FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING"

Transkript

1 Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt ISBN Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag BOGEN ER UDGIVET AF: Aalborg Universitetsforlag Niels Jernes vej 6B 9220 Aalborg Ø Tlf.: / OMSLAG Nina Lilholt og Mikkel Dall LAYOUT Thorbjørn Munck-Mortensen TRYK J. Tengstedt offset-digitaltryk

2 INDHOLD DEL I: Udvikling af uddannelser og organisationer Kvalitet og fleksibilitet i netstøttet læring - en indledning 9 Af Marianne Georgsen Hvor småt kan det blive? - om modulisering af uddannelser og uddannelseselementer i tilknytning til e-læring 24 Af Jørgen Bang Er der nogen? - fjernundervisning som socioteknisk netværk 38 Af Simon Kiilerich Madsen DEL II: Pædagogik i forandring Fleksible (u)muligheder i internetstøttet gruppeprojektarbejde - i krydsfeltet mellem styrende og fleksibel tilrettelæggelse af projektarbejdet 55 Af Mikala Hansbøl Erfaringsdannelse i multimedial formidling og opbygning af fjernundervisningsmoduler 71 Af Jørgen Riber Christensen Kan man finde de studerendes forudsætninger i et virtuelt miljø? 85 Af Karin Levinsen

3 DEL III: Materialer - grænseflader og tilgængelighed Metaforer i læringsomgivelser 111 Af Bo Fibiger og Tine W. Jensen Fleksibel uddannelse på nettet - en videns- og læreproces i uddannelsesinstitutionen. Om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse 127 Af Karen Harbo Vidensforsyning til netbaseret uddannelse 144 Af Lone Jensen Det annoterede læringsrum - hvordan opbygges et fagligt rum i en digital kontekst? 160 f Tine W. Jensen og Bo Fibiger Udvikling af digitale undervisningsmaterialer med fokus på de studerendes roller 174 Af Lone K. Hansen, Tine W. Jensen og Iben B. Madsen Fra tekst til hypertekst 189 Af Helle Frederiksen

4 DEL IV: Læringsplatforme - et pædagogisk valg E-læringssystemer og projektpædagogik - pædagogikkens krav til systemdesign og funktionalitet 207 Af Tom Nyvang, Håkon Tolsby og Lone Dirckinck-Holmfeld Pædagogisk vurdering af e-læringssystemer 239 Af Christian Dalsgaard En åben portal til blended learning 259 Af Christian W. Bech, Niels Olof Bouvin, Marianne Graves Petersen og Kaj Grønbæk Om forfatterne 277

5 DEL I Udvikling af uddannelser og organisationer Forfattere: Marianne Georgsen Jørgen Bang Simon Kiilerich Madsen

6

7 MARIANNE GEORGSEN KVALITET OG FLEKSIBILITET I NETSTØTTET LÆRING - EN INDLEDNING Af Marianne Georgsen Fleksibel netstøttet læring og uddannelse finder sin form gennem en afvejning af de potentielle modsætninger mellem at ville have høj kvalitet og samtidig give deltagerne størst mulig fleksibilitet. I denne indledende artikel diskuteres disse og andre forhold, som har dannet udgangspunkt for udviklingsarbejdet i Flexnet-projektet. Indledningsvis skitseres den historiske baggrund for projektet, og derefter diskuteres aktuelle politiske bevægelser inden for udviklingen af fleksibel læring og uddannelse. Sidst i artiklen introduceres bogens øvrige artikler. FLEKSIBEL UDDANNELSE I DANMARK På flere af de danske universiteter er der gennem de seneste år gennemført en lang række diskussioner, eksperimenter, udviklingsinitiativer og evalueringer af forskellige former for fleksible lærings- og undervisningsformer. Behovet for øget fleksibilitet i uddannelsesbilledet er især udtalt inden for efter- og videreuddannelsesområdet, hvor universiteterne bliver en stadig mere markant aktør. Uddannelse, som er målrettet erhvervsaktive voksne, stiller særlige krav til både læringsform, undervisningsplanlægning, materialernes tilgængelighed og generel fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -sted. Disse velkendte udfordringer er der arbejdet med gennem flere år, blandt andet i forbindelse med de master- og diplomuddannelser der udbydes i regi af universitetssamarbejdet it-vest (se Om it-vest). Udvikling af uddannelsessystemet sker gennem forskellige påvirkninger, f.eks. politiske programerklæringer, puljer med målrettede projektmidler, og - som denne bog blandt andet vil vise - også i høj grad i kraft af uddannelsesmiljøernes innovative kræfter, pædagogiske fantasi og generelle virketrang. Efter mange års pionerarbejde blandt ildsjæle i universitetsmiljøerne har arbejdet med udvikling af fleksible, virtuelle uddannelser efterhånden fået en vis politisk bevågenhed, og således 9

8 blev der i år 2000 fremsat en politisk vision om udviklingen af Danmarks Virtuelle Universitet (DVUNI). Af visionen fremgår det, at målet er at udvikle en portal, som blandt andet skal formidle tilbud inden for fleksibel netbaseret fjernundervisning. Endvidere beskriver visionen kvalitetskrav til uddannelsestilbud udbudt via DVUNI. Et af disse kvalitetskrav lyder som følger: "Et uddannelsestilbud som udbydes af DVUNI skal opfylde følgende kriterier: Det skal være fleksibel netbaseret fjernundervisning baseret på DVUNI's definition heraf" (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2000). I samme dokument defineres fleksibel netbaseret fjernundervisning som "undervisning hvor: 1) undervisningen ikke alene er fleksibel i forhold til studiested og -tid, men også i forhold til studielængde, -form og -niveau, 2) undervisning, kommunikation og anden studieaktivitet primært formidles via Internettet, 3) der i overvejende grad er fysisk og evt. også tidsmæssig adskillelse af underviseren og den studerende i undervisningssituationen." Udviklingen af Danmarks virtuelle universitet blev dog skrinlagt, og i stedet blev det lagt i hænderne på de enkelte institutioner og uddannelsesmiljøer fortsat at varetage udviklingen af fleksibel netbaseret undervisning. Universitetssamarbejdet it-vest tog udfordringen op, blandt andet med henblik på at kvalitetssikre eksisterende uddannelser og koordinere og støtte det igangværende udviklingsarbejde på de samarbejdende institutioner. I efteråret 2001 formuleres derfor hos it-vest et toethalvårigt projekt, hvis overordnede formål er at udvikle og realisere fleksibel, netstøttet fjernundervisning af høj kvalitet. Projektet fik navnet Flexnet for at understrege at der er tale om fleksibel netbaseret uddannelse. FLEXNET - UDVIKLING AF KVALITETSUDDANNELSER I NETBASEREDE OMGIVELSER Flexnet-projektet blev igangsat af institutionerne i it-vest (Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Århus Universitet) og grupper af forskere og undervisere bag nogle af it-vests eksisterende uddannelser gik med i projektet for at bidrage til udviklingen af høj-kvalitets fjernundervisning i Danmark. I alt 12 uddannelsesgrupper fra it-vests fire institutioner har medvirket i projektet. Herudover indgik der i projektet en række tværgående projektgrupper, som har arbejdet med aktuelle problemstillinger i forhold til udvikling af ud- 10

9 MARIANNE GEORGSEN dannelserne, koncepter for teknologianvendelse, didaktiske modeller og meget andet. Målet med projektet var blandt andet at udvikle koncepter for netstøttet it-uddannelse, som rummer de aktuelle forskelligheder i undervisningsform, målgruppe og læringsmål, som de deltagende uddannelser og institutioner repræsenterer. Hovedleverancerne fra projektet kan samles under følgende punkter: - udvikling af uddannelsesmoduler til it-vest-uddannelserne efter Flexnet-målsætningen; - formidling af "best practices" med afsæt i projektets resultater og erfaringer; - etablering af et netværk for udvikling af fleksibel, netbaseret læring i universitetssammenhæng. Nøglebegreberne i Flexnet-projektet har været fleksibilitet og kvalitet i uddannelsestilbuddene, og udgangspunktet for arbejdet er, at udvikling af fleksibel, netstøttet læring og uddannelse finder sted i et spændingsfelt mellem valg af pædagogik, teknologi og (lærings-)materialer. Det betyder, at udvikleren/underviseren må stille sig selv følgende grundlæggende spørgsmål: 1) hvordan ønsker man at undervise og at tilrettelægge læreprocesserne; 2) hvorvidt og hvordan kan teknologi anvendes til at understøtte læring, kommunikation og samarbejde; 3) hvordan kan læringsmaterialerne udvikles, gøres tilgængelige og udveksles. Dertil kommer overvejelser over en række institutionelle og organisatoriske faktorer, eksempelvis den fleksible studerendes adgang til institutionens on campus-faciliteter så som bibliotek, studievejledning, fysiske laboratorier, etc. Også kompetencemæssige faktorer, som f.eks. underviserens kendskab til og beherskelse af den anvendte kommunikationsteknologi og underviseres og studerendes forudsætninger for at arbejde i en virtuel organisation, bliver relevante. I Flexnet-projektet har fokus primært været på de tre førstnævnte faktorer, velvidende at de andre også findes, og er vigtige både i udvikling og afvikling af uddannelser. Det sætter projektets problemområde i et særligt perspektiv at disse tre faktorer er indbyrdes afhængige, hvilket betyder at ændringer vedrørende en enkelt faktor får indflydelse på de øvrige. Vælger man således en bestemt pædagogik eller læringsform, får det indflydelse på de kom- 11

10 munikative behov deltagerne imellem. Disse behov stiller derefter særlige krav til teknologien, etc. Mange institutioner har centralt fastlagte it-strategier, hvilket betyder, at nogle undervisere ikke frit kan vælge virtuelle læringsomgivelser eller kommunikationsinfrastruktur. Ligeledes produceres der inden for bestemte fagområder bestemte typer af materialer, som skal kunne håndteres både i det virtuelle og det fysiske miljø (f.eks. i programmeringsundervisning, hvor de studerende arbejder med eksempler på kode, eller i designkurser, hvor de studerende designer hjemmesider eller udarbejder plakater, foldere eller lignende). Deltagerne i Flexnet-projektet har som følge af disse overvejelser arbejdet ud fra en målsætning, der lyder således: Projektet har som mål at udvikle fleksible uddannelser, der består af moduler af høj kvalitet. Fleksibilitet opnås blandt andet ved: Minimal face-to-face-undervisning Velafgrænsede og velbeskrevne moduler Teknologiunderstøttelse af arbejds- og læreprocesser; og det andet nøglebegreb, kvalitet, opnås blandt andet ved: Pædagogisk begrundede teknologivalg Bevidsthed om konsekvenserne ved fleksibiliteten Systematisk evaluering og justering. (Velkommen til Flexnet) I Flexnet-projektet er der således foregået en række udviklingsaktiviteter, eksperimenter, observationer og evalueringer, som har haft til formål at udvikle specifikke teknologiske løsninger, interaktive, digitale materialer og pædagogiske og didaktiske modeller til konkrete uddannelser og undervisningsforløb. Samtidig har et overordnet formål været at opnå større viden og erfaring med hvor grænserne går for fleksibilitetens fordele, før det vil medføre faldende læringsmæssig og faglig kvalitet i uddannelsesaktiviteterne. Bogens artikler giver indsigt i en række af de erfaringer, der er gjort i projektperioden, og nogle af de diskussioner og refleksioner, der knytter sig hertil. 12

11 MARIANNE GEORGSEN PÆDAGOGISK UDVIKLING AF TEKNOLOGI ELLER...? Der har i de seneste år været stærk fokus på området e-læring, både herhjemme og internationalt. På mange niveauer og i mange sammenhænge diskuteres fordele og ulemper ved e-læring, pædagogisk set, økonomisk set, organisatorisk set, etc., og rundt omkring optræder forskellige definitioner og forståelser af, hvad e-læring er. I EU Kommissionens handlingsplan for e-læring defineres begrebet således: anvendelse af nye multimedieteknologier og Internet for at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og samarbejde via informations- og kommunikationsteknologi. (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 2001) Denne definition sætter således fokus på teknologien som katalysator for kvalitetsforøgelse, hvilket umiddelbart virker begrænsende, set med pædagogiske øjne. I en tekst af Lars Qvortrup fra 2002 finder vi en advarsel mod at lade vores forestillinger om læring knytte sig for tæt til teknologien, noget der efter Qvortrups mening risikerer at lede os ud i et "it-fokuseret paradigme" (Qvortrup, 2002). Et sådant it-fokuseret paradigme kan være enten over- eller under-fantasifuldt, afhængigt af om vi vælger at gøre alt elektronisk som kan gøres elektronisk, eller om vi gør hvad vi hele tiden har gjort, og blot tilsætter elektroniske udgaver af kendte værktøjer. Ud over at Qvortrup altså her peger på betydningen af at have pædagogisk fantasi og at tage udgangspunkt i læringsmålene, så indikerer han også, at det er muligt at opnå mere end blot at sætte strøm og bredbåndsforbindelser til det vi allerede går rundt og gør. Når læringsmålene sættes i centrum for udviklingsarbejdet med e-læring, er der hjælp at hente i didaktikkens værktøjskasse, og det er et af synspunkterne i denne bog, at undervisningstilrettelæggelse og didaktiske grundkategorier som læringsmål, form, indhold, deltagerforudsætninger, evalueringsform og -kriterier, etc. (se f.eks. Hiim & Hippe, 1998) stadig er aktuelle, også når vi taler udvikling af fleksible, netbaserede undervisningsformer. En af de udfordringer, som flere af bidragene i denne bog behandler, drejer sig netop om at gøre pædagogikken til udgangspunkt for vurdering og valg af teknologiske løsninger. Således opstiller Tom Nyvang, Lone Dirckinck-Holmfeld & Håkon Tolsby en analysemodel til dette formål i deres artikel, og Christian Dalsgaard argu- 13

12 menterer i sin artikel for at et e-læringssystems funktioner bør vurderes gennem refleksion over deres anvendelse i en undervisnings- og læringspraksis. Denne bogs titel indeholder ikke ord som e-læring, it eller teknologi på et fremtrædende sted, og det ligger der naturligvis en pointe gemt i. Vi ønsker netop at fremhæve det forhold, at det ikke kun er et spørgsmål om "strøm eller ikke strøm til undervisningen". Erfaringerne fra projektet bekræfter, at de klassiske pædagogiske og didaktiske begreber stadig er centrale, når undervisning og læreprocesser skal udvikles, afvikles og evalueres. Samtidig er det tydeligt, at det er en stor udfordring at arbejde for både højere kvalitet og mere fleksibilitet på samme tid, blandt andet fordi spørgsmålet om hvad der er kvalitet kun kan afgøres i en specifik faglig, kulturel og institutionel kontekst. Det er dog ganske tydeligt, at pædagogisk og teknologisk fantasi går hånd i hånd i udviklingen af virtuelle kvalitetsuddannelser, noget bogens forskellige bidrag også vidner om. Frem for at tale om en ikt-negativ eller ikt-positiv tilgang til området, tager vi i denne udgivelse det udgangspunkt, at den indbyrdes afhængighed mellem kerneelementerne i fleksibel læring og uddannelse måske kan skabe en tredje kategori, som kunne kaldes en ikt-konstruktiv tilgang. Med baggrund i at teknologi, pædagogik og materialer er sammenhængende størrelser, kan der skabes nye muligheder gennem reflekteret brug og udvikling af ikt i læringssammenhænge. I Flexnet-projektet er der i mange sammenhænge arbejdet med eksempelvis at udvikle materialer eller undervisningsformer, som netop udnytter teknologiens muligheder for at gøre noget andet end det vi kan gøre ansigt til ansigt. Nogle af disse erfaringer beskrives og diskuteres blandt andet i bidragene fra Helle Frederiksen, Bo Fibiger & Tine Jensen og Lone K. Hansen, Tine Jensen & Iben B. Madsen. FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - EN PROJEKTORGANISERET TILGANG TIL UDVIKLING I undervisningsministeriets udspil fra 2001 "Danmarks strategi for uddannelse, læring og it" (Undervisningsministeriet, 2001) tales der om en bevægelse fra at "lære at bruge it" til at "bruge it til at lære". Der præsenteres et hierarki af udviklingstrin, hvor etableringen af den tekniske infrastruktur er det grundlæggende trin, som de to førnævnte bygger på. Teksten går ikke yderligere ind i diskussionen af den komplekse og krævende opgave det er at tage det første skridt - at lære at bruge it og 14

13 MARIANNE GEORGSEN derved er der en fare for, at sammenhængen og dialektikken mellem at lære at bruge it, og at bruge it til at lære, ikke anerkendes og udnyttes. Som flere af denne bogs bidrag illustrerer, er arbejdet med at udvikle teknologi og tage det i brug i en organisation en læreproces, hvilket betyder at der ikke bør være tale om at bevæge sig fremad uden at kigge sig tilbage. I Flexnet-projektet har udviklingsarbejdet været af overvejende eksperimentel karakter, og det skyldes netop en bevidsthed om at den rigtige eller bedste løsning ikke kun kan findes ved at tænke sig godt om på forhånd eller ved at studere teorien og litteraturen alene. Den institutionelle og organisatoriske praksis, en teknologi skal anvendes i, er en væsentlig faktor, fordi kun i praksis kan vi få afgjort anvendelighed og styrker og svagheder ved en given teknologi, metode, undervisningsform eller materiale. Eksperimenter under realistiske forhold (f.eks. på eksisterende uddannelser og kurser) giver mulighed for at drage størst mulig nytte af den læreproces, der følger med organisatoriske omlægninger. Denne problemstilling behandles i flere af bogens bidrag, bl.a. af Simon Madsen, som ved at anskue udviklingen som sociotekniske netværk synliggør hvordan undervisningen som praksis forandres gennem indførelsen af en ny læringsplatform. Artiklen viser hvordan teknologier, individer og organisationer er vævet sammen i netværk, og hvordan disse netværks forskellige perspektiver og prioriteringer må balanceres i forhold til hinanden i et udviklingsprojekt. BLENDED LEARNIIMG - ET DANSK KONCEPT? I en nyere udgivelse om netbaseret undervisning giver Heilesen & Bækkelund forsøgsvis den danske tradition etiketten blended learning og argumenterer for, at det passer godt til de danske forhold (Heilesen & Bækkelund, 2003). Udtrykket går da også igen i flere bidrag i antologi. Et nærmere eftersyn viser, at betegnelsen blended learning vinder indpas som udtryk for forskellige kombinationer af kendte og nye læringsog undervisningsformer, med eller uden teknologistøtte. Begrebet optræder især i forbindelse med direkte erhvervsrettet (efter-)uddannelse. En undersøgelse af begrebet blended learning fra sommeren 2000 fandt, at det blev brugt på fire typiske måder: 1: en kombination af forskellige web-baserede teknologier for at opnå et pædagogisk/uddannelsesmæssigt mål (f.eks. et virtuelt klasseværelse, streamet video, kollaborativ læring, lyd og billede, etc.); 15

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Undervisningsformer på nettet.

Undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter simonhei@ruc.dk http://www.ruc.dk/~simonhei Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet helleb@learning.auc.dk http://www.vcl.auc.dk/om%20vcl/ansatte/helle_bækkelund/helle.htm

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Projektbeskrivelse IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Baggrund for projektet: Projektet er opstået på baggrund af UCL s vision 2015 om at være State of the Art

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere