BIOMED COMMUNITY NORDJYSK MEDTECH KLYNGE

Transkript

1 OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND BIOMED COMMUNITY NORDJYSK MEDTECH KLYNGE MIDTVEJSEVALUERING - UDKAST

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND BIOMED COMMUNITY NORDJYSK MEDTECH KLYNGE MIDTVEJSEVALUERING - UDKAST Budgetforbrug (% af budget) 54% Tidsforbrug (% af periode) 63% Målopnåelse (per d.d.) 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO, MAAQ KONTROLLERET MAWL, NVBE GODKENDT NVBE

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 20 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 23

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale BioMed Community er den sundhedsteknologiske erhvervsklynge i Nordjylland. Klyngen har eksisteret siden 2002, og har siden 2007 været finansieret af partnere samt Den Europæiske Regionalfond. BioMed Community er et forsøg på at skabe en nordjysk kompetenceklynge inden for medico-sundhedsteknologi. Baggrunden for ønsket om en klynge er, at det trods en række stærke forskningsmæssige og kliniske kompetencer i Region Nordjylland kun i relativt begrænset omfang er lykkedes at omsætte potentialet i nye virksomheder og jobs. Samtidig er det erhvervsmæssigepotentialer inden for dette område ganske betragteligt, hvilket såvel de stigende sundhedsudgifter som mange undersøgelser har bekræftet. 1. Fremdrift 2. Organisation Projektet er på evalueringstidspunktet 19 måneder henne i en bevillingsperiode på 30 måneder. De aktiviteter, der blev etableret i regi af BioMed Community i perioden , er fortsat problemfrit ind i den nye bevillingsperiode og der er efterspørgsel efter aktiviteterne blandt virksomhederne i klyngen. De aktiviteter, der er nye i den nuværende bevillingsperiode, har først skullet løbes i gang. Der er på nuværende tidspunkt blevet arbejdet en del med WP3, der har fokus på at understøtte forretningsudvikling i nordjyske virksomheder inden for medicosundhedsteknologi blandt andet vha. erfa-møder. WP4 med fokus på fremme af OPI udgør den del af projektet, der er arbejdet mindst med i den nye bevillingsperiode, men der vil blive arbejdet målrettet hermed den resterende del af projektperioden. Der er blandt de interviewede virksomheder generelt stor tilfredshed med projektets ledelse og virksomhederne peger på, at projektlederen er et centralt element i klyngens aktiviteter og at hans engagement, fleksibilitet, kendskab til virksomhederne og personlige netværk er et vigtigt aspekt for at få aktiviteterne succesfuldt gennemført.

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 3. Effektvurdering I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs. øget innovation og vækst blandt klyngens virksomheder, har projektets ledelse fokus på virksomhedernes udbytte af projektets aktiviteter, og der lægges eksempelvis stor vægt på kommercialiseringsaspektet. Der er dog i forhold til nogle af aktiviteterne en uklar sammenhæng mellem aktiviteter og resultater, og det er for flere af aktiviteterne ikke overbevisende sandsynliggjort, at de vil lede til de forventede resultater. Dette skyldes dels, at arbejdet med de enkelte aktiviteter er en smule ukonkret, hvilket gør det vanskeligt at redegøre for hvilke konkrete udbytter, virksomhederne kan forvente at opnå, og dels at den tidsmæssige afstand mellem aktiviteter og forventede resultater er stor. De interviewede virksomhederne var entydigt positive overfor udbyttet af deres deltagelse i projektet, herunder især i form af deltagelse i erfa-møder og matchning med potentielle investorer. 4. Ændringer og tilpasninger Vi har identificeret nogle punkter, som vi anbefaler projektet at adressere, herunder: At arbejde med udviklingen af klyngen samt at klarlægge ambitionsniveauet for denne udvikling At konkretisere projektaktiviteterne med henblik på fokuseringen i projektet og dokumentation af projektarbejdet. At afsøge mulige synergier med andre projekter Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 54% Tidsforbrug (% af periode) 63% Målopnåelse (per d.d.) 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund BioMed Community er den sundhedsteknologiske erhvervsklynge i Nordjylland. Klyngen har eksisteret siden 2002, og har siden 2007 været finansieret af partnere samt Den Europæiske Regionalfond. BioMed Community er et forsøg på at skabe en nordjysk kompetenceklynge inden for medico-sundhedsteknologi. Baggrunden for ønsket om en klynge er, at det trods en række stærke forskningsmæssige og kliniske kompetencer i Region Nordjylland kun i relativt begrænset omfang er lykkedes at omsætte potentialet i nye virksomheder og jobs. Formålet med projektet er at: Fremme udviklingen af nye virksomheder Styrke eksisterende virksomheder Tiltrække investeringer og aktiviteter til regionen Synliggøre og markedsføre regionens kompetencer på medicoområdet Projektoplysninger for BioMed Community Nordjysk MedTech Klynge Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde (REUS): Stærke erhvervssamarbejder Ansøger: Aalborg Samarbejdet Partnere: Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus/Idéklinikken, Aalborg Kommune, samt virksomheder Budget: 5,0 mio. DKK heraf udgør EU-Regionalfonds andel 2,5 mio. DKK, Aalborgsamarbejdet, virksomheder ( ) etc.

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Klyngeudvikling (regionalt og internationalt) Udvikling af virksomhedernes forretningskompetencer Fremme vækst i iværksætteri og virksomheder indenfor forretningsområdet Fremme OPI indenfor forretningsområdet Styrket klyngedannelse indenfor sundhedsteknologi Flere iværksættere indenfor forretningsområdet Skærpede forretningskompetencer blandt virksomhederne Styrket kapitalgrundlag blandt virksomhederne Flere OPI-samarbejder Øget innovation indenfor sundhedsteknologi Flere arbejdspladser indenfor forretningsområdet Vækst blandt virksomheder indenfor forretningsområdet 2.3 Overordnet status Projektet er som nævnt en videreførelse af det tidligere BioMed Community. De aktiviteter, der blev etableret i perioden , er fortsat problemfrit ind i den nye bevillingsperiode, og der er efterspørgsel efter aktiviteterne blandt virksomhederne i klyngen. De aktiviteter, der er nye i den nuværende bevillingsperiode, har lige skullet løbes i gang. Der er på nuværende tidspunkt blevet arbejdet en del med WP3, der har fokus på at understøtte forretningsudvikling i nordjyske virksomheder inden for medico-sundhedsteknologi. WP4 med fokus på fremme af OPI udgør den del af projektet, der er arbejdet mindst med i den nye bevillingsperiode. Denne WP vil blive prioriteret i den resterende del af projektperioden. I forhold til at sikre skabelse af en klyngestruktur udgør aktiviteter som internationalisering, skabelse af medlemsorganisation etc. en væsentlig del af indsatsen. I forhold til skabelse af en decideret klyngestruktur arbejdes der med den erhvervsrettede del i form af virksomhederne og med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Fokus for var oprindeligt forskningen som drivkraft for erhvervsudviklingen,

11 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 11 men man har siden projektstart ændret fokus til virksomhedernes kommercielle potentiale. Der arbejdes målrettet med erhvervsdelen i form af den etablerede medlemsorganisation, men i forhold til at sikre berettigelsen som en decideret kompetenceklynge, er der stadig behov for at involvere virksomhederne i OPI-delen for projektet og forstærke samarbejdet med virksomhederne, hvilket der, ifølge projektlederen, vil være fokus på i den resterende del af projektperioden. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Grundaktiviteten i det tidligere BioMed Community-projekt og en væsentlig del af det nuværende projekt, er arbejdet omkring udvikling af klyngen, herunder netværksaktiviteter. Herudover indgår der i den nye projektperiode aktiviteter vedrørende internationalt klyngesamarbejde, kompetenceudvikling i konkrete virksomhedsprojekter, assistance vedrørende tiltrækning af kapital samt arbejde med at fremme OPI indenfor sundhedsteknologi i Regionen. I de følgende afsnit gennemgås hovedaktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Beskrivelse Fremdrift Udvikling af klyngen (WP1) De primære aktiviteter i denne arbejdspakke består af netværksmøder 4-6 gange om året, udsendelse af nyhedsmails til netværket, etablering af samarbejder, markedsføring af klyngen, deltagelse i relevante messer samt styrket samarbejde med andre regionale MedTech-klynger og udenlandske klynger. I forhold til arbejdet med at skabe en klyngestruktur baseret på et løst koblet netværk, er der arbejdet med en række konkrete aktiviteter i projektet i form af etablering af medlemsorganisation, internationaliseringsstrategi etc. Der er fin fremdrift i de konkrete regionale aktiviteter. Projektet har oplevet indførelsen af medlemskontingenter som positivt, både fordi virksomhederne bliver mere forpligtede, og fordi virksomhederne stiller større krav til kvalitet og relevans af indholdet af bl.a. netværksmøderne. Medlemstallet pr. 1/ virksomheder holdt op imod en målsætning på 60 virksomheder i projektperioden. Hvad angår internationalisering af klyngen, er der udarbejdet en internationaliseringsstrategi, som redegør for, hvorledes man i-projektet tiltænker at adressere det internationale perspektiv. I relation til samarbejde med andre MedTech-klynger nationalt og internationalt er klyngen blevet internationalt certificeret, og der er dialog med andre danske klynger med henblik på et formaliseret samarbejde. Der er indsendt en fælles ansøgning om et innovationsnetværk sammen med Medico Innovation og MTIC med svar i december 2013, ligesom der er etableret et samarbejde omkring et fælles fremstød på Conhit messen i Berlin i Aalborg Samarbejdet er projektholder, men ud over, at projektlederen er ansat i Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling, indgår de tre kommuner formelt kun i projektet som deltagere i partnergruppen (styregruppen) og delvist som deltagere ved netværksmøder. Videninstitutionerne (AAU og Aalborg Universitetshospital) indgår på samme vis formelt i projektet som partnergruppemedlemmer. Desuden be-

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY nyttes de offentlige partnere som oplægsholdere på netværksmøder, ligesom der lægges op til netværksdannelse mellem henholdsvis kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Beskrivelse Fremdrift Fremme vækst i iværksætteri og virksomheder (WP2) Aktiviteten handler grundlæggende om at understøtte MedTech-projekter med særligt kommercialiseringsperspektiv og tilføre forretningskompetencer. Konkret foretager projektledelsen besøg hos udvalgte virksomheder med henblik på identifikation af relevante innovationsprojekter. Identificeres et sådan, tilbydes virksomheden at få assistance til at udvikle en forretningsplan for det pågældende innovationsprojekt samt at blive opkvalificeret i forhold til at møde potentielle investorer. Kompetenceløftet foretages oftest af eksterne konsulenter. Eksempler på kompetenceløft kan være videre arbejde med konkrete leads i virksomhederne på baggrund af møde med potentielle investorer. Projektet bevilger ligeledes støtte til virksomheder til f.eks. opnåelse af CE-godkendelse, hvilket bidrager til at sikre, at produktet kan afsættes via en distributionspartner. Et forventet bidrag til effektskabelse er ansættelse af nye medarbejdere i den pågældende virksomhed. Projektet tager løbende kontakt til relevante virksomheder og tilbyder et virksomhedsbesøg. Virksomhedsbesøgene tjener flere formål, herunder tiltrække nye medlemmer til medlemsorganisationen, fortælle om ydelser, herunder de enkelte aktiviteter både i forhold til at understøtte vækst og iværksætteri i virksomheder i form at match med investorer, innovationsstøtte til f.eks. CE-mærkning samt FDAgodkendelse, fremlæggelse for spring board etc., men også adgang til afprøvning/test af prototyper i OPI-delen. Der er dog et begrænset antal virksomheder i Regionen, og ifølge projektledelsen er der relativt få relevante projekter at arbejde med. Beskrivelse Fremdrift Skærpelse af medtech forretningskompetencer (WP3) Denne aktivitet bygger ovenpå den tidligere netværksaktivitet i form af etablering af to erfa-grupper for hhv. kvalitetsansvarlige og teknologiansvarlige i virksomhederne. Hovedformålet med erfa-grupperne er at tilføre forretningskompetencer til virksomhederne og styrke det personlige netværk. Der afholdes løbende møder og workshops i erfa-grupperne. Milepælen i projektperioden er afholdelse af 5 workshops, og der er blevet afholdt i alt 8 i projektperioden. Virksomhederne deltager i planlægning og facilitering af møderne, mens projektledelsen fungerer som tovholder. Møderne, der som oftest afholdes hos virksomhederne, tager udgangspunkt i konkrete udfordringer, ofte af regulatorisk karakter. Deltagerne består primært af mindre og relativt nystartede virksomheder, men der deltager også større og mere veletablerede virksomheder, der dels opnår kontinuerlig indsigt i potentielle problemstillinger og dels kan dele ud af deres erfaringer til virksomheder, der er kortere i forretningsudviklingen.

13 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 13 Beskrivelse Fremdrift Fremme af OPI (WP4) Med henblik på at fremme OPI-samarbejder skal der ifølge projektets forretningsplan opstilles modeller for OPI-samarbejder, formidles kontakt mellem private og offentlige aktører samt støttes op om konkrete OPI-samarbejder. Desuden skal der afholdes workshops for kommunale medarbejdere for at styrke medarbejderdrevet innovation i kommunerne. Arbejdet med at fremme OPI mangler på evalueringstidspunktet at blive klart defineret. Der er afholdt en workshop for kommunale medarbejdere i partnerkommunerne, og en workshop for virksomheder, men ellers består aktiviteten i realiteten primært i dialoger og sparring med de kommunale partnere, herunder input/forslag til integration af et living lab på et nyopført plejehjem i Aalborg. Der arbejdes således ikke konkret med f.eks. modeller for OPI. Ifølge projektledelsen arbejder projektet med at fjerne nogle af de hindringer, der er for OPI-samarbejde, samt med at ændre kultur og tankegang i den offentlige del af OPI-samarbejder. Dette er der blandt andet arbejdet med i forlængelse af de afholdte workshops, hvor Aalborg Kommune genovervejer de juridiske aspekter i OPI-samarbejder. Helt konkret er det ifølge projektlederen planen, at man i den resterende del af projektperioden skal arbejde mere målrettet med OPI-delen, hvor man blandt andet vil gennemføre nogle forløb med fokus på BDI fra henholdsvis Aalborg Universitetshospital/Idéklinikken og ældre-/handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. Det er væsentligt, at der udarbejdes nogle klare målsætninger for de enkelte delelementer i OPI-delen, ligesom man bør arbejdes systematisk i forhold til at sikre forankring af de enkelte aktiviteter. Projektholdet oplever, at det er vanskeligt at skabe kontakt om konkrete projekter mellem offentlige institutioner og private virksomheder, da der er et begrænset antal projekter og det er svært at 'finde' projekterne på f.eks. universitetet. Region Nordjylland har besluttet at overføre virksomhedernes indgang til innovation i forbindelse med sygehusbyggeriet (one-stop-shop) til Idéklinikken, og det er besluttet, at der skal etableres et samarbejde mellem Idéklinikken og BioMed om at lette virksomhedernes adgang hertil. Helt konkret vil der fra Idéklinikkens side blive udarbejdet en model, som beskriver processen og kravene for virksomhedernes adgang.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift. Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit. Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Nedenfor er målopnåelsen angivet for de enkelte arbejdspakker. Figur 4 Målopnåelse for "BioMed Community" projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. WP1: Medlemskontingenter % WP1: Antal netværksmøder % WP1: Etablering af antal samarbejder % WP1: Total 88% WP2: Antal virksomhedsbesøg % WP2: Assistance til forretningsplaner % WP2: Antal virksomheder kompetenceløftet ift. møde med investorer % WP2: Total 63% WP3: Antal workshops (ERFA-møder) % WP4: Fremme af OPI % Total 83% Note 1: 'Etablering af samarbejder' er meget bredt defineret og inkluderer bl.a. møder mellem virksomheder, der ikke har ledt til konkrete samarbejder Samlet målopnåelse I udregningen af den samlede målopnåelse har vi valgt at vægte WP'erne efter deres budgetandele, jf. projektets forretningsplan. Dermed vægtes WP1 og WP2 med en tredjedel hver, mens WP3 og WP4 vægtes med hver en sjettedel. Den samlede målopnåelse bliver således 83 %. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs. øget innovation og vækst blandt klyngens virksomheder, har projektets ledelse fokus på at gennemføre aktiviteter, der skal understøtte virksomhedernes forretningsudvikling. Der lægges eksempelvis stor vægt på kommercialiseringsaspektet i virksomhederne. Eksempler på projektets understøttelse af iværksætteri i virksomhederne kan være rådgivning og sparring på forretningsplan. I forbindelse med ansøgninger fra virksomheder, gennemfører partnergruppen en sparringsrunde, når virksomhederne præsenterer deres ansøgning/projekt. Der kan ligeledes være tale om match med investorer. Der er dog ikke en klart defineret sammenhæng mellem de opstillede aktiviteter og de forventede resultater, og det er for flere af aktiviteterne ikke overbevisende sandsynliggjort, at de vil lede til de forventede resultater. Det er yderst relevant, at der arbejdes mere målrettet med denne del i den resterende del af projektperioden, hvor proa) Relevans ift. REUS Projektet korresponderer godt med målsætningen under indsatsområdet 'stærke erhvervssamarbejder' i REUS om fokus på langsigtet innovation, nye markeder og forretningsmodeller samt klyngeudvikling på sundhedsområdet. Blandt periodens fokusområder nævnes direkte udvikling af BioMed Community. Endvidere er fokus i perioden på OPI og internationalisering af samarbejdsrelationer, jf. den udviklede internationaliseringsstrategi. Der arbejdes i projektet målrettet med at udvikle klyngen som en erhvervsklynge blandt andet via ydelserne til medlemmerne og den kommende involvering af virksomheder i OPI-delen. En del af de offentlige partnere og videninstitutioner, der indgår i styregruppen, deltager ligeledes i projektets 4 afholdte Community Forum, som er netværksbaseret. Her har der blandt andet været fokus på at skabe rum for networking mellem de offentlige partnere og videninstitutioner samt virksomhederne. Idéklinikken og Aalborg Universitet har ligeledes deltaget i en delegationsrejse til Kina. Med hensyn til OPI og internationalisering af samarbejdsrelationer adresseres disse i projektets nye aktiviteter i bevillingsperioden. I forhold til internationalisering er målene ifølge internationaliseringsstrategien for BioMed, at der bidrages til at tiltrække kapital til virksomhederne samt tiltrække arbejdskraft til regionen og skabe adgang til nye markeder. Det fremgår dog ikke tydeligt af strategien hvilke aktiviteter, der skal føre til hvilke milepæle i den udarbejdede forretningsplan. Dette bør konkretiseres i den resterende del af projektperioden, således at det kan fungere som et styringsredskab for WP1. I forhold til OPI-delen er involvering af virksomheder kun sket i et begrænset omfang. Det er dog hensigten, at denne del skal prioriteres i den resterende del af projektperioden. b) Relevans ift. interessenter c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Virksomhederne er meget positive omkring netværks- og erfa-møder, og tillægger især de etablerede erfa-grupper stor værdi. Ligeledes er de virksomheder, der har fået hjælp til at møde investorer, positive og beskriver investormødet som særdeles relevant og givtigt, og de vurderer, at de ikke ville være kommet i kontakt med samme eller tilsvarende relevante investorer uden projektets hjælp. I forhold til OPI-arbejdet er der på evalueringstidspunktet ikke blevet inddraget virksomheder, og det er derfor heller ikke for denne aktivitet muligt at vurdere relevansen for virksomhederne. Ifølge de deltagende virksomheder er det relevant, at man i større grad har fokus på at inddrage offentlige partnere og videninstitutioner aktivt i netværksaktiviteterne og erfa-grupperne, hvilket ifølge virksomhederne selv ville øge værdien af møderne.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 17 jektet bør definere de enkelte aktiviteter, der blandt andet bidrager til at understøtte etablering af iværksættere for herigennem at kunne definerer det forventede udbytte for aktiviteterne. Denne mere systematiske tilgang til aktiviteter og resultater vil således kunne udgøre et væsentligt redskab i slutevalueringen af projektet og fastsættelse af projektets effektskabelse. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3, hvilket udtrykker en blandet relevans af projektets aktiviteter med mulighed for justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektets arbejde baserer sig på fire underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation og forankring af aktiviteterne. Aktiviteter Overordnet har projektet et godt fokus på, at innovationsprojekterne skal have et klart kommercielt sigte samt at aktiviteterne generelt skal understøtte virksomhedernes vækst. Både partnergruppen og virksomhederne beskriver projektet som meget 'hands on' eksempelvis laver virksomhederne oplæg for og underviser hinanden i erfa-grupperne, hvilket gør aktiviteten virkelighedsnær og understøtter netværk og dialog blandt virksomhederne. I forhold til aktiv involvering af kommuner og videninstitutioner i projektet sker dette på nuværende tidspunkt ikke i udbredt grad, men man arbejder på at øge denne involvering via involvering i netværksarrangementer. Eksempler herpå er planlagte arrangementer i Community Forum, der afholdes på det nyetablerede Center for Velfærdsteknologi under Aalborg Kommune. Dette efterspørges af virksomhederne, der påpeger, at man kunne ønske sig mere inddragelse af offentlige partnere med henblik på at udvide virksomhedernes personlige netværk til kommuner og videninstitutioner. Generelt arbejder projektlederen meget serviceorienteret og responsivt i relation til virksomhedspartnerne og fokuserer sit daglige arbejde på at understøtte virksomhedspartnerne på mange forskellige måder. Dette skal naturligvis tænkes ind i projektets virkelighed, og behøver derfor ikke at være kvantificerbare mål som "igangsættelse af X antal konkrete OPI-projekter", men kan i stedet være i retning af "der skal være indgået innovationsaftaler med bestemte kommuner" eller hvilke mål, der er passende. Vi betragter det dog som nødvendigt, at der arbejdes med milepæle med henblik på at sikre fokus i projektaktiviteterne. Projektet skal ifølge ansøgningen mv. indgå i samarbejder med andre sundhedsteknologi-/opi-projekter. Dette sker i begrænset omfang, da der er samarbejde bl.a. med Idéklinikken via deltagelse i partnergruppen. I forhold til Aalborg Universitets forskellige centre, herunder EIR, er der ligeledes etableret, eller der lægges fra projektleders side op til etablering af samarbejder. Der er dog primært i forhold til samarbejdsrelationer fokus på de samarbejder, der kan understøtte den forretningsmæssige innovation i virksomhederne Det er uklart, om man via projektet

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY kan danne bro mellem virksomhederne og projekter, der i højere grad arbejder forskningsorienteret, men da det netop er en af projektets egne målsætninger at koble forskning med virksomheder i projekter med vækstpotentiale, bør der arbejdes mere målrettet med dette. formidler blandt andet kontakten fra virksomhederne til forskningscentrene/-institutionerne, når der er behov for det, ligesom der er en del af medlemsvirksomheder, der er udsprunget af forskningen på AAU. Der bør i høj grad i projektet arbejdes med at understøtte dette arbejde for at sikre en vis forankring efter projektets afslutning. Især da projektledelsen erkender, at det er en udfordring af få hevet forskningen ud af universitetsverdenen både for virksomhederne og projektledelsen. Projektet er grundlæggende meget regionalt fokuseret ud fra den betragtning, at udvikling af regionens MedTech-virksomheder skal tage udgangspunkt i det regionale miljø. De gennemførte aktiviteter i OPI-delen i projektet skal ligeledes sættes i relation til det budget, der er dedikeret til denne del, samt til det antal medarbejdere, der er dedikeret til at varetage opgaven. Når det drejer sig om aktiviteter som netværksmøder og erfa-grupper, giver den regionale forankring god mening, da tilslutning til netværk og erfa-grupper ifølge virksomhederne mindskes, hvis der er lang transporttid, og at netværket mellem deltagerne bliver mere uformelt og lettere tilgængeligt, hvis virksomhederne er beliggende i samme område. Med hensyn til aktiviteter som OPI, er det ikke ligeså oplagt, at dette skal foregå regionalt frem for nationalt eller internationalt. Virksomhederne påpeger, at OPI-projekter efter deres mening fint kan tage sit udgangspunkt i et nationalt netværk, ligesom det fremhæves, at Region Nordjylland eller Danmark som helhed i nogle tilfælde ikke er det bedste sted at teste/videreudvikle sit produkt, men at man i stedet har brug for internationale kontakter, f.eks. til lande, der er mere åbne i forhold til den pågældende teknologi. Denne udfordring adresseres dog i det planlagte innovationsnetværk, hvor sammen med blandt andet Medico Innovation forsøger at løfte denne udfordring. Med hensyn til projektets WP2 vedrørende assistance til forretningsplaner og kompetenceløft i forhold til samarbejdet med investorer, tilpasses aktiviteten nøje til den enkelte virksomhed. De interviewede virksomheder udtrykker i høj grad, at de har fået hjælp til at møde investorerne i f.eks. spring board, hvilket de betragter som meget værdifuldt, men de opfatter ikke deres deltagelse i projektet som udgørende et kompetenceløft for virksomheden. Samtidig er der udbredt tilfredshed med projektledelsens evne til at forstå virksomhedernes virkelighed og præsentere virksomhederne for netop de aktiviteter, der er relevante for dem. Organisering Der er blandt de interviewede virksomheder generelt stor tilfredshed med projektets ledelse. Virksomhederne peger på, at projektlederen er et centralt element i klyngens aktiviteter og at hans engagement, fleksibilitet, kendskab til virksomhederne og personlige netværk er et vigtigt aspekt for at få aktiviteterne succesfuldt gennemført. Man har desuden udtalt tiltro til, at projektets aktiviteter er til gavn for og understøtter virksomhederne. Der er til projektet knyttet en partnergruppe, som dels fungerer som styregruppe, og dels vurderer ansøgninger om støtte til innovationsprojekter (WP2). I partnergruppen indgår repræsentanter fra de offentlige partnere samt AAU og Forskningens Hus tillige med virksomhedsrepræsentanter. Med henblik på at skabe en inno-

19 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 19 vativ klynge, bør såvel offentlige partnere og videninstitutioner indgå som en aktiv og formel del af klyngen. Der er på evalueringstidspunktet ingen formelle aftaler med f.eks. AAU om, hvad universitetet skal tilføre klyngen, og det er uklart, hvad de offentlige partnere skal bidrage med og hvilken rolle de forventes at indtage i en videreudvikling af klyngen. Ifølge projektlederen er det hensigten, at man i den resterende del af projektperioden og baseret på det ændrede fokus for partnernes involvering fra den forskningsmæssige til den erhvervsrettede del, indgås nogle konkrete samarbejdsaftaler omkring parternes videre involvering i klyngen. Kommunikation I forhold til kommunikationen med virksomhederne i klyngen sendes der nyhedsbreve ud som supplement til kommunikationen i relation til de enkelte projektaktiviteter. De interviewede virksomheder oplever kommunikationen med projektets ledelse ubesværet og projektlederen som tilgængelig for henvendelse. I forhold til at sikre videndeling til virksomhederne, har man i projektet arbejdet med at oprette en LinkedIn virksomhedsprofil og to linkedin grupper, som kan bidrage til at skabe kontakt mellem projektets interessenter. Eksternt er projektets aktiviteter markedsført på forskellig vis (nyhedsbreve, konferencer, messebesøg mv.), og der er ifølge projektledelsen påbegyndt uformel dialog med andre regionale klynger med henblik på etablering af et formaliseret samarbejde. Ifølge såvel projektlederen som de interviewede virksomheder, kunne projektet potentielt markedsføre sig selv bedre end nu, men det er ikke klart, hvordan det mere konkret skal forbedres. Forankring Selve klyngen i form af netværksmøder og erfa-grupper er veletableret, og det er muligt at denne del af projektet kunne videreføres med bæredygtig økonomi efter projektperiodens udløb (f.eks. ved at hæve medlemskontingentet). Det er dog ifølge virksomhederne centralt, at der er en tovholder og initiativtager tilknyttet for at sikre kontinuerlig aktivitet i netværket og grupperne. De øvrige projektaktiviteter vil ikke kunne videreføres uden offentlig støtte. I forhold til OPI-delen er det væsentligt, at de enkelte aktiviteter og indsatser på området forankres de mest oplagte steder, således at man på efter projektets afslutning kan sikre bæredygtige resultater. Dette vil efter vores vurdering dels kræve en længere periode og dels en mere målrettet indsats end på nuværende tidspunkt. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3 hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. marts 2012 til 31. august På evalueringstidspunktet (27. september 2013) er 19 af projektets 30 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 63 %.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY På baggrund af en målopnåelse på 83 % og et tidsforbrug på 63 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket indikerer en målopnåelse over det forventede i forhold til den forbrugte tid. Som beskrevet i afsnit 3.1 har projektets måltal i høj grad karakter af aktivitetsmål frem for resultatmål, og den beregnede målopnåelse afspejler derved ikke fuldt projektets reelle resultatskabelse. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 5,0 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 2,7 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 54 %. På baggrund af en målopnåelse på 83 % og et budgetforbrug på 54 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. 3.6 Effektfremskrivning Overordnet er det vanskeligt for virksomhederne i klyngen at kvantificere effekten af deres deltagelse i projektaktiviteterne. De interviewede virksomheder er entydigt positive overfor udbyttet af deltagelse, men er ikke i stand til at estimere det faktiske udbytte af deres deltagelse i projektet. Det samme billede er gældende for de virksomheder, der har modtaget hjælp til at møde relevante investorer, da virksomhederne utvivlsomt tillægger hjælpen værdi, men ikke kan estimere, hvilken påvirkning det har haft for eksempelvis omsætning. Arbejdet foregår delvist uden klare resultatmål og uden en klar metode, der skal bidrage til langsigtet udvikling. Projektets tilrettelæggelse peger ikke entydigt i retning af de ønskede effekter, og vi er derfor ikke overbeviste om, at projektet vil indfri ambitionen om at skabe vækst i klyngens virksomheder på længere sigt. Dog er det vores indtryk, at projektet understøtter virksomhedernes vækst, men det er uklart, i hvilket omfang der på kort sigt er tale om øget vækst i forhold til alternativscenariet, eller om der er tale om hurtigere vækst. Eksempelvis vurderer virksomhederne, at de i erfa-grupperne får god hjælp ved konkrete problemstillinger og bliver opmærksomme på fremtidige udfordringer, men at en stor del af disse problemstillinger er så nødvendige at finde en løsning på, at man havde fundet frem til den alligevel, bare ved brug af længere tid og måske flere ressourcer. Såfremt der på kort sigt er tale om hurtigere frem for øget vækst, vil dette stadig kunne skabe langsigtede effekter, da virksomhederne alt andet lige vil kunne opnå en konkurrencefordel ved at være hurtigt på markedet med deres produkter og kan bruge deres ressourcer effektivt.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 21 I forhold til projektets OPI-arbejde har denne aktivitet en længere tidsmæssig horisont for effektskabelse for virksomheder. Dette skyldes, at aktiviteten i sin tilrettelæggelse handler om at bearbejde og udvikle grundlaget for brugerdrevet innovation, og derved ikke direkte skaber resultater for Regionens virksomheder. Resultaterne og senere effekterne vil først opstå, når virksomhederne faktisk indgår i OPI-samarbejder. Det er dog sikkert, at der er et stort vækstpotentiale i udvikling af sundhedsteknologi, når aldringen og den fremadrettede udvikling af sygehusstruktur og offentlig pleje tages i betragtning.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Klyngen er reelt et udviklingsfællesskab Der inddrages ikke i tilstrækkeligt omfang videninstitutioner og offentlige partnere Der arbejdes ustruktureret og uden milepæle/evalueringskriterier Eksterne barrierer Der samarbejdes ikke med andre regionale sundhedsteknologiske projekter i samme omfang som forventet

23 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Arbejd med udvikling af klyngen Der bør i høj grad i den resterende del af projektperioden arbejdes med at få skabt formaliserede samarbejdsrelationer, der kan understøtte udviklingen af erhvervsklyngen inden for medico og sundhedsteknologi i Nordjylland. Som nævnt efterspørger virksomhederne øget inddragelse af offentlige partnere i netværket, hvilket ligger i tråd med, at kommunerne, universitetet og universitetshospitalet aktivt og formelt skal inddrages, hvis projektet skal generere en innovativ klynge. Vi anbefaler derfor, at der arbejdes struktureret med udvikling af klyngen, samt at det afklares i dialog med regionen, om en sådan udvikling er den rette ambition for projektet. Som nævnte er 'klyngen' reelt et udviklingsfællesskab, og det er muligt, at dette er det rette ambitionsniveau på nuværende tidspunkt. Der er dog stor værdi for virksomhederne i styrket inddragelse af de offentlige partnere, eksempelvis i relation til OPI, hvor vi betragter Idéklinikken som en oplagt indgang for virksomheder til sygehuset, der vil udgøre en væsentlig faktor i forhold til at dels at fremme udviklingen af nye virksomheder og dels at styrke eksisterende virksomheder. Det er vores erfaring fra andre klyngesammenhænge, at virksomheder, der får mulighed for at afprøve deres prototyper/produkter i samarbejde med en offentlig partner, kan fokusere udviklingen af prototypen/produktet og på den måde reducere antallet af dyre fejlprioriteringer/fejlinvesteringer. Anbefaling 2: Konkretisér projektaktiviteterne Anbefaling 3: Opsøg synergi med andre projekter Generelt har projektet vanskeligt ved at redegøre for udbytte, målsætninger og strategi for de mindre konkrete projektaktiviteter hvor skal man være ved projektperiodens udløb, hvad vil man have opnået, hvordan vil man gøre? Vi anbefaler derfor, at aktiviteterne konkretiseres ved, at der fastlægges milepæle samt målsætninger med tilhørende evalueringskriterier for de enkelte aktiviteter. Såvel milepæle, målsætninger som evalueringskriterier skal indtænkes grundigt i projektets kontekst, således at ilepælene bliver meningsfulde at bruge som pejlemærker i projektets daglige arbejde, og at målsætninger og kriterier afspejler projektets reelle resultatskabelse. Evalueringskriterier kunne alt efter aktivitet eksempelvis udgøres af samarbejdsprojekter, nye produkter, nye afsætningsmuligheder, formaliserede samarbejder med andre projekter, innovationsaftaler med offentlige partnere, workshops med henblik på innovation blandt virksomheder og offentlige partnere. Konkretiseringen af aktiviteterne bør ske af to årsager; primært af hensyn til fokuseringen i projektet og sekundært med henblik på dokumentation af projektarbejdet. Projektet samarbejder som nævnt med andre projekter i begrænset omfang. Samarbejdet med Ideklinikken består primært i, at innovationschefen fra Forskningens Hus sidder i projektets partnergruppe. Det er vores indtryk, at alle partnere mener, at samarbejdet nok skal bære frugt 'med tiden', men vi anbefaler, at man i høj grad arbejder på at udbygge og fastholde samarbejdet med Idéklinikken. Det er COWIs vurdering, at der kan være en vis synergi i at et tættere samarbejde med f.eks. EIR. EIR er repræsenteret med to personer i partnergruppen for BioMed Community, ligesom der samarbejdes med EIR om gennemførelse af en konference inden for sundhedsøkonomi i Endvidere har BioMed Community kortlagt projekt- og institutionslandskabet i samarbejde med EIR. Endvidere er i dialog med andre af

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY AAU's centre, herunder CISS, CTIF og Medicinsk Informatik, som ligeledes udgør relevante samarbejdspartnere i forhold til BioMed Communitys fokusområder. Der er fra Regionens side en forventning om, at såvel Idéklinikken, EIR og Bio- Med Community skal bruge hinanden til gavn for virksomhederne, og notater udarbejdes med henblik på at få afdækket og dokumenteret, hvor der reelt eksisterer samarbejdsmuligheder og snitflader. Vi anbefaler, at projektledelsen aktivt udarbejde et konkret notat, der kort beskriver hvilke projekter og institutioner, som allerede på nuværende tidspunkt samarbejder med og på sigt ønsker at samarbejde med samt hvad fokus for samarbejdet vil være og de forventede synergieffekter.

25 MIDTVEJSEVALUERING AF BIOMED COMMUNITY 25 Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug