IKT og nye læringsformer samt introduktion til workshops

Transkript

1 IKT og nye læringsformer samt introduktion til workshops E-learning og kortuddannede? d. 8.april 2003 E-learning Lab : Institut for Kommunikation Aalborg Universitet lone@hum.auc.dk Master i IKT og Læring: Doctoral School on Human Centered Informatics:

2 Program Det lærende samfund udfordringer til kompetenceudviklingen Læringsteori Generationer inden for E-learning IKT og virtuelle læremiljøer Intro til workshops

3 Hvorfor IKT og læring? Den Lærende Økonomi (Lundvall) Fra industrisamfund til lærende samfund Acceleration af teknisk, social, kulturel og økonomisk omstilling IKT en særlig rolle Udvikling af nye kompetencer IKT en særlig kulturteknik Udvikling af nye læringsformer

4 IKT som kulturteknik It is not unimportant who had earlier access, and to what (at the Internet), because, unlike Television, Internet consumers are also its producers, by providing content, and shaping the web. Thus the vastly unequal arrival time of societies into the Internet constellation will have lasting consequences on the future pattern of the world s communication and culture (Manual Castells 2000, 2. edition p. 382)

5 Instruktion Vs. læring Instruktion Transmission - dekontekstualiseret Individualiseret Curriculum styret Extern motivation (test) Programmeret Problemformulering Gøre erfaring - kontekstualiseret Kollaborativ Deltagerstyret Indre motivering (self directed) Konstruktivisme

6 Læringsteori

7 Læring som instruktion Dekontekstualisering Subjekt-objekt forhold Påfyldningspædagogik

8 Social konstruktivisme Konstruktion Samarbejde Dialog Refleksion Forhandling Stilladsbygning

9 Læring i praksisfællesskaber Deltagelse Fælles projekt Gensidigt engagement Fælles repertoire Meningsskabelse Tavs viden eksplicit viden Ikke-intenderede læreprocesser

10 Teknologiforståelse

11 Teknologiforståelse Praxis is continously undergoing change of various proportions (...) our instruments of work play a dialectical role in this, on the one hand, how change of instruments changes praxis; on the other, how changes in praxis reshape the instruments (Engeström, in Bødker, 1994 p. 2) Dialektik teknologi ændrer og udvikler praksis, men praksis svarer tilbage, tager teknologien i brug, tilpasser den og genskaber den i brug. Tendens til paradigmatisk design og anvendelsesformer

12 Dialektisk udviklingsproces Sociale praksisformer IT- system Udviklingsmetode Undervisningssituation

13 IKT som katalysator for udvikling Teknologi Kompetence udvikling Integration Målgruppen Pædagogik Fag Organisation

14 E-learning generationer

15 E-learning generationer Årti 60 erne 70 erne 80 erne 90 erne 00 erne Type Computer-based training Intelligente træningssystemer Mikroverdner/ værktøj Computer supported collaborative learning Virtuelle læremiljøer Teknologiforståelse automat automat Legetøj, konstruktion, medie Kommunikations- og samarbejdsredskab Multimodal infrastruktur fleksibel deltagelse

16 Computer Based Training (60 erne 70 erne (AI)) Instruktion, f.eks. arbejdsinstruktion, recertificering eller PC - kørekort Tilegnelsesformen fragmenteret og individuel. Fokus på procedural og sekventiel viden - standardiseret Behavioristiske teorier om læring Computeren som tålmodig automat Hver deltager sin lærer Eget tempo, repetition, Just-in-time, on-the job. Evaluering multiple choice kontrol af standard

17 Mikroverdener 80 erne Discovery learning og eksperimenterende (simulering). Institutionel læring Fokus på eksperimenter og konstruktion af forståelse, sammenhænge. Konstruktivistiske teorier om læring (Bruner, Piaget, Pappert) Computeren som værktøj og legetøj (lego) Evaluering gennem produktion

18 Computer Supported Collaborative Learning (90 ties) i klasserummet peer-learning : computeren som organiserende artefakt (simuleringer) (eksperimentel settings). Institutionel læring Socio constructivist/socio-cultural/shared cognition teorier om læring (Neo Piaget, Vygotsky) Zonen for nærmeste udvikling Computeren som medium og værktøj Evaluering: tilegnelse af fagtermer, forståelse for sammenhænge og gensidige konstruktioner

19 Computer Supported Collaborative Learning (Fjernundervisning) 90 erne Tekstbaserede kommunikationsværktøjer (computer konferencer): gruppekommunikation Fleksible tilrettelæggelsesformer og projektarbejde Institutionel læring (arbejdspladslæring) Erfaringspædagogik Evaluering: Fælles projektrapport Vanskelighed: Genuint kollaborativt samarbejde fordrer koordinationsarbejde og værktøjer til at støtte samarbejde

20 CSCL - Virtuelle læremiljøer (00 erne) Praksisfællesskaber (projektarbejde og netværkslæring) uafhængigt af tid og sted. Læringsmiljøet som åbent og dynamisk samspil mellem det fysiske og det virtuelle. Kvaliteten afhænger af deltagernes engagement og et befordrende design.) Arbejdspladsrelateret, fleksibel læring (teori praksis) Regionale, nationale og internationale virtuelle læringsmiljøer Teorier om uformelle læreprocesser, samt sociale og erfaringsbaserede teorier om læring (erfaringspædagogik, neo Piaget, Vygotsky, Engestrøm, Wenger)

21 CSCL - Virtuelle læremiljøer (00 erne) (2 ud af 2) Principper for læring: Fælles projekt, delt repertoire, gensidigt engagement Deltagelse: meningsforhandling og fastholdelse (reifikation) teori, empiri, analyse og eksperimenter transparente læringsmiljøer (perifer fuldgyldig deltagelse) Gensidigt ansvar for personlige læreprocesser (etisk ) IKT som multimedial infrastruktur: Informations-, produktions-, kommunikations og samarbejdsværktøjer synkrone såvel som asynkrone Evaluering: metarefleksion, deltagelse, fælles projekt, design

22 Didaktisk design Problemorientering Deltagerstyring Tværfaglighed Aktions læring Gensidigt engagement Fælles meningskonstruktion Transparens Virtuelt og fysisk læremiljø

23 Workshop I: Anvendelse af multimedieteknikker i dokumentationsog læreprocesser for voksne med læseproblemer Læring med forståelse At opkvalificere voksne med læseproblemer i brug af ny teknologi. At etablere et fleksibelt fjernundervisningstilbud til voksne med læseproblemer i Nordjylland. At udvikle og afprøve pædagogiske metoder med det formål at motivere og fastholde deltagerne i livslang læring (DDN projektdatabase). Livslang Læring Projektet tager udgangspunkt i en relevant erhvervssituation, Hvor et glidende generationsskifte skal sikre, at den erfaring og viden om procesforløb som er opbygget hos ældre medarbejdere, dokumenteres ved de ældres egenindsats, blandt andet ved udbygning af multi-medie teknik.

24 Workshop II: E-læring og fleksible undervisningsformer i efter- og videreuddannelse Nye læringsformer og IT-baseret undervisning (Erhvervsskolerne i Års) Udvikling af undervisning, som muliggør deltagelse for kursister i tidsperioder, der passer ind i deres firmas rytme. Denne undervisning bygger på: 1) En visitering, dvs. afdækning af allerede tilegnet viden. 2) Fjernundervisning indenfor emner, der kan tilegnes hjemme / på eget værksted. 3) Tilstedeværelses-undervisning på skolen, hvor praktisk brug af værksteder og konsulent bistand kræves (DDN s projektkatalog) Nye læringsformer og IT-baseret undervisning (EUC Nord) (kræver password)