Status på målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Administration Status til møde i Børne- og Undervisningsudvalget 10. november 2009 NOTAT Af: Jakob Thune og Thomas Gjedde Status på målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse I forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 blev det i beslutningsnote nr. 13 fastlagt: Det er Gladsaxe Kommunes målsætning, at eleverne i kommunens skoler har modtaget en kompetent uddannelses- og erhvervsvejledning, som sætter dem i stand til at vælge den rette ungdomsuddannelse. Vejledningen skal sigte på, at 95 % af kommunens elever er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse i forbindelse med afslutningen af deres grundskoleforløb. Dette notat er en status på uddannelses- og erhvervsvejledningen i Gladsaxe Kommune med relevant statistik bl.a. for unges uddannelsesvalg. Der er i notatet et særligt fokus på de tosprogede unge, der erfaringsmæssigt udgør en særlig udfordring, når det handler om at sikre uddannelse til alle unge. Foruden dette er tosprogede elever et særligt fokuspunkt i kommunens skolepolitik, hvor målet er at forskellen i karaktergennemsnit mellem tosprogede og enkeltsprogede elever skal indsnævres, for at ruste dem bedre til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse blev formuleret i regeringsgrundlaget Nye veje fra 2005 men har også været en målsætning for tidligere regeringer. Der er i dag bred opbakning til målsætningen blandt alle væsentlige aktører, herunder kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Der knytter sig en særlig pointe til måden 95 pct.-målsætningen opgøres på, som er vigtig at holde sig for øje. Målsætningen måles ved hjælp af den såkaldte profilmodel, som udarbejdes af UNI-C Undervisningsministeriets statistikenhed. Profilmodellen er en prognose for uddannelsesvalg i en ungdomsårgang, og prognosen fremskriver uddannelsesadfærden for en given årgang efter 9. klasse med den forudsætning, at de unges og alle andre involverede aktørers adfærd er uændret i prognosens tidsrum. 95 pct.-målsætningen er baseret på en profilmodel med en 25-årig prognose. Dvs. når profilmodellen for årgang 2007 som er den nyeste siger, at 85 pct. af en ungdomsårgang nogle steder allerede gennemfører en ungdomsuddannelse, så vil dette tal i virkeligheden først kunne efterprøves i 2032 eller når de unge i ungdomsårgangen runder ca. 40 år. Dette er en grundlæggende forudsætning, som er bygget ind i profilmodellen. Målsætningen opgøres dermed ikke ud fra en aktuel måling af uddannelsesaktivitet. Dette gør det svært at anvende profilmodellen til at følge indsatsen over tid. Hvis man ønsker det, må man inddrage andet talmateriale også. Se i øvrigt afsnit 3. Notatet er opbygget i følgende afsnit: 1. Lovgrundlaget for uddannelses- og erhvervsvejledningen 2. Uddannelses- og erhvervsvejledningen i Gladsaxe Kommune 3. Datamateriale om uddannelsesvalg og karakterer 4. Forslag til det videre arbejde 1. Lovgrundlaget Kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning er samlet i de såkaldte UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Gladsaxe Kommune betjenes sammen med Gentofte, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner af UU-Nord, som de fire kommuner driver i fællesskab. J. nr P35

2 Kommunerne har overført sine opgaver i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv til et fælles kommunalt 60-selskab. Ungdommens Uddannelsesvejledning har til formål 1 at bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endvidere gælder følgende: UU har ansvaret for vejledningen af eleverne på folkeskolens klassetrin samt ansvaret for ungdomsvejledningen af de årige. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal desuden understøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i den enkeltes uddannelse. UU-centrene er over flere omgange blevet tildelt nye opgaver. Det er sket så godt som hver gang, der har været politisk vilje til at gøre noget for de unge. Af nye opgaver kan bl.a. nævnes indførelsen af obligatoriske introduktionskurser til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse. Derudover er der for nyligt indført mulighed for at anvende mentorordninger i 9. klasse i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse. Endelig kan nævnes en udvidelse i forpligtelsen for UU til at være opsøgende indtil de unge er fyldt 25 år før var UU kun forpligtet til den unge var fyldt 19 år. 2. Uddannelses- og erhvervsvejledning i Gladsaxe Kommune UU-Nord leverer en basisydelse til alle deltagende kommuner, der lever op til lovens forskrifter og som i øvrigt aftales mellem deltagerkommunerne. Eksempler på basisydelser er: I 6. klasse introducerer vejlederen uddannelsesbogen for alle elever samt deltager efter behov på forældremøder for at give orientering til forældre. I 7. klasse præsenterer vejlederen ungdomsuddannelserne for alle elever og bistår læreren med forslag til UEA-undervisning. 2 I 8. klasse introduceres og tilmeldes eleverne til introduktionskurserne på 2 forskellige ungdomsuddannelser af en samlet varighed på 5 dage. I 9. klasse informerer vejlederen skolen, forældre og elever om ansøgning til ungdomsuddannelserne og uddannelsesplanen og er medunderskriver. Dette er kun et lille udpluk af de basisydelser, som UU-Nord leverer til kommunerne. De nævnte ydelser retter sig mod hele elevgruppen, men UU-Nord leverer også en række ydelser, der er målrettet elever med særlige behov for vejledning, som det også er fastlagt i lovgivningen. Derudover leverer UU-Nord ungevejledning, fx vejledning af unge frafaldstruede på ungdomsuddannelserne eller unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Udover de aftalte basisydelser kan den enkelte kommune aftale levering af tilkøbsydelser fra UU-Nord mod ekstra betaling. Gladsaxe Kommune får leveret følgende tilkøbsydelser fra UU- Nord: Administration af Gladsaxe Kommunes særlige praksisordning, der består af Jobsnuseren, Samtale i stedet for vold og førstehjælp. Supplerende målrettet vejledning, især til elever på 10. Klasse-centret, Ungdomsskolen og specialskoler og gruppeordninger. Det samlede tilskud til UU-Nord er opdelt i forhold til basisydelsen og tilkøbsydelsen. 1 Jf. BEK af lov om vejledning om uddannelse og erhverv (LBK nr. 63 af ) 2 Undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering et timeløst fag i Folkeskolen. J. nr P35 2

3 Gladsaxe Kommunes tilskud til UU-Nord, 2009 Ydelse Tilskud 2009 Basisydelse Tilkøbsydelse TOTAL Datamateriale om uddannelsesvalg og karakterer UU-Nord laver en række statistiske opgørelser til de kommuner, som de betjener. En oversigt over de forskellige former for statistik er opstillet i tabellen nedenfor. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fire deltagerkommuner med henblik på at udarbejde et forslag til bestyrelsen om hvilken dokumentation, der fremover ønskes leveret fra UU- Nord vedrørende uddannelsesindsatsen. Oversigt over statistisk materiale fra UU-Nord Materiale Bemærkninger 1. Opgørelse over ATU (Antal tilmeldte unge til ungdomsuddannelserne) Laves årligt omkring 15. marts 2. Aktuel placering Laves årligt - primo oktober - når ungdomsuddannelserne er kommet i gang og forventes at have indberettet 3. Afsluttet ungdomsuddannelse = ja Laves årligt - primo december 4. Frafald og genplacering/omvalg Laves to gange årligt - primo juni og primo december 5. UMS (unge med særlige behov) 3 Laves to gange årligt - primo juni og primo december 6. Gennemførte grundforløb 3-elever Laves to gange årligt - i januar og i august 7. Liggetid frafaldne elever Laves to gange årligt - i juni og i december 8. Erhvervspraktik Laves årligt - i juni for det forgangne skoleår 9. Brobygning/introkurser Laves årligt - i juni for det forgangne skoleår 3.1 ATU (antal tilmeldte unge til ungdomsuddannelserne) for Gladsaxe Kommune UU-Nord har siden 2008 lavet en detaljeret opgørelse over antallet af unge og deres valg af uddannelsesforløb efter folkeskolen. UU-Nords opgørelse baserer sig på årgange, og viser aktuel status for uddannelsessituationen for de årige 4. Modsat profilmodellen er UUtallene ikke en prognose men en aktuel måling af uddannelsesadfærd. I det følgende præsenteres fire tabeller med følgende opgørelser: Tabel 1: Alle åriges valg af ungdomsuddannelse i Gladsaxe Kommune Tabel 2: Alle åriges valg af ungdomsuddannelse i Gladsaxe Kommune opdelt på køn Tabel 3: Opgørelse over valg af ungdomsuddannelse opdelt på tosprogede og enkeltsprogede elever samt køn De åriges valg af ungdomsuddannelse I tabel 1 er samtlige unges valg af ungdomsuddannelse for Gladsaxe Kommune vist. Unge der går i 9. klasse eller derunder er ikke medtaget i tabellen. Årsagen er, at denne gruppe endnu ikke har opfyldt undervisningspligten og dermed haft mulighed for at foretage et valg af ungdomsuddannelse. 3 Unge med særlige behov er defineret i lov om vejledning om uddannelse og erhverv som unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Det er UU-Nord, der identificerer unge med særlige vejledningsbehov. 4 Opgørelse er begrænset til årige fordi den aktuelle status vedrører data fra UU har først fra august 2008 haft pligt til at registrere uddannelsessituationen for de årige. Ved næste opgørelse (laves primo oktober) forventes de åriges status også at være med. J. nr P35 3

4 Tabel 1: åriges valg af ungdomsuddannelse opdelt på årgang (i pct.), 2008 Status Placering 16 årige 17 årige 18 årige A) I gang eller tilmeldt Gymnasiale uddannelser 40,3 52,3 60,8 Erhvervsuddannelser 5,5 18,2 17,2 Andre ungdomsuddannelser 0,8 0,4 0,0 Grundskolen (10. klasse) 46,2 9,3 0,6 Andet 3,5 7,2 5,7 I alt A 96,2 87,5 84,4 B) Afsluttet Gymnasiale uddannelser 0,0 0,0 2,3 Erhvervsuddannelser 0,0 0,1 2,6 Grundskolen (10. klasse) 2,3 7,7 1,5 Andet 0,2 1,6 3,7 I alt B 2,4 9,5 10,1 C) Ikke i gang eller ukendt Orlov 0,0 0,0 0,4 Afbrudt 1,1 2,7 4,5 Anden aktivitet 0,3 0,4 0,6 I alt C 1,4 3,1 5,5 I alt A+B+C Bem.: Hver kolonne viser i pct. fordelingen af gruppen (fx de 16-årige) i de enkelte rækker. Opgørelsen er en aktuel status over uddannelsessituationen fordelt på alder. Af tabel 1 kan uddrages følgende: 47 pct. af de 16 årige, 71 pct. af de 17 årige og 83 pct. af de 18 årige er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Medregnes elever i grundskolen, dvs. 10. klasse er tallene hhv. 93 pct., 80 pct. og 84 pct. En stor del af de 16 årige går i 10. klasse, hvorfor det er logisk at deres ungdomsuddannelsesfrekvens stiger voldsomt fra 16 til 17 år. Kun ganske få årige er ikke i gang med nogen aktivitet. Det ser dog ud til, at andelen af unge der ikke er i gang stiger lidt jo ældre de bliver fra 1,36 pct. for de 16 årige til 5,5 pct. for de 18 årige. Valg af uddannelse opdelt på køn Tabel 2 viser alle åriges valg af ungdomsuddannelse fordelt på køn. Som tabel 3 er tabel 5 lig opgørelsen fra UU-Nords faglige beretning for 2008, med undtagelse af unge, der går i 9. klasse eller derunder. J. nr P35 4

5 Tabel 2: åriges valg af ungdomsuddannelse opdelt på køn (i pct.), 2008 Status Placering Dreng Pige A) I gang eller tilmeldt Gymnasiale uddannelser 48,4 55,5 Erhvervsuddannelser 18,6 9,0 Andre ungdomsuddannelser 0,5 0,6 Grundskolen (10. klasse) 16,9 17,8 Andet 4,6 6,3 I alt A 89,0 89,1 B) Afsluttet Gymnasiale uddannelser 0,7 1,0 Erhvervsuddannelser 0,8 1,2 Grundskolen (10. klasse) 4,3 3,4 Andet 1,4 2,5 I alt B 7,2 8,0 C) Ikke i gang eller ukendt Orlov 0,2 0,0 Afbrudt 3,2 2,4 Anden aktivitet 0,5 0,4 I alt C 3,9 2,8 I alt A+B+C Bem.: Hver kolonne viser i pct. fordelingen af gruppen i de enkelte rækker. Af tabel 2 kan uddrages følgende: Pigerne vælger i højere grad gymnasiet end drengene, der til gengæld i højere grad vælger erhvervsuddannelser end pigerne. Derudover er andelen af piger og drenge, der er i gang eller tilmeldt på samme niveau omkring 90 pct. for de årige under et. Andelen af piger og drenge, der vælger 10. klasse er stort set den samme. Andelen af piger og drenge, der ikke er i gang med nogen aktivitet er stort set den samme, dog med en lille overvægt af drenge. Valg af uddannelse opdelt på etnicitet og køn Tabel 3 viser valget af ungdomsuddannelse opdelt efter om den unge er tosproget eller enkeltsproget og underopdelt på køn. Procentsatserne i tabellen henfører til den samme række, hvilket vil sige, at procentsatserne i rækken med enkeltsprogede total henfører til valg af uddannelse i forhold til samtlige antal enkeltsprogede. UU-Nord opgør ikke ATU en i forhold til etnicitet eller køn. Tallene i tabel 6 stammer derfor fra en sammenkørsel af de registrerede elever pr. 5/ , der har gået i Gladsaxe Kommunes folkeskole og de registrerede elever fra ATU opgørelsen fra UU-Nord. Metoden medfører, at tabellen ikke indeholder de elever, der har gået på privatskole, hvilket er en andel på ca. 20 pct. af eleverne i Gladsaxe Kommune, og opgørelsen indeholder heller ikke tilflyttere, der ikke har været registreret på en skole pr. 5/9. Tallene i tabel 6 viser derfor valget af ungdomsuddannelse, fordelt på enkeltsprogede og tosprogede og underopdelt på køn, for de elever fra Gladsaxe Kommunes Folkeskole, der stadig bor i kommunen ved valget af ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet. I den nedsatte arbejdsgruppe i UU-Nord om ønsker til fremtidig dokumentation er ønsket om at registrere de unges etnicitet (i praksis om de er tosprogede efter folkeskolelovens 4a) blevet fremført. Denne registrering vil fremover gøre det muligt at opgøre, hvordan henholdsvis tosprogede og enkeltsprogede unge klarer sig i uddannelse mere præcist. J. nr P35 5

6 Tabel 3: åriges valg af ungdomsuddannelse opdelt på etnicitet og køn (i pct.), 2008 Status Placering Enkeltsprogede Tosprogede Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt A) I gang eller tilmeldt Gymnasiale uddannelser 43,4 50,0 46,4 45,2 52,1 48,6 Erhvervsuddannelser 20,2 11,1 15,9 16,4 15,5 16,0 Andre ungdomsuddannelser 0,6 0,2 0,4 0,0 0,0 0,0 Grundskolen (10. klasse) 22,8 25,6 24,1 28,8 21,1 25,0 Andet 4,0 6,3 5,0 1,4 2,8 2,1 I alt A 91,0 93,1 91,9 91,8 91,6 91,7 B) Afsluttet Gymnasiale uddannelser 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 Erhvervsuddannelser 0,9 0,7 0,8 0,0 1,4 0,7 Grundskolen (10. klasse) 3,6 2,6 3,1 4,1 0,0 2,1 Andet 1,1 2,0 1,5 1,4 0,0 0,7 I alt B 5,8 5,4 5,7 5,5 1,4 3,5 C) Ikke i gang eller ukendt Orlov 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Afbrudt 3,0 1,5 2,3 2,7 5,6 4,1 Anden aktivitet 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 0,7 I alt C 3,2 1,5 2,4 2,7 7,1 4,9 I alt A+B+C Bem.: Hver kolonne viser i pct. fordelingen af gruppen i de enkelte rækker. Af tabel 3 kan uddrages følgende: Der er ikke forskel på andelen af hhv. enkelt- og tosprogede unge, der er i gang eller tilmeldt en aktivitet. Forskellene mellem kønnene generelt (dvs. tabel 2) gælder både blandt de enkelt- og tosprogede. Dvs. at pigerne i højere grad vælger gymnasiale uddannelser og at drengene i højere grad vælger erhvervsuddannelser sammenlignet med det modsatte køn. En højere andel blandt tosprogede drenge vælger 10. klasse sammenlignet med gennemsnittet. Blandt de unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse eller anden aktivitet er der en større andel af tosprogede piger sammenlignet med gennemsnittet. Opsamling på ATU Den aktuelle status over de åriges uddannelsesvalg viser, at stort set alle unge i gruppen er i gang med eller tilmeldt enten en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Der er dog en tendens til, at flere ikke er i gang efterhånden som de unge bliver ældre. Pigerne vælger i højere grad gymnasiet end drengene, der til gengæld i højere grad vælger erhvervsuddannelser end pigerne. Der er dog ikke forskel mellem kønnene på, hvor stor en andel der er i gang eller tilmeldt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse Ser vi på opdelingen mellem enkelt- og tosprogede unge kan det konstateres, at ikke er forskel på andelen af hhv. enkelt- og tosprogede unge, der er i gang eller tilmeldt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Der er dog en højere andel af de tosprogede piger, der har afbrudt deres ungdomsuddannelse eller anden aktivitet sammenlignet med gennemsnittet. J. nr P35 6

7 3.2 Karakterer I det følgende afsnit præsenteres karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. og 10. klasser i almenklasser, dvs. uden specialundervisning. Karakterer er relevant at medtage i denne status, fordi de udtrykker, hvordan eleverne er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Når skolepolitikken opsætter et mål om, at forskellen mellem tosprogede og enkeltsprogede elevers karakterer skal mindskes, skyldes det bl.a. ønsket om, at de tosprogede elever skal rustes bedre til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgørelsen er opdelt efter om eleverne er tosprogede efter følgende metode 5 : Tosprogede elever (alle med andet modersmål end dansk) Enkeltsprogede elever (alle med dansk som modersmål) I tabel 4 ses karakterer for 9. klassernes afgangsprøver. Tabel 4: Karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse, skoleåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Skoleår 2006/ / /09 Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Biologi 4,80 5,97 5,62 6,62 5,63 7,14 Dansk 5,49 6,66 5,66 6,98 5,27 6,15 Engelsk 6,36 6,99 7,03 7,57 7,11 7,68 Fransk - 5,33 10,33 3,74 7,83 5,94 Fri selvvalgt opgave - - 9,40 11, Fysik/Kemi 4,22 5,78 5,30 6,49 4,76 5,87 Geografi 2,03 4,09 6,81 7,20 5,71 7,11 Historie 3,67 4,15 8,29 6,54 6,20 7,61 Kristendomskundskab 5,91 6,53 8,56 7,59 6,75 7,13 Matematik 4,94 6,28 5,45 6,55 6,21 7,68 Obligatorisk projektopgave - - 7,03 8,03 7,06 8,00 Samfundsfag 5,00 6,09 6,18 7,28 7,50 7,51 Tysk 3,43 4,79 5,45 6,68 2,14 3,72 Alle fag (gennemsnit) 5,08 6,33 5,99 7,00 5,83 6,82 Udvikling fra året før - - 0,91 0,67-0,16-0,18 Forskel tosprogede/danske elever -1,25-1,01-0,99 Bem. Karakterer i skoleåret 2006/07 er givet efter den gamle skala men er her omregnet til den nye skala. Forskellen i karakterer i skoleåret 2006/07 mellem tosprogede og enkeltsprogede elever er 1,25 for alle fag, således at de tosprogede i gennemsnit klarede sig 1,25 karakter dårligere end enkeltsprogede elever i alle fag. For skoleåret 2007/08 er forskellen 1,01 karakter mens den er 0,99 karakter i skoleåret 2008/09. Der er dermed sket en nedgang i forskellen mellem tosprogede og enkeltsprogede elevers karakterer fra skoleåret 2006/07 til 2008/09 i 9. klasse. Forskellene i de enkelte fag for skoleåret 2008/09 er mindre end den gennemsnitlige forskel i engelsk, kristendomskundskab og samfundsfag og større end gennemsnittet i biologi, fysik/kemi, geografi, historie geografi, matematik og tysk. I faget fransk klarer de tosprogede sig bedre end de enkeltsprogede elever. I tabel 5 ses karakterer for 10. klassernes afgangsprøver. 5 Data til opgørelse af karakterer er udtrukket af kommunens elevadministrationssystem og danner ligeledes grundlag for opgørelserne i Kvalitetsrapporten. Forskelle i karaktergennemsnit er reelle og uden statistisk usikkerhed, da der er tale om en totaltælling af alle elever, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag. J. nr P35 7

8 Tabel 5: Karakterer ved afgangsprøven i 10. klasse, skoleåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Skoleår 2006/ / /09 Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Dansk 5,14 6,20 6,19 6,62 4,53 5,62 Engelsk 4,68 5,88 5,03 5,89 4,81 6,17 Fransk 2,58 5,25 3,00 3,83 6,00 3,82 Fysik/Kemi 4,70 5,12 3,78 5,22 3,42 5,20 Matematik 2,76 4,62 4,11 5,52 3,19 5,07 Obl. selvvalgt opgave - - 6,97 7,20 6,56 7,35 Tysk 4,24 4,99 3,85 4,40 2,88 4,31 Alle fag (gennemsnit) 4,31 5,59 5,22 6,05 4,40 5,72 Udvikling fra året før - - 0,91 0,46-0,82-0,33 Forskel tosprogede/danske elever -1,28-0,83-1,33 Bem. Karakterer i skoleåret 2006/07 er givet efter den gamle skala men er her omregnet til den nye skala. Forskellen i karakterer i skoleåret 2006/07 mellem tosprogede og enkeltsprogede elever er 1,28 for alle fag, således at de tosprogede i gennemsnit klarede sig 1,28 karakter dårligere end enkeltsprogede elever i alle fag. For skoleåret 2007/08 er forskellen 0,83 karakter mens den er 1,33 karakter i skoleåret 2008/09. Der er dermed sket en stigning i forskellen mellem tosprogede og enkeltsprogede elevers karakterer fra skoleåret 2006/07 til 2008/09 i 10. klasse, om end denne stigning er beskeden. Forskellene i de enkelte fag for skoleåret 2008/09 er mindre end den gennemsnitlige forskel i dansk og obligatorisk selvvalgt opgave og større end gennemsnittet i fysik/kemi, matematik og tysk. Opsamling vedrørende karakterer En sammenligning af karakterer for skoleårene 2006/ /09 viser, at forskellen i karakterer mellem tosprogede og enkeltsprogede elever er mindsket i perioden for så vidt angår resultaterne af 9. klasses afgangseksamen. Resultaterne af 10. klasses afgangseksamen viser, at forskellen mellem tosprogede og enkeltsprogede elever er steget i perioden 2006/ /09, om end denne stigning dog er beskeden. 3.3 Profilmodellen måling af 95 pct-målsætningen Nedenfor vises profilmodellen for Gladsaxe Kommune for 2007, som er den nyeste tilgængelige. Som nævnt i indledningen er profilmodellen en prognose, der fremskriver uddannelsesadfærd for en 9. klasse ud fra en alt andet lige betragtning 25 år frem i tiden. Alt andet lige betyder, at alle involverede aktører, dvs. de unge, uddannelsesinstitutioner, kommune mv., har uændret adfærd gennem hele prognoseperioden (25 år). Tallene i profilmodellen kan ikke sammenlignes med de aktuelle ATU-tal præsenteret i afsnit 3.1. J. nr P35 8

9 Modellen læses ved at starte nedefra og følge pilene op ad i figuren. Eks.: Andelen af elever, der forlader grundskolen er 100 pct., heraf vælger 67,7 pct. en gymnasial uddannelse direkte. 17,5 pct. vælger senere en erhvervsfaglig uddannelse mens 3,2 pct. bevæger sig fra en erhvervsuddannelse over i en gymnasial uddannelse. I toppen af modellen fremgår det, at I Gladsaxe Kommune vil 86,0 pct. af en ungdomsårgang ende med at få mindst en ungdomsuddannelse mens 13,9 pct. vil ende uden kompetence udover folkeskolen. I nedenstående tabel 6 sammenlignes Gladsaxe Kommunes profilmodel med profilmodellen for hele landet med fokus på resultaterne i toppen af modellen. Tabel 6: Andel med mindst ungdomsuddannelse og uden kompetence i Gladsaxe Kommune sammen lignet med hele landet (i pct.), 2007 profilmodellen Mindst Uden kompetence ungdomsuddannelse Gladsaxe Kommune 86,0 13,9 Hele landet 83,9 15,8 Det fremgår af tabellen, at Gladsaxe Kommune ligger højere end landsgennemsnittet, når der måles på andelen af unge med mindst en ungdomsuddannelse. Således vil 86,0 pct. af en 9. klasses årgang opnå mindst en ungdomsuddannelse i Gladsaxe Kommune mod 83,9 pct. på landsplan. Det kan således konstateres, at Gladsaxe Kommune på nuværende tidspunkt har indfriet 2010-målsætningen om 85 pct. Der resterer dog en ikke uvæsentlig udfordring med at nå de 95 pct. i pct. målsætningen opstiller det samme mål for alle kommuner. På trods heraf bør det bemærkes, at landets kommuner har forskellige forudsætninger eller rammebetingelser for at nå målet om ungdomsuddannelse til alle unge. Forskellighederne skyldes bl.a. befolkningssammensætning, socioøkonomiske forhold mv. Derfor kan det være relevant at inddrage fx sociale rammebetingelser i vurderingen af resultatet i profilmodellen. I benchmarkingsamarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner anvendes der på skoleområdet et socialt indeks, der er sammensat af: 1) Andel børn af enlige forsørgere 2) Andel tosprogede børn i folkeskolen 3) Indbyggertal 4) Andel elever, der modtager specialundervisning J. nr P35 9

10 Af de seks kommuner, der deltager i samarbejdet, er det kun Høje-Taastrup, der har et højere socialt indeks end Gladsaxe, og Gladsaxe ligger også over landsgennemsnittet. Hvis dette sociale indeks lægges til grund betyder det, at Gladsaxe Kommune har et mindre gunstigt udgangspunkt for at nå målet om ungdomsuddannelse til alle unge end kommunerne i gennemsnit har såvel blandt sammenligningskommunerne og i hele landet. Dette forhold betyder, at et resultat på 86,0 pct. i profilmodellen må siges at være godt sammenlignet med et gennemsnit for hele landet på 83,9 pct. En anden positiv iagttagelse ved Gladsaxe Kommunes profilmodel er, at 54,2 pct. af en årgang vil opnå en videregående uddannelse. Regeringen og Folketingets partier, der står bag globaliseringsaftalen, har sat som mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 (målt i prognosemodellen). Dette mål opfylder Gladsaxe Kommune ifølge prognosen således allerede. Profilmodellens data kan opdeles på køn for at undersøge, om der er forskelle på uddannelsesadfærden mellem mænd og kvinder. Resultatet fremgår af tabel 7. Tabel 6: Andel med mindst ungdomsuddannelse og uden kompetence i Gladsaxe Kommune opdelt på køn (i pct.), 2007 profilmodellen Mindst Uden kompetence ungdomsuddannelse Mænd 80,1 19,4 Kvinder 91,6 8,6 Som det fremgår af tabellen, at der en væsentlig kønsmæssig forskel mellem andelen af unge i Gladsaxe, der opnår mindst en ungdomsuddannelse. 91, 6 pct. af kvinderne opnår mindst en ungdomsuddannelse mod kun 80,1 pct. blandt mændene. Dette er i øvrigt en forskel, der også gælder på landsplan, hvor mænd generelt opnår et lavere uddannelsesniveau end kvinder. Det ville være interessant også at opdele profilmodellen efter etnisk oprindelse for at undersøge, om der er forskel i andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse fordelt efter etnicitet. Profilmodellen giver desværre ikke denne mulighed. Der henvises derfor i stedet til de aktuelle opgørelser baseret på data fra UU-Nord sammenholdt med kommunens registrering af tosprogede elever (tabel 3 i afsnit 3.1). Opsamling på Profilmodellen Efter Profilmodellens opgørelse har Gladsaxe Kommune på nuværende tidspunkt opfyldt målet om, at 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Der resterer dog en væsentligt udfordring i at nå målet om 95 pct. i Indregnes de sociale rammebetingelser klarer Gladsaxe Kommune sig godt sammenlignet med gennemsnittet for hele landet. Det kan konstateres, at der er en væsentlig kønsmæssig forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der opnår en ungdomsuddannelse således at mænd klarer sig dårligere end kvinder. 4. Forslag til det videre arbejde Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at statusnotatet danner baggrund for et nærmere analysearbejde. Formålet er at afdække viden om, hvad der virker i forhold til at få unge til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse med henblik på at komme med forslag til en styrkelse af kommunens nuværende indsats. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 blev det i budgetnote 17 fastlagt, at Gladsaxe Kommune vil gøre en særlig indsats for at få unge ledige i uddannelse eller job gennem uddannelsesrettede og sammenhængende aktiveringsforløb. Direktørkredsen har besluttet, at denne budgetnote skal sammentænkes med det igangværende analysearbejde vedrørende unges valg af uddannelse, herunder uddannelses- og erhvervsvejledningen. J. nr P35 10

11 Det foreslås derfor, at der udarbejdes et fælles projekt på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. De to forvaltninger udarbejder forslag til projektbeskrivelse bl.a. med beskrivelse af formål, målsætninger, succeskriterier og organisering til politisk godkendelse. Tidsplan Januar 2010 Februar-april 2010 Maj 2010 Politisk behandling af projektbeskrivelse i Børne- og Undervisningsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Projektperiode Oplæg til politisk behandling i udvalg og Byråd J. nr P35 11