Veils vssrk 6^ dovvnloaclei li^a

Transkript

1 Veils vssrk 6^ dovvnloaclei li^a Z Is ö g ls f o ^ L k s ^ n s L v i b l i o l s k 3lssgtsfoi'sk6M6S Lidliotsk si' ss clsl at toi'ssisgss VI3 - Oasmai'k, 3Issgt Li ldata. Ost si' st spscial-dldliotsk mscl vwi'ks!', clsi' S!' ss clsl st vo^ss tssllss koltui'ai'v, dlasclt asclst omtattsscls slssgts-, lokal- og ps^sosalliistoi'is. 3Issgtsfo>'sk6M6S Lidliotsk: littpv/dldliotsk.clis-clasmai'k.clk I^oi'sslsgss L»3-v3smal'><, 3 lssgt Li Oats: vvww.slasgtogclata.clk SsmM^/c, sk d/dk/oks/tsk /nc/s/ro/c/s^ i/m/^/cs^ üsc/s msck 09 uc/sn o/o/)si/swk. /Vs/' c/sk c/w/s/^ s/9 om s/ckw i/ss^/ts/', /?»/05 o/r/isi/s-wkksn s/^ uck/sbsk, /csn c/u k/^/'k c/oivn/oscks 0 9 s/ii/sncks w ^-k/ksn. /Vs/^ c/sk c/w/s/^ s/9 om i/ss/^/cs/', som s/^ omkskksk sk 09/rsicswk, s/^ c/sk i//9k/9k sk xssw o/omss/^/tsom ps, sk PO^-k//sn /tt/n s/^ k// w nk /)6^so/7//9, 9»Vsk k)m9.

2

3 I ^ v l l a n ä.

4 ^ b la n d t de S lotte og Len, der i sin Tid horte under Ribe BiSpestol, var Bovling i Skodborg Herred og Bovling Sogn, nu i Ringkjobing Amt. Bispelig Lensmand var 1485 P a lle J v e rs e n J u e l t il Ugelstrup (i Hundborg Herred), E n e v o ld J v e rs e n J u e l 1491 og efter Ham den tredie B roker K je ld J v e rs e n J u e l, der forekommer som Hovedsmand pa^ Bovlin g 1499 og maaste havde dette Len t il sin Dod Disse havde faaet Lenet af Broderen H a r t v ig J u e l, der var Biskop i Ribe. Ester K je ld J u e l havde Sonnen N ie ls J u e l t il Astrup dette Len, som ved Reformationen kom under Kronen, og 1540 stk Han alter LenSbrev paa Kronens Gaard Bovlin g og de to Herreder Skodborg og Vandfuld med Harboore. Han havde Lenet in d til 1558, da Köngen overlod det t il A lb e r t S k e e l, og dennes Eftermand var H o lg er V i f f e r t t il Nces, hvem Köngen den 22de Decbr overlod Bovling Gaard med Bonder og Tjenere i Pant for 1908 gode Dalere. Han stulde tjene med 8 StridSheste inden Riget paa egen og uden Riget paa Kronens Kost og t il S o s med 8 vaabendhgtige Karle, naar det cestedes. Aarlig stulde Han udrede 300 gode Dalere, 20 Tdr. S m o r, 10 Tdr. Oxekjod, 6 T d r. Faarekjod, 150 S ider Flcefl, 100 rogede GceS, 14,000 Hvillinger og 240,O M Stykker Kabeltau, hvilket alt stulde ydes i KjObenhavn paa Hans egen Kost og Fare eller andensteds, hvor det tilsagdes Ham. For Sagefald og Stedsmaal, hvoraf Han maatte nhde det halve, stulde Han gjore Regnflab. Hvilken ilde M edfart de stibbrndne endnu den Gang maatte times, ses af et Kongebrev t il A lb e r t S k e e l, udstcedt den 7de Avgust Köngen har faaet at vide, at naar nogen sofarende af S torm og Uvejr drives ind under Bovlin g Len, og Skibet der strander, da findes der mange af Undersaatterne, som hemmelig vare der- Paa og stjoele det Losore, der kommer i Land, de arme stibbrudne t il stör Skade, dog at flig t af KongenS Fader er forbudet. Det paalcegges desaarsag atter alvorlig Lensmanden, at Han flittig stal have Tilshn med, at det tilstcedes ingen at lobe ud längs med Stranden og give sig i Fcerd med strandet GodS uden alene Strandfogederne eller dem, hvem dette Hvcerv tildeles af Lensmanden. H vis nogen anden lidet eller meget giver sig af med Vrag eller strandede ^ Säger, da stal Lensmanden domme Ham derfor som for andre stjaalne Koster. Ä J u n i 1569 under den nordiste Syvaarskrig udstcedtes der kongeligt Paabud t il alle Kronens Fogeder i Lenet, HerredSfogeder og andre, som V in c e n S J u e l monne besoge med dette B re v, at de stulde hjcelpe Ham til at faa 219 M ark danfle, hvormed de stode i Atterstade for de sidste tre Maaneders Skatter, Han havde modtaget paa Kronens Vegne, og som Han havde udlagt for dem af det, de vare satte t il at udrede. I Aaret 1582 var Rigsraad C h ris te n S k e e l t il Fusinge HovedSmand paa Bovling. I Hans LenSbrev havde der ikke vceret Tale om at holde StridSheste; senere sattes Han for 6 Hefte, og i Februar 1587 paalagdes det Rentemesteren at nedscette Afgiften saaledes, at

5 Han uden Skade künde holde de 6 Hefte. HanS Eftermcmd dar J o Han N u d til Mpgelkcer, der den 31 te Avgust 1593 fik Lensbrev paa Äpvling. Han stulde holde 6 Hefte, svare 400 gamle Dalere aarlig, gjsre Regnskab for den uvisse Jndtcegt og selv deraf nhde en Trediedel. Ligesaa fkulde Han gjpre Negnstab for Told, Accise, Drag og Stiftens Jndtcegt. Avlen med de tillagte D h r maatte Han have; men Smaaplnkkeri" maatte Han ikke skrive paa Regning. Ham efterfulgte P re d b jp rn G h,ld e n s tje rn e t il N s rre -V o s - borg, der havde dette Len i Aaret En D e l af Lenets Oniraade pdelagdes i Hans T id af Flyvesand, og en anden D e l havde ondt ved at ndrede Skhld og Landgilde. Desaarsag udstcedtes der i M a rts 1606 et Kongebrev til H a n s Lange t il Brejninggaard og T h o m a s M a lte s e n S e h e s te d til Tanderup, at de fkulde lade opkrceve Sandemcend og med dem granfle, hvilket Omraade der hprte til hver Gaard og endnu ikke var sdelagt, og hvilken Landgilde der svaredes; hvis nogen Gaard da var hsjere sat end den künde bcere, da fkulde de nedscette Landgilden, paa det at Fcesterne künde holdes ved M agt. Ved P r e d b jy r n G h ld e n s tje r n e s D sd 1616 fik NigSraad J v e r J n e l til Villestrup B svling Len. Han modtog i J u li 1618 Tilsagn om Kronens Kornliende af Jdum Sogn i dette Len, hvoraf Han havde givet tilbprlig Stedsmaal, for LivStid; dog, dersom Köngen selv vilde nytte denne Tiende t il noget S lo t eller Kloster, fkulde Han atter have Net til at tage den imod at give Stedsmaalet tilbage; den aarlige A fgift, der fkulde svares, var 7 Tdr. Rüg og 10'/2 Tde. Bhg. J v e r J n e l dpde 1627, og efter Ham kom O tte S t e e l til Hammelmose, der havde Lenet Aaret efter havde J e n s J u e l til Kjeldgaard og efter HanS Dod 1634 J o k u m B e k til Gladsaxe ( i Skaane) Lenet. Den folgende Hovedsmand var M a lt e J u e l t il Gjesinggaard, der i M a j 1639 fik det Paabud at paaminde Vorgemester og Raad, Byfoged og Tolder baade i Lemvig og Holstebro om at udrede en D e l Atterstade til Kronen og at lade tiltale disse Mcend ved Domstolene, saafremt Han ikke selv vilde stände til Nette derfor. Efter Ham var H r. M ö g e n d S e h e s te d HovedSmand, og Han havde Lenet Aaret efter havde O tte K ra g til Voldbjcerg B o v- ling Len, og i Hans Tid paalagdcs det Nentemesterne i Juli 1654 at efterse i Lenets Jordeboger, o m P e d e rj e n s e m i Bibsgaard (Fjaltxing S ogn, Bandfuld Herred) virkelig fkulde vcere indfkreven i den Jordebog, som O tte K ra g modtog af sin Formand, med 1 S v in og 1 Heft Gcesteri Mere end Ham borde at udgive, eftersom Manden ankede derover, og at udtale sig om denne Sag. O tte K ra g var den sidste Lensmand, og faa Aar efter Enevceldens Jnvforelse overgik Bovling fra Kronens i Privatmands Hcender. Jblandt Statens Kreditorer var Hollcenderen H e n rik R use (udtalt: Ryse). Ham flhldte man en stör Sum Penge, for hvilken Han havde udtalt sig villig til at modtage Jordegods i Godtgjsrelse. D e r var gjort Ham Tilbud i den Hen- seende; men da Han vilde have Godser i Scelland, udstcedtes der i A p ril 1664 Kongebrev til Kammerkollegiet, at der stulde tinges med Ham om at modtage Gods af Andvordstov Am t, dog saadant, som. kettest künde undvcrres fra Hof- holdningen og Stodholdet (paa Tyst: Stuteriet) sammesteds, centen faa meget som den med Ham oprettede Kontrakt omtalte, eller faa meget som Kollegiet künde enes med Ham om, og paa dette stulde der da udstcedes Skjode t il Ham. A f Andvordstov Gods afstodes dog in te t, hvorimod Renteflriver J e n s S p r e n - sen den 14de Ju n i s. A. udstcedte en Beregning over B svling S lo t og Len, som Kronen vilde overlade til Henrik Ruse. Det hele Hartkorn, der da hsrte til Lenet, var 2,550 T d r. 5 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. t il 50 R dlr. Tonden, 1 alt 127,536 R d lr. 3 ^ 1*/» A hvortil kom B svlings S lo ts og LadegaardS Bhgninger 2,000 Rdlr. S lot og Ladegaard udgjorde 45 Tdr. Skpe. 2 Fdk. 2 Alb., Bpndergodset 2002 T d r. 2 Skpr. Hartkorn, Konge-Korntiender440Tdr. 4 Skpr., og det -vrige Hartkorn var Kvcegtiender, Kirkernes Idelser ogprcrsternes Gcesteri. S. D. udstcedtes Skjsdet til Ham. I A p ril 1671 udstcedtes der et nyt Skjpde til Ham, hvilke meget sgede Ejendommens Bcerd. Den 3die A p ril fik ncemlig Kammerkollegiet B rev om, at Köngen af scrrdeles Dndest og Naade havde undt Generalmajor H e n rik R u se yg Hans Arvinge al den Vragret, som künde falde paa Forstranden ved det Jordegods, der var afstaaet til Ham i Bpv'ling Am t, tillige med Ostersfangsten ved Riugkjobing, desuden Birkeret til B svling og Harbosre Birketing samt Kaldö- og HerlighedSret t il B svlin g, Flynder, Lomborg og Rom Kirker i Skodborg Herred,

6 I r lv H a n ä. t il Husbh, Nissum og Vederso Kirker j Ulvborg og Hind Herreder og til F jaltring og Trans Kirker i Vandfuld Herred, hvorimod alle Hans Krav flulde falbe dort. End videre havde Köngen tilladt Ham at indlose Kalls Am t, for saa vidt som det havde tilh o rt U l r ik F r e d e rik G h ld e n lo v e eller var udlagt t il andre med KronenS JndloSningsret, naar Han i Steden gav ligesaa meget og ligesaa godt Gods, Tonde for Tonde, baade for det, der allerede var udlagt t il Rhttergaarde, og for det, der endnü var tilovers, og Han i lige Maade tilfredsstillede de andre, hvis Gods indlostes, og udredede den O m - kostning, som künde medgaa til flige Ryttergaardes Magelcegning. Forend saadant Mageskifte udfortes, flulde Kollegiet omhhggelig tinge med Generalen og varetage, at det künde finde Sted uden Skade og Tab for Landrhtteriet. Den 10de A p ril fik Kollegiet den Meddelelse, at H e n rik R use end videre havde faaet Kalbs- og Herlighedsretten til Engbjcerg, Harboore, Hove, Hnmlum, Ramme, Dhbe, Ferring og Vandborg Kirker, dog at Studiefiat og andre Kirkerne paalagte Afgifter flulde udredes ligesom hid til. Den 28de A p ril udstcedte Rentestriveren Beregning over Kirketienden til de oven ncevnte Kirker, i alt 418*/» T d r. Härtkorn t il 25 R dlr. Tonden, 10,466 /» R d lr. eller for hver Kirke iscer 615 /» R d lr. Birkeretten havde Generalmajoren sat t il 2,000 R d lr. H vis der desuden fiulde regnes 500 R d lr. for Kalbs- og Herlighedsretten t il hver Kirke, saasom Ret til at kalbe Prcest og Degn og Herligheden over Prcestegaarde og Degnebol, da var det for de 17 Kirker 8,500 R d lr., og den hele Sum vilde saaledes vcere 20,966^/s R dlr. Den folgende D a g, den 29de A p ril 1671, udstcedtes der Skjode paa alle bisse Herligheder. H e n rik R use var en af de mange fremmede, som Enevcelden med T il- sidescettelse af LandetS egne B o rn gav de hojeste SEmbeder i Landet. Ligesom Flaaden overfyldtes med hollandfie Soofficerer, saaledes flulde man have Thflere t il Landvcernet med Undtagelse af, hvad der vedkom Fcestningsbhgningen, dertil maatte man have Hollcendere. Disse vare visselig meget kyndige i bette ZEmne; men Danmark havde ogsaa dygtige Jngeniorer, der havde dyrket sin Videnfiab i selve Holland; da bisse som oftest horte t il den gamle Adel, var det en hojst magtpaaliggende Sag at fjcerne dem. M an maatte ogsaa, da Enevcelden stottede sin M agt i Hovedsagen paa Underkuelsen af det folkelige og Frihedsfolelsen, anse en fremmed for et langt mere nyttigt Redfiab end en danfl M and künde dcere; om Han end var mindre redelig, saa man dog gcerne saa lcenge som muligt igjennem Fingre med slig Skrobelighed, hvis Han kun fandtes redebon til at udfsre de Ham paalagte Hvcerv. H e n rik R use var var fodt i en Landsby ncer ved Kjobs!eden Groningen 1624 og traadte i den hollandfie Krigstjeneste i en Alder af 15 A a r, derefter tjente Han Frankerig, den venetianfie Republik og flere tyfie Fhrster, iblandt hvilke var Kurfhrsten af Brandenborg. I Juni 1661 kom Han t il Danm ark, hvorhen man havde forstrevet Ham, Regeringen tingede med Ham, og Han udncevntes i J u li s. A. t il Generalinspektor over Fcestningerne med 1,000 R d lr. i aarlig Jndtcegt, an- vifte i Jordegods, til Generalkvartermester med 1,000 R d lr., anviste i Tolden eller andre Skatter, og t il Dverste ved Fodfolket med Jndtcegter som saadan. Han fik strax det Hvcerv at ombygge Kastellet ved Kjobenhavn. H id til havde bette ikkun Haft t il Djemed at forsvare Hovedstaden imod fremmed B o ld ; nu flulde det iscer tjene t il at holde Borgerne i Ave derved, at flere af de storste Gader künde renses ved Bomber fra Kastellets Dolde. Dette var noget, man godt vidste i Kjobenhavn, og derfor saa man ikke med de mildeste L)jne t il flig Forandring med Kastellet var Arbejdet fcerdigt. Ogsaa soretog Han Forbedringer med de fleste andre Fcestninger i Danmarks Rige og Holsten. Derefter overlod man t il Ham at afscette de ny Gader i Kjobenhavn fra KongenS Nytorv og GotherSgade t il Kastellet og Nhboder efter en af Ham udfort Tegning. Den 13de J u li 1664 fik Han det Hvcerv, som ej Heller nceppe nogen M and af gammel danfl Adel vilde have udfort med saa stör Sindsro som en udenlandfl Lejesvend, at nedbryde H r. K o r f it S U lfe ld s Gaard i Lovstrcede, hvis Sten og Tommer m. m. Han tilkjobte sig- af Köngen, og i Steden at oprejse den S totte, som har vceret langt mere t il Skam for den hcevngjerrige Enevcelde end for den faldne RigShovmester. M a n ser heraf, at H e n rik R use ogsaa hax Fortjenester af Kjobenhavns M vilbygning. K o rt i Forvejen, den 27de Januar 1664 optoges Han i den danfle Adelstand, den 25de M aj 1671 ophojedes Han til Friherre af R u senstein, senere lidt for-

7 I r lv H a n ä. banstet t il N h s e n s te n ; den Iste J u li 1672 ophojedes Bsvlinggaard og Gods t il et B a ro n i, og Han var en af de forste Riddere af Danebroge, der udncevntes den 12te Oktbr. s. A. Jmod Enden af Aaret 1671 var Han udncevnt t il Overkommandant for de s-nderjyste og de holstenfle Fcestninger, og s. A. fik Han foruden den soedvanlige Lon af 2,000 R dlr. som Generalmajor en aarlig Efterlyn af 2,000 R d lr. baade som Kommandant i Fredericia, i Henseende t il den Redebonhed, hvormed Han havde gjort Forstud af rede Penge og som Rejsepenge i KronenS Tjeneste. I Glückstadt, hvor Han havde Kommando over et Regiment og boede nogen Tid, havde Han S trid med Borgerne, eftersom Han vilde sthre dem ligesom Soldaterne. Paa samme T id havde Han en Retssag med en KrigskommiSscer om Regimentets Pengesager, for hvilke Han efter dennes Paastand ikke künde aflcegge tilb srlig t Regnstab, ved Hove havde Han Avindsmcend, og i Oktober 1673 udnoevntes Han meget bradt til Generallieutenant i Norge og kommanderende General nordenfjoelds. Versandtes nu alter Norden i Regimentets Pengesager, saa at Generalen maatte udrede 2,000 R d lr. i Godtgjsrelse t il dets Kasse. Han sogte flere Gange at komme tilbage t il Danmark, men maatte blive i Norge in d til A p ril 1677, da Han kaldtes t il Hceren i Skaane for at fore Fodfolket og have Tilsyn med Artilleriet og Fcestningsbetjentene. M a n ansaa Ham for dhgtig til at angribe en Foestning, men tillige for meget egennhttig og misfornojet med alt. I J u li 1677 fik Han Overbefalingen i Landskrone; men allerede den 25de Avgust fik GeneralkrigskommiSscer O tte S t e e l det Hvierv at undersoge Aarsageu til, at der intet synderligt foretoges ved Byens FcestningSvcerker, og strax efter fik H e n rik R use Paaloeg at drage t il Kjsbenhavn. J December s. A. ftatog man Ham Hans militcere ZEmbeder og gav Ham 1500 R d lr. aarlig i Voentepenge. Aaret efter dsde Hans HuStru S u s a n n e, og i M a rts 1679 d-de Han selv i Holland. Efter Hans Hedengang oplystes det 1682, at i det mindste to af de Proester, Han havde kalbet, havde maattet udrede en Sum af D aler for sine Wmbeder. Baroniet gik efter Hans d-delige Afgang i Arv t il Hans eneste Datter J o h a n n e M a r ie R u se, gift 2den Gang med Dverste C h ris tia n J u e l t il Lundbcek. Dets Besiddere ere omtalte under denne Gaard. Ved kgl. Tilladelse af 5te M a j 1797 ophcevedes det, og Gaarden solgtes Kjsberen var GodSejer H s g, efter hvem Hans Dattermand N ie ls M a tth ia s P e te rs e n ejede Gaarden fra 1824 t il Den nceste Ejer var Grosserer T o ld o r p h in d til Derpaa deltes Gaarden. Hoved- parcellen tilhsrer nu Hr. I. E h r. Jsrgensen. Hovedbhgningen Lager sig anseelig ud i Afstand, flj- n t den er forfalden; den ligger paa den gamle Slotsvold og er dels af G rundm ur, dels af BindingSvcerk. Kjelderne ere hvoelvede. Gaarden har störe Udhuse. I Aaret 1769 udgjorde Hovedgaarden 48 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs Hartkorn; Böndergodset var 1022 Tdr. Efterhaanden er alt Godset folgt havde Hovedgaarden 25 T d r. 3 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. og har nu ikkun 16 T d r. 3 Skpr. Fdk. */4 Alb. Hartkorn med 151 R d lr. Gammelflat. Fladeindholdet er 360 T d r. Land Ager og Eng.