NORDJYSK INNOVATIONSCENTER FOR LUFTFARTSTEKNOLOGI (NILTEK)

Transkript

1 JANUAR 2014 REGION NORDJYLLAND NORDJYSK INNOVATIONSCENTER FOR LUFTFARTSTEKNOLOGI (NILTEK) MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2014 REGION NORDJYLLAND NORDJYSK INNOVATIONSCENTER FOR LUFTFARTSTEKNOLOGI (NILTEK) MIDTVEJSEVALUERING Budget-forbrug (% af budget) 53% Tidsforbrug (% af periode) Målopnåelse (per d.d.) 76% 79% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET THDT, MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 12 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 22 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 24

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Flytransport af passagerer har et voldsomt kvalitetsproblem, hvad angår bagagehåndtering. Problemet er stort, idet gennemsnitligt ca. 1 % af al bagage er ramt af fejl. Problemerne koster på verdensplan i gennemsnit USD pr. år. Dette tal svarer til prisen på ca. 50 Boeing fly hvert år. Alene Aalborg Lufthavn har årligt haft en ekstra omkostning på 1,5 mio. kr. årligt til udbringning af bagage som følge af fejlhåndtering. Projektets hovedformål er at måle bagagehåndteringsproblemerne meget detaljeret og dermed få fastlagt årsager og ansvarlige så nøjagtigt, at der kan udarbejdes og anvises løsninger. Målsætningen er at anvise løsninger, der halverer problemets samlede størrelse. 1. Fremdrift Projektet er på evalueringstidspunktet 39 måneder henne i en bevillingsperiode på 51 måneder. Projektets tre interne aktiviteter, som består i installation af måleudstyr, udvikling af analyseværktøj og udvikling af et beregningsværktøj er forholdsvist afgrænsede af hinanden, men omvendt også tæt forbundne. Disse tre projekter skrider frem som planlagt. Således har man fået installeret RFID scannere i Aalborg, København, Oslo lufthavn samt i 11 Svenske lufthavne, ligesom man er i gang med udviklingen af analyseværktøjet i samarbejde med AAU. På evalueringstidspunktet har projektet påbegyndt arbejdet med at udarbejde et afregningssystem. Dette er dog også en længere proces, der rækker udover projektperioden. Der er pt 2-4 forskellige modeller i spil, som testes i markedet som grundlag for den kommercielle udrulning. Projektets eksterne aktivitet, som handler om inddragelse af lufthavne og andre interessenter i et netværk omkring teknologiudviklingen og indsamling af data, har koncentreret sig om danske og nordiske lufthavne. Projektet har her været udfordret af Cimber Airs konkurs, som gjorde at en række danske lufthavne trak sig.

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 2. Organisation 3. Effektvurdering Projektet varetages formelt af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn har dog engageret projektets teknologileverandør, Lyngsøe System, til også at varetage projektledelsen. Projektets styregruppe har aldrig været samlet. Lyngsøe Systems står derfor for koordinationen af projektets aktiviteter med både Aalborg Lufthavn og Daisy ved Aalborg Universitet samt den overordnede og langsigtede projektplanlægning. Dog har der foreløbigt været afholdt 2-3 møder med et overordnet projektfokus hos AAU. I forhold til den praktiske udvikling af produkterne er der et tæt samarbejde mellem Lyngsøes programmører og de relevante samarbejdspartnere hos AAU. I forhold til den grundlæggende vækst- og forandringsmodel for NILTEKs arbejde er det vores vurdering, at NILTEK har tilrettelagt relevante og gode aktiviteter i forhold til at nå de ønskede effekter om øget eksportpotentiale for salg af viden og værktøjer til måling og forbedring af bagagekvalitet, øget antal arbejdspladser, styrkelse af Aalborg Lufthavns position og styrket viden hos virksomheder og universitetet. Fra vores interview med SAS kan vi konstatere, at de forventer at deres deltagelse i NILTEK vil få en positiv påvirkning på deres arbejdsgange, omsætning og antal ansatte. I første omgang er disse effekter begrænset til deres arbejde i Københavns Lufthavn, men på sigt vil det også få effekt i Aalborg Lufthavn, andre danske lufthavne og lufthavne i hele verden. Ligeledes forventer Lyngsøe Systems også at projektet vil betyde en øget omsætning og flere ansatte. 4. Ændringer og tilpasninger Det er generelt vores vurdering, at NILTEK er velfungerende og kan skabe vækst og arbejdspladser i regionen. Dette må ikke mindst tilskrives samarbejdet på særligt det operationelle plan mellem Lyngsøe Systems, Aalborg Lufthavn og Daisy. Alligevel har vi identificeret nogle punkter, som vi anbefaler NILTEK at adressere, herunder: Bedre overordnet koordination Øget fokus på passagererne Strukturering af netværksaktiviteterne Overvej nedjustering af budget Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 53% Tidsforbrug (% af periode) Målopnåelse (per d.d.) 76% 79% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

9 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 9 Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Aalborg Lufthavn har de seneste år haft stort fokus på kvaliteten af bagagehåndtering og de besparelser dette område kan medvirke til. Problemet med bagagehåndteringskvalitet er stort, idet gennemsnitligt ca. 30 mio. passagerer hvert år på verdensplan oplever problemer og ca. 1 % af al bagage er ramt af fejl. Problemerne koster på verdensplan i gennemsnit USD pr. år. Aalborg Lufthavn har årligt haft en ekstra omkostning på 1,5 mio. kr. årligt til udbringning af bagage som følge af fejlhåndtering. Lufthavnen har som et første skridt installeret RFID-teknologi. Dette er et udgangspunkt for at iværksætte projektet Nordjysk Innovationscenter for Luftfartsteknologi (herefter NILTEK). NILTEK er etableret med udgangspunkt i et samarbejde mellem Aalborg Lufthavn og virksomheden Lyngsoe Systems, der via bl.a. samarbejde med Daisy v/aau er langt i udviklingen af teknologier, der kan analysere denne type data. Projektets hovedformål er at måle bagagehåndteringsproblemerne meget detaljeret og dermed få fastlagt årsager og ansvarlige så nøjagtigt, at der kan udarbejdes og anvises løsninger. Målsætningen er at anvise løsninger, der halverer problemets samlede størrelse. Projektet etablerer et netværk af ruter omkring nogle større og mindre lufthavne i Norden. Dette netværk benyttes til at undersøge bagageproblemerne og til at udvikle de nødvendige værktøjer og løsninger. Projektoplysninger for NILTEK Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde (REUS): Stærk erhvervssamarbejder klynger, IKT Ansøger: Aalborg Lufthavn Partnere: Lyngsøe Systems, Daisy (AAU), SAS samt et antal skandinaviske lufthavne Budget: 35,3 mio. DKK heraf 17,65 mio. DKK fra Vækstforum Nordjylland Projektperiode: 1.oktober december 2014

11 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Indgåelse af partnerskabsaftaler Etablering af netværk Udbud og valg af leverandør Opbygning af RFID-baseret målesystem Udvikling af analysesoftware til synliggørelse af bagageproblemer Udarbejdelse af metoder til kvalitetsbestemt afregning af parter Installation af ny teknologi i lufthavnene til optimering af bagagehåndtering Analyseværktøj til synliggørelse af problemer ved bagagehåndtering Nyt netværk af lufthavne, virksomheder, flyselskaber, IO'er, forsikringsselskaber og passagerorganisationer, som samarbejder om kvalitet i bagagehåndtering Udvikling af nyt afregningssystem baseret på lufthavne og flyselskabers kvalitet i bagagehåndtering Øget eksportpotentiale for salg af viden og værktøjer til måling og forbedring af bagagekvalitet Øget antal arbejdspladser: Efter fem år er forventningen 70 nye arbejdspladser, heraf 50 hos Lyngsøe Systems Styrkelse af Aalborg Lufthavns position 2.3 Overordnet status Selvom tilsagn fra Erhvervsstyrelsen først blev givet i november 2011 blev projektets aktiviteter iværksat allerede i foråret Siden opstarten har de primære aktiviteter været at installere det nødvendige måludstyr. I løbet af 2012 er data på den baggrund blevet tilgængelig fra de medvirkende lufthavne og dataanalysen har kunnet iværksættes. Oprindelig var projektets primære teknologileverandør Lyngsøe Systems' rolle uafklaret. Derfor omtales virksomheden ikke direkte i ansøgningen og der refereres i stedet til en 'ekstern leverandør'. Men efter man fik tilsagn fra Konkurrencestyrelsen om, at en leverandørkontrakt ikke skulle i udbud har man engageret Lyngsøe

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK Systems som leverandør af teknologi/aktiviteter såvel som til at varetage projektledelsen, herunder administration. Selvom Aalborg Lufthavn er den centrale lufthavn i projektet, spiller netværket af øvrige danske lufthavne en vigtig rolle i projektperioden i forhold til at indsamle data om bagagehåndteringen og efter projektperioden som showcase for international eksponering. Derfor var det et markant tilbageskridt i projektet, da Cimber Air (operatør på en række af SAS' indenrigsruter) gik konkurs, hvilket betød at en række danske lufthavne trak sig, så man i stedet måtte finde netværksdeltagere blandt nordiske lufthavne. Dette er man fra projektledelsens side lykkedes med, selvom det naturligvis har krævet ekstra ressourcer. Endelig har projektet kæmpet med en udfordring om, at flyselskabet SAS' medvirken i projektet ikke kan regnes som medfinansiering, fordi en stor del af de involverede medarbejdere er ansat i Sverige, hvilket har givet en udfordring ift. at skelne mellem danske og svenske SASmedarbejdere i projektet. På evalueringstidspunktet havde man endnu ikke truffet beslutning om valg af forretningsmodel (der er tre modeller i spil). Klarhed herom er naturligvis afgørende for projektets og særligt Lyngsøe Systems muligheder for at få kommerciel succes med den anvendte teknologi og dermed økonomisk effekt. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Projektet er bygget op om fire hovedaktiviteter, der er forholdsvist afgrænsede i forhold til hinanden, men omvendt er tæt knyttede. Det drejer sig om fire 'interne' aktiviteter, som består i installation af måleudstyr, udvikling af analyseværktøj samt udvikling af beregningsværktøj. Dertil kommer en 'ekstern' aktivitet, som handler om inddragelse af lufthavne og andre interessenter i et netværk omkring teknologiudviklingen og indsamling af data. Beskrivelse Fremdrift Installation af målesystem Som et første og grundlæggende skridt i gennemførelsen af projektet skal der installeres det nødvendige målesystem (RFID-baseret) for hver af de parter, der er involveret i håndteringen af bagage ifm. en flyrejse. Forud for projektet havde Aalborg Lufthavn allerede besluttet at installere RFID-teknologi, men for at kunne følge bagagehåndteringens fulde forløb er det også nødvendigt at installere måleudstyr, som kan registrere bagagen i forbindelse med f.eks. lastning og aflastning fra flyet samt måleudstyr på destinationslufthavnen. Med Lyngsøe Systems som primus motor har man arbejdet med at installere de nødvendige RFID-scannere pågået siden Det er selve scannerne til registrering af bagagen, der udgør Lyngsøes teknologileverance og det, som Lyngsøes forretningsmodel i projektet er baseret på. Monteringen af systemet har betydet, at man siden starten af 2012 løbende har opsamlet data og udbygget databasen til registrering af de forskellige faser i bagagehåndteringen. Det centrale element i den indsamlede data er tidsmålinger af varigheden af hver proces i arbejdsgangen omkring bagagehåndteringen. I forhold til det vigtige data fra Københavns Lufthavn har man dog allerede siden slutningen af 2011 modtaget data fra de opstillede

13 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 13 scannere. Som nævnt var der allerede forud for projektet indkøbt og opstillet RFID-scannere i Aalborg Lufthavn. Der er på nuværende tidspunkt opstillet cirka 18 scannere i Københavns Lufthavn, 6-8 i Aalborg Lufthavn og 1-2 i de mindre lufthavne. Data leveres fra scannerne via internettet til en server hos Lyngsø Systems og ligger i omegnen af ½ million enkeltmålinger om måneden. Beskrivelse Fremdrift Udvikling af analyseværktøj Den primære opgave for Lyngsøe Systems som teknologileverandør i projektet består i, at udvikle et analyseværktøj, som kan håndtere og analysere den store mængde data, der genereres fra de mange målinger af bagage. Det er dette analyseværktøj, som kan medvirke til at synliggøre, hvor problemerne med bagagehåndtering primært ligger. Da der er mange ansvarsskift i forbindelse med bagagehåndtering er det væsentligt at kunne identificere, præcis hvor eventuelle fejl sker, så årsagen nemmere kan fastlægges og problemerne kan løses. Dette gælder såvel i forbindelse med ansvarsskift i en enkelt lufthavn som i forbindelse med hele den strækning, hvor et stykke bagage transporteres. Status i forbindelse med udvikling af analyseværktøjet er, at Lyngsøe Systems har leveret data-snapshots til AAU. Dette data har dannet grundlag for beregninger og udvikling af logaritmer foretaget hos AAU. Resultaterne heraf er præsenteret for Lyngsøe Systems, som har brugt dette som input i det videre udviklingsarbejde. Selve processen har en iterativ karakter og pågår fortsat. Beskrivelse Fremdrift Etablering af netværk Det er et vigtigt element i projektet at opbygge et netværk bestående af alle relevante interessenter i forbindelse med udvikling af systemet. Det vil sige et netværk af de deltagende lufthavne, flyselskaber, interesseorganisationer, forsikringsbranchen samt IATA. De primære aktører i netværket er lufthavnene, som skal medvirke til at levere data via opstillet måleudstyr og er nødvendige for at kunne følge bagagen i forbindelse med alle ansvarsskift på en flyrejse. Derudover er SAS som operatør på flyvningerne selvsagt en vigtig netværksdeltager. Det er planen at netværket i første omgang etableres med en række danske lufthavne, hvorefter det senere udvides til et nordisk netværk af lufthavne. Det nordiske netværk skal være show-casen for, at projektet kommercielt når ud over den internationale rampe og udvides til Europa og resten af verden. Som beskrevet i det overordnede statusafsnit, har netværket stødt på en væsentlig udfordring i og med at en række mindre danske lufthavne (Rønde, Karup, Tirstrup og Sønderborg Lufthavn) trak sig fra projektet som følge af Cimber Airs konkurs, som var operatør for SAS på en række indenrigsruter. Man måtte derfor tidligere end planlagt skride til næste fase med at inkludere norske og svenske lufthavne, hvilket som nævnt har krævet ekstra ressourcer af projektledelsen. Netværket har måske derfor også koncentreret sig mest om lufthavnene og været mindre aktivt i forhold til at involvere øvrige interessenter. Man har ved enkelte lejligheder forsøgt at samle netværket fysisk, hvilket dog ikke har haft nogen særlig opbakning.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK Beskrivelse Fremdrift Udvikling af afregningssystem Et sidste element i projektet er udviklingen af et afregningssystem, som tager højde for den kvalitet som flyselskab og lufthavn leverer i forbindelse med bagagehåndtering. I dag er afregningsmodellen for en flybillet, at pengetransaktionen går gennem IATA, som administrerer alle flybilletter. Fra købsprisen betales der gebyrer til rejsebureau, lufthavn, flyselskab m.fl. Hensigten er, når systemet er udviklet, at man kan afregne de involverede aktører ikke kun efter rejsens distance, men også i forhold til kvaliteten, som de hver især leverer. Dette skal give et øget incitament til at optimere kvaliteten. På tidspunktet for denne evaluering har man påbegyndt arbejdet med at udarbejde et afregningssystem. Dette vil dog formentlig være en længere proces, som ikke kan afgrænses til projektperioden, idet mange interessenter skal høres og modeller skal testes i markedet som kommercielt grundlag for udrulning af systemet. Konkret er SAS blevet forelagt to investeringsmodeller, som vil blive præsenteret for SAS' CEO i februar. Man forventer, at SAS vil træffe beslutning i marts/april. Derudover oplyser projektledelsen, at man er i dialog med både Turkish Airlines og DELTA Airlines parallelt med SAS-dialogen.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 15 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. Vi har i forbindelse med denne evaluering valgt ikke at udsende et spørgeskema, da de primære respondenter vil være lufthavne, som vil have svært ved at forholde sig til det økonomiske udbytte af projektdeltagelsen. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for "NILTEK" jf. Regionalfondens indikatorer Målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal samarbejder mellem virksomheder A 93 % Nye produkter/processer udviklet/implementeret af virks./inst./org B 73 % Virks./inst./org. der har styrket sine innovationskompetencer 12 7 C 71 % Note A Projektet har p.t. 14 lufthavne involveret. Dertil kommer SAS, IATA og AAU. CPH og AAL er blandt de 14 men er også partnere i projektet. Projektledelsen forventer at have skabt samarbejde med minimum 25 lufthavne ved projektets udgang. Note B Følgende er medregnet: BagQuality Network produkt platformen: 1) analyse, 2) rapporter, 3) målinger, 4) ios app. Derudover: 5) Belt loader reader (RFID måler ved flyside); 6) RFID på bagdrop (måler når passageren afleverer sin bagage); 7) RFID måler i porten ind og ud af sorteringshallen; 8) Track & Trace app i ios App 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 17 store. Herudover er der introduceret processer med at analysere kvalitetsdata og på det grundlag udarbejde forbedringer til arbejdsprocesserne. Note C Heri er medregnet de involverede lufthavne særligt 1) Aalborg, 2) København, 3) Stockholm, 4) Oslo og 5) Aarhus. Dertil kommer de centrale partnere: 6) Lyngsøe og 7) AAU Samlet målopnåelse Den samlede målopnåelse er beregnet som et simpelt gennemsnit af målopnåelsen for de tre indikatorer og bliver således 79 %. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at NILTEK er et relevant projekt i forhold til at udnytte styrkepositionerne hos henholdsvis Aalborg Universitet og en nordjysk virksomhed med et nationalt og globalt markedspotentiale. Der er en række meget forskelligartede interessenter i dette projekt. Som indikeret i afsnittet ovenfor har projektarbejdet en meget høj relevans for såvel Lyngsøe Systems som for Aalborg Universitet (Daisy) og Aalborg Lufthavn. I tråd med Aalborg Lufthavns økonomiske incitament for at udvikle en teknologi, der kan medvirke til at løse problemer med bagagehåndtering har de øvrige lufthavne i netværket på samme måde en interesse i at få udviklet denne teknologi, der vil kunne betyde store årlige besparelser ifm. forsinket eller fejlleveret bagage. Desuden er det i sig selv relevant for lufthavnene at samarbejde om problemerne med bagagehåndtering i stedet for, som hidtil, meget isoleret. Det primære flyselskab i projektet, SAS, har indtil videre haft mere ambivalente interesser i denne teknologi og derfor ikke vist den interesse, som kunne have været en ekstra 'driver' i projektet. Langt tydeligere har været forsikringsbranchens fraværende interesse i projektet. Som beskrevet i projektansøgningen forventede man, at forsikringsselskaberne ville haa) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter Inden for indsatsområdet 'Stærke erhvervssamarbejder, klynger' har Vækstforum Nordjylland i REUS fastsat et ønske om at understøtte den nordjyske IKT-klynge og herunder indsatser, der fokuserer på at koble lokalt forankret viden i virksomhederne med nyeste viden fra akademisk forskning. I dette lys er projektet NILTEK en særdeles relevant satsning, da den kombinerer en erhvervsmæssig styrkeposition hos en større nordjysk virksomhed med en styrkeposition (dataintensive systemer) hos Aalborg Universitet. Synergien mellem disse kompetencer og Aalborg Lufthavn som en velvillig og udviklingsorienteret facilitator af udviklingsarbejdet medvirker i høj grad til at give Nordjylland en førerposition i udviklingen af den konkrete teknologi til analyse af bagagehåndtering og dermed skabe et reelt konkret potentiale for erhvervsudvikling.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK ve et økonomisk incitament til at imødekomme problemerne med bagagehåndtering, men dette har vist sig ikke at være tilfældet, idet man over for projektledelsen har indikeret meget begrænset interesse i projektet. Dette skyldes formentlig, at de har større incitamenter for status quo. Den eneste indholdsmæssige bemærkning, som vi kunne anføre, omhandler netværksaktiviteterne. Trods vanskeligheder i forbindelse med, at visse lufthavne måtte trække sig fra netværket (se afsnit 2.3), er det lykkedes at etablere et netværk af lufthavne og andre centrale aktører som ønsket. Imidlertid er det vores indtryk, at netværket reelt kun består af bilaterale kontakter mellem projektledelsen og de enkelte netværksdeltagere. Man har således ikke som en del af projektet etableret et reelt netværk, hvor deltagerne mødes og videndeler og diskuterer perspektiverne i projektet. Dette er efter vores opfattelse vigtigt dels fordi lufthavnene deler en rækc) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Trods sin indholdsmæssigt forholdsvist avancerede karakter, har NILTEK fra et projektperspektiv et enkelt rationale og en simpel vækst- og forandringsmodel baseret på fire hovedaktiviteter, som hver isæt skal føre til et konkret resultat. Der er således i projektet nogle entydige og fornuftige pejlemærker i forhold til at skabe resultaterne: et målesystem, et analyseværktøj, et netværk samt et afregningsredskab. Samtidig er der en logisk og klar sammenhæng mellem projektets hovedaktiviteter, da de er hinandens forudsætninger, logisk og kronologisk. Forandringsmodellen i projektet er dog tydeligvis baseret på, at der skal være et kommercielt udbytte for teknologileverandøren (arbejdspladser, eksportpotentiale) og til dels for universitetet via styrket datagrundlag for viden generering. Det eneste modellen kunne mangle var en lidt tydeligere formulering af den værdi, som projektet skal skabe for Aalborg Lufthavn (eventuelt i økonomiske termer). Aalborg Lufthavns engagement i projektet er dog stort og lufthavnen tænker tydeligvis i langsigtede gevinster ved projektdeltagelsen, så dette er ikke et væsentligt problem. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en meget høj relevans af projektets aktiviteter med mulighed for mindre justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i NILTEKs arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Vores grundlag for at vurdere kvaliteten af NILTEKs aktivitetspalette beror på interviews med Lyngsøe Systems, Aalborg Lufthavn, Aalborg Universitet og SAS. Indholdsmæssigt og fagligt har de hidtil gennemførte aktiviteter ifølge de involverede været af høj kvalitet og skrider frem som planlagt. Da projektets aktiviteter er af meget teknisk karakter og der ikke er øvrige deltagende nordjyske virksomheder end projektets kernepartnere, beror denne kvalitetsvurdering i høj grad på vores vurdering af projektledelsen.

19 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 19 ke praktiske udfordringer og kunne have gavn af et indblik i, hvad andre lufthavne ser af perspektiver i systemet; dels fordi hele netværket efter projektets afslutning skal fungere som en samlet showcase vis-a-vis potentielle internationale kunder. Organisering Kommunikation NILTEK-projektet er formelt placeret hos Aalborg Lufthavn, der dog har engageret projektets teknologileverandør, Lyngsøe Systems, til også at varetage projektledelsen. Lyngsøe koordinerer projektets aktiviteter tæt med såvel Aalborg Lufthavn som med Daisy ved Aalborg Universitet. Der eksisterer formelt en styregruppe for projektet, der dog aldrig har været samlet, hvilket betyder at den overordnede og langsigtede projektplanlægning hviler hos Lyngsøe. Dette er meget naturligt, eftersom projektet indgår i en langsigtet strategisk satsning for Lyngsøes vedkommende. Dog har der foreløbigt i projektperioden været 2-3 møder med et mere overordnet projektfokus afholdt ved AAU. I stedet er der et tæt samarbejde på det mere operationelle plan, hvor programmører fra Lyngsøe jævnligt mødes med relevante samarbejdspartnere fra Dais/AAU. Denne model har både styrker og svagheder. Lyngsøe, AAU og Aalborg Lufthavn har haft succes med det operationelle, problemorienterede samarbejde til gavn for udviklingsarbejdet. På et mere overordnet plan kunne der dog have været en bedre forventningsafstemning og fælles dialog om projektets delmål og milepæle. Den interne kommunikation i NILTEK er efter vores vurdering velfungerende. Den løbende kommunikation mellem Lyngsøe Systems, Aalborg Lufthavn og AAU fungerer glimrende og det er lykkedes at skabe en problemorienteret dialog, hvor man ad hoc kontakter hinanden for at håndtere udfordringer og sikre og dokumentere en løbende udvikling af systemet. Projektet savner dog muligvis en mere regelmæssig dialog på et overordnet styregruppe-plan med henblik på langsigtet planlægning og indbyrdes forventningsafstemning. I forhold til den eksterne kommunikation er det vores vurdering, at kommunikationen med SAS og de øvrige lufthavne fungerer godt. Projektledelsen er her udadvendt og opsøgende i forhold til at skaffe interessenter. Det er imidlertid begrænset, hvor meget man på nuværende tidspunkt har forsøgt at promovere NILTEKs koncept og teknologi i medierne. Det har således hidtil ikke været en ambition i projektet at drive en efterspørgsel efter løsningen på forbruger-/passagersiden, men alene i forhold til flyselskaberne og lufthavnene. Den nye mobil-app, som er under udvikling, kunne eventuelt bruges som løftestang for mere medieeksponering, hvis dette er et ønske hos projektledelsen Forankring Som udgangspunkt er projektet sikret en sund forankring via det tætte samarbejde mellem Lyngsøe Systems, Aalborg Lufthavn og Aalborg Universitet. Dette samarbejde har eksisteret forud for projektet og vil uden tvivl fortsætte efter projektet. Derudover har Lyngsøe og Aalborg Lufthavn så store økonomiske interesser i projektet, at de der hverken savnes institutionel eller finansiel forankring af de fortsatte aktiviteter omkring teknologiudvikling og fastlæggelse af forretningsmodel. Dog har man endnu ikke fået fastlagt en endelig forretningsmodel. De tre muligheder, som projektledelsen p.t. overvejer/afsøger mulighederne for, er:

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 1 Lufthavn køber løsning og lejer ud til flyselskab og handler. Denne model testes p.t. med Københavns lufthavn. 2 IATA opkræver 0,4-0,8 euro per bagage, som indgår i en bagage kvalitetsfond. Fonden finansierer systemet og de enkelte lufthavne og flyselskaber straffes/tilgodeses afhængig af kvalitet og dem der vil forbedre sig kan søge om midler fra fonden. Denne model diskuteres med lufthavne og IATA. 3 Luftfartsselskab køber system og pålægger sine handlere at bruge systemet samt anvender det også selv til passager services (denne testes pt med SAS). Modellen er primært baseret på licenser som Lyngsøe anvender til at vedligeholde infrastruktur og løbende udvide funktionalitet. Beslutning om den endelige model foretages på markedsvilkår det vil sige, at det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken model, der bedst kan overleve kommercielt i et marked. Det er Lyngsøe Systems der driver dette arbejde. Dette er det afgørende for skabelsen af arbejdspladserne i den sidste ende og på lang sigt. Yderområdehensyn Eftersom langt hovedparten af den økonomiske effekt (herunder nye jobs) vil ligge hos virksomheden Lyngsøe Systems i Aars, har projektet selvsagt en stor yderområdeeffekt. Se nærmere herom i rapportens effektafsnit. Af samme grund arbejdes der ikke eksplicit med at tilgodese yderområdehensynet yderligere. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3,5, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. oktober 2010 til 31. december På evalueringstidspunktet (17. december 2013) er 39 af projektets 51 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 76 %. På baggrund af en målopnåelse på 79 % og et tidsforbrug på 71 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket er en god målopnåelse i forhold til den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 21 Projektets samlede budget er på cirka 35,3 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 18,6 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 53 %. På baggrund af en målopnåelse på 79 % og et budgetforbrug på 53 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. Det kan tilføjes ift. budgetforbruget, at der er anvendt færre midler end forventet på indkøb af teknisk udstyr. Disse midler er i stedet anvendt på øget ressourceforbrug i forhold til aktiviteter knyttet til at sikre et netværk af deltagende lufthavne. Dermed forventer projektledelsen at udnytte den samlede budgetramme. Dog har projektet en budgetmæssig udfordring i forhold til medfinansiering (se anbefaling 4 i afsnit 4.2).

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 3.6 Effektfremskrivning Nedenfor opsummeres projektledelsens samt SAS bud på de forventede effekter af deltagelse i projektet. Oplysningerne er indhentet via interviews med Lyngsøe Systems, AAU, Aalborg Lufthavn og SAS. På kort sigt er projektets effektskabelse i form af nye jobs og omsætningsstigning primært koncentreret til Lyngsøe Systems. Lyngsøe Systems er selve leverandøren af den grundlæggende teknologi i projektet og det er i udviklingen af Lyngsøe Systems teknologi, at markedspotentialet ligger nationalt og internationalt. Omfanget, timingen og formen af det økonomiske udbytte, som projektet vil give Lyngsøe Systems afhænger dog af valget af forretningsmodel, som endnu ikke er fastlagt. Virksomheden anser selv de målsatte 50 nye arbejdspladser for realistisk i denne sammenhæng. Skulle det nye analysesystem for bagagehåndtering vise sig at blive efterspurgt internationalt, kan effekten selvsagt være endnu større. Dertil kommer de eventuelle afledte effekter i Lyngsøe Systems værdikæder. Får Lyngsøe Systems succes med bagageregistreringssystemet vil det også resultere i økonomisk gevinst, herunder arbejdspladser, i de deltagende lufthavne og flyselskaber. SAS forventer således, at hvis det nye system bliver en succes i Københavns Lufthavn, vil det betyde en markant omkostningsreduktion for flyselskabet og dermed en afledt økonomisk gevinst. Eventuelle nyansættelser i den forbindelse vil dog formentlig primært være i lufthavne, der er større end Aalborg Lufthavn. Det helt store effekt- og markedspotentiale ligger dog udbredelsen af systemet internationalt. I denne forbindelse oplyser projektledelsen, at man er i dialog med forskellige udenlandske flyselskaber, herunder Norwegian, Turkish Airlines og amerikanske DELTA Airlines. Lyngsøe bemærker over for os, at man forventer, at tidshorisonten for et kommercielt udbytte senest vil indtræde i andet halvår af Aalborg Universitets deltagelse i projektet har primært været i forbindelse med behandling og analyse af det indkomne data. Dette har ifølge Universitet en klar positiv effekt på mulighederne for at koble viden med konkret kommerciel udvikling og understøtter Universitetets forskere. Det er dog usandsynligt, at AAU's medvirken i projektet vil være medvirkende til at skabe 5 nye stillinger ved universitetet som beskrevet i ansøgningen.

23 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 23 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Samarbejdet med AAU er usystematisk Manglende forventningsafstemning med AAU Lyngsøe Systems mangler en forretningsmodel Manglende fokus på den rejsende Netværksaktiviteterne bidrager ikke til projektets udvikling Eksterne barrierer Projektets succes afhænger i nogen grad af SAS fortsatte interesse i projektet

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Bedre overordnet koordination Anbefaling 2: Øget fokus på passagererne I forbindelse med interviewene gav både Lyngsøe Systems og AAU udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet mellem de to projektpartnere, særligt er det velfungerende i det daglige på operationelt niveau. De to partnere har tidligere arbejdet sammen i andre projekter (Daisy Innovation), hvor det dog har været AAU, der har varetaget projektledelsen. Ombytningen af roller har dog været noget, man skulle forholde sig til. Som i mange andre udviklingsprojekter, hvor en virksomhed samarbejder med universitetet, er det en kunst at kombinere virksomhedens kommercielle interesser med universitetets forskningsmæssige interesser. Projektledelsen har således givet udtryk for, at man muligvis ikke i tilstrækkelig grad har forventningsafstemt i forhold til roller, interesser og selve processen. På visse punkter har koordinationen mellem disse centrale aktører ikke været tilstrækkelig god. Vi ser dette i lyset af, at man ikke systematisk har samlet styregruppen regelmæssigt til at fastlægge samarbejdet og de overordnede, fælles milepæle og delmål for projektet. Med cirka et år tilbage af projektet mener vi ikke, at dette er for sent. Tværtimod er det væsentligt forud for den kommende offentlige eksponering af projektets resultater kommercialisering, at der er fælles forståelse på højeste niveau mellem de væsentligste partnere i projektet, herunder Lyngsøe Systems og AAU. Projektet har indtil videre haft fokus på at få udviklet teknologien og få etableret et netværkssamarbejde med lufthavnene og SAS. Det er vores indtryk, at passagererne repræsenteret ved Forbrugerstyrelsen i mindre grad er fokus i projektets kommercielle udmøntning. Teknologien vil naturligvis have positive implikationer for såvel lufthavne og flyselskaber som passagererne selv, der jo i sidste ende er 'ofrene' for utilstrækkelig kvalitet i bagagehåndteringen. Dette har man i projektet i et vidst omfang været opmærksomme på og er således i gang med udviklingen af en mobil app. App'en skal gøre det muligt for den enkelte passager at spore hans/hendes bagage og dermed kunne se, hvor langt den er og i tilfælde af fejlhåndtering hvor den befinder sig. Derudover samarbejder man med SAS om et 'permanent tag', som SAS vil udlevere til 8 mio. Euro Bonus-kunder. Vi mener dog, at det passagerorienterede perspektiv kunne eksponeres yderligere og medvirke til at skabe en efterspørgsel, der kunne gøre teknikken endnu mere interessant for nye lufthavne og luftfartsselskaber. Vi opfordrer derfor til, at man i højere grad forsøger at komme i landsdækkende medier med løsningen med henblik på at ska-

25 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK 25 be interesse i den brede befolkning, hvilket også kunne have en afledt positiv effekt på incitamentet for netværksdeltagerne til at deltage i fysiske netværksmøder. 2 Anbefaling 3: Få struktureret netværksaktiviteterne Projektets netværksaktiviteter foregår i dag ad hoc og har karakter af bilaterale møder i stedet for, at hele netværket mødes og videndeler. På den måde udnyttes potentialet i netværket ikke. Der er ellers et stort potentiale i at få alle aktørerne integreret i netværket, hvorved forankringen og engagementet hos disse aktører også øges. Vi anbefaler derfor, at netværksaktiviteterne struktureres således at netværkets formål klart defineres. Vi vil desuden anbefale at projektledelsen forsøger at samle så mange netværksdeltagere som muligt til et fælles møde, hvor man har mulighed for at orientere samlet om status, mulighed for videndeling og at modtage input fra netværksdeltagerne om deres syn på teknologiens fremtid. 2 En mediesøgning om løsningen fire år tilbage giver meget få hits i forhold til artikler om projektet eller teknologiløsningen.

26 26 MIDTVEJSEVALUERING AF NILTEK Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug