ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRK- SÆTTERE I NORDJYLLAND

Transkript

1 MARTS 2014 REGION NORDJYLLAND ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRK- SÆTTERE I NORDJYLLAND MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MARTS 2014 REGION NORDJYLLAND ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRK- SÆTTERE I NORDJYLLAND MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 33% Tidsforbrug (% af periode) 49% Målopnåelse (per d.d.) 59% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO, NVBE, THDT KONTROLLERET MAWL, HWJO GODKENDT NVBE, JDCR

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 21 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 23

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Etableringsordning for Vækst- og vidensiværksættere i Nordjylland er et pilotprojekt, der skal arbejde med at nedbringe dimittendledigheden og samtidig skabe flere vækstiværksættere. Projektet har grundlæggende et dobbelt fokus, dels på dimittender fra regionens videregående uddannelsesinstitutioner og dels på ledige, der har en perspektivrig idé og som vurderes at besidde potentialet til at blive vækstiværksættere. Projektet reducerer risikoen ved at tage springet som vækstiværksætter, idet deltageren i trygge rammer kan få hjælp til at kvalificere opstarten. Derved gøres det mere attraktivt for de nordjyske iværksættere at føre deres idé ud i livet. 1. Fremdrift 2. Organisation 3. Effektvurdering Etableringsordningen er på evalueringstidspunktet 11 måneder henne i en bevillingsperiode på 22½ måneder. Fremdriften går planmæssigt i forhold til projektets fem faser. Disse faser bliver løbende tilpasset på baggrund af deltagernes tilbagemeldinger. Der er afsluttet to hold undervisning, og deltagerne arbejder nu med deres projekter med støtte fra hver deres etableringsguide. Der er på evalueringstidspunktet blevet etableret tre virksomheder som følge af projektet. Projektet ledes af Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet, og projektledelsen fungerer i det daglige rigtig godt. Der forekommer at være en god arbejdsdeling mellem Væksthuset og Aalborg Universitet. Til at godkende deltagere såvel i screeningsfasen som undervejs i forløbet benytter projektledelsen sig af en kernegruppe. Denne kernegruppe er forskellig fra gang til gang, hvilket giver en god dynamik og mulighed for en lidt forskellig vurderingspraksis. I forhold til den grundlæggende vækst- og forandringsmodel for projektets arbejde er det vores vurdering, at projektet har tilrettelagt relevante og gode aktiviteter i forhold til at nå de ønskede effekter om flere vækstiværksættere og jobs samt lavere ledighed i regionen. Vi mener dog, at projektledelsen med fordel kan igangsætte

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE en række initiativer, herunder planlægge en 'exit-strategi' for deltagerne, så projektet ikke risikerer at blive en syltekrukke for virksomheder, der allerede er klar til opstart. Projektledelsen har taget indledende initiativer i denne retning i forbindelse med undervisningen. 4. Ændringer og tilpasninger Det er generelt vores vurdering, at etableringsordningen er velfungerende og gør en vigtig forskel for potentielle vækstiværksættere, som er ret unik for Region Nordjylland og faktisk også hele Danmark. Dette må ikke mindst tilskrives den løbende tilpasning af projektet fra projektledelsen side. Alligevel har vi identificeret nogle punkter, som vi anbefaler projektet at adressere, herunder: Bredere kundefokus i undervisningen Mere proaktiv modning Øget markedseksponering Overvej 'exit-strategi' Kontorfaciliteter kan være kritiske Forsøg at påvirke rammerne for beskæftigelsessystemet Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 33% Tidsforbrug (% af periode) 49% Målopnåelse (per d.d.) 59% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Formålet med projektet 'Etableringsordning for Vækst- og vidensiværksættere i Nordjylland' er at understøtte vækstiværksætteri ved at reducere risikoen ved at tage springet som iværksætter og derved gøre det mere attraktivt for de potentielle nordjyske iværksættere at føre deres idé ud i livet. Projektet har et dobbelt fokus på dimittender fra regionens videregående uddannelsesinstitutioner samt på ledige, der har en perspektivrig idé, og som vurderes at besidde potentialet til at blive vækstiværksættere. Projektet er et forsøgsprojekt og løber over en 2-årig periode frem til udgangen af Projektet har fået en særlig forsøgsbekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet for at skabe muligheden for gennemførelse af de 40 uger lange forløb for iværksætteri som en del af deltagernes ledighedsforløb. Hovedformålet med projektet er at skabe flere vækstiværksættere og få flere til at vælge iværksætteri som karrierevej. Projektet tilbyder deltagerne hjælp til at kvalificere opstarten af deres virksomhed, hvilket især er relevant for deltagere med særligt perspektivrige ideer med stort vækstpotentiale. Projektets indledende screenings- og rekrutteringsfase er tilrettelagt i to forløbsspor; et for dimittender (uddannelsessporet) og et for ikke-dimittender (erhvervssporet). Disse to spor smelter dog sammen, så snart undervisningsforløbene begynder Projektoplysninger for Etableringsordning for Vækst- og vidensiværksættere Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Ansøger: Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Nordjylland Partnere: Aalborg Universitet, University College Nordjylland og Jobcenter Aalborg Budget: 12,0 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 6,0 mio. DKK Projektperiode: 14. februar december 2014

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Rekruttering og screening Udarbejdelse af læringsprogram Uddannelsesforløb Rådgivning og sparring Netværk (ny aktivitet) Stærkere kompetencer hos kommende iværksættere Etablering af nye iværksættervirksomheder med potentiale for vækst Mere modnede forretningsmodeller for nye iværksættere Afværgning af tabt investering for mislykkede iværksættervirksomheder Flere vækstiværksættere i regionen Flere jobs og øget vækst i nye iværksættervirksomheder Lavere ledighed, herunder dimittendledighed 2.3 Overordnet status Projektet er på evalueringstidspunktet ved at afslutte det første forløb, mens det andet forløb er vel undervejs, og man er desuden i gang med at samle deltagere til et tredje og sidste forløb. Projektledelsen har løbende evalueret projektets fem faser og tilpasset undervisningen og vejledningen til deltagernes behov. Ligeledes er kernegruppens screeningskrav i forhold til, hvilke deltagere, der kommer med i projektet, blevet skærpede. Deltagerne skal i de nye runder i højere grad bevise deres personlige drive, samt at projektet er innovativt, realiserbart og vil resultere i arbejdspladser. Tre af deltagerne har stoppet deres forløb for at springe ud som fuldtidsiværksættere. Tre iværksætterforløb er blevet stoppet, da kernegruppen ikke vurderede, at projekterne længere var realiserbare.

11 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 11 Projektets aktiviteter er beskrevet ovenfor i vækst- og forandringsmodellen. Projektet leverer dog en anden væsentlig værdi til deltagerne, nemlig arbejdsro. Mange deltagere peger på, at muligheden for i lang tid at koncentrere sig om sit projekt på mange måder er projektets vigtigste indhold set med deres øjne. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Der afholdes under projektet flere former for aktiviteter, der alle kan samles under overskriften 'understøttelse og kompetenceopbygning'. Projektet er tilrettelagt med en række faser for den enkelte deltager, der består af et miks af projektets hovedaktiviteter, som skitseret herunder. Fase 1: scouting og screening af ideer og deltagere Fase 2: konkretisering af idé Fase 3: etablering af forretningside Fase 4: proof of concept Fase 5: proof of business I de følgende afsnit gennemgås aktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Faserne skal ses som individuelle faser med et vist overlap. Beskrivelse Fremdrift Screening af idéer og deltagere I projektets indledende fase er målet at finde de rigtige projektdeltagere med de bedste idéer. For erhvervssporet findes deltagere via a-kasserne, egen henvendelse og screeningen til Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN) under Væksthus Nordjylland, mens der for uddannelsessporet ledes efter mulige kandidater allerede under studieforløbet. Projektets kernegruppe udvælger herefter, hvilke kandidater der kan gå videre til projektets anden fase. Screeningen af mulige deltagere sker dels via screeningen til NiN og dels via ansøgninger, der kommer ind via erhvervskontorerne. Screeningen består af den indledende dialog med deltageren, deltagerens ansøgning og til sidst ansøgerens pitch for kernegruppen. Projektet er blevet markedsført på TV2 Nord, lokalradio, Infolink, a-kasser og foldere på AAU. Dette har været med til at gøre, at projektet har været i kontakt med væsentligt flere mulige deltagere end planlagt. I første runde af projektet blev der gennem kernegruppen inkluderet mange deltagere, og det er projektholdets oplevelse, at man i denne proces kom til at tage nogle få deltagere med, som ikke havde et tilstrækkeligt innovativt og realiserbart projekt. I anden runde af projektet har man været langt mere kritisk i udvælgelsesfasen, og der er skarpt fokus på, at deltagerens idé ikke bare skal være god, men også være innovativ og have vækstpotentiale mht. såvel omsætning som antal arbejdspladser. Således er det nu et krav, at den nye virksomhed kan forventes at skabe mindst tre arbejdspladser ud over iværksætteren indenfor en periode på fem år. Deltageren skal også bevise et drive, så denne kan sælge ideen til kunderne. Disse ting skal deltageren vise over for kernegruppen til et ti minutters pitch. Præsentationsformen er her op til den enkelte.

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Beskrivelse Fremdrift Fysisk arbejdsplads i relevant fagmiljø For at sikre de bedst mulige betingelser for forretningsudvikling, tildeles projektdeltagerne en arbejdsplads hos en lokal erhvervspark eller i et af UCNs eller AAUs faglige miljøer med adgang til laboratorier og værksteder. Herved vil deltageren have sin daglige gang i et inspirerende miljø med adgang til vejledning og sparring. Samtidig forventes det, at tilstedeværelsen af dimittender for uddannelsesinstitutionernes vedkommende vil virke som et kulturskabende element gennem synliggørelse af faktiske iværksætterprocesser for de øvrige studerende. Projektdeltagerne tilbydes ikke arbejdspladserne som planlagt. I forbindelse med ansøgningen var der dialog med erhvervskontorerne, men i projektets opstartsfase blev det klart, at arbejdspladserne på de planlagte lokaliteter ikke var realiserbare. Projektet har fundet kontorpladser til nogle deltagere, men ikke til alle. Deltagerne i projektet må derfor en gang imellem selv sørge for deres arbejdsplads, herunder at have adgang til nødvendige faciliteter, f.eks. værksteder. Nogle af deltagerne har på eget initiativ oprettet en fælles arbejdsplads. Beskrivelse Fremdrift Intensivt læringsprogram Med henblik på at give projektdeltagerne kendskab til og træning i forskellige forretningsudviklingsmetoder og principper samt kendskab til de forskellige termer, der benyttes i forbindelse med virksomhedsetablering, tilbydes løbende et specialudviklet kursusprogram. Kurset indeholder undervisning i en række relevante emner, herunder idéudvikling, forretningsudvikling og -modeller, virksomhedsstrategi, markedspotentiale, finansiering, rettigheder og juridiske muligheder samt præsentationsteknik. Undervisningen består af ca. to undervisningsdage om ugen over en periode på 10 uger og løber på tværs af projektets fase 2-5. Kursusprogrammet er blevet udviklet, og det første hold deltagere har gennemført undervisningen. På baggrund af tilbagemeldinger fra deltagerne har projektholdet tilpasset kurset, så det bl.a. indeholder mere undervisning i salg og markedsføring, og kurset evalueres løbende med hensyn til deltagertilfredshed. Der er ikke mødepligt til undervisningen, og deltagerne her dermed mulighed for at udeblive fra moduler, som de måtte have kendskab til på forhånd. Der er dog generelt stor deltagelse i undervisningen. På evalueringstidspunktet er de to første kurser gennemført og ingen er p.t. i gang. Projektholdet forventer, at flere deltagere end planlagt gennemfører kurset, hvilket der har vist sig at være ressourcer til i budgettet. Beskrivelse Rådgivning, støtte og sparring Gennem alle projektets faser vil deltageren efter behov blive fulgt med rådgivning, støtte og sparring om de emner, der er relevante for vedkommende på sit givne stadie af idéudvikling og virksomhedsetablering. Hver projektdeltager får tilknyttet en 'etableringsguide', der er en konsulent fra Væksthus Nordjylland, en ansat ved AAU eller en anden ressourceperson. Etable-

13 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 13 ringsguiden sparrer dels med deltageren, og sørger desuden for at motivere denne og sikre, at der er fremdrift i forløbet. Ud over etableringsguiden kan projektdeltageren indkøbe ekstern konsulentbistand indenfor f.eks. testning, markedsføring, jura og revision. Fremdrift Deltagerne har hver fået en etableringsguide, som tilrettelægger vejledningen individuelt. Væksthuset sørger for, at deltagerne bliver koblet med en etableringsguide, der har viden og erfaring inden for deltagerens iværksætterområde. Hvor ofte etableringsguide og deltager mødes varierer fra ugentligt til månedligt. Det er på evalueringstidspunktet få af projektdeltagerne, der har gjort brug af muligheden for at tilkøbe ekstern konsulentbistand. Ifølge mange af deltagerne skyldes dette, at de planlægger at bruge disse penge til en advokat eller lignende konsulent, når virksomheden skal lanceres. Projektet vil fremover arbejde med at få konsulentydelser ind i tidligere faser for at kvalificere deltagernes arbejde. Beskrivelse Fremdrift Kobling til mulige investorer Med henblik på at tilvejebringe finansiering til forretningsudviklingen både på kort og længere sigt, er det en del af projektet, at deltagerne får mulighed for at præsentere relevante forretningsidéer for business angels og venture investorer, herunder danske innovationsmiljøer (eksempelvis NOVI). Denne aktivitet er ikke kommet i gang på evalueringstidspunktet og konceptet herfor ikke udviklet. Ifølge projektholdet skyldes det, at der endnu ikke har været behov for at hjælpe deltagerne med investeringsmuligheder, da de, hvor det ville have været relevant, selv har skaffet kapitaladgang. Projektholdet overvejer at lade projektdeltagerne præsentere deres forretningsidé for potentielle investorer på en form for 'spring board', men det er ikke klart, præcis hvordan dette skal foregå eller hvilke investorer, der er relevante at invitere. Der er kommet et samarbejde i gang med Connect Danmark på dette område.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. Desuden har vi i forbindelse med midtvejsevalueringen gennemført en e-survey. Denne e-survey blev udsendt til 48 deltagere, der som minimum har deltaget i undervisningsforløbet. 24 deltagere besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en responsrate på 50 %.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 15 I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit. Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. I nedenstående opgørelse har vi udeladt et mål antallet af screenede fordi det ikke udtrykker specielt meget om den værdi, som projektet skaber. Målet for screeninger var oprindeligt sat til 80. Der har været 76 til kernegruppemøde, hvoraf 60 er blevet godkendt til forløb. Desuden har projektet et mål om antal gennemførte forløb (35 stk.). Da det er uklart, hvornår et forløb er gennemført om deltageren skal have gennemført hele det 40 ugers forløb eller om et forløb også kan regnes som gennemført, hvis deltageren stopper inden 40 uger for at starte virksomhed eller blive ansat som lønmodtager har vi undladt at medtage dette mål, bl.a. fordi projektets resultatmål i form af antal iværksættervirksomheder og antal ledige i beskæftigelse er mere relevante mhp. at vurdere projektets målopnåelse. Da projektets målopnåelse er kraftigt backloaded, har vi suppleret med en målsætning for antal deltagere, der gennemfører fase 2. Dette er med til at belyse, at projektet er godt på vej, selvom ingen af deltagerne endnu har færdiggjort et 40 ugers iværksætterforløb. 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Figur 4 Målopnåelse for "Etableringsordning for Vækstiværksættere" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal deltagere, der gennemfører fase % Antal ledige deltagere, der kommer i beskæftigelse % Antal iværksættervirksomheder skabt gennem projektet % Samlet målopnåelse Den samlede målopnåelse er beregnet som et simpelt gennemsnit af målsætningerne, og den samlede målopnåelse bliver således 59 %. Projektholdet regner med at gennemføre flere forløb end oprindeligt planlagt. Det er realistisk, at projektet når alle sine målsætninger. En høj andel af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen (92 %) angiver, at de regner med at stifte virksomhed, når forløbet slutter, og projektet vil i givet fald mere end indfri målsætningen på dette område. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at projektet er meget relevant. a) Relevans ift. REUS Projektets indsats og formål flugter godt med den regionale erhvervsudviklingsstrategis (REUS) fokus på iværksætteri inden for 'virksomhedsrettet kompetenceudvikling'. Projektet styrker samtidig samarbejdet mellem beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og erhvervsfremmeaktørerne, hvilket også er en målsætning Projektet udelukker ofte deltagere med idéer inden for oplevelsesdesign, da sådanne virksomheder sjældnere vil kunne skaleres til at blive vækstvirksomheder i projektets forstand. Dette understreger projektets høje relevans. b) Relevans ift. interessenter I de gennemførte interview svarer deltagerne, at projektet er meget relevant for dem. Det giver dem ro til at lære om iværksætteri samtidig med, at de i trygge og relativt risikofri rammer kan modne deres forretningsidéer. 67 % af respondenterne, der har besvaret den udsendte e-survey, svarer, at de sandsynligvis ville have startet egen virksomhed, selvom tilbuddet om at deltage i projektet ikke havde været til stede. Dette tal er muligvis påvirket af deres deltagelse,

17 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 17 men det trækker alt andet lidt ned, hvis projektets primære formål er at skabe iværksættere, der ellers ikke ville have eksisteret. Samtidig svarer 96 %, at deres projektdeltagelse har øget deres mulighed for at overleve som selvstændig, hvilket til gengæld peger i retning af en øget sandsynlighed for, at de iværksættervirksomheder, der senere bliver etableret, vil have mulighed for at blive vækstiværksættere. Projektholdet var ikke tilstrækkelig kritiske i udvælgelsen af projektdeltagere i første hold deltagere, men er blevet mere skarpe på, hvem der er de 'rigtige' deltagere at have med i projektet. Herved rettes ressourcerne i projektet mod deltagere, der med størst sandsynlighed kan skabe en vækstvirksomhed. Projektholdet var også opmærksomme på, at det, at man har de to spor samlet, kunne give udfordrinc) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Samlet set mener vi, at forandringsmodellen i projektet er god og sammenhængende. Det er altid (og helt naturligt) vanskeligt for projekter af denne type at præcisere, hvordan man på forhånd 'ved', at det er potentielle vækstiværksættere med brug for støtte. Det svage led i vækst- og forandringsmodellen er derfor ofte selve screeningsfasen og det er også tilfældet her. Det er svært at finde en fast og struktureret screeningstilgang, der sikrer, at den øvrige del af indsatsen også vil gøre den ønskede forskel. Projektholdet er dog ganske opmærksom på denne udfordring og har også hævet barren for indtrædelse i projektet i forbindelse med screening til runde to. Vi vurderer, at screeningen foregår tilstrækkeligt grundigt også selv om der ikke forefindes klare kriterier for, hvad der kendetegner en vækstiværksætter. Såfremt projektet senere kan formulere læring herom, vil det være gavnlig i andre sammenhænge og fremadrettet. En anden udfordring, som kan påvirke 'logikken' i vækst- og forandringsmodellen, er, at nogle af deltagerne er ledige. Det gør det svært at gardere sig imod, at de vælger at tage et job frem for at færdiggøre deres iværksætterforløb. Projektet har erkendt denne udfordring fra starten, og der kan næppe gøres mere ved den, end det man allerede gør for løbende at motivere og skubbe positivt på overfor deltagerne. Den gengodkendelse af forløbsdeltagerne, som finder sted hver ottende til tiende uge, sikrer, at dem, der fortsætter og får gavn af projektets midler, opleves som stærke nok personligt og iværksætterfagligt til potentielt at kunne blive vækstiværksættere. Denne mekanisme styrker vækst- og forandringsmodellen samlet set. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en meget høj relevans af projektets aktiviteter med mulighed for mindre justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektets arbejde baserer sig på fire underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation og forankring af aktiviteterne. Aktiviteter

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE ger. Der viser sig dog her at være en synergieffekt i at have erhvervssporet og dimittendsporet sammen, da erhvervssporet kommer med erfaring i forhold til, hvad der er praktisk muligt, mens dimittendsporet kommer med undren og energi. Der er en god sammenhæng mellem faserne, hvor forretningsidéerne løbende evalueres af kernegruppen. Man har et krav i screeningen om, at virksomheden skal kunne forventes at være i stand til at ansætte mindst tre medarbejdere indenfor fem år. Der screenes med udgangspunkt i kernegruppens umiddelbare personlige vurderinger af innovationshøjde og vækstpotentiale, og der er således ikke faste kriterier i screeningen. Det er positivt, at man har handlet på baggrund af erfaringerne fra første hold deltagere og tilpasset undervisningen. Der var tilbagemelding om, at deltagerne på det første hold ønskede mere fokus på salg og markedsføring, hvilket man har ændret med god deltagertilfredshed på andet hold deltagere. På baggrund af tilbagemeldingerne fra de interviewede projektdeltagere er det vores indtryk, at tilrettelæggelsen og kvaliteten af undervisningsforløbet ind imellem har været svingende afhængigt af, hvilken konsulent, der gennemførte de pågældende lektioner. Der lader dog til at være fin tilfredshed med undervisningsforløbet som helhed. Deltagerne er særligt interesserede i at få så mange praktiske værktøjer som muligt, eksempelvis hvordan man konkret laver en kundedatabase. Deltagerne er også overordnet set tilfredse med etableringsguiderne. Vi efterlyser dog en smule mere proaktivitet fra etableringsguiderne i forhold til deltagerne, så de ikke sidder fast i en proces uden at etableringsguiderne opdager dette. Dette er vigtigt, så der ikke er deltagere, som egentlig er klar til at blive selvstændige, men hænger fast i projektet for tryghedens skyld. Etableringsguidernes vejledning er i dag meget individuel fra guide til guide, hvilket giver udsving i, hvor meget deltagerne får ud af denne vejledning. De deltagere, der får mest ud af guiden, er de deltagere med en etableringsguide, som selv har erhvervsfaring og gerne inden for det samme felt som deltageren. Projektet kunne overveje at lave en tydeligere forventningsafstemning i forhold til hvilken 'ydelse', etableringsguiden skal levere også selv om denne ikke vil skulle være ens til hver deltager. I øjeblikket er der relativt få af deltagerne, som benytter tilbuddet om at hyre ekstern konsulentbistand. Blandt de interviewede var årsagen enten, at de ikke helt havde afklaret, hvor det ville give bedst mening, eller at de mente at have mest brug for hjælp til mere praktiske ting fra en advokat eller revisor, og derfor ville vente til tidspunktet for stiftelse af virksomheden. Flere af a-kassernes regler er uhensigtsmæssigt hæmmende for mulighederne for at agere optimalt for de kommende iværksættere, hvilket der muligvis kan dispenseres for. Se senere anbefaling. Organisering Projektet ledes af Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet, og projektledelsen fungerer i det daglige rigtig godt. Projektet benytter sig af en kernegruppe, hvorfra en skiftende mindre gruppe mødes, når der skal godkendes nye deltagere til

19 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 19 programmet. I kernegruppen har det krævet en opbygning af en fælles forståelse for projektets formål om at skabe vækstiværksættere og at få skabt tilstrækkelig konsensus om f.eks. behov for innovationshøjde i idéerne fra de mulige deltagere. Deltagerne er overordnet set tilfredse med projektledelsen, men har to overordnede anker. Den ene går på, at materialer til undervisning tit kommer for sent til, at man kan nå at forberede sig ordentligt. Den anden går på, at deltagerne i vidt omfang har savnet en let adgang til fælles kontorfaciliteter. Flere oplever, at dette hæmmer deres mulighed for fokuseret at arbejde på deres projekt, men det vigtigste, som kontorerne vil tilføre, er forbedret videndeling og sparring blandt deltagerne. Oprindeligt var projektets målsætning, at deltagerne skulle have lokaler i deres lokalområde, men deltagerne efterspørger i højere grad muligheden for fælles lokaler. Kommunikation På det overordnede niveau er kommunikationen i projektet forløbet fint. Den eksterne kommunikation har været relativt omfattende med en stor markedsføring, der også er lykkedes med at skabe den ønskede efterspørgsel. Eksternt og internt fortæller projektholdet meget klart og forståeligt om projektet, som dog også er relativt enkelt at forstå. I forhold til kommunikationen med deltagerne har der været få kritiske bemærkninger, hvor spørgsmålet om mødepligt eller ej til undervisningen er det eneste, der har været uklart for flere. Vi mener i øvrigt, at projektet har haft en fin balancegang i forhold til ikke at tvinge til undervisningsdeltagelse, hvor stoffet har været kendt på forhånd. Deltagerne undrer sig fra tid til anden over, at de kan blive mødt med forskellige regelfortolkninger fra forskellige a-kasser. Projektet har forsøgt at påvirke dette en hel del, og det er uklart for evaluator, om projektet har mulighed for at skubbe yderligere på for at skabe enighed om regelfortolkninger i a-kasserne. Forankring Projektet har karakter af at være et pilotprojekt, og der er ikke åbenlyst nogen initiativer, der kan overtage hverken undervisnings- eller sparringsopgaven i det omfang, som den gennemføres i projektet. Projektet vil formentlig søge midler til en forlængelse. Projektet har Beskæftigelsesministeriets vågne øje, og i kraft af et til stadighed stigende fokus på iværksættere er det muligt, at erfaringerne fra projektet kan bruges til på nationalt niveau at igangsætte nye initiativer eller til at gøre beskæftigelsessystemet mere iværksættervenligt i forbindelse med den kommende reform af området. Projektets nuværende budgetramme forekommer dog at være lidt generøs og en fremtidig videreførelse af projektets kerneidéer kan formentlig realiseres for færre midler. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 15. februar 2013 til 31. december På evalueringstidspunktet (22. januar 2014) er 11 af projektets 22½ måneder gået svarende til et tidsforbrug på 49 %. Målopnåelsen er på 59 %. Samlet set vurderes målopnåelsen i forhold til tiden til 4, hvilket er en høj målopnåelse ift. den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 12,0 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var anslået cirka 4 millioner kroner 2 svarende til et procentvis forbrug på cirka 33 %. På baggrund af en målopnåelse på 59 % og et budgetforbrug på 33 % af budgetrammen, vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en målopnåelse over det forventet ift. de forbrugte midler. Det er dog uklart, hvorvidt projektet vil nå at anvende alle midlerne i den resterende projektperiode. 2 Beløbet er anslået af projektledelsen.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Effektfremskrivning Vores overordnede vurdering er, at projektet i et tilfredsstillende omfang har retning mod at skabe potentialer for de effekter, som man har stillet Regionen i udsigt: 20 nye virksomheder, som i princippet har mulighed for at blive vækstvirksomheder. Det mener vi er et fuldt ud realistisk scenarie, om end det er umuligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt disse virksomheder reelt vil blive vækstvirksomheder. Det vil blandt andet også afhænge af en række eksterne forhold, som den enkelte iværksætter ikke direkte kan påvirke. Vurderingen baserer sig på det forhold, at 92 % af deltagerne, der har svaret på spørgeskemaet, siger, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de stifter virksomhed efter projektforløbet. I forhold til at skabe beskæftigelse til sig selv og andre siger 83 %, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de kan beskæftige sig selv på fuld tid. Den samme procentsats mener, at de vil kunne ansætte en eller flere medarbejdere. Såfremt de ovenstående tal er retvisende, og projektet lykkes med at få 35 personer igennem forløbet 3, vil der blive stiftet godt 30 virksomheder. En del af disse ville muligvis have eksisteret uanset iværksætterens projektdeltagelse, men eftersom langt størstedelen af deltagerne (96 %) vurderer, at projektet har øget deres mulighed for at overleve som selvstændige, virker det meget sandsynligt, at der er tale om mere robuste virksomheder som følge af projektet. Som nævnt er der på evalueringstidspunktet allerede tre projektdeltagere, der har afbrudt deres forløb for at starte egen virksomhed. Det bør derfor tages i betragtning, at det ikke nødvendigvis kun er gennemførte forløb, der fører til virksomhedsetablering, men at der også blandt afbrudte forløb kan skabes virksomheder og arbejdspladser. 3 Defineret som deltagere, der gennemfører det fulde forløb på 40 uger.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Snævert kundefokus i undervisningen Deltagere, der bliver for længe i projektet Manglende markedseksponering for deltagerne Manglende exit-strategi Manglende kontorfaciliteter Ingen virksomheder i kernegruppen Eksterne barrierer Manglende fleksibilitet i beskæftigelsessystemet

23 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Bredere kundefokus i undervisningen Anbefaling 2: Mere proaktiv modning Anbefaling 3: Øget markedseksponering Anbefaling 4: Overvej 'exitstrategi' Kvaliteten af undervisningen vurderes generelt som høj af deltagerne, men på visse punkter er der flere, der ytrer ønsker om, at undervisningen favner bredere. Vi vurderer det som væsentligt, at der kommer mere fokus på salg til kommuner/det offentlige og til almindelige forbrugere (B2G og B2C) frem for det relativt rendyrkede fokus på B2B, som tilsyneladende er i undervisningen i øjeblikket. Det er på dette punkt, at kurset rammer mest forbi nogle af deltagerne. Man bør muligvis overveje at dele holdet op i mindre grupper fra tid til anden for at sikre mere målretning netop på dette punkt, og man kan også overveje, om man i udpegningen af etableringsguides eller valg af konsulenter skal sikre, at de kender til deltagerens primære kundesegment. En af de største risici i ordningen er, hvis den bliver en syltekrukke eller giver for meget ro, så man reelt forsinker stiftelsen af virksomheder. I flere af de gennemførte interviews havde vi en klar fornemmelse af, at deltagerne enten ikke havde brug for de sidste 10 uger af deres forløb eller godt kunne have brug for endnu mere direkte at blive opfordret til offensiv markedskontakt af etableringsguiden. I forhold til etableringsguidens måde at forvalte rollen på, bør man måske have en fælles drøftelse af, hvordan man får deltagerne flyttet længst muligt inden for perioden (selv om de er meget forskellige og har meget forskellige behov). Man kan i yderste tilfælde overveje, om nogle deltagere bør skubbes ud af ordningen, når de sådan set er klar og egentlig bare skal i gang hurtigst muligt. Som et andet muligt tiltag kunne etableringsguiden med fordel holde et møde med deltageren efter undervisningens afslutning med henblik på at aftale anvendelse af de kroner til rådgivertimer samt timingen for denne. Man kunne også fra etableringsguiden side insistere på, at gengodkendelsesprocessen hver ottende til tiende uge skal indebære et møde eller en snak, hvor såvel milepælsplan og forretningsmodelkanvas gennemgås. Projektet arbejder allerede med at forsøge at stimulere deltagerne til at validere deres idé(er) ude i markedet og bekræfte deres antagelser. Det er vores opfattelse fra interviews, at denne dimension godt kan styrkes yderligere, og at deltagerne sætter pris på at få deres idéer trykprøvet. Man kan overveje at gøre det til et decideret krav på relevante stadier i løbet af de 40 uger, at man skal præsentere meningsfulde data fra eksempelvis interviews, møder eller workshops med kunder. Alle deltagere i interviewene bekræfter, at de opfatter det som en god øvelse og en vigtig erfaring, at de kommer ud for at sælge deres budskaber tidligt og løbende. Indhentningen af tilkendegivelser fra markedet kan måske blive hæmmet af a-kasse-regler se anbefaling 6. P.t. er det milepælsplanen og i mindre udstrækning forretningsmodelkanvasset, som man benytter i den løbende dialog mellem etableringsguiden og deltageren. Det kunne være en mulighed, at undervisningsforløbet sluttes af med en samlet og opdateret forretningsplan/kanvas, hvor de i dag blot afslutter med deres portefølje. Det kunne sikre, at deltagerne har fået samlet tankerne fra undervisningsforløbet sammen og får skabt endnu mere klarhed over, hvad der er de relevante næste

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE skridt både for deltager og etableringsguide. Denne 'exit-strategi' fra undervisningsdelen over i de senere faser bør også laves sidst i fase 5 som en leverance, som deltageren er forpligtet på og som sikrer, at man afleverer mest muligt gennemtænkte forretningsplaner og udviklingsforløb til 'virkeligheden' efterfølgende. Anbefaling 5: Kontorfaciliteter kan være kritiske Kontorfaciliteter spiller en vigtig rolle for mange af deltagerne, og en del interviewede irriteredes over, at dette ikke blev en integreret del af 'pakken'. Projektet bør undersøge en sidste gang, om det kan lade sig gøre at skaffe kontorpladser til alle, som ønsker det, og inden for budgettet. Projektet bør også klarlægge, hvad en eventuel mangel på kontorpladser betyder for kvaliteten af det samlede forløb set med deltagerøjne. Dette vil være en væsentlig del af erfaringsopsamlingen fra pilotprojektet. Fremtidige projekter bør have styr på kontorfaciliteter/lokaler til deltagerne og helst i fællesskab med andre. Det har både til formål at sikre, at deltagerne har en daglig arbejdsplads, men det giver også ekstra mulighed for sparring og hurtigere fremdrift, at man løbende kan få drøftet sine tanker og udfordringer med andre. Dette vil eller kan samtidig mindske behovet for, at etableringsguiden spiller en meget central rolle i rådgivningen af deltageren og delvist øge bæredygtigheden af projektet. Kontorfaciliteterne behøver ikke nødvendigvis være fuldstændig gratis. Projektet har dog ikke indregnet udgifter til kontorfaciliteter i budgettet, så på trods af, at der resterer en stor del af budgettet, kan det være svært at skaffe kontorfaciliteter til alle. Anbefaling 6: Forsøg at påvirke rammerne for beskæftigelsessystemet Stort set alle deltagerne ønske at mere fleksibelt beskæftigelsessystem, hvilket er ud over dette projekts horisont at gøre mere ved. Ét enkelt relevant forslag kom dog op i et interview. En af deltagerne foreslog, at man måske kunne gøre det muligt at stifte virksomhed i løbet af de 40 uger, men samtidig ikke måtte have indtægter i virksomheden, men f.eks. kunne indgå aftaler og spare udviklingsomkostninger ved at fratrække moms. Flere af deltagerne oplever, at deres potentielle kunder oplever dem som uprofessionelle, fordi de ikke kan mønstre et CVRnummer eller et 'færdigt' visitkort.

25 MIDTVEJSEVALUERING AF ETABLERINGSORDNING FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE 25 Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug