ØDC Økonomistyring

Transkript

1 NOTAT ØDC Økonomistyring Sammenfatning af kommunens årsregnskab Den stabile og robuste økonomi i har betydet, at tidligere stop-go løsninger er afløst af fokus på den fremtidige økonomiske situation, borgernes forventninger til den kommunale service samt Byrådets egne ambitioner. For også fremover at sikre det nødvendige råderum til gennemførelse af Byrådets udviklingsinitiativer er det nødvendigt at fastholde den styringsmæssige kurs, der er lagt. Det handler om at sikre overholdelse gennem tæt opfølgning og om at gennemføre konkrete handleinitiativer, hvor det er nødvendigt. Herudover handler det om innovation, omstilling og effektivisering af opgaveløsningen inden for alle opgaveområder. Derfor har der i været et stort fokus på, at Høje-Taastrup Kommune som organisation skal være innovativ og omstillingsparat og gøre løbende effektiviseringer til en integreret del af den daglige ledelse og opgaveløsning. Ligeledes har der i løbet af året været drøftelser i fagudvalgene af de flerårige udviklingsperspektiver for kommunens opgaveområder. Kommunens årsforbrug på drifts- og anlægssiden udgør 3,162 mia. kr. og det korrigerede udgør 3,237 mia. kr. i. Kommunens samlede drifts- og anlægsresultat udviser således et mindre forbrug på 75,2 mio. kr. heraf 64,4 mio. kr. på driften og 10,8 mio. kr. på anlæg til det korrigerede, jf. tabel 1. Tabel 1: Udgiftsoversigt Tillægsbevillinger og omplacering til opr. 1) til korr. 1) (Netto mio. kr.) Drift Økonomiudvalget 596,0-60,1 536,0 522,1-73,9-13,8 Teknisk Udvalg 108,4 1,6 110,0 115,0 6,6 5,1 Plan- og Miljøudvalget 6,0 0,5 6,5 5,0-1,0-1,5 Social- og Sundhedsudvalget 623,0 41,5 664,4 660,7 37,8-3,7 Institutions- og Skoleudvalget 992,7-0,5 992,2 976,7-16,0-15,4 Fritids- og Kulturudvalget 75,6 2,2 77,8 75,5-0,1-2,3 Borger- og Erhvervsudvalget 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 Ældreudvalget 295,6-4,0 291,6 280,2-15,4-11,4 Arbejdsmarkedsudvalget 437,2-1,1 436,1 414,9-22,3-21,2 Drift i alt 3.134,8-20, , ,5-84,3-64,4 Heraf - Serviceudgifter 2.299,9-16, , ,3-63,6-46,8 - Forsyningsvirksomhed 4,2-0,9 3,3 4,5 0,3 1,2 Anlæg Økonomiudvalget 122,2-5,2 117,0 98,8-23,4-18,2 Teknisk Udvalg -0,3 5,2 4,9 12,2 12,6 7,4 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeneStr 53873/14 13/26936

2 Tabel 1: Udgiftsoversigt Tillægsbevillinger og omplacering til opr. 1) til korr. 1) (Netto mio. kr.) Anlæg i alt 121,9 0,0 121,9 111,1-10,8-10,8 Drift og anlæg i alt 3.256,7-20, , ,5-95,2-75,2 Renter 10,5-3,8 6,7 6,9-3,6 0,2 Afdrag på lån (inkl. ældreboliger) 42,8 0,0 42,8 43,7 0,8 0,8 Renter og afdrag i alt 53,3-3,8 49,5 50,5-2,8 1,0 Øvrige Finansforskydninger -38,5 55,8 17,3 92,0 130,5 74,7 Udgifter i alt 3.271,5 32, , ,1 32,6 0,5 1) Negativt fortegn svarer til et mindreforbrug Driftsvirksomhed Høje-Taastrup Kommunes korrigerede drifts (inkl. forsyningsvirksomhed) for udgør 3,115 mia. kr., jf. tabel 1. Driftsforbruget udgjorde 3,050 mia. kr. i, hvilket svarer til et mindreforbrug på 64,4 mio. kr. (2,1 pct.) til det korrigerede. Mindre forbruget vurderes ikke at være et udtryk for, at de besluttede servicemål ikke er leveret, jf. afsnittet Vurdering. I løbet af året er driftstet reduceret med 20,0 mio. kr. Budgetændringerne omfatter både positive og negative tillægsbevillinger. Det reducerede kan væsentligst henføres til KTO-forliget, energibesparende tiltag, lærerlockouten og hjælpemiddelområdet (høreapparater). Væsentlige positive tillægsbevillinger som øger tet er: Vejbidrag til spildevandsforsyningen og Sociale serviceydelser. Serviceudgifter På serviceudgifterne er der et mindreforbrug på 46,8 mio. kroner til det korrigerede, hvilket svarer til 2,1 pct. I forhold til det oprindeligt vedtagne er mindre forbruget på 63,6 mio. kr. I løbet af året er der foretaget korrektioner til pris- og lønforudsætninger herunder effekten af KTO-forliget på -18,0 mio. kr. og DUT på -0,9 mio. kr. Det oprindelige vedr. serviceudgifter korrigeret for pris og lønændringer udgør mio. kr. og mindreforbruget opgjort hertil udgør herefter 44,7 mio. kr. Kommunerne er underlagt en sanktionslov. Sanktionsloven indebærer, at såfremt serviceudgifterne for for kommunerne under ét overstiger det oprindelige for (inkl. korrektioner for P/L og DUT), vil kommunerne blive straffet med en samlet bloktilskudsnedsættelse på op til 3 mia. kr. i Høje-Taastrup Kommunes regnskabsresultatet for viser, at kommunen har holdt udgifterne under den udmeldte servicevækstramme fra staten. Det er endnu ikke opgjort, om den samlede ramme for landets kommuner er overtrådt, men det forventes ikke at være tilfældet, og Høje-Taastrup Kommune forventes dermed ikke at blive underlagt økonomiske sanktioner fra staten i Anlægsvirksomhed Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. i, jf. tabel 1. 2

3 Årets samlede ændringer på anlægsterne er nul. Dette dækker over store ændringer, der både reducerer og forøger anlægsterne. Mindreforbruget søges delvist overført til Renteudgifter, afdrag og finansforskydninger Renteudgifter Kommunen har i teret med samlede renteudgifter på i alt 6,7 mio. kr. i. sresultatet viser, at renteudgifterne udgjorde 6,9 mio. kr. og sammenlagt er rentekontiene derfor stort set på niveau med det forudsatte i. Dette dækker over forskellige bevægelser, jf. tabel 2. Renter af likvide aktiver indeholder renter på bankkonti samt afkast på obligationer. Renteindtægten på kommunens investeringer i obligationer er 1,5 mio. kroner mindre end teret, jf. tabel 2. Afkastet fra kommunens investeringsportefølje har været 2,3 pct. for, mens afkastet for 2012 har været 4,1 pct. Rente(udgifter) af langfristet gæld blev 4,1 mio. kroner mindre end teret, hvilket kan tilskrives den lave, korte rente i, som kom kommunen til gode på den variabelt forrentede del af låneporteføljen. Øvrige renteudgifter og indtægter udgør en merudgift på 2,7 mio. kr. i. Tabel 2: Renter mv. Tillægs- 1) bevillinger (1.000 kr.) Renter af likvide aktiver Renter af langfristet gæld 2) Øvrige renteudgifter- og indtægter I alt ) Negativt fortegn svarer til en mindreindtægt 2) Inkl. renter vedrørende ældreboliger Afdrag Afdrag på kommunens lån udgør 43,7 mio. kr. i. Heraf udgør afdrag vedr. ældreboliger 7,5 mio. kr. Afdragene har været lidt højere en forudsat som følge af indfrielse af an valutaswap, jf. tabel 1. Balanceforskydninger Øvrige finansforskydninger dækker over forskydninger i balanceposter såsom forskydninger i kort og langsigtet gæld samt forskydninger i kort og langfristede tilgodehavender. I forhold til det korrigerede er der vedr. øvrige finansforskydninger en nettoforskydning på 74,7 mio. kr., som indebærer et likviditetstræk. Forskydningerne skyldes primært at kassekreditten og byggelån først benyttes i 2014 i forbindelse med endelig lånoptagelse af udgifter til opførsel at et nyt plejecenter samt nettoforskydninger i betalinger mellem årene. I modsat retning trækker et mindreforbrug vedrørende indefrosne ejendomsskatter samt foreløbig restafregning af sociale refusioner og integration. Det samlede finansierings og likviditet De kommunale udgifter dækkes via indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 3,286 mia. kr., jf. tabel 3. Herudover er kommunens udgifter finansieret via lånoptagelse på 55,0 mio. kr. Årets samlede resultat styrkede den likvide beholdning med 37,4 mio. kr., som stort set er på niveau med det oprindeligt terede likviditetsoverskud. 3

4 Tabel 3: Finansiering (Mio. kr.) Tillægsbevillinger og omplacering i forhold til opr. 1) i forhold til Udgifter i alt 3.271,5 32, , ,1 32,6 0,5 Finansiering Skatter ,5 1, , ,2-1,7-2,8 Tilskud/udligning ,6 0, , ,1 5,5 5,5 Momsudligning ,2-4,2-4,2 Skatter, tilskud og udligning (inkl. momsudligning) i alt ,1 1, , ,4-0,3-1,5 Lånoptagelse -22,5-61,4-83,9-55,0-32,5 28,9 Finansiering i alt ,6-60, , ,5-32,9 27,5 mellem finansieringsbehov og finansiering 37,1 28,2 65,3 37,4 0,3-27,9 Likviditetsoverskud (+) Likviditetsunderskud (-) 37,1 28,2 65,3 37,4 0,3-27,9 1) Negativt fortegn svarer til et mindreforbrug korr. 1) Resultat vedrørende lån og gæld Kommunens samlede gæld inkl. leasing steg med 7,8 mio. kr. igennem til 729,4 mio. kr. ultimo, jf. tabel 4. Den almindelige kommunale gæld, som forrentes og afdrages via det skattefinansierede regnskab, steg i med 17,9 mio. kr. Stigningen dækker over afdrag på 36,2 mio. kroner og nye låneoptagelser på 55,0 mio. kr. Lånoptagelsen omfatter 61,4 mio. kr. vedr. lånerammen for 2012 og indfrielse af valutaswap på 6,4 mio. kr. Dertil kommer kursjusteringer på 1,0 mio. kr. Kommunens samlede låneramme udgjorde 31,9 mio. kr. i, men kommunen har valgt at udskyde optagelsen af lånet til Lånerammen for vedrører lån til indefrysning af ejendomsskatter og energibesparende tiltag, primært ESCO. Restgælden på ældreboliger faldt med 7,5 mio. kr., som udelukkende dækker over afdrag. Gælden vedrørende ældreboliger faldt fra 254,0 mio. kr. til 246,5 mio. kr. i løbet af. Leasinggælden er faldet med 2,6 mio. kr. i fra 50,0 mio. kr. til 47,4 mio. kr. Leasinglånet er en gæld, der modsvares af en stigning i materielle aktiver (biler), som har forøget balancekontoen. 4

5 Tabel 4: Langfristet gæld (1.000 kr.) Primo gæld Nye lån Afdrag Regulering Ultimo gæld Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter I alt alm. kommunal (skattefinansieret) gæld Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Langfristet gæld i alt Vurdering Kommunens regnskab for de samlede driftsudgifter udgør 3,050 mia. kr. i, hvilket svarer til et mindreforbrug på 64,4 mio. kr. (2,1 pct.) til det korrigerede. Høje-Taastrup Kommune har i holdt serviceudgifterne under den udmeldte servicevækstramme fra staten. Det er endnu ikke opgjort, om den samlede ramme for landets kommuner er overtrådt, men det forventes ikke at være tilfældet, og Høje-Taastrup Kommune forventes dermed ikke at blive underlagt økonomiske sanktioner fra staten i Det samlede regnskabsresultat for for Høje-Taastrup Kommune har medvirket til et likviditetsoverskud på 37,4 mio. kr. som forudsat og regnskabet for er således tilfredsstillende set i et økonomisk perspektiv. Resultatet er et udtryk for, at tidligere stop-go løsninger er blevet afløst af en stabil og robust økonomi, og selvom der igen i er mindreforbrug på driften, vurderes dette ikke at være et udtryk for, at de besluttede servicemål ikke er leveret. Mindreforbruget på serviceudgifterne udgør 46,8 mio. kr. og kan hovedsageligt henføres til områder, der ikke direkte påvirker servicen til borgeren som fx: Forsikringspuljer samt løntilskudsstillinger og seniorjob (-5,1 mio. kr.) Gevinster fra effektiviseringer og udbud samt energibesparende tiltag (-4,9 mio. kr.) Elever, hvor mindreforbruget bl.a. kan henføres til frafald, færre voksenelever og flere lønrefusioner som følge af lockouten (-5,6 mio. kr.) Vidtgående specialundervisning, hvor mindreforbruget kan henføres til sammenlægning af klasser, lavere aktivitet på sikrede institutioner og færre transportudgifter end ventet (-6,1 mio. kr.) Køb og salg af plejehjemspladser (-6,8 mio. kr.) Øvrige mindreudgifter i som forventes overført til 2014, hvortil der i 2014 er afsat en særskilt pulje (-20,0 mio. kr.) Det skal bemærkes, at der er mer- og mindreforbrug indenfor en række øvrige områder, som samlet set udligner hinanden. Ligesom fremrykningen af regnskabsafslutningen generelt set vurderes at bidrage til det samlede mindreforbrug. Det øvrige netto mindreforbrug på driften, som ikke vedrører serviceudgifter, udgør 17,6 mio. kr. og kan navnlig henføres til: Førtidspensionister og boligstøtte, hvor mindreforbrug hovedsageligt skyldes en væsentligt lavere tilgang af førtidspensionister end forventet (-14,5 mio. kr.) Arbejdsmarkedsområdet, hvor mindreforbruget skal ses i lyset af at kommunerne under ét via beskæftigelsestilskuddet kompenseres for størstedelen af udgifterne til for- 5

6 sikrede ledige. På den baggrund kan Høje-Taastrup Kommune i 2014 forvente at få justeret beskæftigelsestilskuddet for (-18,3 mio. kr.) I modsat retning trækker aktivitetsbestemt medfinansiering som bidrager til årets resultat med et merforbrug på 8,9 mio. kr. For også fremover at sikre det nødvendige råderum til gennemførelse af Byrådets udviklingsinitiativer er det nødvendigt at fastholde den styringsmæssige kurs, der er lagt. Det handler om at sikre overholdelse gennem tæt opfølgning og om at gennemføre konkrete handleinitiativer, hvor det er nødvendigt. Herudover handler det om innovation, omstilling og effektivisering af opgaveløsningen inden for alle opgaveområder. Derved bliver det muligt at skabe økonomisk rum til at tage hånd om de fortsatte strukturelle ændringer i form af ændret demografi og faldende indtægter samt ambitioner og beslutninger om udviklingen af kommunens byrum. 6