Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Aalborg Kongres & Kultur Center, Latinerstuen

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Aalborg Kongres & Kultur Center, Latinerstuen

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af evaluering af forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler 2 4 Godkendelse af initiativer til omsætning af udviklingsstrategien på 0-6 års området 8 5 Godkendelse af plan for sikring af pasningsgarantien 15 6 Godkendelse af Anmodning om oprettelse af privat institution Vadum Vuggestue, Ellehammersvej 91, 9430 Vadum 7 Orientering om status på tandsundheden hos de 0-18 årige i Aalborg Kommune i Godkendelse af ændret organisering af Jobcenter Aalborg og Socialafdelingen - 2. behandling 9 Godkendelse af ændret organisering af tilbud til børn, unge og familier med særlige behov og netværkskoordinatorerne - 2. behandling 10 Godkendelse af økonomirapportering pr. 31. maj 2017 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Drøftelse af emner til budgetforslag Orientering om tidsplan og form for Mål og strategier Orientering om Ankestyrelsens statistik på Social- og Beskæftigelsesområdet Orientering fra Rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 62 Lukket 3 Orientering om Analyse af servicelovssager på ungeområdet årige 16 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 17 Eventuelt - lukket

3 Tid Fredag 23. juni 2017, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Aalborg Kongres & Kultur Center, Latinerstuen Jens Toft-Nielsen Rose Marie Sloth Hansen, Anne Honoré Østergaard, Mai-Britt Iversen, Helle Frederiksen, Per Clausen, Hans Thorup Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata, Birgitte Welling (ref.), Fra punkt 8 til 18 deltager medlemmerne fra Beskæftigelsesudvalget, Arne Bilgram og Jesper Dahlgaard Ordinært Familie- og Socialudvalgsmøde - kl og Fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget - kl Per Clausen var fraværende fra punkt

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Program for dagen: Kl Ordinært Familie- og Socialudvalgsmøde Kl Fælles møde med Beskæftigelsesudvalget Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Der er i mail til udvalget den sendt korrekt bilag til punkt 9 om høringssvar fra PMU-Socialsekretariatet vedr. ændret organisering mellem Socialafdelingen og Børne- og Familieafdelingen og netværkskoordinatorerne. Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 1 af 162

5 Punkt 2. Godkendelse af evaluering af forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler Skoleforvaltningen og Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget godkender evalueringen af socialrådgivere i dagtilbud og skoler samt At forsøget afsluttes på 0-6-årsområdet At de erfaringer der er opnået på 0-6-årsområdet videreføres i dagtilbuddenes og dagplejens arbejde med omsætning af udviklingsstrategien for børn, unge og familier, hvor der er også er fokus på brobygning mellem myndighed og de almene tilbud At forsøget gøres permanent på skoleområdet At socialrådgiverne fremadrettet organisatorisk forankres i familiegrupperne At den i Skoleforvaltningen afsatte ressource på 0,5 mio. kr. overføres til familiegruppen At der fortsat afsættes 0,5 mio. kr. fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen til socialrådgivere på skolerne At der udarbejdes en samarbejdsaftale, der bl.a. beskriver mål og aftaler om, hvilke skoler der skal have en socialrådgiver tilknyttet At der på skoleområdet desuden arbejdes videre med brobygning mellem familiegruppernes myndighedsrådgivere og personalet på skolerne ud fra den ramme, som er beskrevet i udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov, således at myndighedsrådgiverne samarbejder med netværket i de konkrete sager. Beslutning: Godkendt med bemærkninger om, at når forsøget afsluttes på 0-6 års området, skal det ses i sammenhæng med, at der i forvejen er socialrådgiverbistand til rådighed på 0-6 års området via de tværfaglige teams, samt at der oprettes trivselfora på 0-6 års området, hvor der etableres et tæt samarbejde med socialrådgiverne fra familiegrupperne. Familie- og Socialudvalget tilslutter sig Skoleudvalgets bemærkninger fra deres udvalgsbehandling om, at udbygningstakten drøftes ifm. Budget 2018 og som en fælles finansiering delt mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 12 af 62

6 Sagsbeskrivelse Nærværende sag fremsendes, fordi Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget skal tage stilling til det videre arbejde med forsøget om socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015, at der i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skulle afprøves et forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget har begge prioriteret 0,5 mio. kr. til forsøget med socialrådgivere i skoler i 2015 og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har desuden afsat ressourcer til ansættelse af socialrådgivere i dagtilbud. Formålet med forsøget er at styrke den tidlige forebyggende indsats målrettet sårbare børn og unge. Forsøget blev iværksat medio 2015 med en tidshorisont frem til udgangen af På baggrund af en evaluering i foråret 2016 er forsøget forlænget til udgangen af Skoleudvalget drøftede som en del af budgetproceduren for 2018 forankringen af forsøget med socialrådgivere på skolerne. Det blev besluttet, at der enten skal arbejdes videre med nuværende model eller at skolerne selv kan afgøre, om de vil have en trivselsperson eller socialrådgiver. Desuden var der ønske om belysning af en relevant udbygningstakt i forhold til udvidelse af socialrådgiverordningen. Uddybning af forsøget De to socialrådgivere i dagtilbud er tilknyttet dagtilbuddene Tornhøj og Smedegården og dagtilbuddene i Lindholm/Løvvangen og Nørresundby/ Nr. Uttrup. De to socialrådgivere refererer henholdsvis til en dagtilbudsleder og en pædagogisk leder og Familiegruppe Nord De to socialrådgivere på skoleområdet har arbejdssted på Mellervangskolen, Filstedvejens skole, Herningvejens skole, Seminarieskolen og Farstrup skole. De refererer til henholdsvis Familiegruppe Øst og PPR. Tornhøjskolen og Sønderbroskolen har siden 2002 haft en skolesocialrådgiverordning. Der er tale om 2 socialrådgivere, som har formel tilknytning til PPR med en del af arbejdstiden allokeret til de to skoler. Finansieringen kommer fra PPR s budget. Tilstedeværelsen er 14 timer ugentligt på hver skole. I Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har der desuden i flere år været en socialrådgiver på Løvvangskolen 1 dag om ugen. Socialrådgiveren er ansat i Familiegruppe Nord og finansieret herfra. Evalueringen fra foråret 2016 viste bl.a., at brobygningen i forhold til familiegruppen er meget afgørende i forhold til at skabe sammenhæng mellem den tidlige forebyggende indsats og opgaveløsningen i familiegruppen. Skolerne oplever også, at socialrådgivernes uddannelsesmæssige baggrund bidrager til at kvalificere den sociale indsats, især når opgaverne bevæger sig ind på det familiemæssige område. Som supplement til evalueringen fra 2016 er der i foråret 2017 gennemført interview med modtagelsen i familiegrupperne samt de involverede projekt-socialrådgivere. Derudover er der indsamlet relevante nøgletal samt indhentet oplysninger om andre kommuners erfaringer med socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Evalueringsresultater fra 2017 Nøgletal om de deltagende dagtilbud/skoler Der er genereret en række nøgletal, der dels viser hele Aalborg Kommune og dels viser resultater fra de deltagende dagtilbud og skoler. Nøgletallene er udarbejdet for at give en indikation på, om projektet er lykkes. Udsvingene i data kan imidlertid skyldes mange forhold og ikke alene ansættelse af socialrådgivere. Nøgletallene viser: Afgangsprøver: De fem skoler har i alle prøver et gennemsnit under kommunegennemsnittet, men forskellen i alle tre kategorier (bundne prøvefag, dansk og matematik) er blevet mindre. kl Side 23 af 62

7 Afgangsprøver andelen af elever der får 2 i dansk og matematik: De fem skoler er i 2015/16 længere fra det kommunale gennemsnit end i 2014/15. Til gengæld er de tættere på det kommunale gennemsnit i forhold til skoleåret 2013/14. Elevfravær: Elevfraværet er generelt faldet i perioden. Samtidig er forskellen i gennemsnittet på alle skoler i forhold til de fem skoler blevet mindre og udgør i 2015/2016 1,1% mod 2,5 % i 2013/2014 Trivselsmålingen: Generelt scorer de fem skoler lavere i trivselsmålingen end det kommunale gennemsnit. Største forskel er i forhold til faglig trivsel. Indstillinger til PPR: De fem skolers andel af det samlede antal indstillinger til PPR er faldet 5 procentpoint fra 2016 til 2015 og faldet marginalt (fra 16,98 % til 15,28%) fra 2015 til Underretninger til familiegrupperne: Andelen af underretninger fra de fem skoler har samlet været faldende i perioden 2014 til Der er dog store udsving i udviklingen mellem de fem skoler. Foranstaltninger efter Serviceloven: Der er samlet set sket et fald i antallet af cpr med foranstaltninger indskrevet på skoler i Aalborg Kommune. Faldet på de fem skoler med tilknyttet socialrådgiver er fra 2014 til 2016 relativt større, da andelen af cpr med foranstaltninger på de fem skoler er faldet fra 17,4% i 2014 til 16,7% i Der er ikke data der belyser udviklingen i de dagtilbudsområder, hvor der har været tilknyttet en socialrådgiver. Nøgletallene er vedhæftet som bilag. Erfaringer fra andre kommuner Erfaringen fra andre kommuner er, at socialrådgivere i skole og dagtilbud har positive resultater. Ved at rykke socialrådgiveren fra Rådhuset ud i skolen/institutionen oplever flere børn og familier i større udstrækning, at der er én indgang til kommunen. Flere kommuner har valgt at gøre ordningen permanent, da ordningen bidrager til opnåelse af flere langsigtede virkninger omkring opsporing af børn og unge med sociale problemer og til tidligere løsninger i almenområdet. Flere påpeger, at ordningen medvirker til brobygning mellem de forskellige områder og at ordningen har betydet øget tværfaglighed, vidensdeling samt et fælles sprog. Generelt er erfaringen fra alle kommuner, at underretningernes kvalitet er højnet, dog kan der ikke spores forandringer i antallet af underretninger. Alle kommuner anbefaler, at socialrådgiveren har erfaring fra myndighedsområdet. Det anbefales ikke, at skolesocialrådgiveren er ansat på selve skolen, men enten under PPR med et fast samarbejde med familieafdelingen, eller ansat i familieafdelingen. Der henvises til erfaringer fra Københavns Kommune, Randers Kommune, Køge Kommune, Roskilde Kommune og NIRAS evaluering af socialrådgivere i dagtilbud. Uddybende notat er vedhæftet som bilag. Interview med modtagelse i familiegruppe og projektsocialrådgivere I foråret 2017 er der gennemført et fokusgruppemøde i hver af de fire familiegrupper, hvor udvalgte personer, som har haft berøring med projektgruppen, har deltaget. Resultaterne af evalueringen gennemført i foråret 2017 viser i hovedtræk samme resultater som ved evalueringen i foråret De væsentligste resultater i 2017 kan opsummeres i følgende: Det er en gennemgående erfaring i familiegruppernes modtagefunktioner, at formålet med at yde en tidlig forebyggende indsats på de udvalgte skoler og dagtilbud fortsat bliver indfriet. Det ses bl.a. i de modtagne underretninger og skoleudtalelser, at socialrådgiverne i projektet har fokus på indsatserne kl Side 34 af 62

8 i den tidlige forebyggende fase. Det ses også, at socialrådgiverne bidrager til at kvalificere såvel underretninger som skoleudtalelser. Når det handler om den rådgivning og vejledning, som ydes af socialrådgiverne i projektet til det faglige personale på skoler og i dagtilbud, så er det tillige en erfaring i familiegrupperne, at man oplever en klar afsmitning i forhold til socialrådgivernes viden og erfaring fra arbejdet i en familiegruppe, hvilket man sætter stor pris på i familiegrupperne. Både fra familiegrupperne og projektgruppen fremhæves, at funktionen som brobygger mellem familiegrupperne og dagtilbudsområdet samt skolerne har været til stor nytte i projektperioden. I denne brobygningsfunktion er det vigtigt, at socialrådgiverne dels har den fornødne viden om de faglige processer i en familiegruppe og dels har en tilknytning til fagmiljøet i familiegruppen, der sætter dem i stand til at udføre opgaven som brobygger på kvalificeret vis. Det er vigtigt i den valgte organisationsform at tage højde for, at mulighederne for at denne brobygningsfunktion kan finde sted. Erfaringerne fra dagtilbuddene i Lindholm/Løvvangen og Nørresundby/Nr. Uttrup skiller sig lidt ud fra de øvrige områder. Dette hænger delvist sammen med, at der er sket et personaleskift i projektgruppen medio 2016, hvor en nyansat socialrådgiver tog over i projektet i nord. Det er ikke i samme grad som i de øvrige områder lykkedes at forankre projektet i nord. Behovet for vejledning og hjælp til den tidlig forebyggende indsats hos daginstitutionerne i de to dagtilbud i nord har ikke været så udtalte, som tilfældet har været i de to dagtilbud i øst, som har deltaget i projektet. Evalueringen kan ses i indstillingens bilag. Udviklingsprojektet på Hals, Hou og Ulsted skoler Der er som alternativ til ansættelse af socialrådgivere igangsat et udviklingsprojekt på Hals, Hou og Ulsted skoler. Baggrunden er, at der allerede i dag er ansat ressourcepersoner på skolerne fx trivselspersoner og inklusionsvejledere, som har opgaver, der i nogen udstrækning minder om socialrådgiverens opgaver. Derudover er der på skolerne koblet myndighedsrådgiver fra familiegruppen i trivselsforum, ligesom PPR og sundhedsplejerskerne er fast tilknyttet på skolerne. I forsøget udvides trivselsforum til også at omfatte dagtilbudsområdet og der afholdes trivselskoordineringsmøder ca. hver 14. dag. Udviklingsprojektet blev igangsat i starten af 2017 og det er derfor meget begrænset hvor mange erfaringer der er indsamlet. Indtil videre tyder det dog på, at der er etableret en tættere kontakt og større kendskab mellem skoler og familiegruppe, og at der tænkes mere i helheder i og med at børnehaver og skoler samarbejder om trivselsforum. Projektet fortsætter i første omgang indtil udgangen af 2017 Forslag til handling fremadrettet Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen anbefaler, at forsøget gøres permanet på skoleområdet på baggrund af de positive resultater. Evalueringen har vist, at forsøget på en række punkter er lykkes fx er elevfraværet mindsket på de fem deltagende skoler og de fem skolers andel af fremsendte underretninger er mindsket. Samtidig er der positive tilbagemeldinger fra den kvalitative del af evalueringen særligt i forhold til sammenhæng mellem familiegrupperne og skoler/dagtilbud og i forhold til samarbejdet med de udsatte familier. Det anbefales, at ressourcen på 1 mio. kr. tilknyttes Familie-og Beskæftigelsesforvaltningens familiegrupper, således at skolesocialrådgiverne organiseres under familiegrupperne. Der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, hvilke skoler socialrådgiverne dækker og hvilken indsats der leveres og i hvilket omfang. kl Side 45 af 62

9 Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget godkendte i foråret 2016 Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov. Med udviklingsstrategien arbejdes der bl.a. på tidligere indsats; herunder at daginstitutioner og skoler skal arbejde mere forebyggende, så sagerne ikke når at blive til myndighedssager. Derudover skal et styrket samarbejde sikre at iværksatte foranstaltninger nedtrappes og der skal ske en øget koordinering mellem familiegrupper og dagtilbud/skoler. Dette ved at myndighedsrådgiverne samarbejder med netværket i de konkrete sager. De hidtidige erfaringer med udvidet trivselsforum og trivselskoordinering er positive. Når projektet er gennemtestet, kan der evt. ske en spredning af erfaringerne til flere skoler 0-6-års-området De erfaringer der er opnået på 0-6-årsområdet videreføres i dagtilbuddenes og dagplejens arbejde med omsætning af udviklingsstrategien for børn, unge og familier, hvor der er også er fokus på brobygning mellem myndighed og de almene tilbud. Relevant udbygningstakt Skoleudvalget har ønsket en belysning af relevant udbygningstakt af skolesocialrådgiverordningen. Der er på nuværende tidspunkt afsat ressourcer til 3 stillinger, hvoraf 2 stillinger blev afsat i forbindelse med budget Stillingerne er fordelt med 1 stilling i henholdsvis Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og 1 stilling i Skoleforvaltningen. Herudover finansierer PPR 0,8 stilling og Familiegruppen Nord 0,2 stilling. De to stillinger, der blev afsat i budget 2015 servicerer 5 skoler, og såfremt dette serviceniveau skal videreføres til de 20 mest belastede skoler, forventes den samlede årlige udgift at være kr. 4 mio. Herudover foreslås det, at der afsættes 2 stillinger (kr. 1 mio.) som kan tildeles øvrige skoler efter behov. Den samlede årlige udgift bliver således kr. 5 mio., hvoraf der allerede er afsat kr. 1 mio. Der skal således afsættes yderligere kr. 4 mio. for at overføre det nuværende serviceniveau til øvrige skoler. Såfremt udbygningstakten er henover 2 år, skal der tilføres henholdsvis kr. 2 mio. i 2018 og kr. 2 mio. i Den afsatte ressource tænkes fordelt efter skolestørrelse og det socioøkonomiske indeks, som Epinion udarbejdede i december Det samlede budget overføres efterfølgende til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor rådgiverne ansættes kl Side 56 af 62

10 Bilag: Familie- og Socialudvalget Nøgletal vedr socialrådgiver.docx Evalueringsnotat socialrådgiver opfølgning maj 2017( ).pdf Bilag - Evalueringsnotat socialrådgiverprojekt dagtilbud og skoler( ).docx skolesocialrådgivere.docx kl Side 67 af 62

11 Punkt 4. Godkendelse af initiativer til omsætning af udviklingsstrategien på 0-6 års området Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at der afholdes faste samtaler med forældre i dagtilbud samt Dagplejen mhp. øget forventningsafstemning i forbindelse med opstart, 3 måneder efter opstart samt overgang til skole. at der arbejdes med forældrenetværk i alle dagtilbud samt i Dagplejen. at der implementeres en fælles metode for tidlig opsporing på 0-6-års området (Opsporingsmodellen). at Sundhedsplejen omfattes af principper for en god overgang. at der iværksættes kompetenceudvikling ift. Ministeriets nye materiale vedr. sprogvurdering. at der etableres et minimumskoncept for det tværprofessionelle samarbejde mellem familiegrupperne og almenområdet i form af fire mødetyper. at der etableres Trivselsforum på 0-6-års området. at der udarbejdes en status på de igangsatte initiativer efter ét år. Beslutning: Godkendt med bemærkning om, at Udvalget er tilfreds med at få en status om 2 år, så der er mere erfaring med implementeringen. Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 18 af 762

12 Drøftelsessvar Indstillingen har i perioden været til drøftelse i OMU Børne- og Familieområderne, OMU Dagplejen, OMU Center for Tværfaglig Forebyggelse, OMU Center for Børn, Unge og Familier, LMU Udviklingsafsnit for børn unge og familier, AMU Børne- og Familieafdelingen, AMU Socialafdelingen, Skoleforvaltningen og Socialafdelingens ledergruppe (familiegrupper). De indkomne drøftelsessvar er vedlagt som bilag. Drøftelsessvarene viser, at forslagene er i god overensstemmelse med intentionerne i udviklingsstrategien, KL s udspil Godt på vej og regeringens udspil Stærke dagtilbud Samtidig peges også på: at der igangsættes et arbejde med en egentlig strategi ift. børn og sprog på tværs af daginstitutionsog skoleområdet at landsbyordningernes børnehavedel tænkes ind i kompetenceudviklingen at der er en bekymring for mængde og omfang af skal-indsatser, herunder at der ikke er afsat tilstrækkelig tid til planlægning, kompetenceudvikling og implementering at der er fokus på arbejdsmiljøet blandt ledere og medarbejdere, særligt på balancen mellem opgaver og tid til rådighed at der foretages rettidig kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere ift. nye metoder og indsatser herunder også screeningsredskaber at Dagplejen indgår med fast repræsentant på møderne i Trivselsforum at initiativerne med forældrenetværk, tidlig indsats og det tværprofessionelle samarbejde også ses i forhold til private daginstitutioner og privat pasning at der er opmærksomhed på, at Udviklingsafsnit for børn og unge kan bidrage med kompetencer ift. initiativerne, herunder at Træningscentret for børn og unge indgår ad hoc i Trivselsforum at det anbefales at man i etableringen af Trivselsforum arbejder ud fra et formål der primært er undersøgende og sekundært handlingsanvisende, samt at det altid foregår i nært samarbejde med forældrene, som samtidig sikres mulighed for at deltage på møderne at der peges på, om det vil lykkes at få skabt tilstrækkelig sammenhæng/samhørighed mellem indsatserne, fx om sprogvurderingsmaterialet kan tænkes ind ift. opsporingsmodellen, og om opsporingsmodellen kan bruges ifm. afklaring af børn, som drøftes i Trivselsforum at deltagerne i et Trivselsforum har viden om barnet/familien og at man derfor sammensætter deltagerkredsen fra sag til sag at der er fokus på at Trivselsforum kommer godt fra start og fagområderne får ejerskab til det at der er opmærksomhed på at få skabe en god præsentation og organisering af Trivselsforum så forældrene befinder sig godt, og som sikrer velfungerende møder at Trivselsforum bliver et let tilgængeligt tilbud at familiegrupperne bakker op om deres deltagelse i Trivselsforum, men gør samtidig opmærksom på det træk på ressourcerne det medfører. at kravet om forældrenetværk er gældende for 3-6 års gruppen og at 0-2 årige i daginstitution bør ses under de samme betingelser som dagplejen, hvor det må antages, at netværksdannelse fra bl.a. hånd om barnet og mødregrupper fortsat er aktuel i en vis grad. Forvaltningen ser positivt på de indkomne drøftelsessvar. Forvaltningen anerkender, at der på nogle områder kan være udfordringer i forhold til omsætning af nye initiativer og rutiner, og vil derfor have særligt fokus på at fastholde et godt arbejdsmiljø. Samtidig må de enkelte arbejdssteder forvente, at der også fortsat iværksættes initiativer fra centralt hold, set i lyset af KL s udspil Godt på vej og regeringens udspil Stærke dagtilbud og at man derfor er opmærksomme på at prioritere egne initiativer i forhold hertil. Der er i drøftelsessvarene også en række konkrete forslag, som vil indgå i det videre arbejde med omsætningsplanen. Det drejer sig fx om, at forvaltningen vil indgå i drøftelser med Skoleforvaltningen om en strategi i forhold til børn og sprog på tværs af daginstitutions- og skoleområdet, at Træningscentret for børn og unge, og andre, kan indgå ad hoc i Trivselsforum, eller at forvaltningen går i dialog med de private pasningstilbud om forældrenetværk, tidlig indsats m.v. Forvaltningen etablerer og udarbejder kommissorium for en projektgruppe, som skal stå for at gennemføre processen med implementering af initiativerne i omsætningsplanen, herunder også udarbejdelse af informationsmateriale, planlægning af kompetenceudvikling m.v. Gruppen har ansvaret for at tage stilling til de opmærksomhedspunkter og spørgsmål der skal afklares jf. høringssvarene, samt at udarbejde en plan for op- kl Side 29 af 762

13 følgning og evaluering af indsatserne i samarbejde med Kvalitetsenheden og Aalborg Universitet. Socialstyrelsen har bevilget puljemidler til opstart af Trivselsforum på 0-6 års området inklusiv kompetenceudvikling. Sagsbeskrivelse Med de konkrete initiativer til omsætning af Aalborg Kommunes Udviklingsstrategi for børn, unge og familier sættes rammerne for en bredere forståelse af udsathed og en fælles systematik for en løbende opsporing og tidligere indsats. Hermed sikres forældrene et mere ensartet niveau i de kommunale tilbud, uanset hvor man bor eller hvilket dagtilbud man vælger. Samtidig understøtter et fælles sprog og ensartede metoder det tværfaglige samarbejde i og mellem afdelinger og ansvarsområder. Som et led i omsætningen af strategien har der været nedsat tre arbejdsgrupper, som har fokuseret på indsatsen ift. 0-6 års området. Kommissoriet for arbejdet blev behandlet på Familie- og Socialudvalget den 25. november Arbejdsgrupperne har bestået af repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingen, Socialafdelingen, Skoleforvaltningen og fællestillidsrepræsentanter fra FOA og BUPL. Arbejdsgrupperne har beskæftiget sig med følgende temaer: Forældresamarbejdet Den tidlige indsats Det tværprofessionelle samarbejde Hver arbejdsgruppe har udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af de opgaver, som blev stillet i kommissoriet. Der henvises til indstillingens bilag for uddybning. Fælles for nedenstående initiativer er et fokus på, at alle børn og forældre gives samme muligheder. Det tilvejebringes gennem et øget fokus på en systematisk tilgang og etablering af et fælles sprog. Initiativerne spiller foruden Udviklingsstrategien for børn, unge og familier - sammen med udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden samt Håndbogen på Tværs. Følgende initiativer foreslås iværksat: Forældresamarbejdet Nedenstående initiativer skal understøtte implementeringen af udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden, hvor forældresamarbejdet er et fokusområde. Principper for forældresamarbejdet i dagtilbud og Dagplejen To fokusområder anbefales ift. fremtidens forældresamarbejde i dagtilbud og Dagplejen: Forventningsafstemning mellem forældre og pædagogisk personale Forventningsafstemning mellem forældre og pædagogisk personale sikrer et kendskab til institutionens/dagplejens praksis og regelsæt, og en fælles forståelse af hinandens ansvar og roller mhp. et godt samarbejde. Forventningsafstemning er særlig vigtig ved opstart af barnet i dagpleje/institution. Der skal dog også være fokus på forventningsafstemning løbende i dagligdagen i dagplejen/institutionen. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale er nysgerrige ift. forældrenes perspektiv, da samarbejdet med forældrene skal tage udgangspunkt i forældrenes ressourcer. Alle forældre besidder værdifulde ressourcer, der bør sættes i spil både ift. eget barn, men også ift. hele børnegruppens udvikling og trivsel. Fokus på inklusion af alle forældre og dermed differentieret forældresamarbejde Inklusion af alle forældre skal være et opmærksomhedspunkt hos det pædagogiske personale, da der naturligt opstår grupperinger, hvor nogle forældre kan ekskluderes. Generelt skal det pædagogiske personale være nysgerrige på alle forældres perspektiv, så den pædagogiske praksis altid er baseret på viden - frem for forestillinger. kl Side 310 af af 762

14 Konkrete indsatser ift. det fremtidige forældresamarbejde Med afsæt i ovenstående principper iværksættes to konkrete indsatser ift. det fremtidige forældresamarbejde. Faste samtaler med forældre Fremadrettet afholdes opstartsmøde med alle forældre ved opstart i institution/dagpleje samt opfølgningsmøde efter ca. 3 måneder. Pjecen den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave skal ses som en ramme for disse møder. Der skal udarbejdes fælles retningslinjer for disse møder, så der sikres en systematisk tilgang på tværs af tilbud. I tillæg til disse møder skal der afholdes møder med alle forældre forud for skolestart. Dette møde skal ses i tilknytning til pjecen den gode overgang fra børnehave til skole samt pjecen om skoleudsættelse. Forældrenetværk Dagplejen og daginstitutionerne har stor generel og konkret viden om børn. Den viden vil de som professionelle gerne formidle til forældrene i forældrenetværk. Forældrenetværk giver forældre et refleksionsrum, hvor de har mulighed for at drøfte opdragelse, udfordringer i hverdagen, bekymringer og glæder med andre forældre. Det kan eksempelvis være problematikker ift. sprog, søvn mm. Forældrenetværk medvirker til at styrke og udvikle forældrefællesskaber og mindsker risikoen for, at forældre står alene med deres til tider store udfordringer som nærmeste omsorgsgiver for børnene. Forældrenetværk er dermed medvirkende til at styrke det forebyggende samarbejde samt understøtte inklusion i det enkelte tilbud. Forældrenetværk faciliteres i opstartsfasen af pædagogisk personale, hvorefter det bør være selvkørende. Der er udarbejdet en kortlægning af de nuværende indsatser ift. forældrenetværk. Der arbejdes i dag med forældrenetværk i 15 ud af 16 dagtilbud, men på meget forskellig vis. Dagplejen arbejder ikke med forældrenetværk på nuværende tidspunkt. Fremadrettet skal alle dagtilbud samt Dagplejen arbejde med forældrenetværk. Forældrenetværk kan have mange former, og tiltag skal altid udspringe af forældrenes ønsker og behov ift. netværk. Idet forældregrupperne er forskellige fra tilbud til tilbud, kan der være tale om meget forskellige behov og ønsker. Fælles for alle dagtilbud vil være et minimumskoncept ift. forældrenetværk, hvor alle forældre tilbydes deltagelse i forældrenetværk ved opstart i institutionen. Minimumskonceptet skal bygge på de bedste erfaringer fra dagtilbuddene, så indsatsen løbende kvalificeres yderligere. Områdelederne og lederen af Dagplejen er sammen med Udviklingsafsnittet for Børn og Unge ansvarlige for at udvikle minimumskoncepterne, herunder et fælles informationsmateriale til forældre. Med afsæt i minimumskonceptet inddrages dagtilbudsbestyrelsen i beslutning om de konkrete lokale netværk. Ift. specialiserede forældrenetværk eksempelvis forældre til præmature børn eller adoptivbørn foretages en harmonisering, så alle forældre uanset bopæl har mulighed for at deltage i sådanne netværk. Dette gælder både forældre til børn i dagtilbud samt i Dagplejen. Dette fordrer et samarbejde mellem institutionerne i de enkelte dagtilbud og i nogle tilfælde på tværs af dagtilbud og dagpleje. Områdelederne samt lederen af Dagplejen er ansvarlige for harmoniseringen. Det skal undersøges, hvorvidt der er frivillige foreninger, som i forvejen arbejder med de konkrete områder ift. de specialiserede netværk, hvor der kan etableres et styrket samarbejde med. I Dagplejen og vuggestuerne vil der primært blive arbejdet med oprettelse af forældrenetværk omkring de sårbare familier, eksempelvis de familier, som i særlig grad understøttes af sociale normeringer. Fokus på den sårbare målgruppe er begrundet i, at Dagplejen oplever, at mange ikke-sårbare forældre i barnets tidlige leveår har et netværk, de kan trække på, eksempelvis i regi af Hånd om Barnet eller mødregrupper. Der er behov for fortsat kompetenceudvikling ift. at facilitere forældrenetværk. Der skal derfor ske en afklaring af formen ift. den fremadrettede forældrenetværksuddannelse. kl Side 411 af af 762

15 Den tidlige indsats Fælles metode ift. tidlig opsporing Mhp. at styrke og systematisere den tidlige indsats, er det hensigtsmæssigt at vælge én metode ift. tidlig opsporing, som anvendes af alle tilbud inden for 0-6 års området. Derfor implementeres Opsporingsmodellen i alle dagtilbud med henblik på at styrke og systematisere den tidlige indsats og understøtte en bred forståelse af begrebet udsathed. Opsporingsmodellen er udviklet og afprøvet gennem tre år i fem kommuner i samarbejde med KORA. I indstillingens bilag findes en uddybning af elementerne i modellen. Efter 2 år tages anvendelsen af Opsporingsmodellen op til fornyet vurdering i forhold til de opnåede effekter. Brug af Opsporingsmodellen omfatter et trivselstjek af alle børn. Modellen medvirker derfor til, at tidlige signaler hos børn ift. manglende trivsel opspores. Arbejdet med Opsporingsmodellen vil ske inden for rammerne af Håndbogen på Tværs, hvormed bl.a. ICS og Signs Of Safety (SOS) bringes i spil som det fælles sprog ift. de børn, der opspores ved brug af Opsporingsmodellen. Der arbejdes i dag med modellen i to dagtilbud samt ét team i Dagplejen. Inklusion af Sundhedsplejen ift. principper for den gode overgang Der er udarbejdet principper for den gode overgang vedr. overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave samt overgangen fra børnehave til skole. Disse principper udvides til også at omfatte Sundhedsplejen. Sundhedsplejen kender alle børn og har vigtig viden om barnets og familiens første tid. Fremadrettet skal Sundhedsplejens viden - herunder resultater fra screeningsmetoden PUF (screening for psykosocial udvikling og funktion) - derfor videregives systematisk ved overgangen fra hjem til vuggestue/dagpleje. Sprogvurdering Børne- og Socialministeriet har udgivet nyt materiale ift. sprogvurdering i marts Sprogvurdering 3-6 er en forskningsbaseret videreudvikling af redskabet Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, som anvendes på 0-6-års området i dag. Det nye materiale omfatter alle aldersgrupper i børnehaven samt børnehaveklassen. Der skal fremadrettet være fokus på kompetenceudvikling ift. det nye materiale. Alle 3-årige børn, hvor der er bekymring ift. sproget, sprogvurderes. Der udarbejdes handleplan for barnet, hvis sprogvurderingen viser et behov. Børn med handleplan sprogvurderes igen som 4-årige og 5-årige. Desuden sprogvurderes de 4-årige og 5-årige, hvor der er bekymring ift. den sproglige udvikling. Folketinget har netop vedtaget en ændring af Dagtilbudsloven, som bl.a. betyder, at kommunerne kan vælge at fremrykke sprogvurderingen af børn i 3-års alderen til 2-års alderen. Fremrykningen gælder både børn i og uden for dagtilbud. Indsatser med sprogstimulering følger aldersændringen, sprogstimuleringstilbuddet på 30 timer fastholdes, mens tilbuddet på 15 timer bortfalser. Desuden indføres nye krav om dansk, fokus på demokrati og medbestemmelse i private pasningsordninger. Loven træder i kraft den Forvaltningen vil foretage en vurdering af de nye muligheder. Det tværprofessionelle samarbejde Det fremadrettede interne samarbejde i Børne- og Familieafdelingen vil være baseret på relationel koordinering, hvilket er kendetegnet ved samarbejdsrelationer baseret på fælles mål, forståelse for eget og samarbejdspartneres bidrag ift. familien samt koordinerende kommunikation. Minimumskoncept for samarbejdet mellem familiegrupperne og almenområdet ift. 0-6-årige Det fremadrettede minimumskoncept for det tværprofessionelle samarbejde mellem familiegrupperne og almenområdet indebærer fire mødetyper. Møderne skal medvirke til at øge kendskabet til hinanden mhp. at sikre den bedst mulige indsats og koordinering. Fælles ledermøder i de fire områder (2 gange årligt) Ad hoc samarbejdsmøder mellem familiegruppen og dagtilbud/dagplejen (kvartalsvis) To udvidede lederteams Nord/Øst og Centrum/Sydvest (minimum 4 gange årligt) Behandlingsmøde i familiegruppen med deltagelse af sundhedsplejen (hver 2. uge) kl Side 512 af af 762

16 Det fremadrettede tværprofessionelle samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen og PPR skal ses i sammenhæng med PPRs udviklingsstrategi. Etablering af Trivselsforum på 0-6 års området Formålet med etablering af Trivselsforum på 0-6-års området er at skabe en hurtig og systematisk metode til tværfagligt at drøfte bekymringer hos barnet. Drøftelserne skal altid munde ud i en konkret plan for handling med ansvarsfordeling. Dette med henblik på at forebygge, at der bliver en sag i familiegruppen. Trivselsforum afholdes i hvert af de fire områder (centrum, øst, nord, sydvest). Dette for at sikre det tætte samarbejde blandt de professionelle. Der afholdes møde hver anden uge af to timers varighed med mulighed for at drøfte 2-3 børn pr. møde. Der udpeges en dagtilbudsleder (samt en suppleant) for hvert trivselsforum, som er den faste mødeleder og sikrer, at der på mødet aftales en plan for den videre indsats ift. bekymringen. De øvrige faste mødedeltagere vil være forældre, de Tværfaglige Teams, rådgiver fra familiegruppen samt dem som bringer sagen ind i trivselsforum (alle kan bringe en sag ind i Trivselsforum). Hertil følger ad hoc deltagere, afhængigt af bekymringen. Signs of Safety (SOS-modellen) anvendes som fast metode i Trivselsforum Trivselsforum opstartes senest 1. januar De enkelte områder aftaler selvstændigt startdato. Mhp. at understøtte igangsætningen af Trivselsforum, er der udarbejdet en puljeansøgning ift. Socialstyrelsens pulje Mod en tidlig forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge. Forvaltningsledelsen er orienteret om ansøgningen den 5. april Efter et år gøres der status ift. Trivselsforum på 0-6 års området, herunder sagernes karakter, mødefrekvens, deltagerkreds mv. Kvalitetsenheden inddrages i dette arbejde. Som et led i etableringen af Trivselsforum på 0-6 års området vil der blive arbejdet med forsøg, hvor skolernes trivselsfora udvides til at omfatte 0-6 års området mhp. at styrke den helhedsorienterede indsats. Dette vil blive aftalt nærmere med Skoleforvaltningen. Det skal vurderes, om der er nuværende lokale samarbejdsmodeller, der kan udfases med implementeringen af Trivselsforum mhp. optimering af ressourceforbruget ift. det tværprofessionelle samarbejde. Med Trivselsforum erstattes de anonyme runder og Tværfagligt Møde med Myndighed, som de Tværfaglige Teams tidligere har tilbudt dagtilbud, dagpleje og sundhedsplejen. Tværfaglig Teams øvrige tilbud til familier og institutioner bibeholdes, og der er således ingen ændringer i de tilbud. Der skal iværksættes kompetenceudvikling ift. de beskrevne initiativer i indeværende indstilling. Dagtilbudsgruppen er ansvarlig for planlægning og udmøntning af kompetenceudviklingen. kl Side 613 af af 762

17 Bilag: Familie- og Socialudvalget Drøftelsessvar - samlet kl Side 714 af af 762

18 Punkt 5. Godkendelse af plan for sikring af pasningsgarantien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Plan for sikring af pasningsgarantien anvendes som planlægningsgrundlag for sikring af pasningsgarantien i Aalborg Kommune i de kommende to år at for at opretholde pasningsgarantien i Centrum skal der i budgetdrøftelserne for 2018 indgå et behov for en kapacitetsudvidelse på 0-2 års området i Stolpedal/Sofiendal til en samlet pris på 24,0 mio. kr. inkl. grund at for opretholde pasningsgarantien i Centrum skal der i budgetdrøftelserne for 2018 indgå et behov for en kapacitetsudvidelse på 3-5 års området i Gl. Hasseris til en samlet pris på 7,8 mio. kr. inkl. grund at administrationsgrundlaget for anvisning af pladser justeres pr som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Beslutning: Godkendt. Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 15 af af 462

19 Sagsbeskrivelse Plan for sikring af pasningsgarantien er forvaltningens planlægningsværktøj i forhold til at opretholde pasningsgarantien på 0-6 års området i Aalborg Kommune i de kommende år. Planen indeholder en status på pasningsgarantien på 0-2 års og 3-6 års områderne og en gennemgang af væsentlige faktorer af betydning for pasningsgarantien. Det handler primært om befolkningsudviklingen i skoledistrikterne. Med udgangspunkt i planen foreslås ovennævnte initiativer gennemført, herunder kapacitetsændringer som indgår i budgetdrøftelserne for På baggrund af befolkningsprognosen til budget 2018 kan der opstilles følgende forventet behov for kapacitetsudvidelser i årene : I alt 0-2 års pladser års pladser På 0-2 års området forventes behovet for kapacitetsudvidelsen klaret ved bl.a. ansættelse af flere kommunale dagplejere. Samtidig er der behov for at drøfte en ny vuggestue i Stolpedal/Sofiendals området med ibrugtagning primo Herudover forventes det også, at der etableres flere pladser i privat pasning og private institutioner. På længere sigt kan det være nødvendigt med flere vuggestuepladser i Nørresundby, Aalborg Øst og i Centrum. På 3-6 års området er der behov for at drøfte en udbygning af kapaciteten i Gl. Hasseris med ibrugtagning primo Herudover forventes behovet i de næste par år løst ved den nuværende udbygningsplan samt udnyttelse af ledig kapacitet i eksisterende institutioner. På længere sigt frem mod 2021 vurderes det, at det bliver nødvendigt med udbygning af kapaciteten i Sofiendal og Nørresundby. Administrationsgrundlaget for anvisning af pladser Pasningsgarantien er pt. udfordret især i forhold til 0-2 års pladser i Centrum. Aktuelt er der ca. 65 børn der har behov for pasning til august og september, og som endnu ikke har fået tilbudt en plads. Pladsanvisningen oplever, at pladserne ofte kommer i udbud flere gange, og at der kan gå forholdsvis lang tid, inden der er en afklaring på, om forældrene accepterer pladsen. Der kan være forskellige årsager til den lange svartid eksempelvis opstart af nye dagplejere og aflægning af besøg hos dagplejere. Herudover kan der være en del af de ca. 65 børn på venteliste, som rent faktisk allerede har fået en plads i et privat pasningstilbud. For at optimere anvisningen af pladserne, og for at ventelisten giver et retvisende billede af hvem, der reelt har behov for en plads, foreslås følgende justeringer i administrationsgrundlaget for anvisning af pladser: Barnet slettes af ventelisten, når man accepterer en plads i privat pasning. Herefter skal man selv aktivt skrive barnet på ventelisten, hvis man ønsker en kommunal plads. Forældrene er ikke selv opmærksomme på at orientere Pladsanvisningen om, at de skal slettes på ventelisten, når de har modtaget en plads i privat pasning. Der gælder samme principper for forældre, der får en kommunal plads. Forældrenes behov for en garantiplads fremdateres løbende måned + to måneder, hvis forældrene har takket nej til to tilbud. Flere forældre som står øverst på ventelisten har allerede takket nej til flere tilbud, men bliver ved med at bede om en plads, og dermed bliver det sværere at nå de børn på ventelisten, der har et reelt behov og som står længere nede på ventelisten. I Aarhus Kommune anses pasningsgarantien som opfyldt, når forældrene takker nej til et tilbud og barnet bliver fremdateret løbende måned + to måneder på ventelisten. Det foreslås, at der indføres en tilsvarende ordning i Aalborg Kommune. Presset på pasningsgarantien i bl.a. de centrale byområder gør, at det pt. ikke er muligt at sende tilbud om tre forskellige pladser til forældrene. kl Side 216 af af 462

20 Endelig foreslås en justering af administrationsgrundlaget for anvisning af pladser i forhold til, hvornår man er for gammel til at komme i vuggestue. Det foreslås, at det ændres, så børn over 2 år ikke tilbydes en vuggestueplads, så det sikres, at børn som minimum går ca. 1 år i vuggestue (Det gælder vuggestuepladser i såvel alminidelige vuggestuer som i aldersintegrerede institutioner). Børn begynder i børnehave i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Hidtil er børn over 2 år og 6 måneder ikke blevet tilbudt en vuggestueplads. Ændringerne foreslås at træde i kraft pr. 1. oktober Høringssvar fra AMU-BFA medtages til mødet i Familie- og Socialudvalget. kl Side 317 af af 462

21 Bilag: Familie- og Socialudvalget Plan for sikring af pasningsgarantien docx Prognose tal i de fire områder med flygtninge fordelt 0-2 år.xlsx Prognose tal i de fire områder med flygtninge fordelt 3-5 år.xlsx kl Side 418 af af 462

22 Punkt 6. Godkendelse af Anmodning om oprettelse af privat institution Vadum Vuggestue, Ellehammersvej 91, 9430 Vadum Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at den private institution Vadum Vuggestue godkendes til at oprette og drive privat vuggestue at godkendelsen gives under forudsætning af, at ibrugtagningstilladelsen indsendes samt at dokumentation for tilstrækkelig pædagogisk personale indsendes og godkendes af forvaltningen. Beslutning: Godkendt med forbehold for øvrige forbehold, der skal godkendes. Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 19 af af 462

23 Sagsbeskrivelse Af dagtilbudsloven fremgår det, at kommunen skal godkende privatinstitutioner, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens krav for godkendelse. Jævnfør dagtilbudsvejledningen skal kommunen godkende den private institution, hvis denne opfylder betingelserne og kvalitetskravene, der stilles af kommunen. Der gælder derfor en etableringsret for private institutioner. I Aalborg Kommune er det Familie- og Socialudvalget, der godkender oprettelse af private institutioner. I forbindelse med godkendelse skal den private institution dokumentere, at institutionen lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser 7, bestemmelserne om pædagogiske læreplaner 8, samt bestemmelserne om sprogvurdering og sprogstimulering 11, gældende krav til bygninger samt de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Vadum Vuggestue ønskes etableret på Ellehammersvej 91, 9430 Vadum. Institutionen forventer at starte op pr. 1. oktober 2017 med et forventet børnetal på max. 30 børn. Ejeren ønsker en forhåndsgodkendelse af vuggestuen, da han skal i gang med at opføre/ombygge til en ny vuggestue. Ejeren har fået en forhåndsgodkendelse af By- og Landskabsforvaltningen på, at han må etablere en institution på adressen. Ibrugtagningstilladelsen er endnu ikke modtaget fra By- og Landskabsforvaltningen. Denne eftersendes til forvaltningen. Der har været afholdt møde mellem Områdelederen samt dagtilbudslederen og Vadum Vuggestue. På mødet blev pædagogikken, lovgrundlaget på området samt Aalborg Kommunes krav til private institutioner gennemgået. Vadum Vuggestue opfylder kravene til oprettelse af privat institution. Vadum Vuggestue er under opførelse/ombygning, hvorfor de endnu ikke har påført antal timer for pædagogisk personale, herunder også kravet til 75/25 % fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vuggestuen har tilkendegivet, at de vil overholde kravet om andelen af pædagoger. Fordeling af pædagogisk personale eftersendes til og godkendes af forvaltningen inden opstart. Vedrørende 7, 8 og 11 er der udarbejdet perspektivplan og pædagogisk læreplan. Begge dokumenter er vedlagt som bilag. Ved godkendelse af institutionen følger pengene barnet, dvs. at privatinstitutionen modtager et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Vadum Vuggestue træffer selv afgørelse om optagelse af børn. Ventelisten er åben for alle børn. Aalborg Kommune kan ikke anvise pladser i private institutioner. Forældrebestyrelse og personale Der er fremsendt bestyrelsesvedtægter, der beskriver hvorledes forældrene sikres indflydelse. Jf. dagtilbudsvejledningen fremgår det af bestyrelsesvedtægterne, at forældreindflydelsen omfatter principper for privatinstitutionens arbejde, principper for anvendelsen af budgetramme, beslutning om fravalg af et frokostmåltid, indstillingsret over for privatinstitutionen samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelse og personale. Åbningstiden er 55 timer om ugen fordelt på følgende måde: Mandag fredag: 06:00 17:00. Tilskud Aalborg Kommune yder et driftstilskud pr. barn (eksl. udgifter til indsatspædagoger) svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettoudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det årlige driftstilskud er i 2017 på kr. pr. barn på 0-2 års området og på 3-5 års området. Driftstilskuddet reguleres primo det efterfølgende år på baggrund af de faktiske indskrevne børn. Driftstilskuddet er beregnet med udgangspunkt i en åbningstid på 49,32 timer på 0-2 års området samt 51 timer på 3-5 års området. Tilskuddet kan variere ud fra åbningstiden. Bevilling af støttetimer til et barn med særlige behov skal godkendes af visitationsudvalget fra Udviklingsafsnittet for Børn og Unge. kl Side 20 af af 462

24 En godkendt privat institution har ret til et administrationsbidrag efter dagtilbudslovens 38, når institutionen administrerer følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, samt revision og personalejuridisk bistand. Det årlige administrationsbidrag i 2017 svarer til kr. på 0-2 års området og kr. på 3-5 års området. En godkendt privat institution har ret til et bygningstilskud efter dagtilbudslovens 37. Bygningstilskuddet baseres på Aalborg Kommunes udgifter til husleje i kommunens selvejende daginstitutioner og beregnes på grundlag af et gennemsnit af alle kommunens selvejende daginstitutioner. Det årlige bygningstilskud er i 2017 på kr. på 0-2 års området og på kr. på 3-5 års området. Det årlige tilskud til Vadum Vuggestue vil udgøre ved ( års børn) kr. fordelt på kr. i driftstilskud, kr. i bygningstilskud og kr. til administrationstilskud. Tilskuddet finansieres inden for det samlede budget til pasningsområdet. Tilsyn Aalborg Kommune skal jævnfør retssikkerhedslovens 16, efter godkendelse af den private leverandør, føre løbende tilsyn med, at de krav institutionen er godkendt efter overholdes, herunder pædagogiske læreplaner og sprogstimulering. Kommunen skal gennem tilsynet sørge for, at alle børn får den støtte de har brug for, herunder også at kommunens afgørelser vedrørende særlig støtte til børn føres ud i livet. Dagtilbudslederen i området fører tilsynet med de private institutioner. Derudover skal tilsynet sikre, at den kommunale støtte ikke anvendes til ulovlige formål. Der er ikke fastsat regler for tilsyn med privatinstitution. Indhentning af straffe- og børneattester Områdelederen har ansvaret for, at der iværksættes indhentning af straffe- og børneattest på lederen af det private tilbud. Det er lederen af det private tilbud, der har ansvaret for, at alle personaler har straffe- og børneattester. Det gælder også hvis det private tilbud har frivillige i institutionen. Alle straffe- og børneattester skal godkendes af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Kravet om indhentning af straffe- og børneattest fremgår af kommunens krav til de private institutioner, men ansvaret for indhentning af straffe- og børneattester vil blive præciseret i kravene. kl Side 321 af af 462