NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK (NIN)

Transkript

1 OKTOBER 2012 REGION NORDJYLLAND NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK (NIN) MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2012 REGION NORDJYLLAND NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK (NIN) MIDTVEJSEVALUERING Budget-forbrug (% af budget) 43% Tidsforbrug (% af periode) 58% Målopnåelse (per d.d.) 41% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO, MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT HWJO, MAWL

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 24 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 26

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Nordjysk Iværksætter Netværk (NIN) v. Væksthus Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer tilbyder rådgivning før, under og efter start af egen virksomhed. Erfaringsmæssigt giver det en forøget vækst og omsætning hos de deltagende iværksættere, ligesom de skaber flere arbejdspladser end andre iværksættere. Rådgivningen sker i et samarbejde med over 2000 private rådgivere, primært revisorer, advokater og reklamebureauer. Som noget nyt under denne bevillingsperiode vil NIN iværksætte systematisk opfølgningsrådgivning 12 måneder efter første rådgivning, systematisk efteruddannelse af erhvervskontorernes basisrådgivere, samt en systematisk henvisning af iværksætterne til Iværksætter Kompetence Vurdering (IKV) hos erhvervsskoler. 1. Fremdrift 2. Organisation NIN er på evalueringstidspunktet 21 måneder henne i en bevillingsperiode på 3 år (36 måneder). Fremdriften går planmæssigt for NINs primære aktivitet: basisrådgivning med udgangspunkt og visitering ved de kommunale erhvervskontorer. I forhold til alle tre af NINs nye aktiviteter i indeværende bevillingsperiode forekommer der dog forsinkelser, der primært skyldes, at bevillingen først forelå i foråret Det drejer sig om den opfølgning på basisrådgivningen, som erhvervskontorerne skal tilbyde iværksætterne 12 mdr. efter start på rådgivningen samt efteruddannelsen af basisrådgivere. På grund af den manglende bevilling har man ikke været i stand til at iværksætte disse aktiviteter tidligere. I forhold til de planlagte henvisninger til Iværksætter Kompetence Vurdering (IKV) hos erhvervsskolerne er NIN stødt på administrative forhindringer, der har nødvendiggjort en omlægning af forløbene, der nu iværksættes som pilotforsøg med tre erhvervsskoler. NIN koordineres af Væksthus Nordjylland af et team bestående af Hans Peter Wolsing (projektleder) og Bo Christensen (vækstkonsulent), som begge har mange års erfaring med iværksætterrådgivning. NIN ledes af en styregruppe bestående af direktøren for Væksthus Nordjylland, en afdelingschef i Væksthuset samt repræ-

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK sentanter fra fem kommunale erhvervskontorer (Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted). Der forekommer at være en god arbejdsdeling mellem NIN og de kommunale erhvervskontorer, hvilket bidrager til at styrke det énstrengede nordjyske iværksætter-rådgivningssystem. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger I forhold til den grundlæggende vækst- og forandringsmodel for NINs arbejde er det vores vurdering, at NIN har tilrettelagt relevante og gode aktiviteter i forhold til at nå de ønskede effekter om flere iværksættere og højere overlevelsesrate og vækst blandt iværksættervirksomhederne i Nordjylland. Vi mener dog, at der med fordel kan planlægges en mere systematisk indsats ift. at udbrede iværksætterkulturen i regionen. Fra vores e-survey blandt iværksætterne kan vi konstatere, at et klart flertal forventer at deres deltagelse i NIN har en positiv påvirkning på deres omsætning (83 %), antal ansatte (47 %) og overlevelsesmuligheder (71 %). Det er generelt vores vurdering, at Nordjysk Iværksætternetværk er velfungerende, og gør en vigtig forskel for potentielle iværksættere, som er ret unikt for Region Nordjylland. Dette må ikke mindst tilskrives den erfaring og kompetence, som personerne bag NIN bidrager med, hvilket også ses af NINs evne til at adaptere til nye vilkår for de planlagte aktiviteter. Alligevel har vi identificeret nogle punkter, som vi anbefaler NIN at adressere, herunder: at foretage en evaluering af samarbejdet med erhvervskontorerne om systematisk efterstartsopfølgning at tage en mere systematisk og proaktiv tilgang til etablering af netværk at styrke indsatsen for udbredelse af iværksætterkulturen i Nordjylland gennem nye kompetenceudviklingsaktiviteter at initiere drøftelser om national finansiering af NINs drift at tage initiativ til justering af to af målsætningerne Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 43% Tidsforbrug (% af periode) 58% Målopnåelse (per d.d.) 41% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Hovedformålet med Nordjysk Iværksætter Netværk (NIN) er etablering og udvikling af nye virksomheder i regionen gennem aktiviteter, der dels sigter mod at øge overlevelsesraten blandt nye virksomheder og dels mod at sikre at virksomhederne hurtigere kommer ind i et vækstforløb. NIN har eksisteret siden 2001, og i denne periode er ca iværksættere blevet rådgivet i regi af projektet. NIN er således særdeles veletableret, og hovedparten af aktiviteterne i projektet er afprøvede og velfunderede, hvilket også vil fremgå af afsnit 2.4 (fremdrift i hovedaktiviteterne) nedenfor. De primære tilbud i NIN omhandler muligheden for potentielle iværksættere for at få sine forretningsidéer vurderet og konkretiseret, dels for at sikre virksomhedsopstart på så veloplyst og solidt et fundament som muligt, og dels for at undgå opstart af virksomheder, der ikke er bæredygtige. Det er således ikke blot et mål at øge antallet af nystartede virksomheder; der er i NIN også fokus på ikke at opstarte virksomheder uden fremtidsudsigter. AKF gennemførte i 2009 en effektevaluering af NIN 1, hvor det blev konkluderet, at iværksættere med tilknytning til NIN gennemsnitligt skaber 0,8 arbejdspladser mere end den gennemsnitlige nordjyske iværksætter. Potentielle iværksættere henvises til NIN via deres lokale erhvervskontor. I praksis foregår det ved, at en erhvervskonsulent mødes en eller flere gange med den mulige iværksætter, og herigennem foretager en subjektiv vurdering af, om det vil være relevant for iværksætteren at deltage i NIN. 1 Rotger & Gørtz (2009): Evaluating the Effect of Soft Business Support to Entrepreneurs in North Jutland (

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK Det forventedes ved projektperioden start, at ca potentielle iværksættere ville komme i kontakt med NIN i løbet af perioden, og at ca. 75 % af disse forløb ville ende med en egentlig virksomhedsetablering. Projektoplysninger for Nordjysk Iværksætter Netværk Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Ansøger: Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Nordjylland Partnere: De kommunale erhvervsråd og -centre i Region Nordjylland Budget: 40,5 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 20,3 mio. DKK Projektperiode: 1. januar december Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Rådgivning til iværksættere Opfølgningsrådgivning til etablerede iværksættere Individuelle kompetenceafklaringsforløb Uddannelse af basisrådgivere Samarbejde og synergi med Væksthus (VIP) Resultater Etablering af nye virksomheder og større overlevelse de første år Flere iværksættere i vækst Færre iværksættere, der mislykkes katastrofalt Større anvendelse af AMUsystemet (og lignende) Nemmere adgang til finansiering for iværksættere Effekter Flere iværksættere er selvforsørgende Flere ansatte i nystartede virksomheder Større omsætning i iværksættervirksomheder Styrket iværksætterkultur

11 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK Overordnet status NIN oplevede fra start en vis forsinkelse af bevillingen som følge af sagsbehandlingstiden for ansøgningen. Dette skyldtes ikke mindst, at ansøgningen undervejs i forløbet blev ændret fra en regionalfondsansøgning til en socialfondsansøgning. Dette har konkret betydet, at projektet blev fire måneder forsinket og i stedet for den planlagte opstartsdato 1. september 2010 havde faktisk opstart den 1. januar Selve bevillingen forelå dog først i foråret Konkret har det medført forsinkelser i visse af aktiviteterne, eftersom NIN ikke har haft den nødvendige likviditet. Forsinkelserne har derfor primært haft betydning for de nye aktiviteter, som er tilføjet i denne projektperiode. Enkelte af målsætningerne bør som følge heraf muligvis justeres, herunder især antallet af henvisninger til individuelle kompetenceforløb (afsnit 2.4.3). 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Der afholdes under projektet flere former for aktiviteter. Dels aktiviteter, der henvender sig direkte til potentielle samt etablerede iværksættere, og dels aktiviteter, der henvender sig til 'basisrådgiverne' på de lokale erhvervskontorer. Grundaktiviteten i såvel de tidligere NIN-forløb som i den nuværende projektperiode er gennemførelse af rådgivningsforløb for potentielle iværksættere (afsnit 2.4.1). Herudover ydes der nu som tidligere økonomisk tilskud til etablering af netværk og drift af netværksaktiviteter (afsnit 2.4.4), ligesom der foregår markedsføringsaktiviteter af NINs tilbud (afsnit 2.4.6). Tre nye aktiviteter I indeværende projektperiode tilbydes desuden tre nye typer aktiviteter. Det drejer sig om systematisk opfølgningsrådgivning til etablerede iværksættere (afsnit 2.4.2), henvisning af iværksættere til individuelle kompetenceforløb på de lokale erhvervsskoler (afsnit 2.4.3), samt systematisk efter- og videreuddannelse af erhvervskontorernes rådgivere (afsnit 2.4.5). I de følgende afsnit gennemgås hovedaktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Beskrivelse Basisrådgivningsforløb Basisrådgivning til potentielle iværksættere består grundlæggende i at klæde iværksætteren på i forhold til etablering af ny virksomhed. Dette sker ved at tilbyde hjælp til udarbejdelse af forretningsplan samt bistand fra advokat, revisor, reklamebureau og andre private rådgivere, der måtte være relevante afhængig af formen for virksomhed, der ønskes opstartet. Rådgivningen afhænger af, hvor langt iværksætteren selv er nået med sin idé, da der i NIN både indgår iværksættere, der befinder sig på det helt basale idé-stadie, og iværksættere, der allerede har udarbejdet en grundig forretningsplan og taget stilling til mange spørgsmål inden kontakten med NIN. Basisrådgivningsforløb forestås af en konsulent på iværksætterens lokale erhvervskontor, og hvert forløb tilpasses individuelt.

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK I praksis rekrutteres potentielle iværksættere til NIN via deres kontakt med det lokale erhvervskontor. Her møder de en erhvervskonsulent, der efter et eller flere møder foretager en individuel vurdering af, om iværksætteren vil have gavn af at deltage i NIN. Der er ikke fastlagt selektionskriterier, og vurderingen drejer sig derfor primært om en subjektiv vurdering af, hvorvidt iværksætteren er velovervejet og seriøs ift. sin virksomhedsidé. I NIN tilbydes iværksætteren i alt 20 timers rådgivning mod en egenbetaling på kr. inkl. moms. Indledende tilbydes 5 timers basisrådgivning hos en erhvervskonsulent på det lokale erhvervskontor, og herefter kan iværksætteren vælge at indgå i det fulde basisforløb, der består af 8 timers rådgivning hos private underleverandører, f.eks. revisor, PR-bureau eller advokat. Desuden giver beløbet adgang til i alt 7 timers opfølgningsrådgivning hos erhvervskonsulent og private underleverandører (se afsnit for nærmere beskrivelse). Fremdrift Det er tanken i projektet, at der gennemføres basisrådgivningsforløb om året i hvert af årene Midtvejs i projektperioden er der gennemført lidt færre forløb end planlagt (se afsnit 3.1), men projektholdets ambition er at nå i mål med mængden af basisrådgivning. Årsagen, til at det gennemførte antal basisrådgivningsforløb er mindre end planlagt, er, at der er sket færre henvisninger til NIN fra erhvervskontorerne end forventet. Dette skyldes direkte, at antallet af henvendelser fra potentielle iværksættere til erhvervskontorerne er mindre end forventet, og er som sådan ikke en faktor, der kan påvirkes. Det er dog projektholdets formodning, at antallet af nye iværksættere vil stige, såfremt den samfundsøkonomiske situation forbedres og derved skaber øget optimisme omkring iværksætteri. Beskrivelse Opfølgningsrådgivning Systematisk opfølgning er som nævnt et nyt tiltag under NIN i indeværende projektperiode. Den grundlæggende tanke bag opfølgningsrådgivningen er at sikre, at iværksætterne ikke 'tabes på gulvet' efter den indledende periode med afklaring og opstart, eftersom mange nye spørgsmål kan melde sig, når iværksætterne har fået konkretiseret planerne og fået bedre overblik over muligheder og begrænsninger. Rådgivningen består af 3 timers rådgivning ved en erhvervskonsulent samt 4 timers rådgivning fra private underleverandører. Det systematiske aspekt ved opfølgningsrådgivningen består i, at erhvervskonsulenterne på erhvervskontorerne henvender sig systematisk til iværksætterne 12 måneder efter starten på basisrådgivningsforløbet. Tidligere tilbød NIN ikke opfølgningsrådgivning, men det var en mulighed for iværksætterne, at de på eget initiativ kunne henvende sig til deres erhvervskonsulent og få en snak. Nogle af erhvervskontorerne foretog dog tidligere selv opfølgende samtaler. I praksis kontakter erhvervskonsulenterne iværksætteren telefonisk, og hovedformålet med samtalen er at træffe aftale om et møde, såfremt iværksætteren ser en værdi i dette. Det istandsatte møde drejer sig dels om, hvordan det generelt går med virksomheden og iværksætteren, og dels om at orientere om relevante tiltag, pro-

13 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 13 grammer og fonde. Herefter kan iværksætteren gratis modtage op til 4 timers underleverandørrådgivning efter behov. Fremdrift Den systematiske opfølgningsrådgivning blev etableret i september 2011, og der har på evalueringstidspunktet været gennemført 541 forløb. Projektansøgningen indeholder ingen milepæle vedrørende den opfølgende rådgivning, da denne naturligt lægger sig i forlængelse af basisrådgivningen og dermed i omfang afhænger af denne. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, om den systematiske opfølgning på basisforløbene faktisk bliver gennemført, og om hvorvidt dette sker rettidigt. Der er i NIN udviklet et it-redskab, som erhvervskonsulenterne bl.a. benytter til at overvåge, hvornår det er tid til at tage kontakt til den enkelte iværksætter. Her fremgår eventuelle overskridelser af skæringslinjen på 12 måneder også. Der er på tidspunktet for denne midtvejsevaluering et efterslæb på den systematiske opfølgning. Efterslæbet er ikke opgjort, og varierer mellem de enkelte erhvervskontorer. Der er opmærksomhed på problemstillingen hos NIN og fokus på at sætte tempoet på opfølgningsrådgivningen i vejret. En barriere i denne forbindelse er, at opfølgningssamtalerne godt nok foregår i regi af NIN, men i realiteten gennemføres af konsulenter på de lokale erhvervskontorer, der kan have travlt med andre opgaver, og derfor har svært ved også at nå at tage kontakt til iværksætterne mhp. opfølgning. Intervallet mellem virksomhedsetablering og opfølgningsrådgivning har været taget op i NINs styregruppe, idet der fra enkelte iværksættere har været efterspørgsel efter hurtigere opfølgning. Det har været diskuteret, om intervallet skulle sættes ned til 6 eller 9 måneder, men indtil videre fastholdes det på 12 måneder. Det vurderes af NIN, at det er væsentlig at bevare et fast interval mellem opstart og opfølgning for herved at sikre, at opfølgningsrådgivningen bliver gennemført i videst muligt omfang. Beskrivelse Henvisning til Iværksætter Kompetencevurdering I den oprindelige projektplan var det meningen, at der efter behov skulle henvises iværksættere til såkaldt Individuel Kompetencevurdering (IKV), fordi iværksættere erfaringsmæssigt ikke efteruddanner sig i tilstrækkelig grad. Denne aktivitet udsprang af et tilbud om kompetencevurdering, som erhvervsskolerne i forvejen tilbyder ledige. De ledige vurderes og henvises herefter til relevante kurser hos erhvervsskolerne, f.eks. for at opnå et lærebrev på kvalifikationer, som den ledige besidder. Ideen med IKV til iværksættere var at hjælpe iværksætterne til at identificere relevante kompetencebehov i forhold til deres konkrete iværksætterplaner ved at tilbyde samme type vurdering med tilhørende kurser på erhvervsskolerne. Tilbuddet til iværksættere om IKV ophører 36 måneder efter virksomhedsstart. Da den nuværende projektperiode gik i gang, viste det sig, at det rent administrativt var uoverkommeligt at lave en formel aftale om individuel kompetencevurdering mellem NIN og erhvervsskolerne blandt andet fordi ikke alle erhvervsskoler udbød individuel kompetencevurdering. Desuden var det oprindeligt meningen, at iværksætterne skulle komme til et 3-timers standardforløb på erhvervsskolerne, hvilket man vurderede ville indeholde for meget irrelevant stof for en iværksætter.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK Fremdrift Derfor har NIN i stedet valgt selv at udbyde Iværksætter Kompetencevurdering (for nemhedens skyld ligeledes døbt 'IKV'). IKV var i september 2012 på pilotstadiet i samarbejde med Aalborg Handelsskole og EUC Nord i Hjørring. IKV skal i praksis udføres af personale på skolerne, og det er hensigten på baggrund af de erfaringer, der høstes i pilotperioden, at udbrede IKV til alle erhvervsskoler i regionen i løbet af 1. kvartal 2013, hvilket dermed udgør en væsentlig forsinkelse i forhold til den i ansøgningen beskrevne tidsplan, ifølge hvilken dette forløb skulle have startet medio NIN har udarbejdet en køreplan til de to erhvervsskoler, bl.a. vedrørende hvilke kompetencer en iværksætter typisk har brug for, samt hvilke typer kontrakter og juridiske forhold, der ofte er behov for at kende. Efter pilotperioden vil NIN på baggrund af tilbagemeldinger fra de iværksættere, der har modtaget tilbuddet om IKV, vurdere, om personalet fra erhvervsskolerne har den fornødne viden til at kunne give iværksætterne relevant sparring, eller om der skal justeringer til f.eks. i form af kurser for erhvervsskolepersonalet. Ifølge projektansøgningen var det planlagt at gennemføre ca. 365 kompetencevurderinger. Denne målsætning bør dog muligvis justeres i forhold til den ændrede tilrettelæggelse af IKV. Pilotordningen for IKV på Aalborg Handelsskole og EUC Nord i Hjørring er først påbegyndt i september 2012, hvorfor der i skrivende stund ikke er gennemført IKV-forløb, og den konkrete efterspørgsel derfor heller ikke kendes. NINs egen forventning til efterspørgslen efter IKV er, at relevante iværksættere løbende vil gøre brug af tilbuddet, men man har i projektholdet ingen konkret forventning til antallet af IKV i den resterende projektperiode. Dette forhold adresseres med en anbefaling i afsnit 4.2. Det vurderes dog, at regionens geografi vil influere på tilmeldingen til de kurser, der henvises til i forlængelse af IKV. Forventningen er altså, at efterspørgselen efter IKV vil være faldende jo længere væk iværksætteren bor fra en by med en erhvervsskole. Beskrivelse Fremdrift Opstart af netværk Der ydes i NIN økonomisk tilskud på kr. til nyetablerede netværk. Netværkene skal bestå af iværksættere, der mødes mhp. f.eks. erfaringsudveksling, sparring og udvikling af personligt netværk. Beløbet er ikke øremærket til et bestemt formål, men kan efter behov anvendes til facilitering, aflønning af oplægsholdere osv. Tovholderen på de enkelte netværk kan være en iværksætter eller en konsulent fra erhvervskontorerne, og NIN deltager ikke i netværksmøderne eller i forankringen af netværkene, men kan bidrage som oplægsholder, hvis der er efterspørgsel efter det. Målsætningen for opstart af netværk med økonomisk tilskud fra NIN er 90 nye netværk i løbet af projektperioden, og der er til og med september 2012 ydet tilskud til 35 netværk. NIN arbejder p.t. ikke aktivt i forhold til at stimulere øget netværksetablering og har ikke nævneværdigt fokus på at sikre overlevelsesraten blandt de etablerede netværk, da netværksaktiviteterne betragtes som et 'passivt' tilbud til iværksætterne i regionen.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 15 Der arbejdes dog i efteråret 2012 på at få etableret en netværksbørs på NINs hjemmeside mhp. at skabe synlighed om netværkene og skabe mulighed for yderligere netværksdannelse. Dette tiltag modtages positivt blandt både iværksætterne og erhvervskonsulenter, da netværksdannelsen ellers har tendens til at være tilfældig mht. om og i hvilket netværk, iværksætteren kommer til at indgå. Det er dog en væsentlig faktor med kritisk masse i forhold til mængden af netværk i en sådan netværksbørs, og det vurderes af såvel iværksættere som erhvervskonsulenter som en øget kvalitet i NIN at forsøge at stimulere netværksaktiviteterne til gavn for iværksætterne. Beskrivelse Fremdrift Efteruddannelse af basisrådgivere NIN har i tidligere projektperioder sporadisk gennemført kurser for erhvervskontorernes konsulenter. I indeværende projektperiode skal denne aktivitet antage karakter af systematisk efteruddannelse af erhvervskontorernes konsulenter. Formålet med efteruddannelsen er at give erhvervskonsulenterne øgede kompetencer til basisrådgivningen af potentielle iværksættere, og omfanget af efteruddannelsen forventes i projektansøgningen at udgøre 6-8 kursusdage pr. år. Efteruddannelsen af erhvervskonsulenterne har taget længere tid at løbe i gang end forventet. Indtil nu her der været afholdt to kursusdage i 2011, og man har i efteråret 2012 planlagt en kursusrække på syv dage, hvoraf den første har været afholdt i september. Emnerne i den planlagte kursusrække er blevet fastlagt på baggrund af input fra en arbejdsgruppe blandt erhvervskonsulenterne. De erhvervskonsulenter, der ikke sidder i arbejdsgruppen, har kunnet melde ind med forslag til gruppens arbejde. Der er tilfredshed blandt erhvervskontorernes konsulenter med de kursusdage, der har været afholdt indtil videre. Det faglige indholdet af kurserne vurderes af de adspurgte erhvervskonsulenter generelt højt, ligesom den praktiske tilrettelæggelse var tilfredsstilende. Desuden har deltagelse i kursusdagene udvidet erhvervskonsulenternes eget netværk i forhold til tilbud til iværksætterne. Beskrivelse Fremdrift Markedsføring NIN er et veletableret brand, og markedsføringen af NIN har derfor vedligeholdende karakter. Markedsføringsaktiviteterne omfatter f.eks. tryksager, avisannoncering, synlighed ved messer samt oplæg på uddannelsesinstitutioner samt markedsføring via elektroniske medier. Der har været gennemført kontinuerlig markedsføring af NIN som angivet i projektansøgningen. Markedsføringen foregår via mange kanaler, bl.a. opslag på erhvervskontorer og erhvervsskoler, og via hjemmesiderne for Væksthus Nordjylland og NIN. Derudover gennemfører NIN proaktiv markedsføring med tv-spots på regionalt tv. NIN har et veletableret samarbejde med ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne om at komme ud på skolerne og holde oplæg om, hvilke muligheder der er for iværksætteri i regionen. I denne form har markedsføringen af NIN karakter af

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK kompetenceudvikling. Her ud over har man et samarbejde med Aalborg Universitet om at deltage i arrangementer, og derved synliggøre NIN. De studerende er dog ofte ikke berettigede til at deltage i NIN under deres studietid, da NIN er et tilbud til iværksættere mhp. heltidsbeskæftigelse. Desuden deltager NIN i forårsmessen i Aalborg Kongres- & Kulturcenter, hvor NIN har en 'New Bizz Zone' for iværksættere. Der er oplæg, som er relevante i relation til iværksætteri, og iværksætterne får en god mulighed for at netværke og skabe nye kontakter.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 17 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. Desuden har vi i forbindelse med midtvejsevalueringen gennemført en e-survey. Denne e-survey blev udsendt til 751 iværksættere, der havde modtaget basisrådgivning, og havde 75 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 10 %. Svarprocenten var som forventet meget lav og resultaterne skal derfor tages med visse forbehold. Alligevel giver survey-svarene indikationer på iværksætternes oplevelse af NINs relevans og kvalitet. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 2 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for "Nordjysk Iværksætternetværk" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal individuelle rådgivningsforløb i projektperioden Antal nyopstartede virksomheder (1.300 årligt) i projektperioden % Se note 1 - Antal ledige deltagere, der kommer i beskæftigelse (se note 2) 29 % Antal iværksættere henvist til erhvervsskoler (se note 3) 0 % Antal netværk med iværksættere, der opstartes under NIN 90 (30 årligt) % Note 1: Note 2: Dette tal kan ikke etableres på evalueringstidspunktet på grund af standardforsinkelsen af data fra Danmarks Statistik. Ved opstart havde NIN en forventning om at få 450 ledige i beskæftigelse. 3 Dette tal er imidlertid helt afhængig af, hvor mange ledige, der i alt gennemgår basisrådgivningsforløbet. Fra 1/ er der i alt 366, der har angivet, at de var ledige på 2 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A. 3 Tallet er fra projektansøgningens side 5, pkt. 6 "Effektvurdering"

19 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 19 rådgivningstidspunktet. Af dem har 28 fået den systematiske efterstartsopfølgning (tilbudt 12 måneder efter start), hvoraf det fremgik, at 9 havde etableret egen virksomhed. En af iværksætterne havde ansat yderligere én ledig. Det vil sige 10 i beskæftigelse ud af 28 ledige = 36 %. Målopnåelsen for antal ledige, der er kommet i beskæftigelse får vi ved at ekstrapolere dette tal: 36 % x 366 = 132. Note 3: Samlet målopnåelse Se begrundelse i afsnit I udregningen af den samlede målopnåelse har vi valgt at vægte NINs væsentligste aktivitet (basisrådgivninger) med 2/3 og de øvrige aktiviteter tilsammen med 1/3. Den samlede målopnåelse bliver således 41 %. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at Nordjysk Iværksætternetværk udgør et relevant bidrag til at styrke iværksætteri i Nordjylland, og at netværkets aktiviteter støtter godt op om formålet. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter Projektet korresponderer godt med målsætningen under indsatsområdet 'virksomhedsrettet kompetenceudvikling' i REUS om at sikre bedst mulige vilkår for regionens iværksættervirksomheder. I seneste bevillingsperiode ( ) har Vækstforum dog slået fast, at ressourcerne fremadrettet bør være på styrkelse af iværksættervirksomhedernes vækstrater det vil sige det realiserede potentiale. Set i dette lys, er relevansen af Væksthus Nordjyllands relaterede Vækst Iværksætter Program (VIP) endnu mere markant end relevansen af NIN. En stigning i antallet af vækstiværksættere vil dog fortsat kræve en høj etablerings- og overlevelsesrate, og i denne sammenhæng har NIN været en drivkraft i at sikre Nordjylland en af de højeste etableringsrater i landet. Ikke mindst er NIN garant for opfyldelsen af målsætningen i Vækstforums handlingsplan om at sikre "en nem og overskuelig indgang for den enkelte iværksætter, hvor overlap undgås og rådgivningen altid udføres af den bedst egnede". 'Brugerne' af NINs ydelser under denne bevilling tæller først og fremmest de nordjyske iværksættere, der gennemfører et rådgivningsforløb og sekundært basisrådgiverne ved de kommunale erhvervskontorer, som via kurser får opdateret deres viden og kompetencer. I forhold til førstnævnte kategori viser den gennemførte survey, at mere end fire ud af fem respondenterne vurderer, at deltagelsen i NINs aktiviteter vil påvirke virksomhedens vækstpotentiale positivt i form af øget omsætning. Omkring tre fjerdedele af respondenterne forventer, at projektets rådgivning vil øge virksomhedens overlevelsesmuligheder. Sammenholdt med de tilkendegivelser, vi fik gennem det kvalitative interviews med iværksættere, viser dette, at der blandt iværksætterne er en positiv opfattelse af relevansen af NINs service og

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK tilbud. Dertil kommer, at de seks interviewede basisrådgivere på de kommunale erhvervskontorer ligeledes vurderede de afholdte og planlagte kurser som relevante i forhold til at få opdateret deres egen viden, så kvaliteten af deres rådgivning overfor iværksætterne bliver bedst mulig. c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs. flere iværksættere og en større omsætning hos iværksætterne, er Nordjysk Iværksætternetværks arbejde efter vores vurdering tilrettelagt på en måde, så det giver god 'værdi for pengene'. Med mere end 10 år på bagen er konceptet bag NIN velafprøvet og tilrettet, så ressourcerne bruges med henblik på at give det bedste udbytte, herunder indsatsen for at bremse opstart af ikke-bæredygtige virksomheder. Dette er med til at give Nordjylland en af landets højeste overlevelsesrater blandt iværksættere. På ét punkt i NIN's forandringsmodel kunne der dog efterlyses en tydeligere plan for at nå de ønskede effekter. Det drejer sig om at udbrede iværksætterkulturen i Nordjylland. NIN gennemfører allerede visse tiltag til udbredelse af iværksætterkulturen, men relevansen kunne styrkes ved at tænke dette mere systematisk. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en meget høj relevans af NINs aktiviteter med mulighed for mindre justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i NINs arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Vores grundlag for at vurdere kvaliteten af NINs aktivitetspalette beror primært på interviews med brugerne af NINs ydelser, nemlig iværksætterne. Af besvarelserne af vores e-survey fremgår det, at lidt over halvdelen af respondenterne (52 %) opfatter kvaliteten af NINs arbejde som 'høj' eller 'meget høj', mens kun 5 % svarer 'lav' eller 'meget lav'. Overordnet er der altså høj tilfredshed med kvaliteten i NINs ydelser dog indikerer en del af respondenterne (42 % opfatter kvaliteten som 'nogenlunde'), at der stadig er plads til forbedringer. 4 Dette bekræftes i vores kvalitative interviews med iværksættere, hvor iværksætterne generelt var meget positive over for NINs aktiviteter i særdeleshed rådgivningsforløbene. Generelt efterspørges der dog bedre mulighed for kontakt til og videndeling med andre iværksættere gennem netværk eller på anden vis. Vi mener, at dette ønske kan efterkommes gennem en mere systematisk netværkstilgang (se anbefaling i afsnit 4.2). 4 Det bemærkes, at i NINs egen brugerundersøgelse (primo 2012) er andelen af respondenterne, der svarer "neutralt" til spørgsmålet om basisrådgiverens information og vejledning på blot 11 % (i modsætning til de 42 %).

21 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 21 I forhold til kvaliteten af selve tilrettelæggelsen af aktiviteterne kan vi overordnet konstatere, at projektholdet bag NIN er erfarne folk med god føling for iværksætternes behov, hvilket afspejles i tilrettelæggelsen af NINs aktiviteter. Der kan dog konstateres visse problemer i forbindelse med selve gennemførelsen af opfølgningsrådgivningen, hvilket hænger sammen med, at denne aktivitet er 'udliciteret' til erhvervskontorerne (se 'Organisering' nedenfor), og det derfor er erhvervskontorerne, der aktivt skal tage kontakt til iværksætterne. Dette betyder konkret, at NINs projektledelse ikke har direkte kontrol med gennemførelsen af den opfølgende rådgivning eller mangel på samme. Med hensyn til den nye systematiske efteruddannelse af basisrådgivere, som ifølge ansøgningen skulle gennemføres med 6-8 kursusdage om året, er det fra et projektledelsesmæssigt synspunkt problematisk, at der på tidspunktet for midtvejsevalueringen kun var afholdt tre kurser, to i 2011 og ét i I forhold til selve indholdet af disse kurser vurderer vi imidlertid (bl.a. baseret på interviews med basisrådgivere), at NIN har fundet frem til relevante emner og at den igangværende kursusrække er tilrettelagt i en sund dialog med basisrådgiverne, hvilket selvsagt øger efterspørgsel og engagementet i efteruddannelsen. I sagens natur er det ikke muligt at vurdere kvaliteten af IKV-forløbene, da de ikke er gået i gang endnu. Organisering Nordjysk Iværksætternetværk koordineres af Væksthus Nordjylland af et team bestående af Hans Peter Wolsing (projektleder) og Bo Christensen (vækstkonsulent), som begge har mange års erfaring med iværksætterrådgivning. NIN ledes af en styregruppe bestående af direktøren for Væksthus Nordjylland, en afdelingschef i Væksthuset samt chefer for fem kommunale erhvervskontorer (Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted). Styregruppen mødes tre gange årligt og drøfter NINs aktiviteter, herunder markedsføring og den bredere kulturskabende funktion, som NIN har. Der er ifølge begge parter etableret en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem NIN og de kommunale erhvervskontorer, hvilket bidrager til at styrke det énstrengede nordjyske iværksætter-rådgivningssystem. Omvendt udgør det en udfordring for NIN, at erhvervskontorerne ikke er mere forpligtet af deres ansvar for opfølgningsrådgivningen end af deres øvrige daglige opgaver. Det er en problemstilling som bør adresseres, om muligt. Kommunikation Den interne kommunikation i NIN er efter vores vurdering velfungerende. De primære modtagere af den interne formidling, de kommunale erhvervsrådgivere, udtrykker tilfredshed med informationsniveauet. I forhold til den eksterne kommunikation er det vores vurdering, at markedsføringsaktiviteterne beskrevet i afsnit bidrager meget positivt til at styrke synligheden af NIN i offentligheden. NIN er synlige både på internettet og i pressen, men som det også fremgår af NINs markedsføringsplan, kunne der dog arbejdes mere systematisk med eksponering i pressen, promovering på nettet etc. I forhold til den yngre målgruppe foretages der desuden en del opsøgende aktiviteter, primært på erhvervsskolerne. NIN har dog det indbyggede paradoks, at de grundlæggende henvender sig til iværksættere, der kan være selvstændige inden for 12 må-

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK neder, hvilke sætter en begrænsning for hvor tidligt i et uddannelsesforløb, at elever/studerende er en relevant målgruppe for rekruttering til NIN. NIN foreslår selv at adressere dette eksempelvis gennem tættere koordination med andre organisationer med unge som primær målgruppe i fremtiden, f.eks. Young Enterprise. Forankring Yderområdehensyn Set i lyset af, at NIN har eksisteret i over ti år på forskellige bevillinger, har vi ingen anledning til at tro, at NIN ikke fortsat skulle kunne fungere som et program under Væksthus Nordjylland. På grund af NINs målgruppe, nemlig iværksættere, er det dog utænkeligt, at NIN vil kunne fungere gennem medlemsfinansiering, hvorfor NIN også fremover vil være afhængig af offentlig støtte. Fra et nordjysk synspunkt kunne det dog overvejes at gøre en indsats for at sikre national finansiering af NIN i fremtiden se vores anbefaling i afsnit 4.2. I og med at alle regionens kommunale erhvervskontorer deltager i NIN og tilbyder basisrådgivning er yderområdehensynet en naturlig del af NIN organisering. Som det fremgår af Figur 5 nedenfor er der en god fordeling mellem yderkommuner (markeret med en *) og ikke-yderområdekommuner i antallet af gennemførte rådgivningsforløb 5 i forhold til antal erhvervsaktive i regionens kommuner. Eksempelvis er der i hele regionen gennemført basisrådgivningsforløb i forhold til en erhvervsaktiv befolkning på , hvilket svarer til cirka 7,3 rådgivningsforløb per 1000 erhvervsaktive i regionen. Figur 5 Antal rådgivningsforløb per 1000 erhvervsaktive i kommunen (per medio OKT 2012) 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: Tal for kommunevis rådgivningsforløb er fra NIN, mens tal for antal af erhvervsaktive er hentet fra Danmarks Statistik. Se baggrundsdata i Bilag B. 5 Der er tale om antal rådgivningsforløb i perioden 1. januar 2011 frem til evalueringstidspunktet.

23 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 23 Som det fremgår af figuren, har NIN bedre gennemslagskraft i nogle kommuner end i andre. Det kunne på denne baggrund være en overvejelse værd at forsøge at belyse de bagvedliggende årsager og eventuelt tage en dialog med erhvervskontorerne fra kommunerne i figurens højre del. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3,5, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. januar 2011 til 31. december På evalueringstidspunktet (21. september 2012) er 21 af projektets 36 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 58 %. På baggrund af en målopnåelse på 41 % og et tidsforbrug på 58 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 3, hvilket indikerer en målopnåelse lidt under det forventede i forhold til den forbrugte tid. Begrundelsen herfor er angivet ovenfor i afsnit Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 40,5 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 17,5 millioner kroner 6 svarende til et procentvis forbrug på cirka 43 %. På baggrund af en målopnåelse på 41 % og et budgetforbrug på 43 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. 6 Beløbet er COWIs estimat baseret på en fremskrivning fra seneste statusrapport. Estimatet er godkendt af NIN.

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 3.6 Effektfremskrivning Nedenfor opsummeres iværksætteres bud på de forventede effekter af deltagelse i projektaktiviteterne. Oplysningerne er indhentet via e-survey blandt iværksættere, der har modtaget basisrådgivning i NIN. Gennemsnitlig forventet stigning i Årlig omsætning 35 % Antal ansatte 1,1 ansatte Andel virksomheder, der forventer positiv effekt på Årlig omsætning 83 % Antal ansatte 47 % Virksomhedens overlevelsesmuligheder 71 % Note: 29 respondenter har angivet forventet effekt på årlige omsætning. 34 respondenter har angivet forventet effekt på antal ansatte. 62 respondenter har angivet forventet effekt på virksomhedens overlevelsesmuligheder 75 iværksættere besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en responsrate på 10 %. Den begrænsede svarprocent antages at have sammenhæng med iværksætternes relativt kortvarige interaktion med NIN, hvorved de ikke i særlig grad føler sig forpligtede til at bidrage til evalueringen. De forventede effekter er vanskelige at opgøre for nystartede virksomheder, der endnu ikke har haft en årlig omsætning, og derfor ikke kan vurdere den forventede stigning i årlig omsætning pga. manglende sammenligningsgrundlag. Derfor er datagrundlaget i ovenstående tabel begrænset, men giver dog et positivt billede af, at iværksættere, der har deltaget i basisrådgivningen, forventer at deres deltagelse har god effekt på virksomhedens evne til overlevelse og vækst.

25 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 25 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 6 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Efterstartsopfølgningen gennemføres ikke tilstrækkeligt konsekvent i alle erhvervskontorer Uudnyttet potentiale for videndeling gennem mere målrettet og systematisk etablering af netværk Eksterne barrierer NIN er afhængig af at foretage ressourcekrævende ansøgninger til at opretholde driften. NIN har ikke lige stor gennemslagskraft i alle kommuner, jf. afsnit 3.3 (Figur 5) Aktuelle konjunkturer begrænser troen på iværksætteri Ikke alle kommuner har erhvervsskoler

26 26 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Evaluér samarbejdet om systematisk efterstartsopfølgning Anbefaling 2: Tag en mere systematisk og proaktiv tilgang til etablering af netværk. Det er i øjeblikket en udfordring for NIN, at der ikke følges lige systematisk op på rådgivningen efter 12 måneder fra alle erhvervskontorers side. Årsagen er naturligvis den, at erhvervskontorerne har travlt med alle de andre opgaver, de skal løfte. Fra NINs og bevillingsgivers synsvinkel er det dog utilfredsstillende, at denne efterstartsopfølgning ikke i øjeblikket gennemføres efter planen. Dette problem bør adresseres. Vi er gjort bekendt med, at emnet har været berørt i styregruppen, men vi foreslår en indsats overfor alle erhvervskontorer, hvor denne udfordring evalueres. I NINs it-system kan man se omfanget af problemet, samt i hvilke kommuner det er størst. Dette data kan med fordel suppleres kvalitativt gennem en nuanceret dialog med basisrådgiverne om, hvorfor dette problem opstår, hvad de kan foreslå selv at gøre eller hvad de mener, de eventuelt skal have hjælp til. I yderste konsekvens bør man fra centralt hold i Væksthuset overveje at bistå med opfølgningen eventuelt ved at hyre ekstern rådgiverassistance eller koordinere opfølgning fra basisrådgiverne på tværs af kommunegrænser (finansieret af NIN). Dette kunne samtidigt imødekomme et ønske udtrykt af flere i survey'en om at møde flere end én bestemt rådgiver i erhvervsservicesystemet. Som tidligere anført er det vores opfattelse, at etableringen af netværk mellem NINs iværksættere i øjeblikket er lidt for tilfældig, hvilket negativt påvirker muligheden for at udnytte det potentiale og ønske der er for videndeling og erfaringsudveksling mellem iværksætterne. Ifølge NINs ledelse har man kun fået positive tilbagemeldinger på netværkene, men på baggrund af survey og kvalitative interviews kan vi konstatere, at der blandt flere iværksættere er et ønske om, at NIN tager mere aktivt del i at matche virksomheder i netværk i modsætning til nu, hvor initiativet alene udgår fra iværksætterne selv og netværkssammensætningen afhænger af tilfældigheder. Vi mener ikke, at NIN bør ændre på sin nuværende 'hands off tilgang' til drift af netværk og gennemførelse af netværksmøder, dels fordi det vil være for ressourcekrævende, dels fordi iværksætterne selv bør have incitament til at planlægge netværksaktiviteter. NIN vil imidlertid med ganske få ressourcer og deres regionale kendskab kunne medvirke til at matche relevante iværksættere efter behov for videndeling og sparring. Det kunne være lokale netværk med fokus på videndeling og sparring om helt basale spørgsmål ifm. virksomhedsopstart, men endnu mere efterspurgt er mere tematiske netværk på tværs af brancher som kunne omhandle emner som websalg, kvindelige iværksættere 7 eller eksport. 7 Vi er bekendte med, at netværk for kvinder allerede eksisterer under NIN i Frederikshavn, men i det omfang det efterspørges, kunne dette også udbredes til andre kommuner.

27 MIDTVEJSEVALUERING AF NORDJYSK IVÆRKSÆTTERNETVÆRK 27 Anbefaling 3: Styrk indsatsen for iværksætterkulturen gennem nye kompetence-udviklingsaktiviteter Anbefaling 4: Initiér drøftelser om national finansiering af driften Anbefaling 5: Overvej justering af målsætninger Som tidligere nævnt synes NIN at bygge på en velfungerende vækst- og forandringsmodel. Det eneste potentielt svage punkt i modellen er, at effektmålet om at styrke iværksætterkulturen i Nordjylland kun til en vis grad understøttes af NINs aktiviteter og resultatmål. Den aktivitet, der mest direkte bidrager til dette formål, er arrangementerne på erhvervsskoler og andre institutioner med potentielle iværksættere. Det tidligere omtalte paradoks med, at de potentielle iværksættere skal kunne være selvstændige efter 12 måneder og derfor ikke er en direkte målgruppe, er dog kun relevant i relation til selve rekrutteringen til rådgivningsaktiviteter og mindre relevant i forhold til en mere overordnet udbredelse af iværksætterkulturen. Idet NIN i indeværende projektperiode er tildelt midler under Socialfonden (ikke som tidligere Regionalfonden), giver dette i sig selv mulighed for at udvikle en række kompetenceudviklingsaktiviteter som ultimativt skulle tjene formålet om at styrke iværksætterkulturen. Dette kunne inkludere en række forskellige målgrupper lige fra inspirationsdage for folkeskolens ældste klassetrin til en kursuspakke specifikt målrettet mod ansatte på virksomheder, der står foran lukning. Sådanne systematiske indsatser ville bidrage mere direkte til målet om at styrke iværksætterkulturen i Nordjylland. Som nævnt under parameteren 'forankring' i kvalitetsafsnittet af denne rapport, er der ikke udsigt til, at NIN ville kunne forankres økonomisk uden for det offentlige system. Imidlertid er det både ressourcekrævende og uhensigtsmæssigt at skulle udarbejde nye strukturfondsansøgninger hvert tredje år (ikke mindst på grund af kravet om addiotionalitet i aktiviteterne). Samtidigt kan der med lethed argumenteres for, at støtte og rådgivning til iværksættere er et nationalt anliggende og derfor bør finansieres af nationale midler. Om et landsdækkende iværksætternetværk a lá NIN på sigt kan optages på finansloven er tvivlsomt særligt fordi NIN's succes er unik og ikke nødvendigvis kan kopieres af andre regioner, hvor samarbejdet mellem det regionale væksthus og de kommunale erhvervskontorer langt fra er lige så velfungerende som i Nordjylland. Derimod kunne man fra Regionens side (med NINs hjælp) påbegynde lobbyvirksomhed over for Erhvervs- og Vækstministeriet i forhold til at give adgang til en pulje af midler for iværksætterstøtte, som institutioner som NIN vil kunne bruge til at drifte sine aktiviteter. Som det er fremgået tidligere i denne rapport anser vi på nuværende tidspunkt enkelte af projekts målsætninger for urealistiske. Det drejer sig for det første om de 450 ledige, der forventes at komme i beskæftigelse. Denne målsætning er NIN ikke selv i kontrol over, da det kræver et langt højere antal ledige, der henvender sig med ønske om iværksætterådgivning. For det andet drejer det sig om de 365 iværksættere, der henvises til IKV ved erhvervsskolerne. Forudsætningen for dette resultatmål er ændret som tidligere beskrevet. Vi anbefaler derfor, at NIN hurtigst muligt går i dialog med Vækstforumsekretariatet om ændring af disse målsætninger. Hvad angår sidstnævnte målsætning, kunne man med den nye model overveje at anvende nogle af de tiloversblevne midler til at finansiere selve kompetenceudviklingskurserne for iværksætterne, om muligt.