NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER

Transkript

1 OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 33% Tidsforbrug (% af periode) 61% Målopnåelse (per d.d.) 37% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CMHA, NVBE KONTROLLERET MAWL GODKENDT CMHA

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 20 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 22

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale I Region Nordjylland (og generelt i Danmark) er det en øget anerkendelse af værdien af biomasse, samt en øget interesse i at anvende biomasse til energiformål. Der findes mange gode eksempler på lokale energipartnerskaber i Danmark, men de er svære at importere til andre lokalområder. Igennem Nordjyske Bioenergimodeller opbygges understøttende organisationer, aftalegrundlag og infrastruktur, der skal sikre at lokale muligheder indenfor bioenergi udvikles. Det er tanken, at effektivt udviklede og levedygtige lokale projekter kan bidrage til øget forretning inden for bioenergiområdet og en mere bæredygtig nordjysk region i det hele taget set med energiøjne. 1. Fremdrift 2. Organisation NBs projektperiode er blevet rykket i forhold til den oprindelige ansøgte periode, primært på grund af sen modtagelse af tilsagn, og projektet er derfor en smule forsinket i forhold til den oprindelige ansøgning. NB er på evalueringstidspunktet 12 måneder henne i en bevillingsperiode på omtrent 23 måneder. Fremdriften går planmæssigt for NBs primære aktivitet: udvikling og planlægning af delprojekter indenfor bioenergi i de deltagende kommuner. I den ene af de fire deltagende kommuner Vesthimmerland udvikles der ikke et selvstændigt delprojekt. I stedet følger man med i arbejdet i Mariagerfjord med håb om at igangsætte arbejde i Vesthimmerland senere hen. Projektet er 61 % henne og har nået omtrent 37 % af sine resultater. Det er ikke uventet, da projektet er 'backloaded', men det vil kræve konstant fokus på fremdrift at nå helt i mål. NB er forankret i Mariagerfjord Kommune, og ledes af Olav Rasmussen fra Blue Planet Innovation, i samarbejde med CEMTEC og Mariagerfjord Kommune. Udover projektholdet er der opbygget lokale netværk i Thisted, Mariagerfjord og Frederikshavn Kommune. Der er ikke oprettet et netværk i Vesthimmerland Kommune, men en kommunalt ansat følger arbejdet, der pågår i Mariagerfjord Kommune. Den praktiske organisering af projektet varierer i praksis løbende, når nye virk-

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER somhedsaktører (herunder investorer) eller videninstitutioner inddrages i forskellige roller i forbindelse med de delprojekter og forretningsmodeller, der viser sig. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger Evalueringen peger på, at projektets arbejdsform og organisering har potentiale til at føre til de effekter, som er projektets målsætning. Med de projekter, som projektet i dag har i pipeline, er det muligt at projektet vil medføre måske 20 nye arbejdspladser inden for bioenergi. Vi har enkelte forbehold for effektorienteringen i projektet, som skyldes delvis uklarhed om omfanget og typen af projektets succeskriterier. Det er generelt vores vurdering, at Nordjyske Bioenergimodeller er velfungerende, og hjælper med at samle og understøtte satsningen på bioenergi i Nordjylland. Vi har dog identificeret nogle punkter, som vi anbefaler NB at adressere, herunder: at projektperioden bliver forlænget for at sikre forankring af alle projekter at formalisere målsætninger for projektets aktiviteter at dokumentere dialoger og leads at sikre onboarding for nye projektdeltagere at forventningsafstemme i forhold til afholdelsen af de tværgående seminarer at udarbejde flere bioenergimodeller Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 33% Tidsforbrug (% af periode) 61% Målopnåelse (per d.d.) 37% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Hovedformålet med Nordjyske Bioenergimodeller (NB) er at udvikle forretningsmodeller for en øget udnyttelse af biomasse i den lokale energiproduktion i Mariagerfjord, Thisted, Frederikshavn og Vesthimmerland kommune. Projektets aktiviteter er rettet mod at skabe øget beskæftigelse og offentlige og private investeringer i biomasseområdet på sigt. I regi af NB gennemføres delprojekter forberedende og afdækkende analyser og samarbejder i de fire kommuner. De udvalgte delprojekter blev identificeret i et forprojekt til NB, der bestod af en analyse af potentialerne i anvendelse af biomasse i de fire kommuner. NB er forankret i Mariagerfjord Kommune hos CEMTEC og Blue Planet Innovation. CEMTEC er en central aktør indenfor energiområdet, og tilknytningen til CEMTEC og Blue Planet giver projektet en stor kontaktflade til nordjyske energiaktører. Ydermere er NB forankret i de enkelte kommuner hos relevante myndighedspersoner. Når projektet slutter, er det hensigten, at der skal være udarbejdet implementerbare og sandsynlige forretningsmodeller i hver kommune, samt strategier for fortsat arbejde med deltagelse af nogle eller alle de hidtidige aktører. Projektet har således som mål at skabe et valideret og sandsynliggjort fremadrettet handlegrundlag. Projektoplysninger for Nordjyske Bioenergimodeller Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde (REUS): Regionale frontteknologier Ansøger: Mariagerfjord Kommune Partnere: Thisted, Frederikshavn og Vesthimmerland Kommune, de kommunale landboforeninger, INCEVIDA fra AAU og Blue Planet Innovation Budget: 13 mio. DKK Projektperiode: 4. august juli 2014

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Udvikling af lokale og tværkommunale projektorganisationer Opstart/gennemførsel af lokale delprojekter Udformning af beskrivelser af delprojekter Analyser ifm. delprojekter Afdækning af behov for tværgående konsulentassistance Forretningsmodeller for en øget udnyttelse af biomasse i den lokale energiproduktion Strategier og handlingsplaner Virksomheder i netværk/projekter bliver mere innovative Kommunal og privat erfaring med øget udnyttelse af biomasse i energiproduktion Øget produktinnovation indenfor forretningsområdet/forbedret konkurrenceevne Øget beskæftigelse i bioenergibranchen i Nordjylland Øget offentlig og privat investering indenfor biomasseområdet 2.3 Overordnet status NB oplevede fra start en større forsinkelse af bevillingen. Dette har konkret betydet, at projektet blev otte måneder forsinket, og i stedet for den planlagte opstartsdato den 1. januar 2012, modtog projektet først tilsagn den 4. oktober Konkret har det medført, at hele tidsplanen for projektets aktiviteter blev skubbet, hvorfor projektet allerede er forlænget én gang til den 1. juli Når disse ændringer tages i betragtning, forløber projektets aktiviteter planmæssigt. Dog er der én større ændring i aktiviteterne. I stedet for at udføre fire separate lokale indsatser, er indsatsen i Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune slået sammen. Ændringen er forårsaget af, at samme problematikker og milepæle blev identificeret i de to nabokommuner.

11 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 11 Hovedaktiviteterne i projektet forløber ikke i en bestemt rækkefølge. I stedet bør de anses for at være aktiviteter, der hele tiden arbejdes iterativt med for at sikre et fleksibelt og tilpasningsdygtig projekt. Det betyder, som ét eksempel, at man laver analyser løbende og efter behov og tilpasser partnerskaber herefter, såfremt analyser kvalificerer eller diskvalificerer et partnerskab. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Der afholdes under projektet flere former for aktiviteter, på både lokalt og tværkommunalt niveau. Aktiviteterne er fokuseret på at identificere og udvikle mulige modeller for udnyttelse af den eksisterende biomasse, samt at opbygge organisationer og samarbejdsrelationer, der muliggør et fortsat samarbejde indenfor området efter projektets afslutning. Aktiviteterne kan inddeles i følgende temaer: udvikling af projektorganisationen, analyse- og kortlægningsarbejde, udvikling af delprojekter, ekstern konsulentassistance samt videndeling. I de følgende afsnit gennemgås aktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Beskrivelse Fremdrift Udvikling af projektorganisationen Udviklingen af projektorganisationen har til formål at skabe grundlag for indsatsen både under og efter projektperioden. Der har skullet udvikles netværk i hver kommune, samt etableres et tværkommunalt projekthold, der sikrer videndeling og fremdrift i den samlede indsats. Indsatsen har i hver kommune skullet identificere de mest relevante og handlevillige private og offentlige aktører. Projektet er kommet langt med at udvikle organisationen. Det tværkommunale projekthold er placeret i Mariagerfjord Kommune, og er tilknyttet allerede eksisterende kompetencer (CEMTEC og Blue Planet Innovation) indenfor udnyttelsen af bioenergi. Projekholdet har igennem møder med potentielt nye samarbejdspartnere og med tidligere kendte kontakter identificeret aktører med en interesse for området. I alle tre kommuner (hvor Vesthimmerland og Mariagerfjord tæller som én), er man gået relativt målrettet efter de potentialer, som man har vurderet som de største i forlængelse af foranalysen. Dette har ført til oprettelsen af lokale netværk og arbejdsgrupper omkring specifikke områder. Den lokale organisering har en uformel karakter. I Thisted Kommune er der oprettet en gruppe omkring bioenergi og gødningsaspekter med deltagere fra landbruget, landboforeninger og kommunen. I Frederikshavn Kommune er der oprettet en gruppe med stærk deltagelse fra kommunen (planafdelingen), Energibyen, landboforeningen og energiforsyningen. I Mariagerfjord Kommune er der en gruppe fokuseret på energitunge industrivirksomheder som aftagere for bioenergi, med deltagere fra CEMTEC, kommunen og erhvervslivet. Der er ikke oprettet egentlige arbejdsgrupper eller netværk i Vesthimmerland Kommune.

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER Beskrivelse Fremdrift Analyse- og kortlægningsarbejde For at imødekomme behovet for at kortlægge de lokale rammebetingelser, samt skabe overblik over potentielle bioenergimodeller, har projektholdet og arbejdsgrupperne igangsat en række kvantitative og kvalitative analyser. Analyserne har til formål at tilføre viden til, og videreudvikle på, de udvalgte delprojekter. Arbejdet med kortlægninger og analyser er godt i gang. Arbejdsgrupperne har igangsat analyser af hensigtsmæssige biogasstrukturer, kortlægning af nøgleaktører og afsætningspunkter, samt undersøgelser af biomassegrundlaget. I Mariagerfjord Kommune er en større analyse af biomateriale og energipotentialer netop færdiggjort. Analysen undersøger biomasse-grundlaget i kommunen, og i tilstødende områder deriblandt Vesthimmerland Kommune. Beskrivelse Udvikling af lokale delprojekter Kernen i NB er udviklingen af bioenergi-modeller i de tre deltagende kommuner. Igennem forundersøgelsen blev temaområder for hver kommune identificeret: Mariagerfjord fokuserer på pil og biogas, Frederikshavn på biogasanlæg, busser og havne og Thisted på gårdbiogas og økologi. Indsatserne drives af arbejdsgrupperne i de enkelte kommuner med sparring og input fra den tværkommunale projektgruppe. Delprojekterne skal lægge fundamenterne til den fremtidige bioenergiindsats i kommunerne. Ved at identificere og inddrage strategisk vigtige aktører såsom kommunernes plan- og erhvervsafdelinger, landboforeninger, fjernvarmeværker og lokale ildsjæle i udviklingen af de enkelte delprojekter, skal indsatsen forankres ud over projektperioden. Fremdrift Delprojekterne i de tre kommuner har haft god fremdrift. Arbejdsgruppen i Frederikshavn Kommune har igangsat to delprojekter: Gas til transport og oprettelsen af et biogasanlæg med gødning som primær biomasseressource. Projektet Gas til Transport udføres i samarbejde med Tech College Aalborg og Nordjyllands Trafikselskab (NT), og forventes at have projektopstart ved udgangen af NBs projektperiode. Godkendelsen til opsætningen af et biogasanlæg forventes at falde på plads i projektperioden, og interesserede investorer er kontaktet. Alle delprojekter vil fortsætte ud over NBs projektperiode. I Mariagerfjord Kommune er mulighederne for opsætning af biogasanlæg kortlagt, og projektholdet forventer at tre områder vil blive godkendt til dette formål til december ifm. ny kommunalplan. Arbejdet i Mariagerfjord er fokuseret på samarbejde med energitunge virksomheder og er mere innovativt orienteret end i de øvrige kommuner. Indtil videre er virksomhederne AkzoNobel, Arla og Air Liquide inddraget i arbejdet, og en større projektansøgning er sendt af sted sammen med AkzoNobel. Arbejdsgruppen har kortlagt leverandører af biomasse i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Randers Kommune, og påbegynder arbejdet med at inddrage leverandører af biomasse i efteråret. Ydermere samarbejder gruppen med kommunen om at inddrage viden fra NB i kommunens energiplan.

13 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 13 Endelig følger Vesthimmerland Kommune arbejdet i Mariagerfjord Kommune om opbyggelsen af biogasanlæg, der på sigt skal anvendes til industrivirksomheder i Hobro. I Thisted Kommune samarbejder Blue Planet Innovation, kommunen og Landbrug Thisted med en lokal ildsjæl landmanden Jens Kirk, der igennem de senere år har arbejdet på at udvikle et biogasanlæg. Arbejdsgruppen har fokuseret på at skabe grundlaget for en udvidelse af det eksisterende anlæg, og evt. at implementere lignende anlæg i andre områder i kommunen. Projektholdet er i dialog med HMN Naturgas om på sigt at få koblet den producerede gas på naturgasnettet. Beskrivelse Fremdrift Ekstern konsulentassistance Projektholdet og arbejdsgrupperne har en bred vifte af kompetencer, men benytter sig af konsulentassistance, hvor der er behov for det. Konsulentassistance er inkluderet i projektet som virkemiddel, fordi der kan være specifikke kompetencer (tekniske, analysemæssige eller f.eks. finansieringsmæssige), som projektbemandingen ikke selv dækker. Disse konsulenter løser afgrænsede opgaver, der har en konkret anvendelse i projekterne. En tværgående udfordring i projektet er at indhente finansiering til delprojekterne. Projektholder er derfor i gang med at indhente konsulentassistance til opgaven om at identificere finansieringskilder, og udarbejde mulige business cases. Ydermere skal den indhyrede konsulent undersøge kommunernes indkøb af energi, samt lokale energiselskabers finansieringsstrategi. Der bliver også anvendt konsulenter i de enkelte delprojekter, f.eks. til en analyse af biomasseressourcer i Mariagerfjord. Siden projektopstart har NB haft et samarbejde med INCEVIDA fra Aalborg Universitet. Igennem samarbejdet undersøger INCEVIDA hvilke forretnings- og erhvervsmodeller der kan anvendes i forbindelse med projektet. INCEVIDA har indsamlet data og viden igennem deltagelse i planlægnings- og udviklingsarbejdet i Mariagerfjord, og giver projektholdet feedback og indspil på baggrund af deres observationer. Beskrivelse Fremdrift Videndeling NB skal fungere som en samlende organisation for indsatsen på bioenergi-området i de fire deltagende kommuner. En af de centrale funktioner for en samlende organisation er at sikre vidensdeling imellem de deltagende aktører og at identificere områder hvor det vil være gavnligt for aktørerne at udveksle erfaringer. Ved hjælp af det tværkommunale projekthold, samles og overføres løbende erfaringer mellem kommunerne. I et mere formaliseret format er det planlagt at gennemføre seks møder/seminarer for projektdeltagerne i anden halvdel af projektperioden. Møderne sætter fokus på tværgående temaer og udfordringer, der er relevante for alle deltagende kommuner. Projektholdet har identificeret tolv temaer, som seminarerne vil tage udgangspunkt i. Ydermere har projektholdet afholdt en mini-konference for projektdeltagerne i sommeren 2013.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 0). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 0) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 15 Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. I den oprindelige indstilling til Vækstforum fremgik det, at der skulle udarbejdes yderligere indikatorer for projektets grad af succes. Disse er ikke blevet udarbejdet. COWI har i forbindelse af evalueringen valgt at anvende de nedenstående kvalitative indikatorer for målopnåelse. De afspejler de vigtigste og mest fremadrettede resultater, som projektet skal levere. Figur 4 Målopnåelse for "Nordjyske Bioenergimodeller" Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Implementerbare og sandsynliggjorde bioenergimodeller* % Strategier og handlingsplaner % * Dette tal er et skøn over det igangværende arbejde. Ingen steder er man færdige med modellerne (men flere steder langt fremme, f.eks. AkzoNobel-projektet) og fremdriften hvert sted er opgjort fra 0-1. Disse er efterfølgende lagt sammen til denne score. 1Projektet opnår en målopfyldelse på 37 % i dag på baggrund af de skøn, der ligger til grund for tallene i ovenstående tabel. Projektets resultatskabelse er 'backloaded' i den forstand at mange af resultaterne først vil vise sig til sidst i perioden. På trods af dette, er fremdriften lidt lav givet projektets tidsplan. Såvel projektholdet som evaluator er dog positive i forhold til, at projektet vil nå i mål med de fleste af sine 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER ambitioner. Det vil dog kræve et stærkt fokus i den resterende del af projektperioden at nå hertil. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at Nordjyske Bioenergimodeller udgør et relevant bidrag til at samle og styrke bioenergitiltag i Region Nordjylland, og at projektets aktiviteter støtter godt op om formålet. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Projektet korresponderer godt med målsætningen under indsatsområdet Regionale frontteknologier i REUS om at skabe samlende aktiviteter deriblandt organisering indenfor energiteknologi. Indsatsen fokuserer på at skabe lokalt og regionalt samarbejde på området. I projektforløbet er der blot tale om midlertidige organiseringer, men de seks projektskitser skulle gerne pege i retning af mere faste samarbejder i de deltagende kommuner. Interessenterne i NB er kommuner, energiselskaber af forskellige slags og nordjyske virksomheder og iværksættere, der arbejder med eller ejer biomasse og som ønsker at være involveret i de planlagte bioenergi-modeller. Da størstedelen af arbejdet i projektet stadig befinder sig i planlægnings- og udformningsstadiet, har arbejdet med interessenter været fokuseret på nogle få primære virksomheder. Den bredere involvering af virksomheder er påbegyndt i Thisted og Frederikshavn, hvor f.eks. landboforeningerne tidligere har varetaget landmændenes interesse i projektet. Projektet arbejder løbende med at vurdere det økonomiske potentiale i de forskellige modeller, der overvejes. Det vil være til gavn for virksomhedsdeltagerne, hvis disse overvejelser deles så hurtigt som muligt mest relevant måske i Thistedprojektet. I forhold til at opnå de ønskede effekter, dvs. øget beskæftigelse og offentlig og privat investering i bioenergi i Region Nordjylland, er NBs arbejde efter vores vurdering meget relevant. Igennem samarbejde med offentlige og private aktører samt uddannelsesinstitutioner såsom Aalborg Universitet (INCEVIDA) hjælper NB med at profilere bioenergi i Nordjylland, og at udvikle skitser til forretningsmodeller for investeringer i bioenergi. I forhold til at skabe øget beskæftigelse er det værd at bemærke, at projektet har til formål at understøtte en transition fra fossil energi til bioenergi. Dermed forventes det, at projektet vil føre til opkvalificering, efteruddannelse og nye typer af job, nærmere end decideret jobskabelse. For at opnå jobskabelse er der behov for at

17 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 17 udvikle teknologi eller viden med eksportpotentiale. Projektet arbejder dog med at bidrage til fastholdelse af arbejdspladser hos f.eks. Danish Crown og AkzoNobel. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en meget høj relevans af NBs aktiviteter med mulighed for mindre justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i NBs arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Vores grundlag for at vurdere kvaliteten af NBs aktivitetspalette beror primært på interviews med projektholdet og arbejdsgruppedeltagerne. I forhold til kvaliteten af selve tilrettelæggelsen af aktiviteterne kan vi overordnet konstatere, at projektholdet bag NB er erfarne folk med solid viden om bioenergiområdet, både teknisk og ifht. aktører og interessenter på området. Ydermere har projektholdet mulighed for at supplere interne kompetencer med konsulentydelser, når dette vurderes nødvendigt. De igangværende delprojekter virker relevante og bæredygtige. I forhold til udvælgelsen af delprojekter og netværksdeltagere er det dog en smule uklart hvordan de nuværende deltagere og projekter er blevet udvalgt, og hvilke andre ideer der har været i spil. Udviklingen af et evt. styringsdokument kunne være værdigivende for projektet, i forhold til at dokumentere dialoger og kontaktflade. Ydermere kunne det skabe grundlag for videndeling og mulighed for opsamling af indledende ideer på et senere tidspunkt. Projektholdet har haft en agil udviklingstilgang til de enkelte delprojekter. Dermed tages ny viden og information til overvejelse løbende. Det gør det muligt at videreudvikle på tilrettelæggelsen af delprojekterne i hele projektperioden og sikre en fornuftig budgetanvendelse, der hvor behovet er størst og sandsynligheden for fremdrift er mest åbenbar. De planlagte analyser, kortlægninger og metodevalg er relevante for projektet, og tilfører løbende viden og værdi, der kan bruges til at prioritere efter i projektet. Analyserne gennemføres således ad hoc og gribes pragmatisk an i forhold til både metodevalg og budgetanvendelse. Det kunne muligvis være givtigt for projektet at købe visse analyseydelser ind på tværs af kommunerne frem for i enkelte kommuner (f.eks. biomassekortlægningen). Organisering Der er overordnet set en velfungerende projektorganisation både tværkommunalt og lokalt i projektet. Det er lykkedes at inddrage relevante aktører og bygge partnerskaber, der bør have kræfter til at gøre de endelige forretningsmodeller realiser-

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER bare. Særligt kommunernes stærke tilstedeværelse i projektet giver en unik mulighed for at integrere delprojekterne med øvrige politiske prioriteter og i øvrigt sikre en planmæssig ramme om de senere forretningsmodeller. Dette sidste vil gøre projekterne nemmere at sælge til investorer. Det er det klare indtryk for evalueringen, at alle parter bidrager aktivt og konstruktivt i de lokale netværk og samarbejder. Projektorganiseringen har måske den udfordring, at den tager udgangspunkt i det offentliges ambition om at stimulere yderligere biomasseudnyttelse (af en række årsager). Dette medvirker til at projektet ikke fra starten er drevet af en stærk efterspørgsel fra virksomheder. Dette er et uomgængeligt vilkår, men det stiller krav til, at projektet fortsat arbejder intenst med at bygge partnerskaber med virksomheder og dokumenterer gevinsterne ved at engagere sig i projekterne. Styregruppen for NB består af repræsentanter fra de deltagende kommuner, landboforeninger, HMN og Ny Vraa Bioenergi. Medlemmer af gruppen er i dialog løbende, men har dog kun afholdt et møde siden projektstart, hvilken må anses for at være for lidt. Inddragelsen af HMN er vigtig for projektet, da afsætningsmuligheder for biogas er centralt for projektets succes. Det har været nødvendigt at skifte delprojektleder i Thisted Kommune. Det er indtrykket fra evalueringen, at den nye projektleder ikke havde fået fuldt kendskab til projektets arbejdsmetoder og målsætninger endnu, men er kommet godt i gang med at løse de forestående opgaver. Kommunikation Den interne kommunikation i NB er efter vores vurdering velfungerende. Den primære målgruppe for den interne formidling, de lokale arbejdsgrupper, har godt kendskab til aktiviteterne i projektet, også i andre arbejdsgrupper. I forhold til den eksterne kommunikation er det vores vurdering, at markedsføringsaktiviteterne i projektet bidrager positivt til at styrke synligheden af NB og delprojekterne i offentligheden. Indtil nu har ekstern kommunikation primært foregået på møder, hvor interesserede kan deltage. Projektholdet arbejder fremadrettet på at arrangere formidling af projektet igennem samarbejder med aviser og andre tv-medier. Desuden arbejder projektholdet, i samarbejde med INSEVIDA fra Aalborg Universitet, på et medie-indstik der skal publiceres i november Forankring Det er vores vurdering, at NBs lokalt fokuserede organisering, der har ført til udviklingen af delprojekter og kommunale arbejdsgrupper, skaber større mulighed for forankring og ejerskab i de enkelte kommuner. Sandsynligheden for forankring blev bekræftet igennem interviews med kommunale interessenter, der tilkendegav en stor villighed til fortsat at drive dagsordenen, også ud over projektperioden. Ydermere inddrager projektholdet eksisterende organisationer, der arbejder indenfor bioenergiområdet, hvilket også sikrer videreførelsen af den viden, der genereres i forbindelse med projektet. Kommunernes involvering og arbejde med at sikre det planmæssige grundlag for placering af biogasanlæg anerkendes som en forudsætning for senere succes.

19 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 19 Vi vurderer dog, at der er behov for udvikling af handlingsplaner for alle påbegyndte delprojekter for at sikre fremdriften i hvert enkelt delprojekt. Ydermere bør der udvikles formelle målsætninger for, hvornår en bioenergi-model er færdiggjort tilfredsstillende. Samarbejdet mellem kommunerne bliver svært at garantere, når projektperioden udløber, fordi der ikke længere er nogen, der har ansvaret for tværgående videndeling og koordinering. Yderområdehensyn Af de tre aktive kommuner, er den ene Thisted Kommune klassificeret som et udkantsområde. Dermed er en ikke uvigtig del af NBs aktiviteter rettet mod et nordjysk udkantsområde. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 4. august til 1. juli På evalueringstidspunktet (3. oktober 2013) er 14 af projektperiodens 23 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 61 %. På baggrund af en målopnåelse på 37 % og et tidsforbrug på 61 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 2,5, hvilket indikerer en målopnåelse en del under det forventede i forhold til den forbrugte tid. Det understreger behovet for fortsat stærkt fokus på fremdrift. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 13 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 4,3 millioner kroner 3 svarende til et procentvis forbrug på cirka 33 %. 2 Som tidligere angivet modtager projektet sit tilsagn primo oktober Da der er foregået lidt arbejde forud anslår vi, at dette svarer til at projektet havde været reelt i gang i to måneder på det tidspunkt. 3 Beløbet er COWIs estimat baseret på en fremskrivning fra seneste statusrapport.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER På baggrund af en målopnåelse på 37 % og et budgetforbrug på 33 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. Projektet regner med at kunne bruge budgettet på trods af, at budgetforbruget ikke umiddelbart matcher tidsforbruget. Blandt andet regner man stadig med at gennemføre yderligere analyser og bruge flere midler på nogle af de tværgående aktiviteter. Projektet indrømmer dog, at det kan blive en udfordring med budgetforbruget, hvis det ikke opnår en forlængelse.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER Effektfremskrivning På baggrund af de dialoger, som vi har haft i forbindelse med evalueringen, er det vores vurdering, at NB i et tilstrækkeligt omfang peger i retning af de ønskede effekter på midtvejstidspunktet. Overordnet set er man kommet rimeligt langt taget i betragtning, at projektet fik en sen opstart. De delprojekter, som man arbejder med i dag, har samlet set et potentiale på anslået direkte arbejdspladser (og måske flere), hvis projekterne lykkes. De konkrete investeringer, som projektet i øjeblikket undersøger, ville afføde betydeligt flere arbejdspladser. Vi vurderer i øvrigt den stærke opbakning og deltagelse fra offentlige aktører som et forhold, der kan medvirke til at skubbe projekterne hurtigere fremad, end det ville være tilfældet uden. Eneste mulige bekymring for effektpotentialet i projektet vedrører to forbundne forhold. Det første er, at arbejdet i Vesthimmerlands Kommune (der er slået sammen med arbejdet i Mariagerfjord) måske ikke når at afføde relevante forretningsmodeller. Det andet er, at projektet samlet set måske har kurs mod at levere for få forretningsmodeller ift. hvad man kunne forvente inden for budgetrammen. Grunden til, at vi kan være bekymrede for om projektet leverer for få forretningsmodeller er også, at man må forvente, at en andel af de udarbejdede modeller ikke vil lykkes. Projektet arbejder dog samvittighedsfuldt med at garantere såvel offentlig opbakning, en rimeligt valideret forretningsplan og en investorrelation i de enkelte delprojekter. Hermed gør projektet umiddelbart, hvad de kan for at øge sandsynligheden for succes i de fleste af delprojekterne. Vi har bemærket tidligere, at det i dag er uklart, hvad der er det konkrete succeskriterium for, at projektet kan siges at have leveret en 'forretningsmodel'. Det fremmer aldrig en arbejdsproces, hvis målet er delvist uklart. Dette berører vi i anbefalingerne.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Interne barrierer Eksterne barrierer Kan påvirke Uklare målsætninger for de enkelte delprojekter ift. hvad en forretningsmodel er Mulige oversete synergier pga. lokal-baserede analyser/kortlægninger Uklart formål med de tværgående aktiviteter For lidt ambitiølse måltal samlet set Ikke-afsluttet integration af nye delprojektleder Uklar dokumentation af dialog og 'leads' Lidt for kort tid til at færdiggøre arbejdet Kan ikke påvirke Tidskrævende planlægningsarbejde

23 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Formaliser relevante målsætninger Anbefaling 2: Forlæng projektperioden Anbefaling 3: Forventningsafstem ift. formålet af de tværgående seminarer Anbefaling 4: Udvikling af flere modeller Det er i øjeblikket en udfordring for NB, at der ikke er et konkret succeskriterium, der kan vurderes som opnået i forhold til udviklingen af bioenergimodeller. Idet hovedformålet med de lokale delprojekter netop er at udvikle en bioenergimodel i projektperioden, er der behov for at formulere en egentlig målsætning, så arbejdsgrupperne har noget konkret at arbejde hen imod. Dette bør udarbejdes på styregruppeniveau, hvilket kan være udfordret af den lave mødefrekvens i NBs styregruppe. Konkret kunne en målsætning være, at der ved projektets afslutning foreligger en 2-3 siders beskrivelse af en bioenergimodel, med et antal kriterier eller forhold beskrevet. Beskrivelsen skal være sandsynliggjort og implementerbar. Det bør overvejes, hvad en sådan beskrivelse skal indeholde for bedst at skabe overblik over bæredygtigheden af modellen. Det kunne f.eks. være i form af et såkaldt 'forretingsmodel kanvas', der kort og overskueligt viser alle relevante information om et forretningsudviklingsprojekt. Et sådant kanvas skal dog nok suppleres med indikatorer for eller beskrivelser af, hvordan man kan sandsynliggøre dets realisering og implementering. For en andel af delprojekterne er det reelle planlægningsarbejde påbegyndt relativt sent i projektforløbet, grundet et tids- og ressourcekrævende grundarbejde. For at sikre, at alle delprojekter forankres og har klare retningslinjer ud over projektperioden, anbefaler vi projektperioden forlænget. Med en projektforlængelse har projektholdet og arbejdsgrupperne mulighed for at lede delprojekterne igennem planlægningsfasen, samt at udarbejde handlingsplaner for de sene delprojekter. Projektholdet har selv peget på denne anbefaling. På grund af den valgte organiseringsform, hvor BPI i høj grad udgør en tværgående kraft i projektet og sikrer meget videndeling, er det delvist uklart, hvilken form for udbytte den tværgående indsats og videndeling skal bidrage med. Vi opfordrer derfor blot projektet til at beskrive rationalet og formålet med de tværgående seminarer grundigt, inden man sætter dem i gang. Hvis aktiviteten kan erstattes af løbende videndeling via det tværgående personale, kan budgetmidler muligvis omallokeres eller anvendes mere fornuftigt. Omvendt, hvis der stadig er godt rationale i at afholde de tværgående seminarer, så skal disse sættes i gang hurtigst muligt. Med evaluators kendskab til projektet og området er det vores vurdering, at projektet med det gældende budget burde stræbe efter at opnå 10 skitser til bioenergimodeller, dvs. minimum 2 (og gerne 3) i hver af de fire oprindelige kommuner. Det kan ikke forventes at alle de påbegyndte bioenergimodeller vil udmunde i gennemførte projekter. Derfor bør det være et mål at minimum en model i hver kommune lykkedes. Ved at arbejde på 2-3 modeller i hver kommune, er der større sandsynlighed for at dette lykkedes. Det behøver ikke at være tre forskellige pro-

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER jekter, og det kunne f.eks. være at skitsere tre bioenergimodeller i forskellige landbrugsområder i Thisted Kommune. Anbefaling 5: Grundig onboarding af ny delprojektleder Anbefaling 6: Dokumentation af dialoger og 'leads' Det har været nødvendigt at skifte projektleder i Thisted Kommune. Det er indtrykket fra evalueringen, at processen med at sikre denne nye persons integration i projektholdet og opdatering i forhold til projektets målsætninger og samarbejdsmetoder ikke har været planlagt tilstrækkelig grundigt. Vi opfordrer til at sikre, at den nye projektleder modtager den nødvendige støtte til at kunne komme helt ind i projektet. Projektet er opmærksom på at dette er nødvendigt. Projektet har haft ganske megen interaktion med mange forskellige offentlige og private dialogpartnere undervejs i projektet. Mange af disse dialoger peger ikke umiddelbart i nogen frugtbar retning, og droppes derefter. Vi savner, at projektet har dokumenteret flere af disse dialoger. Dette delvist fordi, at der ligger megen værdifuld viden (og dokumentation for aktiviteten) i at have systematiseret en oversigt over disse snakke og deres resultater. Den vigtigste årsag er dog, at det i en samlet oversigt kan registreres, hvilke ambitioner virksomheder eller aktører har på bioenergiområdet, hvilke ressourcer de har at bidrage med, hvilke projektidéer de har, og under hvilke forhold, de kunne forestille sig at deltage i projektet. En sådan oversigt vil gøre det nemmere at holde overblik over, hvilke dialoger, der måske skal gentages eller genoptages og hvornår. Det vil samtidig gøre det nemmere efter projektperioden for andre at samle på de mange kontakter og drøftede muligheder. En sådan oversigt kan muligvis laves for hvert enkelt område eller i forbindelse med de enkelte analyser frem for at være i et dokument for sig. Én mere samlet dokumentation vil dog sikre lettere overblik over projektets aktiviteter og partnerdialoger for eventuelle fremtidige involverede i projektet.

25 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSKE BIOENERGIMODELLER 25 Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug