DECEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND CREABIZ VENDSYSSEL MIDTVEJSEVALUERING

Transkript

1 DECEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND CREABIZ VENDSYSSEL MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND CREABIZ VENDSYSSEL MIDTVEJSEVALUERING Budget-forbrug (% af budget) 32% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per d.d.) 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 20 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 22

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale CreaBiz Vendsyssel er et erhvervsprojekt, der med base i Hjørring, vil skabe forretningsmæssig udvikling, øget omsætning og beskæftigelse hos de kreative erhverv samt udvikle en markant årlig tilbagevendende konference/symposium for de kreative erhverv. CrezBiz har fokus på at styrke forretningsforståelsen og samarbejdskulturen hos et erhverv, der er karakteriseret ved en række enkeltmandsvirksomheder, som oftest ikke indgår i forretningsudviklende projekter og programmer i regionen. De enkelte erhvervsdrivende i det kreative erhverv er typisk ikke i stand til at løfte opgaven med at forretningsudvikle, markedsopdyrke og øge afsætningen på egen hånd, og derved udnyttes potentialet for vækst og udvikling ikke. Dette potentiale søger CreaBiz Vendsyssel at indfri. 1. Fremdrift 2. Organisation CreaBiz Vendsyssel er på evalueringstidspunktet 47 måneder henne i en bevillingsperiode på 67 måneder. En stor forsinkelse på bevillingen til projektet har dog betydet, at projektet på evalueringstidspunktet blot har været reelt i gang i 12 måneder. Dette til trods er projektets aktiviteter godt i gang om end det har krævet en stor indsats fra projektledelsen (Hjørring ErhvervsCenter) at rekruttere deltagere til de individuelle rådgivningsforløb. Samtidigt er det i den første af de to planlagte rådgivnignsrunder kun lykkedes at rekruttere 20 af de forventede 25 deltagere, hvormed der helst skal rekrutteres 30 i anden runde. Dette kan blive et vanskeligt mål at nå. Omvendt har man (trods manglende bevilling) siden 2010 afviklet de plalagte konferencer 'CreaConf', som ikke er direkte forbundet med CreaBiz bl.a. fordi den primære målgruppe for CreaConf er keramikere, mens CreaBiz har en bredere målgruppe af mindre virksomheder i de kreative erhverv. Projektet ledes af en arbejdsgruppe bestående af Hjørring Erhvervscenter; en repræsentant fra Væksthus Nordjylland; en konsulent, der administrerer projektet; samt tre konsulenter der tilrettelægger og gennemfører selve projektets hovedaktiviteter: Flemming Andersen (individuelle vækstudviklingsforløb), Karlbak (indivi-

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL duelle vækstudviklingsforløb og fælles netværksaktiviteter) samt Gregory Miller (CreaConf). Arbejdsdelingen mellem disse mange aktører er velfungerende, men ansvaret for projektets hovedaktivitet den individuelle rådgivning har i høj grad været uddelegeret til de eksterne konsulenter. Dette ser vi som en svaghed, da det påvirker resultatorienteringen og muligheden for systematisk evaluering af kompetenceudviklingen negativt. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger Projektet har valgt at fokusere på forretningsudvikling af de deltagende virksomheder fra de kreative erhverv. Der er beskrevet en række temaer for konsulenternes arbejde med virksomhederne, men ikke en systematisk ramme for at beskrive de opnåede resultater. Succeskriterierne for de enkelte rådgivningsforløb er ikke tilstrækkeligt tydelige og forekommer at være mere fokuseret på aktiviteter (f.eks. oprettelse af hjemmeside) end på resultater (f.eks. antal solgte produkter via websalg). Projektet er dog et Socialfondsprojekt, hvorfor det i særdeleshed er vigtigt at eksplicitere og dokumentere det mere langsigtede udbytte i form af kompetenceudvikling. For at udnytte sit effektpotentiale bedre, bør der sættes mere fokus på at beskrive kompetencemålene og ikke mindst følge individuelt op på kompetenceudviklingen frem for at adressere virksomhedernes kortsigtede og umiddelbare behov og ønsker, som en af de interviewede beskrev som "brandslukning". Det er vores opfattelse, at de rette kompetencer er til stede i projektet for at skabe en succes ikke mindst i projektledelsen. Det er dog vores vurdering, at der bør arbejdes mere målrettet med at beskrive målsætningerne for den enkelte virksomheds deltagelse i rådgivningen. Hvilke kompetencer har de fået? Og hvilke konkrete resultater har dette skabt? Ikke mindst for bedre at kunne følge systematisk op på rådgivningen og i sidste ende dokumentere projektets succes'er. Vores konkrete anbefalinger omhandler følgende emner: at skabe et bedre videngrundlag for rådgivningen, f.eks gennem en mindre analyse af branchens udviklingsmuligheder, så rådgivningen kan blive mere langsigtet og strategisk at fokusere på et mindre antal deltagere i rådgivningsforløbet og dermed fokusere mere på kvalitet frem for kvantitet at opstille tydeligere kompetence- og resultatmål og dokumentere resultaterne at sikre en bedre synergi mellem CreaBiz og CreaConf ved at gøre sidstnævnte mere relevant for en bredere målgruppe Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 32% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per d.d.) 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Hjørring Kommune gennemførte i løbet af 2007 en kortlægning af kommunens kulturaktører og ressourcer, som blandt andet identificerede cirka 200 personer med kunst/kunsthåndværk som primær eller sekundær indtægtskilde. Oversigten blev i 2008 udvidet til også at dække Frederikshavn og Læsø kommuner og tæller således cirka 400 kunstnere og kunsthåndværkere. Af disse udgør kunsthåndværkere inden for keramik og glaskunst i Vendsyssel cirka 20 %, med en stor koncentration i Hjørring kommune, hvor 60 % af disse er bosiddende. Trods de kreative erhvervs stærke tilstedeværelse i Vendsyssel, er disse erhverv i bred forstand kendetegnet ved, at de forretningsmæssige kompetencer kan og bør udvikles. Eksisterende erhvervsudviklingsprogrammer i regi af Væksthus Nordjylland favner ikke målgruppen for CreaBiz Vendsyssel, idet mange af de kreative virksomheder ikke umiddelbart kan leve op til de vækstkriterier og krav om medfinansiering, der stilles i disse programmer. Det er CreaBiz Vendsyssels formål som rådgivende og faciliterende organ at bidrage til at sætte skub i denne udvikling, hvorved erhvervene kan styrkes og vokse, såvel omsætnings- som beskæftigelsesmæssigt. Denne vækst og udvikling vil dels øge egnens attraktionsværdi i forhold til turister og besøgende, men også i forhold til det kreative erhverv i sig selv ved at bidrage positivt til tiltrækning af såvel etablerede kunstnere/kunsthåndværkere, som unge iværksættere. Det er målet, at den enkelte virksomhed efter deltagelse i CreaBiz Vendsyssel vil have opnået en styrket strategisk, kommerciel og professionel platform for egen forretnings videre vækst og udvikling. Dette sikrer overlevelse, øget omsætning og indtjening samt øget beskæftigelse. Ydermere vil der blive arbejdet på at skabe kommercielle netværksrelationer blandt de deltagende virksomheder for på denne vis at gøre det muligt for den enkelte at byde ind på større og mere komplekse opgaver samt åbne mulighed for afsætning på ellers vanskeligt tilgængelige markeder.

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Projektoplysninger for CreaBiz Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Turisme og oplevelsesøkonomi (REUS ) Ansøger: Hjørring ErhvervsCenter Partnere: Hjørring Kommune, Aalborg Universitet, University College Nordjylland. Budget: 4 mio. DKK heraf udgør strukturfondsmidler 50 % Projektperiode: 1. august august Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Tilrettelæggelse og gennemførelse af inidividuelle møder Gennemførelse af forretningsorienterede fællesmøder og kursusforløb Årlige symposier/konferencer med international deltagelse Øget fokus på forretningsmodeller, lønsomhed og afsætning af produkter Styrket samarbejdskultur Skifte fra national/international produktion og afsætning Øget virksomhedsoverlevelse i den kreative branche Øget beskæftigelse i den kreative branche Øget erhvervsmæssig tiltrækningskraft i den kreative branche

11 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Overordnet status Projektet oplevede fra start en betydelig forsinkelse af bevillingen som følge af sagsbehandlingstiden af ansøgningen selve bevillingen forelå først i ultimo november Til trods herfor har man opstartet planlægning og gennemførelse af konferencerne i både 2010 og 2011, mens den virksomhedsrettede del først blev iværksat, da bevillingen forelå. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Indsatsen for kunsthåndværkerne i Vendsyssel var oprindeligt tænkt som tre dele: 1) CreaBiz, som er hovedaktiviteten og den decideret udviklende del i dette projekt; 2) CreaConf, som er konferencedelen af projektet; og 3) CreaEduca, som ikke indeholder aktiviteter i projektet, men er en indsats for at forankre videntilførsel til de kreative erhverv i samarbejde med UCN - oprindeligt tænkt i sammenhæng med UCN's planlagte keramikeruddannelse, som dog ikke blev godkendt. CreaBiz og CreaConf udgør dermed projektets to hovedaktiviteter, som beskrives nedenfor. Beskrivelse CreaBiz CreaBiz er projektets virksomhedsudviklingsdel målrettet en kategori af virksomheder, som ligger uden for de eksisterende ordninger og som har ganske særlige behov. Efter individuel rekruttering og screening tilrettelægges en række individuelle møder, ligesom der med udgangspunkt i fællestematikker tilrettelægges fælles kursusforløb. Processen kan groft sagt skitseres således: Figur 3 Forløbet for CreaBiz virksomhedsudvikling A. Rekruttering B. Screening D. Fælles forløb C. Individuelle forløb I screeningsprocessen lægges vægt på at potentielle deltagende erhverv udviser interesse for og vilje til forretningsmæssig udvikling og villighed til at afsætte den fornødne tid til såvel deltagelse. Fokus i CreaBiz er lagt på forretningsmæssig kompetenceudvikling og der er således ikke tale om fagspecifik udvikling af de kreative kompetencer (keramisk, glas, skulptur, maleri etc). Sigtet med tilbuddet er at bibringe deltagerne øget viden om og konkrete redskaber til strategiudvikling i egen virksomhed. Der arbejdes med emner som: Forretningsplan, afsætning, markedsføring, markedsanalyse, eksport, IT, generationsskifte, vækststrategi, krisestyring, ansættelse af medarbejdere m.v. Virksomhederne vil endvidere blive tilbudt deltagelse i en række kollektive erhvervsfaglige aktiviteter, såsom fokusmøder og kortere kurser i konkrete faglige temaer. Fremdrift Rekrutteringen til de individuelle udviklingsforløb blev påbegyndt efter årsskiftet 2011/12 og foregik over et par måneder. Rekrutteringen gennemførtes blandt mål-

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL gruppen af kunsthåndværkere, som fremgik af bruttolisten fra Hjørring Kommunes tidligere nævnte kortlægning af erhvervet indeholdende navne. Rekrutteringen foregik dels via informationsmøder i området (Løkken, Tversted m.fl.), dels gennem individuelt opsøgende kontakt til virksomhederne. Der fokuseredes primært på Hjørring-området, men man rekrutterede også deltagere fra Brønderslev, Frederikshavn og Aalborg for at sikre sig en kritisk masse. I rekrutteringen viste deltagergebyret på kroner sig at være en barriere, hvorfor man for det første fokuserede på den skabte værdi af deltagelse (udregnet til kr), og for det andet nedbrød gebyret i to rater. Første runde af rekruttering resulterede i 20 interesserede. Antallet af interesserede var så moderat, at der ikke i traditionel forstand blev tale om en egentlig 'screening', selvom et par enkelte hobby-kunsthåndværkere blev fravalgt. Alle de 20 deltagere har kunsthåndværk som primært erhverv de fleste er keramikere, men også designere, glaspustere, eventyrhaver m.m. er blandt deltagerne. Alle deltagere blev før opstart bedt om at udfylde et 'ansøgningsskema' med oplysninger om deres forventning til deltagelsen. Til gennemførelsen af udviklingsforløbene blev der engageret to konsulentfirmaer, Karlbak og Flemming Andersen, som hver fik tilknyttet et antal deltagere. Det nærmere forløb (4 gange 3½ time) blev aftalt bilateralt mellem konsulenten og virksomheden afhængigt af de individuelle behov på baggrund af nogle emner skitseret af ErhvervsCentret. Dertil blev der givet økonomisk mulighed for at tilkøbe konsulentydelser for kroner ekstra per deltager også til andre konsulenter. Det var planlagt, at der skulle have været etaberet en mentorordning med mentorer fra det øvrige erhvervsliv, hvilket dog blev opgivet. Endeligt er der blevet afholdt en række fælles møder, som er blevet tilrettelagt og gennemført med fælles tematiker af konsulentfirmaet Karlbak. Ifølge nogle af deltagerne har værdien ved disse møder primært været netværksmulighederne og fælles inspiration og sekundært selve indholdet. De gennemførte workshops forekommer dog at have et relevant indhold og betragtes også som relevante af de deltagere, vi har talt med. I tillæg til disse fælles møder har man etableret et netværk (bl.a. på Facebook) mellem deltagerne. Netværket er ikke formaliseret og forankret ud over projektperioden endnu, men der er dog allerede eksempler på, at netværket har ført til konkrete samarbejdsideer. Beskrivelse CreaConf Målet med CreaConf er at skabe en national og international interessant årlig konference/symposium, hvor nationale og internationale anerkendte aktører indenfor de kreative erhverv mødes. Den årlige konference skal være et 'fyrtårn', der synliggør Vendsyssels styrkeposition inden for kunsthåndværk og skal tjene som indtægtsgivende udstillingsvindue for egnens arbejder og produkter. I projektperioden vil der blive fokuseret på de keramiske erhverv under titlen CreaBiz Ceramic Conference (3C). Der er tale om en testmodel indenfor erhvervs-

13 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 13 faggruppen af keramikere til udvikling af internationale fagspecifikke videnssymposier. Symposiet afvikles i rammerne af University College Nordjylland, med henblik på at styrke samspillet mellem virksomhederne og vidensinstitutionen. Erhvervsdelen udgøres primært af enkeltmandsvirksomheder (keramikere), mens UCN leverer den akademiske, professionelle del, der danner udgangspunkt for udveksling af viden og erfaring, samtidig med at der opbygges netværk indenfor kreativt iværksætteri. Konferencen skal også danne sociale rammer for mødet mellem professionelle, amatører, talenterne, videninstitutionerne, kommunen, lokale erhvervskræfter, de tilknyttede konsulenter, museumsdirektører og gallerier. I et meget kunsthåndværksfagligt program er der indlagt valgfrie workshops og foredrag om forretningsudvikling f.eks. om udnyttelse af sociale medier til markedsføring. Udefra vil der være deltagelse af internationalt anerkendte nøglepersoner fra erhvervet og det akademiske niveau, så der dannes basis for erfarings- og netværksudveksling i internationalt regi. Udstillingsrækker rundt omkring i Hjørring by og Vendsyssel generelt skal markedsføre og synliggøre konferencen eksternt. Fremdrift CreaConf-konferencerne er på evalueringstidspunktet afholdt i både 2010 og 2011 med et samlet deltagertal per konference på CreaConf var oprindeligt tænkt både som en 'test-konference' for det kreative erhverv og som en markedsføringskanal for CreaBiz. Men forsinkelsen af bevillingen og dermed udviklingsforløbende har gjort, at de to hovedaktiviteter ikke har fungeret så integreret som planlagt. Dog har CreaConf genereret nogen offentlig opmærksomhed til gavn for branchen bl.a. gennem en artikelserie i Nordjyske. Som planlagt har konferencerne haft et primært fokus på faglighed hos keramikere, hvilket ikke mindst skyldes, at Gregory Miller som projektets hovedarrangør selv har en baggrund som keramiker og dermed primært netværk blandt disse. Der har dog på konferencerne også været afholdt indlæg med interesse for en bredere målgruppe. Den næste konference afvikles primo 2013 og planlægges at sigte mod en bredere målgruppe. Projektledelsen er p.t. i tvivl om, hvorvidt man vil kunne nå at afholde flere inden for projektperioden.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til de overordnede parametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. I Figur 4 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit. Figur 4 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Indikatorerne i nedenstående figur er aftalt ved opstartsmødet for evalueringen den 3. oktober Figur 5 Målopnåelse for "CreaBiz" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal nye samarbejder internt i virksomhederne 25 2 (se note 1) 8 % Antal virksomheder, der har gennemført udviklingsprogrammet er cirka 75 % færdige ~ 30 % Netværk fuldt etableret 100 % Det er uformelt etableret ~ 40 % Antal konferencer/symposier afholdt 4 2 (i 2010 og 2011) 50 % Note 1: Målsætningen afspejler, at man oprindeligt havde håbet at kunne rekruttere virksomheder, hvoraf halvdelen af disse havde ansatte. Således ville 25 af virksomhederne kunne arbejde internt på nye måder i forlængelse af deres nye erfaring med forretningsudvikling. Kun 2 af de deltagende virksomheder har dog ansatte, hvilket samtidig også betyder, at den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse og den forventede erhvervsmæssige effekt er mindre end forventet. Målopnåelsen beregnet som et simpelt gennemsnit for CreaBiz er på evalueringstidspunktet 32 %. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt projektet kan nå alle sine målsætninger inden for projektperioden. Bl.a. er det usikkert om det kan lade sig gøre at rekruttere 30 relevante virksomheder (50 % flere end første runde) til anden runde af aktiviteterne. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Region Nordjyllands bevillingsramme for projektet er indsatsområdet 'Turisme og Oplevelsesøkonomi' under den Regionale Udviklingsstrategi Eftersom projektet fokuserer på forretningsudvikling af virksomheder inden for kunsthåndværk og i øvrigt ikke indeholder noget klart eller strategisk bidrag til eller synergi med nordjysk turisme eller oplevelsesøkonomi (kun meget indirekte), finder vi ikke, at projektet er relevant i forhold til denne bevillingsramme. Vi mener dog, at projektet har en klar relevans i forhold til indsatsområdet 'Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling strategi og marked' i den aktuelle erhvervsudviklingsstrategi ( ). Projektets relevans styrkes endvidere af, at der ikke findes andre programmer, der sigter mod at styrke konkurrenceevnen blandt mindre virksomheder i de kreative fag i regionen med undtagelse af virksomheder i den digitale oplevelsesbranche, som dette projekt dog ikke har fundet synergi med. Det er vores vurdering, at det erhvervsmæssige udbytte af projektet primært vil være virksomhedsoverlevelse og jobfastholdelse mere end vækst som følge af de deltagende virksomheders karakter og størrelse. Projektets målgruppe tæller en meget bred kategori af kunsthåndværkere og enkelte med et mere oplevelsesorienteret produkt (f.eks. eventyrhave) dog indgår der ikke deltagere fra den digitale oplevelsesbranche. Den generelle konsulentrådgivning inden for CrezBiz om emner som forretningsudvikling, afsætning, markedsføring etc. opfattes af alle deltagere som relevant, ikke mindst fordi rådgivningen i høj grad skræddersys til den enkelte virksomheds behov. Projektets konferenceelement, CreaConf, har dog primært skabt et fagligt samlingssted for keramikere, hvilket gør, at denne aktivitet opleves som mindre relevant af øvrige deltagere. Derudover har CreaConf primært et fagligt indhold, der overvejende sigter mod at tilføre viden og inspiration af faglig karakter og har dermed ikke samme forretningsmæssige fokus som resten af projektets aktiviteter. I forhold til projektets opstillede resultat- og effektmål (jf. afsnit 2.2) er det vores opfattelse, at projektholdets tilrettelæggelse og konsulenternes gennemførelse af rådgivningsaktiviteterne helt klart kan beskrives som relevant. Der er således en god og logisk sammenhæng mellem indholdet af rådgivningen og ønsket om at skabe øget forretningsforståelse og styrket konkurrenceevne i områdets kreative erhverv med henblik på at skabe positiv økonomisk effekt i branchen (f.eks. virksomhedsoverlevelse). De fælles møder og arrangementer, der gennemføres af konsulentfirmaet Karlbak, har uden tvivl bidraget til et styrket netværk blandt deltagerne. Dog er der ikke gjort en systematisk indsats på tværs af samtlige projektets deltagere for at identificere potentielle samarbejdsflader ved at identificere fælles ønsker til forretningsudvikling, der kan samarbejdes om (online-salg, nye afsætningskanalser, eksport etc.). Der er dog arbejdet med såkaldte 'utraditionelle samarbejder' mellem deltagerne på de fælles workshops. Vi er heller ikke helt overbeviste om, at CreaConf-tilgangen i tilstrækkelig grad bidrager til målet med projektet, idet fokus i højere grad er på faglig inspiration frem for forretningsudvikling. Et højt faglig niveau er naturligvis forudsætningen for en sund forretning, men værditilførelsen fra CreaConf-delen til CreaBiz-delen af projektet er ikke implementeret tilstrækkeligt tydeligt i projektet. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3, hvilket udtrykker en høj relevans af projektets aktiviteter med mulighed for justeringer.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektholdets arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Helt overordnet er det indtrykket fra projektet, at projektets primære målgruppe (det vil sige de deltagende kunsthåndværkere i CrezBiz) er tilfredse med udbyttet af deres deltagelse og særligt af samarbejdet med konsulenterne. Dette er naturligvis en helt central konstatering for bedømmelsen af projektets kvalitet. Dog er det svært for deltagerne at sætte ord på og konkretisere deres udbytte, hvilket efter vores opfattelse hænger sammen med en lidt mangelfuld styring af konsulenternes indsats. Konsulenterne har i høj grad har fungeret som dygtige rådgivere og sparringspartnere i forhold til deltagerne og disses udfordringer dog uden at være styret af konkrete forventninger og eller resultatmål f.eks. i form af udvikling af konkrete kompetencer hos deltagerne. Dette stammer efter vores opfattelse fra et svagt punkt i projektet: en utilstrækkelig resultatorientering. Ansvaret for gennemførelsen af aktiviteterne og sikringen af, at deltagerne har fået et konkret udbytte har i (for) høj grad været uddelegeret til de eksterne konsulenter. Projektledelsen har indkøbt konsulenter til at gennemføre bestemte aktiviteter, men har ikke anvendt nogen styringsværktøjer til at sikre et ønsket udbytte. Dette har konkret resulteret i, at en del af konsulenternes tid er anvendt på løsning af akutte problemer for virksomhederne på bekostning af langsigtet og strategisk komepetenceudvikling. Det fremgår ikke af udbudsmaterialet til konsulenterne, hvilke succeskriterier eller resultatmål, man har for henholdsvis de "individuelle vækstudviklingsforløb" og for de "fælles netværksaktiviteter". Dette gør det i sidste ende vanskeligt at dokumentere projektets succes'er og man mister muligheden for at evaluere udbyttet af de gennemførte aktiviteter (ud over at spørge til tilfredshed, hvilket dog er en meget uklar målestok). På samme måde er der ikke etableret et system for opfølgning på rådgivningsforløbene, så man sikrer sig, at rådgivningen bidrager til en langsigtet kompetenceudvikling og ikke blot kortsigtet problemløsning ift. virksomhedernes umiddelbare behov. Organisering Oprindeligt var det tanken, at projektet skulle organiseres i tre arbejdsgrupper (én for hhv. CreaBiz, CreaConf og CreaEduca). I praksis styres projektet dog af én arbejdsgruppe bestående af Bo Geertsen, Jens Holmsberg og Trine Studsgaard fra Hjørring Erhvervscenter; en repræsentant fra Væksthus Nordjylland (Arne Chr. Pedersen), der styrer projektet; en privat konsulent (Mette Daugbjerg), der er hyret ind til administratuion af projektet; samt tre konsulenter der tilrettelægger og gennemfører selve projektets hovedaktiviteter: Flemming Andersen (individuelle vækstudviklingsforløb), Karlbak (individuelle vækstudviklingsforløb og fælles netværksaktiviteter) samt Gregory Miller (CreaConf).

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Arbejdsdelingen mellem disse mange aktører forekommer velfungerende og der er ikke tegn på, at de mange medvirkendes roller overlapper og skaber problemer. Hjørring Erhvervscenter har som en del af projektledelsen lagt mange ressourcer i rekruttering af deltagere bl.a. ved personlige møder, hvorefter ansvaret for behovsafklaring og rådgivningen af deltagerne i høj grad har været uddelegeret til konsulenterne. Efter vores opfattelse er den manglende styring af konsulenternes aktiviteter og resultater (jf. afsnittet 'Aktiviteter' ovenfor) dog en svaghed i projektet. En højere grad af formalisering af samarbejdet, f.eks. gennem en resultatkontrakt eller fast system for evaluering, ville give projektledelsen bedre mulighed for løbende projektledelse, systematisk evaluering af de igangsatte aktiviteter og samkoordination af projektets hovedaktiviteter. Kommunikation Der er en god intern kommunikation i projektet, særligt mellem de aktører, der er direkte involveret i projektledelsen. Generelt forekommer der også at være en god kommunikation med de eksterne konsulenter, selvom der kunne ønskes en bedre koordination indbyrdes mellem konsulenterne af f.eks. samarbejdsmuligheder mellem deltagerne og indholdet i de fælles workshops og arrangementer. Desuden kunne det være en fordel med tydeligere kommunikation om projektets succeskriterier og målsætninger mellem projektledelse og konsulenter. Den eksterne kommunikation vis-a-vis offentligheden vurderes som god, idet det er lykkedes projektet at få god dækning i medierne trods projektets snævre målgruppe og fokusområde. Samtidigt er det positivt, at projektet skynder deltagerne til 'networking' på sociale medier som Facebook. Der kunne i forhold til målgruppen ønskes en mere præcis formidling af værdien i deltagelse af projektet, hvilket ville gøre det nemmere at besvare spørgsmålet "what's in it for me?" (ud over den rent økonomiske gevinst, som allerede er blevet formidlet 2 ). Det kunne f.eks. være en tydeligere beskrivelse af hvilke kompetencer, de kan få gennem deltagelse, eller konkrete resultater for virksomheden (se anbefaling 2). Forankring Yderområdehensyn Forankringen af projektet kan umiddelbart vurderes på tre parametre: forankring af deltagernes nye kompetencer, forankring af samarbejdskulturen, og forankring af CreaConf. I forhold til en forankring af deltagernes nye kompetencer og eller tiltag til forretningsudvikling efterlyser vi en plan for opfølgning og tilsikring af, at deltagernes aktivt implementerer den 3-års plan, som de udvikler sammen med konsulenten. Efter det oplyste har CreaConf været en succes, der vil være opbakning til at fortsætte efter afslutningen af projektperioden, hvilket naturligvis er positivt. Projektets primære fokus er på Hjørring og omegn og dermed er yderområdehensynet netop en af projektets styrker. Samtidigt bør det anerkendes, at det stærke fokus på keramikere (som vi i afsnit 4.2 problematiserer) er et bevidst valg for at understøtte en af områdets styrkepositioner, hvor man er tættest på at have en kritisk masse inden for kunsthåndværk. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 2,5, hvilket angiver en acceptabel kvalitet i projektet med mulighed for visse forbedringer. 2 "Gør dit kreative erhverv til en endnu bedre forretning ", CreaBiz Vendsyssel, feb

19 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 19. januar august På evalueringstidspunktet (medio november 2012) er 47 af projektets 67 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 70 %. På baggrund af en målopnåelse på 32 % og et tidsforbrug på 70 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 2, hvilket indikerer en målopnåelse under det normale i forhold til den forbrugte tid. Dette skal dog ses i lyset af den forsinkede bevilling (jf. afsnit 2.3), som har betydet, at CrezBiz-aktiviteten på evalueringstidspunktet reelt kun har været i gang i cirka 12 måneder. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 4 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 1,28 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 32 %. På baggrund af en målopnåelse på 32 % og et budgetforbrug på 32 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 3.6 Effektfremskrivning Det blev ved opstartsmødet for denne evaluering besluttet, at der for projektet ikke skulle gennemføres en e-survey, da størrelsen og typen af målgruppe ikke egnede sig hertil. Dermed har vi ikke kunne skabe et systematisk overblik over de forventede effekter af projektet. Da projektledelsen samtidigt ikke styrer projektet efter konkrete resultat- og effektmål er der heller ikke noget decideret bedømmelsesgrundlag for forventede effekter. Vores vurdering er, at vækstpotentialet i målgruppen ikke er stort. Kun i to af de deltagende 20 virksomheder er der flere ansatte end ejeren selv og generelt har virksomhederne eksisteret så længe, at der ikke kan forventes at være nye vækstiværksættere blandt deltagerne. De individuelle rådgivningsforløb har dog et klart sigte på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne ved at øge forretningsforståelsen hos deltagerne. Projektet har en begrundet forventning om at rådgivningen og deltagernes styrkede forretningskompetencer vil styrke virksomhedernes økonomi, men vi savner en systematisk opfølgning og tilsikring af, at rådgivningen skaber resultater for den enkelte virksomhed ved at nye tiltag faktisk implementeres. Et naturligt udgangspunkt for dette kunne være de individuelle forretningsplaner, som udarbejdes i samarbejde med projektets eksterne konsulenter. Vi anbefaler i denne sammenhæng, at der senest i forbindelse med projektets afslutning gennemføres en interviewundersøgelse, hvor man forsøger at konkretisere og eventuelt kvantificere deltagernes udbytte.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 21 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 6 Kortlægning af projektets primære udfordringer Interne barrierer Kan påvirke Deltagernes udbytte er ikke dokumenteret Kan ikke påvirke Projektets konferencedel (CreaConf) fokuserer på ét fagområde: keramik Fravær af klare succeskriterier for projektet begrænser mulighed for resultatstyring i projektet Begrænset sammenhæng mellem CreaBiz og CreaConf Ingen overordnet, stragisk analysegrundlag for indsatsen Eksterne barrierer Manglende koordination mellem de eksterne konsulenter Meget forsinket bevilling

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Skab et videngrundlag for mere strategisk rådgivning af virksomhederne Anbefaling 2: Overvej at fokusere de næste rådgivningsforløb på en mindre gruppe Den helt centrale aktivitet i projektet er de individuelle udviklingsforløb for de deltagende virksomheder. Det er vores klare indtryk, at aktiviteten opfattes som udbytterig og relevant af målgruppen. Det forhold at rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds umiddelbare behov og ønsker er et af projektets styrker i forhold til at sikre relevans for deltagerne. Omvendt ser vi det også som en svaghed i projektet således forstået, at fokus alene er på at styrke den enkelte virksomhed og dens kortsigtede og konkrete problemstillinger (eksempelvis hjælp til at implementere system, der kan tage udenlandske betalingskort eller problemstillinger vedr. dårlige praktikanter) frem for at styrke erhvervet samlet på et mere strategisk og langsigtet niveau. Helt konkret foreslår vi en mindre analyse forud for næste runde af virksomhedsrådgivning. Analysen kan baseres på en litteraturgennemgang af eksisterende analyser af de kreative erhvervs svagheder og udviklingsmuligheder (f.eks. trends i efterspørgsel, afsætningskanaler, markeder, markedsføring, udviklingsmuligheder ift. turismeerhvervet etc.). Gennemgangen bør suppleres med en kort undersøgelse af, hvilke kreative brancher, der er repræsenteret i området og i hvor stort omfang. På baggrund af disse to elementer kunne der identificeres 2-3 brancher og disses særlige udviklingsbehov, som kunne danne en strategisk ramme for den fremtidige rådgivning i projektet. Dette kunne have været hensigtsmæssigt forud for første runde af rådgivning, men det vil stadig være en gevinst, så vi anbefaler at overveje en sådan analyse forud for anden og sidste runde. Analysen vil naturligvis kræve nogle midler, så i anbefaling 2 foreslår vi en besparelse, der muligvis kunne finansiere dette. Som nævnt tidligere lykkedes det efter en ihærdig indsats at tiltrække 20 af de målsatte 25 deltagere til første af de to runder med rådgivning. Dermed skal 30 rekrutteres til næste runde for at nå op på i alt 50 deltagere. Denne 'kritiske masse' er dog efter vores vurdering ret arbitrær, da der er tale om individuelle rådgivningsforløb. Dette har konkret betydet, at der ikke er foretaget en reel screening og fravalg af deltagere, hvilket har påvirket konsulenternes mulighed for at arbejde med langsigtet udvikling af virksomhederne negativt. Samtidigt har man som udgangspunkt valgt en helt bred målgruppe af alle virksomheder inden for de kreative erhverv. Derfor foreslår vi to konkrete muligheder: 1) Oprethold den store rekrutteringsindsats til anden runde af virksomhedsrådgivningen, men ansøg om muligheden for at fokusere på en mindre gruppe (vi foreslår 5-10), så der kan foretages en reel screening af virksomhederne baseret på en vurdering af deres udviklingspotentiale. 2) udvælg 2 eller 3 brancher inden for de kreative erhverv, så der kan arbejdes mere strategisk med udviklingsbehov baseret på særlige karakteristika og markedstrends for disse specifikke brancher. Implementering forslag #1 vil kunne frigøre midler til at understøtte implementeringen af forslag #2.

23 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL 23 Anbefaling 3: Opstil resultatmål og dokumentér resultaterne Anbefaling 4: Skab mere synergi mellem CreaBiz og CreaConf Som nævnt flere gange i denne rapport er vi ikke i tvivl om, at projektet har givet deltagerne et konkret udbytte, som der er generel tilfredshed med. Vi har dog oplevet, at det er vanskeligt for såvel projektledelse, konsulenter og deltagere at sætte ord på dette udbytte. Dette er en naturlig følge af, at der i projektet generelt ikke styres efter konkrete mål, som eksempelvis kunne være konkrete nye kompetencer, nye markedsføringstiltag eller mål for øget omsætning. Fraværet af denne type målsætninger har betydet, at meget af ansvaret for projektets succes overlades til de eksternt indkøbte konsulenter, hvilket efter vores mening er en svaghed. Det vil styrke projektet meget, hvis man i højere grad gjorde en indsats for i første omgang evt. i fællesskab med konsulenter og deltagere at opsætte målsætninger for rådgivningen, som rådgivningen kan styre efter. Så vidt muligt bør deres styres efter resltatmål (f.eks. "500 solgte produkter på min hjemmeside") frem for aktivitetsmål (f.eks. "en ny hjemmeside"), da fokus bør være på målet frem for midlet. Samtidigt vil dette gøre det muligt at dokumentere projektets værditilførsel til erhvervet. Dette vil ultimativt have den positive konsekvens, at formidling af projektets resultater over for deltagere, potentielle deltagere, bevillingsgivere m.fl. gøres nemmere. Som oprindeligt tænkt har CreaConf en sekundær funktion i projektet i forhold til CreaBiz. CreaConf har i vores optik aktuelt to formål: 1) at fungere som et fagligt samlingspunkt for områdets keramikere med muligheden for at lade sig inspirere og profilere sig nationalt og internationalt; og 2) at fungere som en rekrutteringsplatform til CreaBiz. Vægten i øjerblikket er på det første af de to formål vurderet ud fra de hidtidige konferencers indhold og format. Det primære fokus på keramik gør konferencen uinteressant for resten af målgruppen i det kreative erhverv og dermed er det vanskeligt for konferencerne at tjene sit andet formål: rekruttering til CreaBiz. Hvis synergien mellem CreaConf og CreaBiz skal udmønte sig, vil vi anbefale, at der justeres på format og indhold for CreaConf så konferencen i højere grad henvender sig hele målgruppen. Eksempelvis kunne man på baggrund af den i Anbefaling 1 foreslåede analyse afholde nogle aktiviteter/workshops på konferencen, der sigtede på at formidle generelle trends og 'market intelligence' for det kreative erhverv til konferencedeltagerne. I tillæg kunne man styrke synergien ved at præsentere succeshistorier fra første runde af individuelle rådgivningsforløbved konferencen. Cases er altid gode til at formidle værditilførsel. Alternativt kunne det overvejes at opgive den sidste konference og i stedet anvende midlerne til eksempelvis øget netværksfacilitering eller øget antal af fælles aktiviteter.

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF CREABIZ VENDSYSSEL Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug