EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2016) 3576 final

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2016) 3576 final Vedr.: Statsstøtte Danmark SA (2015/N) Kompensation for indkomsttab på grund af forekomsten af genetisk modificeret materiale i konventionelle eller økologiske afgrøder Hr. udenrigsminister Europa-Kommissionen (i det følgende "Kommissionen") skal hermed meddele Danmark, at den efter gennemgang af oplysningerne fra de danske myndigheder om ovennævnte statsstøtteordning har besluttet ikke at modsætte sig denne ordning, da den er forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF"). Kommissionens afgørelse bygger på følgende betragtninger: 1. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 17. november 2015, der blev registreret i Kommissionen samme dag, anmeldte Danmark den ovennævnte støtteordning i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Kommissionen fremsendte den 15. januar og den 12. maj 2016 en anmodning om yderligere oplysninger og fik svar fra de danske myndigheder ved brev af henholdsvis 15. marts og 19. maj 2016, der blev registreret i Kommissionen den 16. marts og den 20. maj Udenrigsminister Kristian JENSEN Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K DANMARK Commission européenne/europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË.

2 2. BESKRIVELSE (2) Danmark fastlagde i 2004 en national ramme for dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrøder som svar på Kommissionens henstilling 2003/556/EF af 23. juli om sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug, der henstiller til medlemsstaterne, at de udarbejder regler for sameksistens. I 2004 blev støtteordning SA (N 568/04) "Kompensation for tab på grund af visse forekomster af genetisk modificeret materiale" godkendt ved Kommissionens beslutning C(2005) 4410 for en periode på fem år. Der har imidlertid indtil videre ikke været dyrket GM-afgrøder i Danmark på kommerciel basis. (3) Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område 2 har Danmark oplyst, at man forventer, at GM-afgrøder i en nærmere fremtid vil blive dyrket i Danmark på kommerciel basis. Danmark er derfor igen ved at foretage en revision af den retlige ramme for sameksistens, der er fastlagt i henhold til Kommissionens henstilling 2003/556/EF. (4) Den anmeldte støtteordning er en genindførelse af den tidligere danske støtteordning SA.18493, som eksisterede mellem 2005 og Den tidligere støtteordning SA blev aldrig anvendt, da der aldrig blev dyrket GM-afgrøder i Danmark på kommerciel basis. Ordningen har ikke ændret sig, men da den udløb i 2010, betragtes den anmeldte ordning som en ny støtteordning, og der skal således foretages en fuldstændig vurdering Titel (5) Kompensation for indkomsttab på grund af forekomsten af genetisk modificeret materiale i konventionelle eller økologiske afgrøder 2.2. Formål (6) De danske myndigheder vil med den anmeldte ordning kompensere for indkomsttab som følge af forekomsten af genetisk modificeret materiale i konventionelle og økologiske afgrøder (i det følgende benævnt "ikke-gm-afgrøder") på over 0,9 %, jf. EU's regler for mærkning Retsgrundlag (7) Retsgrundlaget: a) Lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder (sameksistensloven) 1 EUT L 189 af , s EUT L 68 af , s

3 b) Bekendtgørelse nr. 177 af 28. februar 2008 om kompensation for tab på grund af visse forekomster af genetisk modificeret materiale Varighed (8) Fra den 1. juli 2016 til den 30. juni Budget (9) Det samlede budget er på 2,5 mio. DKK ( EUR), og det årlige budget er på DKK ( EUR) Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet (10) Kun indkomsttab, der er en direkte følge af iblanding af GM-afgrøder i ikke-gmafgrøder på over 0,9 %, jf. EU's regler for mærkning, er støtteberettigede. Støtteintensiteten er 100 % af de støtteberettigede tab Støttemodtagere (11) Jordbrugere i Danmark. (12) Der udbetales ikke kompensation til: a) kriseramte virksomheder som defineret i punkt 35, nr. 15, i EUretningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter ("retningslinjerne"), medmindre de økonomiske vanskeligheder er forårsaget af GMO-iblandingen b) virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked Beskrivelse af støtteordningen Begrundelse for foranstaltningen (13) Ifølge de danske myndigheder sigter bestemmelserne i lov nr. 193 og den tilhørende gennemførelseslovgivning på at begrænse ikke-gm-afgrøders udsætning for GMmateriale. Selv om GM-jordbrugeren overholder de nationale regler, kan der imidlertid stadig forekomme utilsigtede GMO'er i konventionelle og økologiske afgrøder. Forekomsten af GMO'er over tærskelværdien på 0,9 % kan medføre et indkomsttab for jordbrugeren, da disse konventionelle eller økologiske afgrøder nu skal mærkes for indhold af GMO'er, og deres markedspris vil derfor være lavere. (14) De danske myndigheder har forklaret, at ved utilsigtet spredning af GM-materiale fra marker med GM-afgrøder til marker med ikke-gm-afgrøder skal den jordbruger, hvis ikke-gm-afgrøder er iblandet GM-materiale, efter dansk lovgivning søge kompensation fra den pågældende dyrker af GM-afgrøder ved en civil sag. 3 EUT C 204 af , s. 1, som ændret ved Kommissionens meddelelse om ændring af EUretningslinjerne for statsstøtte i landsbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT C 390 af , s. 5). 3

4 Bevisbyrden påhviler den jordbruger, der søger kompensation, og proceduren kan være langvarig. (15) Ifølge de danske myndigheder findes der på nuværende tidspunkt stadig ingen forsikringsordning, der dækker tab som følge af forurening af ikke-gm-afgrøder med GM-materiale i Danmark. Fraværet af forsikringsordninger skyldes den manglende erfaring på dette område, da der ikke har været dyrket GM-afgrøder i Danmark på kommerciel basis. Forsikringsbranchen har oplyst, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at foretage en fyldestgørende risikovurdering, og at sådanne forsikringer derfor ikke er tilgængelige på forsikringsmarkedet. De danske myndigheder har fremlagt beviser for dette. (16) Som følge af vedtagelsen af direktiv (EU) 2015/412 og for at sikre muligheden for en passende dækning af denne risiko og derved bidrage til en vellykket sameksistens mellem GM-afgrøder og ikke-gm-afgrøder i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i konventionelle og økologiske afgrøder 4 har de danske myndigheder besluttet at genindføre kompensationsordningen for jordbrugere, som har lidt skade forvoldt af GMO-iblanding på over 0,9 %, jf. EU's gældende regler for mærkning. (17) Det er stadig de danske myndigheders hensigt, at kompensationsordningen kun skal bestå, indtil der er fundet en løsning i form af en privat forsikringsordning. Lovgivningen om oprettelse af kompensationsordningen skal derfor evalueres to år efter ordningens ikrafttræden, og kompensationsordningens varighed er begrænset til fem år. (18) De danske myndigheder forpligter sig til hvert andet år at forelægge Kommissionen en rapport om støtteordningen, når den er trådt i kraft, så Kommissionen kan vurdere gennemførelsen af foranstaltningen og udviklingen på forsikringsmarkedet Kompensationsfond (19) I henhold til 12, stk. 1, i lov nr. 193 skal dyrkere af GM-afgrøder hver betale et dyrkningsbidrag på 100 DKK pr. ha, der er dyrket med GM-afgrøder. (20) I henhold til 20 i bekendtgørelse nr om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 5 betales dyrkningsbidraget til NaturErhvervstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Dyrkningsbidraget går ubeskåret til oprettelse af en kompensationsfond, hvorfra der ydes kompensation til jordbrugere, som har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres afgrøder. (21) Kompensationsfonden forvaltes i overensstemmelse med den danske finanslov. Finansloven er statens hjemmel for at bære udgifterne ved kompensationsordningen og modtage indtægter fra dyrkerne. (22) Kompensationsordningen skal på lang sigt udelukkende finansieres med dyrkningsbidraget, og der skal være balance mellem provenuet fra dyrkningsbidraget 4 EUT C 200 af , s Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. 4

5 og udgifterne i forhold til udbetaling af kompensation. Det niveau på 100 DKK, der i første omgang er valgt, underbygges af en rapport udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. (23) De danske myndigheder har fremhævet, at det er muligt at beregne indtægter og udgifter, da de dyrkede GM-afgrøder og størrelsen af markerne skal indberettes til myndighederne, før dyrkning påbegyndes. Dyrkningsbidraget kan derfor justeres i forvejen, så der kan sikres balance i kompensationsfonden. (24) Opstår der imidlertid i et givet år kompensationskrav, der overstiger de forventede indtægter for det pågældende år, vil kompensationen alligevel blive udbetalt, idet differencen finansieres af staten. Kompensationsfonden bringes i balance det følgende år, ved at dyrkningsbidraget om nødvendigt hæves. (25) Hvis kompensationsfondens indtægter i et givet år overstiger kompensationskravene, overføres det overskydende til det efterfølgende år for at dække et øget behov eller nedsætte dyrkningsbidraget Betingelser for at modtage kompensation (26) Udbetaling af kompensation er begrænset til tilfælde, hvor: a) der findes iblanding af GM-materiale i en ikke-gm-afgrøde af samme art som GM-afgrøden eller hermed nært beslægtet art (GM-afgrøder, som kan indkrydses i ikke-gm-afgrøder) b) GM-afgrøden dyrkes inden for et nærmere fastsat område (afstand fra ikke- GM-afgrøderne) og i samme dyrkningssæson som fastsat i bilag I til bekendtgørelse nr Ved iblanding i økologiske afgrøder er det kun den betingelse, der vedrører dyrkningssæsonen, som gøres gældende. (27) Der udbetales kun kompensation for tab, hvis forekomsten af GM-materiale i skadelidtes afgrøde, som defineret ovenfor, overstiger tærskelværdien på 0,9 %. Denne tærskelværdi er den grænse, under hvilken genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ikke skal mærkes for indhold af genetisk modificerede organismer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer 6. (28) Jordbrugeren skal ansøge om kompensation senest 14 dage efter, at forekomsten af iblanding af GM-materiale er konstateret, og senest den 1. august i året efter høståret. Forekomsten og mængden af GM-materiale verificeres ved prøvning og analyse af officielle eller autoriserede personer udpeget af NaturErhvervstyrelsen. Jordbrugeren skal betale for analysen, men beløbet tilbagebetales, hvis der udbetales kompensation. (29) Der udbetales kompensation, uanset om den jordbruger, fra hvis marker GMmaterialet har spredt sig, kan identificeres. (30) Kun jordbrugere, som har lidt tab i forbindelse med primær landbrugsproduktion, er kompensationsberettigede. 6 EUT L 268 af , s. 1. 5

6 (31) Kompensationen kan nedsættes, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden eller gennem sin adfærd har vanskeliggjort NaturErhvervstyrelsens mulighed for at inddrive kompensation hos GMOjordbrugeren, jf. afsnit nedenfor. (32) Der udbetales ikke kompensation til jordbrugere, der ved aftale har givet samtykke, jf. 11 i bekendtgørelse nr. 1559, til en kortere afstand mellem deres afgrøder og GM-afgrøder Kompensationens størrelse (33) Kompensationsbeløbet er begrænset til prisforskellen mellem markedsprisen på en afgrøde, som skal mærkes for indhold af GM-materiale, og en afgrøde, som ikke kræver en sådan mærkning (dvs. indhold af GM-materiale på under 0,9 %). Markedsprisen bestemmes af NaturErhvervstyrelsen på grundlag af månedlige statistikker fra IFRO. (34) Ved økologisk dyrkning kan der gives kompensation for den periode, der bruges til genomlægning af arealer, indtil produktionen igen kan afsættes om økologisk. Disse perioder afhænger af omfanget af iblandingen og produktionstypen samt de gældende regler for økologisk landbrug. Kompensationen dækker kun forskellen mellem de GM-mærkede produkters markedspris og den pris, der kunne være opnået, hvis de var blevet solgt som økologiske produkter. (35) Hvis producenten har indgået kontrakt om levering af GM-frie produkter til en vis pris, baseres kompensationen på forskellen mellem denne pris og markedsprisen. Der betales dog kun kompensation for den del af produktet, hvori indholdet af GMmateriale er over 0,9 %, uanset hvilken grænse for indhold af GM-materiale producent og køber måtte have aftalt. (36) Kun dokumenterede tab er kompensationsberettigede, og kompensation fra andre kilder trækkes fra den kompensation, der udbetales under den anmeldte støtteforanstaltning Regreskrav mod GMO-jordbrugere (37) Ved udbetaling af kompensation i henhold til den anmeldte foranstaltning indtræder NaturErhvervstyrelsen i den skadelidte jordbrugers krav. Det betyder i praksis, at NaturErhvervstyrelsen i hver sag gør regreskrav gældende over for den jordbruger, fra hvis marker GM-materialet stammer, forudsat at vedkommende kan identificeres. Kan myndighederne ikke gennemføre kravet ad administrativ vej, vil det blive gennemført ved anlæggelse af retssag. De danske myndigheder har oplyst, at selv om der søges regres ved hver sag, foreligger der ifølge dansk privatret kun erstatningsansvar, hvis der kan påvises skyld. Det vil derfor kunne hænde, at domstolene afviser erstatningskrav fra myndighedernes side Gennemsigtighed (38) Oplysninger om ordningen og modtagerne af kompensation vil blive offentliggjort på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside senest 6 måneder efter udbetalingen af kompensationen. 6

7 3. VURDERING 3.1. Statsstøtte - artikel 107, stk. 1, i TEUF (39) For at bestemmelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF finder anvendelse, skal følgende være opfyldt: Ordningen skal give en virksomhed en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået ved sin normale virksomhed, støtten skal ydes til bestemte virksomheder, fordelen skal ydes af en medlemsstat eller med statsmidler, og ordningen skal kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. (40) Den foranstaltning, som de danske myndigheder har anmeldt, finansieres gennem et obligatorisk dyrkningsbidrag, der betales af jordbrugere, som dyrker GM-afgrøder i Danmark. Dyrkningsbidraget indbetales til NaturErhvervstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Dyrkningsbidraget går til en fond, der forvaltes i overensstemmelse med den danske finanslov og anvendes til de formål, der er fastsat i lovgivningen (punkt 19-21). Støtten ydes derfor ved hjælp af statsmidler, og foranstaltningen kan tilregnes staten. (41) Det følger af den danske anmeldelse, at den foreslåede kompensationsordning skal dække skader som følge af GMO-iblanding på visse betingelser, uanset om kilden til iblandingen er identificeret, eller om der foreligger skyld (punkt 26 og 29). (42) De danske myndigheder har også bekræftet, at der i tilfælde af GMO-iblanding ifølge dansk civilret kun vil foreligge erstatningsansvar, hvis skyld kan påvises. Det synes også at fremgå, at det ikke vil være muligt at opnå kompensation, hvis oprindelsen til iblandingen ikke kan identificeres. Ifølge dansk civilret vil der derfor kun skulle ydes kompensation i tilfælde, hvor ikke-gm-jordbrugeren kan identificere iblandingens oprindelse og bevise GM-jordbrugerens skyld (punkt 14 og 37). (43) Det fremgår af ovennævnte, at den anmeldte kompensationsordning giver bedre muligheder for at opnå kompensation i tilfælde af iblanding end ved anvendelse af civilretten. Ifølge den anmeldte kompensationsordning opnår ikke-gm-jordbrugeren endvidere kompensation uden at skulle gå rettens vej, hvilket kunne blive nødvendigt efter de civilretlige bestemmelser. (44) Denne ordning medfører derfor en fordel for jordbrugere, der påviser skader som følge af GMO-iblanding over tærskelværdien for EU's regler for mærkning og opfylder alle krav om erstatning. Denne fordel ydes med statsmidler (punkt 20), og den begunstiger jordbrugere i Danmark (punkt 11). Ifølge Domstolens retspraksis gælder, at alene det forhold, at en virksomheds konkurrencemæssige position styrkes i forhold til andre konkurrerende virksomheder, hvis den får en økonomisk fordel, som den ellers ikke ville have fået under normal udøvelse af erhvervet, peger i retning af en mulig konkurrencefordrejning 7. (45) I henhold til Domstolens retspraksis kan støtte til en virksomhed påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, når denne virksomhed er aktiv på et marked 7 Domstolens dom af 17. september 1980, sag 730/79, Phillip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ECLI:EU:C:1980:209. 7

8 med samhandel inden for EU 8. Støttemodtagerne arbejder i landbrugssektoren, som er et marked med samhandel inden for EU. Ifølge statistiske data udgjorde Danmarks handel i 2014 inden for EU med landbrugsprodukter 9 408,6 mio. EUR i eksport og 7 811,9 mio. EUR i import 9. Denne sektor er åben for konkurrence på EU-plan og kan derfor blive påvirket af enhver foranstaltning til fremme af produktionen i en eller flere medlemsstater. Den anmeldte ordning kan følgelig fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstater. (46) På baggrund af ovenstående er betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF opfyldt. Det kan derfor konkluderes, at den anmeldte ordning udgør statsstøtte som defineret i denne artikel. Støtten vil derfor kun kunne anses for at være forenelig med det indre marked, hvis en af undtagelsesbestemmelserne i TEUF finder anvendelse Støttens lovlighed artikel 108, stk. 3, i TEUF (47) Støtteordningen blev anmeldt til Kommissionen den 17. november Den er ikke blevet gennemført. Danmark har således opfyldt sine forpligtelser efter artikel 108, stk. 3, i TEUF Støttens forenelighed Artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF (48) I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c, i TEUF kan støtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. (49) For at denne undtagelsesbestemmelse kan finde anvendelse, skal støtten opfylde kravene i de relevante EU-statsstøtteregler. (50) Tab som følge af eksterne faktorer indgår i landbrugsproduktionens normale driftsbetingelser. Kommissionen mener, at jordbrugerne i princippet skal påtage sig ansvaret for de tab, de selv lider eller påfører andre, og at de som led i en forsigtig forvaltning af deres virksomhed skal vurdere de mulige risici og tab for at træffe passende foranstaltninger til at mindske de økonomiske følger af sådanne faktorer. Af denne grund anvender Kommissionen en restriktiv tilgang og tillader kun kompensation for tab i visse tilfælde. (51) Kapitel 1.2. Risiko- og krisestyring i EU-retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter giver mulighed for, at der ydes støtte til kompensation for skader på landbrugsproduktionen forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, ugunstige vejrforhold, dyreeller plantesygdomme eller af beskyttede dyr. 8 Se navnlig Domstolens dom af 13. juli 1988, sag C-102/87, Den Franske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ECLI:EU:C:1988: Kilde: Europa-Kommissionen, Agricultural Policy Perspectives, medlemsstaternes faktablad januar 2015, Danmark. Findes på 8

9 (52) GMO'er underlægges en tilladelsesprocedure, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer 10 og forordning (EF) nr. 1829/2003, inden de kan bringes i omsætning på det indre marked. GMO'er er således produkter, der bevæger sig lovligt på det indre marked, og tab forårsaget af disse produkter kan derfor ikke anses for at være en usædvanlig begivenhed eller en dyre- eller plantesygdom. Derfor finder bestemmelserne i kapitel 1.2 i retningslinjerne ikke anvendelse i dette tilfælde. (53) Det bør imidlertid undersøges, om den af de danske myndigheder anmeldte kompensationsordning bidrager til at fremme sektoren i den fælles interesse på en sådan måde, at statsstøtte til kompensationsordningen alligevel vil kunne godkendes på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF Vurdering af støttens forenelighed på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF (54) Kommissionen har tidligere godkendt støtteordninger, der finansieres ved hjælp af parafiskale afgifter, for at kompensere jordbrugere, der har lidt tab på grund af forekomsten af GMO'er i deres afgrøder over tærskelværdien på 0,9 %, ved at anse dem for forenelige med det indre marked på grundlag af den nuværende artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF (sag SA (N 568/04) Danmark, SA (N 679/06) Portugal, SA (N 49/10) Slovenien og SA (2011/N) Belgien) Bidrag til et fælles mål Forenelighed med Fællesskabets politik, hvad angår sameksistens mellem GM-afgrøder og andre afgrøder (55) I henhold til direktiv 2001/18/EF, forordning (EF) nr. 1829/2003 og direktiv 2015/412 (i det følgende benævnt "EU's GMO-lovgivning") kan GMO'er kun markedsføres på EU-markedet, hvis der er foretaget en vurdering af den potentielle risiko, som de kan udgøre for sundheden og for miljøet, og hvis de efterfølgende er blevet godkendt til dette formål. Derudover ændrede forordning (EF) nr. 1829/2003 direktiv 2001/18/EF med tilføjelse af en ny artikel 26a, der tillader medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i produkter; Denne bestemmelse anerkender problematikken med GMO-iblanding i ikke-gm-afgrøder og begrebet sameksistens mellem GM-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder. (56) I Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i konventionelle og økologiske afgrøder, der er baseret på artikel 26a i direktiv 2001/18/EF, mindes i denne sammenhæng om, at målet med sameksistensforanstaltningerne i områder, hvor der dyrkes GMO'er, er at forhindre potentielle økonomiske tab og konsekvenser ved blanding af GM- og ikke-gmafgrøder. Det understreges, at: a) I princippet bør landbrugerne frit kunne vælge, hvilke typer landbrugsafgrøder de vil dyrke det være sig GM-afgrøder, konventionelle 10 EFT L 106 af , s. 1. 9

10 afgrøder eller økologiske afgrøder. Denne mulighed bør forenes med visse landbrugeres og andre erhvervsdrivendes ønske om at sikre, at deres afgrøder har det lavest mulige indhold af GMO'er. b) Målet med sameksistensforanstaltninger i områder, hvor der dyrkes GMO'er, er at undgå utilsigtet forekomst af GMO'er i andre produkter og således forhindre potentielle økonomiske tab og konsekvenserne af blanding af GMafgrøder og ikke-gm-afgrøder (herunder økologiske afgrøder). c) Spørgsmål vedrørende økonomisk kompensation eller erstatningsansvar for økonomiske tab henhører udelukkende under medlemsstaternes kompetence. (57) Tilføjelsen af artikel 26a i direktiv 2001/18/EF i 2003 og Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 viser klart, at lovgiverne i det særlige tilfælde af utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af GMO'er i andre produkter har haft til hensigt at give medlemsstaterne mulighed for at fravige princippet om, at jordbrugerne skal påtage sig ansvaret for at imødegå sådanne tab. (58) Foreneligheden af støtteforanstaltninger, der skal kompensere for indkomsttab som følge af iblanding af GM-materiale i konventionelle eller økologiske afgrøder er allerede blevet vurderet i statsstøttesag SA.18493, SA.21825, SA og SA I de tre første afgørelser nåede Kommissionen til den konklusion, at støtteforanstaltningerne var i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i henstilling af 23. juli 2003, som blev ophævet ved henstilling af 13. juli I den fjerde afgørelse nåede Kommissionen til den konklusion, at ordningen var i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i henstilling af 13. juli (59) Den støtteforanstaltning, som blev anmeldt af de danske myndigheder, svarer til eller ligner afgørelserne i ovennævnte punkt og opfylder de målsætninger, der er fastlagt i henstilling af 13. juli 2010 (se punkt og 16). Det kan konkluderes, at kompensationsfonden bidrager til et fælles mål ved at fremme problemfri sameksistens mellem GM-afgrøder og andre afgrøder og bidrager til at forbedre landbrugsproduktionsstrukturerne på en måde, der er forenelig med Unionens politik, hvad sameksistens angår Behov for statslig indgriben, støttens egnethed, tilskyndelsesvirkning og behov for støtte (60) For så vidt angår erstatningsansvar, giver den danske civilret kun delvis mulighed for inddrivelse. De danske myndigheder har således forklaret, at kompensation for skader efter dansk civilret afhænger af påvist skyld (se punkt 14), hvilket udelukker kompensation i tilfælde, hvor der er tale om utilsigtet iblanding uden skyld fra GMO-jordbrugerens side. Skønt det på dette stadium ikke synes at være muligt at bestemme sandsynligheden for sådan iblanding, vil utilsigtet iblanding uden skyld kunne medføre økonomiske tab, som ikke-gmo-jordbrugeren i så fald selv skulle bære. Endvidere ville tab som følge af iblanding med GM-materiale fra uidentificeret kilde i alle tilfælde skulle bæres af den konventionelle eller økologiske jordbruger. (61) De danske myndigheder har understreget, at fravær af ansvar i sager, hvor der ikke kan påvises skyld, er et grundlæggende princip i det danske civilretlige system. Under disse omstændigheder synes det at være vanskeligt at tilpasse civilretten eller fravige dens grundlæggende principper og anerkende ansvar uden skyld. Endvidere 10

11 ville ændringer i civilretten ikke løse problemet med at give kompensation i tilfælde, hvor kilden til iblanding med GM-materiale ikke kan identificeres. (62) Under normale omstændigheder ville jordbrugere med konventionelle eller økologiske afgrøder kunne tegne forsikringer til dækning af risikoen for GMiblanding. På samme måde ville GM-jordbrugere kunne tegne forsikringer til dækning af sit erstatningsansvar. De danske myndigheder har fremhævet, at selv om beregningerne af muligheden for iblanding med GM-materiale er baseret på de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger, er de endnu ikke afprøvet i praksis i Danmark. De danske myndigheder har meddelt Kommissionen, at der på grund af usikkerheden med hensyn til risikoen på nuværende tidspunkt ikke findes forsikringer til dækning af indkomsttab som følge af GM-iblanding i Danmark, hverken i den private eller offentlige sektor (se punkt 15). (63) Under de ovennævnte omstændigheder må jordbrugerne antages at være ude af stand til i tilstrækkelig grad at vurdere og tage hensyn til risikoen for sådan iblanding og det økonomiske tab eller erstatningsansvar, der kan følge heraf. Derfor synes princippet i punkt 50 nemlig at jordbrugeren skal påtage sig ansvaret for de tab, han selv lider eller påfører andre, og træffe passende foranstaltninger som led i en forsigtig forvaltning ikke på nuværende tidspunkt at kunne anvendes fuldt ud i tilfælde, hvor der er tale om iblanding med GM-materiale. (64) I overensstemmelse med tidligere lignende sager (SA.18493, SA.21825, SA og SA.33350), der kan finde tilsvarende anvendelse, kan Kommissionen konkludere, at risikoen for tab som følge af GM-iblanding i konventionelle eller økologiske afgrøder udgør et specifikt problem, som markedet på nuværende tidspunkt ikke har nogen løsning på. I den sammenhæng kan den planlagte foranstaltning, der giver kompensation for tab, der finansieres af obligatoriske bidrag fra GM-jordbrugerne (se punkt 19-20), betragtes som en passende løsning, indtil der kommer tilstrækkelige forsikringsinstrumenter på markedet. Samtidig kan det forhold, at fonden udelukkende finansieres af GM-jordbrugerne (se punkt 22), betragtes som et vigtigt element, som også tager hensyn til princippet om, at forureneren betaler. (65) De danske myndigheder har oplyst, at kompensationsfonden er en midlertidig foranstaltning med fem års varighed, som skal afløses af privat forsikring, så snart forsikringsbranchen giver mulighed herfor. Derudover har de danske myndigheder forpligtet sig til at foretage en evaluering, der skal vurdere nytten og nødvendigheden af støtteordningen efter to års anvendelse. Så snart ordningen er trådt i kraft, forpligter de danske myndigheder sig til hvert andet år at indsende en rapport om gennemførelsen af kompensationsordningen og om situationen på forsikringsmarkedet til Kommissionen (se punkt 17-18). (66) Kommissionen konkluderer, at statsstøtten er nødvendig, eftersom civilretten i Danmark ikke giver en passende løsning for at modtage kompensation for tab, at statslig indgriben er nødvendig, da der ikke findes nogen tilstrækkelige markedsløsninger i form af forsikringer, og at kompensationsfonden er passende, da den finansieres af obligatoriske bidrag fra GM-jordbrugerne. Der kræves ingen tilskyndelsesvirkning, da dette er en kompensationsordning. 11

12 Støttens proportionalitet og undgåelse af uforholdsmæssige negative virkninger for konkurrence og samhandel (67) Kompensationen dækker kun en eventuel forskel mellem markedsprisen på et konventionelt eller økologisk produkt og markedsprisen på en afgrøde, der indeholder GMO-iblanding på over 0,9 % (se punkt 27). Hvis producenten har indgået kontrakt om salg af GM-frie produkter til en vis pris, anvendes denne pris som markedsprisen (se punkt 35). Markedspriserne er beregnet på grundlag af månedlige statistikker fra IFRO (se punkt (33)). Denne kompensation kan forhøjes med udgifterne til analyser (jf. punkt 28), og der kan for økologisk landbrug udbetales kompensation for omlægningsperioderne, indtil produktionen igen kan afsættes om økologisk (se punkt 34). Jordbrugeren skal kunne påvise tabene (se punkt 36). (68) Kun de berørte afgrøder, der er af samme art som GM-afgrøderne eller en nært beslægtet afgrøde, som blev dyrket på marker inden for den i lovgivningen fastsatte afstand 11 (denne betingelse gælder ikke for økologiske afgrøder) og uden for isolationsafstanden, er berettigede til kompensation (se punkt 26). Al anden kompensation for sådanne tab vil blive fratrukket den kompensation, der betales under den anmeldte støtteordning (se punkt 36). (69) Da kompensationen kun dækker prisforskellen mellem den forventede markedspris eller den kontraktligt fastsatte pris og den anvendte tærskelværdi, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, synes der ikke at være tale om overkompensation. (70) Kommissionen finder, at kompensationen er proportionel, idet den kun dækker forskellen i markedspris, kun betales for påvist tab og kun dækker tab på op til 100 %. Af samme grund og i betragtning af støttens finansiering finder Kommissionen, at uforholdsmæssige negative virkninger for konkurrencen og samhandelen undgås Gennemsigtighed (71) De danske myndigheder har forpligtet sig til at offentliggøre oplysninger om ordningen og støttemodtagerne på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside senest 6 måneder efter udbetalingen af kompensationen (se punkt 38). Kommissionen mener derfor, at udbetalingen af kompensationen sker på en gennemsigtig måde Støttens finansiering (72) Kompensationsfonden finansieres gennem dyrkningsbidrag baseret på størrelsen af markerne til dyrkning af GM-afgrøder (antal hektar). Støtten tildeles derpå til konventionelle og økologiske afgrøder, der blevet udsat for iblanding af GMmaterialer, med henblik på at kompensere for den skade, som iblandingen har forvoldt. Dyrkningsbidraget har således ikke til formål at finansiere aktiviteter, der er til fordel for det afgiftsbelagte (indenlandske) GM-produkt 12. Dyrkningsbidraget er derfor en skat og kan ikke betragtes som en parafiskal afgift. 11 Bekendtgørelse nr. 177 af 28. februar Domstolens dom af 11. marts 1992, forenede sager C-78/90, C-79/90, C-80/90, C-81/90, C-82/90 og C- 83/90, Compagnie commerciale de l'ouest, Sml I, s. 1847, præmis

13 (73) På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at finansieringen af støtten ikke giver behov for yderligere analyse for at fastslå, om støtten er forenelig. KONKLUSION Kommissionen har følgelig besluttet ikke at modsætte sig den anmeldte støtte, da den er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). Hvis nogen del af dette brev er omfattet af tavshedspligt ifølge Kommissionens meddelelse om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger 13 og ikke bør offentliggøres, bedes De senest femten arbejdsdage efter modtagelsen underrette Kommissionen herom. Har Kommissionen ikke inden udløbet af denne frist modtaget en begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil Danmark blive anset for at have indvilliget i, at dette brev offentliggøres i sin fulde ordlyd. Hvis Danmark ønsker visse oplysninger underlagt tavshedspligt, bedes De markere de pågældende dele og for hver del give en begrundelse for, hvorfor de ikke ønskes offentliggjort. Anmodning herom sendes elektronisk via det sikrede system Public Key Infrastructure (PKI) i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/ til følgende adresse: agri-state-aids-notifications@ec.europa.eu. På Kommissionens vegne Phil Hogan Medlem af Kommissionen 13 Meddelelse fra Kommissionen C(2003) 4582 af 1. december 2003 om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (EUT C 297 af , s. 6). 14 Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af , s. 1). 13