ophører med udgangen af skoleåret 2017/18. Forsøget er blevet evalueret. Evalueringen af internationale linjer viser positive erfaringer på både faglighed og trivsel, men skolerne udfordres generelt på undervisningskapacitet. Det er på baggrund heraf besluttet at forlænge de forsøg, der er i gang til og med skoleåret 2021/22 for at indhøste yderligere erfaringer. Der gives nu mulighed for, at andre kommuner kan søge om at indgå i en ny runde af rammeforsøget: Internationale linjer i udskolingen klasse (med undervisning på engelsk i et vist omfang i udskolingen). For en beskrivelse af formål og rammer for forsøget samt ansøgningsskema henvises til: Bilag 1 og 1A, om internationale linjer i udskolingen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal have ansøgninger i hænde senest torsdag den 14. juni Kommunerne kan her søge om at påbegynde forsøget fra skoleåret 2018/19 eller skoleåret 2019/20. Ansøgningen (bilag 1A) bedes sendt til: Lone.Basse@stukuvm.dk. Der forventes udmeldt en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 31. januar 2019, hvorved kommuner kan søge om at blive omfattet af forsøget fra skoleåret 2019/20 og for den resterende del af forsøgsperioden. Det vil sige til og med skoleåret 2021/22.

30 Der kan ikke herudover forventes godkendt forsøg på området i forsøgsperioden. Ekstern evaluering og forpligtelse til at deltage heri Forsøget evalueres af en ekstern evaluator, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indgår aftale med. De deltagende kommuner og skoler er forpligtede til at deltage i evalueringen, herunder de dataindsamlingsaktiviteter som er nødvendige for at etablere et godt datagrundlag for evalueringen. De deltagende skoler vil være forpligtede til at deltage i: At bidrage til udarbejdelsen af en forandringsteori for det enkelte forsøg og kvalificering af denne via fx interview med kommunal projektleder eller kontaktperson på skolen. At deltage i en caseundersøgelse (1-2 dages besøg af konsulenter i løbet af perioden eller fokusgruppeinterviews). At indsende relevante dokumenter til evaluator, herunder eventuelt opgørelser over de klasser (elever) og lærere, der er omfattet af forsøget på den pågældende skole. Eventuel spørgeskemaundersøgelse blandt elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere. Kvalificering og validering af evalueringens resultater fx via skoleleder og medarbejders deltagelse i workshop. Da evalueringsdesignet fastlægges i et samarbejde med den eksterne evaluator, er det endnu ikke fastlagt, hvilke dataindsamlingsaktiviteter der vil finde sted, og hvornår det præcist vil ske. Evalueringen forventes foretaget i andet halvår af Erfaringsmæssigt forventes det, at evalueringen gennemføres som en virkningsevaluering. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil tage initiativ til, at de skoler og kommuner, der deltager i rammeforsøget, i videst muligt omfang kan bygge videre på og drage nytte af de eksisterende erfaringer. Det vil ske ved, at rapport med evaluering af de tidligere forsøg og eventuelt inspirationsmateriale vil blive formidlet til deltagerne. Med venlig hilsen Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Grundskolen Direkte tlf Lone.Basse@stukuvm.dk 2

31 Borgmesteren Udvalgsformanden med ansvar for børne- og undervisningsområdet Kommunaldirektøren Forvaltningsdirektøren med ansvar for børne- og undervisningsområdet Dato: 23. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Der er behov for dialog om børne- og undervisningsområdet og gode eksempler på, hvordan vi lykkes Jeg skriver til jer som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Som nyt udvalg i KL har vi brug for dialog med alle kommuner. Intet er mere vigtigt end det. Vi har brug for at vide, hvad der fylder hos jer på børne- og undervisningsområdet. Hvad har I af udfordringer, og hvor har I sat skibe i søen, som I er stolte af? Dette vil vi gerne høre om, lære af, så vi bedst muligt hjælper jer og alle kommuner videre. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Vi, KL's Børne- og Undervisningsudvalg, kommer derfor på besøg i alle regioner for at se eksempler på, hvordan praksis udspiller sig hos jer. Har I fx et dagtilbud, der allerede er kommet langt i arbejdet med kvalitet ud fra ny lovgivning og ny pædagogisk læreplan? Har I fokus på 10. klasse og overgang til ungdomsuddannelserne, arbejdet med integration og tosprogede. Eller er det noget helt fjerde, der fylder hos jer? Vi vil samtidigt, sammen med en kommune i regionen, invitere regionens borgmestre og udvalg med ansvar for børne- og undervisningsområdet til et politisk møde. Det er vigtigt for vores varetagelse af området, at vi sammen drøfter de temaer, I er optagede af. Og at vi har en tæt og løbende dialog om netop det. Vores besøg starter tirsdag den 19. juni 2018 i Region Sjælland, hvor Faxe Kommune er værtskommune for det politiske møde. Mødet foregår kl Inden da vil vi besøge fire institutioner i regionen. De næste besøg og møder foregår efter nedenstående plan. I vil snarest modtage en oversigt over, hvor de foregår. Onsdag den 15. august 2018 Onsdag den 14. november 2018 Onsdag den 28. november 2018 Onsdag den 13. marts 2019 Onsdag den 12. juni 2019

32 På vores besøg ser vi et lille udsnit af, hvad der foregår hos jer. Da vi gerne vil kende mange flere af jeres gode tiltag, håber vi, at alle kommuner vil beskrive gode eksempler for os, når I om kort tid vil modtage en opfordring til det. Med venlig hilsen Dato: 23. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Thomas Gyldal Petersen Arne Eggert

33 Information til kommuner om deltagelse i forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Kære kommune Jeg er glad for at kunne fortælle jer, at ministeriet nu er klar til at offentliggøre ansøgningsproces og -materiale til skolers deltagelse i forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. 22. maj 2018 Sagsnr.:18/06271 Folkeskoler kan tilmelde sig forsøget gennem en kommunal ansøgning. Skolerne modtager også dette brev. Forsøget er en del af "Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst" mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og løber fra Forsøget skal danne grundlag for, at teknologiforståelse kan indføres som fag/ faglighed i folkeskolens obligatoriske undervisning. Det er ikke en forudsætning for deltagelse, at skolen i forvejen har kendskab til at arbejde med teknologiforståelse. Det vigtigste er, at motivationen for at arbejde med teknologiforståelse er til stede, og at skolens ledelse bakker op herom. I dette brev får I information om forsøgets formål, vilkår for deltagelse, samt hvad I som kommune kan få ud af at deltage. For uddybende beskrivelser kan jeg henvise til vejledningen. Formål Den enkelte elev skal klædes bedre på til at møde den digitale udvikling kritisk, analytisk og kreativt, så de er i stand til at tage stilling til og handle i en nutid og fremtid præget af en hastig teknologisk udvikling. Forsøget vil afprøve forskellige modeller for, hvordan teknologiforståelse kan styrkes i folkeskolen samt klæde skolerne på til en styrket indsats via bl.a. kompetenceudvikling af lærerne. Forsøget bliver evalueret af en leverandør, som skal danne grundlag for stillingtagen til, hvordan teknologiforståelse kan gøres til en obligatorisk del af folkeskolen som et selvstændigt fag og/eller integration i udvalgte eksisterende fag.

34 Deltagelse i forsøget giver jer mulighed for at blive blandt de ca. 45 skoler, som skal medvirke i en pionerindsats om at tænke teknologiforståelse ind som en del af folkeskolens undervisning, så det bidrager til udvikling af fremtidens kompetencer og elevernes almendannelse. Økonomisk og faglig støtte Skolerne får tilskud til deres deltagelse i forsøgsprogrammet med et fast beløb pr. skoleår. Midler til fordeling udgør i alt 21,7 mio. kr. fordelt på de deltagende skoler. Skolerne støttes fagligt i form af kapacitetsopbygning, praksisnære kompetenceudviklingsaktiviteter, undervisningsmateriale mv. med henblik på at kunne varetage undervisning i teknologiforståelse. Der henvises til ansøgningsmaterialet for uddybende oplysninger. Ansøgning og forhåndstilkendegivelse Folkeskoler tilmeldes forsøget gennem en kommunal ansøgning: Vejledning til ansøgning findes her: Uforpligtende forhåndstilkendegivelse findes her: Fristen for forhåndstilkendegivelse er den 29. juni Forhåndstilkendegivelse kan være relevant for kommuner, som ønsker at tilkendegive interessen tidligt og forventningsafstemme med skolerne, men som først sent har mulighed for behandling af ansøgning i kommunalbestyrelsen. Deltagelse kræver en godkendelse i kommunalbestyrelsen, da skolerne skal have dispensation fra folkeskoleloven. Det vil også være en fordel for den videre planlægning af forsøget at få en foreløbig tilkendegivelse af interessen fra kommunerne. Kommende procedure for ansøgning Der åbnes for indsendelse af ansøgninger torsdag 24. maj 2018 med ansøgningsfrist den 24. august Kommunen kan forvente at få svar på ansøgning ultimo august Forsøget går i gang i efteråret 2018, og de deltagende klasser forventes at starte pr. 1. februar Jeg er klar over, at timingen ikke er optimal ift. skolernes planlægning, og jeg håber på jeres forståelse for evt. udfordringer i opstarten. 2

35 Afslutningsvis vil jeg opfordre jer til at deltage i forsøget, så vi sikrer en geografisk spredt deltagelse, samt at der kommer skoler med på forskellige niveauer. God vind med forsøget. Jeg glæder mig til at følge med. Med venlig hilsen Merete Riisager 3

36 De vigtigste politiske målsætninger og tegn på succes Baggrund Processen startede med at Kommunalbestyrelsen interviewede hinanden på temamødet den 27. februar. Resultaterne heraf dannede afsæt for drøftelser i fagudvalgene primo marts, og herefter genoptog Kommunalbestyrelsen sine drøftelser den 20. marts. Direktionen udarbejdede på den baggrund et forslag til et politisk målpapir med tilhørende indikatorer på effekt/tegn på succes. På baggrund af drøftelserne på KB seminaret den april er oplægget blevet tilrettet. Tegn på succes Effektindikatorerne er ment som udvalgte målinger der giver et fingerpeg om hvorvidt Kommunalbestyrelsens målsætningen indfries, eller ikke. Indikatorerne er altså fingerpeg, og danner baggrund for dialog om prioriteringer og forbedringsmuligheder. I den foreliggende version er indikatorerne overvejende beskrevet som en ønsket udvikling fremfor som absolutte procenter, mængder eller lignende. Bl.a. fordi der er behov for at kende udgangspunktet inden der målsættes mere præcist ift effektindikatorerne. Dynamisk De politiske målsætninger og tegn på succes er et led i at rette fokus mere mod effekterne, altså værdien vi skaber for og med borgerne, virksomhederne, stederne m.v. Dette er et dynamisk arbejde, hvor der vil være behov for tilpasninger undervejs, og hvor Lejre Kommune er i en tidlig fase. 1

37 Børns og unges trivsel & læring Mulig sort sky Mål 1: Flere børn og unge bliver hjulpet tidligt inden problemerne vokser sig store. Tegn på succes: Den forholdsmæssige andel af det samlede budget, som anvendes til forebyggende og tidlige indsatser blandt de 0-6 årige øges. Det gælder både på almenområdet og på det specialiserede børneområde. Der indføres i 2018 en samarbejdsmodel for tidlig, forebyggende indsats, som sikrer et effektivt tværfagligt samarbejde og samarbejde med forældrene og barnet/den unge om at støtte barnet/den unge inden problemerne vokser sig større. Samarbejdet it-understøttes. Der formuleres mere konkrete effektmål for den tidlige indsats senere i Andelen af børn og unge, som har behov for at være anbragt uden for hjemmet, reduceres. De børn og unge, der har brug for at være anbragte skal fortsat sikres god støtte til trivsel og læring. Mål 2: Alle børn og unge skal være i god trivsel, og udnytte deres læringspotentiale. Tegn på succes: Andelen af børn i dagtilbud, der har behov for en fokuseret sproglig indsats, skal falde. Andelen af elever som får mindst 2 i dansk og matematik skal stige og andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Lejre Kommune skal have skoler med elever, hvis trivsel ligger over gennemsnittet for hvad man kan forvente. Lejre Kommune skal have skoler, som skaber resultater, der ligger over hvad man kan forvente ud fra en socioøkonomisk reference 2 2

38 Børns og unges trivsel & læring Mulig sort sky Børn og unge anbragt uden for hjemmet skal have bedre karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og i de nationale test, svarende minimum til landsgennemsnittet for de anbragte. Andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges. Mål 3: De fysiske rammer for børns og unges læring og for medarbejdernes arbejdsdag skal forbedres. Tegn på succes: Der udarbejdes en langsigtet plan for vedligehold af bygningerne/de fysiske rammer, som tager højde for, hvordan den fysiske kapacitet skal udvikle sig de kommende år. Alternative muligheder for at rejse kapital til anlægsinvesteringer skal undersøges proaktivt. (Ungefællesskaberne skal styrkes, jf. mål 20 under Fællesskaber og fritid ). 3 3

39 Uddannelse & beskæftigelse Mål 5: Unge i Lejre Kommune er i enten job eller uddannelse de går ikke ledige! Tegn på succes: Flere unge fra Lejre Kommune, der afslutter grundforløbet på en erhvervsskole skal, senest 8 uger efter afsluttet grundforløb, have en praktikplads. Alle nyuddannede unge skal være i job indenfor tre måneder efter afsluttet uddannelse. Frafaldsprocenten fra erhvervsuddannelserne på en erhvervsskole skal falde. Der skal skabes et større fokus på de erhvervsfaglige uddannelser ved at give eleverne i Lejre Kommunes folkeskoler indblik i, information om og inspiration til de erhvervsfaglige uddannelser. Andelen af unge, som forlader grundskolen som uddannelsesparate, skal stige. Mål 6: Flere borgere kommer i job eller uddannelse, og kan derfor klare sig selv økonomisk. Tegn på succes: Andelen af borgere, der er selvforsørgede skal stige Og som følge heraf skal andelen af borgere på offentlig forsørgelse falde. De borgere, som skal hjælpes til at komme i job eller uddannelse, og som også har andre problemer end ledighed, hjælpes gennem indsatsen din indgang som retter fokus på hele familien. Mål 7: Flygtninge hjælpes til en uddannelse eller job. Tegn på succes: Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte skal stige. Mulig sort sky Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgede skal stige Og som følge heraf skal andelen af flygtninge og familiesammenførte på offentlig forsørgelse falde. 4 4

40 Uddannelse & beskæftigelse Mål 8: Det synliggøres, på en enkelt og gennemskuelig måde, hvor mange fuldtidspersoner i Lejre Kommune der er på offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen er: Hvordan udvikler antallet af fuldtidspersoner på ydelse x og y sig? Lykkes indsatsen skabes der afgang fra ydelse til job hhv uddannelse? Lykkes indsatsen varigt hvad er tilbageløbet fra job hhv uddannelse til ydelse inden for 6 mdr.? Hvor mange borgere med nedsat funktionsevne som følge af handicap og alderdom er enten tilknyttet arbejdsmarkedet eller en forening som frivillig. Mål 9: Medarbejderne og borgerne involveres aktivt i Der findes et sted, hvor vi skaber tid til det vigtigste med det formål at hjælpe borgerne i job eller uddannelse på en måde, hvor medarbejderne synes de bruger kræfterne hensigtsmæssigt i forhold til kerneopgavens formål. Tegn på succes: Det kan dokumenteres, at der gennem indsatser Der findes et sted, hvor vi skaber tid til det vigtigste rejses og gennemføres forslag der afbureaukratiserer og forenkler og om nødvendigt udfordres nationale regler gennem udfordringsrette. Mål 10: Udsatte familier, som udover ledighed også har sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, bliver en del af Din indgang (jf. Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger) og der evalueres løbende på hvordan familierne oplever dette, f.eks med brug af FIT (Feedback Informed Treatment). 5 5

41 Aktivt & selvstændigt liv Mål 11: Lejre Kommune støtter borgere i alle aldre/livssituationer i at have et aktivt og sundt liv. Tegn på succes: Andelen af årige som modtager et længerevarende botilbud falder, fordi flere hjælpes til at klare sig selv og være en del af de lokale fællesskaber. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem stiger, og andelen af 80+ årige som modtager hjemmehjælp i eget hjem falder fordi flere - som følge af en forebyggende indsats kan klare sig selv længere. Den oplevede livskvalitet blandt borgerne i Lejre Kommune skal være stigende. Mål 12: Lejre Kommune tager på vegne af kommunens borgere aktiv del i det nære sundhedsvæsen og samarbejder med læger og sygehus, eksempelvis om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Tegn på succes: Antallet af småbørn og 80+ årige som genindlægges falder, og der kan dokumenteres færre forebyggelige indlæggelser blandt disse aldersgrupper. Forbruget af medicin blandt kommunens borgere skal nedbringes, konkret ved fokus på ældre borgeres brug af mange medikamenter på samme tid (polyfarmaci) Mulig sort sky 6 6

42 Aktivt & selvstændigt liv Mål 13: Samarbejdet med borgerne på kommunale tilbud (både på ældre- og socialområdet) og deres pårørende udvikles, jf. pejlemærker for samarbejde. Tegn på succes: Borgernes tilfredshed med samarbejdet udvikler sig positivt dokumenteret bl.a. i brugertilfredshedsundersøgelser. Mål 14: Borgere og familier, som har behov for støtte fra flere organisatoriske enheder/på tværs af lovgivninger (fælles borgere), bliver en del af Din indgang (jf. Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger) og oplever en sammenhængende service. Tegn på succes: Der skal udvikles en evalueringsmodel, eventuelt brug af FIT (Feedback Informed Treatment) 7 7

43 Bæredygtig vækst Mål 15: Lejre Kommunes landsbyer og lokalsamfund er moderne og attraktive at leve i. Tegn på succes: Der er vækst i befolkningstallet for kommunen som helhed og en stabil befolkningsudvikling (til-/fraflytning) i de 49 landbyer og lokalsamfund. Der bygges nye boliger med forskellige ejerformer for unge, familier og ældre.. Trafiksikkerheden øges, hvilket fremgår at de årlige ulykkesstatistikker hvor der er et faldende antal dræbte og tilskadekomne. Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever en øget tryghed for alle typer af trafikanter Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever en øget mulighed for at komme rundt i kommunen. Der er en positiv udvikling i antallet af borgere/virksomheder, som har adgang til 100Mbit download og 30Mbit upload Mål 16: Der er et godt samarbejde mellem Lejre Kommune og erhvervslivet om at udvikle erhvervsklimaet og fastholde og tiltrække nye virksomheder/arbejdspladser. Tegn på succes: Nye virksomheder (tilflyttere, nystartede) etablerer sig i Lejre Kommune. Der er en positiv udvikling i antallet af private arbejdspladser. Virksomhederne vil over for andre anbefale Lejre Kommune som hjemsted for at opstarte og drive virksomhed i. De erhvervsmæssige styrkepositioner inden for landbrug/fødevarer, bolig/byggeri, oplevelsesøkonomi og iværksætteri udbygges. Der skal være ledige erhvervsarealer, som muliggør etablering af nye virksomheder og vækst af eksisterende virksomheder. 8 8

44 Bæredygtig vækst Mål 17: Turister besøger Lejre Kommunes steder /turistdestinationer, og får lyst til at komme igen eller bosætte sig et sted i Lejre Kommune. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling i det samlede turismeforbrug. Overnatningsmulighederne i kommunen udbygges og forbedres. Antallet af endagsturister øges Gæsteanalyser viser, at turisterne er tilfredse, når de besøger et eller flere steder/destinationer i Lejre Kommune Mål 18: Når borgerne bliver spurgt hvad de værdsætter ved livet i Lejre Kommune, så er naturen højt placeret. Derfor, og af hensyn til fremtidens generationer, passer vi godt på naturen, drikkevandet og miljøet. Tegn på succes: Den vedvarende energi styrkes og CO2 udledningen reduceres i kommunen som organisation (kommunal organisation/bygningsmasse) og i kommunen som geografisk område Lejre Kommune lever op til Covenant of Mayors for Climate and Energy Genanvendelsesprocenten i forbindelse med de kommunale affaldsordninger vokser De beskyttede naturarealer i kommunen vokser i størrelse samtidig med at artsrigdommen og naturkvaliteten forbedres Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever at mulighederne for at færdes i naturen bliver bedre Andelen af økologisk drevne landbrugsarealer øges og økologiprocenten i madordningerne i de kommunale institutioner øges 9 9

45 Fællesskab & fritid Mål 19: De fysiske rammer for bevægelse og andre fritidsaktiviteter forbedres, og flere benytter sig af rammerne/faciliteterne og tager del i fællesskaberne. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling indenfor alle aldersgrupper i den andel, som er aktive i en eller flere foreninger. Andelen af borgere der deltager i kreative fritidsaktiviteter - herunder musikskole og billedskole - øges. Der udarbejdes en langsigtet plan for modernisering og udbygning af idrætsfaciliteterne. Kapacitetsudnyttelsen af de kommunale lokaler øges, jf. idrætsanalysen. Alternative muligheder for at rejse kapital til anlægsinvesteringer på halområdet undersøges proaktivt. Mål 20: Ungefællesskaberne skal styrkes. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling i andelen af børn og unge under 25 år, som er aktive i en eller flere foreninger eller som deltager i andre ungefællesskaber i kommunen. Der etableres et 17, stk. 4-udvalg med deltagelse af unge og/eller et ungdomsråd som får til opgave at styrke ungefællesskaberne. Mål 21: Velfærdssamfundet hviler på borgernes aktive deltagelse, fællesskaber og frivillige indsatser, og Lejre Kommunes borgere er sjællandsmestre i frivillighed. Det er en styrke der skal værnes om og udbygges. Tegn på succes: Andelen af borgere, der yder en frivillig indsats, udvikler sig positivt Undersøgelser skal vise, at Lejre Kommunes borgere ligger i top fem, når de bliver spurgt om, hvor tilfredse de er med livet

46 NY DAGTILBUDSLOV PÅ VEJ MARTS 2018 KL-OVERSIGT NY DAGTILBUDS- LOV PÅ VEJ KORT OVERSIGT TIL KOMMUNERNE

47 Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Jakob Carlsen KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN pdf

48 Indhold Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 3 INDHOLD INDLEDNING / BEDRE SAMMENHÆNG I KOMMUNENS INDSATS FOR DE 0-6-ÅRIGE / EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN / EVALUERINGSKULTUR OG EGENANALYSE UD FRA DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG / STYRKET FORÆLDREINDFLYDELSE I FORÆLDREBESTYRELSER / BEDRE VILKÅR FOR PRIVATE LEVERANDØRER / RET TIL DELTIDSPLADSER FOR FORÆLDRE PÅ BARSELS- ELLER FORÆLDREORLOV / STYRKET MULIGHED FOR FORÆLDRE TIL AT ØNSKE OG FÅ KONKRET DAGTILBUD / KRAV OM LÆRINGSFOKUS I SFO OG FRITIDSHJEM INDTIL SKOLESTART / BEDRE KVALITET I PRIVATE PASNINGSORDNINGER / KOMBINATIONSTILBUD TIL FAMILIER MED SKÆVE ARBEJDSTIDER / MERE FLEKSIBILITET I ORDNINGEN VEDRØRENDE TILSKUD TIL PASNING AF EGET BARN / INFORMATIONSPORTAL YDERLIGERE INFORMATION... 18

49 4 Indledning Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne INDLEDNING Ny lov træder i kraft 1. juli Der er en ny dagtilbudslov på vej. Den kommende lov, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2018, forventes at medføre en række nye opgaver til kommunernes forvaltning. Den nye pædagogiske læreplan og øget fleksibilitet er nogle af de elementer, som kommunerne om lidt skal omsætte til deres lokale forhold. Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og har været til første behandling den 20. marts. Lovforslaget forventes Forbehold for ændringer KL gør indledningsvis opmærksom på, at der kan komme ændringer undervejs i lovbehandlingsprocessen frem til endelig vedtagelse. Der vil senere komme vejledning mv. fra Børne- og Socialministeriet. Til sidst i oversigten under Yderligere information kan du læse mere om komendelig vedtaget i maj 2018 med ikrafttrædelse 1. juli Overskuelig oversigt Tidshorisonten fra endelig vedtagelse i april frem til ikrafttrædelse 1. juli er kort for kommunerne. Derfor har KL tidligt i lovprocessen udarbejdet en kort og foreløbig oversigt over de forventede ændringer, som forvaltningerne aktuelt skal være særlig opmærksomme på. Formålet er i god tid at klæde kommunerne godt på i implementeringen af de kommende lovændringer, da mange kommuner er i gang med at tilrettelægge orientering til fagudvalg og tilrettelægge politiske og administrative processer.

50 Indledning Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 5 mende understøttende initiativer fra ministeriet og KL. Oversigten bygger på lovudkastet samt bemærkninger til lovteksten. KL gør opmærksom på, at oversigten ikke indeholder alle elementer i den fremsatte lov samt alle bemærkninger til lovteksten. KL har derimod foretaget et udvalg. Vi anbefaler derfor kommunerne at læse det fremsatte lovforslag og bemærkningerne til. Hvad er baggrunden for den kommende lov? Baggrunden for den kommende dagtilbudslov er en politisk aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i juni Aftalen hedder Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet og handler om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Aftalen udmønter i alt 580 millioner kroner over fire år til dagtilbudsområdet. Den politiske aftale sætter særligt fokus på tre hovedtemaer: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier. 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv. 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. De tre centrale temaer i aftalen realiseres gennem en kommende dagtilbudslov og en styrket pædagogisk læreplan. Implementeringen i kommunerne understøttes økonomisk gennem kompensation for nye opgaver (DUT) samt en række statslige puljer, som kommunerne kan ansøge om midler fra. Oversigten er bygget op efter samme rækkefølge som lovændringerne: Indhold Lovhenvisning Bemærkninger 1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige 3 a En styrket pædagogisk læreplan Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Afgrænsning og læsevejledning Oversigten er tænkt som en overskuelig introduktion til lovændringerne og henviser ved hvert afsnit til de pågældende paragraffer i lovteksten samt bemærkningerne hertil. Oversigten er skrevet med afsæt i det fremsendte lovforslag, hvorfor der tages forbehold for ændringer i lovbehandlingsprocessen. Oversigten kan ikke læses som en fuldstændig opremsning af alle lovens delelementer. Refleksionsspørgsmål til det videre arbejde De enkelte afsnit afsluttes med refleksionsspørgsmål, som kan bruges som inspiration til den enkelte kommunes videre arbejde. Oversigten tager udgangspunkt i, at det er kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen og udstikker rammer og retningslinjer for arbejdet på dagtilbudsområdet. Kommunalbestyrelsen har i henhold til den enkelte kommunes delegationsplan mulighed for at uddelegere kompetence og ansvar til andre instanser i kommuner. Da der er stor variation i de 98 kommuners delegationsplaner, anvender denne oversigt ordet kommunalbestyrelsen. Velvidende at det kan være fx et politisk fagudvalg, forvaltningen Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Bedre vilkår for private leverandører Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov 27 b Forældres ret til konkret dagtilbud 27 c Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem 45 a Bedre kvalitet i private pasningsordninger Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider 85 a Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn Informationsportal: Informationsportalen er ikke en del lovændringerne, men fremgår af aftaleteksten eller en bestyrelse, som kompetencen er delegeret til. Økonomiske konsekvenser beregnes senere Oversigten behandler ikke de økonomiske konsekvenser ved kommende lovændringer. Det skyldes, at der er igangværende forhandlinger mellem KL og staten, og at de økonomiske rammer derved ikke er fastlagte ved udgivelsen af denne publikation. KL vil formidle resultatet af forhandlingerne i budgetvejledningens suppleringsskrivelse i sommeren Loven forventes at træde i kraft 1. juli Dog med enkelte undtagelser, da ret til deltidspladser for forældre på barsels- og forældreorlov ( 27b) samt forældres ret til at vælge konkret dagtilbud ( 27c) først træder i kraft den 1. januar Det står nærmere beskrevet i de pågældende afsnit om retten til deltidsplads samt forældres ret til at blive på venteliste.

51 6 01 / Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 01 / BEDRE SAMMENHÆNG I KOMMUNENS INDSATS FOR DE 0-6-ÅRIGE DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 3 a Bemærkning og de prioriterede indsatser skal blandt andet træffes med udgangspunkt i den politiske drøftelse af dagtilbudsområdet, der skal finde sted hvert andet år, jf. afsnit 2 om arbejdet med den nye pædagogiske læreplan. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov betoner høj kvalitet i dagtilbud og et sammenhængende børneliv. I det fremsatte lovforslag er der ikke ændret på, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for dagtilbuddene. Den kommende dagtilbudslov indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for dagtilbuddene. Som led i dette arbejde skal prioriterede indsatser på området beskrives. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og prioriterede indsatser medvirker til udmøntning af kommunernes sammenhængende børnepolitik. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke processer og drøftelser er nødvendige i jeres kommune for bedst muligt at kunne fastsætte de kommende retningslinjer for arbejdet? 2. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt understøtte, at retningslinjerne anvendes som pejlemærker for det pædagogiske personale i det konkrete arbejde? 3. Hvilke opmærksomhedspunkter giver persondataloven anledning til i arbejdet med at fastsætte retningslinjer for deling af relevant viden? EGNE NOTER Kommunalbestyrelsen skal ligeledes fastlægge retningslinjer for samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og de øvrige tilbud. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbud. Fastsættelsen af rammerne

52 02 / En styrket pædagogisk læreplan Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 7 02 / EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 8 Bemærkning Ændring af lov kort fortalt Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde og har til formål at sikre øget læring, trivsel og udvikling for alle børn. Kommunalbestyrelsens arbejde med udvikling af dagtilbudsområdet skal derfor tage afsæt i læreplanernes pædagogiske grundlag. Ifølge den fremsatte lov skal kommunalbestyrelsen ikke længere godkende den pædagogiske læreplan eller drøfte dagtilbuddets evalueringer af læreplanen. I stedet skal kommunalbestyrelsen hvert andet år sikre en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. Kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan gælder alle dagtilbud efter 19 stk. 2-5 og 21, stk. 2 og 3 i den fremsatte lov. Den kommende lovændring indebærer derfor, at private dagtilbud også skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan skal igangsættes ved lovens ikrafttræden den 1. juli Den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan skal være implementeret i dagtilbuddene senest to år efter lovens ikrafttræden. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan kan jeres kommune bedst omstille opgaverne i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan under den nuværende økonomiske ramme? 2. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt understøtte enkelte dagtilbud i omstillingen? 3. Hvilke politiske overvejelser giver det nye fokus om åbent dagtilbud anledning til i jeres kommune? EGNE NOTER For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændringen af lovgivningen ift. den pædagogiske læreplan bygger på en forudsætning om, at det ikke medfører ekstraopgaver for kommunerne, og at ændringerne skal løses inden for den nuværende økonomiske ramme. Nye opgaver skal dermed erstatte tidligere kommunale opgaver.

53 8 03 / Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 03 / EVALUERINGS- KULTUR OG EGEN- ANALYSE UD FRA DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 9 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt En styrket, systematisk og udviklende evalueringskultur er afgørende, hvis realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan skal lykkes. Det kræver blandt andet, at det pædagogiske personale og ledelsen i dagtilbuddene løbende foretager pædagogisk dokumentation og evaluerer sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og udvikling. Som led i udarbejdelsen af nye pædagogiske læreplaner ophæves kravet om, at det enkelte dagtilbud skal opstille mål for børns læring inden for hvert læreplanstema. Lederen af dagtilbuddet har ansvar for at etablere en evalueringskultur i det enkelte dagtilbud, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. læreplanstema. Det enkelte dagtilbud skal derfor ikke længere beskrive de pædagogiske aktiviteter og metoder, der anvendes for at nå målene. Hertil er der jf. afsnit 2 om den pædagogiske læreplan ikke længere krav til, at kommunalbestyrelsen drøfter dagtilbuddenes evaluering af den pædagogiske læreplan. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Børne- og Socialministeriet udvikler inden sommeren 2018 et refleksions- og analyseredskab, der skal bidrage til udviklingen af dagtilbuddenes egenanalyse. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt foretage fremadrettede egenanalyser, og skal disse have særligt fokus? 2. Hvordan vil jeres kommune arbejde med en samlet udvikling af dagtilbudsområdet på baggrund af ændringerne af rammerne for evaluering? 3. Hvordan kan jeres kommune sikre dialog om evalueringskultur og dokumentation så alle niveauer inddrages? EGNE NOTER Børne- og socialministeren bemyndiges samtidig til at udarbejde indholdsbeskrivelsen for hvert tema samt til at fastsætte to overordnede læringsmål for hvert

54 04 / Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 9 04 / STYRKET FORÆLDRE- INDFLYDELSE I FORÆLDRE- BESTYRELSER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer, at forældreindflydelsen i forældrebestyrelser i både dagpleje og daginstitutioner skal styrkes. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forældrebestyrelsernes minimumskompetencer skal udvides, så forældrebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Dertil er det foreløbigt præciseret, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, såfremt der i de enkelte forældrebestyrelser er et flertal herfor. og i arbejdet med at skabe god sammenhæng i overgang fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole, dog nu i henhold til 15 om forældres minimumskompetencer. Forældre med børn i dagtilbud der består af flere enheder skal have ret til at være REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan kan med afsæt i de nye regler understøtte de decentrale enheder i arbejdet med at styrke forældreindflydelsen i forældrebestyrelserne? 2. Hvilke konkrete principper skal forældrebestyrelsen fastsætte i jeres kommune? EGNE NOTER repræsenteret i forældrebestyrelsen via en forældrerepræsentant fra den enhed deres barn går i. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Dagtilbudsledelsen er fortsat ansvarlig for den pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddene. Forældrebestyrelserne i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal ifølge den fremsatte lov fortsat inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan

55 10 05 / Bedre vilkår for private leverandører Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 05 / BEDRE VILKÅR FOR PRIVATE LEVERANDØRER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 20 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Flere initiativer og ændringer i den kommende lovgivning får betydning for privatinstitutionerne. Det drejer sig om lovændringer inden for: Løbende godkendelse af privatinstitutioner, ændrede godkendelseskriterier, justering af driftstilskud og justering af bygningstilskud. Det fremsatte lovforslag præciserer, at kommunen skal behandle en ansøgning om godkendelse af en privatinstitution umiddelbart efter, at privatinstitutionen har indsendt ansøgningen. Det sikrer, at privatinstitutioner ikke skal vente op mod 12 måneder på behandling af ansøgningen og dermed undgås uhensigtsmæssige barrierer for oprettelse af nye privatinstitutioner. Den kommende lovgivning giver kommunalbestyrelser mulighed for at give et højere driftstilskud til privatinstitutioner, hvis driftstilskuddet er lavere end tilskuddet til øvrige alderssvarende daginstitutioner. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Endeligt gør den kommende lov det muligt for kommunerne at yde et højere bygningstilskud til privatinstitutioner. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan kan jeres kommune bedst omstille arbejdet til løbende behandling af ansøgninger om godkendelse af privatinstitutioner? 2. Hvilke drøftelser er nødvendige for jeres kommune ift. valg af eventuel justering af hhv. driftstilskud og bygningstilskud? EGNE NOTER Privatinstitutioner skal ifølge den fremsatte lov leve op til de godkendelseskriterier, der er gældende i kommunen. Det indebærer, at privatinstitutionerne skal efterleve krav eller ændringer, som kommunalbestyrelsen sætter. Privatinstitutioner skal fremadrettet leve op til de gældende krav og kriterier senest seks måneder efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort nye godkendelseskriterier. Ændringen finder alene anvendelse for privatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden.

56 06 / Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / RET TIL DELTIDSPLADSER FOR FORÆLDRE PÅ BARSELS- ELLER FORÆLDREORLOV DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning: 27 b Bemærkninger Bemærk, at denne paragraf først træder i kraft For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændring af lov kort fortalt Med de kommende regler om deltidsplads har forældre, som er på barsel, ret til at få en deltidsplads på 30 timer om ugen til ældre søskende, som går i daginstitution. Deltidspladsen skal tilbydes i den daginstitution, hvor barnet allerede går, og deltidspladsen skal have en reduceret forældrebetaling Kommunerne skal dermed stille deltidspladser til rådighed i alle dagtilbud til de børn, der i henhold til 27b er berettiget til en deltidsplads. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og retningslinjer for deltidspladser, herunder frister og procedurer i forbindelse med ansøgning. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke rammer og retningslinjer for deltidspladser i forbindelse med barsels- og forældreorlov er hensigtsmæssige for jeres kommune? 2. Hvordan kan jeres kommune understøtte institutionernes opfølgning på, at forældrene overholder reglen om de 30 timer om ugen? 3. Hvordan vil jeres kommune udstikke og offentliggøre klare rammer og retningslinjer for deltidspladser? 4. Hvilket tidsrum er mest hensigtsmæssigt for jeres kommune, at deltidspladsen anvendes? EGNE NOTER KL vil i suppleringsskrivelsen vedr. dagtilbud til sommer komme med en vejledning til, hvordan en reduceret forældrebetalingstakst for en deltidsplads kan beregnes.

57 12 07 / Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 07 / STYRKET MULIGHED FOR FORÆLDRE TIL AT ØNSKE OG FÅ KONKRET DAGTILBUD DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 27 c Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart har ret til alderssvarende dagtilbud. Den kommende lov giver mulighed for at stå på venteliste til ét bestemt dagtilbud (herunder en konkret enhed) efter eget ønske, uagtet om forældrene har valgt at tage imod en plads midlertidigt i et andet dagtilbud. Lovændringen indebærer, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om plads i alle dagtilbud i den kommune, forældrene bor i. Dermed må forældrenes mulighed ikke begrænses til de dagtilbud, hvor der er ledige pladser. Derudover skal forældre kunne tilkendegive ønske om barnets optagelse i alle dagplejehjem og konkrete enheder i en daginstitution. Endvidere giver lovændringen forældre mulighed for at ønske plads i en dagpleje, daginstitution eller specifik enhed i en daginstitution i en anden kommune og komme på venteliste til mindst ét af disse tilbud, med mindre den pågældende kommune har lukket for ventelisten. Lovændringen berører ikke virksomhedsinstitutioner. Endeligt giver lovændringen mulighed for, at forældre kan fastholde deres plads på en venteliste, også selvom forældrene har fået tilbudt plads i et andet dagtilbud. Bemærk, at ændringen ifølge den fremsatte lov kan forudsætte tilpasning af REFLEKSIONSSPØRGSMÅL kommunens systemer vedrørende opskrivning, optagelse og overflytning. Derfor vil ændringen vedr. opskrivning og overflytning til ønskeplads først træde i kraft den 1. januar For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan vil jeres kommune leve op til de kommende regler om forældres mulighed for at vælge et bestemt dagtilbud? 2. Hvilke muligheder ligger der i jeres IT institutionssystem og administrative praksis i forhold til at kunne understøtte de kommende regler? 3. Hvilke politiske overvejelser vil I gøre jer i jeres kommune i forhold til både at leve op til den kommende regler om ret til bestemt dagtilbud og samtidig sikre, at der ikke kommer svingdørsinstitutioner i kommunen? EGNE NOTER

58 08 / Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / KRAV OM LÆRINGSFOKUS I SFO OG FRITIDSHJEM INDTIL SKOLESTART DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 45 a Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan skaber fritidstilbuddene i jeres kommune den bedst mulige overgang for børnene og fremmer trivsel og læringslyst, når børnene overgår fra institution til skole? 2. Hvordan sikrer kommunen medarbejderes kompetencer til at varetage opgaven med øget læringsfokus i SFO og fritidshjem inden skolestart? EGNE NOTER SFO og fritidshjem skal enten arbejde med børnehaveklassens kompetenceområder eller temaerne i den pædagogiske læreplan. Ændringen fremgår af dagtilbudslovens 45a. Der indføres et nyt pkt. i folkeskolelovens 40 stk. 4 for ændringerne i SFO. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

59 14 09 / Bedre kvalitet i private pasningsordninger Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 09 / BEDRE KVALITET I PRIVATE PASNINGS- ORDNINGER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 81 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer, at private pasningsordninger skal indrette arbejdet, så det fremmer børns læring gennem pædagogiske læringsmiljøer. Læringsforståelsen skal derfor bygge på et bredt læringsbegreb, der fremmer og understøtter børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle læring og dannelse. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan vil jeres kommune arbejde med øget tilsyn i de private pasningsordninger jf. kommende lov? 2. Hvordan vil jeres kommune sikre information om ændrede regler og forskel mellem private pasningsordninger og dagtilbud? EGNE NOTER Dertil skal det kommunale tilsyn med pasningsordningerne ifølge den fremsatte lov styrkes, og betegnelsen privat pasningsordning skal indgå i alle private pasningsordningers navn. Forud for godkendelsen af pasningsordningen skal forældrene gøres bekendte med kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter tilskuddet af den private pasningsordning ophører. De nye regler og krav til private pasningsordninger er alene gældende for aftaler om private pasningsordninger, der finder sted efter lovens ikrafttræden. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

60 10 / Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / KOMBINATIONS- TILBUD TIL FAMILIER MED SKÆVE ARBEJDSTIDER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 85a. Bemærkning Ændring af lov kort fortalt Det fremgår af den fremsatte lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde enlige forældre og forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke nye arbejdsgange giver reglerne om kombinationstilbud anledning til i jeres kommune? 2. Hvordan kan jeres kommune tilrettelægge tilsynsopgaven med kombinationstilbud inden for de givne rammer? EGNE NOTER Kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider. Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en deltidsplads i et dagtilbud, samtidig med at forældrene modtager et tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning uden for dagtilbuddet være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. En fuldtidsplads svarer til den fulde åbningstid i daginstitutioner. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

61 16 11 / Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af eget barn Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 11 / MERE FLEKSIBILITET I ORDNINGEN VEDRØRENDE TILSKUD TIL PASNING AF EGET BARN DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning Punkt i bemærkninger For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Ændring af lov kort fortalt Med lovændringen indføres der nye regler i forbindelse med tilskud til pasning af egne børn. Forældre i kommuner, der har besluttet at give tilskud til pasning af egne børn, skal have mulighed for at dele tilskudsperioden for det samme barn op i to perioder. 1. Hvordan vil kommunen sikre den bedste overgang til de nye regler? 2. Giver lovændringen anledning til, at kommunens beslutning om, hvorvidt der gives tilskud til pasning af egne børn, ændres? EGNE NOTER Der er dermed ikke længere krav til, at tilskudsperioden er sammenhængende. Samtidig giver de nye regler mulighed for at dele tilskudsperioden op mellem forældrene. De nye regler finder alene anvendelse for aftaler om tilskud til pasning af egne børn, der indgås efter lovens ikrafttræden.

62 12 / Informationsportal Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / INFORMATIONS- PORTAL Baggrund for informationsportalen Informationsportalen er ikke en del af selve dagtilbudsloven, men indgår i aftaleteksten mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Det fremgår af aftaleteksten, at hensigten med etableringen af en ny informationsportal er, at det skal være mere gennemsigtigt for forældrene, når de skal vælge dagtilbud. Beskrivelse af initiativet kort fortalt Informationsportalen skal indeholde en række sammenlignelige data om dagtilbuddene i hele landet. Informationerne skal dermed være samlet på ét sted for alle landets dagtilbud og skal ifølge aftaleteksten præsenteres lettilgængeligt og overskueligt. Aftaleteksten lægger op til, at portalen skal indeholde informationer om blandt andet antal lukkedage, andelen af pædagoger, normeringer eller andelen af børn af anden herkomst end dansk. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke indledende overvejelser kan kommunen gøre sig i det forestående arbejde med den kommende informationsportal? 2. Hvordan kan den kommende informationsportal tænkes sammen med kommunens øvrige platforme til forældre på dagtilbudsområdet? EGNE NOTER Det er hensigten, at Informationsportalen skal linkes til kommunens eksisterende selvbetjeningssystemer, så forældrene har én samlet indgang til at danne sig et overblik over dagtilbudsområdet. Informationsportalen forventes igangsat 1. oktober 2018 i en første version med et mindre antal obligatoriske oplysninger. Kommende kommunale opgaver Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvilken data der skal indgå i portalen, og hvordan Børne- og Socialministeriet vil tilvejebringe et retvisende datagrundlag.

63 18 Yderligere information Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne YDERLIGERE INFORMATION Den fremsatte dagtilbudslov: For yderligere information om ændring af dagtilbudsloven henviser KL til den fremsatte lov fra den 28. februar 2018, som ligger på Folketingets hjemmeside: som_fremsat.pdf Den fremsatte lov indeholder både selve lovændringerne og bemærkningerne hertil. Puljer: Med dagtilbudsaftalen igangsættes foreløbigt fire ansøgningspuljer og forsøg, som kommuner og dagtilbud kan ansøge om deltagelse i. Læs mere om puljerne og ansøgning på Børne- og Socialministeriets hjemmeside: ansoegningspuljer-og-forsoeg/ Videndeling, netværk og inspiration i KL s dialogportal: For inspiration, videndeling og netværk på tværs af kommunerne angående den kommende dagtilbudslov henvises til KL s dialogportal, herunder gruppen Dagtilbudslov. Her finder du også nyttige links til lovgivning, bemærkninger og andet relevant materiale. Gruppen er et lukket forum kun for kommunerne og er gratis at blive medlem af. KL s initiativer og understøttelse: På KL s hjemmeside kan du læse mere om KL s kommende initiativer i forbindelse med den kommende dagtilbudslov. Her kan du også læse KL s høringssvar, debatindlæg, udspil mv. på dagtilbudsområdet. KL ARRANGEMENTER MED FOKUS PÅ UNDERSTØTTELSE OG IMPLEMENTERING AF KOMMENDE LOV Regionale møder KL afholder den 3. maj 2018 i Aarhus og den 4. maj 2018 i København møder om kommunernes arbejde med implementeringen af den kommende lovgivning. Møderne stiller skarpt på hovedelementerne i den kommende lov med en styrket pædagogisk læreplan og det kommunale arbejde med implementeringen af lovens initiativer. Der sættes blandt andet fokus på kommunernes arbejde med kvalitetsudvikling, ledelsens rolle og betydning samt en styrket evalueringskultur og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. Møderne byder på faglige oplæg, kommunal videndeling, debat og mulighed for sparring. Målgruppen er chefer og medarbejdere i forvaltningen, som arbejder med dagtilbud. Tilmelding på følgende link: Dagtilbudskonference KL afholder den 23. maj 2018 den årlige dagtilbudskonference. Konferencen stiller skarpt på elementer fra den kommende lov som f.eks. læring og trivsel for alle børn, et sammenhængende børneliv, høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse samt øget fleksibilitet og frit valg. Målgruppen er kommunalpolitikere, forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere, dagtilbudsledere og andre interessenter. Tilmelding på følgende link: Forældrebestyrelsesmøder KL afholder i efteråret 2018 møder om arbejdet med forældrebestyrelser. Målgruppen er forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere, dagtilbudsledere og andre interessenter. Nærmere information om møderne følger på

64

65 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN pdf

66 Kommunalbestyrelsen Holmens Kanal København K Telefon sm@sm.dk Orientering om den styrkede pædagogiske læreplan Sagsnr Doknr Dato Kære kommunalbestyrelsesmedlem For øjeblikket behandler Folketinget lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven, der udmønter store dele af den politiske aftale Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet. Et helt centralt element i lovforslaget er den nye lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan. Med brevet her vil jeg gerne orientere dig om status på realiseringen af den pædagogiske læreplan, herunder status på forskellige vejledende materialer, midler til kompetenceløft mv., som kommuner og dagtilbud kan anvende i den kommende realiseringsproces. Jeg er personligt utrolig glad for indholdet i den styrkede læreplan og ikke mindst det arbejde, der er gået forud, hvor alle vigtige parter kommunerne, dagtilbudscheferne, pædagogerne, dagplejerne, forældrene, forskere, uddannelsesinstitutioner mv. har bidraget til udviklingen af den. Det har skabt en god ramme, som vækker genklang og nu bidrager til at udvikler området yderligere. Jeg glæder mig rigtig meget over, at alle dagtilbud og kommuner nu får et fælles pædagogisk fundament at stå på, når vi taler om, hvad dagtilbuddene skal tilbyde børnene. Alle børn skal opleve gode og stimulerende læringsmiljøer med masser af leg, udfordringer og børnefællesskaber. Proces for de nye regler Ændring af dagtilbudsloven Lovforslag om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.) blev 1. behandlet den 20. marts. Lovforslaget skal efter planen 2. behandles den 15. maj og 3. behandles den 22. maj. Se lovforslaget her: Bekendtgørelse Med hjemmel i lovforslaget bliver der udstedt en ny bekendtgørelse om læreplanstemaerne i den pædagogiske læreplan. Med bekendtgørelsen bliver der fastsat to brede pædagogiske læringsmål for hvert læringsplanstema samt en indholdsbeskrivelse for hvert af de seks læreplanstemaer. Dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn skal tilrettelægges inden for og på tværs af de pædagogiske læringsmål, ligesom dagtilbuddene skal tilrettelægge arbejdet med læringsmiljøerne, så de kommer rundt om de

67 forskellige elementer, der fremgår af indholdsbeskrivelserne med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag. Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 25. april, og kan findes her: Ændringen af dagtilbudsloven og den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den. 1. juli God tid til at realisere de nye elementer Det har været vigtigt for mig og for de øvrige partier bag aftalen, at I i kommunerne får arbejdsro og god tid til at implementere de vigtige ændringer. Derfor følger det også af den kommende lovændring, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan skal igangsættes ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018, men først skal være fuldt implementeret senest to år efter lovens ikrafttræden. Det vil sige, at kommuner og dagtilbud først er forpligtede til at være i mål med den styrkede pædagogiske læreplan den 1. juli Understøttende initiativer fra ministeriet Med den politiske aftale om stærke dagtilbud blev der aftalt en række understøttende initiativer, som skal sikre, at ambitionerne bliver realiseret: Understøttende materialer om den styrkede pædagogiske læreplan Der bliver udarbejdet en række frivillige materialer, som skal understøtte arbejdet med at realisere læreplanens nye elementer. Ny hovedpublikation om den styrkede læreplan (en master 2 ), som indeholder alle lovbestemmelser og bemærkninger om læreplanen fra hhv. lovforslag L160 og den kommende bekendtgørelse om pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser (offentliggøres sommeren 2018). Publikationen erstatter den eksisterende Master for en styrket læreplan Et egenanalyseredskab, som skal støtte dagtilbuddene i at se nysgerrigt og kritisk på egen pædagogisk praksis ift. centrale elementer fra læreplanen. Fx det brede læringsbegreb, legen og forældresamarbejde (offentliggøres sommeren 2018). Et forankringsunderstøttende redskab som vil beskrive fem konkrete tilgange, man lokalt kan anvende til at skabe en varig forankring af de nye elementer i den pædagogiske praksis (offentliggøres sommeren 2018). Herudover bliver der lavet pakker med materialer om centrale elementer fra det pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Pakkerne formidler både viden om det pågældende element (forældresamarbejde, samspil mv.) og konkrete værktøjer, som kan bruges i refleksioner om det daglige pædagogiske arbejde. Fx: Vidensnotat Dialogkort Speed-drawing (video) Eksempler på længerevarende pædagogiske inspirationsforløb De første to pakker med materialer vil være samspil og relationer i læringsmiljøet (udkommer sensommer 2018), og evaluerende pædagogisk praksis (udkommer 3. kvartal 2018). Herefter udarbejdes materialer vedrørende de seks læreplanstemaer. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og VIVE står for det konkrete arbejde med inddragelse af fagfolk og praktikere. Fra sommeren 2018 vil alle materialer løbende blive tilgængelige på EMU dagtilbud. Derudover vil udvalgte materialer blive udsendt i trykt udgave til Jer i kommunerne. Der vil være et begrænset optryk, idet hensigten er, at man kan tilgå det digitalt. Så- 2

68 fremt der ønskes trykte udgaver, kan kommunen ligeledes vælge at trykke yderligere eksemplarer. Kompetenceudvikling af dagplejere, faglige fyrtårne i institutioner og ledere Med dagtilbudsaftalen blev der afsat cirka 165 mio. kr. til en kommunal ansøgningspulje til kompetenceudvikling med et stort fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Puljen har været udbudt, og stort set alle kommuner har valgt at søge midlerne. Det er min forhåbning, at de læringsforløb, der finansieres via puljen, og processerne rundt om forløbene vil være med til at klæde jer endnu bedre på i forhold til arbejdet. To landskonferencer om den styrkede pædagogiske læreplan For at sætte yderligere fokus på den styrkede pædagogiske læreplan inviterer Børneog Socialministeriet til to landskonferencer. Formålet med konferencerne er at formidle viden om den nye læreplans centrale elementer, give plads til refleksion og erfaringsudveksling og inspirere til det lokale arbejde med realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Landskonferencerne er tilrettelagt, så de rummer oplæg med fokus på vidensformidling, en paneldebat og en afsluttende workshop-del, hvor egne udfordringer og behov kan komme i spil. Særligt er det ved konferencerne også fokus på at give billeder på, hvordan arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan kan gribes an, og hvilke konkrete praktiske muligheder det kan medføre lokalt. Konferencerne afholdes d. 14. maj 2018 i København og d. 8. juni 2018 i Odense. Sørg for at få tilmeldt repræsentanter for jeres kommune her: Revideret EMU Dagtilbud EMU Dagtilbud er en portal, som formidler viden og giver inspiration til praksis i dagtilbud. EMU Dagtilbud skal være en fælles og central platform for alle pædagogiske praktikere i forbindelse med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Det er her, I som nævnt vil finde alle materialerne, der er omtalt i nærværende brev. Den nuværende portal vil blive nytænkt, udviklet og tilpasset i foråret 2018 og den reviderede EMU forventes offentliggjort før sommerferien På den reviderede EMU vil der kun ligge materialer, der er i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan. EMU dagtilbud lukkes derfor midlertidigt ned og er ikke tilgængelig fra torsdag d. 26. april og frem til d. 18. juni Den styrkede pædagogiske læreplan på grunduddannelserne Det er meget vigtigt, at fremtidens pædagoger og pædagogiske assistenter også har et godt kendskab til den styrkede læreplan. Derfor arbejdes der på begge uddannelser med en række tiltag. Pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering udvikles via en revision af det nationale modul professionsviden og forskning i dagtilbudspædagogik. Samtidig udvikles et stærkere vidensgrundlag for dagtilbudspædagogik, og der udvikles undervisningsmateriale specifikt om den styrkede læreplan. 3

69 Der pågår endvidere løbende kompetenceudvikling af underviserne på pædagoguddannelsen lokalt på de enkelte UC ere, Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) Uddannelsens mål justeres i både uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning. Herudover udvikles et uddannelsesspecifikt valgfrit fag med udgangspunkt i den styrkede læreplan. Undervisere arbejder med den styrkede læreplan på en lærerkonference i Der udarbejdes en ny vejledning til praktikstederne og praktikvejlederne. Vejledningen bliver udarbejdet med vægt på den styrkede pædagogiske læreplan. Det forventes, at vejledningen er færdig foråret Følg den styrkede læreplan Jeg ved, at mange af jer er i fuld gang med at gøre jer overvejelser og forberede det vigtige arbejde med at gøre den styrkede læreplans ambitioner til virkelighed og mange er allerede godt i gang. Jeg møder og hører om en stor gejst og interesse for den vigtige opgave. Og det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi fastholder den motivation og holder fast i gejsten, når arbejdet for alvor går i gang efter sommerferien. I kan følge med i den styrkede læreplan og de forskellige understøttende initiativer her: Og forventeligt på EMU Dagtilbud fra d. 18 juni 2018: Med venlig hilsen Mai Mercado 4

70 Til lovforslag nr. L 160 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.) 1 I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lov nr af 13. december 2016, lov nr af 13. december 2016 og lov nr. 427 af 3. maj 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 3, ændres» 80, stk. 4«til:» 85 a«. 2. I 3 ændres fire steder»dag-, fritids- og klubtilbud«til:»fritids- og klubtilbud«. 3. Efter 3 indsættes:» 3 a. Kommunalbestyrelsen har ansvar for dagtilbuddene. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. 19, stk. 2, i lov om social service. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud fastsætte retningslinjer om 1) samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen, 2) samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og 3) videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole. Stk. 4. Dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte til de børn i dagtilbud, der har behov herfor. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området efter stk. 2 bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af lovens afsnit II. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen beslutter, om der som følge af drøftelsen efter stk. 5 skal iværksættes tiltag såsom kompetenceudvikling, supervision m.v., som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn. Kommunalbestyrelsen må alene anvende betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil forældre modtager tilskud efter 80. Kommunalbestyrelsen skal et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne offentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser efter stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn og øvrige retningslinjer efter afsnit II og V.«4. I 5, stk. 1, indsættes efter» 3,«:»og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter 3 a«. 5. I overskriften til kapitel 2 udgår», børnemiljøvurdering« affattes således:» 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Børne- og Socialmin., j.nr AX021646

71 2 Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.«7. 8 affattes således:» 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis det enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund af denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyntagen til aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde for børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9. Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Social udvikling. 3) Kommunikation og sprog. 4) Krop, sanser og bevægelse. 5) Natur, udeliv og science. 6) Kultur, æstetik og fællesskab. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Stk. 6. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Stk. 7. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 8. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforsta else, jf. stk. 3 og 4. Stk. 9. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læring, og om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk. 4.«8. 9 affattes således:» 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.«9. 10 ophæves. 10. I 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»stk. 2. I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, som består af flere enheder, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen. I selvejende daginstitutioner, hvor be-

72 3 styrelsen har et flertal af valgte forældre, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i bestyrelsen. Stk. 3. Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det. Stk. 4. I forældrebestyrelser efter stk. 3, som etableres på tværs af dagpleje og daginstitution, skal beslutninger, der alene har betydning for dagplejen, træffes af de forældre, der repræsenterer dagplejen. Endvidere træffes beslutninger, der alene har betydning for daginstitutionen, af de forældre, der repræsenterer daginstitutionen.«stk. 2-4 bliver herefter stk I 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres»mål og rammer«til:»rammer og eventuelle prioriterede indsatser«. 12. I 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»daginstitutionens arbejde«:», for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«. 13. I 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, jf. 8 og 9, og i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole, jf. 7, stk. 5.«14. I 15, stk. 2, indsættes efter»dagplejens arbejde«:», for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«. 15. I 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, jf. 8 og 9, og i dagplejens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud, jf. 7, stk. 5.«16. I 16 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»enheder«:», jf. 19, stk. 6«. 17. I 19 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Daginstitutioner, som drives efter stk. 2-5, kan bestå af flere enheder.«18. I 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»privatinstitutioner skal opfylde kriterierne for godkendelse senest 6 måneder efter offentliggørelse heraf.«19. 23, stk. 1, affattes således:»alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse.«20. I 23, stk. 2, indsættes efter»kommunalbestyrelsen skal«:»på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni og den 24. december«. 21. I 27, stk. 1, 1. pkt., ændres» 27 a«til:» 27 a, 27 b og 27 c« , stk. 1, 2. pkt., affattes således:»kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af retningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste, jf. 27 c, til en plads i et dagtilbud, og som tilkendegiver fortsat interesse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.«23. Efter 27 a indsættes før overskriften før 28:» 27 b. Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud efter 19, stk. 2-5, eller 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltidspladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvis fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. Forældre kan dog beholde deltidspladsen efter stk. 1, hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end 5 ugers varighed. Stk. 3. Forældrene har pligt til at oplyse opholdskommunen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end 5 uger eller fraværet på anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser efter stk. 1, for ansøgning om og ophør af deltidspladser i opholdskommunen og for forældrenes oplysningspligt efter stk. 3. Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence efter 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser 30 timer om ugen. Stk. 6. Forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt., om en deltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en anden kommune skal indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, senest 2 måneder før deltidspladsen ønskes. Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen i et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten til fraværet udløber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 2 måneder før ændringen skal træde i kraft. Stk. 7. Opholdskommunen skal varsle privatinstitutioner og institutionskommuner om kommunens afgørelse om tilskud til en deltidsplads efter stk. 1 i en privatinstitution og i et dagtilbud i en anden kommune og om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 1 måned før ændringen træder i kraft. 27 c. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme

73 4 på venteliste til alle daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, og alle dagplejehjem efter 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen og i en anden kommune, jf. dog stk. 2 og 28, stk. 2. I daginstitutioner med flere enheder skal forældre have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste til de enkelte enheder. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste efter 1. og 2. pkt. en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart. Stk. 2. Forældre kan uanset stk. 1 ikke tilkendegive ønske om deres barns optagelse i selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 3 og 4, som har indgået aftale med kommunalbestyrelsen om at forbeholde pladserne i institutionen for børn af medarbejdere fra en eller flere virksomheder, jf. 27, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Forældre kan lade barnet blive stående på en venteliste, jf. stk. 1, efter eget ønske, selv om barnet som følge af pasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældre, hvis barn står på venteliste, fjerne barnets navn fra ventelisten.«24. I 31, stk. 2, indsættes efter»budgetter«:», jf. dog stk. 3«. 25. I 31 indsættes som stk. 3 og 4:»Stk. 3. Midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministeren skal ikke indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling efter 32, stk. 2, 4 og 5, 32 a, stk. 3 og 4, 33, stk. 2, og 34, stk. 3, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om, at midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministeren i konkrete tilfælde skal indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling efter 32, stk. 2, 4 og 5, 32 a, stk. 3 og 4, 33, stk. 2, og 34, stk. 3.«26. I 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Er driftstilskuddet som beregnet efter stk. 2 lavere end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution efter 19, stk. 2-4, jf. 32, kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til dette niveau, jf. dog 43 og 44.«Stk. 3-5 bliver herefter stk I 36, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres»stk. 3«til:»stk. 4«. 28. I 37, stk. 2, ændres»svarer«til:»skal mindst svare«. 29. I 40 indsættes efter»egenbetaling«:», jf. dog 27 b, stk. 1«. 30. Efter 45 indsættes før overskriften før 46:» 45 a. For børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, jf. 23, stk. 1, skal fritidshjemmet, i perioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. 8, stk. 4.«31. Efter 78 indsættes:» 78 a. Private pasningsordninger må alene anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.«32. I overskriften til kapitel 15 indsættes efter»tilskud«:»og krav«. 33. I 80, stk. 1, ændres»dog stk. 2-4«til:»dog stk. 2 og 3 og 85 a« , stk. 4, ophæves affattes således:» 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder med, om pasningen er tilrettelagt efter 81 a, stk. 1 og 2, og 81 b, stk. 1, og at den private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. 78 a. Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Dette gælder dog ikke, hvor kommunalbestyrelsen har givet dispensation efter 81 a, stk. 4, og for fleksibel pasning, som indgår i kombinationstilbuddet efter 85 a. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelse af pasningsaftalen efter stk. 1 orientere forældrene om forskellen mellem privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtilbud efter 19, stk. 2-5, og 21, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end privat pasningsordning om ordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gennem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen, jf. 81 a, stk. 1 og 2, og 81 b, stk. 1. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder. Kommunalbestyrelsen skal orientere forældrene om retningslinjerne inden godkendelse af pasningsaftalen efter stk. 1. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen.«36. Efter 81 indsættes:

74 5» 81 a. Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. 8, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Stk. 2. Den private pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 3. Kravet om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer efter stk. 1 gælder ikke for fleksibel pasning, der indgår i kombinationstilbud. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give dispensation fra stk. 1, hvis forældrene anmoder herom, forældrene er arbejdsgiver for den private passer og den private pasning er en midlertidig ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter perioden for dispensationen i op til 1 år ud fra den enkelte families behov. Forældrene har dog ret til dispensation i mindst 6 måneder. 81 b. Hovedsproget i private pasningsordninger skal være dansk, jf. dog stk. 3. Private pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 2. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter 81, stk. 1, skal det dokumenteres, at den private passer har tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter 81, stk. 1, i helt særlige tilfælde beslutte, at hovedsproget kan være et andet end dansk, såfremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.«37. Efter kapitel 15 indsættes:»kapitel 15 a Kombinationstilbud 85 a. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning, jf. stk Dette gælder dog ikke for forældre med børn, som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. 11, stk. 8. Reglerne for tilskud til privat pasning efter 80-85, jf. dog 81, stk. 1, 3. pkt., og 81 a, stk. 3, gælder tillige for fleksibel pasning. Stk. 2. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til forældre, hvis begge forældres beskæftigelse medfører et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Stk. 3. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til en enlig forsørger, hvis dennes beskæftigelse medfører et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kombinationstilbuddet ud fra familiens dokumenterede pasningsbehov. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud. Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Det tidsmæssige omfang af deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning skal opgøres over en periode på mindst 4 uger. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 6. Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af pasningsaftalen efter 81, stk. 1, påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end fleksibel pasningsordning om ordningen. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med det tilsyn, som følger af 81, stk. 1, tillige føre tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.«38. I 87, stk. 1, nr. 4, ændres»landet«til:»riget«. 39. I 88, stk. 1, 2. pkt., ændres»tre tilskud til samme husstand«til:»tilskud til tre børn pr. husstand«. 40. I 88, stk. 3, 1. pkt., ændres»én samlet«til:»en«, og efter»maksimalt 1 år«indsættes:», jf. stk. 4«. 41. I 88 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i to og må samlet set ikke overstige den fastsatte maksimumsperiode, jf. stk. 3. Ved opdeling af tilskudsperioden efter 1. pkt. kan perioden deles mellem barnets forældre, hvis begge forældre har ret til ydelser, jf. 2, stk. 2, og opfylder betingelserne i 87.«42. I 101, stk. 3, og 102, stk. 2, udgår»samt 80, stk. 4,«. 2 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. december 2017, som ændret ved 13 i lov nr af 27. december 2016 og 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, foretages følgende ændring: 1. I 40, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»for børn omfattet af 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter skolefritidsordningen forud for skoleårets begyndelse, skal skolefritidsordningen, i perioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens 8, stk. 4.«

75 6 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 1. juni Stk. 3. 1, nr. 22, 23 og 29, træder i kraft den 1. januar Stk. 4. 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for privatinstitutioner, som er godkendt inden lovens ikrafttræden, medmindre privatinstitutionen og kommunen aftaler det. For sådanne privatinstitutioner finder de hidtil gældende godkendelseskriterier anvendelse. Stk. 5. 1, nr. 31, finder først anvendelse for private pasningsordninger, der før lovens ikrafttræden har fået tilladelse efter 78 i dagtilbudsloven, og for private pasningsordninger, hvor forældre før lovens ikrafttræden har fået tilskud efter 80 i dagtilbudsloven, fra den 1. januar Stk. 6. 1, nr , finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne børn og tilskud til privat pasning, som ydes i kombination med en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens 80, stk. 4, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse. Folketinget, den 24. maj 2018 KRISTIAN PIHL LORENTZEN / Bent Bøgsted

76 Uddannelsesparathed i 8. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse

77

78 INDHOLD Uddannelsesparathed i 8. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning Om uddannelsesparathedsvurderingen Metode Læsevejledning 9 3 Indsatser for ikke-parate Uklarhed om vurderingen Kendskab til indsatser 11 4 Forskelle mellem parate og ikke-parate unge De ikke-parate trives dårligere i skolen De ikke-parate har anderledes uddannelsesplaner De ikke-parate ser mindre frem til ungdomsuddannelse De ikke-parate oplever i mindre grad at få den hjælp, de har brug for De ikke-parate har mindre viden om uddannelse Store forskelle i non-kognitive kompetencer 21 5 Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed Regressionsanalyserne Sammenhængen mellem karrierekompetencer og uddannelsesparathedsvurdering Sammenhængen mellem non-kognitive kompetencer og uddannelsesparathedsvurdering 25 Danmarks Evalueringsinstitut 3

79 Uddannelsesparathed i 8. klasse 1 Resumé Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i dette notat fokus på ikke-uddannelsesparate unge i 8. klasse i skoleåret 2016/17. Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Når en elev vurderes ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, er det dermed en foreløbig vurdering og en anledning til at iværksætte en målrettet indsats, hvor elev, skole, forældre og UU i samarbejde arbejder hen mod, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse. Notatet er en del af EVA s fireårige forløbsundersøgelse Unges vej mod ungdomsuddannelse, hvor vi følger en årgang af unge fra 8. klasse og fire år frem med fokus på deres valgproces og overgang til ungdomsuddannelse. Notatet er et af en række notater, der går i dybden med udvalgte temaer i forlængelse af undersøgelsens hovedrapporter. Hovedresultater I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater. De unge ved ikke, at de er vurderet ikke-uddannelsesparate Blandt de unge hersker der uklarhed om, hvilken uddannelsesparathedsvurdering de har fået. Der er således stor forskel på, hvad de unge selv oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, og den registrering af de unges parathed, der er foretaget i det nationale system optagelse.dk. Omkring 20 % af de ikke-parate unge tror selv, at de er blevet erklæret parate, og 25 % ved ikke, om de er blevet vurderet parate, eller mener slet ikke, at de er blevet vurderet. De unge ved ikke, om skolen skal hjælpe dem med at blive uddannelsesparate Skolen og UU skal på baggrund af uddannelsesparathedsvurderingen iværksætte en målrettet indsats, der skal hjælpe eleven til at blive uddannelsesparat. Det er de fleste ikke-parate unge bare ikke klar over: 12 % af de ikke-parate unge svarer, at der ikke skal ske noget særligt i skolen, der skal hjælpe dem til at blive parate i 9. klasse, og 42 % af de unge svarer, at de ikke ved, om der skal ske noget. Men over halvdelen (66 %) af de ikke-parate er nervøse for, om de bliver erklæret parate i 9. klasse. Danmarks Evalueringsinstitut 4

80 Uddannelsesparathed i 8. klasse Resumé Hver tredje ikke-parate oplever ikke at få den hjælp, vedkommende har brug for De ikke-parate unge oplever i mindre grad end de parate unge at få den hjælp, de har brug for for at kunne vælge, hvad de skal efter skolen. Det gælder 30 % af de ikke-parate mod 24 % af de parate. Der er desuden forskel på, hvilke aktiviteter der hjælper henholdsvis de parate og de ikke-parate i deres overvejelser om uddannelsesvalg. Her er tendensen, at de parate får mest ud af besøg på ungdomsuddannelser, mens de ikke-parate får mest ud af besøg på arbejdspladser. De ikke-parate trives dårligere De ikke-parate unge trives generelt dårligere end parate unge i deres skole og klasse. Dette ses mest markant i forhold til, hvorvidt de unge er glade for deres skole. 78 % af de parate unge er altid eller ofte glade for deres skole, mens det er tilfældet for 58 % af de ikke-parate unge. De ikke-parate ser i mindre udstrækning frem til ungdomsuddannelse De ikke-parate unge ser i mindre grad end de parate unge frem til ungdomsuddannelse, og de oplever i mindre grad, at det er spændende at tænke over, hvad de skal efter skolen. Eksempelvis ser 67 % af de parate frem til at tage en ungdomsuddannelse mod 45 % af de ikke-parate. Blandt både parate og ikke-parate er der en relativt stor andel af unge, der synes, at det er et stort pres at skulle vælge, hvad man skal efter skolen. De ikke-parate har svagere non-kognitive kompetencer De parate unge har væsentlig stærkere non-kognitive kompetencer end de ikke-parate, uanset om vi ser på indre og ydre motivation, faglig selvtillid, vedholdenhed eller samarbejdsevner. Forskellen er størst i forhold til faglig selvtillid og indre motivation og mindst i forhold til ydre motivation og samarbejdsevne. De ikke-parate har mindre viden om uddannelsessystemet I undersøgelsen ser vi på to forskellige typer karrierekompetencer: unges viden om uddannelsessystemet og unges selvindsigt. Her viser resultaterne, at der er en væsentlig forskel på henholdsvis parate og ikke-parate unge, hvad angår viden om uddannelsessystemet, men en noget mindre forskel, hvad angår de unges viden om sig selv. Svage karrierekompetencer og svage non-kognitive kompetencer hænger sammen med uddannelsesparathed Statistisk set er det specielt viden om uddannelse, indre motivation og faglig selvtillid, der hænger tæt sammen med uddannelsesparathedsvurderingen. Disse kompetencer lader dermed til at være særligt væsentlige i forhold til at blive erklæret parat. Unge med ringe grad af viden om uddannelse har 11 % større sandsynlighed for at være erklæret ikke-parat end unge, der har stor viden om uddannelse. Unge med lille faglig selvtillid har 17 % procent større sandsynlighed for at blive vurderet ikke-parate end unge med stor faglig selvtillid. Sammenhængen bliver dog væsentlig svagere, når der tages højde for de unges faglige udgangspunkt. Om datagrundlaget Analyserne i dette notat bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8.-klasser i Danmark fra marts-maj Der er indsamlet i alt besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 68 %. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende koblet til registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut 5

81 Uddannelsesparathed i 8. klasse 2 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i dette notat fokus på de ikke-uddannelsesparate unge i 8. klasse i skoleåret 2016/17. Notatet har til formål at give ledere, UU-vejledere og lærere indsigt i, hvad der karakteriserer de ikke-parate unge, og hvordan de oplever det forestående uddannelsesvalg. Notatet er en del af en større forløbsundersøgelse, der i fire år følger en årgang af unges uddannelsesvalg og overgang til ungdomsuddannelse. Formålet med undersøgelsen er at skabe en helhedsorienteret forståelse af, hvad der har betydning for overgangen til ungdomsuddannelse, herunder betydningen af de rammer og indsatser, der tilbydes i skolen og vejledningssystemet. Notatet er et i en række notater, der går i dybden med udvalgte temaer i forlængelse af undersøgelsens hovedrapport. 2.1 Om uddannelsesparathedsvurderingen Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed for at hjælpe unge, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan vurderes parat til optagelse på den ungdomsuddannelse, som eleven ønsker. Når en elev vurderes ikke-parat i 8. klasse, er det dermed en foreløbig vurdering og en anledning til at iværksætte en målrettet indsats, hvor elev, skole, forældre og UU i samarbejde arbejder hen mod, at eleven bliver parat i 9. eller 10. klasse. Som en del af den vejledningsmæssige indsats får eleverne individuel vejledning, hvilket ikke gælder for parate elever. Danmarks Evalueringsinstitut 6

82 Uddannelsesparathed i 8. klasse Indledning Lovgrundlaget for uddannelsesparathedsvurderingen Alle elever i folkeskolen, i den kommunale ungdomsskole, på frie grundskoler (friskoler og privatskoler), på efterskoler, på husholdningsskoler og på håndarbejdsskoler skal vurderes med hensyn til deres uddannelsesparathed. Elevens skole skal sørge for, at elevens sociale og personlige forudsætninger vurderes. Der er tale om en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevens forudsætninger inden for (minimum) følgende områder: Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan vurderes uddannelsesparat. Personlige forudsætninger 1. Motivation for uddannelse og lyst til læring 2. Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i forbindelse med opgaveløsning 3. Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne 4. Mødestabilitet, herunder rettidighed og lav fraværsgrad 5. Valgparathed med hensyn til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. Forudsætninger I 8. klasse sker vurderingen af elevernes faglige forudsætninger på baggrund af elevernes opnåede standpunktskarakterer. Til og med skoleåret 2016/17 opfyldte elever, der havde opnået mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i 8. klasse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. I 9. klasse og 10. klasse opfylder elever, der har tilkendegivet interesse for en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis de har mindst 2,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i fagene dansk og matematik. For elever, der har tilkendegivet interesse for en gymnasial ungdomsuddannelse, indgår elevens standpunktsog prøvekarakterer i grundlaget for vurderingen af de faglige forudsætninger. Fra og med skoleåret 2017/18 skal en elev, der ønsker en treårig gymnasial uddannelse (htx, hhx eller stx) i 8., 9. eller evt. 10. klasse, have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. For elever, der ønsker toårig hf, er kravet nu 4,0 i gennemsnit. Sociale forudsætninger 1. Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet 2. Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker 3. Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv. Procedure for vurderingen Det er skolens ansvar at sikre, at oplysninger om elevens standpunktskarakterer, sociale og personlige forudsætninger og interesse for ungdomsuddannelse er tilkendegivet, så oplysningerne er til rådighed på senest 1. december i det pågældende skoleår. På dette datagrundlag indkredser UU de elever, der ikke opfylder forudsætningerne for at være uddannelsesparate i 8. klasse. UU skal afgøre, om eleven forventes at være uddannelsesparat efter 9. klasse, ved at foretage en helhedsvurdering af, om elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger vil være tilstrækkelige til, at eleven kan gennemføre den ønskede ungdomsuddannelse, uden at der iværksættes en særligt målrettet indsats. Vurderingen skal dermed medvirke til, at eleven får den støtte og vejledning, vedkommende har brug for for at blive parat til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Kilder: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger (Undervisningsministeriet, 2014). Retsindformation: BEK nr 839 af 30/06/2014 (Historisk) og BEK nr 775 af 14/06/2017 (Gældende). Danmarks Evalueringsinstitut 7

83 Uddannelsesparathed i 8. klasse Indledning 2.2 Metode Analyserne i dette notat bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8.-klasser i Danmark fra marts-maj Der er indsamlet i alt besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 68 %. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende koblet til registerdata fra Danmarks Statistik. En udførlig beskrivelse af metoden bag undersøgelsen, herunder samplingsstrategi, repræsentativitetsanalyse og spørgeskemaudvikling, kan findes i den samlede undersøgelses metodeappendiks. Her findes også en litteraturliste. EVA følger overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er en overgang på flere fronter både personligt, socialt og fagligt. Men hvordan opleves overgangen fra de unges eget perspektiv? Hvilken udvikling sker der med den enkelte unge fra 8. klasse, til den unge er i gang med en ungdomsuddannelse eller laver noget helt andet? Og på den baggrund: Hvad er en god overgang, og hvordan kan de professionelle omkring de unge understøtte den? Det undersøger EVA ved at følge de unge, der gik i 8. klasse i skoleåret 2016/17, frem til Formålet med undersøgelsen Undersøgelser af unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og ikke mindst af, hvordan man understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og en høj gennemførelsesgrad på ungdomsuddannelserne beskæftiger sig ofte med en afgrænset del af de unges samlede overgangsforløb, og ofte er der tale om nedslag i en kompleks proces. Det overordnede formål med denne undersøgelse er at skabe en helhedsorienteret forståelse af, hvad der har betydning for de unges valgproces og overgangen til ungdomsuddannelse, herunder betydningen af de rammer og indsatser, der tilbydes i skoler, uddannelsesinstitutioner og vejledningssystem. Ved at følge de unge over en længere periode får vi en forståelse af, hvordan overgangen opleves fra de unges eget perspektiv, og herunder viden om udviklingen i den enkelte unges valgproces så at sige mens den finder sted. Valget af ungdomsuddannelse er i høj grad en proces, der udvikler sig i takt med den enkeltes oplevelser af muligheder og betingelser. Processen kan have forskellig varighed, og mange forskellige begivenheder, forudsætninger, erfaringer og refleksioner påvirker hinanden. Det, som for den unge forekommer som det rigtige valg nu, er ikke nødvendigvis det rigtige valg om et år (Hutters, 1998, 2004). Set i dette perspektiv vil processen med at vælge ungdomsuddannelse ikke kunne afdækkes på baggrund af enkelte nedslag. Dette vil blot give et øjebliksbillede af, hvordan de unge opfatter deres valgproces på et bestemt tidspunkt og i en bestemt sammenhæng. Konkret følger vi derfor den årgang, der gik i 8. klasse i 2016/17. Vi undersøger bl.a., hvordan familie, venner, faglige samt ikke-faglige kompetencer, skift i de unges personlige forhold, faglig og social trivsel og konkrete skole- og vejledningsindsatser har indflydelse på de unges tanker om fremtiden og deres oplevelse af at skulle træffe valg om uddannelse. Og vi ser efterfølgende på, hvordan dette valg bliver fastholdt eller ændret og hvorfor. Målet er, at vi gennem en bedre forståelse af processerne, påvirkningerne og samspillet i den samlede overgang kan få et Danmarks Evalueringsinstitut 8

84 Uddannelsesparathed i 8. klasse Indledning meget mere kvalificeret udgangspunkt for at tale om og definere den gode overgang og dermed også mulighed for at drøfte, hvordan de professionelle omkring de unge, ikke mindst lærere og vejledere, kan understøtte den. Metode Undersøgelsen følger elever fra 8. klasse og fire år frem, til de har påbegyndt ungdomsuddannelse eller valgt andre veje. Undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative datakilder for at opnå en helhedsorienteret forståelse af overgangen. Vi gennemfører årlige spørgeskemaundersøgelser blandt ca unge og interviewer hvert år ca. 60 unge fra hele Danmark. 2.3 Læsevejledning Notatet består af tre dele. I den første del fokuserer vi på de ikke-parate unge, herunder de indsatser, der skal hjælpe de unge til at blive parate. I notatets anden del ser vi på, hvordan de ikke-parate unge adskiller sig fra de parate unge med hensyn til skoletrivsel, uddannelsesplaner, karrierekompetencer, non-kognitive kompetencer, og hvilket udbytte de har fået af udvalgte vejledningsaktiviteter. I den tredje og sidste del undersøger vi via en række regressionsanalyser sammenhængen mellem henholdsvis karrierekompetencer og non-kognitive kompetencer, og hvorvidt de unge bliver erklæret henholdsvis parate eller ikke-parate, kontrolleret for sociale baggrundsvariable. Danmarks Evalueringsinstitut 9

85 Uddannelsesparathed i 8. klasse 3 Indsatser for ikke-parate I dette kapitel fokuserer vi på selve uddannelsesparathedsprocessen og de indsatser, som skal hjælpe de unge til at blive parate. Resultaterne viser, at der blandt de unge hersker udbredt uklarhed om, hvilken vurdering de har fået. Der er således stor forskel på, hvad de unge selv oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, og den registrering af de unges parathed, der er foretaget i det nationale system optagelse.dk. Omkring 20 % af de ikke-parate unge tror selv, at de er blevet erklæret parate, og 25 % ved ikke, om de er blevet vurderet parate eller ikke-parate, eller mener slet ikke, at de er blevet vurderet. Over halvdelen (66 %) af de ikke-parate er i høj eller i nogen grad nervøse for, hvorvidt de bliver erklæret parate i 9. klasse. Men mange af de unge kender ikke til de indsatser, der skal hjælpe dem med at blive parate. Ca. halvdelen (42 %) af de unge, der er vurderet ikke-parate og som selv er klar over det ved ikke, hvad der er aftalt med skolen i forhold til, hvad skolen skal gøre for at hjælpe dem med at blive parate i 9. klasse. 17 % ved ikke, hvad de selv skal arbejde med for at blive parate. 3.1 Uklarhed om vurderingen Blandt de unge hersker der uklarhed om uddannelsesparathedsvurderingen. Der er således stor forskel på, hvad de unge selv oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, og den registrering af de unges parathed, der er foretaget i det nationale system optagelse.dk. Forskellen er mest markant blandt de ikke-parate unge. Omkring 20 % af de ikke-parate unge mener selv, at de er blevet erklæret parate, og 25 % ved ikke, om de er blevet vurderet parate eller ikke-parate, eller mener slet ikke, at de er blevet vurderet. Uddannelsesparathedsvurderingen foregår på den måde, at de unge bliver vurderet på baggrund af den ungdomsuddannelse, som den unge ønsker at søge ind på efter grundskolen. Det bliver således vurderet, om den enkelte er parat til enten en erhvervsuddannelse (EUD), en gymnasial uddannelse eller begge uddannelser, hvis den unge tilkendegiver interesse for begge typer af uddannelse. Alle elever får en overordnet parathedsvurdering på baggrund af de specifikke vurderinger til hhv. EUD og gymnasial uddannelse. Det er den overordnede parathedsvurdering, der er bestemmende for, om eleven skal modtage særlig støtte og vejledning for at blive parat til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Hvis en elev, der har tilkendegivet interesse for både EUD og gymnasial uddannelse, vurderes ikke-parat til blot én af de pågældende uddannelser, bliver den overordnede vurdering ikke-parat. Det betyder, at eleverne vil optræde som ikke-parate i den overordnede vurdering, selvom de er vurderet parate til EUD. 1 1 I praksis forekommer det ikke, at en ung er vurderet parat til en gymnasial uddannelse, men ikke-parat til EUD. Danmarks Evalueringsinstitut 10

86 Uddannelsesparathed i 8. klasse Indsatser for ikke-parate Når de unge i spørgeskemaundersøgelsen bliver bedt om at angive, om de er blevet vurderet uddannelsesparate, er der derfor en teoretisk mulighed for, at unge, der har ønsket at blive vurderet i forhold til begge uddannelser, kan være forvirrede over deres parathedsvurdering, hvis de er blevet vurderet parate til EUD, men ikke-parate til en gymnasial uddannelse. Ifølge Styrelsen for It og Læring (STIL) gælder dette imidlertid kun for mindre end 5 % af de ikke-parate elever, der har tilkendegivet interesse for begge typer af uddannelser. 2 Blandt de 20 % (221 unge), som i spørgeskemaet angiver, at de er er blevet vurderet uddannelsesparate, men optræder som ikke-parate i det nationale register, har 33 % (71 unge) tilkendegivet ønske om at blive vurderet i forhold til begge uddannelser. Blandt disse unge vil vi på baggrund af STIL s oplysninger forvente, at 3-4 unge er vurderet parate til EUD, men ikke-parate til en gymnasial uddannelse. Disse unge kan dermed potentielt være i tvivl om deres overordnede vurdering. Da der er tale om et meget lille antal, har det dog ikke betydning for analysens resultat. De følgende analyser er udelukkende baseret på besvarelser fra de unge, der har svaret, at de er blevet erklæret ikke-parate, og som også har vist sig at være ikke-parate ifølge det nationale register optagelse.dk. Dermed er det givetvis ikke alle ikke-parate i stikprøven, som har fået spørgsmålene. Samtidig er der en mindre gruppe, der har fået spørgsmålene, men som ikke indgår i analyserne, da de er vurderet parate ifølge registrene. 3.2 Kendskab til indsatser Uddannelsesparathedsvurderingen skal ses som en mulighed for, at den enkelte elev kan få en ekstra indsats, som betyder, at eleven kan arbejde hen mod at blive parat. UU og skolen skal derfor i samarbejde sætte en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats i gang. Konkret skal skolen, UU og forældrene i fællesskab udarbejde en plan for indsatsen og skrive den ind i elevplanen. Planen skal beskrive den indsats, der skal til, for at eleven kan blive parat, inden han eller hun er færdig med skolen. Indledningsvist viser tabel 3.1, at over halvdelen (66 %) af de ikke-parate i høj grad eller i nogen grad er nervøse for, om de bliver erklæret parate i 9. klasse. TABEL 3.1 Er du nervøs for, om du bliver erklæret uddannelsesparat i 9. klasse? (N = 623) Uddannelsesparathedsvurdering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Procent Procent Procent Procent Procent Ikke-parat (n = 623) 33 % 33 % 17 % 18 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret Nej, jeg blev vurderet ikke-uddannelsesparat på spørgsmålet Er du blevet vurderet uddannelsesparat af din lærer og UU-vejleder?. Ser vi dernæst på de unges svar på spørgsmålet Ved du, hvad der er aftalt med skolen i forhold til at hjælpe dig til at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (tabel 3.2), svarer 42 % af de ikke-parate, at de ikke ved det. 12 % har desuden svaret, at der ikke skal ske noget særligt. Der er dermed tale om 2 Notatet Uddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse, Styrelsen for It og Læring, februar Danmarks Evalueringsinstitut 11

87 Uddannelsesparathed i 8. klasse Indsatser for ikke-parate meget store andele af de unge, som er nervøse for, om de bliver vurderet uddannelsesparate, og mange oplever reelt ikke, at skolen har en opgave med hensyn til at hjælpe dem til at blive parate. TABEL 3.2 Ved du, hvad der er aftalt med skolen i forhold til at hjælpe dig til at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (N = 697) Procent Jeg ved det ikke 42 % Jeg skal snakke med min UU-vejleder 18 % Lærerne skal være mere opmærksomme på mig i timerne 15 % Der skal ikke ske noget særligt 12 % Jeg skal have ekstra undervisning i fx dansk eller matematik 8 % Andet 7 % Jeg skal deltage i et forløb uden for den normale undervisning, hvor jeg skal blive bedre til personlige eller sociale ting 6 % Jeg skal have mere hjælp hjemmefra 5 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret Nej, jeg blev vurderet ikke-uddannelsesparat på spørgsmålet Er du blevet vurderet uddannelsesparat af din lærer og UU-vejleder?. Note: De unge havde mulighed for at sætte flere kryds, bortset fra hvis de svarede Der skal ikke ske noget særligt eller Jeg ved det ikke. Ser vi på spørgsmålet Ved du, hvilke områder du skal arbejde med for at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (tabel 3.3), ved størstedelen af de ikke-parate unge, hvad de selv skal arbejde med. 17 % svarer dog, at de ikke ved det. 49 % af de ikke-parate skal arbejde med personlige ting, fx blive bedre til at sige noget i timerne, til at møde til tiden eller til at holde aftaler, 46 % skal arbejde med faglige ting, fx blive bedre til matematik eller dansk, og 23 % skal arbejde med sociale ting, fx blive bedre til at samarbejde, at vise hensyn over for andre eller at forstå og acceptere andres meninger. TABEL 3.3 Ved du, hvilke områder du skal arbejde med for at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (N = 697) Procent Jeg skal arbejde med personlige ting, fx til at blive bedre til at sige noget i timerne, til at møde til tiden eller til at holde aftaler Jeg skal arbejde med sociale ting, fx blive bedre til at samarbejde, at vise hensyn over for andre eller at forstå og acceptere andres meninger 49 % 23 % Jeg skal arbejde med faglige ting, fx blive bedre til matematik eller dansk 46 % Nej, jeg ved ikke, hvilke områder jeg skal arbejde med 17 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret Nej, jeg blev vurderet ikke-uddannelsesparat på spørgsmålet Er du blevet vurderet uddannelsesparat af din lærer og UU-vejleder?. Danmarks Evalueringsinstitut 12

88 Uddannelsesparathed i 8. klasse 4 Forskelle mellem parate og ikkeparate unge Der er ikke overraskende væsentlig forskel på de unge, der er blevet erklæret parate i 8. klasse, og dem, der ikke er. Helt grundlæggende er der en klar sammenhæng mellem de unges baggrund og den vurdering, de har modtaget. Således er der en overrepræsentation af henholdsvis drenge, unge fra uddannelsesfremmede hjem og unge af ikke-vestlig herkomst, herunder både indvandrere og efterkommere, blandt de ikke-parate. Dette er også belyst i tidligere undersøgelser af uddannelsesparathed. 3 I dette kapitel ser vi derfor på øvrige forskelle mellem de parate og ikke-parate i relation til skoletrivsel, uddannelsesplaner, karrierekompetencer, non-kognitive egenskaber, og hvilket udbytte de har oplevet at få af vejledningsaktiviteter. Kapitlet viser, at de ikke-parate trives dårligere i skolen end de parate. Derudover har de ikke-parate andre uddannelsesplaner, fx er der langt færre, der planlægger at begynde på en gymnasial uddannelse. Endvidere viser resultaterne, at der er en større andel af de ikke-parate, der ved, hvad de vil arbejde med, når de bliver voksne, og at de i mindre grad ser frem til at tage en ungdomsuddannelse end de parate. Resultaterne viser også, at de parate i højere grad synes, at det er spændende at tænke over, hvad de skal efter skolen, end de ikke-parate. Til gengæld er der stort set ingen forskel på, hvor stort et pres de føler, det er at vælge, hvad de skal efter skolen. Kapitlet viser også, at de ikke-parate i mindre grad end de parate oplever at få den hjælp, de har brug for til at vælge, hvad de skal efter skolen. Desuden peger resultaterne på, at de parate får mest ud af besøg på ungdomsuddannelser, mens de ikke-parate får mest ud af besøg på arbejdspladser, i forhold til, hvad de angiver, har hjulpet dem i deres overvejelser om uddannelse og arbejde. Afslutningsvis viser resultaterne, at de parate unge har stærkere karrierekompetencer, specielt i forhold til viden om uddannelse, og stærkere non-kognitive kompetencer inden for indre og ydre motivation, faglig selvtillid, vedholdenhed og samarbejdsevner, end de ikke-parate. 4.1 De ikke-parate trives dårligere i skolen De parate unge er generelt gladere for deres skole og for deres klasse end de ikke-parate unge. Således svarer 78 % af de parate unge, at de altid eller ofte er glade for deres skole, mens det er tilfældet for 58 % af de ikke-parate unge (jf. tabel 4.1). Det samme mønster ses om end i lidt mindre grad i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for deres klasse. Her svarer 79 % af de parate, at de altid eller ofte er glade for deres klasse, mod 66 % af de ikke-parate (jf. tabel 4.5). Samme mønster afspejler sig i forbindelse med skalaens lave kategorier, hvor de unge svarer, at de sjældent eller aldrig er glade for deres skole eller klasse. Her svarer 14 % af de ikke-parate unge, at de sjældent eller aldrig er glade for deres skole. Den tilsvarende andel blandt de parate unge er kun 4 %. 3 Se fx rapporten Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse, EVA Danmarks Evalueringsinstitut 13

89 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge TABEL 4.1 Er du glad for din skole? (N = 5.131) Altid Ofte Af og til Uddannelsesparathedsvurdering Sjældent Aldrig Ønsker ikke at svare Total Parat (n = 4.001) 25 % 53 % 17 % 3 % 1 % 1 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 22 % 36 % 25 % 11 % 3 % 3 % 100 % Total 24 % 49 % 19 % 5 % 1 % 2 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8,-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. TABEL 4.2 Er du glad for din klasse? (N = 5.131) Altid Ofte Af og til Uddannelsesparathedsvurdering Sjældent Aldrig Ønsker ikke at svare Total Parat (n = 4.001) 32 % 47 % 15 % 4 % 1 % 1 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 30 % 36 % 22 % 7 % 3 % 2 % 100 % Total 32 % 45 % 16 % 5 % 1 % 1 % 100 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0, De ikke-parate har anderledes uddannelsesplaner I dette afsnit ser vi på forskelle i de unges uddannelsesplaner. Resultaterne viser, at de ikke-parate unge i højere grad hælder mod erhvervsuddannelser og 10. klasse frem for gymnasiale uddannelser og efterskoler. Derudover er der en større andel af de ikke-parate unge, der ved, hvad de vil arbejde med, når de bliver voksne. Tabel 4.3 nedenfor giver et overblik over forskellene på de planer, henholdsvis de parate og de ikke-parate unge har efter 9. klasse. Her ses der ikke overraskende nogle markante forskelle. De største forskelle består i, at der er godt 25 % færre af de ikke-parate, der planlægger at begynde på en gymnasial uddannelse, 7 % flere, der planlægger at begynde på en erhvervsuddannelse, og 13 % flere, der planlægger at gå i 10. klasse. Derudover er det værd at bemærke, at 6 % af de ikke-parate unge planlægger at få et arbejde efter 9. klasse mod kun 1 % af de parate. Danmarks Evalueringsinstitut 14

90 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge TABEL 4.3 Hvad tænker du, at du skal, når du er færdig med 9. klasse? (N = 5.131) Have et arbejde (tjene penge) Ud at rejse 10. klasse Efterskole Uddannelsesparathedsvurdering Erhvervsuddannelse EUX Gymnasial uddannelse Erhvervsgrunduddannelse Uafklaret Andet Total Parat (n = 4.001) 1 % 3 % 8 % 27 % 3 % 47 % 3 % 0 % 8 % 1 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 6 % 2 % 21 % 21 % 10 % 22 % 3 % 1 % 12 % 1 % 100 % Total 2 % 3 % 11 % 26 % 5 % 41 % 3 % 0 % 9 % 1 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: erhvervsuddannelse (fx automekaniker, tømrer, kok, SOSU); gymnasial uddannelse (fx STX, HHX, HTX, HF); EUX (erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse); erhvervsuddannelse (EGU). Note: P-værdi: 0,000. De ikke-parate unges planer adskiller sig også, ved at der er en større andel af de ikke-parate unge, der ved, hvad de vil arbejde med, når de bliver voksne. Således er der 39 % af de ikke-parate, der ved, hvad de vil arbejde med, når de bliver voksne, mod 30 % af de parate. TABEL 4.4 Ved du, hvad du vil arbejde med, når du bliver voksen? (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering Ja Måske Nej Total Parat (n = 4.001) 30 % 41 % 29 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 39 % 41 % 20 % 100 % Total (n = 5.131) 32 % 41 % 27 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0, De ikke-parate ser mindre frem til ungdomsuddannelse I det følgende ser vi på, hvordan de unge forholder sig til valget af ungdomsuddannelse. Afsnittet viser, at ikke-parate unge i mindre grad end de parate unge ser frem til ungdomsuddannelse, og at de i mindre grad synes, at det er spændende at tænke over, hvad de skal efter skolen. Der er ikke forskel mellem grupperne i forhold til oplevelsen af, om det er et stort pres at skulle vælge, hvad man skal efter skolen. Danmarks Evalueringsinstitut 15

91 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge Tabel 4.5 viser en række udsagn om valget af ungdomsuddannelse. 67 % af de parate ser frem til at tage en ungdomsuddannelse mod 45 % af de ikke-parate. 24 % af de ikke-parate giver udtryk for, at de ikke har tænkt så meget over det endnu, mod 15 % af de parate. Endelig er der 18 % af de ikke-parate, der svarer, at de ikke ved, hvordan de har det med ungdomsuddannelse, mod 7 % af de parate. Blandt både parate og ikke-parate er der desuden en gruppe af unge (10 %), der svarer, at de tænker, at de bør tage en ungdomsuddannelse, men ikke rigtig har lyst. TABEL 4.5 Hvordan har du det med ungdomsuddannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse)? (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering Jeg ser frem til at tage en ungdomsuddannelse Jeg tænker, at jeg bør tage en ungdomsuddannelse, men jeg har ikke rigtig lyst Jeg vil ikke tage en ungdomsuddannelse Jeg har ikke tænkt så meget over det Ved ikke Total Parat (n = 4.001) Ikke-parat (n = 1.130) 67 % 10 % 1 % 15 % 7 % 100 % 45 % 10 % 3 % 24 % 18 % 100 % Total 62 % 10 % 1 % 17 % 9 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Tabel 4.6 nedenfor viser, at der generelt er forskel på de parate og de ikke-parate unges oplevelse af, om det er spændende at tænke over, hvad man skal efter skolen. 68 % af de parate er helt eller delvis enige i, at det er spændende at tænke over, hvad de skal efter skolen. Blandt de ikke-parate er det 56 %. TABEL 4.6 Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn? Det er spændende at tænke over, hvad jeg skal efter skolen (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering Helt enig Delvis enig Hverken-eller Delvis uenig Helt uenig Total Parat (n = 4.001) 31 % 37 % 25 % 4 % 2 % 100 % Ikke parat (n = 1.130) 27 % 29 % 34 % 5 % 5 % 100 % Total (n = 5.131) 31 % 36 % 27 % 4 % 3 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Til gengæld er der ikke forskel mellem grupperne, når vi ser på oplevelsen af, at det er et stort pres at skulle vælge, hvad man skal efter skolen (jf. tabel 4.7). De unges besvarelser er desuden meget spredte fra 18 %, der er helt enige i, at det er et stort pres at skulle vælge, til 12 %, der er helt uenige. Danmarks Evalueringsinstitut 16

92 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge TABEL 4.7 Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn? Jeg synes, at det er et stort pres at skulle vælge, hvad jeg skal efter skolen (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering Helt enig Delvis enig Hverken-eller Delvis uenig Helt uenig Total Parat (n = 4.001) 18 % 26 % 29 % 14 % 12 % 100 % Ikke parat (n = 1.130) 18 % 27 % 32 % 13 % 11 % 100 % Total (n = 5.131) 18 % 26 % 30 % 14 % 12 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0, De ikke-parate oplever i mindre grad at få den hjælp, de har brug for I dette afsnit ser vi på forskelle med hensyn til, hvorvidt de unge oplever at få den hjælp, de har brug for, samt hvilke aktiviteter der har gjort de unge mere afklarede vedrørende deres valg af ungdomsuddannelse. I afsnittet ser vi, at ikke-parate unge i mindre grad end de parate unge oplever at få den hjælp, de har brug for. Der er desuden forskel med hensyn til, hvilke aktiviteter (besøg på ungdomsuddannelse, besøg på arbejdspladser og erhvervspraktik) der har hjulpet henholdsvis de parate og de ikke-parate i deres overvejelser om uddannelsesvalg. Her er tendensen, at de parate har fået mest ud af besøg på ungdomsuddannelser, mens de ikke-parate har fået mest ud af besøg på arbejdspladser. Tabel 4.8 viser de unges svar på spørgsmålet om, om de oplever at få den hjælp, de har brug for for at kunne vælge, hvad de skal efter 9./10. klasse. Henholdsvis 24 % af de parate og 30 % af de ikkeparate oplever i mindre grad eller slet ikke at få den hjælp, der har brug for. Der er dermed tale om en signifikant, men ikke meget markant forskel mellem grupperne. TABEL 4.8 Oplever du, at du får den hjælp, du har brug for for at kunne vælge, hvad du skal efter 9./10. klasse? (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Parat (n = 4.001) 21 % 55 % 19 % 5 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 18 % 53 % 23 % 7 % 100 % Total (n = 5.131) 20 % 54 % 20 % 6 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,024. Tabel 4.9 viser forskellene mellem parate og ikke-parate på spørgsmålet Hvad kunne bedst hjælpe dig?. Danmarks Evalueringsinstitut 17

93 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge De ikke-parate oplever i højere grad end de parate, at de har brug for mere tid til at vælge; 37 % af de ikke-parate svarer At jeg havde bedre tid til at vælge mod 28 % af de parate. De parate oplever i højere grad et behov for flere personlige snakke med UU-vejlederen (24 % mod 16 % af de ikkeparate), og efterspørger flere besøg hos virksomheder (31 % mod 23 % af de ikke-parate). Herudover er forskellene mellem de parate og de ikke-parates ønsker om hjælp meget begrænsede. TABEL 4.9 Hvad kunne bedst hjælpe dig? (N=1.331) Parat (n=982) Ikke parat (n=329) Antal Procent Antal Procent At jeg havde bedre til til at vælge % % At jeg havde flere personlige snakke med min lærer % % At jeg havde flere personlige snakke med min UU-vejleder % % At min UU-vejleder kendte mig bedre % % At min lærer kendte mig bedre 57 6 % % At vi havde flere snakke i klassen % % At jeg havde flere snakke med mine forældre % % At jeg fik mulighed for flere besøg på ungdomsuddannelser % % At jeg fik mulighed for flere besøg hos virksomheder % % At mine forældre vidste mere om forskellige uddannelsesmuligheder % % At jeg havde mere praktik % % Andet 86 9 % % Total % % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasses elever gennemført af Epinion på vegne af EVA, Note: Kun respondenter, der har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke får den hjælp, de har brug for er medtaget i tabellen. Note: Ved dette spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at angive flere svar, og totalen kan derfor summe til mere end 100 %. Tabel 4.10, 4.11 og 4.12 viser de aktiviteter, som de unge har deltaget i, og om det har hjulpet de unge i forhold til deres overvejelser om uddannelse og arbejde. Mange af de unge har generelt fået et udbytte af besøg på ungdomsuddannelser. I tabel 4.10 ser vi, at der er 79 % af de parate mod 72 % af de ikke-parate unge, der i høj eller nogen grad oplever, at det at besøge én eller flere ungdomsuddannelser har hjulpet dem i deres overvejelser om uddannelse og arbejde. Udbyttet af klassebesøg (tabel 4.11) i en virksomhed eller på en arbejdsplads er generelt lidt mindre, men har i høj grad eller i nogen grad hjulpet 55 % af de ikke-parate unge i deres overvejelser mod 44 % af de parate unge. Danmarks Evalueringsinstitut 18

94 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge TABEL 4.10 Har besøget/besøgene [på en ungdomsuddannelse] hjulpet dig i forhold til dine overvejelser om uddannelse og arbejde? (N = 4.566) Uddannelsesparathedsvurdering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Parat (n = 3.589) 29 % 50 % 14 % 7 % 100 % Ikke-parat (n = 977) 24 % 48 % 17 % 10 % 100 % Total 28 % 50 % 15 % 8 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret ja på spørgsmålet Har du besøgt en ungdomsuddannelse, fx et gymnasie eller en erhvervsskole?. Note: P-værdi: 0,000. TABEL 4.11 Har besøget/besøgene [i en virksomhed/på en arbejdsplads sammen med skolen] hjulpet dig i forhold til dine overvejelser om uddannelse og arbejde? (N = 2.424) Uddannelsesparathedsvurdering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Parat (n = 1.856) 8 % 36 % 34 % 21 % 100 % Ikke-parat (n = 856) 12 % 43 % 26 % 18 % 100 % Total 9 % 38 % 32 % 21 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret ja på spørgsmålet Har du været på klassebesøg i en virksomhed/på en arbejdsplads sammen med skolen?. Note: P-værdi: 0,000. De unge oplever også generelt et stort udbytte af erhvervspraktik, og der er her ikke signifikant forskel på de unges udbytte, alt efter om de unge er vurderet ikke-parate eller parate. TABEL 4.12 Har erhvervspraktikken hjulpet dig i forhold til dine overvejelser om uddannelse og arbejde? (N = 872) Uddannelsesparathedsvurdering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Parat (n = 586) 24 % 46 % 19 % 11 % 100 % Ikke-parat (n = 286) 23 % 42 % 23 % 13 % 100 % Total 24 % 45 % 20 % 12 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: Respondenten har fået spørgsmålet, såfremt vedkommende har svaret ja på spørgsmålet Har du været i erhvervspraktik?. Note: P-værdi: 0,408. Danmarks Evalueringsinstitut 19

95 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge 4.5 De ikke-parate har mindre viden om uddannelse Karrierekompetence er et begreb fra vejledningslitteraturen, der kan defineres som elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet (Katznelson & Lundby, 2015; Thomsen, 2014). I denne undersøgelse måles karrierekompetence gennem en række spørgsmål, der tilsammen giver to indeks: et for viden om uddannelsessystemet (fx viden om, hvilke uddannelser og adgangskrav der findes) og et for de unges viden om sig selv (fx om de unge ved, hvad de interesserer sig for, og hvad de er gode til). 4 Analyserne viser, at der er forskel på de to grupper af unge, hvad angår viden om uddannelsessystemet, men begrænset forskel, hvad angår de unges viden om dem selv. Hvis vi ser på viden om uddannelsessystemet i tabel 4.13 nedenfor, ses det, at der er 55 % af de parate, der ligger over midten af skalaen, det vil sige 1 og 2, (1 er højest, og 5 er lavest), mod 44 % af de ikke-parate. TABEL 4.13 Viden om uddannelsessystemet, indeks (1-5) (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering 1 højest lavest Total Parat (n = 4.001) 10 % 45 % 35 % 9 % 2 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 9 % 35 % 42 % 11 % 3 % 100 % Total 10 % 43 % 37 % 9 % 2 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Ser vi på de unges viden om dem selv i tabel 4.14, er forskellen langt mindre. Her er henholdsvis 75 % af de parate og 71 % af de ikke-parate over midten af skalaen i positiv retning. TABEL 4.14 Viden om mig selv, indeks (1-5) (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering 1 højest lavest Total Parat (n = 4.001) 19 % 56 % 22 % 2 % 0 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 22 % 49 % 26 % 2 % 1 % 100 % Total 19 % 55 % 23 % 2 % 0 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0, De to indeks for karrierekompetencer er lavet som additiv indeks, der er normeret til en femkategoriskala. Se undersøgelsens metodeappendiks for en beskrivelse af indekskonstruktionen. Danmarks Evalueringsinstitut 20

96 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge 4.6 Store forskelle i non-kognitive kompetencer I undersøgelsen måler vi også på en række af de kompetencer, der ofte betegnes som non-kognitive kompetencer. Mere specifikt handler det om personlige formbare egenskaber, som ikke kan kobles direkte til faglighed, men som synes at have en væsentlig betydning i forhold til, hvordan unge går til løsningen af forskellige faglige opgaver og antageligt valgprocesser. Non-kognitive kompetencer skal ikke forstås som noget statisk, men derimod som noget formbart, altså som noget, de unge kan lære at blive bedre til, og som kan blive påvirket af indsatser på skolen. Vi måler på fem non-kognitive kompetencer, hvor hver kompetence bliver målt via en skala, der består af flere spørgsmål: 1. Faglig selvtillid skal forstås som de unges tiltro til egen evne til at lære og mestre nye udfordringer og opgaver. 2. Indre motivation handler om at blive motiveret af ting, der ikke kommer udefra, såsom interesse eller glæde ved udfordrende aktiviteter. 3. Vedholdenhed handler om at kunne gøre en indsats kontinuerligt over længere tid uden at miste fokus, også selvom der opstår modgang. 4. Samarbejdsevne handler om ens indstilling til samarbejde, og hvorvidt man har tillid i en samarbejdssituation og søger at få samarbejdet til at fungere. 5. Ydre motivation handler om, hvorvidt man bliver motiveret af eksterne faktorer såsom at vise sine evner for andre og få bedre karakterer end sine kammerater. 5 Skalaerne, der måler faglig selvtillid, indre motivation, vedholdenhed og samarbejdsevne, er udlånt til EVA af NordicMetrics aps, hvor de indgår i værktøjet Udvikling i Livsfærdigheder. 6 Analyserne viser, at de parate har væsentlig stærkere non-kognitive kompetencer end de ikke-parate, uanset om vi ser på indre og ydre motivation, faglig selvtillid, vedholdenhed eller samarbejdsevner. Forskellen er størst i forhold til faglig selvtillid og indre motivation og mindst i forhold til ydre motivation og samarbejdsevne. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at der er en naturlig relation til de non-kognitive kompetencer i selve uddannelsesparathedsvurderingen, der netop tager udgangspunkt i både sociale, faglige og personlige forudsætninger for uddannelse. Tabel 4.15 nedenfor viser, at der er en langt større andel af parate blandt dem, der har scoret højest på skalaen, og som således har en højere grad af indre motivation, end blandt de ikke-parate. 7 Indre motivation dækker over det at blive motiveret af ting, der kommer indefra, såsom interesse eller glæde ved udfordrende aktiviteter frem for at blive motiveret af noget eksternt såsom anerkendelse. 5 Denne skala er baseret på EVA s egen oversættelse af McCord, R & Matusovich, H. Developing an Instrument to Measure Motivation, Learning Strategies and Conceptual Change, Skalaerne er udviklet af NordicMetrics Aps, som har de fulde rettigheder til skalaerne. EVA har udelukkende brugsrettigheder til skalaerne, og ret til at offentliggøre skalaerne, i forbindelse med projektet Unges vej til uddannelse og alle runder af Ungepanelet (projektets kvantitative datagrundlag). Enhver anvendelse og offentliggørelse skal ske med klar reference til NordicMetrics Aps. EVA har ikke ret til at videreudvikle eller ændre på skalaerne. Brug af skalaerne af tredjepart skal ske efter aftale med NordicMetrics Aps. 7 De fem skalaer, der måler non-kognitive kompetencer, er opgjort som kvartiler, således at de respondenter, hvis samlede score ligger i den øverste fjerdedel af skalaen har fået værdien 1, mens de respondenter, hvis score ligger i den næst øverste fjerdedel har fået værdien 2 og så fremdeles. Se undersøgelsens metodeappendiks for en yderligere beskrivelse af skalaerne. Danmarks Evalueringsinstitut 21

97 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge TABEL 4.15 Indre motivation (N = 5.077) Uddannelsesparathedsvurdering 1 (mest) (mindst) Total Parat (n = 3.956) 33 % 29 % 22 % 16 % 100 % Ikke-parat (n = 1.121) 21 % 22 % 20 % 36 % 100 % Total 30 % 28 % 22 % 20 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Faglig selvtillid er en betegnelse for de unges tiltro til egne evner til at lære og tilegne sig viden og kompetencer i forhold til at løse opgaver i skolen. Således vil unge med høj faglig selvtillid have stor tillid til, at de kan lære og mestre de faglige discipliner, de bliver sat over for. I tabel 4.16 nedenfor ser vi samme mønster som med indre motivation, blot tydeligere. Der er altså en langt større andel af de uddannelsesparate, der har scoret højt inden for faglig selvtillid, end af de ikke-uddannelsesparate, og vi må derfor antage, at de har større faglig selvtillid. TABEL 4.16 Faglig selvtillid (N = 5.077) Uddannelsesparathedsvurdering 1 (mest) (mindst) Total Parat (n = 3.956) 38 % 20 % 24 % 18 % 100 % Ikke-parat (n = 1.121) 24 % 13 % 21 % 41 % 100 % Total 35 % 18 % 23 % 23 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Skalaen for vedholdenhed måler de unges evne til at holde fast og dedikere sig til et stykke arbejde eller en interesse over længere tid uden at lade sig distrahere eller stoppe af modgang. Tabel 4.17 viser forskellen på de to grupper. Forskellene er stort set identiske med resultaterne vedrørende faglig selvtillid. De parate har således et højere niveau af vedholdenhed end de ikke-parate målt på skalaen. TABEL 4.17 Vedholdenhed (N = 5.077) Uddannelsesparathedsvurdering 1 (mest) (mindst) Total Parat (n = 3.956) 34 % 21 % 25 % 19 % 100 % Ikke-parat (n = 1.121) 21 % 17 % 23 % 39 % 100 % Total 31 % 20 % 25 % 24 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Danmarks Evalueringsinstitut 22

98 Uddannelsesparathed i 8. klasse Forskelle mellem parate og ikke-parate unge Vi har også målt samarbejdsevne, hvilket dækker over de unges indstilling til samarbejde, og hvorvidt de har tillid i en samarbejdssituation og søger at få samarbejdet til at fungere og bidrager til dette. En elev, der scorer højt på samarbejdsevne, vil søge at skabe konsensus i gruppen og både levere og forvente ærlighed og hjælpsomhed fra gruppens medlemmer. Både de parate og de ikkeparate unges fordelinger på skalaen kan ses i tabel 4.18 nedenfor. Her kan vi se, at der også her er en væsentlig større andel af parate i toppen af skalaen end i bunden. Dermed indikerer resultaterne, at de parate unge har bedre samarbejdsevner målt med denne skala. TABEL 4.18 Samarbejdsevne (N = 5.077) Uddannelsesparathedsvurdering 1 (mest) (mindst) Total Parat (n = 3.956) 30 % 36 % 18 % 16 % 100 % Ikke-parat (n = 1.121) 23 % 28 % 18 % 31 % 100 % Total 29 % 34 % 18 % 19 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Tabel 4.19 viser de unges ydre motivation. Ydre motivation handler om at være motiveret af at vise andre sine evner eller at klare sig bedre end andre i sin omgangskreds. Det kan fx være, at man gerne vil have bedre karakterer end sine kammerater, eller at man gerne vil vise sine forældre, at man er god til matematik. Ser vi på resultaterne i tabellen nedenfor, ser vi samme tendens som i de foregående. Der er en større andel af de parate, der scorer i toppen af skalaen, end af de ikke-parate. TABEL 4.19 Ydre motivation (N = 5.131) Uddannelsesparathedsvurdering 1 (mest) (mindst) Total Parat (n = 4.001) 33 % 28 % 23 % 16 % 100 % Ikke-parat (n = 1.130) 24 % 24 % 26 % 26 % 100 % Total 31 % 27 % 24 % 18 % 100 % Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, og registerdata fra Optagelse.dk. Note: P-værdi: 0,000. Danmarks Evalueringsinstitut 23

99 Uddannelsesparathed i 8. klasse 5 Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed I dette kapitel undersøger vi sammenhængen mellem henholdsvis de non-kognitive kompetencer og karrierekompetencer og den uddannelsesparathedsvurdering, de unge har fået i 8. klasse. Formålet med analysen er at undersøge, hvilke kompetencer der statistisk set har en sammenhæng med uddannelsesparathedsvurderingen, og dermed, hvilke kompetencer der lader til at være centrale for vurderingen af parathed. Analyserne viser, at specielt viden om uddannelse, indre motivation og faglig selvtillid er kompetencer, der statistisk set har sammenhæng med den uddannelsesparathedsvurdering, eleven har modtaget, mens samarbejdsevner, som vi har målt dem, ikke synes at være væsentlige i vurderingen. 5.1 Regressionsanalyserne Der er udført to logistiske regressionsanalyser med uddannelsesparathed (parat/ikke-parat) som afhængig variabel. I den ene analyse inddrager vi de to indikatorer (indeks) for karrierekompetencer som forklarende variable. I den anden analyse inddrager vi de non-kognitive kompetencer. Derudover tager vi i begge modeller højde for betydningen af de unges baggrund, målt ved hjælp af køn, mors uddannelsesbaggrund og herkomst. Det betyder, at vi undersøger, hvordan karrierekompetencerne hænger sammen med sandsynligheden for ikke at blive erklæret parat i den ene model, og i den anden, hvordan de non-kognitive kompetencer hænger sammen med denne sandsynlighed, hvor vi i begge modeller tager højde for betydningen af de unges baggrund. Derudover forsøger vi i den anden model også at tage højde for de unges faglige udgangspunkt ved at inddrage de nationale tests i dansk og matematik i 6. klasse, da de unges faglige niveau antages at være forbundet med deres faglige selvtillid. De unges kognitive kompetencer og karrierekompetencer er som nævnt målt ved brug af spørgsmål og skalaer, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen blandt de unge. Det vil sige, at disse mål beror på selvvurdering fra de unges side. Dette er værd at holde sig for øje, når disse kompetencer sættes i relation til de personlige og sociale kompetencer i uddannelsesparathedsvurderingen, som beror på lærervurderinger. I forbindelse med regressionsanalyserne er det vigtigt at understrege to forhold. For det første er uddannelsesparathedsvurderingen netop en vurdering, der foretages af skolerne, og ikke en tilstand eller kompetence, der kan måles via en test. Det betyder, at det, vi undersøger i analyserne, måske bedst kan forstås som, hvad lærere og UU-vejledere har lagt vægt på i vurderingen af eleverne ud over fagligt standpunkt. For det andet indgår personlige og sociale forudsætninger formelt i vurderingen, og da disse må antages at være nært beslægtet med de non-kognitive kompetencer, må man umiddelbart forvente at finde en sammenhæng mellem uddannelsesparathed og de non-kognitive kompetencer. Danmarks Evalueringsinstitut 24

100 Uddannelsesparathed i 8. klasse Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed 5.2 Sammenhængen mellem karrierekompetencer og uddannelsesparathedsvurdering Elever, der har en ringe grad af viden om uddannelse, har en større sandsynlighed for at blive erklæret ikke-parate. I figuren nedenfor ser vi, at unge med ringe grad af viden om uddannelse har 11 % større sandsynlighed for at blive erklæret ikke-parate end unge, der har scoret højest på indekset for viden om uddannelse. De unges viden om sig selv, herunder hvad de interesserer sig for, og deres oplevelse af egne styrker og svagheder viser derimod ikke nogen entydig sammenhæng med uddannelsesparathed. Dette er illustreret ved hjælp af et spørgsmålstegn i figuren nedenfor. FIGUR 5.1 Regressionsanalyse: sammenhængen mellem karrierekompetencer og uddannelsesparathedsvurdering (N = 5.006) Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, Danmarks Statistik og registerdata fra Optagelse.dk. Beregninger foretaget af EVA. Note: Kun estimater med en p-værdi < 0,05 er medtaget i modellen. Der er i analysen kontrolleret for køn, mors uddannelsesbaggrund og herkomst. Det vil sige, at den ændring i sandsynlighed, der fremgår af figuren, er, efter at der er taget højde for betydningen af disse faktorer. 5.3 Sammenhængen mellem non-kognitive kompetencer og uddannelsesparathedsvurdering Der er umiddelbart en væsentlig sammenhæng mellem uddannelsesparathedsvurderingen og henholdsvis faglig selvtillid, indre motivation og vedholdenhed. Lille faglig selvtillid øger sandsynligheden for at blive erklæret ikke-parat mest, og ringe grad af vedholdenhed mindst. Samarbejdsevne og ydre motivation viste sig ikke at have nogen betydning i analysen. Sammenhængene bliver Danmarks Evalueringsinstitut 25

101 Uddannelsesparathed i 8. klasse Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed væsentlig svagere, hvis vi tager højde for de unges resultater i nationale tests i analysen, hvilket indikerer, at specielt sammenhængen mellem faglig selvtillid og uddannelsesparathedsvurdering ikke overraskende er influeret af de unges faglige udgangspunkt. 8 Figuren nedenfor illustrerer indledningsvist sammenhængen mellem de non-kognitive kompetencer og uddannelsesparathedsvurderingen, hvor procentangivelserne udtrykker ændringen i sandsynligheden for at være vurderet ikke-parat, hvis man befinder sig i den laveste kvartil, sammenlignet med den øverste. Således ser vi, at unge med lille faglig selvtillid har 17 % procent større sandsynlighed for at blive erklæret ikke-parate. De tilsvarende sandsynligheder for unge med lille indre motivation og unge med ringe grad af vedholdenhed er henholdsvis 9 % og 5 %. Resultaterne er præsenteret i figur 5.2 nedenfor. Også i denne regressionsmodel er der taget højde for køn, mors uddannelse og herkomst. FIGUR 5.2 Regressionsanalyse: sammenhængen mellem non-kognitive kompetencer og uddannelsesparathed (N = 4.953) Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, Danmarks Statistik og registerdata fra Optagelse.dk. Beregninger foretaget af EVA. Note: Kun estimater med en p-værdi < 0,05 er medtaget i modellen. De unges faglige udgangspunkt har naturligvis en betydning for sammenhængen mellem faglig selvtillid og uddannelsesparathedsvurderingen. Det forsøger vi i det følgende at tage højde for ved 8 Stikprøven er udtaget fra en population af både folkeskoler og frie grundskoler, og da de nationale test ikke et obligatoriske på de fri grundskoler, indgår disse stort set ikke i den del af analysen, hvor der tages højde for de nationale test. Første del af analysen (hvor der ikke tages højde for de nationale test) er som kontrol gennemført både med og uden fri grundskoler, hvilket ikke ændrede på resultaterne i nogen væsentlig grad. Danmarks Evalueringsinstitut 26

102 Uddannelsesparathed i 8. klasse Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed at inddrage et gennemsnit af de unges resultater i de nationale tests i læsning og matematik i modellen. Dette er ikke en helt ideel løsning, da de nationale testresultater, som er tilgængelige for os, er fra 6. klasse, hvilket betyder, at de unges faglige udgangspunkt kan have ændret sig siden da. Med dette forbehold præsenteres modellen i figur 5.3 nedenfor, hvor vi ser, at inddragelsen af nationale tests bevirker tre ændringer. For det første øger lille faglig selvtillid nu kun sandsynligheden for at blive erklæret ikke-parat med 6 %. For det andet forsvinder sammenhængen mellem vedholdenhed og uddannelsesparathedsvurdering. For det tredje falder påvirkningen fra lille indre motivation, men kun med 1 %. FIGUR 5.3 Regressionsanalyse: sammenhængen mellem non-kognitive kompetencer og uddannelsesparathed med nationale tests i modellen (N = 3.950) Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseelever gennemført af Epinion på vegne af EVA, 2017, Danmarks Statistik og registerdata fra Optagelse.dk. Beregninger foretaget af EVA. Note: Kun estimater med en p-værdi < 0,05 er medtaget i modellen. Som forventet har det en væsentlig betydning, at vi inkluderer nationale tests i modellen. Det er dog værd at bemærke, at vi stadig ser en sammenhæng både i forhold til indre motivation og i forhold til faglig selvtillid. I forhold til faglig selvtillid må det understreges, at forholdet mellem faglig selvtillid og faglige kompetencer (her målt i form af nationale tests) er et komplekst forhold, som kræver yderligere undersøgelser. Dette skal forstås på den måde, at faglig selvtillid i form af fx gode og dårlige læringsoplevelser må antages at hænge sammen med, hvor nemt man har ved at løse faglige opgaver. Samtidig må udviklingen af kompetencer til at løse faglige opgaver ligeledes være influeret af ens faglige selvtillid. Fx kan man forestille sig, at man har et mindre fagligt udbytte af undervisningen, hvis man har en ringe tiltro til, at man kan lære at mestre det faglige indhold, eller at man klarer sig dårligere i tests, hvis man i udgangspunktet har en ringe grad af tiltro til, at man vil klare sig godt. Danmarks Evalueringsinstitut 27

103 Uddannelsesparathed i 8. klasse Sammenhæng mellem non-kognitive kompetencer, karrierekompetencer og uddannelsesparathed Dette kan meget vel spille ind i forhold til forskellen mellem faglig selvtillid, når der tages højde for nationale tests, og når der ikke gør. Samlet set peger analyserne på, at viden om uddannelse, indre motivation og faglig selvtillid er væsentlige komponenter i uddannelsesparathedsvurderingen, hvilket stemmer godt overens med de kompetencer, der bliver lagt vægt på i vejledningen til vurdering af de unges personlige og sociale kompetencer. 9 Her er det igen væsentligt at understrege, at uddannelsesparathedsvurderingen er skolernes vurdering af eleverne. De statistiske sammenhænge, vi finder, kan således måske bedst tolkes enten som det, lærerne og UU-vejlederne lægger vægt på i deres vurderinger, eller som noget, der ligger tæt op ad eller påvirker de personlige eller sociale kompetencer, der indgår i vurderingen. Analysen indikerer dog samtidig, at nogle kompetencer bliver vægtet højere end andre. Fx ser samarbejdsevne ikke ud til at have nogen betydning i nogen af modellerne, selvom den indgår i vurderingen af de sociale forudsætninger for uddannelse. 10 Analysens resultater bidrager dermed med viden om, hvilke kompetencer der virker til at være særligt væsentlige i forhold til at blive erklæret parat I tilfældet med samarbejdsevner kan det selvfølgelig også skyldes enten, at eleverne og lærerne vurderer disse forskelligt eller, at lærerne forstår samarbejdsevner anderledes end den måde, vi måler dem på. Danmarks Evalueringsinstitut 28

104 Uddannelsesparathed i 8. klasse 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: Foto: JOHNER ISBN (www)

105 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E eva@eva.dk H

106 Ældrerådet i Lejre Kommune 22. maj, J.nr. 15/4894 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Att.: Overassistent Janie Bitsch Sekretariat & Jura Ældrerådet har modtaget kommunens af bilagt høringsbrev af samme dato angående høring af Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ældrerådet har gennemgået og drøftet oversigten over Ankestyrelsens behandling af klager i 2017, og protokoludskriftet fra SSÆ`s møde den Ældrerådet konstaterer ved gennemgangen af ovenstående at der er sket en stigning i antallet af afgørelser samlet set, og en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager. Omgørelsesprocenten er fortsat højere end landsgennemsnittet. Ligeledes kan vi konstatere at hjemviste sager ligger højere end landsgennemsnittet, hvorimod antallet af ændrede / ophævede sager er under landsgennemsnittet, og for nedadgående i Lejre Kommune På CVO`s område er der mange stadfæstelser ( 81 % ), og få omgørelser af de indsendte klager i Ældrerådets bemærkninger Det er vores vurdering at dialog med borgeren i forbindelse med alle former for sagsbehandling, er en afgørende faktor for nedbringelse af antallet af klagesager generelt. God information til borgerne om baggrund for afgørelser er ligeledes en vigtig faktor for antallet af klagesager generelt. Udover den kontinuerlige opfølgning på hjemviste sager, bemærker vi Administrationens gennemgang og opfølgning på 90 sager under serviceloven i Dette vurderer vi positivt, idet det kan betyde en fortsat kvalitetssikring og læring i sagsbehandlingen,ved at: synliggøre behov for konkrete ændringer i sagsbehandlingen synliggøre behov for kompetenceudvikling Ældrerådet ser frem til at følge udviklingen på området, gennem dialog og information fra administrationen. Med venlig hilsen Kirsten Kornval Formand for Ældrerådet Lejre Kommune

107 16/ Lejre Kommunes Handicapråds Høringssvar BU Årsstatistik, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 Handicaprådet (Hcr.) finder årsstatistikken alarmerende negativ. Både fokusgruppeinterviews i f.m. evaluering af Handicappolitik og borgermøder i f.m. Kernevelfærdsudvalgets arbejde har påpeget dårlig og usammenhængende sagsbehandling. Det er positivt, at Lejre Kommune afsætter ressourcer m.h.p. opretning af området. Med venlig hilsen Jan Andersen, formand

108 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2017 Lejre Kommune 27. februar 2018

109 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 2017 modtaget 166 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 180 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 2017 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 2017 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 2017 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

110 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: LAS: PL: RSL: SDP: SL: ØVR: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension Retssikkerhedsloven Sygedagpenge Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven, Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation til handicappede i erhverv, Repatrieringsloven, Seniorjobloven Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring/ophævelse og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ændring/ Ophævelse: Stadfæstet: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse. Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Tallene for 2017 offentliggøres medio marts. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Niels Krog på niek@ast.dk, telefon: eller Niels Thorning nith@ast.dk, telefon:

111 Ankestyrelsens afgørelser indenfor serviceloven, der ikke er stadfæstet i 2017 i Center for Job & social Emne Voksen Ændring Hjemvisning Begrundelse Bemærkning/ kritik Handling Andet Sag Merudgifter Sag Merudgifter - 85 pædagogisk støtte - 97 ledsagelse Sag merudgifter X X X LK har ikke medtaget alle lidelser i vurderingen af om b. er målgruppen for 100. Kommunen er en enhedsforvaltning, og i en afgørelse skal alle muligheder være undersøgt. CJS havde ikke inden afslaget undersøgt om kørsel for borgers barn til privatskole kunne ydes fra CBL LK skal indhente oplysninger der belyser, at borger har højere udgifter til transport og tøjvask end andre. Og om udgifter til særlig sæbe, salve, vaskeklude, handsker er nødvendige for daglig livsførelse. Ingen Borger har fået bevilget 100 med tilbagevirkende kraft. Ingen Der er fejl i sagsbehandlingen. LK har ikke givet klagevejledning eller angivet hovedhensyn. Det skyldes, at der ikke var sendt en afgørelse til borgeren, men en parthøring afsted til familien. Den blev af Ankestyrelsen lagt til grund for afgørelsen skønt det ikke var forvaltningens hensigt. Forvaltningen ville efter endt parthøring sende en endelig afgørelse med klagevejledning og 1 uddybet begrundelse til CJS valgte at løse det ved at bevilge flekstrafik til barnet over borgers sag ( 105 i SL) Sagen er ved at blive genbehandlet. Afd. har etableret et kartotek over hvad almindelige udgifter/forbrug udgør, så oplysningerne er lettere tilgængelige for rådgiverne.

112 borger. Sag behandling Sag aktivitet Sag aktivitet Pædagogisk bistand 85 X X X Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst. Sagen ikke tilstrækkeligt belyst ift. antal støttetimer. Der er stor divergens ml. LK og borgers vurdering af støttebehov. Borger bor hjemme hos mor, og de har ikke ønsket, at der bliver leveret pædagogisk støtte i hjemmet. LK skal undersøge om borger kan flytte i egen bolig og få støtte der. 2 LK har vurderet aflastningsophold til borger efter SL 107. Ankestyrelsen korrigerer at det ydelse efter 84. Borger er indkaldt til samtale men ønsker kun tlf. kontakt. Borger har fået nyt behandlingstilbud i Region Sj. Aftalt med borger, at borger selv skal kontakte os igen, hvis borger ønsker ansøgningen genoptaget. Sagen er ved at blive genbehandlet. Borgers rådgiver har været fraværende og borger ville i første omgang vente på, at rådgiver kom tilbage. Det har trukket ud og nu er en anden rådgiver koblet på sagen. Der blev i sin tid bevilget 3 timers støtte til borger. På møde i december ønskede borger timer nedsat til 1½, da borger i sin hverdag har meget travlt med skole/fritidsaktiviteter. I forbindelse med opfølgning/revurdering af sagen efter Ankestyrelsens hjemvisning er borger flyttet til anden kommune og sagsakter LK må vurdere om vi skal ændre praksis på området. 107 og 84 ligger i to forskellige centre.

113 Note: Sag 7. Pædagogisk bistand 85 Sag 8. Pædagogisk bistand 85 Sag 9. Pædagogisk bistand 85 x x x Borger er gift. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst ift. Funktionsniveau og evt. behov for støtte. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst ift. funktionsniveau og eventuelt behov for støtte. Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst ift. udmåling af timeantal for den pædagogiske støtte. LK udmålte ikke timer til praktiske ting i hjemmet da borger boede hos forældre. Udmålingen skal være mere konkret. er oversendt efter aftale med borger. LK har bevilget støtte til et afklarende forløb ift. evt. behov for pædagogisk støtte. Inden afgørelsen kom, var borger flyttet i egen bolig og støtten var forhøjet. Der er derfor ikke foretaget yderligere, da borger ikke har klaget over den nye udmåling til støtte i selvstændig bolig. LK har tidligere haft en eksterne støtteperson på til borger der primært har fungeret som chaufør for borger. Det ønsker borger fortsat skal ske. Pædagogisk metode i arbejdet med arabisktalende borger, der får 85 er ændret til mere rehabilitering og hjælp til selvhjælp efter LK selv udfører opgaven. 3

114 Der stilles større krav til belysning af sagerne specielt ift. de pædagogiske ydelser og 100. Kommunerne oplever generelt, at Ankestyrelsen har ændret praksis og, at sager ofte hjemsendes med begrundelsen, at de er mangelfuldt belyst. Kommunerne har i regi af Rammeaftalerne for det specialiserede voksenområde indledt en dialog med Ankestyrelsen om dette og om deres ændring af kurs ift. hvornår, en borger kan få pædagogiske ydelser, særlig pædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Her har Ankestyrelsen lempet betydeligt op for ydelserne. CJS er ved at udarbejde nye kvalitetsstandarder, der er mere præcise ift. udmåling af støtte. Kvalitetsstandarderne kommer til at hænge sammen med Voksenudredningsmetoden, der er indført i kommunen. Generelt skal afdelingen arbejde med mere præcise beskrivelser i afgørelserne. CJS har for nyligt fået tilknyttet en socialjurist til centret, og hun vil blive inddraget i en opkvalificering på området. 4

115 Kommuneliste for 2017 Udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Albertslund 30% 10 3 Allerød 0% 4 - Assens 100% 1 1 Ballerup 20% 15 3 Billund 50% 10 5 Bornholm 67% 6 4 Brøndby 31% 16 5 Brønderslev 25% 16 4 Dragør 100% 3 3 Egedal 19% 21 4 Esbjerg 6% 52 3 Fanø 50% 2 1 Favrskov 12% 25 3 Faxe 14% 7 1 Fredensborg 60% 15 9 Fredericia 0% 5 - Frederiksberg 15% 54 8 Frederikshavn 47% 17 8 Frederikssund 71% 7 5 Furesø 48% Faaborg-Midtfyn 13% 32 4 Gentofte 22% 9 2 Gladsaxe 33% Glostrup 22% 18 4 Greve 35% 23 8 Gribskov 60% 10 6 Guldborgsund 25% 28 7 Haderslev 19% 36 7 Halsnæs 20% 5 1 Hedensted 13% 31 4 Helsingør 27% 22 6 Herlev 29% 17 5 Herning 8% 25 2 Hillerød 18% 11 2 Hjørring 44% Holbæk 21% 29 6 Holstebro 15% 20 3 Horsens 24% 34 8 Hvidovre 47% Høje-Taastrup 32% 28 9 Hørsholm 0% 5 - Ikast-Brande 14% 22 3 Ishøj 12% 17 2 Jammerbugt 32% 19 6 Kalundborg 39% 23 9 Kerteminde 33% 3 1 Kolding 15% 20 3 København 14% Køge 24% 17 4 Langeland 20% 5 1 Lejre 50% 14 7 Lemvig 33% 3 1 Lolland 20% 20 4 Lyngby-Taarbæk 19% 37 7

116 Udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Læsø - Mariagerfjord 14% 7 1 Middelfart 50% 12 6 Morsø 0% 1 - Norddjurs 9% 11 1 Nordfyn 22% 36 8 Nyborg 25% 20 5 Næstved 28% 29 8 Odder 0% 8 - Odense 11% Odsherred 8% 12 1 Randers 17% 30 5 Rebild 33% 9 3 Ringkøbing-Skjern 5% 19 1 Ringsted 14% 21 3 Roskilde 15% 26 4 Rudersdal 36% 22 8 Rødovre 0% 11 - Samsø - Silkeborg 30% 20 6 Skanderborg 35% 26 9 Skive 0% 8 - Slagelse 40% 15 6 Solrød 25% 8 2 Sorø 17% 12 2 Stevns 25% 4 1 Struer 33% 9 3 Svendborg 23% 13 3 Syddjurs 4% 24 1 Sønderborg 28% 25 7 Thisted 19% 21 4 Tønder 12% 17 2 Tårnby 21% 14 3 Vallensbæk - Varde 12% 25 3 Vejen 36% 11 4 Vejle 19% 32 6 Vesthimmerland 60% 5 3 Viborg 10% 21 2 Vordingborg 20% 25 5 Ærø 0% 1 - Aabenraa 13% 15 2 Aalborg 16% 56 9 Aarhus 12%

117 Kommuneliste for 2017 Serviceloven 2017 Børnehandicap 2017 Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Albertslund 43% % 10 4 Allerød 47% % 12 7 Assens 63% % 9 5 Ballerup 33% % 20 9 Billund 53% % Bornholm 29% % 12 1 Brøndby 38% % Brønderslev 45% % 16 6 Dragør 58% Egedal 46% % Esbjerg 33% % Fanø 57% % 1 1 Favrskov 35% % Faxe 42% % Fredensborg 48% % 16 7 Fredericia 34% % 17 7 Frederiksberg 39% % Frederikshavn 46% % Frederikssund 45% % 8 3 Furesø 49% % 15 4 Faaborg-Midtfyn 36% % Gentofte 53% % Gladsaxe 41% % Glostrup 42% % Greve 43% % Gribskov 55% % 8 4 Guldborgsund 40% % Haderslev 32% % 12 5 Halsnæs 46% % Hedensted 32% % 19 7 Helsingør 52% % Herlev 36% % 4 1 Herning 34% % Hillerød 43% % Hjørring 49% % Holbæk 50% % Holstebro 37% % Horsens 38% % Hvidovre 45% % Høje-Taastrup 48% % Hørsholm 25% % 11 5 Ikast-Brande 39% % Ishøj 29% % Jammerbugt 48% % Kalundborg 40% % 13 8 Kerteminde 24% % 15 3 Kolding 41% % København 37% % Køge 59% % Langeland 40% Lejre 41% % 18 9 Lemvig 39% Lolland 42% % Lyngby-Taarbæk 46% % 8 6 Læsø Mariagerfjord 36% % 7 3 Middelfart 49% % 11 6 Morsø 29% % 4 1 Norddjurs 39% % 17 10

118 Serviceloven 2017 Børnehandicap 2017 Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Nordfyn 30% % 10 8 Nyborg 37% % 17 9 Næstved 34% % 11 4 Odder 42% % 2 2 Odense 31% % Odsherred 37% Randers 20% % 9 3 Rebild 29% % 13 2 Ringkøbing-Skjern 38% % 4 2 Ringsted 37% % Roskilde 30% % Rudersdal 45% % 8 4 Rødovre 27% % 7 6 Samsø 0% Silkeborg 33% % 14 5 Skanderborg 37% % Skive 39% % Slagelse 38% % Solrød 44% % 2 2 Sorø 34% % 10 5 Stevns 32% % 2 - Struer 35% % 17 7 Svendborg 43% % Syddjurs 24% % 20 8 Sønderborg 38% % Thisted 33% % 4 1 Tønder 35% % Tårnby 48% % Vallensbæk Varde 36% % 16 5 Vejen 40% % 9 6 Vejle 37% % Vesthimmerland 38% % 2 1 Viborg 32% % Vordingborg 33% % 17 9 Ærø 0% Aabenraa 23% % 11 4 Aalborg 32% % Aarhus 30% %

119 Danmarkskort for socialområdet Ministeriets læsevejledning: Kortet for socialområdet generelt Her indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børneområdet og voksenområdet. Kortet specifikt for børnehandicapområdet og kortet specifikt for særlige bestemmelser for voksenhandicapområdet indgår således i kortet for socialområdet generelt

120 Danmarkskort for børnehandicapområdet Ministeriets læsevejledning: Kortet specifikt for børnehandicapområdet Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. 32, 32a, 36, Merudgiftydelse 41 Tabt arbejdsfortjeneste Personlig hjælp og ledsagelse 44-45

121 Danmarkskort for voksenhandicapområdet Ministeriets læsevejledning: Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet Voksne - kontante tilskud 95 Voksne - borgerstyret personlig assistance 96 2 Voksne - ledsageordning 97 Voksne - merudgifter 100

122 Til alle kommuner Holmens Kanal København K Telefon sm@sm.dk Sagsnr Doknr Dato Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen) Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovændringen kan ses her. Lovændringen træder i kraft den 1. juli Lovændringen indeholder følgende elementer: 1. Sagsbehandlingsfrister for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen har hjemvist. 2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside. 3. Årlig behandling af danmarkskortet over omgørelsesprocenter i klagesager på et møde i kommunalbestyrelsen. Offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes samtidig. Lovændringerne er beskrevet nedenfor. For en nærmere beskrivelse af ændringernes indhold henvises til lovforslag L 162 fremsat den 28. februar Lovforslaget kan ses her. Ad 1. De sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter lov om social service, jf. retssikkerhedslovens 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig for kommunen. Dette følger nu af retssikkerhedslovens 3 a, 2. og 3. pkt. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren efter lovens 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse. Ad 2. Fristerne efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Dette følger nu af retssikkerhedslovens 3 a, 1. pkt.

123 Offentliggørelse skal ske et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt. Ad 3. Hvert år offentliggør Børne- og Socialministeriet et danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Dette følger nu direkte af retssikkerhedslovens 84 a. Det seneste danmarkskort, der er offentliggjort i 2018, kan ses på Det følger nu af retssikkerhedslovens 79 b, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, skal behandle danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen. Kravet indebærer, at der hvert år vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort i 2018, skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde inden udgangen af Med venlig hilsen Anita Hørby Kontorchef 2

124 24. maj 2018 Til medlemmerne af Udvalget for Børn & Ungdom Brevet er ligeledes sendt til centerchef Helle Dydensborg, der pt. også fungerer som områdeleder i Område A, og direktør for området Jan Dehn. Madvalg i Lejre Kommune I august 2017 har der været afstemning om fravalg af frokostordning i børnehaverne i Lejre Kommune. Lejre Kommune har bl.a. med pjecen Dit barn dit madvalg forklaret om de fordele og ulemper, der kan være ved hhv. madpakke og frokostordning. Der beskrives bl.a., at det fælles måltid kan sprede duften af mad det giver appetit og give børn viden om råvarer og madlavning. Herudover pointeres det, at fra børnehuse med madordning er der gode erfaringer med, at madordningen kan blive et integreret pædagogisk værktøj i hverdagen, hvor børnene bl.a. lærer om, hvor maden stammer fra. Der er ligeledes et helt afsnit om, hvorfor det er vigtigt at have køkkener i børnehusene. I afsnittet betones det, at det er hjemligt og hyggeligt og det er vigtigt fordi børn og voksne oplever mad med mange sanser. Følesansen, lugtesansen og synet spiller en mindst lige så stor rolle som smagssansen. Det understreges, at børnenes sanser kommer i spil, når de: Ser råvarerne komme ind i huset Er med til at lave maden Får appetitten vækket af duften, der breder sig i løbet af formiddagen Holder af ham og hende, der står i køkkenet Afsnittet sluttes med at pointere, hvor let det er at servere maden attraktivt og appetitligt, når den laves i børnehusets eget køkken. Afstemning i Myretuen Afstemningen i Myretuen i august 2017 endte med et smalt flertal for, at der skulle etableres madordning i Myretuen fra august Forældremøde i Myretuen Efter afstemningen har der bl.a. ved et forældremøde i oktober været talt om, hvordan det videre forløb skulle være. Forventningen fra forældre og personale har hele tiden været, at der naturligvis skulle etableres et køkken i Myretuen, så maden kunne forberedes der og så børnene kunne få alle sanser i gang. Herudover har forældre i vuggestuen også set frem til, at maden til børnene ikke skulle leveres i kasser, men i stedet kunne produceres i institutionen og indgå som en del af det pædagogiske arbejde. Der har været spurgt ind til, hvordan man kunne få det til at gå op med etablering af køkken og på forældremødet blev det forklaret, at der allerede var en tanke om, hvordan man kunne etablere et køkken i Myretuens vuggestue uden, at det blev til gene for pladsen til børnene. Ligeledes blev det nævnt, at køkkenet ville være muligt at etablere billigt og ville være muligt at udføre i elementer, der eventuelt kunne flyttes med til en ny institution. Spørgsmålene til forældremødet er bl.a. foranlediget af, at kommunalpolitikere i det tidligere UBU har besøgt Myretuen og talt om muligheden for en ny institution. Det er også blevet nævnt som en del af valgkampen, at nogle politikere ville kæmpe for en ny institution i stedet for de gamle lokaler, som huser

125 24. maj 2018 Myretuen nu. Begge dele har skabt spørgsmål hos forældrene ift. etablering af køkken og den omkostning, der vil være i det. Møde i UBU i januar 2018 På UBUs møde i januar blev punkt nr. 8 om etablering af køkkener i børnehaver drøftet. I resuméet nævnes, at der skal etableres et produktionskøkken, hvis afstemningen skal gælde ellers skal forældrene inddrages og tage stilling til frokostordningen igen. Herudover nævnes det, at der i denne sag fremlægges en plan for, hvordan de første af frokostordningerne kan etableres. Der skal i løbet af foråret 2018 tages stilling til anlæg og vedligeholdelse i forhold til flere daginstitution, så der kan fremlægges ikke forslag til etablering af køkkener i alle institutioner i denne omgang I sagsfremstillingen skrives der, at etablering af et køkken i Myretuen vil inddrage en del mere plads end det nuværende køkken samt at det vil koste ca kr. i anlæg. Under administrationens vurdering er der skrevet, at: Administrationen kan ikke anbefale, at der afsættes kr. til et produktionskøkken lige nu, da anlægs- og vedligeholdelsesplanerne for dagtilbudsområdet bør drøftes først. Administrationen vil derfor gå i dialog med forældrene om i første omgang at indgå frokostordningen under forudsætning af, at maden kan leveres ligesom til vuggestuebørnene fra Solsikken. Udvalget har på mødet tiltrådt administrationens indstilling om ikke at etablere et køkken i Myretuen. Denne er ligeledes tiltrådt i Kommunalbestyrelsen efterfølgende. Ny afstemning om frokostordning Efter beslutningen i Kommunalbestyrelsen om ikke at etablere et køkken i Myretuen har vi forældre skullet stemme igen denne gang med præmissen om, at maden skal leveres fra Solsikken. Prisen er den samme, men mange af goderne ved madordningen jf. Lejre Kommunes egen pjece er ikke en del af præmissen. Denne gang skal sanser, pædagogisk arbejde og råvarekendskab komme fra en sort kasse, der leveres i institutionen inden måltidet. Denne gang blev afstemningen et fravalg, hvorved næste mulighed for at diskutere madvalg er om 2 år. Hvad er planen med Myretuen Som forældre i Myretuen er vi bekymrede for, hvornår man har tænkt sig, at gennemgå anlægs- og vedligeholdelsesplanerne for dagtilbudsområdet og herunder, hvordan det påvirker vores institution. Vi vil ikke gå i uvidenhed og være en sekundær institution, hvor der ikke sker noget, fordi vi afventer en beslutning. Vi forventer derfor en snarlig plan for, hvad der skal ske med Myretuen, når det ikke er økonomisk ansvarligt at lave et køkken i institutionen. Vi vil ikke se os nedprioriteret og hele tiden blive sat til side med undskyldninger om, at vi venter på andre beslutninger. Vi har brug for, at vores børn og deres fremtid i Myretuen bliver taget seriøst, så vi med tryghed kan have vores børn i institutionen i de kommende år. Bedste hilsner Forældrerådet i Myretuen

126 Dato: 4. juni 2018 Til forældrerådet i Myretuen - vedr. madvalg, køkkener og planerne for Myretuen s. 1 Kære alle i forældrerådet i Myretuen. Mange tak for Jeres brev af 24. maj, hvor I skitserer processen omkring det seneste madvalg i Myretuen, samt institutionens situation. Desuden spørger I til hvad planen er med Myretuen. Det er rigtigt som I skriver, at Kommunalbestyrelsen ikke i første omgang ved sin beslutning i januar afsatte de nødvendige kr. til et produktionskøkken under henvisning til en kommende drøftelse af anlægs- og vedligeholdelsesplanerne for dagtilbudsområdet. Som nyt udvalg er vi stadig ved at blive introduceret til opgaverne og vi har været på tur rundt til skoler og institutioner for ved selvsyn at se lokaler, udendørsarealer mv. Vi oplevede et engageret og dygtigt personale, der tog godt hånd om børnene, men vi så også, at der er forskelle på vedligeholdelsesstandarden blandt vores skoler og institutioner, og vi er enige i, at anlægsinvesteringer til etablering af køkkener skal ses i en vis sammenhæng med anlægs- og vedligeholdelsesplanerne i øvrigt. Vi har drøftet Jeres henvendelse og situationen dags dato, og vi forventer, at anlægs- og vedligeholdelsesplanerne for daginstitutionerne, herunder Myretuen, kommer til at indgå i sensommerens drøftelser om budget Jeg håber dermed at I har fået svar på Jeres henvendelse og ellers er I velkomne til at henvende Jer igen. Med venlig hilsen Thomas Bisgaard, formand for Udvalget for Børn og Ungdom