Lolland-Falster Brandvæsen. Planforslag for risikobaseret dimensionering for Lolland og Guldborgsund kommuner.

Transkript

1 Lolland-Falster Brandvæsen Planforslag for risikobaseret dimensionering for Lolland og Guldborgsund kommuner. April 2014

2 Indhold Indledning... 5 Formål... 5 Tidspunkt for behandling i kommissionen... 5 Kommissionens beslutning... 5 Kommunernes risikoprofil... 6 Beliggenhed og udstrækning... 6 Geografisk karakteristik... 6 Typer af erhverv og industri... 7 Bebyggelsens karakteristika... 7 Infrastruktur og forsyninger... 7 Befolkningstæthed og befolkningssammensætning... 8 Klima... 9 Udpegede særlige risikoområder... 9 Trafikforhold og ulykkesstatistik Andet Udrykningsstatistik 7 år tilbage Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Udrykningstyper fordelt på måned, ugedag og døgntime Statistik over udrykninger til objekttyper/bygningstyper/hændelsestyper Brandstationernes udrykninger Oplysninger om samtidige hændelser Oplysninger om større enkeltstående hændelser med flere indsatsledere Oplysninger om blinde og falske alarmer Oplysninger om assistancer Risikoidentifikation Beskrivelse af metoden Tematisk oversigt over identificerede risici Konklusioner på resultaterne af risikoidentifikationen Risikoanalyse Kort beskrivelse af metoden for den foretagne risikoanalyse Samme scenarie forskel i alvorlighed Brug af risikovurdering Tematisk oversigt over udvalgte risici og scenarier Risikomatrice med samlet oversigt over de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens Scenarie- og kapacitetsanalyse Sammenhæng mellem udvalgte scenarier og pick-listen Konklusioner på risikoanalysen Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 2

3 Forslag til det fremtidige serviceniveau Serviceniveauet for brandvæsnets forebyggende kapacitet Fokusområder Ressourcer Målsætninger og målparametre Konklusioner på forebyggende kapacitet Serviceniveauet for brandvæsnets afhjælpende kapacitet Opgaver Brandstationer Teknisk ledelse af indsatsen Uddannelse Øvelser Brandmandskab, herunder holdledere og brandmænd Ø-beredskabernes opgavesæt Holdleder som teknisk leder Uddannelse og øvelser Køretøjer Materiel Afgangs- og udrykningstider Førsteudrykningens sammensætning og bemanding Håndtering af evt. samtidige hændelser samt assistancemuligheder Møde- og alarmeringsplaner Plan for vandforsyning til brandslukning i Lolland og Guldborgsund kommuner Baggrund for vandforsyningsplanen Oplæg til serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Beskrivelse af vandressourcerne Medbragt vand Brandhaner og fyldestationer Naturlige vandforråd Vurdering af brandscenarierne Strategiske overvejelser om fremtidig vandforsyning Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab Indkvarterings- og forplejningsberedskabet Beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægning generelt Formålet med beredskabsplanlægning er: Målet med beredskabsplanlægning er: Kommunal beredskabsplanlægning hvorfor? Kommunal beredskabsplanlægning hvordan? Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 3

4 Beredskabsplanlægning myndigheder og virksomheder Beredskabsplanlægning metode Lolland-Falster Brandvæsens involvering i kommunernes krisestyring Lolland-Falster Brandvæsens sekretariat Sekretariatets opgaver Serviceniveauet for Lolland-Falster Brandvæsens kursusafdeling Kursusafdelingens opgaver Ressourcer fastansatte Uddannelse Øvelser Fokusområder, målsætninger og målparametre Konklusioner på afhjælpende kapacitet Samlet konklusion vedr. serviceniveau Samlet opgørelse over Lolland-Falster Brandvæsen Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 4

5 Indledning Formål Danmarks Kommuner skal, som følge af BEK nr. 765 af 3. august 2005, udarbejde en plan for risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang det er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Kommunalbestyrelserne i Guldborgsund og Lolland Kommuner har i september måned 2013, besluttet at beredskaberne i de to kommuner sammenlægges pr. 1. januar Sammenlægningen sker i henhold til Beredskabslovens 10 og lov om kommunernes styrelse 60. Det fælleskommunale redningsberedskab Lolland-Falster Brandvæsen har som en af de første større opgaver sammentænkt de to kommunale risikoprofiler, med henblik på at udarbejde en fælles plan for det risikobaserede samordnede kommunale redningsberedskab. Lolland-Falster Brandvæsen er ansvarlig for den administrative udarbejdelse af planen, herunder gennemførelse af det nødvendige analysearbejde, der skal danne grundlag for scenariebeskrivelserne og dermed kommunens redningsberedskabsfaglige risikoprofil. Planen for det risikobaserede kommunale redningsberedskab skal, som følge af BEK 4 stk. 1, indgå som planen for det kommunale redningsberedskab i kommunernes samlede planer for kommunens beredskab jf. beredskabslovens 25. Planen for det kommunale redningsberedskab kan således aldrig stå alene, men skal til enhver tid sammenholdes med de øvrige dele af kommunens samlede beredskabsmæssige plansæt. En række problemstillinger, såvel som opgavesæt kan derfor forventes beskrevet og tænkes løst andre steder i den samlede kommunale forvaltning. Med nærværende plan er der skabt grundlag for, at byrådene i Lolland og Guldborgsund kommuner kan fastlægge dimensioneringen af og serviceniveauet for Lolland-Falster Brandvæsen tidligt i valgperioden, således at dimensioneringen bliver gældende i hele de siddende byråds valgperiode. Tidspunkt for behandling i kommissionen Den fællekommunale Beredskabskommission behandler den samlede plan for risikobaseret dimensionering i Lolland og Guldborgsund kommuner mandag den 28. april 2014 kl Kommissionens beslutning Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 5

6 Kommunernes risikoprofil Risikoprofilen i den risikobaserede dimensionering for Lolland-Falster Brandvæsen fokuserer på de forhold i de to kommuner, der har særlig betydning for Lolland-Falster Brandvæsen. Hensigten med risikoprofilen er at skabe grundlaget for den senere risikoanalyse og deraf følgende anbefaling til serviceniveauet. Beliggenhed og udstrækning Lolland og Guldborgsund kommuner er beliggende øst for Langeland samt syd for Sjælland, Farø, Bogø og Møn. Lolland-Falster er afgrænset af farvandene Grønsund og Smålandsfarvandet i nord, Østersøen i øst, Østersøen og Femer bælt i syd samt Langelandsbælt i Vest. De længste afstande i fugleflugtslinje fra Nord til Syd er ca. 46 km fra Orehoved til Gedser Fyr, og fra Øst til Vest ca. 78 km fra Hestehoved ved Hesnæs til Albuen ved Nakskov. Kommunernes areal udgør tilsammen 1756,86 km 2. Geografisk karakteristik Kommunerne er præget af mange skove og marker, men derudover er der tættere bebyggede områder i f.eks. Stubbekøbing, Nørre Alslev, Nykøbing Falster, Væggerløse, Gedser, Nysted, Sakskøbing, Nakskov, Maribo, Sundby, Rødby, Rødbyhavn, Holeby og Søllested i alt 16 byer med indbyggere eller flere. Det største industriområde er primært placeret nordøst for Nørre Alslev, vest for Nykøbing F., vest for Maribo samt i og omkring Nakskov. Kommunerne er udprægede kystkommuner med i alt ca. 600 km kystlinje, svarende til mere end 8 % af Danmarks samlede kyststrækning. Kysten består af såvel sandstrande som stenede strande og strandenge. Der er en række større og mindre søer og åer i kommunerne, hvoraf Søndersø ved Maribo udgør det største samlede vandareal indenfor kystlinjerne. Derudover findes der flere fjorde fordelt i de to kommuner. Generelt er kommunerne kendetegnet ved at ligge meget lavt i forhold til havoverfladen (flere steder under kote 0) og mange steder er landområderne omkranset af diger, hvilket har betydning i situationer med stormflod, ekstreme regnskyl og ved tøvejr efter større snefald. Af kulturelle værdier omfatter Lolland og Guldborgsund kommuner flere museer, heriblandt motorcykelmuseum, traktormuseum, geomuseum, automobilmuseum, brandmuseum, kunstmuseum, Stiftsmuseet Maribo, frilandsmuseum, Reventlowmuseet, skibs- og søfartsmuseum og sukkermuseum. Derudover er der kulturhistoriske museer (f.eks. Middelaldermuseet i Nykøbing Falster) samt flere lokalhistoriske arkiver samt et stort antal fredede bygninger, herunder herregårde, kirker og præstegårde. I Lolland kommune er der dyrepark (Knuthenborg Safari Park) og i Guldborgsund kommune er der zoologisk have (Nykøbing Falster Zoo) og Krokodille Zoo. Der forefindes Seveso-virksomheder i kommunerne, nemlig Samtank, K. Balling Engelsen og ARDO. Derudover er der ca brandsynsobjekter tilsammen i kommunerne, herunder industrivirksomheder, forsamlingslokaler mv., hvoraf flere er virksomheder underlagt særlige brandtekniske forhold og derfor også interessante objekter i forhold til indsatser i forbindelse med brand, redning og/eller akutte uheld med farlige stoffer. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 6

7 Typer af erhverv og industri Erhvervet i kommunerne er præget af landbrug, produktionsvirksomheder samt pakkeri- og lagervirksomheder. På produktionssiden er der tale om såvel større som mindre virksomheder, hvoraf mange virksomheder er underlagt særlige brandtekniske forhold jf. beredskabsloven pga. størrelsen eller arten af brandfarlige oplag. På landbrugssiden er der både tale om agerbrug samt produktion i forbindelse med husdyrhold. I løbet af 2014 påbegynder Kriminalforsorgen opførelse af et nyt Statsfængsel i området syd for Gundslev, der medfører nye udfordringer for brandvæsnet, ligesom påbegyndelsen af arbejdet med opbygningen af produktions- og beboelsesområder i forbindelse med Fermernforbindelsen ved Rødby medfører mange nye redningsberedskabsfaglige udfordringer. Bebyggelsens karakteristika Kommunerne er primært præget af lav bebyggelse i form af enfamiliehuse og rækkehuse. Derudover forefindes der i byerne beboelse i varierende højde med den forhenværende korn- /foderstofsilo på Sakskøbing havn som det højeste (10 etager), og endelig har sygehuset i Nykøbing Falster 6 etager. Øvrige bygninger, herunder industribygninger, forefindes i varierende højder og størrelser. I de større byer er de gamle bydele ofte bevarede og anvendes både til handel og beboelse. De gamle bydele er kendetegnede ved en samlet tætliggende bebyggelse, smalle gader, lukkede gårde og med meget træ i konstruktionerne. I større områder på Lolland og Falster er der etableret sommerhusområder, der repræsenterer store værdier og bebos af mange personer i sommersæsonen. Områderne er ofte placeret i natur- og nåleskovsområder med høj brandværdi ligesom husene typisk primært er opført i træ. Infrastruktur og forsyninger Der forefindes både statsveje og kommuneveje i begge kommuner. Statsvejenes ustrækning går ad motorvejen fra Farøbroen via Guldborgsundtunnelen til Sakskøbing, Maribo og videre mod syd ved Holeby, Rødby og Rødbyhavn samt som landevej mod vest ved Stokkemarke og Nakskov. Derudover er landevejen fra Eskilstrup til Gedser via Nykøbing Falster en statsvej. Øvrige veje er større eller mindre kommuneveje. Der er i alt ca km kommunale veje på Lolland-Falster. Jernbanen går fra Storstrømsbroen til Nykøbing Falster. Herfra er der jernbaneskinner til Gedser (kommende veteranbane) samt togforbindelse til Sakskøbing, Maribo og Nakskov og til Rødbyhavn. Stationerne er placeret i Nørre Alslev, Eskilstrup, Nykøbing F, samt Øster Toreby, Grænge, Sakskøbing, Maribo, Ryde, Søllested, Avnede og Nakskov samt i Rødbyhavn. Banedanmark har påbegyndt udbygningen af banearealer og togbroer af hensyn til den øgede gods- og persontrafik på skinnenettet som følge af Fermernforbindelsen. Der findes et større antal industrihavne, færgehavne og lystbådehavne i de to kommuner. Industrihavnene forefindes i Orehoved, Nykøbing F., Gedser, Nakskov og Rødbyhavn, mens mindre havne og lystbådehavne er beliggende langs store dele af kyststrækningen. Der er færgehavn i Gedser, Stubbekøbing, Bandholm, Askø, Kragenæs, Fejø, Femø, Rødbyhavn og Tårs. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 7

8 Eksempler på infrastrukturelle objekter med særlig betydning for brandvæsnet skal nævnes Guldborgsundtunnelen, Farøbroen, Storstrømsbroen, Frederik den 9. s bro, Guldborgbroen samt færgehavnene Gedser, Tårs og Rødbyhavn. Den særlige betydning skyldes, at dette er forbindelserne mellem Lolland og Falster og mellem Lolland-Falster og Sjælland/Tyskland/ Langeland, og i forbindelse med disse objekter er der risiko for, at Lolland og eller Guldborgsund kommune kan bliver afskåret fra hjælp udefra såvel som intern assistance mellem brandvæsnets stationer. Befolkningstæthed og befolkningssammensætning Pr. 01. januar 2013 var der bosat borgere i Guldborgsund Kommune og i Lolland Kommune i alt borgere, heraf 58 % af borgerne i bysamfund med flere end 1000 indbyggere. Tabellen angiver indbyggertallene for byer med flere end 1000 indbyggere: By Indbyggertal Nykøbing F Sakskøbing Sundby Nørre Alslev Stubbekøbing Nordbyen Væggerløse Nysted 1345 Idestrup Eskilstrup Nakskov Maribo Rødby Rødbyhavn Søllested Holeby Herudover sker der i de to kommuner hvert år en befolkningstilvækst på ca mennesker i sommerhalvåret. Disse tager primært ophold i sommerhusområdet på Marielyst og på Lollands sydkyst. Altså vil der i sommerhalvåret være en befolkning på ca mennesker samlet i de to kommuner. Den fastboende befolkning i kommunerne er sammensat med en jævn fordeling af børn, unge, voksne og ældre. Befolkningstallet er støt faldende. Dette faktum påvirker ikke, at Lolland- Falster Brandvæsen skal være dimensioneret i forhold til at kunne imødegå diverse udfordringer, herunder geografi, særlige objekter mv. Dette påvirker dog udgiften pr. indbygger i Lolland og Guldborgsund Kommuner, således at udgiften stiger i takt med det faldende befolkningstal. I kommunerne findes der i et mindre antal mennesker af anden etnisk herkomst end dansk. Det vurderes, at disse er velintegrerede i samfundet. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 8

9 Klima Ligesom flere andre kommunale sektorer skal tage stilling til de udfordringer som klimamæssige forandringer kan have på samfundet, skal Lolland-Falster Brandvæsen tage udfordringerne op i et redningsberedskabsfagligt perspektiv. Samarbejdet er så småt opstartet i regionale fora, men må forventes at tage til i et endnu ukendt omfang både internt i de to kommuner og i regionale og nationale sammenhænge. Udpegede særlige risikoområder Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Dette er besluttet i det såkaldte oversvømmelsesdirektiv (direktiv 2007/60/EF), som er indarbejdet i den danske lovgivning. Dette omfatter lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelses-risikoen fra vandløb og søer samt Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. I Danmark skal kommuner, hvor der er områder der er udpeget efter denne lovgivning, udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed. Kortene viser dels faren for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, dels risiko for oversvømmelse, hvilket vil sige, hvor der er fare for oversvømmelse kombineret med værdier, der kan gå tabt. Der er i første generation risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der berører 22 kommuner. I Lolland Kommune er Nakskov udpeget som særligt risikoområde. Planlægningsarbejdet er iværksat med Lolland Kommunes teknik og miljø myndigheden som tovholder. Lolland Falster Brandvæsen deltager i arbejdet i det omfang hvor der arbejdes med redningsberedskabsmæssige tiltag, samt som sparring for projektmedarbejderne. Indvirkningen på Lolland-Falster Brandvæsens planlagte indsatskapacitet vil blive vurderet når alle risikostyringsplanens aspekter er afdækket. Det vil, når planen er færdiggjort og alle risici er kortlagt og konsekvensen af disse beskrevet, være muligt at vurdere om der er behov for at justere Lolland-Falster Brandvæsens muligheder for at gennemføre en afhjælpende indsats, hvis en hændelse som beskrevet i risikostyringsplanen skulle indtræffer. Indvirkningen på Lolland-Falster Brandvæsens indsatskapacitet vil være meget afhængig af de forebyggende tiltag der gøres på centrale samfundsmæssige funktioner såsom el, vand, varme og spildevand. Såfremt risikostyringsplanen angiver at der ved en hændelse som beskrevet, er Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 9

10 risiko for ødelæggelse af centrale funktioner på ovennævnte områder, vil behovet for en eventuel forøgelse af indsatskapaciteten kunne tilpasses dette. Risikostyringsplane skal ses som en integreret del af det samlede kompleks af beredskabsplaner. Det samlede plankompleks skal afstemmes indbyrdes således at de forskellige tiltag ikke kollidere men sikre at alle berørte sektorers planer er operativt tilpasset. Planen for udarbejdelsen indebærer en politisk behandling i sidste halvår 2015 Herefter skal eventuelle indvirkninger på den Risikobaserede dimensionering indarbejdes. Trafikforhold og ulykkesstatistik Som andre steder i landet koncentrerer trafiktætheden sig omkring byerne i myldretiden, dvs. til hverdag fra 7.30 til 9.00 og fra til Disse tidspunkter kan dog variere en smule afhængig af ferieperioder, vejrlig samt andre forhold. Trafikuheld forekommer med jævne mellemrum i kommunerne. Tabellen nedenfor er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistik database og beskriver antallet af trafikuheld med personskade i kommunen i årene Årstal Guldborgsund Kommune Lolland Kommune I alt By Land By Land Til sammenligning har brandvæsnet jf. Redningsberedskabets Statistikbank i samme periode været alarmeret i nedenstående antal tilfælde: Årstal Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Ialt Årsagen til differencen er, at brandvæsnets indsats ved trafikuheld ikke er nødvendig i alle tilfælde, men udelukkende, når der kan være tale om indsatser med frigørelse af tilskadekomne fra køretøjerne. I de øvrige tilfælde håndteres indsatsen af Region Sjællands ambulancepersonale. En nærmere gennemgang af frigørelsesindsatserne viser, at de både forekommer i by- og landzone samt på kommunale og statslige veje. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 10

11 Andet Der gennemføres hvert år et større antal arrangementer Lolland og Guldborgsund kommuner. Som eksempler kan nævnes Døllefjelde Musse Marked ( besøgende over 4 dage) Femø Jazz (1.500 gæster, arrangementet er på en mindre ø med mindre mulighed for assistance) Andre markeder/festivaler. Udrykningsstatistik 7 år tilbage De nedenstående statistikker er dannet på baggrund af udrykningsdata i Redningsberedskabets Statistikbank. Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Antal udrykninger fordelt på reelle, blinde og falske alarmer. Alarmtype (Antal ) Total Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 11

12 138; 2% 1.475; 23% Reel alarm Blind alarm 4.734; 75% Falsk alarm De reelle alarmer udgør 75 %, de blinde alarmer 23 % og de falske 2 % af det samlede antal udrykninger. Dette svarer til, at hver fjerde udrykning i realiteten ikke kræver brandvæsnets indsats. Dermed ikke sagt, at brandvæsnet kan undlade at rykke ud til de blinde og falske alarmer Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Diagrammet viser det samlede antal alarmer i årene Der er udsving med 2011 som det år, hvor der har været flest alarmer. Dette skyldes, at antallet af de tre typer alarmer alle ligger forholdsvis højt. Der er i 2011 installeret flere nye ABA-anlæg i kommunerne, hvilket har medført et øget antal alarmer på grund af justering og indkøring af anlæggene. Til gen- Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 12

13 gæld er antallet af reelle alarmer i 2013 faldet med ca. 25 % i forhold til Antallet af falske alarmer er svingende med en tendens til fald de senere år. Udrykningstyper fordelt på måned, ugedag og døgntime Reel alarm Blind alarm Falsk alarm 0 Grafen viser, at de travleste måneder på året er januar, december og august. En nærmere gennemgang af data viser, at der i de to vintermåneder forekommer et øget antal alarmer til skorstensbrande og til færdselsuheld, hvilket hænger godt sammen med, at det er fyringssæson og at vejene er glatte. For august måneds vedkommende viser data, at det er naturbrandene, som er på spil i denne periode Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 13

14 Grafen ovenfor viser fordelingen af alarmer på ugedage. Antallet er nogenlunde jævnt fordelt med søndag som den dag, hvor der er færrest alarmer. Det skyldes primært et fald i antallet af blinde alarmer, hvilket kan skyldes, at der er færre automatiske brandalarmer fra weekendlukkede virksomheder og institutioner Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Fordelingen af alarmer på døgntime viser, at der er et øget antal alarmer ml. kl. ca. 16 og 18. Dette er et tidsrum, hvor der er øget trafik på vejene samt hvor kommunens borgere er nået hjem og har påbegyndt madlavning mv.. Dette medfører en stigning i antallet af reelle alarmer, mens de falske alarmer ligger nogenlunde konstant hen over døgnet. Antallet af blinde alarmer er højest i tidsrummet fra 8-20, hvilket hænger godt sammen med, at det primært er i dagtimerne, at virksomhedernes produktion foregår, samtidig med, at det også er her, at håndværkerne anvender varmt værktøj i forbindelse med reparationer. Endelig spiller madlavning på kommunens institutioner også her en rolle. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 14

15 Statistik over udrykninger til objekttyper/bygningstyper/hændelsestyper 1.020; 16% Brand 652; 10% 356; 6% 4.318; 68% Redning Miljø Andet Diagrammet herover viser fordelingen af alarmer på hovedområderne. Det virker umiddelbart som en stor andel, når 16 %, eller ca. hver sjette alarm ikke kan rubriceres under brand, redning eller miljø. Det hænger dels sammen med, at indsatslederudkaldene (de hændelser, hvor der i første udkald udelukkende anmodes om en indsatsleder) samt hændelser med gas (uden brand) er rubriceret under andet. Lolland-Falster Brandvæsen vil fremover sætte mere fokus på gruppen Andet, for mere nøjagtigt at kunne afdække, hvilke typer opgaver Andet omhandler. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 15

16 ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Prøve Andet Diagrammet nedenfor beskriver antallet af alarmer til forskellige grupperede objekter. Det viser tydeligt, at de objekter, som vejer tungest i statistikken er ABA-anlæggene (mange blinde alarmer), bygningsbrande af forskellige typer samt indsatslederudkaldene. Faktisk udgør antallet af alarmer til disse tre objekttyper knap 54 % af det samlede antal alarmer Første melding gruppe (Antal ) Første melding gruppe (Antal ) Adgang til den samlede statistik kan findes her. Brandstationernes udrykninger I årene fra 2007 til 2013 har brandvæsnets stationer jf. ODIN haft nedenstående antal udrykninger. Brandstation Antal udrykninger Askø 4 Fejø 12 Femø 5 Gedser (Falck) 203 Maribo (Falck) 861 Nakskov (Falck) Nykøbing Falster (Falck) Nysted (Falck) 281 Nørre Alslev (Falck) 562 Rødby (Falck) 705 Sakskøbing 481 Stubbekøbing 397 Stokkemarke 254 Maribo (Niveau 2) 98 Nykøbing (Niveau 2) 86 Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 16

17 Oplysninger om samtidige hændelser En gennemgang af alarmerne i årene viser, at der har været samtidige hændelser på Lolland-Falster i 463 tilfælde. De samtidige hændelser fordeler sig med følgende antal: Antal samtidige hændelser Antal tilfælde Generelt tegner der sig et billede af, at der kun sjældent er tale om flere større samtidige hændelser, som potentielt kan udsætte brandvæsnet for et ekstraordinært pres i forbindelse med indsatsen ved hændelserne. Der kan findes flere enkeltstående hændelser, som i sig selv belaster brandvæsnet i højere grad. Dog skal det nævnes, at det helt naturligt medfører en større belastning på brandvæsnet, når antallet af samtidige hændelser når 4 og 5, særligt når to af hændelserne i disse tilfælde er 2 gårdbrande, industribrand kombineret med en længerevarende brand i villa/rækkehus og/eller flere påsatte brande i boliger. I mange af de tilfælde, hvor vi har samtidige hændelser er der ganske kort overlap i tid, og i flere tilfælde er det samme station og samme køretøj/mandskab, som løser begge hændelser. Dette kan bero på en fejlkilde i den automatiske registrering af de radiotryk, som brandmandskabet foretager i køretøjerne. (Afgang, optaget, fri, hjem). I de situationer, hvor brandvæsnet er udsat for en større belastning i et eller flere områder, er det praksis, at der sker en omfordeling af styrker til de områder, hvor der er størst risiko for endnu en hændelse. En komplet oversigt over samtidige hændelser findes her. Oplysninger om større enkeltstående hændelser med flere indsatsledere Som det er beskrevet i det foregående afsnit, kan større enkeltstående hændelser også udsætte brandvæsnet for en større belastning end ved almindelige hændelser. I disse tilfælde aktiveres flere indsatsledere til samme hændelse, ligesom der trækkes indsatsstyrker fra flere forskellige brandstationer. Som eksempler på større hændelser i nyere tid kan nævnes: Brand i fabriksbygning, Jupiter Plast på Orehoved Havn Flere indsatser med oversvømmelser i forbindelse med orkan/storm/forhøjet vandstand Brand i industribygning, Listrup Grossisten i Maribo Brand i silo ved Fjernvarmeværket i Nakskov Kemikalieuheld på biogasanlæg ved Nysted Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 17

18 Brand i lagerbygning, Lillemarken i Sakskøbing Drukneulykke ved Hasselø. Trafikuheld på Sydmotorvejen med efterfølgende indkvartering af nødstedte Trafikuheld i Guldborgsundtunnellen. Oplysninger om blinde og falske alarmer Et kig på de blinde alarmer i årene viser, at der i forhold til antallet af Automatiske Brandalarm Anlæg er forholdsvis få adresser, hvor brandvæsnet mange gange årligt kaldes ud som følge af en blind alarm. En oversigt over de blinde alarmer kan findes her. I de tilfælde, hvor der er tale om en decideret blind alarm jf. Beredskabsstyrelsens definition, fremsendes regning til anlægsejeren for udrykningen. Beløbet pr. udrykning udgør i niveau kr pr. udrykning. Oplysninger om assistancer Med Vordingborg Kommune er der indgået aftale om vederlagsfri assistance og om deling af Sydmotorvejen fra afkørsel 41 til afkørsel 43. Aftalerne er vedlagt som bilag og kan findes her. I perioden fra har Lolland-Falster Brandvæsen i 13 tilfælde modtaget assistance fra Vordingborg Brandvæsen. Der er tale om assistance i forbindelse med brande i transportmidler, forureninger, færdselsuheld og andet. Assistancerne omfatter primært indsatser på den sydgående del af motorvejen fra Farøbroen til Nørre Alslev. Lolland Falster-Brandvæsen har også modtaget assistance fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. Dette er sket i 72 tilfælde i årene Beredskabsstyrelsen Sjælland har bl.a. ydet 24 assistancer til oversvømmelse/lænsning, 7 assistancer til afstivning/afdækning af bygning, 12 assistancer til brandslukning, 3 assistancer til kemikalieuheld, 10 assistancer til sneberedskab og 7 assistancer med redningskranvogn. Alle assistancerne kan findes her. Antallet af assistance udefra viser, at Lolland-Falster brandvæsen stort set klarer alle indsatser med eget mandskab og materiel/køretøjer, idet der kun har været fremmede styrker involveret i ca. 1,3 % af indsatserne. Transporttiden for assisterende styrker fra Vordingborg og Næstved er en årsag til, at der kun sjældent rekvireres styrker udefra. Lolland-Falster Brandvæsen oplever responstider fra Næstved på op til ca. 90 minutter afhængig af hændelsens placering på Lolland-Falster. Endelig skal det nævnes, at Lolland-Falster med jævne mellemrum er afskåret fra Sjælland i forbindelse med særlige vejrforhold, hvorfor brandvæsnet skal råde over tilstrækkelig kapacitet til selv at løse alle hændelser. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 18

19 Risikoidentifikation Beskrivelse af metoden Der er taget udgangspunkt i de seneste udgaver af risikobaseret dimensionering for Lolland og Guldborgsund kommuner suppleret med viden fra nuværende ansatte i Lolland-Falster Brandvæsen samt data fra kommunernes miljø og planafdelinger/tekniske forvaltninger. Efter udarbejdelse er planudkastet fordelt internt til fastansatte i Lolland-Falster Brandvæsen. Den modtagne respons på materialet er efterfølgende indarbejdet. Tematisk oversigt over identificerede risici Følgende link henviser til et regneark (i papirudgave vedlagt som bilag), der i fuldt omfang beskriver de identificerede risici. link til identificerede risici Temaer Objekter Identificerede risici Villaer og rækkehuse Landsbyer Beboelse Etageboligbyggeri Brand Ældre etagebyggeri Sammenstyrtning Skure, garager, carporte mv. Oversvømmelse ved beboelse Sommerhuse Landejendomme Biblioteker mv. Teatre, biografer mv. Sportshaller, klubber mv. Mange mennesker - dag Forlystelser Brand Forsamlingslokaler Sammenstyrtning Forretninger mv. Oversvømmelse Gågader Restauranter Diskoteker, barer mv. Behandling/aktivering Hospital Hoteller mv. Mange mennesker - nat Bo- og naboskab Brand Feriekolonier Sammenstyrtning Institutioner, skoler mv. Oversvømmelse Plejehjem mv. Behandling Fængsler Vuggestuer, børnehaver, SFO Brand Institutioner Ungdomsklub, fritidscenter Skoler Sammenstyrtning Oversvømmelse Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 19

20 Temaer Objekter Identificerede risici Kontorer Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Tankanlæg Lak og maling Virksomheder Papir og træ Brand Anden produktion Sammenstyrtning Seveso-virksomhed Oversvømmelse Pakkeri og lager Udslip af farlige stoffer Fyrværkeri Eksplosion Gastankanlæg Korn og kunstgødning Fødevarer Tunnel Brand Veje Havne Trafikuheld Udslip af farlige stoffer Infrastruktur Jernbane Personpåkørsler Banegårde Sammenstyrtning Broer Færgeruter Oversvømmelse Vejrlig Drukneulykker Skove Brand Søer Olieforurening Natur Kyststrækninger (farvande) Oversvømmelse Åer og vandløb Sammenstyrtning (skred) Klinter Diger Faldulykker (personer) Drukneulykker Kirker Brand Kulturværdier Bevaringsværdige bygninger Museer Sammenstyrtning Oversvømmelse Cirkus Særlige arrangementer Døllefjelde marked Brand Guldborgsund-lejren (spejder) Sammenstyrtning Fjerkræ Steder med mange dyr Heste Mink Får Kvæg Fisk Svin Brand Sammenstyrtning Oversvømmelse Udfald vandforsyning Forurening Forsyning Varmeværker Brand EL/vindmøller Oversvømmelse Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 20

21 Temaer Objekter Identificerede risici Rensningsanlæg Forurening Kloak Olie Vandværker Sluser Tilskadekomst Sæsonprægede områder Campingpladser Sommerhusområder Brand Andre Affald i det fri Brand Containere Styrt Fly Konklusioner på resultaterne af risikoidentifikationen Risikoidentifikationen beskriver, at Lolland og Guldborgsund i stort omfang er kommuner, hvor mange forskellige hændelser kan ske, idet variationen i objekter er meget stor. Statistikken viser, at de hændelser, der oftest sker også har de færreste konsekvenser, hvilket stemmer overens med statistikken for resten af landet. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 21

22 Risikoanalyse Kort beskrivelse af metoden for den foretagne risikoanalyse De i risikoidentifikationen fundne objekter og risici er samlet i kategorier, og der er for de enkelte kategorier udpeget repræsentative scenarier. De repræsentative scenarier er herefter underkastet en scenarie- og kapacitetsanalyse. Samme scenarie forskel i alvorlighed Et scenarie kan gradueres i alvorlighed: Der er trafikuheld med fastklemte, men disse kan varierer fra alt mellem næsten ubetydelige personskader til meget alvorlige skader på personerne ligesom uheld med farlige stoffer på fx en motorvejen om natten adskiller sig i alvorlighed og kompleksitet fra et tilsvarende uheld med farlige stoffer i Jernbanekrydset i Nykøbing F i myldretiden. For at få en stringent risikovurdering er der taget udgangspunkt i den alvorlige del af skalaen i alle hændelserne, ud fra forventningen om, at såfremt Lolland-Falster Brandvæsen har fokus på ulykker i den alvorlige del af skalaen, så kan Brandvæsnet håndtere alle øvrige grader af samme hændelse. Brug af risikovurdering Risikovurderingen kan ikke stå alene i prioriteringen af Brandvæsnets fokusområder, idet hændelser, der er placeret i et gult felt, kan have højere faglig kompleksitet i forhold til forebyggelse eller afhjælpning end en hændelse der er placeret i et rødt felt. Såfremt der alene gennemføres en konsekvensanalyse, uden stillingtagen til hyppigheden af hændelserne, kan udfaldet blive anderledes i visse tilfælde. En risikovurdering skal anvendes som retningsgivende for en videre beredskabsfaglig analyse til brug for en endelig vurdering af, hvor det giver bedst mening at bruge ressourcerne. Tematisk oversigt over udvalgte risici og scenarier Nedenstående valg af 38 scenarier begrundes med, at de samlet set vurderes at dække de forskellige risici, der forventes at kunne opstå i Lolland og Guldborgsund kommuner. Tema Beboelse Mange mennesker dag Mange mennesker nat Institutioner Kontorer Udvalgte scenarier 1) Brand i villa 2) Oversvømmelse af flere huse 3) Brand i lejlighed 4) Brand i etageejendom kælder 5) Brand på diskotek 6) Sammenstyrtning af tag i badeland 7) Brand i arrest fængselscelle 8) Brand i sygehus 9) Brand på skole fysiklokale 10) Brand i plejecenter 11) Brand på rådhus Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 22

23 Tema Virksomheder Infrastruktur Natur Kulturværdier Særlige arrangementer Steder med mange dyr Forsyning Sæsonprægede områder Andre Udvalgte scenarier 12) Brand på risikovirksomhed 13) Udslip af giftstoffer 14) Udslip af ammoniak fra køleanlæg 15) Brand i fyrværkerioplag 16) Brand i silo 17) Brand i bigballer bygning/lade 18) Brand i tunnel 19) Større akut uheld med farlige stoffer 20) Fastklemte i personbil 21) Togsammenstød passagertog 22) Brand i skib ved kaj 23) Brand i plantage 24) Brand i mark 25) Olieforurening ved kyst 26) Klinteskred med fastklemt 27) Drukneulykke 28) Brand i kirke 29) Brand i festtelt på marked 30) Brand i svinefarm 31) Brand i Knuthenborg Safaripark 32) Brand i transformatorstation 33) Brand i varmeværk 34) Brand i sommerhusområde 35) Brand i affaldscontainer 36) Vindmølle højderedning af person 37) Storm/oversvømmelse/nedbør 38) Røglugt indsatsledereftersyn Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 23

24 Risikomatrice med samlet oversigt over de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens Risikoanalyse af de 38 udvalgte repræsentative scenarier, indplaceret efter sandsynlighed for at hændelsen indtræffer og konsekvensen af hændelsen ( alvorlighedsgraden ): 5 hyppig (35,35,35,35) (38,38,38,38) 1, 24 4 påregnelig (16,16) (17,17) forekommer (13,13,13) (22,22) (23,23,23) (37,37) 2 sjælden 11 (19,19) (18,18) (25,25) (34,34,34) 1 næsten aldrig (32,32) (15,15) (6,6) 21 1 ubetydelig 2 mindre skader 3 varige skader 4 store skader 5 kritisk/ katastrofe Ved placeringen af scenarierne er der taget udgangspunkt i konsekvenser for mennesker, miljø, samfund og værdier. Tallene angiver de enkelte scenariers numre, og her er farvekoden følgende: Røde tal angiver konsekvens i forhold til mennesker. Gule tal angiver konsekvens i forhold til miljø. Grønne tal angiver konsekvens i forhold til samfund. Blå tal angiver konsekvens i forhold til værdier. Den røde farve i matricen definerer området, som er kritisk. Den gule farve i matricen definerer området, hvor forebyggelse er vigtigt med henblik på at nedbringe antallet af hændelser. Den grønne farve i matricen definerer området, hvor der enten er tale om rutinemæssige hændelser, hændelser som ikke er alvorlige, eller hændelser, som kun opstår særdeles sjældent. Eller der kan være tale om en kombination. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 24

25 Scenarie- og kapacitetsanalyse Hvert af de 38 scenarier er analyseret ud fra hvilke ressourcer der skal anvendes for at kunne løse den afhjælpende opgave tilfredsstillende. Der henvises til de vedlagte scenarie- og kapacitetsanalyser 38 stk., som kan tilgås her. Sammenhæng mellem udvalgte scenarier og pick-listen Der er ikke altid sammenhæng mellem picklisten (den liste, som alarmoperatøren på udkalder brandvæsnet efter) og den førsteudrykning, som sendes af sted til en given hændelse. Ofte vil der være behov for at indsatslederen under fremkørsel, ved ankomst eller umiddelbart efter situationsbedømmelsen justerer udrykningen i opadgående eller nedadgående retning i forhold til den situation, der udspiller sig i det enkelte tilfælde. Konklusioner på risikoanalysen En analyse af Lolland-Falster Brandvæsens nuværende kapacitet i forhold til de udvalgte repræsentative scenarier viser at Brandvæsnet generelt råder over tilstrækkelige ressourcer til at kunne gennemføre en forsvarlig førsteindsats samt en forsvarlig fuld indsats i de fleste tilfælde. I enkelte scenarier er Lolland-Falster Brandvæsen afhængig af forstærkninger fra andre beredskaber for at kunne udbygge førsteindsatsen til en forsvarlig endelig indsats. Umiddelbart virker dette tilfredsstillende, men Lolland-Falster Brandvæsen skal også i fremtiden holde fokus på at sikre tilstrækkelig robusthed også i de tilfælde hvor vejrlig eller store ulykker andre steder på Sjælland medfører at Lolland-Falster Brandvæsen står alene med opgaven uden mulighed for at rekvirere assistance fra andre beredskaber. Detaljer i kapacitetsanalysen indikerer at det er nødvendigt at Lolland-Falster Brandvæsen forsat holder fokus på at sikre en løbende udvikling for at øge robusthed i forhold til enkelte scenarier samt sikrer et forsat fokus på en generel udvikling og anvendelse af Lolland Kommunes og Guldborgsund kommunes niveau 2 beredskab. En mere detaljeret kapacitetsanalyse findes i bilagene. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 25

26 Forslag til det fremtidige serviceniveau Serviceniveauet for brandvæsnets forebyggende kapacitet Lolland Falster Brandvæsen prioriterer det forebyggende arbejde og ser det overordnet som et mål at fremme og synliggøre det forebyggende arbejde. Brandforebyggelse er allerede en forankret del af Lolland Falster Brandvæsen og der er etableret et godt samarbejde mellem de 2 kommuners byggeri og miljø afdelinger som særlig brandteknisk rådgiver. Overordnet set består opgaven som brandtekniske sparringspartnere til kommunerne i, at de byggelovsmæssige krav i forhold til brand iagttages og ikke mindst, at der i forbindelse med kommunens byggesagsbehandling sikre brandvæsenets operative beredskab tilfredsstillende rednings- og sluknings mulighed i tilfælde at brand. For at opnå disse mål kræver det deltagelse i hele byggeriets faser fra idé til færdigmelding. Forebyggelse kan opdeles i tre hovedpunkter. 1. Lovbestemte tilsynsopgaver i henhold til Beredskabsloven. 1) Brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af 34 i beredskabsloven. 2) Bygninger, m.v., der er omfattet af 35, stk. 1 og 3, i beredskabsloven. 3) Fredede bygninger, bortset fra statuer, mindestøtter, springvand, hegnsmure og lignende. Brandsynene i de 2 kommuner udgør 1654 stk. brandsyns objekter fordel på 791 objekter i Lolland kommune og 862 objekter Guldborgsund kommune, hvoraf der skal gås 1091 brandsyn i 2014 Lejlighedstilladelser (tilladelse til afholdelse af f.eks. arrangementer der indbefatter mange mennesker f. eks. Kræmmermarkeder, Cirkus, Campingområder der ikke er omfattet af camping reglementet mm.) Midlertidig overnatning (steder der ikke er indrettet til hotel, som midlertidigt skal bruges til overnatning max 5 dage) Fyrværkeri (godkendelse og tilsyn af salgssteder og opbevaring af fyrværkeri til forbrugerne af samme i henhold til Bekendtgørelse derom) Tema brandsyn (Tema- og uvarslet tilsyn af f.eks. natklub/diskoteker skal medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for, at brande opstår og breder sig med fare for skader på personer, ejendom og miljø, formindskes mest muligt, samt således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand). 2. Lovbestemte sagsbehandlings opgaver i henhold til Beredskabsloven Behandling af byggesager og ansøgninger tekniske forskrifter det være sig I. Visse brandfarlige virksomheder II. brandfarlige virksomheder med væsker III. brand farlige virksomheder med gas Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 26

27 IV. Forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder (der ikke er omfattet af campingreglementet) 3. Øvrige forebyggelses tiltag som er nødvendige for til stadighed at kunne opretholde et godt forebyggelses niveau. Herunder rådgivning og vejledning på ikke lovbestemte områder; men som naturligt falder ind under Brandvæsnets aktiviteter. Fokusområder Nedbringelse af antallet af skorstensbrande Forholdsregler ved rygning på plejehjem Information vedr. håndtering af affald Samarbejde med værksteder ang. motorbrand Information vedr. pulverslukker i bilen Etablering af brandbælter i skovene Information ang. rygning i skove Information til campister vedr. brug af åben ild og gasinstallationer Uddannelse af personale på barer og diskoteker Sektionering af lagre, der rummer risikobetonede varer Styrkelse af information til gæster på hoteller mv. Information til håndværkere, der anvender varmt værktøj Information til beboere vedr. friholdelse af trapper og gangarealer Arbejde for at NPK-gødning pakkes i ubrændbare sække Varslingsaftale med politiet ved brand i NPK-gødning på havnen Gensidig information med skibsbesætningsmedlemmer ang. brandsikkerhed, uddannelse, mv. Øget kontrol med kvasbunker i sommerhusområder samt påbud om fjernelse Uddannelse/samarbejde med halinspektører ang. brandsikkerhed. Samarbejde med SEAS/NVE ang. transformatorstationer. Kampagne om røgalarmer i private boliger Undervisning af lærere og elever i brandslukning samt øvelse i institutionernes brandinstruks. Overvågning af risikoområder mht. påsatte brande Sektionering af staldbygninger, uddannelse af ansatte i dyreredning, samt anv. af slukn. midler Opsætning af advarsler mod at færdes på og under klinter i særligt fugtige perioder. Jævnligt eftersyn af pistolgrebs beskaffenhed på tankstationer Effektiv bygningsvedligeholdelse Hurtig information vedr. trafikuheld i trafikradio. Hyppig kontrol af køleanlægs beskaffenhed. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 27

28 Lolland-Falster Brandvæsens forebyggende service niveau er bestemt ud fra at der kan reageres hurtigt på henvendelser fra borgere og virksomheder samt institutioner fra vores 2 kommuner, eller andre myndigheder. Brandvæsnets sagsbehandlere er altid opdateret på den nødvendige viden og uddannelse. Ressourcer Lolland Falster Brandvæsen har afsat 4,8 årsværk til arbejdet med det forebyggende område. Hertil kommer de mange timer som afsættes af frivillige eller som afdelingen får tilført fra øvrige dele af brandvæsnet. Se bilaget vedr. tidsforbrug for forebyggende afdeling. Målsætninger og målparametre Brandvæsenets forebyggende afdeling måles løbende på kvaliteten, idet både positive såvel som negative tilbagemeldinger vedr. afdelingens arbejde, løbende gøres til genstand for en intern vurdering af brugertilfredsheden. Afdelingen skal, som konkrete mål for afdelingens arbejde, sikre at alle pligtige brandsyn gennemføres, at alle brandtekniske byggesager behandles, at der ydes brandteknisk støtte til kommunernes byggesagsafdelinger i alle de sager som skønnes nødvendige af byggesagsafdelingerne, at alle sager om fyrværkeri behandles, at der gennemføres tilsyn med alle øvrige områder der vedr. redningsberedskabets forebyggende arbejde samt at brandvæsnets forebyggende afdeling deltager i flest mulige arrangementer der kan have et forebyggende islæt. Konklusioner på forebyggende kapacitet Lolland-Falster Brandvæsen vurderer, at den nuværende sammensætning af brandvæsnets forebyggende afdeling er af en sådan karakter, at brandvæsnet kan overholde beredskabslovens bestemmelser om kommunens redningsberedskabsfaglige, forebyggende arbejde. Serviceniveauet for brandvæsnets afhjælpende kapacitet Opgaver Afhjælpende opgaver i Lolland-Falster Brandvæsen omfatter på overordnet plan: Udarbejdelse og ajourføring af brandvæsnets risikobaserede dimensionering. Koordinering af plan for fortsat drift i begge kommuner helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Tilpasning af og tilsyn med brandvæsnets niveau 1, som for tiden leveres af Falck A/S, herunder sikring af afgangstider, vedligeholdelse af kontrakter, aftaler mv. Udarbejdelse af beredskabsplaner og mødeplaner for særlige objekter i Lolland og Guldborgsund kommuner. Vedligeholdelse og administration af brandhaner i Lolland og Guldborgsund kommuner jf. plan for vandforsyning. Vurdering og beskrivelse af den operative anvendelse af brandvæsnets frivillige jf. afsnit vedr. brandvæsnets niveau 2-beredskab. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 28

29 Drift af de stedlige beredskabsstyrker på Femø, Fejø og Askø samt til den kommunale hjælpebrandstation i Stokkemarke. Deltagelse i forskellige arbejdsgrupper i forhold til den faste forbindelse under Femern Bælt. Information til borgere og virksomheder om brandvæsnets operative beredskab. Vedligeholdelse af brandvæsnets bådberedskaber med hensyn til personel og materiel, øvelser og uddannelse. Drift af de to nødbehandlerberedskaber i Rødby og Nørre Alslev/Stubbekøbing. Beskrivelse af den operative brug af samaritter. Alle forhold vedr. indsatsledelse i kommunen, herunder vagtplan, øvelser, uddannelse, køretøjer retningslinjer mv. Deltagelse i arbejdet med klimatilpasning, herunder mandskab, materiel mv. Arbejdsmiljøarbejde på både det fysiske og psykiske område for alle personalegrupper. Afsøgning af muligheder for brug, lån og/eller etablering af øvelsesfaciliteter. Drift af brandvæsnets tekniske afdeling, herunder værksted, registrering, materiel mv. Ansvar for, at Online Data INdberetnings databasen indeholder så valide data som muligt. Ansvar for, at brandvæsnet kan kommunikere via SIkkerhedsNEttet. Udvikling af brandvæsnets operative beredskab. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 29

30 Brandstationer Der findes brandstation i Maribo, Nakskov, Rødby, Nykøbing Falster, Nysted og Sakskøbing og hjælpebrandstationer i Stokkemarke, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Gedser. Derudover er der placeret ø-beredskaber på Fejø, Femø og Askø. Desuden forefindes et beredskab af frivillige, som løser opgaver inden for indsats, forplejning, indkvartering og kommunikationstjeneste mv. Det frivillige beredskab har hjemme på brandvæsnets adresser i Maribo og Nykøbing Falster. Billederne af køretøjerne på kortet er gengivet med tilladelse fra beredskab-lolland.dk Teknisk ledelse af indsatsen Lolland og Guldborgsund kommuner er opdelt i fire indsatslederområder, NAKSKOV, MARIBO, SAKSKØBING og NYKØBING, som hver især betjenes af én indsatsleder. Såfremt den ene indsatsleder er optaget af en indsats, og der opstår endnu en hændelse, varetager en af de øvrige indsatsledere den nye hændelse. Indsatslederne foretager i denne forbindelse en koordinering, så kommunerne konstant har den mest hensigtsmæssige indsatslederdækning. Indsatsledervagten kører frem til alle hændelser, således at brandvæsnet altid har en embedsmand til stede, såfremt der skulle opstå myndighedsspørgsmål eller lignende. Derudover forefindes en chefvagt, som kan kontaktes eller tilkaldes, såfremt der er behov for sparring om en igangværende indsats. Derudover er chefvagten beredskabets repræsentant i stabe, herunder den lokale beredskabsstab eller i kommunens stab, som nedsættes ved større, ekstraordinære hændelser. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 30

31 Lolland-Falster Brandvæsen er bestykket med kompetent personale på inspektør- og viceinspektørniveau, som varetager funktionerne som indsatsledere. Derudover varetages funktionen som chefvagt af brandvæsnets ledelse. Alle ovennævnte personer er fastansatte i Lolland-Falster Brandvæsen på deltid eller fuld tid. Uddannelse Alle indsatsledere i Lolland-Falster Brandvæsen opfylder til stadighed de uddannelsesmæssige krav til vedligeholdelse af kvalifikationer og kompetencer. Således deltager indsatslederne i den af Beredskabsstyrelsen fastlagte indsatslederuddannelse (personale, som ikke er uddannet) samt overgangsuddannelse (personale, som har indsatslederuddannelse fra før 2010), og det vurderes løbende, om der er relevante uddannelser, som kan tilføres indsatslederne, således at deres kvalifikationer styrkes. Desuden skal det anføres, at en lokal uddannelse for indsatslederne på områder som geografi, særlige objekter, stationers placering, personel og materiel vil blive gennemført med henblik på at styrke den enkelte indsatsleders lokalkendskab, således at dette kendskab bibeholdes efter brandvæsnets sammenlægning. Endelig vil indsatslederne blive inddraget i en vagtcentraluddannelse for at styrke vagtcentralpersonalets kendskab til brandvæsnets opgaver og visa versa med henblik på øget viden til brandvæsnet og vagtcentralen. Øvelser Indsatslederne deltager i de øvelser, hvor det er relevant, herunder de af Beredskabsstyrelsen fastlagte 12 årlige vedligeholdelsesøvelser samt lokalt tilrettelagte øvelser på forskellige objekter i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 31

32 Brandmandskab, herunder holdledere og brandmænd Holdledere og brandmænd: Der findes i alt 209 brandmænd i Lolland-Falster Brandvæsen. Disse fordeler sig som anført nedenfor: Station Brandmænd Heraf holdledere Maribo (Falck) 25 7 Rødby (Falck) 16 5 Nakskov (Falck) 29 8 Stokkemarke 13 2 Askø (6) Fejø (15) Femø (12) Gedser (Falck) 8 3 Nykøbing Falster (Falck) 31 8 Nysted (Falck) 15 4 Nørre Alslev (Falck) 13 6 Sakskøbing (Falck) 14 4 Stubbekøbing (Falck) 12 4 Total Tallene i parentes for ø-brandvagterne skyldes, at disse brandsvende som udgangspunkt kun har en lokalt tilrettelagt uddannelse. Brandvæsnet råder derudover over ca. 150 uddannede frivillige med kontrakter, som tilkaldes i tilfælde af større indsatser, hvor der er behov for flere mandskabsressourcer. En oversigt over hvilke indsatser, som kan initiere frivilligberedskabet er anført i afsnittet om niveau 2 beredskab. Ø-beredskabernes opgavesæt I og med, at brandsvendene på ø-beredskaberne ikke har gennemført funktionsuddannelse Indsats, er der en række begrænsninger i forhold til opgavesættet. Således er en røgdykkerindsats f.eks. ikke en mulighed, da en sådan vil medføre en stor risiko for såvel brandsvende som for evt. tilskadekomne/indespærrede. Opgavesættet for ø-beredskaberne omfatter derfor udelukkende: Bekæmpelse af mindre brande, herunder naturbrande, brande i affald mv., som ikke kræver brug af røgdykkerudstyr. Bekæmpelse af bygningsbrande, hvor slukning udelukkende foretages udefra gennem dør- eller vinduesåbninger, indtil brandstyrker fra Lolland-Falster når frem. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 32

33 Sikring af nærliggende bygninger, vegetation, transportmidler mv. mod brandspredning. Ydelse af førstehjælp samt foretagelse af nødflytning i forbindelse med personredning. Evakuering af truede områder ved eksempelvis større naturbrande og risiko for akutte oversvømmelser. Indsatser mod mindre forureninger, f.eks. efter færdselsuheld. Ø- Beredskabet på Askø er udstyret med 2 stk. trykluftapparater som kan anvendes til røgbeskyttelse udendørs. Mandskabet er uddannet i brugen og rutineres ved jævnlige øvelser i brugen af trykluftapparaterne. Deres instruks i anvendelse af udstyret indeholder bl.a. at trykluftapparaterne kun må anvendes til røgbeskyttelse udendørs. Holdleder som teknisk leder I og med, at ISL afgår til alle hændelser og at indsatsledervagten varetages af 4 indsatsledere, som er fordelt geografisk hensigtsmæssigt, vil en holdleder under normale omstændigheder maksimalt kunne komme til at virke som teknisk leder i 10 minutter. Dette tidsrum er baseret på sammenligning af servicekurver i ODIN GIS. Ovenstående er forsvarligt, idet Beredskabsstyrelsens holdlederuddannelse blandt andet fokuserer på evnen til at foretage situationsbedømmelse samt iværksætte en forsvarlig førsteindsats i indsatslederens fravær. Med hensyn til lokale forhold gennemføres der også på holdlederniveau øvelser på og ekskursioner til objekter, hvor der hersker særligt komplicerede forhold, således at den enkelte holdleder er bekendt med de udfordringer, vedkommende kan blive konfronteret med i forbindelse med hændelser på de pågældende objekter. Uddannelse og øvelser Brandmandskabet, som for størstedelens vedkommende leveres af Falck A/S deltager uden undtagelse i den årlige vedligeholdelsesuddannelse indsats via de månedlige øvelser. Såfremt en brandmand ikke har mulighed for at deltage i hans egen stations øvelse, er der rig mulighed for at gennemgå øvelsen ved en af de øvrige stationer, idet øvelsesdagene ikke er sammenfaldende. Stationsleder brand for Lolland-Falster fører regnskab med, at brandmandskabet til stadighed vedligeholder kompetence til at indgå i udrykningen til de forskellige hændelser. I forbindelse med nye tiltag, såsom indførelse af ekstra materiel, forestår en af brandvæsnets fastansatte en introduktion for at sikre, at brandmandskabet opnår fortrolighed i brugen af materiellet, herunder indsatstaktik mv. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 33

34 Køretøjer Skemaet herunder beskriver på overordnet plan køretøjerne på de 15 stationer. Station ASP TKVG TKSPR DRST RED MAND BÅD MILKTJ SLTDR Gedser 1 Nykøbing Nysted 1 1 Nr. Alslev 1 1 Sakskøbing 1 1 Stubbekøbing 1 1 Maribo Rødby Nakskov Stokkemarke 1 1 Askø 1 Fejø 1 Femø 1 Friv. Maribo (1) Friv. Nyk Total ASP: Automobilsprøjte TKVG: Vandtankvogn TKSPR: Tanksprøjte DRST: Automobildrejestige RED: Redningsvogn MAND: Mandskabsvogn BÅD: Redningsbåd MILKTJ: Miljøkøretøj med trin II materiel. SLTDR: Slangetender Den ene slangetender, som er angivet i parentes i skemaet er et køretøj, som er udlånt af Beredskabsstyrelsen i forbindelse med, at Støttepunkt Nykøbing Falster blev nedlagt pr. 1. januar Det er uvist, hvor længe dette udlån varer ved. Materiel Af særligt materiel skal nævnes, at der forefindes standard frigørelsesmateriel på de tre redningsvogne i niveau 1-beredskabet, mens der på redningsvognen på Frivilligstationen i Nykøbing Falster forefindes tungt frigørelsesudstyr. På samme køretøj findes renseudstyr i form af brusetelte samt ekstra kemikalieindsatsdragter. På redningsvognen i Nykøbing Falster forefindes LAUS værktøj, som kan tages i anvendelse i forbindelse med hændelser, som involverer uheld med solceller, elbiler mv. Højderedningsudstyret forefindes på redningsvognen på station Nakskov, og brandfolkene med kompetence til at arbejde med udstyret i højden er af naturlige årsager tilknyttet samme station. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 34

35 Afgangs- og udrykningstider Kort 1 nedenfor beskriver opdelingen af Lolland og Guldborgsund Kommuner i 4 indsatslederområder. Men en afgangstid på 2 minutter og med gennemsnitshastigheder på 108 km/time på motorvej, 90 km/time på hovedvej og 72 km/time på byveje kan indsatslederen være fremme indenfor ca. 22 minutter i begge kommuner, dog undtaget Fejø, Femø, Askø samt øvrige små øer. Kort 1 I de fleste tilfælde vil indsatslederen dog være fremme noget tidligere, idet de fleste hændelser forekommer i byerne og dermed tættere på indsatsledernes typiske opholdssteder. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 35

36 Kort 2 beskriver den geografiske dækning for de 13 brand-/hjælpebrandstationer. Der er tale om tungere køretøjer, samt en længere afgangstid, hvorfor der er følgende kortkriterierne gældende. Afgangstid: 5 minutter, fremkommelighed: 70 % (Motorvej: 84 km/time, hovedvej: 70 km/time og byvej: 56 km/time). Farverne viser distancen efter 10 (grøn), 15 (gul) og 20 (rød) minutter. Kort 2 Kortet viser, at brand- og redningsstyrkerne er fremme inden for ca. 21 minutter i hele området. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 36

37 Kort 3 nedenfor beskriver den geografiske dækning for brandvæsnets niveau 2 beredskab fra henholdsvis Maribo og Nykøbing Falster. Her er kriterierne fastsat til: Afgangstid: 10 minutter, fremkommelighed: 70 % (Motorvej: 84 km/time, hovedvej: 70 km/time og byvej: 56 km/time). Farverne viser distancen efter 15 (grøn), 20 (gul) og 30 (rød) minutter. Kort 3 Kortet viser, at niveau 2 beredskabet er fremme inden for ca minutter i hele området. Her udgør de store afstande en særlig udfordring, særligt i forhold til Nakskov med nordligt og sydligt opland. Her kan responstiden nedsættes ved hurtig rekvisition fra indsatslederens side evt. på baggrund af meldinger under fremkørsel. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 37

38 Førsteudrykningens sammensætning og bemanding Skemaet herunder dækker de hændelser, som er identificeret ovenfor. Udover udrykningssammensætningerne beskrevet nedenfor forefindes der et antal mødeplaner, hvor et udkald initierer en anderledes og mere omfattende opsætning. Enheder/køretøjer Pics ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X 1 ISL EFTERSYN ISL FORESPØRGSEL OLIEFILM PÅ VAND GASLUGT EFTERSYN SKORSTEN-EFTERSYN ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X CONTAINER, MINDRE BRAND SKRALDESPAND I DET FRI MC, KNALLERT EL-MINDRE NATURBRAND-MINDRE ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X FUH-BIL I VAND DRUKNEULYKKE, FJORD, HAVET, HAVN BRAND SKIB PÅ SØ ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X CONTAINER I DET FRI BRAND VINDMØLLE KOLONIHAVEHUS FRITLIGGENDE CARPORT FRITLIGGENDE UDHUS Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 38

39 EL ANLÆG I DET FRI BILBRAND I DET FRI LANDBRUGSREDSKAB FRITLIGGENDE GARAGE ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X BRAND BUTIK BRAND ETAGEEJENDOM INDUSTRIBYGNING BRAND BRAND INSTITUTION BRAND LEJLIGHED SKORSTENSBRAND - ALLE TAGTYPER NEDFALDNE EL LEDNINGER SKRÅNING, GRØFT BRAND SKIB V KAJ ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X AFFALDSOPLAG I DET FRI BRAND VILLA RÆKKEHUS BRAND SOMMERHUS BYGNING MINDRE BRAND GÅRDBRAND GÅRDBRAND MED DYR CONTAINER I BYGNING TRANSFORMERSTATION BRAND SKOV, PLANTAGE HEDE, KLIT MARK HØSTET/UHØSTET HALMSTAK Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 39

40 BIL UNDER TAG BRAND LASTBIL/BUS BRAND SKIB LAND/DOK BRAND PASSAGERTOG/GODSTOG BRAND PASSAGERFLY OG MILITÆRT ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X ALLE FÆRDSELSUHELD - (BRAND, FASTKLEMTE PERSONBIL LASTBIL, BUS, MANGE TLSK) ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X REDNING - (FASTKLEMTE, MANGE TILSKADEKOMNE SAMMENSTYRTNING, HØJDEREDNING SANDSKRED, MAST HØJDEREDNING SILO/BRØND, SKRÆNT) TOGULYKKER, GODS OG PASSAGER FLYULYKKE PASSAGER ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X MINDRE FORURENING ISL ASP/TKSP TKVG TKVG TKSP DRST REDVG MIL BÅD MANDSKAB X X X X STØRRE FORURENING - OLIE, BENZIN, KEMIKALIE, GYLLE Skemaet beskriver udelukkende udrykningssammensætningen for niveau 1. Ofte vil indsatsleder i samarbejde med vagtcentralen disponere flere styrker under fremkørsel, og dermed trække på mere mandskab, materiel og køretøjer fra både niveau 1 og 2 samt evt. fra Vordingborg og Beredskabsstyrelsen. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 40

41 Håndtering af evt. samtidige hændelser samt assistancemuligheder Samtidige hændelser håndteres ved, at en indsatsleder fra et af de andre område fungerer som indsatsleder, såfremt der er behov for en sådan. I langt de fleste tilfælde vil der kunne trækkes personel og materiel fra stationerne i Nakskov, Maribo eller Nykøbing til løsning af den samtidige indsats. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt materiel og personel til rådighed til løsning af opgaven, eller hvis indsatsen har speciel karakter/kræver særligt udstyr, kan der trækkes på egen frivilligstyrke, på brandvæsnet Vordingborg samt på Beredskabsstyrelsen Sjælland. I de to sidstnævnte tilfælde skal opmærksomheden dog henledes på den meget lange responstid, som fremkommer på baggrund af distancen fra Vordingborg og særligt Næstved. Møde- og alarmeringsplaner Der forefindes møde- og alarmeringsplaner til følgende objekter i Lolland og Guldborgsund Kommuner: Guldborgsundtunnelen Bøtø Plantage Gedser Færgehavn 2 planer (brand og kemikalieuheld) K. Balling Engelsen 2 planer (brand og kemikalieuheld) ARDO under udarbejdelse Knuthenborg Park og Safari Mødeplanerne findes som bilag. IT og Sikkerhedsnettet (SINE) Brugen af teknologiske løsninger bliver en større og større del af Lolland-Falster Brandvæsens optimeringen af arbejdsprocesserne, øget effektivitet og sikring af kvaliteten både i dagligdagen og under indsatser. Idet Lolland-Falster Brandvæsen er en ny afdeling under de to kommuner er der en del ITmæssige forhold der skal på plads i løbet af 2014, herunder bl.a. at Lolland-Falster Brandvæsen tilknyttes Lolland Kommunes IT-afdeling. Lolland-Falster Brandvæsen ønsker at forsætte udviklingen af brugen af IT indenfor det forebyggende arbejde (fx vedr. brandsyn), det operative arbejde, (fx vedr. beredskabsplanlægning), og under indsatser. Lolland-Falster Brandvæsen arbejder på at finde IT-løsninger, der ud over brandvæsnet kan komme borgere, virksomheder, forvaltninger og institutioner til gavn. I forbindelse med kommunikation under indsatser har Lolland-Falster Brandvæsen implementeret Sikkerhedsnettet (SINE) som har vist, at være meget tilfredsstillende i forhold til ledelse og kommunikation under indsatser. Fælles for IT-løsningerne og SINE er, at de er nødvendige for at opretholde brandvæsnets nuværende effektivitet. De vurderes derfor som uundværlige i driften af Lolland-Falster Brandvæsen. De økonomiske konsekvenser af at være en del af den naturlige udvikling indenfor ITområdet er dog, at der skal ske reinvesteringer pga. opdateringer af fx SINE ligesom en optimal og operationel håndtering af kommunernes samlede beredskabsplaner og krisestyring forudsætter nye investeringer, såfremt kommunerne ønsker dette. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 41

42 Plan for vandforsyning til brandslukning i Lolland og Guldborgsund kommuner Baggrund for vandforsyningsplanen Kommunalbestyrelserne/byrådene skal sikre en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. beredskabslovens 15, stk. 1, og 1, stk. 3, i dimensioneringsbekendtgørelsen 1. Det at sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning er således en del af kommunens risikobaserede dimensionering. På den baggrund er der udarbejdet en selvstændig plan for vandforsyning. Oplæg til serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Alle brandhaner med en ydelse på under 1000 liter/minut vil som hovedregel ikke længere blive anvendt i forbindelse med fyldning af tankvogne, idet tiden for fyldning af en tankvogn bliver for lang, når ydelsen er lavere. Brandhaner, som i dag har en ydelse under 1000 liter/minut foreslås nedlagt i takt med vandværkernes og forsyningsselskabets renovering af ledninger. Opstilling af nye brandhaner vil blive foretaget i fornødent omfang i takt med ovennævnte renoveringer, men udelukkende på ledninger, som kan forsyne brandhanerne med minimumsydelsen på 1000 liter/minut. Ovennævnte ledningsrenovering sker i meget forskelligt tempo i kommunerne, og der vil derfor gå en længere årrække, før antallet af brandhaner på Lolland-Falster vil være nede på ca. 250, hvilket forventes at være tilstrækkeligt til at sikre en hensigtsmæssig vandforsyning til brandslukning. Ud over brandhaner anvendes vandforsyning fra åbne vandforråd, når det skønnes hensigtsmæssigt. Det skønnes, at der ved brand er behov for en gennemsnitlig vandforsyning på 600 l/min på brandstedet. For at overholde dette kræves der enten en fast vandforsyning fra brandhane/åbent vandsted eller 4 tankvogne, som kører i pendulfart mellem fyldested og brandsted. Se nedenstående beregning: Tømningstid for tankvogn ved 600 l/min 13 min Fyldning af tankvogn med l/min inkl. udlægning, åbne, lukke: Kørsel til og fra fyldested: Tidsforbrug til fyldning i alt: 10 min 20 min 30 min Første tankvogn kan således først være tilbage på skadestedet efter 43 minutter (13 min til tømning og 30 minutter til fyldning), hvilket giver et tidsrum på 4 minutter, hvor der er behov for den fjerde tankvogn. 1 Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 42

43 Antallet af tankvogne på 12 vurderes således at dække minimumsniveauet til denne plans krav om at opretholde en vandforsyning på minimum 600 l/min. Beskrivelse af vandressourcerne Medbragt vand Lolland-Falster Brandvæsen råder over følgende køretøjer med kapacitet til at medbringe vand: ASP TKVG TKSPR Station Antal Liter Antal Liter Antal Liter Maribo Rødby Nakskov / Stokkemarke Fejø Femø Askø Gedser Nykøbing Nysted Nr. Alslev Sakskøbing Stubbekøbing Maribo (frivillige) Nykøbing (frivillige) Total Brandhaner og fyldestationer I og med, at brandvæsnet fremover udelukkende anvender højtydende brandhaner, vil der blive et større antal brandhaner, som ikke længere vil blive serviceret/vedligeholdt, idet indsatsen på dette område fremover vil koncentrere sig om de haner, som er udpeget som egnede til brug i forbindelse med indsatser. Naturlige vandforråd Lolland-Falster er omgivet af vand, og der findes også et antal muligheder for åben vandforsyning fra søer og andre naturlige vandforråd, som kan tages i anvendelse, såfremt det skulle være hensigtsmæssigt i forbindelse med brandslukning. De naturlige vandforråd skal nøje overvejes, særligt i forbindelse med større brande, hvor der er tid til at beslutte sig for, om det er rationelt at fortsætte med at anvende drikkevand til slukning. Vurdering af brandscenarierne Ved en samlet vurdering af vandforsyningsproblematikkerne til brug for brandslukning set i forhold til de mulige brandscenarier, er det vurderet at brandvæsnets nuværende tankvognskapacitet sammenholdt med det nuværende vandforsyningsnet for brandslukning i kommuner- Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 43

44 nes område, er tilstrækkelig, også selvom beredskabet skulle blive sat overfor endog meget store hændelser, der ikke er vurderet eller afdækket i den samlede risikoprofil. Strategiske overvejelser om fremtidig vandforsyning. Lolland-Falster Brandvæsen råder i skrivende stund over en slangetender udlånt af Beredskabsstyrelsen. Dette køretøj er placeret i Maribo og betjenes af frivillige brandfolk. Det vides ikke, hvor længe brandvæsnet råder over dette køretøj, men det kan i princippet blive fjernet i forbindelse med indgåelse af nyt beredskabsforlig pr. 1. januar I forbindelse med anvendelse af vand til brandslukning fra åbne forråd, vil der være behov for køretøjet, og såfremt køretøjet fjernes vil der blive behov for anskaffelse af køretøj og materiel, således at beredskabet kan opretholdes. Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab Indledning Lolland-Falsters geografiske placering udgør en beredskabsmæssig udfordring. Placeringen bevirker, i modsætning til en stor del af landets øvrige kommuner, at der ikke er mulighed for umiddelbar hjælp fra nabokommuner. Dette har en stor indflydelse på opbygningen af det samlede beredskab på Lolland-Falster. Erfaringsmæssigt er det ofte vejrbestemte situationer der giver spidsbelastninger af beredskabet. Senest er det oplevet under stormen i december 2013 hvor landsdelen var afskåret fra det øvrige land i en periode. Der herskede ligeledes det forhold, at den øvrige del af landet var ramt af en lang række skader som udfordrede redningsberedskabet i lokalområderne herunder mandskab og materiel fra det statslige redningsberedskab. I den situation ville det have været meget svært at fremskaffe assistance mandskab og materiel som skulle tilføres fra områder uden for Lolland-Falster. Disse situationer opstår med jævne mellemrum og med en stigende frekvens. Den landspolitiske interesse for besparelser indenfor det beredskabsfaglige felt har medført at Støttepunkt Nykøbing F og dermed statens bidrag til niveau 2 beredskabet på Lolland-Falster med et slag blev nedlagt af økonomiske årsager, uden en beredskabsfaglig vurdering, i januar Konsekvensen heraf blev, at niveau 2 beredskabet på Lolland-Falster forsvandt uden nogen form for økonomisk eller beredskabsmæssig kompensation. Dette efterlod Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune i en betragtelig sårbar situation mht. håndtering af større brande, redningsindsatser eller indsatser i forbindelse med akut uheld med farlige stoffer både hvad angår materiel og personel. Nærmeste udefrakommende niveau 2 beredskab skal for eftertiden tilkaldes fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, hvor kørevejen typisk vil være mellem 60 minutter til Nordfalster og 90 minutter til Vestlolland samtidigt med at der tillige er reduceret i mandskabet i Beredskabsstyrelsens udrykningsvagt. Lolland Brandvæsen og Guldborgsund Redningsberedskab har gennem 2013 forsøgt at opbygge en materielbeholdning, der i nogen grad kan kompensere for det nedlagte niveau 2 beredskab. På den baggrund er det en nødvendighed at der på Lolland-Falster er et veldimensioneret beredskab som er i stand til at imødegå disse situationer. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 44

45 Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab baseres på en stærk frivillig styrke. Niveau 2 beredskabets opgaver er at støtte det daglige akutte beredskaber i situationer, hvor dette kommer under pres på grund af store, langvarige eller mandskabskrævende indsatsopgaver. Niveau 2 beredskabet har/får tillagt opgaver som kræver mandskab, materiel eller uddannelse som det daglige akutte beredskab ikke råder over. Mandskab og materiel tilpasses løbende således at der til stadighed er sammenhæng imellem opgavesæt og Brandvæsnets muligheder for at løse disse. En god og solid frivillig styrke er bl.a. kendetegnet ved at der er en sammensætning på tværs af alder, køn, civil uddannelse og social status. Lolland-Falster Brandvæsens frivillige styrke løser en lang række opgaver og er en central del af Brandvæsnets samlede styrke Den frivillige styrke skal tildeles meningsfyldte opgaver og skal være en integreret del af Lolland-Falster Brandvæsen. Dette er vigtigt for at sikre en god og effektiv styrke. Som beskrevet i Handlingsprogram for frivillige i Lolland-Falster Brandvæsen arbejdes der med følgende opgavesæt for Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab. Handlingsprogrammet er vedlagt som bilag. Oversvømmelser og stormflod: Pumpeopgaver Nød reparation af diger Afdækning af truede bygninger Opsætning af afspærringer Opstilling af nødstrømforsyning Orkan: Fjernelse af væltede træer Afdækning af hustage Opstilling af nødstrømforsyning Etablering af lys Snestorm: Afhentning af personer, som er afskåret fra selvtransport Indkvartering af afhentede personer Hjælp til kørsel for hjemmeplejen Opstilling af nødstrømforsyning Tørke: Udstationering af brandvagter i truede områder Etablering af ekstra slukningskapacitet Miljøforurening: Olieforurening Klargøring af opsamlingsmateriel Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 45

46 Olieopsamling: På veje og landjord I søer, åer og vandløb I havne Langs kyster Kemikalieforurening: Indsats med kemikaliedykkere Rensning af indsatspersonale Rensning af tilskadekomne Rensning af forurenet materiel Drikkevands forurening: Transport af rent drikkevand Opstilling af drikkevandsbeholdere i flg. Aftale med vandværker. Levering af vand til landbrug med dyrehold. Brandslukning : Indsats med autosprøjter Indsats med tankvogne. Indsats med pumpemateriel Etablering af vandforsyning ved større og længerevarende brande. Opstilling af forplejningsenhed for indsatsstyrker Udstationering af brandvagter Afløsning for indsatspersonel Etablering af efterslukningshold Radioaktivitet: Opstilling af målehold til det landsdækkende A-måleberedskab Opstilling af målehold i forbindelse med ulykker og katastrofer Rensning af forurenede civile eller tilskadekomne Rensning af indsatspersonale Komplekse indsatsopgaver med mange tilskadekommende. Opstilling af indkvarteringsenhed Opstilling af forplejningsenhed Indsats med samaritterpersonel Indsats med tungt redningsmateriel (frigørelse, luftpuder mv.) Indsats med lys Indsats med afstivningsmateriel Store mandskabsstyrker: Hjælp til politiet ved større eftersøgningsopgaver af personer eller andet Store forureningsopgaver Bådberedskab og søredning: Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 46

47 Støtte til kystredningstjenesten Støtte til politiet ved eftersøgningsaktioner på vandet Indsatser ved olieforureninger i havne, søer og langs kysterne. Redningshunde: Eftersøgningsopgaver Vagter: Brandvagter ved større arrangementer Brandvagter i særlige situationer Samaritter vagter ved større arrangementer Andet: Pumpe og lænse opgaver efter vandledningsbrud Følgeskadebekæmpelse Levering af vand til specielle arrangementer Vedligeholdelse af redningskranse Opstilling, indretning og drift af stabsapparat og operationsrum ved større indsatser Rekognoscering for olieplaceringsområder Etablering og vedligeholdelse af planspils by Vedligeholdelse af Brandvæsnets materiel Hjælp til udarbejdelse af beredskabsplaner Hjælp til udarbejdelse af mødeplaner Hjælp til planlægning af øvelser Eftersyn og vedligeholdelse af Brandvæsnets lokaliteter Hjælp til eftersyn og vedligeholdelse af brandhanenettet Hjælp til afholdelse af øvelser på kommunale institutioner og på private virksomheder Intern undervisning af frivillige: Brand Redning Kommunikation Forplejning Indkvartering Førstehjælp Lokalt tilrettelagte uddannelser Hjælp ved undervisning eksternt på skoler, institutioner mv. Kollega støtte til eget mandskab: Kollega støtte ydes til personel der har været involveret i hændelser der har påvirket dem i et omfang, så der er behov for en vurdering af en eventuel videre bearbejdning af hændelsen. Kollegastøtte ydes af ansatte eller frivillige der har gennemgået en RITS uddannelse hos Beredskabsstyrelsen. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 47

48 Køretøjer Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab skal sikres gode og tidssvarende køretøjer, som er egnet til at løse de operative opgaver der er beskrevet som opgaver der løses af frivilligt mandskab. Køretøjer skal fremstå som pæne, præsentable og vel vedligeholdt. Fysiske faciliteter Brandvæsnets niveau 2 beredskab er af hensyn til udrykningstid og dækningsområde placeret på to adresser i henholdsvis Nykøbing F. og Maribo. Der skal på begge adresser være de faciliteter til rådighed der er nødvendige for at drive et moderne og effektivt beredskab. Brandvæsnets fysiske adresser skal rumme garageanlæg, værkstedsfaciliteter, depoter, undervisningsfaciliteter, køkken, omklædnings- og badefaciliteter. Personlig udrustning. Frivillige udrustes med tidssvarende uniformering og sikker personlig indsatsudrustning der modsvarer de opgaver der forventes løst af frivilligt mandskab. Uddannelse og øvelser Frivillige ved Lolland-Falster Brandvæsen sikres en opdateret og grundig uddannelse. Dette betinger at der blandt Brandvæsnets faste medarbejdere og frivillige er tilstrækkeligt med uddannede instruktører på alle niveauer. Uddannelsen skal tilrettelægges således at den altid modsvarer den opgave sammensætning der er beskrevet som opgaver der løses af frivilligt mandskab. Alt personale skal deltage i den øvelses aktivitet der er nødvendig for at opretholde de færdigheder og den kunnen der er krævet for at løse de opgaver der er tillagt den enkelte enhed. Det er målet at så mange som muligt har så bred en beredskabsfaglig viden og kunnen som muligt, således at der kan løses opgaver på tværs af alle enheder. Grund og funktions uddannet mandskab deltager i de af Beredskabsstyrelsen fastsatte årlige øvelser. Ud over disse øvelser er der lokalt tilrettelagte øvelser og vedligeholds uddannelser, som er nødvendige for at kunne løse de opgaver der er tillagt Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab. Uddannelse af personel til Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab skal udvikles i takt med de beredskabsmæssige opgaver udvikler sig. Der sikres en opdatering og træning af de lederuddannede frivillige. Dette kan gennemføres lokalt, ved deltagelse i øvelser og uddannelser sammen med andre beredskaber eller på eksterne uddannelses steder. Det er af stor vigtighed at personel i den frivillige styrke der skal fungere som ledere i indsatssituationer, hvor der indsættes frivilligt mandskab, har de fornødne forudsætninger. Frivilligt lederpersonel kan blive tildelt selvstændige opgaver hvor de på egen hånd skal lede den styrke de er blevet tildelt. Dette gælder såvel taktisk som teknisk. En anden vigtig funktion, som leder af en indsatsstyrke, er den sikkerhedsmæssige. Som leder af en indsatsstyrke er det vigtigt at kunne tage højde for mandskabets sikkerhed. Disse færdigheder kan kun opretholdes ved løbende øvelse og træning. Dimensionering personel Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab skal dimensioneres således at det er muligt at bemande centrale funktioner inden for kort tid. Inden for 20 minutter: 10 frivillige indsatsuddannede. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 48

49 Inden for 1 time: 20 frivillige med varierende uddannelse. Inden for 2 timer: 40 frivillige med varierende uddannelse. Ved længerevarende indsatsforløb forventes den største del af den frivillige styrke at kunne deltage. For at sikre at denne mandskabsstyrke til stadighed kan opretholdes og er til rådighed, er en frivillig styrke på minimum frivillige en nødvendighed. Den frivillige styrke der erfaringsmæssigt er til rådighed inden for de første 2 timer er typisk 20 % af den samlede styrke. Dette skyldes at en frivillig styrke som udgangspunkt ikke er pålagt en vagt forpligtigelse som det er tilfældet i det daglige akutte beredskab. Som følge deraf er der altid en del af styrken der ikke har mulighed for at møde med kort varsel. Erfaringen viser samtidig, at ved større og længerevarende indsatsopgaver er der en stor del der kan frigøre sig, således at det mandskab der er mødt i første bølge, enten kan suppleres eller afløses alt efter behov Materieldimensionering. Dimensioneringen af materiel til Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab skal til stadighed modsvare de tillagte opgaver. Der sker en løbende tilpasning og udskiftning af materiel, til en lang række opgave typer. Ved indsættelse af Lolland-Falster Brandvæsens niveau 2 beredskab skal materiel resurserne være tilstrækkelige til at der kan indsættes på et større antal opgaver samtidig. Brandvæsnet skal råde over reservedele og erstatningsmateriel i et omfang der sikre at centralt materiel kan holdes i drift, også i situationer hvor det ikke er muligt at fremskaffe reservedele eller erstatningsmateriel. Se evt. bilag, som beskriver den dynamiske liste, som udgør det nuværende materiel i overordnet form. Indkvarterings- og forplejningsberedskabet Organisation/plan Den nuværende plan for indkvarterings og forplejningsberedskabet danner grundlag for en forestående lokal uddannelse af indsatsledere, holdledere og personel i håndtering af indkvarteringsopgaver. Uddannelsen vil tillige danne grundlag for en evaluering af den samlede plan samt efterfølgende udvikling. Planen indeholder følgende emner: Indledning og formål. Grundlag (love og retningslinjer). Organisation og samarbejde. Handleplan for Lolland-Falster Brandvæsen Uddannelse og vedligeholdelse. Indkvartering og forplejningslokaliteter. Materiel og transport. Personel, herunder alarmering. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 49

50 Modtagelse og information. Økonomi, legalisering og fordeling. Guldborgsund og Lolland kommuner har ca indbyggere og skulle således i henhold til bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering (gældende indtil 31. august 2007) tidligere kunne modtage og indkvartere et antal nødstedte svarende til 5 % af kommunens samlede indbyggertal, altså i alt personer. Kapacitet. Efter gennemgang af kommunernes risikomomenter og områder af særlig beredskabsmæssig interesse samt under hensyntagen til det generelle trusselsbillede vurderes det imidlertid, at det er tilstrækkeligt at kunne indkvartere og forpleje i alt 1000 personer, hvoraf de 500 umiddelbart kan underbringes på hoteller, vandrerhjem eller lignende faciliteter efter indgåelse af aftaler med relevante indkvarteringssteder. Der skal ved kontakt, besigtigelse og vurdering træffes aftale med den eller de ansvarlige for faciliteterne, ligesom der ved udpegning af faciliteterne er taget hensyn til både kapacitet og geografisk beliggenhed. For så vidt angår forplejning kan der, når situationen opstår, træffes aftale med de udpegede faciliteter, kommunens centralkøkken, plejecentre og restaurationskøkkener. Endelig kan Lolland-Falster Brandvæsens forplejningsenhed indgå i forplejningsopgaven. Alle udpegede faciliteter er godkendt efter Beredskabsstyrelsens driftmæssige forskrifter for forsamlingslokaler og hoteller, ligesom deres egnethed er vurderet efter skalaen: Særdeles velegnet Velegnet Egnet Bemanding/personel. Indkvarteringsstederne ledes af holdledere fra Lolland-Falster brandvæsen og bemandes med frivillige fra Lolland-Falster Brandvæsen og af det på stedet værende personale. Desuden kan kommunalt ansatte fra skolernes serviceområder og fra de kommunale køkkener mv. pålægges at deltage i arbejdet, når skoler/køkkener mv. er inddraget i opgaveløsningen. Såfremt der skal varetages større eller længerevarende indkvarteringsopgaver, er planen, at Lolland-Falster Brandvæsen tager kontakt til Hjemmeværnet, evt. via den lokale beredskabsstab. Lolland-Falster Brandvæsen er ikke i stand til at foretage den fulde tilberedning af forplejning til evakuenter. Opgaven løses primært i samarbejde med kommunens fælleskøkkener samt øvrige lokale godkendte køkkener (primært restauranter/ madsteder ). Indsatsledere og holdledere ved Lolland-Falster Brandvæsen er informeret om planen. Den egentlige indkvarteringsuddannelse af indsatsledere, holdledere og mandskab gennemføres indenfor den nærmeste årrække. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 50

51 Generelt. Skulle indkvarterings- og forplejningsbehovet overstige det vurderede antal personer på 1000, danner planen grundlag for at kunne improvisere, idet indkvarteringskapaciteten med forholdsvis kort varsel kan udvides på flere af de udpegede faciliteter. Generelt arbejder Redningsberedskabet i en given situation tæt sammen med kommunens social- og sundhedsforvaltning, som forestår den økonomiske hjælp til evakuerede og andre nødstedte. Beredskabsplanlægning Et særligt fokusområde for Lolland-Falster Brandvæsen i perioden er beredskabsplanlægning i forhold til: Kommunal beredskabsplanlægning i Lolland og Guldborgsund Kommuner Myndigheder og virksomheder. Beredskabsplanlægningen organiseres, ledes og gennemføres af Lolland-Falster Brandvæsen, således at de to områder gennemgår en parallel udvikling på planlægningsområdet. Beredskabsplanlægning generelt Beredskabsplanlægning i Lolland-Falster Brandvæsens regi skal ske i henhold til en afprøvet metode, helhedsorienteret beredskabsplanlægning, for at sikre at der kun anvendes det nødvendige antal ressourcer på arbejdet, men med fokus på at der opnås en tilstrækkelig høj faglig kvalitet, der gør arbejdet troværdigt og ikke mindst anvendeligt i en presset situation. Formålet med beredskabsplanlægning er: - Gennem et samarbejde at udvikle handlingsparathed på alle niveauer til at håndtere akut opståede situationer af beredskabsmæssig karakter og sikre en tilfredsstillende afhjælpende indsats. - Gennem rettidig planlægning at sikre begrænsende tiltag for at minimere risici for at opståede ulykker udvikler sig unødigt. Målet med beredskabsplanlægning er: - At opbygge et planlægningsarbejde i et motiverende samarbejde, der omfatter begrænsende tiltag og skaber handlingsparathed for effektive indsatser. - At opbygge en viden om risici og løsninger indenfor de deltagende sektorer (offentlige/private). - At udarbejde, udvikle og vedligeholde specifikke indsatsplaner og actioncards med henblik på øget effektivitet. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 51

52 - At anvende beredskabsplaner som grundlag for uddannelse af ledere og nøglepersoner i Lolland-Falster Brandvæsen, de kommunale organisationer, øvrige myndigheder og i virksomheder. - At anvende beredskabsplaner som et kvalifiseret grundlag for afprøvning af handlingsparathed for ledere, nøglepersoner og medarbejdere i Lolland-Falster Brandvæsen, de kommunale organisationer, øvrige myndigheder og i virksomheder. Beredskabsplanlægning for de to kategorier kommuner og myndigheder og virksomheder er sammenfaldende i metoden, men adskiller sig væsentligt i det faktiske arbejde pga. forskellene i konstruktionen i organisationerne, strukturer, størrelse, kulturer m.v. Beskrivelsen af beredskabsplanlægning i de to forskellige typer kategorier, vil derfor blive behandlet særskilt nedenfor. Kommunal beredskabsplanlægning hvorfor? Ligesom andre kommunale organisationer har Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune fokus på kvalitet for borgerne samtidigt med at de økonomiske ressourcer er begrænsede. Derfor er Lolland kommune og Guldborgsund Kommune i lighed med andre kommuner udsatte i tilfælde af, at der indtræffer ekstraordinære hændelser, der kan sætte hele eller dele af de kommunale forvaltninger og institutioner under pres, enten i et menneskeligt, økonomisk eller PR-mæssigt perspektiv. I dagligdagen bruger man ikke så meget energi på at tænke på alt det, der kan gå galt fx i kommunernes arbejde med børn, unge, ældre og handicappede eller indenfor forsyninger som fx vand, mad, strøm og varme. Og alligevel er man nok bevidste om at hændelserne kan indtræffe og vidende om, at de rent faktisk indtræffer med mellemrum. Ofte har man en forventning om at nogen gør noget, når en hændelse indtræffer i hvert fald har politikerne, borgerne, medarbejderne og pressen nok en forventning om, at man i kommunerne har forsøgt at minimere risici og har et beredskab til at håndtere en eller flere sammenfaldende ukontrollerede hændelser. Foruden at skabe robusthed i kommunerne er beredskabsplanlægning et krav i henhold til Beredskabsloven, hvor det af 25 fremgår, at kommunerne skal udarbejde en samlet plan for komunnernes beredskab. Kommunal beredskabsplanlægning hvordan? Beredskabsplanlægningen ledes og gennemføres i henhold til helhedsorienteret beredskabsplanlæning, hvor Lolland-Falster Brandvæsen fungerer som koordinerende ledelse og organisator. Beredskabsplanlægningen funderes i principperne om: - Sektoransvar Det er den enkelte sektor der har ansvaret og ledelsen af beredskabsplanlægning i egen sektor. - Lighed Beredskabsplanlægning og handlingsparathed indarbejdes i organisationens kendte strukturer. Lolland-Falster Brandvæsen april 2014 Side 52

53 - Nærhed Beredskabsplanlægning og handlingsparathed omfatter alle niveauer, men tager udgangspunkt i det enkelte niveaus ansvarsområde og opgavevaretagelse. - Fleksibilitet Beredskabsplanlægning og handlingsparathed skal tilrettelægges fleksibilitet for at fokus holdes på hensigtsmæssige processer og effektive resultatet. - Handling Beredskabsplanlægning og handlingsparathed skal være handlingsorienteret. - Tværfaglighed Beredskabsplanlægning og handlingsparathed skal sikre et højt niveau af tværfaglighed, idet både planlægning og handling forudsætter et tværfagligt fokus. - Krisestyring Beredskabsplanlægning og handling skal udspringe i organisationen evne til at gennemføre en sikker og målrettet krisestyring. Med udgangspunkt i kommunernes beredskabspolitik, beredskabsprogram samt en projektplan udarbejdet af Lolland-Falster Brandvæsen og vedtaget af beredskabskommisionen, igangsættes et tværfagligt planlægningsarbejde, der sikrer horisontale og vertikale sammenhænge i kommunerne. Beredskabsplanlægning myndigheder og virksomheder Lolland-Falster Brandvæsen skal udvikle og gennemføre beredskabsplanlægning med øvrige myndigheder og private virksomheder i de tilfælde hvor brandvæsnet eller Lolland og Guldborgsund Kommuner har brug for eller vil have fordel af at der udvikles beredskabsplaner. Beredskabsplanlægningen skal udspringe i en beredskabsfaglig vurdering af konsekvenserne som følge af en ulykke og foretages i et motiverende samarbejde med den enkelte myndighed eller virksomhed. Beredskabsplanlægningen gennemføres i henhold til helhedsorienteret beredskabsplanlægning, hvor Lolland-Falster Brandvæsen koordinerer arbejdet. Planlægningsarbejdet vil tillige ligge til grund for samarbejdsøvelser med øvrige myndigheder og private virksomheder. Beredskabsplanlægning metode. Helhedsorientere Beredskabsplanlægning er bygget op i syv overordnede områder: 1. Ledelse Beslutningen om at opnå robusthed gennem beredskabsplanlægning funderes i ledelsen og hos ledere på alle niveauer. 2. Planlægningsgrundlaget Analyser og løbende aktiviteter som kvalificerer prioriteringer, der understøtter planlægningen på de øvrige områder. 3. Forebyggelse Planlægningsgrundlaget afdækker typisk områder, der med mindre forebyggende Risikobaseret tiltag, kan dimensionering minimere risici eller begrænse Lolland-Falster skadesudviklingen. Brandvæsen april 2014 Side Uddannelse Beredskabsplanlægning afdækker muligvis at ledere/nøglepersoner bør have mere vi-