Kommunens risikoprofil

Transkript

1 Indledning Danmarks Kommuner skal, som følge af BEK nr. 765 af 3. august 2005, udarbejde en plan for risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang det er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Guldborgsund Redningsberedskab er ansvarlig for den administrative udarbejdelse af planen, herunder gennemførelse af det nødvendige analysearbejde, der skal danne grundlag for scenariebeskrivelserne og dermed kommunens beredskabsfaglige risikoprofil. Kommunalbestyrelserne i Guldborgsund og Lolland Kommuner har i september måned 2013, besluttet at beredskaberne i de to kommuner sammenlægges pr. 1. januar Sammenlægningen sker i henhold til Beredskabslovens 10 og lov om kommunernes styrelse 60. Det fælleskommunale redningsberedskab Lolland-Falster Brandvæsen vil som en af de første større opgaver skulle sammentænke de to kommunale risikoprofiler, med henblik på at udarbejde en fælles plan for det risikobaserede samordnede beredskab. Planen for det risikobaserede kommunale redningsberedskab skal, som følge af BEK 4 stk. 1, indgå som planen for det kommunale redningsberedskab i kommunernes samlede planer for kommunens beredskab jf. beredskabslovens 25. Planen for det kommunale redningsberedskab kan således aldrig stå alene, men skal til enhver tid sammenholdes med de øvrige dele af kommunens samlede beredskabsmæssige plansæt. En række problemstillinger, såvel som opgavesæt kan derfor forventes beskrevet og tænkes løst andre steder i den samlede kommunale forvaltning. Det må som udgangspunkt forventes at en kommune, via en dybdegående tværfaglig analyse af kommunens samlede risikoprofil, sikrer sig at kommunens samlede ressourcer indtænkes i de nødvendige planlagte løsningsmodeller, der forlods kan opstilles såvel som i de ad hoc løsninger, der som hovedregel må forventes at skulle etableres, ved enhver form for begrænsende og afhjælpende indsats. Kommunen har, som myndighed basseret på offentlige indtægter, til stadighed et ansvar for at der, ved alle former for begrænsende og afhjælpende kommunale arbejder, i lighed med de til dagligt gældende krav om kommunal økonomisk ansvarlighed, gennemføres en faglig økonomisk analyse af en eller flere mulige løsningsmodeller, under hensyntagen til den særskilte tidsfaktor, der altid vil være gældende i de enkelte tilfælde. Der vil som følge heraf være mange situationer, hvor den kommunale beredskabsplan alene vil opstille en række løsningsforslag, men hvor det altid vil påhvile den enkelte uhelds- eller krisestyring, at sikre en både faglig og økonomisk forsvarlig løsning. Den kommunale uhelds- eller krisestyring kan bestå af alt lige fra en menig medarbejder med tildelt kompetence på området til en gruppe bestående af kommunens øverste politiske og administrative ledelse. Redningsberedskabets indsatsledelse kan i denne sammenhæng enten, set i forhold til den enkelte opgave, varetage hele kommunens uhelds- og krisestyring, eller bistå kommunens øvrige organisation. Redningsberedskabets indsatsledelse skal således også vurdere hvilke opgaveløsninger, og herunder hvilke ressourcer der vælges, når den indledende indsats med redningsberedskabets basisberedskab for akut indsats er iværksat. Den enkelte indsatsleder skal, på lige fod med kommunens øvrige organisation være i stand til at indtænke de økonomiske problemstillinger, som de enkelte løsningsmodeller afstedkommer og ud fra disse,

2 sammenholdt med de tidsfaktorer som det enkelte uheld eller den enkelte krise frembringer, være i stand til at iværksætte den mest fordelagtige faglige og økonomiske løsning. Det er som følge af disse indledende bemærkninger, samt det faktum at planen, som tidligere beskrevet, jf. BEK 4 stk. 1 skal indgå i kommunens samlede beredskabsplan, ikke muligt at vurdere planen som en samlet løsningsbeskrivelse på kommunens beredskabsfaglige risikoprofil, uden at den vurderes sammen med den samlede generelle kommunale beredskabsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes at Beredskabsstyrelsen har haft Guldborgsund Kommunes generelle beredskabsplan til gennemsyn for kommentarer, uden at dette afstedkom kritiske bemærkninger jf. Beredskabsstyrelsens skrivelse af 3. september Overordnet har den samlede beredskabsfaglige risikoprofil for Guldborgsund Kommune ikke ændret sig negativt i væsentlig grad siden udarbejdelsen af kommunens foregående risikoprofil. Hertil kommer at såvel det kommunale forebyggende arbejde, som det kommunale afhjælpende beredskab, begge dele er blevet styrket (med undtagelse af en reducering fra 3 til 2 indsatslederområder) i løbet af den forløbne periode, fra godkendelsen af sidste plan for kommunens risikobasserede beredskab. Samlet set vurderes det derfor at Guldborgsund Kommunes Redningsberedskab leverer effektive og kvalitetsmæssige løsninger på de lovbundne opgaver. Kommunens risikoprofil Indledningsvis skal det nævnes, at Støttepunkt Nykøbing Falster pr. 1/ blev nedlagt. Herved hjemtog Beredskabsstyrelsen sit materiel, som i årerne fra 2000 og frem til nedlæggelsen, var en vigtig ressource i de længerevarende og mere mandskabskrævende indsatser på Lolland og Falster. Manglen på dette materiel har medført, at Lolland-Falster, og derved Guldborgsund Kommune er blevet mere sårbar, idet der ikke længere er den samme mængde materiel og indsatspersonel til rådighed til indsatser inden for områderne redning, miljø og brand. De materielmæssige ressourcer kan fortsat tilkaldes fra Beredskabsstyrelsen, men der må påregnes op til 90 minutters responstid før tunge køretøjer fra Næstved når frem til visse områder i Guldborgsund Kommune. Denne forøgede responstid, sammenholdt med de færre personelressourcer, betyder potentielt, at større værdier eller et større antal dyreliv går tabt i forbindelse med de mere komplicerede hændelser. Der er ligeledes risiko for at nedlæggelsen af støttepunktet, i yderste konsekvens kan betyde tabet af menneskeliv. Nedlæggelsen af støttepunktet påvirker således kommunens risikoprofil i negativ retning. Guldborgsund Kommune (Guldborgsund Redningsberedskab) har, som følge heraf, stået overfor en række indsatsmæssige udfordringer. For at sikre at Guldborgsund Kommune også efter 1. Januar 2013 besad, eller tilnærmelsesvis besad, de nødvendige personalemæssige og materielmæssige ressourcer for at kunne yde en effektiv afhjælpende indsats i forhold til risici i kommunen, har det været nødvendigt at omplacere økonomiske ressourcer til brug for indkøb af erstatningsmateriel for det nu nedlagte støttepunkt. Da nedlæggelserne af støttepunkterne, jf. den politiske aftale om redningsberedskabet , tager udgangspunkt i at der skal gennemføres en besparelse på det samlede redningsberedskab, virker det

3 paradoksalt at nedlæggelsen har medført øgede udgifter for kommunen, med henblik på at sikre et tilsvarende udvidet afhjælpende beredskab. Samlet set opererer Guldborgsund Kommune beredskabsfagligt, med 3 niveauer indenfor eget afhjælpende beredskab. Niveau 1: Akut basis beredskab, som hovedsagligt leveres via kommunens brandslukningskontrakt med Falck. Herudover leveres en række mindre ydelser også af redningsberedskabet selv eller i samarbejde med entreprenøren. Niveau 2: Mellemkommunal bistand fra nabokommunerne Lolland Kommune og Vordingborgs Kommuner via vederlagsfrie gensidige assistanceaftaler. Hertil kommer Guldborgsund Redningsberedskabs frivilligberedskab, der er stationeret i Nykøbing F. Niveau 3: Øvrige afhjælpende beredskaber, som den enkelte indsatsleder kan trække på efter en samlet faglig og økonomisk vurdering af opgavesættet. Herunder har Redningsberedskabet indgået en række aftaler med såvel interne kommunale samarbejdsparter som eksterne samarbejdsparter. Det er op til den enkelte indsatsleder at vurdere behovet for og tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Det skal her bemærkes at brugen af kommunens eget niveau 2 beredskab, samt brugen af Beredskabsstyrelsen ikke må tage udgangspunkt i en økonomisk vurdering, da disse som udgangspunkt allerede er finansieret. Faktuelle oplysninger om kommunen Beliggenhed og udstrækning Guldborgsund Kommune er beliggende syd for Sjælland, Farø, Bogø og Møn og omfatter de tidligere Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing Falster, Sydfalster, Sakskøbing og Nysted kommuner. Guldborgsund Kommune er afgrænset af farvandene Grønsund og Smålandshavet i nord og Østersøen i øst og i syd. Grænsen mod vest er kommunegrænsen mod Lolland, der er ca. 25 km lang. Den længste afstand fra Orehoved i nord til Gedser fyr i syd (Danmarks sydligste punkt) er ca. 46 km i fugleflugtslinje og fra kommunegrænsen nord for Nysted til kommunens østligste punkt er der ca. 42 km i fugleflugtslinje. Kommunens areal udgør ca. 900 km 2. Geografisk karakteristik Kommunen er præget af mange skove og marker, men derudover er der tættere bebyggede områder i f.eks. Stubbekøbing, Nørre Alslev, Nykøbing Falster, Væggerløse, Gedser, Nysted og Sakskøbing. Det største industriområde er placeret nordøst for Nørre Alslev, og derudover forefindes industriområder vest for Nykøbing Falster samt nær de øvrige byer i kommunen. Kommunen er en udpræget kystkommune med i alt ca. 274 km kystlinje bestående af såvel sandstrande som stenede strande og strandenge. I 2001 kolliderede to skibe i Kadetrenden, og en omfattende forurening efter tankskibet Baltic Carrier ramte kysterne på Møn, Bogø, Farø og Falster. En lignende

4 hændelse må anses for at være sandsynlig i fremtiden, ikke mindst henset til de meget snævre farvande, som omgiver Guldborgsund Kommune samt en fortsat øget udskibning af olie fra olieterminalen i Primorsk i Rusland. Selv om ansvaret for bekæmpelse af olieforurening til havs er placeret hos forsvarsministeren, tager denne plan højde for bekæmpelse af olieforurening, der rammer kysten i Guldborgsund Kommune. Der er en række mindre søer og åer i kommunen, hvoraf den østligste del af Maribo Søndersø udgør det største samlede vandareal indenfor kystlinjerne. Industrihavne forefindes i Orehoved, Nykøbing Falster og Gedser, mens mindre havne og lystbådehavne er beliggende i f.eks. Sakskøbing, Nysted, Nykøbing Falster, Gedser, Stubbekøbing og Hesnæs. Der er mange skove og grønne arealer fordelt ud over hele kommunen. Af kulturelle værdier omfatter Guldborgsund Kommune flere museer, heriblandt motorcykelmuseum, traktormuseum, automobilmuseum, brandmuseum og kulturhistoriske museer samt lokalhistoriske arkiver. Derudover er der et stort antal kirker og præstegårde i kommunen. Af særlige objekter i kommunen skal omtales Guldborgsundtunnelen, Farøbroen, Storstrømsbroen, Frederik den 9. s bro og Guldborgbroen. Der forefindes en enkelt Seveso-virksomhed i kommunen, nemlig Samtank, som er beliggende på havnen i Nykøbing Falster. Derudover er der en lang række brandsynsobjekter i kommunen, herunder industrivirksomheder, forsamlingslokaler mv. Typer af erhverv og industri Erhvervet i kommunen er præget af produktionsvirksomheder, pakkeri- og lagervirksomheder samt af landbrug. På produktionssiden er der tale om såvel større som mindre virksomheder, herunder produktion af landbrugsredskaber, værktøj og reoler, træ- og plastforarbejdning mv. På lagersiden forefindes der flere lagerhoteller, primært i industriområdet ved Nørre Alslev og pakkerier af forskellige varer er placeret forskellige steder i kommunen. På landbrugssiden er der både tale om agerbrug samt om produktion i forbindelse med husdyrhold. I løbet af 2013 påbegynder Kriminalforsorgen opførsel af et nyt Statsfængsel i området syd for Gundslev og øst for Sydmotorvejen. Et byggeri af denne type giver nogle udfordringer mht. adgang i forbindelse med brandslukning og ikke mindst i forbindelse med at brandkøretøjerne skal forlade fængslet efter slukning. Bebyggelsens karakteristika Kommunen er præget af lav bebyggelse i form af enfamiliehuse og rækkehuse. Derudover forefindes der i byerne beboelse i varierende højde med den forhenværende korn-/foderstofsilo på Sakskøbing havn som det højeste (10 etager), og endelig har sygehuset i Nykøbing Falster 6 etager. Øvrige bygninger, herunder industribygninger, forefindes i varierende højder med siloer og sukkerroefabrik som de højeste.

5 Infrastruktur og forsyninger Der forefindes både statsveje og kommuneveje. Statsvejenes ustrækning går ad motorvejen fra Farøbroen via Guldborgsundtunnelen til Lolland Kommune samt landevejen fra Eskilstrup til Gedser via Nykøbing Falster by. Øvrige veje er større eller mindre kommuneveje. Der er i alt ca km veje i Guldborgsund Kommune. Statens jernbane går fra Storstrømsbroen til Nykøbing Falster. Herfra går der lokalbaner til Gedser og til Lolland Kommune via Nykøbing Falster by. Ud over stationen i Nykøbing Falster er der stationer i Nørre Alslev, Eskilstrup, Gedser og Sakskøbing. Der er færgehavn i Gedser, der betjenes af Scandlines med ruten til Rostock, og derudover forefindes en lille færgerute fra Stubbekøbing til Bogø. Befolkningstæthed og befolkningssammensætning Der bor pr. 1. januar mennesker fast i Guldborgsund Kommune, hvor lidt over halvdelen (ca. 57 %) af disse er samlet i de større bysamfund. I skemaet nedenfor ses indbyggertallene for de 10 største bysamfund (Kilde: Danmarks Statistik): By Indbyggertal Nykøbing Falster Sakskøbing Sundby Nørre Alslev Stubbekøbing Nordbyen Nysted Væggerløse Idestrup Eskilstrup Totalt i de 10 største byer I kommunens landdistrikter bor der personer svarende til ca. 29 % af befolkningen. Herudover sker der hvert år en befolkningstilvækst på ca mennesker i sommerhalvåret. Disse tager primært ophold i sommerhusområdet på Marielyst. Altså vil der i sommerhalvåret være en befolkning på knap mennesker i kommunen. Den fastboende befolkning er sammensat med en jævn fordeling af børn, unge, voksne og ældre og befolkningstallet er derfor nogenlunde konstant. I kommunen findes der i et mindre antal mennesker af anden etnisk herkomst end dansk. Det vurderes, at disse er vel integrerede i samfundet. Trafikforhold, herunder ulykkestatistik Som andre steder i landet koncentrerer trafiktætheden sig omkring byerne i myldretiden, dvs. til hverdag fra 7.30 til 9.00 og fra til Disse tidspunkter kan dog variere en smule afhængig af ferieperioder, vejrlig samt andre forhold.

6 Trafikuheld forekommer med jævne mellemrum i kommunen. Tabellen nedenfor er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistik database og beskriver antallet af trafikuheld med personskade i kommunen i årene Årstal Byområde Landområde I alt Til sammenligning har redningsberedskabet jf. Redningsberedskabets Statistikbank i samme periode været alarmeret i nedenstående antal tilfælde: Årstal Indsatser ved færdselsuheld Årsagen til differencen er, at redningsberedskabets indsats ved trafikuheld ikke er nødvendig i alle tilfælde, men udelukkende, når der kan være tale om indsatser med frigørelse af tilskadekomne fra køretøjerne. I de øvrige tilfælde håndteres indsatsen af Region Sjællands ambulancepersonale. En nærmere gennemgang af frigørelsesindsatserne viser, at de både forekommer i by- og landzone samt på kommunale og statslige veje. Nedenstående kort viser fordelingen af alle redningsindsatser i Guldborgsund Kommune i den pågældende periode.

7 Udrykningsstatistik 5 år tilbage De nedenstående statistikker er dannet på baggrund af udrykningsdata i Redningsberedskabets Statistikbank. Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Antal udrykninger fordelt på reelle, blinde og falske alarmer Total Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total

8 De reelle alarmer udgør 79,16 %, de blinde alarmer 19,33 % og de falske 1,51 % af det samlede antal udrykninger. Dette svarer til, at ca. hver femte udrykning i realiteten ikke kræver Redningsberedskabets indsats Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Diagrammet viser det samlede antal alarmer i årene Der er små udsving med 2011 som det år, hvor der har været flest alarmer. Dette skyldes, at antallet af blinde og falske alarmer igen er steget i forhold til de tre foregående år. Der er i 2011 installeret flere nye ABA-anlæg i kommunen, hvilket som regel medfører et øget antal alarmer på grund af justering og indkøring af anlæggene. Det øgede antal falske alarmer kan der ikke umiddelbart gives en forklaring på. Udrykningstyper fordelt på døgn/uge/måned/år Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total 0

9 Grafen viser, at de travleste måneder på året er januar og december. En nærmere gennemgang af data viser, at der i disse to måneder forekommer et øget antal alarmer til skorstensbrande og til færdselsuheld, hvilket hænger godt sammen med, at det er fyringssæson og at vejene er glatte. Juli, august og september ligger også antalsmæssigt lidt højere end de øvrige måneder. Her viser data, at. En nærmere gennemgang af data indikerer, ikke overraskende, at det er naturbrandene, som er på spil i denne periode. Derudover forekommer der i juli et øget antal færdselsuheld, hvilket kan skyldes øget trafik på grund af sommerferien. I september er der et øget antal automatiske brandalarmer, hvilket ikke umiddelbart kan forklares Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total 50 0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Grafen ovenfor viser fordelingen af alarmer på ugedage. Antallet er nogenlunde jævnt fordelt med fredag og søndag som de dage, hvor der er lidt færre alarmer. Søndag skyldes det primært et fald i antallet af blinde alarmer, hvilket kan skyldes, at der er færre automatiske brandalarmer fra weekendlukkede virksomheder og institutioner. Fredag skyldes det et fald i antallet af reelle alarmer, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

10 Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Statistik over udrykninger til objekttyper/bygningstyper/hændelsestyper Brand Miljø Indsatsleder Redning Andet

11 ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Prøve Andet Første melding, grupperet Første melding Oplysninger om samtidige hændelser En hurtig gennemgang af samtlige udrykningsrapporter fra 2007 til 2011 giver et billede af, at der i 99 tilfælde har været tale om samtidige hændelser. Et nærmere blik fortæller, at der i 31 af disse tilfælde er mindre end 10 minutters overlap mellem afslutningen af den første og begyndelsen af den næste indsats, hvorved man med rimelighed kan konkludere, at den første indsats er afsluttet og at brandstyrkerne er klar til at køre til en ny indsats. For de resterende 69 tilfælde er der i langt overvejende grad tale om mindre hændelser, som optræder samtidigt eller en mindre hændelse, som optræder sammen med en lidt større hændelse. I et enkelt tilfælde er der tale om to store hændelser, begge i den vestlige del af kommunen, som har krævet assistance fra Lolland Brandvæsen og det daværende Støttepunkt Nykøbing Falster. I forbindelse med hændelser som den sidstnævnte og i forbindelse med store indsatser er det praksis, at brandstyrkerne fra de forskellige stationer i kommunen fordeles, således at ingen områder efterlades uden brandstyrker til rådighed. Oversigten over de samtidige hændelser kan ses her (link) Oplysninger om blinde og falske alarmer En nærmere gennemgang af de blinde alarmer viser tydeligt, at det er de samme virksomheder/afdelinger, som går igen i forhold til aktivering af beredskabet.

12 Der er ikke som sådan praksis for at beredskabet fremsender regning for blinde alarmer, men såfremt den samme virksomhed/afdeling i flere på hinanden følgende tilfælde forårsager en blind alarm, har det vist sig, at der er en vis forebyggende effekt i at meddele, at den næste blinde alarm med samme årsag, udløser en faktura fra beredskabet. I grelle tilfælde er der fremsendt faktura til virksomheder. Oplysninger om assistancer I perioden fra har Guldborgsund Redningsberedskab i 6 tilfælde modtaget assistance fra Lolland Brandvæsen. Der er i alle tilfælde tale om assistance i forbindelse med brandslukning i forbindelse med bygningsbrand eller brand i transportmidler. I et enkelt tilfælde har Lolland Brandvæsen leveret en indsatsleder til Guldborgsund Redningsberedskab i forbindelse med flere sammenfaldende hændelser. I samme periode har Vordingborg Brandvæsen ydet assistance til Guldborgsund Redningsberedskab i 9 tilfælde. Her er der primært tale om indsatser på den sydgående del af motorvejen fra Farøbroen til Nørre Alslev. Med Vordingborg Kommune er der indgået aftale om vederlagsfri assistance. Det samme er gældende med Lolland Kommune, men her er der også en aftale om assistance på motorvejen vest for Sakskøbing. Aftalerne er vedlagt som bilag. Guldborgsund Redningsberedskab har modtaget assistance fra det tidligere støttepunkt Nykøbing Falster i 51 tilfælde i årene Der er tale om 33 brandindsatser, 3 miljøindsatser, 11 redningsindsatser og 4 diverse indsatser. I 2012 ydede støttepunktet 22 indsatser, hvilket er det klart højeste antal nogensinde. Den manglende assistancemulighed fra støttepunktet medfører, at det samlede beredskabsmæssige risikobillede er lidt værre end før nedlæggelsen af støttepunktet. Behovet for assistance søges i stedet løst ved anvendelse af eget frivilligberedskab, naboberedskaber mv. Guldborgsund Redningsberedskab har også modtaget assistance fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. Dette er sket i 40 tilfælde i årene Der er tale om 15 assistancer til oversvømmelse/lænsning, 1 indsats til afstivning af bygning, 9 assistancer til brandslukning, 2 assistancer til kemikalieuheld og 13 assistancer til sneberedskab. Risikoidentifikation Beskrivelse af metoden Der er taget udgangspunkt i den første udgave af risikobaseret dimensionering suppleret med de opgaver, som siden 2007 er tilgået redningsberedskabets opgaveportefølje. Som eksempel kan nævnes sværere frigørelse af fastklemte ved trafikuheld, toguheld, flyulykker og sammenstyrtningsulykker.

13 Derudover er der anvendt viden fra nuværende ansatte i Guldborgsund Redningsberedskab, herunder Falck samt fra Fødevarestyrelsen. Efter udarbejdelse er planudkastet fordelt internt til fastansatte i Guldborgsund Redningsberedskab. Den modtagne respons på materialet er efterfølgende indarbejdet. Tematisk oversigt identificerede risici Følgende link henviser til et regneark (i papirudgave vedlagt som bilag), der i fuldt omfang beskriver de identificerede risici. link til identificerede risici Temaer Objekter Identificerede risici Beboelse Mange mennesker - dag Mange mennesker - nat Institutioner Kontorer Virksomheder Villaer og rækkehuse Landsbyer Etageboligbyggeri Ældre etagebyggeri Skure, garager, carporte mv. ved beboelse Sommerhuse Landejendomme Biblioteker mv. Teatre, biografer mv. Sportshaller, klubber mv. Forlystelser Forsamlingslokaler Forretninger mv. Gågader Restauranter Diskoteker, barer mv. Behandling/aktivering Hospital Hoteller mv. Bo- og naboskab Feriekolonier Institutioner, skoler mv. Plejehjem mv. Behandling Fængsler Vuggestuer, børnehaver, SFO Ungdomsklub, fritidscenter Skoler Tankanlæg Lak og maling Papir og træ Anden produktion Seveso-virksomhed Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Udslip af farlige stoffer Eksplosion

14 Temaer Objekter Identificerede risici Pakkeri og lager Fyrværkeri Gastankanlæg Korn og kunstgødning Infrastruktur Natur Kulturværdier Særlige arrangementer Steder med mange dyr Forsyning Sæsonprægede områder Andre Fødevarer Tunnel Veje Havne Jernbane Banegårde Broer Færgeruter Skove Søer Kyststrækninger (farvande) Åer og vandløb Klinter Diger Kirker Bevaringsværdige bygninger Museer Cirkus Døllefjelde marked Guldborgsund-lejren (spejder) Fjerkræ Heste Mink Får Kvæg Fisk Svin Varmeværker EL Rensningsanlæg Kloak Olie Vandværker Sluser Campingpladser Sommerhusområder Affald i det fri Containere Fly Brand Trafikuheld Udslip af farlige stoffer Personpåkørsler Sammenstyrtning Oversvømmelse Vejrlig Brand Olieforurening Oversvømmelse Sammenstyrtning (skred) Faldulykker (personer) Drukneulykker Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Brand Sammenstyrtning Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Udfald vandforsyning Forurening Brand Oversvømmelse Forurening Brand Brand Styrt Konklusioner på resultaterne af risikoidentifikationen Risikoidentifikationen beskriver, at Guldborgsund Kommune i stort omfang er en kommune, hvor mange forskellige hændelser kan ske, idet variationen i objekter er meget stor. Statistikken viser, at de hændelser, der oftest sker også er de mindst alvorlige, hvilket stemmer overens med statistikken for resten af landet.

15 Risikoanalyse Kort beskrivelse af metoden for den foretagne risikoanalyse De i risikoidentifikationen fundne objekter og risici er samlet i kategorier, og der er for de enkelte kategorier udpeget repræsentative scenarier. De repræsentative scenarier er herefter underkastet en scenarie- og kapacitetsanalyse. Se nærmere nedenfor. Tematisk oversigt over udvalgte risici og scenarier Tema Udvalgte scenarier Beboelse Brand i villa Oversvømmelse af flere huse Brand i lejlighed Sammenstyrtning af etageejendom Mange mennesker dag Brand i sportshal Brand i diskotek Mange mennesker nat Brand i hotel Brand i plejehjem Institutioner Brand på skole Kontorer Brand på rådhus Virksomheder Brand på risikovirksomheds lagerplads Udslip af ammoniak fra køleanlæg Brand i fyrværkerioplag Brand i NPK-gødning i det fri Brand i silo Infrastruktur Brand i tunnel Større akut uheld med farlige stoffer Færdselsuheld med fastklemte Brand i bil i det fri Mindre miljøuheld Togsammenstød passagertog Brand i passagerfærge ved kaj Natur Brand i plantage Mindre naturbrand Olieforurening ved kyst Klinteskred med fastklemt Drukneulykke Kulturværdier Brand i kirketårn Særlige arrangementer Brand i festtelt på marked Steder med mange dyr Brand på ejendom med kvæg Forsyning Brand i transformatorstation Sæsonprægede områder Brand i campingvogn Brand i sommerhusområde Andre Brand i affaldscontainer Flystyrt

16 Valget af de 35 scenarier begrundes med, at de samlet set vurderes at dække de forskellige risici, der forventes at kunne opstå i Guldborgsund Kommune. Risikomatrice med samlet oversigt over de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens 5 = hyppig 1, 27 4 = påregnelig 26 2, 14, 19 10, 33 3 = forekommer 4 3, = sjælden 8, , 20, 21, 22, 28, 31 5, 12, 13, 15, 18, 29 = næsten aldrig 9,17 7 6, 25, 30 23, 32 1 = ubetydelig 2 = Mindre skader 3 = Varige skader 4 = store skader 5 = kritisk/ katastrofe Ved placeringen af scenarierne er der taget udgangspunkt i konsekvenser for mennesker, miljø, samfund og værdier. Tallene angiver de enkelte scenariers numre, og her er farvekoden følgende: Røde tal angiver konsekvens i forhold til mennesker. Mørkegule tal angiver konsekvens i forhold til miljø. Grønne tal angiver konsekvens i forhold til samfund. Sorte tal angiver konsekvens i forhold til værdier. Den røde farve i matricen definerer området, som er helt uacceptabelt. Den gule farve i matricen definerer området, hvor forebyggelse er vigtigt med henblik på at nedbringe antallet af hændelser. Den grønne farve i matricen definerer området, hvor der enten er tale om rutinemæssige hændelser, hændelser som ikke er alvorlige, eller hændelser, som kun opstår særdeles sjældent. Eller der kan være tale om en kombination. Scenarie- og kapacitetsanalyse Der henvises til de vedlagte scenarie- og kapacitetsanalyser 35 stk. i alt. Resultaterne af kapacitetsanalysen For at løse de i scenarierne beskrevne opgaver, skal Guldborgsund Redningsberedskab råde over det materiel og mandskab (heltid, deltid og frivillige), som allerede forefindes i kommunen. For visse af scenarierne er der derudover behov for nabobrandvæsen og/eller Beredskabsstyrelsen Sjælland. Konklusioner på resultaterne af risikoanalysen Kapacitetsanalysen viser, at Guldborgsund Redningsberedskab stort set kan løse alle opgaver på det afhjælpende område. Ved større brande med behov for stor vandforsyning samt ved oversvømmelser har

17 det dog vist sig, at redningsberedskabet har haft behov for assistance udefra, bl.a. fra Støttepunkt Nykøbing Falster, Beredskabsstyrelsen Sjælland samt fra Hjemmeværnsdistrikt Storstrømmen. Forslag til det fremtidige serviceniveau for kommunen Serviceniveauet for redningsberedskabets forebyggende kapacitet med angivelse af eventuelle ændringer i forhold til det nuværende beredskab Nuværende opgaver i redningsberedskabets forebyggende afdeling. Guldborgsund Redningsberedskab løser i dag en række lovpligtige opgaver for Guldborgsund Kommune som følge af beredskabsloven. Alle disse opgaver er typiske beredskabsfaglige opgaver og er som sådan opgaver der generelt er placeret som forebyggelsesopgaver i de kommunale redningsberedskaber. Under dette lovpligtige forebyggende arbejde er opgaver som: gennemførelse af brandsyn, fyrværkeri, brandteknisk byggesagsbehandling og øvrige brandforebyggende tilsyn jf. beredskabsloven mv. Hertil kommer at redningsberedskabets forebyggende afdeling fortsat, sikrer en brandteknisk vurdering af komplekse byggesager, der alene er omhandlet af bygningsreglementets kap. 5, for så vidt angår de brandforebyggende foranstaltninger. Redningsberedskabets forebyggende arbejde tager udgangspunkt i en høj grad af dialog med de parter som det forebyggende arbejde kommer i dialog med. Det er vigtigt for Guldborgsund Kommune at de kommunale myndighedsopgaver, hvor dette er muligt, løses med en rådgivende indgangsvinkel fra kommunens side og med forståelse for den berørte borgers eller virksomheds problematikker, uden at det samlede resultat går på kompromis med såvel lovgivning som sikkerhed. Redningsberedskabets forebyggende arbejde skal, i lighed med resten af redningsberedskabets arbejde og organisation ses som en kommunal servicevirksomhed, som kommunens brogere, virksomheder og kommunale institutioner opfatter og benytter som samarbejdspartner og ikke som en dikterende myndighed. Redningsberedskabet benytter hjælpen fra de frivillige ressourcer, i det omfang de er til rådighed, til at gennemføre en række forebyggende tiltag. Her skal blot nævnes de frivilliges deltagelse i skolernes branduge, i kommunens blå-blink dag samt lignende informative arrangementer. Guldborgsund Redningsberedskab har afsat 3 årsværk til arbejdet med det forebyggende område. Hertil kommer de mange timer som afsættes af frivillige eller som afdelingen får tilført fra øvrige dele af redningsberedskabet. Redningsberedskabets forebyggende afdeling måles løbende på kvaliteten, idet både positive såvel som negative tilbagemeldinger vedr. afdelingens arbejde, løbende gøres til genstand for en intern vurdering af brugertilfredsheden. Afdelingen skal, som konkrete mål for afdelingens arbejde, sikre at alle pligtige brandsyn gennemføres, at alle brandtekniske byggesager behandles, at der ydes brandteknisk støtte til kommunens byggesagsafdeling i alle de sager som skønnes nødvendige af byggesagsafdelingen, at alle sager om fyrværkeri behandles, at der gennemføres tilsyn med alle øvrige områder der vedr. redningsberedskabets forebyggende arbejde

18 samt at redningsberedskabets forebyggende afdeling deltager i flest mulige arrangementer der kan have et forebyggende islæt. Guldborgsund Redningsberedskab vurdere at den nuværende sammensætning af redningsberedskabets forebyggende afdeling, er af en sådan karakter, at det til fulde overholder beredskabslovens intentioner og bestemmelser om kommunens beredskabsfaglige forebyggende arbejde. Serviceniveauet for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet med angivelse af eventuelle ændringer i forhold til det nuværende beredskab Brandstationer Der findes beredskabsstationer i Nykøbing Falster, Nysted og Sakskøbing og hjælpeberedskabsstationer i Nørre Alslev, Stubbekøbing og Gedser. Derudover forefindes et beredskab af kommunale frivillige, som løser opgaver inden for indsats, forplejning, indkvartering og kommunikationstjeneste. Det frivillige beredskab har hjemme på redningsberedskabets adresse og udgør den nordlige station i Nykøbing F.

19 Teknisk ledelse af indsatsen Kortet herover beskriver Guldborgsund Kommunes opdeling i to indsatslederområder, ØST og VEST, som hver især betjenes af én indsatsleder. Såfremt den ene indsatsleder er optaget af en indsats, og der opstår endnu en hændelse, bevæger den anden sig frit i hele kommunen. Indsatsledervagten kører frem til alle hændelser, således at kommunen altid har en embedsmand til stede, såfremt der skulle opstå myndighedsspørgsmål eller lignende.

20 Derudover forefindes en chefvagt/bagvagt, som kan kontaktes eller tilkaldes, såfremt der skulle være brug for endnu en indsatsleder eller ved behov for sparring om en igangværende indsats. Derudover er bagvagten beredskabets repræsentant i stabe, herunder den lokale beredskabsstab eller i kommunens stab, som nedsættes ved større, ekstraordinære hændelser. Brandmandskab, herunder indsatsledere, holdledere, brandmænd Indsatsledere: Kommunen er bestykket med 6 indsatsledere på inspektør- og viceinspektørniveau, som varetager funktionerne som Indsatsleder Øst og Indsatsleder Vest. Derudover varetager 2 indsatsledere på chefniveau funktionen som bagvagt/chefvagt. Alle ovennævnte personer er fastansatte i Guldborgsund Redningsberedskab. Holdledere og brandmænd: Der findes i alt 91 brandmænd i Guldborgsund Kommunes entrepriseberedskab. Disse fordeler sig som anført nedenfor: Station Holdledere Brandmænd Gedser 3 5 Nykøbing Falster 8 22 Nysted 4 10 Nørre Alslev 6 6 Sakskøbing 4 10 Stubbekøbing 4 9 Total Derudover råder redningsberedskabet over et antal frivillige med kontrakter, som tilkaldes i tilfælde af større indsatser, hvor der er behov for flere mandskabsressourcer. En oversigt over hvilke indsatser, som kan initiere frivilligberedskabet er anført i afsnittet om frivillige. Køretøjer Guldborgsund Redningsberedskab råder over en række køretøjer. Disse køretøjer anvendes indenfor 3 områder: 1) Løsning af de daglige arbejdsopgaver såsom transport til og fra brandsyn, møder, kurser, seminarer m.v. og transport af materiel. 2) Løsning af akutte indsatsopgaver, herunder varetagelse af indsatsledervagten, indsats af frivilligt personale ved indsatser, samt mandskabs-/materiel- og forplejningstransport ved indsatser. 3) Løsning af særlige opgaver i forbindelse med kommunens samlede beredskabsplan, herunder kørselsopgaver i kommunen under særlige vejrligssituationer.

21 For at sikre at der til enhver tid kan gennemføres brandsyn, rådgivning, ud af huset møder samtidigt med at der opretholdes indsatsledervagt er det nødvendigt med en række tjenestekøretøjer, udstyret til brug for udrykningskørsel. Tjenestekøretøjerne er, af hensyn til brugen i det samlede redningsberedskabs opgaveløsning, dimensioneret til at kunne benyttes på alle årstider i alt slags vejr og på alle typer vejstrækninger. Som følge af de opgaver redningsberedskabet kan blive stillet overfor benyttes som hovedregel, hvor det er muligt, firhjulstrukne køretøjer. For samtidigt at sikre den størst mulige fleksibilitet er der dimensioneret med et indsatslederkøretøj pr. indsatsledervagtstilling. Der er således til stadighed 6 indsatslederbiler i drift. Køretøjerne er bl.a., som en del af en lokal aftale med de faglige organisationer, i stort omfang placeret hos de enkelte indsatsledere. Dette medfører at der til enhver tid kan tilkaldes ekstra indsatsledere ved større uheld og at den tid der før blev benyttet til at overdrage køretøjer ved vagtskifte, nu anvendes til uddannelse, øvelse og møder. Ældre, men endnu ikke udfasede køretøjer nyttiggøres i det frivillige beredskab. Til brug for arbejdet med den frivillige del af beredskabet råder Guldborgsund Redningsberedskab over 9 køretøjer til brug for indsættelse og/eller transport af frivillige, ved aktivering af det kommunalt beskrevne niveau 2 beredskab, større opgaver, møder, kurser, lokal uddannelse, øvelser eller ekskursioner. Det drejer sig om en automobilsprøjte, en tankvogn, en tung redningsvogn, en minibus, en ladvogn, to personbiler og to MC offroad. Til brug for løsning af daglige opgaver, herunder to årlige serviceringer af kommunens mange brandhaner, råder redningsberedskabet over to firhjulstrukne pickup, der ligeledes kan indgå ved aktivering af det frivillige beredskab. Derudover rådes over en sættevognsbaseret kommunikationstrailer med tilhørende trækker, som kan anvendes i forbindelse med større indsatser, hvor der er behov for faciliteter til stab el. lign. Guldborgsund Redningsberedskab har derudover en redningsbåd, som betjenes af frivillige. Båden er på trailer og trækkes frem til relevante og udpegede slæbesteder af en forhenværende indsatslederbil. Køretøjerne udskiftes løbende, således at alle køretøjer bliver udskiftet over en 25 års periode. Det skal bemærkes at selvom et køretøj har en levetid på op til 25 år, vil eksempelvis indsatslederkøretøjer ofte have en noget kortere levetid, ligesom indsatslederkøretøjer efter en kortere årrække tages ud af drift som indsatslederkøretøjer, for herefter at fungere i resten af det afhjælpende beredskab indtil de udfases. Materiel Guldborgsund Redningsberedskab skal sikre at der er materiel og personel til rådighed for løsning af de opgaver, som ikke eller kun delvis dækkes af entreprisekontrakten. Personellet og materiellet benyttes ved aktivering af kommunens eget niveau 2 beredskab. Som eksempler på disse opgaver kan nævnes: - Indkvartering

22 - Forplejning - Større miljøuheld - Olieforureninger - Store redningsopgaver - Store brandindsatser - Kommunikationsstøtte til større indsatser - Bådberedskab til kystnære farvande samt havne - Elforsyning af udvalgte objekter ved længerevarende nedbrud i den faste elforsyning - Lænsepumpeopgaver ved forhøjet vandstand, digebrud, store mængder regn mv. For at sikre den mest rentable løsning og for at modvirke store lagre af materiel, der ikke benyttes dagligt, benytter beredskabet sig af en lang række samarbejdsaftaler. Aftalerne er vederlagsfrie indtil de bliver benyttet. Redningsberedskabet skal dog sikre at der til stadighed er adgang til specialudstyr, forbrugsvarer og udstyr til en opstartsfase under visse indsatser som eks. indkvarteringsopgaver. Den endelige opgørelse over hvilke former for materiel redningsberedskabet skal opbevare og i hvilken mængde hænger nøje sammen med indgåelsen af de ovenstående vederlagsfrie aftaler. Såfremt det viser sig at redningsberedskabet ikke råder over materiel indenfor et område og dette ikke kan fremskaffes via eksterne aftaler, vil det blive forsøgt indkøbt indenfor beredskabets ordinære budget. Materiellet fremføres i stort omfang på trailere, hvilket hænger sammen med, at trailerbaserede løsninger er væsentligt billigere end faste opbygninger på lastbiler eller containere. Derudover kræver trailerne markant mindre garageplads. Når der samtidig anvendes forhenværende indsatslederbiler til at trække trailerne, bliver denne løsning meget mindre omkostningstung end de øvrige løsninger. Afgangstiden for trailerbaserede køretøjer er lidt længere end afgangstiden for lastbiler, men til gengæld hurtigere end containerløsningen, så her placerer trailerløsningen sig næstbedst. Derudover er trailerløsningen mere fleksibel traileren med materiel og det trækkende køretøj er ikke bundet til hinanden. Niveau 1- materiel (Kommunalt niveau 1 beredskab). Kommunen er bestykket med materiel til varetagelse af opgaveløsningen på niveau 1 jf. skemaet herunder. Station ASP TKVG TKSPR DRST RED MAND BÅD MILTR Gedser 1 Nykøbing Nysted 1 1 Nr. Alslev 1 1 Sakskøbing 1 1 Stubbekøbing 1 1 Total Forklaring til tabel: ASP: Automobilsprøjte TKVG: Vandtankvogn TKSPR: Tanksprøjte RED: Redningsvogn MAND: Mandskabsvogn BÅD: Redningsbåd

23 DRST: Automobildrejestige MILTR: Miljøtrailer med trin II materiel. Kommunen råder, via entreprisekontrakten med Falck, over to sæt frigørelsesudstyr på niveau 1, som kan indsættes ved færdselsuheld med fastklemte. Begge sæt er placeret på beredskabsstationen i Nykøbing Falster og er fordelt med et sæt på redningsvognen og et sæt på en af automobilsprøjterne.

24 Afgangs- og udrykningstider Det nedenstående kort beskriver den geografiske dækning for indsatslederen, når der tages udgangspunkt i, at denne opholder sig i Nykøbing Falster, hvilket anslået er tilfældet i 80 % af tiden. De sidste 20 % af tiden befinder indsatslederen sig et andet sted inden for kommunegrænsen, enten på grund af møder eller på grund af den ene indsatsleders bopæl. Kriterierne for kortet er følgende: Afgangstid: 1 minut, Fremkommelighed: 90 % (Motorvej: 108 km/time, hovedvej: 90 km/time og byvej: 72 km/time). Farverne viser distancen efter 5, 10 og 20 minutter.

25 Kortet beskriver, at indsatslederen kan være fremme i hele kommunen inden for ca. 21 minutter Det næste kort beskriver den geografiske dækning for de 6 beredskabs-/hjælpeberedskabsstationer. Der er tale om tungere køretøjer, samt en længere afgangstid, hvorfor kortkriterierne er ændret. Kriterierne for kortet er følgende: Afgangstid: 5 minutter, fremkommelighed: 70 % (Motorvej: 84 km/time, hovedvej: 70 km/time og byvej: 56 km/time). Farverne viser distancen efter 10, 15 og 20 minutter. Kortet viser, at brand- og redningsstyrkerne er fremme inden for ca. 21 minutter i hele kommunen. De steder, hvor styrkerne er fremme efter mere end 15 minutter, er alle tyndt befolkede områder.

26 Udrykningens sammensætning og bemanding Enhed 1 1 indsatsleder 1 holdleder 3 brandmænd (1+1+3) Enhed 2 Enhed 1 samt 2 brandmænd (1+1+5) Enhed 3 Enhed 2 samt (1+1+5) Enhed 4 Enhed 3 samt 2 brandmænd (1+1+7) Enhed 5 Enhed 4 samt (1+1+7) Enhed 6 Enhed 5 samt 1 holdleder 5 brandmænd (1+2+12) Enhed 7 Enhed 6 samt 2 holdledere 14 brandfolk (1+4+26) ISLVG ASP/TKSPR DRST REDBÅD REDBÅD (friv) TKVG REDVG MILTR KEMITR (friv) ASP (2) TKVG (2) REDVG-T (friv) KOMMTR (friv) 2 ASP (4) 2 TKVG (4) Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Scenarier eller udvalgte hændelser: Mindre miljøuheld Brand affaldscontainer Mindre naturbrand Skorstensbrand Lejlighedsbrand Bilbrand Drukneulykke Villabrand Eksplosion, gasudslip Trafikuheld med fastklemte Mindre industribrand Brand i fyrværkerioplag Brand i transformatorstation Brand på campingplads Silobrand Brand hospital Brand på skole Brand kontorbygning Brand etagebyggeri Brand i sportshal Brand i butik Brand på diskotek Brand i hotel Brand i kirketårn Brand i plejehjem Oversvømmelse i flere huse Olieforurening ved kyst Klinteskred med fastklemte Brand i festtelt Udslip af ammoniak Større industribrand Gårdbrand med dyr Flystyrt Sammenstyrtning af ejendom Brand i tunnelen Brand i sommerhusområde Akutte uheld med farlige stoffer Trafikuheld med fastklemte lastbil/bus Stor naturbrand Tog sammenstød passagertog. Brand i passagerfærge ved kaj

27 Håndtering af evt. samtidige hændelser samt assistancemuligheder Samtidige hændelser håndteres ved, at en indsatsleder fra det andet område fungerer som indsatsleder, såfremt der er behov for en sådan. I langt de fleste tilfælde vil der kunne trækkes personel og materiel fra stationen i Nykøbing til løsning af den samtidige indsats. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt materiel og personel til rådighed til løsning af opgaven, kan der trækkes på egen frivilligstyrke, på brandvæsnerne i Lolland og Vordingborg samt på Beredskabsstyrelsen Sjælland. Møde- og alarmeringsplaner Der forefindes mødeplaner til Gedser Færgehavn, Bøtø Plantage og Guldborgsundtunnelen. Mødeplanerne vedlægges som bilag. Vandforsyning Plan for vandforsyning til brandslukning i Guldborgsund Kommune 1. Baggrund for vandforsyningsplanen Kommunalbestyrelsen skal sikre en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. beredskabslovens 15, stk. 1, og 1, stk. 3, i dimensioneringsbekendtgørelsen1. Det at sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning er således en del af kommunens risikobaserede dimensionering. På den baggrund er der udarbejdet en selvstændig plan for vandforsyning. 2. Oplæg til serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Alle brandhaner med en ydelse på under 1000 liter/minut vil ikke længere blive anvendt i forbindelse med fyldning af tankvogne, idet tiden for fyldning af en tankvogn simpelthen bliver for lang, når ydelsen er lavere. Brandhaner, som i dag har en ydelse under 1000 liter/minut foreslås nedlagt i takt med vandværkernes og forsyningsselskabets renovering af ledninger. Opstilling af nye brandhaner vil blive foretaget i fornødent omfang i takt med ovennævnte renoveringer, men udelukkende på ledninger, som kan forsyne brandhanerne med minimumsydelsen på 1000 liter/minut. Ovennævnte ledningsrenovering sker i meget forskelligt tempo i kommunen, og der vil derfor gå en længere årrække, før antallet af brandhaner vil være nede på ca. 150, som forventes at være tilstrækkeligt til at sikre en hensigtsmæssig vandforsyning til brandslukning. Ud over brandhaner anvendes vandforsyning fra åbne vandforråd, når det skønnes hensigtsmæssigt. 3. Beskrivelse af vandressourcerne Medbragt vand: Guldborgsund Redningsberedskab råder over følgende køretøjer med kapacitet til at medbringe vand: 1 Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

28 ASP TKVG TKSPR Station Antal Liter Antal Liter Antal Liter Gedser Nykøbing Nysted Nr. Alslev Sakskøbing Stubbekøbing Nykøbing (frivillige) Total Oversigt over eksisterende vandforsyningsmuligheder

29 Blå prikker er de fungerende brandhaner, mens røde prikker er brandhaner, som påtænkes nedlagt. Derudover er kommunen omgivet af vand, og der findes også et antal muligheder for åben vandforsyning, som kan tages i anvendelse, såfremt det skulle være hensigtsmæssigt i forbindelse med brandslukning.

30 5. Vurdering af brandscenarierne Ved en samlet vurdering af vandforsyningsproblematikkerne til brug for brandslukning set i forhold til de mulige brandscenarier, er det vurderet at redningsberedskabets nuværende tankvognskapacitet sammenholdt med det nuværende vandforsyningsnet for brandslukning i kommunens område, er tilstrækkelig, også selvom beredskabet skulle blive sat overfor endog meget store hændelser, der ikke er vurderet eller afdækket i den samlede risikoprofil. Guldborgsund Redningsberedskab har indgået vederlagsfrie assistanceaftaler med både Lolland og Vordingborg Kommuner. De indgåede aftaler, medfører at Guldborgsund Redningsberedskab i særlige indsatssituationer eller hvor dette i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt af indsatslederen, til enhver tid kan tilkalde ekstra tankvognskapacitet fra en af nabokommunerne. Særligt Lolland Brandvæsen råder over et stort antal tankvogne indenfor brandvæsenets egen vognpark, hvorfor der netop ved henvendelse til Lolland Brandvæsen om nabo assistance, vil være mulighed for at sikre en væsentlig øgning af tankvognskapaciteten under særlige indsatsforhold. Guldborgsund Redningsberedskab kan endvidere tilkalde tankvognsassistance fra øvrige kommunale beredskaber i regionen samt fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Sidste vurderes dog som mindre anvendeligt idet der, fra Beredskabsstyrelsen side, er tale om et mindre antal tankvogn og lang responstid. 6. Strategiske overvejelser om fremtidig vandforsyning Vandforsyningsselskaberne i dækningsområdet for Guldborgsund Kommune, har igennem de senere år gennemført en lang række renoveringer af deres ledningsnet. Redningsberedskabet har, for at udnytte de økonomiske fordele der er i at koble sig på netop disse typer forsyningsarbejder, sikret at utidssvarrende brandhaner enten er blevet udskiftet eller nedlagt, således at fremtidige brandhaner kan opfylde redningsberedskabets krav til 1000 m/l. Dette betyder dog samtidigt at redningsberedskabet, i forbindelse med vurdering af det samlede behov for vandtransportkapacitet til et brandsted, til stadighed skal sikre at der forefindes en stor adgang til tankvogne til brug under indsats. Det medfører dog ikke at disse tankvognskapaciteter nødvendigvis skal indgå som en del af redningsberedskabets daglige afhjælpende beredskab, men kan udmærket være tankvogne der benyttes til andre formål i dagligdagen, såfremt redningsberedskabet blot har adgang til deres brug under indsats. Redningsberedskabet skal dog til stadighed råde over et basis beredskab for tankvogne, der kan benyttes i den initierende fase af det afhjælpende arbejde. Pt. råder Guldborgsund Redningsberedskab over en samlet tankvognskapacitet, der er nøje afstemt med antallet og placering af brandhaner i det nuværende brandhane net. Redningsberedskabet forventer således, på nuværende tidspunkt, kun at skulle benytte eksterne tankvogne ved særlige indsatser som eks. drikkevandsforureninger, hvor redningsberedskabets tankvogne, af hygiejne regler, ikke må benyttes. 7. Oversigt over fremtidige vandforsyningsmuligheder I takt med nedlæggelse af brandhaner og opstilling af nye, højtydende haner vil ovenstående billede ændre sig, men det er, som tidligere nævnt, en proces, som strækker sig over en længere årrække. I forhold til billedet vil de røde prikker efterhånden forsvinde.