ZEROBYG MAJ 2015 REGION SYDDANMARK SLUTEVALUERING REGIONENS JOURNALNUMMER: 11/ Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 REGION SYDDANMARK ZEROBYG SLUTEVALUERING REGIONENS JOURNALNUMMER: 11/24561 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 5 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MOBR KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 3 INDHOLD 1 Resumé: ZERObyg 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 3 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Læringspunkter 9

4

5 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 1 1 Resumé: ZERObyg Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse Projektet har siden midtvejsevalueringen styrket indsatsen for at rekruttere deltagervirksomheder, men har også i anden halvdel af projektperioden oplevet udfordringer på dette punkt. Dette afspejler, at de potentielle deltagervirksomheder i mange tilfælde har svært ved at se relevansen af at deltage. Dertil kommer, at projektets aktiviteter ikke i tilfredsstillende omfang understøtter det langsigtede mål om at øge eksportandelen for de virksomheder, der leverer energieffektiviseringsløsninger. Projektet har som udgangspunkt været organiseret hensigtsmæssigt. Dog ville det have styrket projektet, hvis styregruppen havde spillet en mere aktiv rolle for at øge aktiviteternes relevans ift. målsætningerne og styrke samarbejdet imellem de tre erhvervsskoler. Projektet har siden midtvejsevalueringen styrket de aktiviteter, der skal videreføre den viden og de erfaringer, projektet har gjort. Resultatskabelse Resultatopnåelse 50% Budgetforbrug 69% Tidsforbrug 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektets rekrutting af deltagervirksomheder er styrket væsentligt siden midtvejsevalueringen, omend projektet mod periodens afslutning fortsat er et stykke fra det opstillede mål. Således er der kun rekrutteret ganske få deltagervirksomheder fra erhvervsskolerne i Svendborg og Esbjerg. I projektets egen opgørelse antages 25 private virksomheder at have tilegnet sig nye kompetencer, omend kun 4 respondenter (67 %) angiver dette i 'nogen' eller i 'høj grad' i deres svar på det udsendte spørgeskema. Effektskabelse Projektets effektskabelse begrænser sig til enkeltstående installatører, der i et vist omfang har opnået en effekt i kraft af deres deltagelse i projektet. Således har kun to af disse i spørgeskemaundersøgelsen indikeret, at de har opnået en effekt. Målet om at øge eksportandelen teknologileverandørerne kan ikke forventes at nås som følge af projektet.

6 2 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Region Syddanmark ønsker at styrke væksten inden for bæredygtig energi og grøn omstilling, da disse forventes at have et stor internationalt potentiale. I denne sammenhæng er energirenoveringer særligt relevante, fordi offentlige og private kunder (benævnes herefter "slutbrugeren") ofte investerer i enkeltstående energieffektiviseringsløsninger og kun sjældent i systemløsninger, der udarbejdes på tværs af fagområder. Dermed udnyttes renoveringens potentiale for at skabe energieffektive løsninger kun sjældent til fulde. Det forventes, at en udbredelse af energieffektive systemløsninger på kort sigt vil skabe vækst hos de SMV'er, der installerer løsningerne (benævnes herefter "installatørerne"). På længere sigt forventes det at betyde, at de syddanske virksomheder, der leverer løsningerne til installatørerne (benævnes herefter "teknologileverandørerne"), vil kunne opnå så stærkt et afsæt i hjemmemarkedet, at de vil kunne udnytte dette til at opnå en konkurrencefordel på eksportmarkedet. Projektet er igangsat i forlængelse af projektet Project Zero, der sigter mod at modne efterspørgslen efter energieffektive systemløsninger hos slutbrugerne. De to projekter har således samme overordnede målsætninger, men er rettet mod to forskellige typer aktører. Formål Potentialet for at udbrede anvendelsen af energieffektive systemløsninger forventes at kunne indfries ved at udvikle kompetencer hos de medarbejdere, der er ansat hos installatørerne. Medarbejderne antages at være afgørende i denne proces, idet de rådgiver slutbrugerne om de konkrete løsninger. Projektets formål er derfor at tilføre medarbejderne kompetencer, der dels sætter dem i stand til at rådgive slutbrugerne om energieffektive systemløsninger, og dels installere de konkrete løsninger hos slutbrugerne. Dette har projektet gjort ved at gennemføre en række undervisningsforløb for installatørernes medarbejdere, hvor det etablerede ZERObyg Akademi har været omdrejningspunkt. På akademiet har deltagerne haft mulighed for at gøre sig praktiske erfaringer med energieffektiviseringsløsninger, der har været stillet til rådighed af teknologileverandørerne. Derudover er det projektets formål at forankre projektets resultater i de tre involverede erhvervsskolers uddannelser.

7 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 3 Projektoplysninger for ZERObyg Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde: Energi energieffektivisering Ansøger: EUC Syd Regionens sagsbehandler: Helle Knudsen Budget: DKK 10,5 mio. DKK heraf 5,2 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. juli juni Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Etablering af ZERObyg Akademi Kompetenceudvikling af medarbejdere hos installations-virksomheder Udvikling og afprøvning af nye eller eksisterende teknologier Ph.d. Forankring i eksisterende uddannelser Opkvalificering af medarbejdere blandt installatører Øget brug af systemløsninger frem for enkeltløsninger Nye eller videreudviklede energieffektive produkter Forbedret konkurrenceevne blandt virksomheder inden for forretningsområdet Øget omsætning blandt installatører Øget eksportandel af energieffektive teknologier blandt teknologileverandører 3 Overordnet status Projektet blev fra starten forsinket, idet det først modtog tilsagn om bevilling 1. juli For at kompensere for dette, er projektperioden forlænget to gange. Derudover har projektet, særligt i den første halvdel af projektperioden, haft vanskeligt ved rekruttere installatører til at deltage i projektets aktiviteter. Projektets egne erfaringer er, at dette i høj grad skyldes, at de potentielle del-

8 4 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG tagervirksomheder er under pres fra den økonomiske krise, og derfor ikke prioriterer at deltage i projektet. Derudover har det været vanskeligt for de potentielle deltagervirksomheder at se, hvilke kommercielle muligheder deres deltagelse vil medførere. Det har endvidere været en udfordring for projektet, at samarbejdet imellem projektpartnerne har været udfordret, hvilket har været en væsentlig barrierer for, at projektet har kunne skabe resultater uden for Sønderborgområdet.

9 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 5 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektets primære udfordringer skal findes i sammenhængen imellem projektets aktiviteter og mål. På kort sigt har projektet ønsket at øge markedsandelen for energieffektive systemløsninger for installatørerne i Syddanmark. Særligt i den første halvdel af projektperioden har det været særdeles vanskeligt at rekruttere deltagervirksomheder til projektets opkvalificeringskurser. Dette skyldes, at de potentielle deltagervirksomheder ikke har oplevet efterspørgsel efter denne type løsninger, og derfor har de haft svært ved at se relevansen i at deltage. Endvidere er det blandt de potentielle deltagervirksomheder almindeligt, at efteruddannelse sker med afsæt i konkrete opgaver og typisk i samarbejde med leverandøren af den aktuelle løsning. Det ville derfor have styrket projektet, hvis opkvalificeringskurserne i højere grad var gennemført isamarbejde med leverandørerne. Selvom det er en god logisk sammenhæng mellem projektets aktiviteter og målsætninger, bygger den på en mangelfuld viden om en meget kritisk forudsætning i projektet: installatørernes ønske om den udbudte opkvalificering. Derudover er det vores vurdering, at det langsigtede effektmål om at øge eksportandelen hos teknologileverandørerne er så indirekte, at der er tale om en svag sammenhæng mellem projektets aktiviteter og dette mål. I forlængelse heraf er det projektets egen erfaring, at der ikke på baggrund af de

10 6 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG gennemførte aktiviteter har været mulighed at skabe effekt på dette parameter. Organisering & projektledelse Projektet har været organiseret med EUC Syd som projektholder i partnerskab med erhvervsskolerne i Svendborg og Esbjerg. Derudover har CLEAN indgået som partner i projektet. Det er vores vurdering, at projektets organisering som udgangspunkt har været hensigtsmæssig og har understøttet, at projektet har kunnet mobilisere en række relevante kompetencer til virksomhedernes fordel. I praksis har der dog været en række udfordringer for samarbejdet i projektet, hvilket omfatter, at erhvervsskolerne i Svendborg og Esbjerg har haft vanskeligt ved at løfte deres del af projektet. Projektledelsen har i løbet af projektperioden forsøgt at adressere projektets udfordringer ved blandt andet at justere formen på uddannelsesforløbene og ved at øge indsatsen for at rekruttere virksomheder blandt andet ved at ansætte en medarbejder med kompetencer inden for dette felt. Dette har dog ikke ændret på projektets grundlæggende udfordring: at overbevise installatørerne om rationalet i gennem opkvalificering at stimulere efterspørgsel efter systemløsninger. Det ville have styrket projektet, hvis man tidligere i projektet havde forholdt sig til denne grundlæggende udfordring og sikret styrket samarbejde mellem de tre erhvervsskoler. I denne forbindelse kunne projektets styregruppe med fordel have spillet en mere aktiv rolle. Det ville endvidere have styrket projektets organisering havde omfattet teknologileverandørerne, således at det havde været muligt at gennemfører opkvalificeringskurser i samarbejde med disse virksomheder. Derudover er vækst i teknologileverandørenes eksportandel et af projektets centrale effektmål, og en tættere inddragelse af disse virksomheder i projektets organisering ville styrke projektets muligheder for at adressere dette mål. Kvalitet i aktiviteter Kvaliteten i projektets aktiviteter har gennemgående været tilfredsstillende. Projektet har formået at bringe en række relevante kompetencer i spil for de virksomheder, der har deltaget. Dette betyder, at deltagervirksomhederne som følge af deres deltage i projektet fremadrettet har bedre forudsætninger for at foreslå energieffektive systemløsninger til slutbrugerne. Særligt ZERObyg Akademiet, der er etableret på EUC Syd har fungeret godt. På Akademiet har deltagerne haft mulighed for at tilegne sig praksiserfaringer med de energieffektive systemløsninger. Den praktiske tilgang til at lære nye løsninger passer godt til målgruppen, og det har været muligt at skabe et godt læringsmiljø på akademiet. Forankring og bæredygtighed På grund af installatørernes begrænsede interesse for at deltage i projektet er det som udgangspunkt vanskeligt for projektet at forankre sine resultater hos virksomhederne. De konkrete kompetencer installatørerne har kunne tilegne sige via projektet er derfor kun forankret i et relativt lille antal virksomheder.

11 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 7 Projektet har dog siden midtvejsevalueringen igangsat en række andre tiltag, der skal sikre, at projektet kan skabe værdi fremadrettet. Først og fremmest har projektet været rammen om en Ph.d., der har haft til formål at afdække virksomhedernes behov for kompetencer og efteruddannelse. Til trods for, at det ikke har været muligt for projektet at bringe denne viden i spil i løbet af projektperioden, kan resultaterne af arbejdet forventes at give et langt bedre afsæt for lignende aktiviteter fremadrettet. Derudover videreføres ZERObyg Akademi på EUC Syd, imens temaet "bæredygtighed" integreres som en obligatorisk del af grundforløbene på EUC Syd, som udløber af projektet. Det forventes endvidere, at dette også bliver en obligatorisk del af skolens hovedforløb fra Der med er der basis for at projektets resultater fremadrettet kan skabe værdi hos installatører, der ikke har deltaget i projektet, via fremtidige medarbejdere. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 50% Budgetforbrug 69% Tidsforbrug 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse Projektet har i anden halvdel af projektperioden styrket indsatsen for at rekruttere deltagere til projektet. Dette har resulteret i en stigning fra cirka 96 deltagere ved midtvejsevalueringen til en aktuel status på 634. Målet er i løbet af projektperioden nedjusteret fra 1120 deltagere til 924, hvormed projektet når 69 % af dette mål. Projektets egen opgørelse af deltagere, der som følge af projektet har tilegnet sig nye kompetencer, er 32, hvoraf 25 er private virksomheder. Opgørelsen bygger på en antagelse om, at virksomhedernes tilkendegivelse af at være tilfredse med deltagelse i projektet kan ses som udtryk for, at deltagerne har tilegnet sig kompetencer, der styrker deres muligheder for at udvikle nye produkter eller arbejdsgange. Det er dog vores vurdering, at denne opgørelsesmetode er for optimistisk og derfor ikke afspejler den reelle resultatopnåelse, der ifølge det udsendte spørgeskema, forekommer at være mere beskeden. Således indikerer kun fire af spørgeskemaets respondenter, at de har tilegnet sig disse kompetencer. Dertil må det antages, at en mindre del af de virksomheder, der ikke har svaret på spørgeskemaet også har opnået disse kompetencer, hvilket nok nærmere bringer projektet på en estimeret resultatopnåelse på omkring 30 % ift. dette resultatmål.

12 8 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG Resultatmål Antal deltagere, der har deltaget i efteruddannelsesforløb Antal private virksomheder med nye kompetencer som følge af projektet Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % % %* * Opgørelsen er baseret på det udsendte spørgeskema og bygger på antagelsen om at en mindre del af de virksomheder som ikke har svaret på spørgeskemaet også har tilegnet sig kompetencer, som følge af projektet. Aktiviteter og milepæle På baggrund af den øgede rekruttering har det været muligt at gennemføre et tilsvarende antal opkvalificeringsforløb for projektdeltagerne. Således opnår EUC Syd de opstillede milepæle, mens Esbjerg Erhvervsskole når væsentlig del af sine målsætninger ved også at gennemføre aktiviteter for offentlige aktører, imens Svendborg Erhvervsskole ikke når de opstillede milepæle. Succeshistorie Projektets konkrete eksempel på virksomheders udbytte Energieffektivisering i Aabenraa Kommune Projektet fremhæver som en af projektets succeshistorier, at Aabenraa Kommune har deltaget i projektet med 40 pedeller og servicemedarbejdere som. Medarbejderne har via deres deltagelse i kurset fået tilført ny viden, der har sat dem i stand til at gennemføre mindre energibesparende tiltag i forbindelse med deres arbejde. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 10,5 mio. kr. 7,2 mio. kr. 69 % Tidsforbrug 36 mdr. 34 mdr. 94 % Underforbruget skyldes, at projektet ikke har gennemført det forventede antal opkvalificeringskurser og har derfor har haft mindre forbrug en forventet. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til projektets deltagere. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 37 projektdeltagere, hvoraf 7 virksomheder, 2 offentlige organisationer og 1 almen boligorganisation har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 27 %. I alt har 7 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Af de 7 virksomheder er det dog kun 4 virksomheder, der har afgivet reelle svar på spørgeskemaet (Eks. Én virksomheder har skrevet "1" i samtlige af spørgeskemaets svarfelter og

13 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 9 er derfor sorteret fra). Af disse vurderer 2, at de har opnået et positivt udbytte af at deltaget i projektet. Den lave svarprocent og de få positive tilbagemeldinger fra virksomheder tolker vi som et udtryk for et beskedent engagement i projektet, hvilket indgår i vores vurdering af effektskabelsen. Effekter på kort sigt Effekter på langt sigt Effekt i yderområder En enkelt af de virksomheder, der har svaret på det udsendte spørgeskema, svarer, at man allerede i høj grad har opnået en positiv effekt af deltagelsen i projektet. Det er derfor vores vurdering, at enkelte virksomheder, på baggrund af deres deltagelse i projektet, har kunnet opnå en effekt, i form af øget omsætning. Dog oplever hovedparten af virksomhederne, at manglende efterspørgsel efter energieffektive systemløsninger hos slutbrugerne er en barriere for at bringe de nye kompetencer i spil, og har derfor ikke oplevet, at deres forudsætninger for vækst er styrket som følge af deres deltagele i projektet. Målet om at øge eksportandelen hos de virksomheder, der leverer energieffektive løsninger, er ikke nået inden for projektperioden, og det er ikke over for evaluator sandsynliggjort, at denne effekt vil opstå efter projektperiodens afslutning. Opnåelsen af dette mål fordrer som udgangspunkt, at der kan skabes en markant stigning i omsætningen hos de SMV'er, der installerer de energieffektive systemløsninger. Men da dette ikke er tilfældet, er det vores vurdering, at der ikke er skabt effekt på dette paramenter. Der har ikke været et eksplicit yderområdefokus, men projektet har arbejdet for at rekruttere virksomheder fra både Svendborg og Tønder. Det er lykkedes at rekruttere virksomheder fra Tønder, omend der er rekrutteret flest virksomheder i og omkring Sønderborg. Projektets effekt har således geografisk været skævt fordelt. 5 Læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste læringspunkter, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Læringspunkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Opkvalificering i samarbejde med teknologileverandører En af projektets styrker har været ZERObyg Akademi, hvor deltagerne har kunnet tilegne sig praktiske erfaringer med de energieffektive systemløsninger. Succesen med denne aktivitet skyldes i høj grad, at projektets har fået teknologileverandører til at stille produkter til rådighed for Akademiet. Således præsenteres deltagerne for produkter, og kan lære at arbejde med dem i praksis. Store teknologileverandører udbyder i mange tilfælde opkvalificeringskurser, for at promovere egne produkter, hvilket installatørerne i stor udstrækning benytter sig af. Det giver derfor ikke mening, at projektet skal konkurrere med disse kurser, idet installatørernes behov allerede opfyldes af leverandørerne. I stedet bør projektet fokusere på at finde meningsfulde snitfla-

14 10 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG der til de eksisterende kurser og fokusere på at supplere disse kurser. Dette er oplagt at gøre ved at indgå samarbejde med en eller flere leverandører og supplere de eksisterende kurser med eksempelvis en eller to undervisningsdage med kompetencer, der adresserer projektets målsætninger, men ikke i forvejen indgår i de eksisterende kurser. Derudover ville det være oplagt, hvis projektet gennemføre aktiviteter, der var direkte rette mod teknologileverandørerne. Dette kunne eksempelvis være facilitering af samarbejdsfora, hvor virksomheder har mulighed for at etablere tværgående samarbejdsrelationer, så virksomhederne eksempelvis kunne eksporterer færdige systemløsninger, hvor virksomhedernes produkter var integreret i en samlet løsning til slutbrugeren. Læringspunkt 2: For meget fokus på klima og miljø og for lidt fokus på den gode forretning Læringspunkt 3: Tæt kobling til politiske målsætninger Det er afgørende, at projekter af denne type fokuserer på de forretningsmuligheder, der opstår som følge af deltagelse i projektet. Projekternes overordnede målsætninger om at fremme grøn omstilling opleves i mange tilfælde som irrelevant for installatørerne og motiverer dem derfor ikke i sig selv til at deltage i projektet. For at rekruttere installatører er det derfor afgørende, at deltagelsen i projektet kobles til en forretningsmodel med tydelige kommercielle muligheder. Det bør på den måde være projektets opgave at synliggøre over for virksomhederne, hvordan udvikling af kompetencer til grøn omstilling kan biddrage til at skabe nye forretningsmuligheder. Derved bliver det muligt at bruge installatørerne til at øge efterspørgslen efter energieffektive systemløsninger, i det omfang de selv opnår en fordel ved at udfylde denne funktion. Projektets største effekt er tilsyneladende skabt i og omkring Sønderborg. En del af forklaringen herpå er formentlig, at projektledelsen og ZERObyg Akademi har været forankret på EUC Syd i Sønderborg. Dertil kommer, at EUC Syd har kunnet mobilisere den nødvendige organisatoriske kapacitet herunder ledelsesmæssige prioritering til at drive projektet og integrere dets aktiviteter i skolens øvrige aktiviteter. En anden væsentlig forklaring på, at det i højere grad er lykkedes at gennemføre aktiviteter i Sønderborg, er, at grøn omstilling og bæredygtighed står højt på den kommunalpolitiske dagsorden. Således sender kommunen et klart signal til virksomhederne om, at kommunen selv har strategisk fokus på grøn omstilling og ønsker at understøtte denne udvikling hos virksomhederne. Det er selvsagt ikke sandsynligt, at et socialfondsprojekt kan påvirke den kommunalpolitiske dagsorden, men læringspunktet illustrerer, at potentialet for projektets effekt øges, når der skabes sammenhæng mellem projektets mål og de strategiske mål, der står højt på den politiske dagsorden. Læringspunkt 4: Relevante snitflader til andre projekter Projektet har haft en væsentlig snitfalde til Project Zero, hvis mål har været at øge efterspørgslen efter energieffektive systemløsninger hos slutbrugeren. Samspillet imellem de to projekter har understøttet, at energieffektive systemløsning er blevet promoveret over for både installatører og slutbrugere, hvilket adresserer den samme overordnede målsætning; at øge anvendelsen af disse løsninger. En væsentlig læring er således, at samspillet imellem to

15 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 11 projektere, der adressere samme overordnet målsætning, kan øge effektskabelsen for begge projekter. Læringspunk 5: Aktiviteterne bør rettes mod én faggruppe For at nå sine rekrutteringsmål har projektet fokuseret bredt på de faggrupper, der typisk er involveret i energirenoveringer, herunder tømrere, murere, elektrikere, VVS-virksomheder og entreprenører. Det er dog projektets erfaring, at ikke alle faggrupper er lige oplagte til at være tovholder på en systemløsning, der er baseret på et samspil imellem flere faggrupper. Det ville således have styrket projektet, hvis der i højere grad var fokuseret på virksomheder, der i forvejen er tovholder på dialogen med slutbrugeren og samtidig kan skabe overblik over hvad de andre faggrupper kan leverer.

16 12 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Nye varer og tjenesteydelsers andel i den samlede omsætning 5-20 % n/a 5-20 % Delvist urealistisk Andel nye virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative Urealistisk Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller bedre løsning af eksisterende opgaver % n/a Ikke opgjort Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet

17 SLUTEVALUERING AF ZEROBYG 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er en helhedsvurdering baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). Som udgangspunkt vil den overordnede score for projektet være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]