Indblik Anlæg De eksisterende anlægsprojekter Anlægsmulighederne

Transkript

1 !""

2

3 Indblik Anlæg Publikationen du sidder med i hånden er Odense Kommunes anlægskatalog. Den er en samling af to funktioner; Dels gives et overblik over eksisterende anlægsprojekter i kommunen, og dels er der et katalog af nye anlægsmuligheder, som Byrådet kan bruge som inspiration i dets budgetdrøftelser. De eksisterende anlægsprojekter er yderligere opdelt i tre underkategorier, nemlig 1. de eksisterende anlægsprojekter, 2. de løbende anlægsbevillinger, dvs. bevillinger, der som en ramme gives til det samme formål hvert år. 3. det konjunkturfølsomme område, dvs. bevillinger der gives som ramme til blandt andet jordforsyning og køb og salg af jord og bygninger mv. Anlægsmulighederne er udarbejdet af de fem forvaltninger og opdelt i tre kategorier; 1. Effektivisering af drift og understøttelse af effekt, 2. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer, 3. Øvrige

4 Anlægsområdet Anlægsområdet Anlægsområdet adskiller sig fra driften ved ikke at være varige bevillinger, men enkeltstående bevillinger. Anlæg afsluttes i et særskilt regnskab og der er ingen prisregulering (løbende priser). Der er mange usikkerhedspunkter i forhold til at planlægge og udføre større projekter, da kommunernes økonomi samtidig er opdelt på kalenderår. Anlægsområdet i Odense Kommune Afslutning af anlæg og mer- og mindreforbrug justeres over kassen. Afslutning af anlæg sker to gange om året - ved 1/6- sagen og til regnskabet. Der følges op på om den samlede anlægsportefølje bliver periodiseret, overholder budgettet og har den ønskede fremdrift i anlægsopfølgningerne 1/6, 1/10 og ved anlægsregnskabet. Anlægstyper Anlæg som andel af samlet budget 2015 I Odense kommune har vi opdelt anlæg i tre grupperinger. Disse er: 6,3% - Anlægsprojekter - Løbende anlægsbevillinger - De konjunkturfølsomme områder # # På de følgende sider er de forskellige typer beskrevet nærmere, og der bringes en oversigt over den samlede anlægsportefølje. Odense kommunes anlægsrr2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Anlæg, mio.kr. 482,8 385,9 546,0 368,1 571,2 625,3 750,2 590,0 311,5 142,6 117,8 Anlæg pr. indbygger Pct. af samlede regnskab 5,0% 3,7% 5,0% 3,3% 4,9% 5,4% 6,3% 4,8% 2,6% 1,2% 1,0%

5 Sammenligning med 6-by kommuner Det er som udgangspunkt svært at sammenligne anlægsudgifter på tværs af kommuner og år. Dette skyldes, at der er store udsving i anlægsudgifter over årene. Eksempelvis har Odense Kommune i øjeblikket et meget højt anlægsniveau grundet den store bytransformation. Andre kommuner kan have et lavt anlægsniveau ét år fordi kommunen lige har afsluttet et stort projekt eller sparer sammen til nye større projekter. # # Sammenligning med 6-by kommuner For at gøre en sammenligning på tværs af 6-byerne muligt, bruges Anlægsudgifter pr. indbygger (kr.) et tre-årigt rullende gennemsnit. 3 årigt rullende gennemsnit. Tallene i grafen er regnskabstal, da der kan være store forskelle i budgetterede anlægsudgifter og faktiske anlægsudgifter. Grafen viser, at Odense har haft et stigende anlægsniveau siden Odense har i år 2014 det næsthøjeste anlægsniveau pr indbygger af 6-byerne, kun overgået af København * Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg *2016 er budgettal

6 Anlægsprojekter Et anlægsprojekt er i denne kontekst defineret som et specifikt projekt, hvortil der er givet en individuel anlægsbevilling. Det kan for eksempel være, når der bevilges midler til Energy Lean, nye cykelstiprojekter og lignende. Anlægsprojekter, der er sat til at blive færdiggjort i 2016, indgår ikke i denne publikation. Oversigt over projekter Cykelhandlingsplan Energy Lean Etablering af supercykelsti Fra Gade til By Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan Munkebjergvejs forlængelse Ny vej fra Munkebjergvej til SDU Renovering af plejecentre Strategi for den kollektive trafik Supercykelsti 2 Trafik og mobilitetsplanen Talent, potentiale og mønsterbrud Udvikling og byomdannelse i Odense NØ Øvrige projekter i Kvarterplanen Fysiske rammer - daginstitutioner Fysiske rammer - folkeskole Hverdagens fundament PCB renovering Støjhandleplan Budget og historik (løbende priser, kr.) Odense kommunes anlægsbudget Anlægsprojekter Pct. af samlede anlægsbudget 30,9% 81,2% 87,8% 58,2% 45,8%

7 Løbende anlægsbevillinger En løbende anlægsbevilling er en bevilling, der bliver givet hvert år. Bevillingen bliver ikke givet til konkrete projekter, men bliver givet til et foruddefineret formål, såsom at sikre vedligeholdelse af veje. Nogle kommuner konterer disse udgifter som drift. Odense kommune konterer dette som anlæg. Det kan også være løbende anlægsbevillinger til Zoo, Legepladser, kommuneplaner, områdefornyelse mv. Oversigt over løbende anlægsbevillinger 2:1 ordningen Renovering af udlejningsejendomme Bløde trafikanter Byudstyr Forstadspuljen Grønne indsatser Odense Zoo Strategisk udviklingspulje Temaplaner / Kommuneplaner Trafiksikkerhedsplaner Vejregulering Legepladser Ombygning/renovering SFO Opretningsarbejder Budget og historik(løbende priser, kr.) Odense kommunes anlægsbudget Løbende anlægsbevillinger Skolernes genopretning Vedligeholdelse af kommunale bygninger Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Bygningsmæssige særønsker Energibesparende foranstaltninger Friarealforbedringer Nedrivninger Områdefornyelse Pct. af samlede anlægsbudget 9,2% 13,7% 20,5% 61,9% 78,6%

8 Konjunkturfølsomme anlægsområder Konjunkturfølsomme anlægsområder dækker over områder som salg af boligjord, erhversjord, osv. Dette dækker også over køb af jord, byggemodning, salgsindtægter fra beboelsesejendomme mv. De konjunkturfølsomme områder påvirkes af ydre forhold og er derfor tæt koblet til Økonomiudvalget. Området har de seneste år givet en netto indtægt til kommunen. Grundet et stort antal solgte grunde i 2015 vil der i 2016 ske et opkøb af grunde, der kan byggemodnes. Der er derfor budgetteret med en nettoudgift for området i Odense Kommune har en strategi om at øge byfortætningen i Odense. Bevillinger til det konjunkturfølsomme områder ligger under Økonomiudvalget i overslagsårene og bliver i forbindelse med budgetvedtagelse frigivet for budgetåret til By- og Kulturudvalget. Oversigt over bevillinger på det konjunkturfølsomme anlægsområde Areal- og Bygningserhvervelse Arkæologiske undersøgelser Byggemodning Markedsføring generelt Salg af boligjord Salg af erhversjord Salg af jord til ubestemte formål Budget og historik(løbende priser, kr.) Odense kommunes anlægsbudget Pct. af samlede anlægsbudget Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Konjunkturfølsomme anlægsområder ,0% 0,0% -10,1% -19,4% -23,6%

9 Anlægsmuligheder Forvaltningerne er kommet med forslag til nye anlægsprojekter som Byrådet kan prioritere i det kommende budget. Anlægsmulighederne fordeler sig ud på 3 forskellige kategorier. Disse kategorier er: - Effektivisering af drift og understøttelse af effekt - Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer - Øvrige Der er kommet anlægsmuligheder indenfor 38 forskellige projekter. Oversigt over anlægsmuligheder Effektivisering af drift og understøttelse af effekt Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer Øvrige 3D scanner og 3D printer til Odense Tandpleje Atletikanlæg på skolerne Afledte omk. ved byens transformation Etablering af fodboldbaner Ombygning/indretning af midlertidig lokation til Aut. brandalarmeringsanlæg på kommunale bygninger Anlægsramme til dagtilbudsområdet Diger i Odense Kommune H.C.Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet B1909 fodboldbaneanlæg Forbindelse mellem Odeon og Koncerthuset Køb af idrætshal ved Odense Seminarium Kunstgræsbanen Hjallese Genopretn. af ramme - bygningsvedligehold Nytænkning af klubtilbud Særlig bevaringsindsats Den fynske Landsby Genopretningsplan for infrastrukturen SMART CITY - en del af anlægsrammer Projekt skoler og dagtilbud Halkapacitet Østerbro Tre til en - samling af klinikker i tandplejen Renovering af Odense Koncerthus Kertemindevej fra 2 til 4 spor Tunnel Niels Bohrs Allé Svømmehallen Højme Klimatilpasningsplan Velfærdsteknologipulje Udskiftning af ventilation - Magasinet Lerchesgade Optimering af ABA anlæg Lovliggørelse af lokaler til SFO Nye børnehuse i centrum Ring 3 Vest - forprojektering Overtagelse af veje på havnen Personlig computer til alle elever fra 0. til 6. klasse Promenade langs stenfiskerkajen Sorteringsanlæg og IMS i Borgernes Hus Stitunnel under Munkebjergvej Supercykelstier

10 Anlægsprojekter De næste 18 sider indeholder de eksisterende ordinære anlægsprojekter. Der er én side pr. anlægsprojekt. Projekter, der forventes afsluttet i 2016, indgår ikke.

11 Cykelhandlingsplan Cykelhandlingsplanen søger at give fundamentet til en stigning i cykeltrafikken, sådan at der gennemføres en mere effektiv kommunal indsats for mere cykeltrafik. Cykeltrafikken kan medvirke til en bedre mobilitet i Odense. Med planen ønsker byrådet at sætte ekstra fokus på cyklisme, så det bliver et lettere tilvalg i dagligdagen. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,4% 1% ## ## Effektivisering af drift og Flere borgere er sunde og trives. Flere indbyggere i understøttelse af effekt Odense. Cykelhandlingsplanen har et samlet budget på 30 mio. kr. Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre projekterne. Målet er, at cykeltrafikken i Odense skal stige markant. Der er opstillet 24 indsatser fordelt på 5 indsatsområder: 1) Stier og veje 2) Cykelparkering 3) Supercyklister 4) Cykelservice samt 5) kampagner og events. 68 % af investeringerne er i fysiske anlæg, mens resten er kampagnemæssige tiltag. Hvert efterår vil forvaltningen overfor By- og Kulturudvalget gennemgå de 5 indsatsområder, status på effekt og målopfyldelse samt det kommende års initiativer. Budget i kr og før I alt Cykelhandlingsplan Pct. af anlægsbudget i alt 0,2% 1,4% 3,3% 4,2% 0,0%

12 Energy Lean Det kan konstateres, at der ligger et markant potentiale i den måde, vi vedligeholder, styrer og renoverer vores kommunale bygninger. Ved at arbejde med Energy Lean kan vi skabe gevinst på 3 fronter: 1) Besparelse på energiudgifterne 2) Store reduktioner i kommunens CO2-udledning og dermed en markant miljøgevinst samt 3) Den samlede investering på 225 mio. kr.* vil skabe ca. 225 ekstra arbejdspladser på Fyn. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 14,0% ## ## 19% Effektivisering af drift og Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. understøttelse af effekt Flere borgere er sunde og trives. Forligspartierne blev i forbindelse med Budget 2013 enige om, at afsætte samlet 225 mio. kr. fra Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre udbedringerne. Investeringen vil blive tilbagebetalt gennem færre udgifter til el, vand og varme. Investeringen vil således være tilbagebetalt senest i løbet af 15 år. Indsæt billede der kan beskrive projektet Foruden gevinsterne på de 3 førnævnte fronter, er istandsættelsen af kommunens bygninger med til at skabe et bedre indeklima for de mange brugere af bygningerne. Dette kommer eksempelvis eleverne i vores folkeskoler til gode. *Energy Lean og Energy Lean vol. 2 er blevet vedtaget af flere omgange, men er for overblikkets skyld lagt sammen i denne oversigt. Budget i kr og før I alt Energy Lean Pct. af anlægsbudget i alt 6,2% 14,0% 5,8% 2,0% 1,6%

13 Etablering af supercykelsti En opgradering af cykelforbindelsen mellem det nordlige Lindved til og med kommunegrænsen syd for Højby har til formål at forbedre cykelforbindelsen mellem det kommende Universitetshospital og Årslev i Faaborg-Midtfyn Kommune. Supercykelstien bliver dermed den første som går på tværs af kommunegrænsen. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,8% 1% ## ## Effektivisering af drift og Flere borgere er sunde og trives. Flere indbyggere i understøttelse af effekt Odense. Etableringen af den nye supercykelsti syd for Lindved har et samlet budget på 7 mio. kr. Vejdirektoratet har bevilliget 2,5 mio kr. og anlægsrammen "Bløde trafikanter" har tilført kr. til projektet. Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre projektet. I 2012 var der cirka pendler på tværs af Odense og Faaborg-Midtfyn Kommune og dermed et stort potentiale for at få flere til at cykle de 7,5 km mellem det kommende Universitetshospital og Årslev. På strækningen i Odense Kommune består opgraderingen af følgende forbedringer: Skridsikker belægning på stibro over Lindved Å, sikring af krydsningspunkter, udvidelse af eksisterende dobbeltrettet sti, nyanlæg af enkeltrettede stier og en forsøgsstrækning med solcellelamper i belægning på cykelsti i åbent land. Budget i kr og før I alt Etablering af supercykelsti Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,8% -0,3% 0,0% 0,0%

14 Fra Gade Til By Fra Gade Til By er et samarbejde mellem Odense Kommune og Realdania, som sammen gennemfører et historisk byomdannelsesprojekt. Den nye bydel som vokser frem, skal primært bestå af boliger, men også kontorer, butikker, kulturinstitutioner, restauranter og caféer. Under jorden vil der være parkering for biler, mens der over jorden kommer grønne torve og byrum. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 24% ## ## ## Effektivisering af drift og Flere indbygger i Odense, Borgernes indkomst skal understøttelse af effekt stige Projektet tager udgangspunkt i Odense Kommunes byrådsbeslutning af den 13. februar 2008 om omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra motorgade til byrum med letbane. Indskuddet fra Odense Kommune og Realdania ligger fast på 255 mio kr. fra hver, men indtægten fra salg af byggeretter og parkeringspladser kan variere alt efter markedspriserne. Bevillingen er placeret under Økonomiudvalget Projektet er blevet til i et partnerskabt med RealDania. Parterne (Odense Kommune og RealDania) bidrager hver med 255 mio.kr. Heudover kommer der indtægter fra salg af byggeretter og p-anlæg samt eksterne investorer, der opfører ca m2 bygninger. Den samlede økonomi for projektet er pt. vurderet til 2,0 mia kr. Budget i kr og før I alt Fra Gade Til By Pct. af anlægsbudget i alt 2,3% 24,2% 26,6% -94,0% 0,0%

15 Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan Kvarterplanen samt Trafik- og mobilitetsplanen blev besluttet med henblik på at understøtte Odenses transformation. Hensigten med Trafik- og mobilitetsplanen er overordnet at få muliggjort byrådets principbeslutning om at udvikle en sammenhængende midtby med fokus på bylivet. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0% 0% ## ## Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense, Der skabes flere understøttelse af effekt virksomheder og arbejdspladser. Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan er placeret under Økonomiudvalget som en reservepost. Der skal tages politisk stilling til bevillingen efterhånden, som der enten opstår behov i de enkelte projekter eller alternativt kan bevillingen omprioriteres når de forskellige projekter indenfor Kvarterplan, trafik- og mobilitetsplan og Fra gade til by afsluttes. En del af bevillingen er reserveret til Eventyrhuset. Ny Odense Kvarterplanen skal understøtte udviklingen af Odenses særlige kvaliteter. Trafik- og mobilitetsplanen har til hensigt at understøtte udviklingen af en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havnen som vigtige elementer. Odense skal have en attraktiv sammenhængende bymidte, der tiltrækker handlende, hvor mobiliteten understøttes af sammenhængende trafiksystemer. Budget i kr og før Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 9,0% 49,9% 0,0%

16 Munkebjergvejs forlængelse Munkebjergvejs forlængelse ud til motorvejen bliver opført for at skabe plads til den fremtidige trafik til og fra campusområdet og nyt OUH. På den måde etableres en direkte forbindelse mellem motorvejen og det nye campusområde. Samtidigt løser forlængelsen også problemerne med trængsel og fremkommelighed på Svendborgvej, for med Munkebjergvejs forlængelse vil en del af trafikken på Svendborgvej flyttes til Munkebjergvej. Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Odense Byråd vedtog Munkebjergvejs forlængelse den 21. december Bevillingen og udførslen ligger under By- og Kulturudvalget. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 2,1% 2% ## 19% Munkebjergvejs forlængelse er taget i brug. Vejen åbnede i oktober Motorvejstilkørslen mod øst er taget i brug, og motorvejstilkørslen mod vest går stadig via afkørslen på Svendborgvej, indtil denne lukker i Der kommer stadig til at foregå arbejde i området omkring Munkebjergvejs forlængelse indtil de sidste dele er færdige. Budget i kr og før I alt Munkebjergvejs forlængelse Pct. af anlægsbudget i alt 14,4% 2,1% 3,6% 0,0% 0,0%

17 Ny vej fra Munkebjergvej til SDU For at sikre en trafikal god løsning for afvikling af trafikken i området omkring SDU, nyt OUH og Forsker- og Vidensparken, og dermed aflastning af Niels Bohrs Allé og Campusvej, er der ønske om etablering af en ny vej fra Munkebjergvej til SDU. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,8% 1% ## 19% Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Forligspartierne ved budget 2016 enige om, at støtte og medfinansiere en ny vej mellem Munkebjergvej og SDU med 5 mio. kr. i Forligspartierne er endvidere enige om, at afsætte tilhørende afledt drift på kr. i 2017 og kr. fra 2018 og frem. For at det ekstra stykke vej til SDU kan realiseres, forudsættes det finansiering fra øvrige interessenter for samlet 10 mio. kr. Budget i kr og før I alt Ny vej fra Munkebjergvej til SDU Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 0,8% 0,0% 0,0% 0,0%

18 Renovering af plejecentre Vi ønsker en fortsat udvikling af de mange innovative indsatser på ældreområdet, der hjælper ældre borgere til i højre grad at mestre egen hverdag gennem rehabilitering og træning. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,0% 0% ## ## Effektivisering af drift og Flere funktionsdygtige ældre og handicappede understøttelse af effekt Forligspartierne blev ved Budget 2015 enige om, at afsætte samlet 20 mio. kr. fra Midlerne prioriteres i et samspil mellem Ældre- og Handicapudvalget og By- og Kulturudvalget. By- og Kulturforvaltningen gennemføre udbedringerne. Indsæt billede der kan beskrive projektet I efteråret 2015 gennemfører Ældre- og Handicapforvaltningen en kapacitetsanalyse. Analysen skal kortlægge potentialer og udstikke pejlemærker for udvikling af fremtidens boligformer, herunder både omfang, karakter og anvendelsesmuligheder af den boligmasse, der skal være til stede, hvis vi indretter os med udgangspunkt i borgernes behov og høster gevinsterne ved vores systematiske arbejde med rehabilitering. Efter analysen vil der ske en optimering af boligmassen i Budget i kr og før I alt Renovering af plejecentre Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 4,7% 0,0% 0,0%

19 Strategi for den kollektive trafik Formålet med strategiplanen for den kollektive trafik i Odense er et led i udmøntningen af den i 2014 af byrådet vedtagne Mobilitetsplan. Samtidig skal strategiplanen medvirke til at øge passagertallet i bustrafikken. Strategiplanen angiver de overordnede principper for den kollektive trafiks udvikling frem til letbanens åbning i Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0% 0% ## ## Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Der er afsæt en anlægsbevilling til By- og Kulturudvalget vedrørende strategi for den kollektive trafik. Anlægsbevillingen er finansieret af de afsatte driftsmidler på områder med overførselsadgang under Økonomiudvalget. By- og Kulturudvalget har ansvaret for at gennemføre strategien. Indsæt billede der kan beskrive projektet Strategiplanen indeholder en række indsatsområder, der er udarbejdet i samarbejde med FynBus. Strategien understøtter et behov for en attraktiv kollektiv trafik, som passer til en moderne storby med mange knudepunkter. Hvert år vil By- og Kulturudvalget blive præsenteret for en status på, hvor langt forvaltningen er nået i forhold til de opsatte effektmål i strategien. Budget i kr og før I alt Strategi for den kollektive trafik Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 0,5% 2,8% 8,4%

20 Supercykelsti 2 I 2012 blev der lavet en supercykelstirapport, og med udgangspunkt i den blev tre strækninger udvalgt: 1) Langesøstien fra Paarup kirke og frem til Korup, 2) Kertemindestien til Vollsmose og Kanalforbindelse og 3) Næsbyvej til Næsby, Søhus og Kanalforbindelsen. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0% 0% ## ## Effektivisering af drift og Flere borgere er sunde og trives. Flere indbyggere i understøttelse af effekt Odense. De tre supercykelstistrækninger har et samlet budget på 10,1 mio. kr. Vejdirektoratet har i juni 2013 givet tilsagn om, at de yder 50 % i tilskud. Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre projekterne. Den første strækning på Langesøstien fra Paarup kirke og frem til Korup er etableret, indviet og taget i brug. Budget i kr og før I alt Supercykelsti Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,1% 0,7% -0,7% 0,0%

21 Trafik- og mobilitetsplanen Trafik- og mobilitetsplanen blev vedtaget i byrådet i juni 2009, og har betydet markante forbedringer i Odense. Mobilitetsplanen sætter fokus på, hvordan mobilitet kan bidrage til at skabe livskvalitet for dig, og hvordan mobilitet kan være med til at skabe en attraktiv by, der fremmer erhverv og vækst, sundhed og et bæredygtigt miljø. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 3,1% 3% ## ## Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre projekterne. Indsæt billede der kan beskrive projektet Mobilitet handler om at bevæge sig. Det handler selvfølgelig om transport fra A til B, men også om dine muligheder for at bevæge dig derhen, hvor du gerne vil, hvornår du vil, og på den måde du gerne vil. Det handler desuden om de oplevelser, du får, når du bevæger dig omkring i Odense. Budget i kr og før I alt Trafik- og mobilitetsplanen Pct. af anlægsbudget i alt 0,4% 3,1% 2,4% 1,0% 6,3%

22 Talent, potentiale og mønsterbrud Der er et stort uudnyttet potentiale blandt byens børn. Robusthed, motivation og lignende egenskaber er afgørende for, at børn udnytter deres potentiale. Der skal udvikles og indsamles evidensbaserede metoder til at fremme børnenes evner til at udnytte deres potentiale og bryde sociale mønstre. Der skal ske en systematisk udbredelse af metoderne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0% 0% ## ## Effektivisering af drift og Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere understøttelse af effekt betydningsfulde deltagere i fællesskab Forligspartierne blev ved Budget 2015 enige om, at afsætte samlet 15 mio. kr. fra Bevillingen er placeret under Børn- og Ungeudvalget, som også afholder de tilknyttede driftsudgifter til kompetenceudviklingen. Eventuelle yderligere initiativer i dette regi skal finansieres indenfor Børn- og Ungeudvalgets egen budgetramme. Investeringen skal også dække produktionen af indhold til undervisningsforløb, hvor der i fællesskab med interne og eksterne samarbejdsparter skal skabes læringsindhold med udgangspunkt i forskningsresultater og gode erfaringer. Det handler ikke om, at gøre alle lige kloge eller lige rige. Det handler derimod om, at alle børn får udfoldet deres potentiale uanset baggrund. Budget i kr og før I alt Talent, potentiale og mønsterbrud Pct. af anlægsbudget i alt 0,6% 0,5% 1,7% 0,0% 0,0%

23 Udvikling og byomdannelse i Odense NØ Endnu et vigtigt element i Odenses transformation er byomdannelsen af Vollsmose, hvor kommunen understøtter en omfattende fysisk og infrastrukturel forandring, der skal muliggøre, at Vollsmose kan indfri sit store potentiale - til glæde for borgerne og til glæde for Odense Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,8% 1% ## ## Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Der er under Økonomiudvalget afsat 5 mio. kr. i 2016, 20 mio. kr. i 2017 og 2018 og 35 mio.kr. i 2019 til at understøtte den samlede fysiske forandring og byudvikling i Vollsmose. Det skal omsættes til forbedrede trafikmuligheder i park- og allé områderne samt en styrket infrastruktur ind og ud af området. Det er afgørende, at vi tager et klart og tydeligt skridt i retningen af at integrere Vollsmose fysisk i Odense by generelt, så Vollmose vil kunne fremstå som en del af det samlede bybillede, hvor odenseanerne vil have deres daglige virke på lige fod med byens øvrige bydele. Der skal derfor åbnes op for andre boligtyper end de gængse etabebyggerier, og der skal arbejdes aktivt for at få integreret erhvervslivet i området. Overskriften for tiltagene skal være, at de skal øge tilgængeligheden og områdets fremtoning som en del af Odense Budget i kr og før I alt Udvikling og byomdannelse i Odense NØ Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,8% 4,7% 13,9% 29,5%

24 Øvrige projekter i Kvarterplanen Byrådet vedtog som en del af Budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Kvarterplan by - havn. Kvarterplan by - havn har som vision at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,1% 1% ## ## Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre projekterne. Indsæt billede der kan beskrive projektet Nogle af de senest vedtagende projekter er "Renovering af Ny Vestergade" og "Klingenberg- nye anvendelser af byrummet". Budget i kr og før I alt Øvrige projekter i Kvarterplanen Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 1,1% 5,6% 21,1% 0,0%

25 Fysiske rammer - daginstitutioner Odense Kommune ønsker at arbejde målrettet på, at både ansatte og børn kan arbejde i fysiske rammer, der tilgodeser indlæringen. Dette er et mål for, at vi kan komme i mål med vores ambitiøse mål for Odenses folkeskoler og dagtilbud. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0% 0% ## ## Vedligeholdelse og bevarelse af Børn lærer mere og er mere kompetente. fysiske rammer Forligspartierne blev i forbindelse med Budget 2015 enige om, at afsætte samlet 137 mio. kr. fra til ændringer og forbedringer af folkeskolerne og dagtilbuddenes fysiske rammer. Midlerne prioriteres i et samspil mellem Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget. By- og Kulturforvaltningen gennemfører udbedringerne. Odenses dagtilbud trænger til en kærlig hånd. Udskydes den nødvendige vedligeholdelse yderligere, er der en alvorlig risiko for, at regningen i sidste ende bliver væsentlig højere.forligspartierne var derfor enige om, at sætte gang i en langsigtet moderniseringsplan for de odenseanske dagtilbud. Budget i kr og før I alt Fysiske rammer - daginstitutioner Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 3,9% 13,5% 0,0%

26 Fysiske rammer - folkeskole Efter folkeskolereformen er både børnenes skoledage og lærernes arbejdsdage grundlæggende forandret. Med udgangspunkt i de nye muligheder for undervisning og de nye krav til skolerne, prioriteres en modernisering af skolernes indretning, så de fysiske rammer i videst mulig udstrækning understøtter undervisningen og elevernes faglige og menneskelige udvikling. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 6,2% 6% ## ## Vedligeholdelse og bevarelse af Børn lærer mere og er mere kompetente. fysiske rammer Forligspartierne blev i forbindelse med Budget 2015 enige om, at afsætte samlet 137 mio. kr. fra til ændringer og forbedringer af folkeskolerne og dagtilbuddenes fysiske rammer. Midlerne prioriteres i et samspil mellem Børn- og Ungeudvalget og Byog Kulturudvalget. By- og Kulturforvaltningen gennemføre udbedringerne. Odenses folkeskoler trænger til en kærlig hånd. For mange skolers vedkommende har vedligeholdelsen ikke været tilstrækkelig. Udskydes den nødvendige vedligeholdes yderligere, er der en alvorlig risiko for, at regningen i sidste ende bliver væsentlig højere.forligspartierne var derfor enige om, at sætte gang i en langsigtet moderniseringsplan for de odenseanske folkeskoler. Budget i kr og før I alt Fysiske rammer - folkeskole Pct. af anlægsbudget i alt 3,6% 6,2% 3,9% 13,5% 0,0%

27 Hverdagens fundament Hver eneste dag transporterer tusindvis af borgere sig i bil eller bus, på cykel eller til fods for at gå på arbejde eller i skole, til indkøb eller fritidsaktiviteter. Tidssvarende og vedligeholdte veje, cykelstie, fortove og broer er med andre ord fundamentet under en helt almindelig hverdag og på længresigt en forudsætning for, at vi kan indfri vores ambitioner for Odenses udvikling. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 4% 4% ## ## Vedligeholdelse og bevarelse af Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. fysiske rammer Flere indbyggere i Odense. Forligspartierne blev i forbindelse med budget 2015 enige om, at afsætte samlet 134,3 mio. kr. fra Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre udbedringerne. Forligspartierne blev enige om at rette op på følgerne af de foregående års økonomiske smalhals. Derfor skulle der udarbejdes en langsigtet genopretningsplan for infrastrukturen, hvor udmøntningen skulle ske ud fra en helhedsorienteret mobilitetsplanlægning, der også havde fokus på bæredygtig transport. Budget i kr og før I alt Hverdagens fundament Pct. af anlægsbudget i alt 2,4% 4,5% 10,1% 28,4% 0,0%

28 PCB renovering Odense Kommune har gennemført en screening af samtlige folkeskoler i Odense. I den screening fandt man at PCB-indholdet var for højt på nogle af skolerne. Derefter er der lavet en handlingsplan for nedbringelsen af PCB-indholdet til under de anbefalede værdier. Dette arbejde foregår over en periode på 4 år startende i Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,8% 1% ## ## Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Finansieringen sker ved at omprioritere tilsvarende midler fra den løbende anlægsramme til skolernes genopretning. By- og Kulturudvalget har ansvaret for at prioritere midlerne og gennemføre renoveringerne. I 11 ud af kommunens i alt 36 folkeskoler, er der konstateret PCB i én eller flere bygninger på den enkelte skole. De 11 skoler er: Dalumskolen, Højmeskolen, Korup Skole, Lumby Skole, Næsby Skole, Sanderumskolen, Sct. Hans Skole, Seden Skole, Stige Skole, Tingkærskolen og Ubberud Skole. Budget i kr og før I alt PCB renovering Pct. af anlægsbudget i alt 0,6% 0,8% 1,5% 2,8% 0,0%

29 Støjhandleplan Odenses transformation kan ses og mærkes overalt i byen. Det betyder samtidig, at trafikbelastningen, og dermed også støjen, flyttes i byen. Forligspartierne ønsker at minimere generne mest muligt for de borgere, er får støjen tættere på. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,0% 1% ## ## Øvrige Anlægget understøtter ikke byrådets effektmål Forligspartierne blev enige om, ved budget 2016, at prioritere samlet 6 mio. kr. i til støjhandleplaner. By- og Kulturudvalget vil stå for fastlæggelse af kriterier for tildeling af tilskud samt det praktiske vedr. ansøgning og udmøntning. Samtidig oprettes der, jf. Støjhandlingsplanen for vejtrafik, en støjpulje, hvor borgere langs de i forvejen mest trafikerede veje kan søge medfinansiering til støjdæmpende foranstaltninger, eksempelvis støjdæmpende vinduer. Budget i kr og før I alt Støjhandleplan Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 1,0% 0,0% 0,0% 0,0%

30 Løbende anlægsbevillinger De næste 23 sider indeholder de løbende anlægsbevillinger, dvs. de bevillinger, der bliver gentaget hvert år til konkrete formål. Der er én side pr. løbende anlægsbevilling.

31 2:1 ordningen Anlægsrammen er oprettet så alle frivillige oplysende foreninger, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven og selvejende haller, kan søge tilskud til mindre anlægsprojekter såsom om- og udbygninger. Herudover kan der søges om tilskud til ekstraordinære og presserende vedligeholdelses opgaver. Der kan søges til lejede eller egne lokaler - der kan ikke søges til kommunale bygninger. Effektivisering af drift og Flere borgere er sunde og trives. understøttelse af effekt 2:1 ordningen er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,5% # # # Der ydes maksimalt tilskud til det dobbelte af det beløb, foreningen indskyder i projektet. Der vil kunne være undtagelser, hvor der ydes et mindre tilskud. Foreningen kan værdisætte eget arbejde til maks. 125 kr. pr. time pr. mand. Det er en forudsætning for tilskud, at arbejdet ikke er påbegyndt før, der er bevilget tilskud. Tilskuddet er gældende for det kommende år. Budget i kr :1 ordningen Pct. af anlægsbudget i alt 0,2% 0,5% 0,5% 1,5% 1,8%

32 Bløde trafikanter Anlægsrammen bruges til projekter, der fremmer bløde trafikanters færden og ophold i byrummet. Det vil sige forhold for passagerer til den kollektive trafik, cyklister og fodgængere. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,5% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense. Flere borgere er understøttelse af effekt sunde og trives. Bløde trafikanter er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget. Et af de seneste delprojekter, der er bevilliget fra anlægsrammen "Bløde trafikanter" er "Cykelsti Fangel". Budget i kr Bløde trafikanter Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,5% 0,7% 1,6% 2,0%

33 Byudstyr Anlægsrammen benyttes blandt andet som en pulje til udvikling og opsætning af byudstyr, der højner byrummenes brugbarhed, understøtter et aktivt byliv og lever op til byens ambitioner omkring leg, bevægelse, bæredygtighed, innovation mm. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,3% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense. Flere borgere er understøttelse af effekt sunde og trives. Byudstyr er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget. Da Odense særligt i disse år er under stor transformation og udvikling, arbejdes der både med mobile og midlertidige oplevelses- og aktivitetsmuligheder, men også med mere permanente anlægsløsninger. Budget i kr Byudstyr Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,3% 0,2% 0,6% 0,7%

34 Forstadspuljen Forstadspuljen skal anvendes til udvikling af lokalområderne i Odense. Foreninger, organisationer og grupper af borgere m.v. i Odense Kommune kan søge om støtte fra Forstadspuljen til projekter inden for puljens formål i lokalområder uden for bymidten Andel af kommunens samlede anlægsbudget 3,3% # # # Effektivisering af drift og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i understøttelse af effekt fællesskaber og Flere indbyggere i Odense Forstadspuljen er en løbende bevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af Økonomiudvalget ud fra en række kriterier. Forstadspuljens formål er at fremme udviklingen i lokalområderne udenfor bymidten samt styrke identiteten i lokalområderne. I bedømmelsen af ansøgninger lægger Økonomiudvalget blandt andet vægt på, om et projekt er nyskabende, understøtter eksisterende tiltag i lokalområdet, er skabt i fællesskab på tværs af foreninger og borgere, og om projektet kan udbredes til andre lokalområder. Det er kun lokalområder uden for bymidten, der kan søge Forstadspuljen. Budget i kr Forstadspuljen Pct. af anlægsbudget i alt 1,8% 3,3% 2,3% 6,4% 7,7%

35 Grønne indsatser Odense Kommune, VandCenter Syd samt Naturstyrelsen indgik i 2001 Aftale om skovrejsning i Odense Kommune. Fjernvarme Fyn deltager ligeledes i samarbejdet ved at finansiere en forkultur af popler, der kan bruges til klimavenlig energiproduktion og fungere som ammetræer for den fremtidige løvskov. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,3% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Grønne indsatser er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget. Seneste projekt på anlægsrammen "Grønne indsatser" var skovrejsningen i Elmelundsskoven. Dette skovrejsningsprojektet modtog desuden medfinansiering på ca kr. fra regionens Grøn Vækst Pulje til etablering af søer og græsningsarealer, der skal gavne paddelivet i området. Elsesminde Produktionshøjskole bidrog med plantning af egetræer. Budget i kr Grønne indsatser Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,3% 0,2% 0,7% 0,9%

36 Odense Zoo Odense Zoo er en af de største turistattraktioner i byen. I 2014 var der gæster i Odense Zoo. Der ydes et årligt anlægstilskud til Odense Zoo for at understøtte den fortsatte udvikling af Odense Zoo. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,0% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere indbyggere i Odense, Der skabes flere rammer virksomheder og arbejdspladser Anlægstilskuddet er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering) og udbetales til Zoo ved årets start. Budget i kr Odense Zoo Pct. af anlægsbudget i alt 0,8% 1,0% 1,4% 4,1% 5,0%

37 Strategisk udviklingspulje De bystrategiske projekter er indbyrdes afhængige, der er derfor afsat 5 mio. kr. årligt fra 2013 til strategisk byudvikling. Midlerne skal gå til understøttende aktiviteter for byens vækst. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,9% # # # Effektivisering af drift og Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes understøttelse af effekt indkomst skal stige, Flere indbyggere i Odense Strategisk udviklingspulje er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hver år i budgettet (ved stjernemarkering). Midlerne udmøntes af chef for Bystrategisk Stab til understøttende aktiviteter for byens vækst. Budget i kr. Midlerne bruges til understøttende aktiviteter for byens vækst, der sker inden for de arbejdsfelter, som varetages af Bystrategisk Stab fx strategisk planlægning med planstrategien som omdrejningspunkt, mental byomdannelse med ungeindsatsen som omdrejningspunkt, udvikling af strategiske projekter (fx. letbanens linie 2 og strategisk udviklingsplan for Campus) samt indsatsen i forhold til institutionelle investorer Strategisk udviklingspulje Pct. af anlægsbudget i alt 0,5% 0,9% 1,6% 3,5% 4,2% 5.000

38 Temaplaner/Kommuneplaner Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske udvikling i Odense Kommune. Kommuneplanen revideres i hver byrådsperiode og afspejler byrådets visioner for kommunen. Den giver de planlægningsmæssige rammer for at videreudvikle Odense efter visionerne i Planstrategi 2015 NY ODENSE Fra stor dansk by til dansk storby. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,1% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense. Der skabes flere understøttelse af effekt virksomheder og arbejdspladser. Kommuneplaner er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering. Odense Byråd har den 9. december 2015 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan Kommuneplanen består af en hovedstruktur med retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. Samtidig indeholder kommuneplanen en redegørelse for de forudsætninger, som ligger til grund for kommuneplanen samt miljøvurdering af samme. Budget i kr Temaplaner/Kommuneplaner Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,1% 0,1% 0,3% 0,4%

39 Trafiksikkerhedsplan Anlægsrammen benyttes til at gennemføre de tiltag der er beskrevet i "Strategi for trafiksikkerhed ", som By- og Kulturudvalget godkendte den 7/ Andel af kommunens samlede anlægsbudget 3,4% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense. understøttelse af effekt Trafiksikkerhedsplan er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget. Strategien peger på 6 kommunale indsatsområder, som rummer et særligt stort potentiale for at reducere antallet af uheld og personskader samt for at forbedre trygheden og den trafikale adfærd: 1) cyklister, 2) knallert-30, 3) indfaldsveje, 4) uheldsbelastede lokaliteter, 5) nyanlæg - særlig fokus på vejarbejder, hvor trafikken omlægges samt 6) trafikken i og ved skoler - sikre skoleveje. Budget i kr Trafiksikkerhedsplan Pct. af anlægsbudget i alt 1,4% 3,4% 4,0% 8,9% 10,8%

40 Vejregulering Anlægsrammen benyttes til vejprojekter, der falder uden for de øvrige anlægsrammer, eller forudsættes etableret i forbindelse med overordnet trafikplanlægning, samt til trafiksaneringer m.m. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,0% # # # Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt Vejregulering er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget. Indsæt billede der kan beskrive projektet Nogle af de seneste delprojekter, der er bevilliget fra anlægsrammen "Vejregulering" er "Trafikafvikling i Frederiksgade" og "Opdatering af trafikmodel". Budget i kr Vejregulering Pct. af anlægsbudget i alt 0,6% 1,0% 2,5% 6,1% 7,4%

41 Legepladser Anlægsrammen anvendes til modernisering, genopretning og eventuelt lovliggørelse af legepladserne i byens børnehuse og på skolerne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,9% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere rammer borgere er sunde og trives. Legepladser er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Bevillingen har blandt andet været brugt til modernisiering, genopretning og lovliggørelse af legepladser ved diverse børnehuse (Bellinge, Ejerslykke, Ærtebjerggård, Tingvallagården, Fyrretræet, Fjordager, Molevitten og Fraugde) og skoler (Højme, Agedrup, Sanderum, Dalum, Rising og Rasmus Rask) Budget i kr Legepladser Pct. af anlægsbudget i alt 0,6% 0,9% 1,0% 3,0% 3,6%

42 Ombygning/renovering SFO Anlægsrammen anvendes til ombygning og renovering af de kommunale SFO'er. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,3% # # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Børn lærer mere og er mere kompetente. rammer Ombygning/renovering af SFO er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Budget i kr Ombygning/renovering SFO Pct. af anlægsbudget i alt 0,2% 0,3% 0,4% 1,1% 1,3%

43 Opretningsarbejder Anlægsrammen anvendes til mindre opretningsarbejder på de kommunale bygninger. Opretningsarbejderne er planlagt i vedligeholdelsesplanerne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,0% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser rammer Opretningsarbejder er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Indsæt billede der kan beskrive projektet Anlægsrammen må ikke anvendes til skoler og boliger. Budget i kr Opretningsarbejder Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,0% 1,2% 3,4% 4,2%

44 Renovering af udlejningsejendomme Anlægsrammen anvendes til forbedringer på kommunale udlejningsejendomme, som genererer en lejeforhøjelse. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,5% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser rammer Renovering af udlejningsejendomme er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Budget i kr Renovering af udlejningsejendomme Pct. af anlægsbudget i alt 0,3% 0,5% 0,7% 2,1% 2,6%

45 Skolernes genopretning Anlægsrammen anvendes til større opretningsarbejder på de kommunale folkeskoler. Opretningsarbejderne er planlagt i vedligeholdelsesplanerne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,3% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Der skabes flere virskomheder og rammer arbejdspladser. Børn lærer mere og er mere kompetente. Skolernes genopretning er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Anlægsrammen har også været med til at finansiere arbejdsmiljøproblemer, PCB, etablering af tilgængelighed og Fremtidens skoler. Budget i kr Skolernes genopretning Pct. af anlægsbudget i alt 1,0% 1,3% 1,4% 5,9% 10,5%

46 Vedligehold af kommunale bygninger Anlægsrammen anvendes til større opretningsarbejder på de kommunale bygninger. Opretningsarbejderne er planlagt i vedligeholdelsesplanerne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,2% # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser rammer Vedligehold af kommunale bygninger er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Anlægsrammen må ikke anvendes til skoler og boliger. Budget i kr Vedligehold af kommunale bygninger Pct. af anlægsbudget i alt 0,7% 1,2% 1,5% 4,4% 5,3%

47 Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Anlægsrammen anvendes til at give tilskud til bygningsfornyelse med udgangspunkt i den enkelte ejendoms tilstand og under hensynstagen til ejendommens økonomi. Minimumsbeløbet for ansøgning om tilskud er kr. Kommunen vil endvidere anvende lovens mulighed for at stille arkitektoniske og miljømæssige betingelser for støtte, samt krav om at bestemte arbejder udføres. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 1,7% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Bygningsfornyelse af enkeltejendomme er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering. Det er et krav, at man bor i en ejer- eller andelsbolig eller ejer en privat boligudlejningsejendom, som er opført før 1950, er bevaringsværdig og som trænger til renovering eller som uanset opførelsesår har energimæssige mangler. Det er samtidig en forudsætning, at de arbejder der bliver udført, sikrer eller forøger bygningens bevaringsværdi. Budget i kr Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 1,7% 1,0% 2,8% 3,4%

48 Bygningsmæssige særønsker Anlægsrammen anvendes til ekstraordinære bygningsønsker i kommunens kommunale børnehuse. Anlægsrammen anvendes desuden til arbejdsmiljø generelt i kommunens dagtilbud og motoriserede barnevogne til dagplejerne. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,4% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Bygningsmæssige særønsker er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Budget i kr Bygningsmæssige særønsker Pct. af anlægsbudget i alt 0,3% 0,4% 0,4% 1,3% 1,6%

49 Energibesparende foranstaltninger Anlægsrammen anvendes til energibesparende foranstaltninger på de kommunale bygninger. Den samlede tilbagebetalingstid på foranstaltningerne er 6 år. Denne anlægsramme kan sidestilles med Energy Lean, men til forskel fra Energy Lean, er dette kommunens løbende ramme for energibesparelser. Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,5% # # # # # # Energibesparende foranstaltninger er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Anlægsrammen fungerer i samarbejde med den løbende vedligehold på de kommunale bygninger. Budget i kr Energibesparende foranstaltninger Pct. af anlægsbudget i alt 0,4% 0,5% 0,7% 2,0% 2,4%

50 Friarealforbedringer Anlægsrammen anvendes til at give tilskud til friarealforbedringer, såfremt det vedrører fælles arealer for flere ejendomme, og at disse er fysisk uattraktive og helt uegnede til ophold eller leg. Beslutning om etablering af fælles friareal omfatter private beboelsesejendomme, hvor de fleste er opført før 1950, og hvor der er behov for tilfredsstillende opholdsarealer. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,2% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Friarealforbedringer er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Budget i kr Friarealforbedringer Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,2% 0,1% 0,4% 0,5%

51 Nedrivninger Anlægsrammen anvendes til nedrivning af kommunale ejendomme. Den er beregnet til ejendomme, som ikke længere er i brug eller ikke længere er driftsmæssigt rentable at drive. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,2% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Nedrivninger er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering og vedligeholdelsesplaner. Bevillingen har blandt andet været brugt til nedrivning af børnehave Hestehaven 104B, Nedrivning Glisholmvej, Nedrivning af dækningsgrav på hhv. Højstrupvej 51, Hødersvej 27 og Abigaelsvej 16. Budget i kr Nedrivninger Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0%

52 Områdefornyelse Der gives støtte til gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder og nyere boligområder med store sociale problemer. Støtte kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte kulturelle aktiviteter i gang. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,5% # # # Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Områdefornyelse er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturforvaltningen på baggrund af en faglig vurdering. Desuden kan der gives støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhverve- og havneområder. En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Ved at inddrage de private kompetencer og midler tidligt i processen kan der ske en ansvarliggørelse af de berørte borgere, virksomheder og organisationer, der sikrer en fortsat udvikling i området - også efter at de offentlige investeringer ophører. Budget i kr Områdefornyelse Pct. af anlægsbudget i alt 0,0% 0,5% 0,4% 1,1% 1,4% 1.620

53 Konjunkturfølsomme områder De næste 10 sider indeholder de konjunkturfølsomme anlægsområder, dvs. jordforsyning, køb og salg af jord og ejendomme mv. Der er én side pr. projekt eller ramme.

54 Areal- og Bygningserhvervelse Anvendes til opkøb af arealer og bygninger der skal indgå i jordforsyningsområdet. Området styres af en produktionsplan i forhold til de fastsatte mindstebeholdninger i Odense Kommunes økonomiske strategi. Det vil sige, at der skal være 100 parselhusgrunde, 200 storparceller til boligformål og 100 ha. erhversjord. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 3,8% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Flere indbyggere i Odense Budgettet fremkommer i forbindelse med det årligt tilbagevendende budgetbidrag, hvor jordforsyningsområdets samlede budget og produktionsplan udarbejdes. Der sker en årlig udmøntning til By- og kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Området anvendes til opkøb af arealer og bygninger, der skal indgå som en del af jordforsyningsområdet. Området dækker dels over ikke udmøntede budgetter til enkeltstående projekter - og dels budgetter der er udmøntet til enkeltstående projekter. I forbindelse med budget 2016 blev Energivej forlængelse prioriteret indenfor det eksisterende jordforsyningsbudget. Det fik som konskvens, at lagerbeholdningen på erhversjord blev reduceret fra ca. 100 ha. til ca. 71 ha. På sigt forventes lagerbeholdningen igen at kunne når 100. ha. Budget i kr Areal- og Bygningserhvervelse Pct. af anlægsbudget i alt 3,8% 1,6% 15,3% 18,6%

55 Arkæologiske undersøgelser Dette område vedrører arkæologiske undersøgelser. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,1% # # # Øvrige Understøtter ikke byrådets effektmål Området vedrører arkæologiske undersøgelser. Budget i kr Arkæologiske undersøgelser Pct. af anlægsbudget i alt 0,1% 0,0% 0,0% 0,0%

56 Byggemodning Anlægsmidlerne anvendes til gennemførelse af byggemodningsarbejder vedr. boligog erhvervsjord. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 5,6% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Flere indbyggeri i Odense Budgettet fremkommer i forbindelse med det årligt tilbagevendende budgetbidrag, hvor jordforsyningsområdets samlede budget og produktionsplan udarbejdes. Der sker en årlig udmøntning til By- og kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Området dækker dels over ikke udmøntede budgetter til enkeltstående projekter - og dels budgetter der er udmøntet til enkeltstående projekter. I forbindelse med budget 2016 blev Energivej forlængelse prioriteret indenfor det eksisterende jordforsyningsbudget. Det fik som konskvens, at lagerbeholdningen på erhversjord blev reduceret fra ca. 100 ha. til ca. 71 ha. På sigt forventes lagerbeholdningen igen at kunne når 100. ha. Budget i kr Byggemodning Pct. af anlægsbudget i alt 5,6% 5,2% 15,2% 18,5%

57 Markedsføring generelt Anlægsrammen - der er årligt tilbagevendende - anvendes til markedsføring af de salgbare arealer. Andel af kommunens samlede anlægsbudget 0,2% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Flere indbyggeri i Odense Markedsføring generelt er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering), og udmøntes af By- og Kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Anvendes til markedsføring af salgbare arealer såvel bredt som specifikt af enkelte områder. Budget i kr Markedsføring generelt Pct. af anlægsbudget i alt 0,2% 0,3% 0,9% 1,0%

58 Salg af boligjord Området anvendes til registrering af salg af kommunalt byggemodnet jord, der anvendes til boligformål. Andel af kommunens samlede anlægsbudget -5,4% # # # Øvrige Flere indbyggere i Odense Budgettet fremkommer i forbindelse med det årligt tilbagevendende budgetbidrag, hvor jordforsyningsområdets samlede budget og produktionsplan udarbejdes. Der sker en årlig udmøntning til By- og kulturudvalget fra Økonomiudvalget Indtægtsbudgettet opnås ved salg af arealer, der er blevet byggemodnet for midler der er fremkommet ved opskrivning af salgsindtægterne. Budget i kr Salg af boligjord Pct. af anlægsbudget i alt -5,4% -7,7% -22,7% -27,6%

59 Salg af erhvervsjord Området anvendes til registrering af salg af kommunalt byggemodnet jord der anvendes til erhvervsformål Andel af kommunens samlede anlægsbudget 3,2% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Flere indbyggeri i Odense Budgettet fremkommer i forbindelse med det årligt tilbagevendende budgetbidrag, hvor jordforsyningsområdets samlede budget og produktionsplan udarbejdes. Der sker en årlig udmøntning til By- og kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Budgettet fremkommer i forbindelse med det årligt tilbagevendende budgetbidrag, hvor jordforsyningsområdets samlede budget og produktionsplan udarbejdes. Der sker en årlig udmøntning til By- og kulturudvalget. Budget i kr Salg af erhvervsjord Pct. af anlægsbudget i alt 3,2% -3,5% -10,4% -12,6%

60 Salg af jord til ubestemte formål Området anvendes til registrering af salg af kommunalt ejet jord der ikke hører under bolig- og erhvervsformål. Det gælder f.eks. mindre arealer der ikke er byggemodnet og arealer der resterer fra tidligere færdiggjorte byggemodninger. Andel af kommunens samlede anlægsbudget -0,4% # # # Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Flere indbyggere i Odense Indtægtskravet frigives i forbindelse med budgetvedtagelsen til by- og kulturudvalget (stjernemarkering) og er et løbende indtægtskrav. Til Salg Budget i kr Salg af jord til ubestemte formål Pct. af anlægsbudget i alt -0,4% -0,2% -0,7% -0,8%

61 Salgsindtægter P-kælder på havnen Dette område vedrører salg af p-pladser på havnen. Andel af kommunens samlede anlægsbudget -0,9% # # # Øvrige Understøtter ikke byrådets effektmål Området vedrører salg af p-pladser på havnen. Budget i kr Salgsindtægter P-kælder på havnen Pct. af anlægsbudget i alt -0,9% 0,0% -3,3% -4,0%

62 Salgsindtægter beboelsesejendomme Anlægsrammen, der er årligt tilbagevendende, opnås ved salg af kommunale beboelsesejendomme Andel af kommunens samlede anlægsbudget -6,2% # # # Øvrige Understøtter ikke byrådets effektmål Budgettet udmøntes til By- og Kulturudvalget i forbindelse med budgetvedtagelsen (ved stjernemarkering) Området vedrører salg af kommunale beboelsesejendomme. Fra 2020 vil der være faldende indtægter for salg af bebyggede ejendomme på grund af kommunens reducerede ejendomsportefølje. Med andre ord vil der - i takt med at kommunen jf. den økonomiske strategi sælger ud af de bebyggede ejendomme - efter en periode ikke være flere ejendomme at sælge ud af, og derfor vil indtægterne herfra bortfalde. Budget i kr Salgsindtægter beboelsesejendomme Pct. af anlægsbudget i alt -6,2% -5,8% -13,7% -16,6%

63 Anlægsmuligheder De sider indeholder de 38 forslag til nye anlægsprojekter, forvaltningerne er kommet med. Der er én side pr. anlægsmulighed. Forslagene er opdelt i tre kategorier.

64 3D scanner og 3D printer til Odense Tandpleje En 3D printer og scanner vil effektivisere arbejdsgangen og gør tandregulering langt mindre ubehaglig for borgeren. Odense Tandpleje har for nuværende ingen finansiering til denne teknologi. Effektivisering af drift og Flere borgere er sunde og trvies understøttelse af effekt Børn- og Ungeudvalget Indsæt billede der kan beskrive projektet En 3D scanner, bruges til scanning af barnets mund, og ved hjælp af 3D printer laves en acrylmodel til at fremstille bøjler efter. Løsningen er næsten 100 % korrekt. I dag får barnet lavet aftryk med gummimasse, der støbes model i gips, med stor risiko for fejl, og at barnet skal have lavet flere aftryk og tilretninger af bøjler. Engangsudgift: pris kr. pr. maskine. Budget i kr og frem I alt 3D scanner og 3D printer til Odense Tandpleje Afledt drift

65 Etablering af fodboldbaner Etablering af et antal fodboldbaner for at imødegå et stadig stigende pres på faciliteterne, som følge af at flere og flere børn og unge, både piger og drenge ønsker at spille fodbold. Effektivisering af drift og Flere indbyggere i Odense understøttelse af effekt By- og Kulturudvalget Der er behov for tilpasning af antallet af fodboldbaner i Odense. Efterspørgelsen er stærkt stigende, og derfor ønskes etableret et antal nye fodboldbaner, samt i et vist omfang tilhørende faciliteter så som klubhus, omklædningsrum mm. De nye boldbaner forventes anlagt tre forskellige steder i byen - ved henholdsvis ved Boldklubben Marienlyst, på Dyrskuepladsen og ved Posten/Kildemosens Boldklub. Banerne skal dække et øget behov for baner ved bl.a. OB Amatør, Elitefodbold for kvinder mm. Budget i kr og frem I alt Etablering af fodboldbaner Afledt drift

66 Ombygning/indretning af midlertidig lokation til H.C.Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet (forudsætter byrådsbeslutning og finansiering af nyt Eventyrhus i Lotzes Have) Effektivisering af drift og Økonomisk vækst/menneskelig værdi ved flere understøttelse af effekt arbejdspladser. Indkomststigning. Dannelse gennem kultur/fritid By- og Kulturforvaltningen vil være ansvarlig for at fastholde og udbygge væksten inden for H.C.Andersen-turismen i forbindelse med etablering af ny international attraktion i Odense. Odense Bys Museer er ansvarlig for driften (herunder økonomien) af de midlertidige aktiviteter. Under forudsætning af at finansiering og byrådsbeslutning vedr. nyt Eventyrhus i Lotzez Have bliver en realitet i juni 2016, vil det i en 2-3 års byggefase være nødvendigt at fastholde de eks. H.C.A. aktiviteter i form af såvel et musealt (H.C.A Hus) som et børnekulturelt element (Børnekulturhus Fyrtøjet). Ca. 70% af museets gæster er internationale turister, der kommer til Odense i forventning om at møde H.C.A. og hans univers, og en evt. lukning af museet i en længere periode kan ikke på effektiv vis kommunikeres ud til et internationalt publikum. De ansøgte anlægsmidler skal anvendes til ombygning af Carl Nielsen Museet til midlertidig brug for de 2 institutioner, herunder flytning af samlinger og scenografi fra H.C.A Hus og Fyrtøjet. Det er nødvendigt at påbegynde ombygningen af Carl Nielsen Museet i sidste kvt. af Budget i kr og frem I alt Fastholdelsesakt.indtil åbning af Eventyrhus Afledt drift

67 Køb af idrætshal ved Odense Seminarium Odense Socialpædagogiske Seminarium, Rømersvej 3 forventes at fraflytte i løbet af sommeren Den tilhørende idrætshal er beliggende ca. 100 m fra Odense Idrætspark og ved flere lejligheder er den benyttet, når der afvikles større arrangementer i Odense Idrætshal. Effektivisering af drift og Odense som den legende by for alle og understøttelse af effekt Sundhed, trivsel og fællesskaber for borgere By- og Kulturudvalget. Odense Idrætspark oplever stor efterspørgsel på træningstider fra såvel undervisningsinstitutioner, ældreidræt, eliteidræt og handicaporganisationer og dette kan efterkommes, hvis idrætshallen erhverves og frem over drives af Odense Idrætspark. Idrætshallen kan således benyttes i fuld udstrækning i både dag- og aftentimerne samt i weekenderne til gavn for borgerne i byen. Budget i kr og frem I alt Køb af idrætshal ved Odense Seminarium Afledt drift

68 Nytænkning af klubtilbud Nytænkning af klubtilbuddet i forbindelse med Strukturtjek i BUF Der lægges op til nytænkning af klubtilbuddet i forbindelse med Strukturtjekket. Mange, måske langt de fleste, af de nuværende matrikler må derfor forventes at skulle ændre anvendelse. Nogle skal overdrages til SFO for 4. klasser eller andre formål, nogle få kan eventuelt sælges eller opsiges, hvor der er eksterne lejemål. Effektivisering af drift og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskabet understøttelse af effekt Børn- og Ungeudvalget & By- og Kulturudvalget. Forslaget er, at det samlede antal aktivitetssteder reduceres markant samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud øges. Omdrejningspunktet foreslås fremover at ske ved etablering af SFO for 4. klasse i folkeskoleregi samt opbygning af 9-12 større ungdomshuse for årige børn og unge suppleret med begrænsede temabaserede strukturerede aktiviteter, workshops, læringsforløb og indsatser i lokalområderne overfor særlige målgrupper. Samarbejdet med folkeskolerne, fritidsspilsfordelerfunktionen og fritidsvejledning samt en tætter kobling til ungdomsskolernes fritidsundervisning og øvrige virksomhed er centralt. Derfor er der brug for en anlægsramme til ombygning af de mest velegnede bygninger til at kunne løfte opgaven som ungdomshuse, som skal være ramme om mangfoldige aktivitetetstyper og indsatser, også for andre ungdomsrelaterede bruger i lokalområdet. Endvidere vil der være behov for om- og tilbygninger på nogle skoler, så 4. klasserne kan rummes i tilbuddet, herunder på længere sigt også tilgodese en tættere kobling af SFO for 3. og 4. klasse. Herudover er der nogle steder nødvendigt at ændre udearealerne og samspillet med den ændrede lokalefunktion. Budget i kr og frem I alt Nytænkning af klubtilbud Afledt drift

69 Smart City - en del af fremtidige anlægsprojekter Smart City Odense har til hensigt at skabe intelligente løsninger, der kobler data og nye teknologier med det primære mål at skabe en bedre oplevelse for borgere og gæster i Odense i byens infrastruktur og bygninger. Effektivisering af drift og Bæredygtig byudvikling samt Der skabes flere understøttelse af effekt virksomheder og arbejdspladser For at sikre, at Smart City teknologier, dataopsamling og -anvendelse, samt brugeroplevet kvalitet i den sammenhæng tænkes ind i alle anlægsprojekter, reserveres 1/2 % af anlægsrammen til disse tiltag. Rammen placeres i By- og Kulturudvalget. Smart City programmet tilbyder sparring og rådgivning ift. at identificere mulige Smart City løsninger i de enkelte udbuds- og anlægsprojekter. Odense undergår i disse år en transformation med mange store anlægsprojekter. I den sammenhæng er det hensigten at tænke Smart City løsninger ind i alle projekter, der hvor det giver mening ud fra et borger/brugerorienteret perspektiv og/eller et effektiviseringsperspektiv, fordi vi får en smartere måde at løse afledte eller tilknyttede driftsopgaver på. En Smart City løsning involverer data og optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum. Det indeholder en løsning, hvor vi opsamler, genererer eller anvender data på en måde, der giver ny viden, nye løsninger eller på anden vis kommer byens borgere til gode. Budget i kr og frem I alt Smart City - en del af fremtidige anlægsprojekte Afledt drift

70 Tre til en - samling af klinikker i tandplejen Odense Tandpleje har en klinik i Nyborg og i Heden, hvor man i løbet af 2016 er tvunget til at finde nye lokationer pga. udløb af lejemålene. Både fagligt og økonomisk giver det god mening at samle de enkelte klinikker til en lidt større enhed. Derfor vurderes det, at man med fordel kan sammenlægge de to klinikker og en ekstra i samme ombæring. Effektivisering af drift og understøttelse Flere borgere er sunde og trvies af effekt / øvrige Børn- og Ungeudvalget Tandplejen har selv afsat et mindre beløb til flytning af klinikkerne (1,3 mio. kr.), men ikke Indsæt billede der kan til større investeringer i en ny lokation. Derfor vil en sådan investering være en massiv beskrive projektet belastning for driften i tandplejen Man er i dialog med BKF omkring flytningen. Begge forvaltninger er enige om, at det optimale er en investering i Odense Kommunes egne bygninger. På nuværende tidspunkt vil det beløbe sig til ca. 5 mio. kr. For at sænke prisen på flytningen overvejes det, at investere i bygninger ejet af Region Syddanmark. Begge forvaltninger er enige om, at det ikke er attraktivt. En samling af de tre klinikker, vil primært medføre et stærkere fagligt fællesskab og en mere robust drift. Der vil opnås mindre besparelser i forhold til vedlighold og indkøb m.m. Budget i kr og frem I alt Tre til en - samling af klinikker i tandplejen Afledt drift 3.700

71 Tunnel Niels Bohrs Allé til cyklende og gående I forbindelse med udviklingen af området omkring SDU og Nyt OUH, herunder etablering af letbanen, foreslås der etableret en ny tunnel til cyklende og gående under Niels Bohrs Alle, mellem Rødegaardsvej og Campusvej. Tunnelen vil blive en del af en supercykelsti mellem byen og campus. Det vil sige, at der er fokus på både sikker og hurtig trafikafvikling med brede cykelstier og separate fortove. Effektivisering af drift og Øget mobilitet og tilgængelighed understøttelse af effekt By- og Kulturudvalget vil være ansvarlig for etablering af tunnelen I forbindelse med udviklingen i området vil der ske en betydelig stigning i trafikken i området, herunder også ved etablering af letbanen. Ved at anlægge en stitunnel under Niels Bohrs Allé kan al nord-sydgående cykel- og fodgængertrafik ledes under krydset. Det vil forbedre trafikafviklingen i krydset væsentligt samt forbedre trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister til og fra SDU og til dels cyklister til og fra Cortex Park. Beregninger viser, at der kan forventes en gennemsnitlig tidsbesparelse på både cyklister og fodgængere på ca. 30 sekunder. Såfremt al cykel- og fodgængertrafik på tværs af Niels Bohrs Allé ledes gennem stitunnelen kan signalet forenkles. Med udgangspunkt i det nuværende signalprogram vurderes det, at der kan opnås en gennemsnitlig besparelse på ca. 10 sekunder pr. bil, der passerer krydset. Det vil især have stor betydning for trafikafviklingen i spidstimerne, hvor der i dag er store problemer med kødannelse. Budget i kr og frem I alt Tunnel Niels Bohrs Allé til cyklende og gående Afledt drift

72 Velfærdsteknologipulje Formålet med velfærdsteknologipuljen er at understøtte implementering af flere teknologier, der fører til værdiskabelse i form af kvantitative eller kvalitative effekter, nytænkning af kerneopgaven eller et direkte provenu. Dette sker ved, at der udarbejdes velunderbyggede anlægsansøgninger, som understøtter forvaltningernes kerneopgaver og bidrager til opfyldelse af byrådets effektmål. Effektivisering af drift og understøttelse af Flere borgere er sunde og trives, Flere funktionsdygtige effekt ældre og handicappede, Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere kommer i uddannelse og job. Forvaltningerne kan ansøge om anlægsmidler til velfærdsteknologiske indsatser for det følgende budgetår. Ansøgningerne vurderes ud fra følgende fem kriterier og udmøntes administrativt af direktørgruppen: - Teknologi med kort tidsmæssig implementeringshorisont - Teknologier med et forventet tværgående potentiale - Teknologier med en positiv business case (tilbagebetalingshorisont på max 3 år) - Teknologier, der fremmer nytænkning af kerneopgaver i de enkelte forvaltninger. - Teknologi, der øger den oplevede kvalitet for borgere og støtter medarbejderne. Puljen vil være forankret i Center for Velfærdsteknologi under Ældre- og Handicapudvalget. Det vil være forvaltningernes ansvar at udarbejde ansøgningerne og dokumentation for ansøgningens værdiskabelse i form af Velfærdsteknologisk Vurdering (VTV), Business cases m.m. Center for Velfærdsteknologi vil koordinere ansøgningsprocessen, understøtte forvaltningerne i beskrivelse af projekter og ansøgninger og samle ansøgninger på tværs af forvaltninger i en indstilling til direktørgruppen. Det vil være et kriterium for tildeling af midler, at kvalitative og kvantitative effekter er velbesrevet i en VTV og en Business Case. Provenuet for de enkelte anlægsprojekter vil tilfalde de projektejende forvaltninger. Budget i kr og frem I alt Velfærdsteknologipulje Afledt drift

73 Atletikanlæg på skolerne Der er en del mindre atletikanlæg rundt omkring på skolerne, som ikke er vedligeholdt godt nok. Disse anlæg skal efter aftale med den enkelte skole enten renoveres eller nedlægges. Der er stort fokus på bevægelse i forbindelse med skolereformen, og det er derfor vigtigt, at de udendørsfaciliteter, der på skolerne er af høj kvalitet. Det overvejes, om der eventuelt kan findes ekstern finansiering til anskaffelse af udstyrstrailere, som erstatning til brug på de skoler, hvor de vurderes/og man kan blive enige om, at atletikanlæggene nedlægges. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber rammer og flere borgere er sunde og trives Ansvaret for driften af disse idrætsanlæg ligger i BKU. Anlægsønsket understøtter flere af byrådets effektmål. Bl.a.: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber: Foreningerne kan tilbyde gode og tidssvarende faciliteter til sine medlemmer, som derved fastholdes i foreningslivet. Børn lærer mere og er mere kompetente: Foreninger og skolen kan bruge faciliteten til flere forskellige formål, også på dage, hvor vejret ikke tillader aktivitet på græsbaner. Flere borgere er sunde og trives: Gode og tidssvarende faciliteter tiltrækker flere til at være fysiske aktive. Odense er den legende by for alle: Der er mulighed for selv at organisere aktiviteter på banen, når den ikke er i brug til foreningens aktiviteter. Budget i kr og frem I alt Atletikanlæg på skolerne Afledt drift

74 Automatisk brandalarmeringsanlæg i kom. bygninger Det seneste forsikringsudbud for Odense Kommune er gældende pr. 1/ På grund af, at Odense Kommune igennem mange år har sikret retmæssig omsorg for styring af risici, er de nye forsikringspræmier både bedre og billigere end tidligere. Samlet set er det således en mere fordelagtig forsikring. Der knytter sig imidlertid også forpligtigelser til dette rette omhu, hvorfor Byrådet har prioriteret 2 mio. kr. årligt til dette arbejde. Arbejdet består i at brandsikre containere, så det bliver betragteligt sværere at sætte ild til de kommunale bygninger og i at hæve oplag i kældre, så de ikke kan blive vandskadet ved indtrængende vand. Der er imidlertid fortsat en lang række ejendomme, som ikke har automatiske brandalarmeringsanlæg, og hvor brandsikkerheden kunne forbedres væsentligt. Omkostninger til de nye brandalarmeringsanlæg udgør ca. 4 mio. kr. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Bæredygtig byudvikling samt Der skabes flere rammer virksomheder og arbejdspladser. Anlægsforslaget fremsættes i fællesskab med By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Projektet er den del af Odense Kommunes fælles Risikostyregruppes arbejde for at sikre kommunens værdier. Anlægsforslaget sikrer, at Odense Kommunes værdier sikres, og at der i endnu højere grad er retmæssig omsorg for kommunens bygningsmasse til glæde for både brugere og borgere og er samtidig et økonomisk værn mod fremtidige skader. Budget i kr og frem I alt Automatisk brandalarmeringsanlæg i kom. bygn Afledt drift

75 B1909 fodboldbaneanlæg - udfordringer Det fodboldbaneanlæg, som er stillet til rådighed for B1909 til deres fodboldtræning og kampe, er i modsætning til mange andre fodboldbaneanlæg ikke indhegnet. Det har gennem årene givet problemer med unge fra området, der kører på fodboldbanerne på scootere og andre motorkøretøjer. Hegnet ønskes opsat for fremadrettet at imødegå ovenstående problemer. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere borgere er betydningsfulde deltagere i rammer fællesskaber og Flere borgere er sunde og trives Ansvaret for driften af idrætsanlæg ligger i BKU. Senest, har der i forbindelse med nogle stjålne motorcrosere, været en del ekstra utryghed i B1909, da der bliver kørt både stærkt og vildt på fodboldbaneanlægget. Det har betydet, at B1909 s trænere (som alle er frivillige) ikke har turde gennemføre fodboldtræning på græsarealet, men har henlagt træningen til henholdsvis kunstgræsbanen (som er indhegnet) eller til hallen. Budget i kr og frem I alt B1909 fodboldbaneanlæg - udfordringer Afledt drift

76 Kunstgræsbanen Hjallese Kunstgræsbanen i Hjallese er etableret af Odense Kommune for 15 år siden. Udgifter til driften afholdes af Fritid og Eliteidræt, som også administrerer udlån af banen. Banen udlånes til fodboldklubber, der ikke selv råder over en kunstgræsbane. Børn og unge prioriteres før voksne. Kunstgræsbanen benyttes i sommerhalvåret af Hockeyklubben Odin til træning og kampe, og i vinterhalvåret til fodboldtræning og kampe. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fælleskaber, rammer Flere borgere er sunde og trives En renovering af banen vil understøtte flere af byrådets effektmål. Bla.: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber; Foreningerne kan tilbyde gode og tidsvarende faciliteter til sine medlemmer, som derved fastholdes i foreningslivet. Børn lærer mere og er mere kompetente; Foreninger og skolen kan bruge faciliteten til flere forskellige formål, også på dage, hvor vejret ikke tillader aktivitet på græsbaner. Flere borgere er sunde og trives; Gode og tidssvarende faciliteter tiltrækker flere til at være fysiske aktive. Odense er den legende by for alle; Der er mulighed for selv at organisere aktiviteter på banen, når den ikke er i brug til foreningens aktiviteter. Kunstgræstæppet er gennem de senere år blevet repareret forskellige steder, men nu er tæppet i så dårlig forfatning, at det kræver en fuldstændig udskiftning. Såfremt der ikke lægges nyt tæppe på, kan banen ikke længere benyttes til fodbold og hockey. Hockeyklubben Odin har ikke andre udendørstræningsfaciliteter, og såfremt banen ikke længere kan bruges, kan klubben ikke afvikle sine aktiviteter i sommerhalvåret, som er foreningens primære sæson. Budget i kr og frem I alt Kunstgræsbanen Hjallese Afledt drift

77 Særlig bevaringindsats for museumsbygningerne i Den Fynske Landsby Levetiden for stråtagene på museumsbygningerne i Den Fynske Landsby er for længst passeret og næsten alle stråtagene er hullede og tyndslidte. Kombineret med de senere års vejrlig med voldsomme storme og megen nedbør, nedbrydes husene og inventaret (museumsgenstandene) meget hurtigt. Museet har kun økonomisk mulighed for at foretage nødtørftige reparationer inden for egen vedligeholdelsesramme, og det er så godt som umuligt at skaffe fondstilskud til udskiftning af stråtagene, da fonde betragter vedligeholdelsesforpligtelsen som en kommunal opgave. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer By- og Kulturudvalget vil forestå renoveringerne i Den Fynske Landsby. Iværksættelse af stråtagsopretningen er beregnet til 2,0 mio.kr. og opretningen af Maderup Vindmølle er beregnet til 2,1 mio.kr. i år 1. I alt en samlet udgift på 4,1 mio.kr. i år 1. Herefter nedskaleres opretningen til ca. 1,1 mio. kr. årligt. Ejendom har i 2014 foretaget en gennemgribende gennemgang og beregning af omkostningerne til en ekstraordinær indsats i forhold til udskiftning af stråtagene i Den Fynske Landsby, herunder udskiftning af møllehatten på Maderup Vindmølle (møllen er pt. afspærret på grund af nedstyrtningsfare). Der er tale om en 12 årig opretningsplan, hvor de årige stråtage løbende udskiftes. Budget i kr og frem I alt Særlig bevaringindsats for museumsbygningern Afledt drift

78 Projekt skoler og dagtilbud I forbindelse med budget 2015 vedtog byrådet, at der skulle afsættes kr. over en fireårig periode til renovering og modernisering af skoler og dagtilbud, herunder udarbejdelse af en langsigtet moderniserings- og renoveringsplan. Vedligehold af fysiske rammer. Børn lærer mere og er mere kompetente. Den langsigtede renoveringsplan dokumenterer omfanget af genopretningsaktiviteter (udvendig, indvendig, teknik og terræn) for de kommende 5 år for skoler og dagtilbud samt opgradering af eksisterende forhold og udskiftning af de ældre og udtjente pavilloner. Indsæt Indsæt billede billede der der kan kan beskrive beskrive projektet projektet Det omfattende arbejde med renoveringsplanen i 2015 dokumenterer, at der er et væsentligt vedligeholdsefterslæb på skoler og dagtilbudsområdet. Det økonomiske overslag for at bringe skoler og dagtilbud i god vedligeholdt stand samt klar til visionerne for moderniseringsaspektet andrager 805 mio.kr. Heri er der mulighed for synergieffekter ved at koordinere modernisering og genopretning. Budget i kr og frem I alt Projekt skoler og dagtilbud Afledt drift

79 Renovering af Odense Koncerthus I forbindelse med ibrugtagning af Odeon ønsker brugerne af Odense Koncerthus at sikre optimalt samspil mellem husene. Der ønskes mulighed for at høste synergieffekter på driften af begge huse, både hvad angår konference- og kulturaktiviteter. Forudsætningen for synergi er, at Odense Koncerthus både funktionelt og i sin fremtoning opgraderes, således stil- og aldersforskel i interiør søges udjævnet og skaber en forbedret brugeroplevelse hos publikum, symfoniorkester og forpagter. Opdateringen i form af bl.a. ompolstring af stole i koncertsal og bemaling skal sikre, at Odense Koncerthus ikke opleves som et bedaget 2. klasses koncerthus i forhold til den nye nabo. Opdateringen skal imødegå risikoen for, at koncerthuset bliver fravalgt af publikum, konferencer og deraf medføre en mindre attraktiv forpagtningsaftale/ -indtægt. Odense Kommunes andel af anlægsudgiften bliver 2 mio. kr. og koncerthusets nuværende forpagter er interesseret i at finansiere fysiske ændringer, som sikrer forpagterens kommercielle drift. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere indbyggere i Odense og Flere borgere er rammer betydningsfulde deltagere i fælleskaber By- og Kulturudvalget vil være ansvarlig for renoveringen af Odense Koncerthus Brugerne bag Odense Koncerthus, Hotel H.C. Andersen, Odense Symfoniorkester og By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune ønsker derfor at igangsætte en fysisk opdatering af Odense Koncerthus i Budget i kr og frem I alt Renovering af Odense Koncerthus Afledt drift

80 Svømmehallen Højme Reparation/modernisering af utæt filteranlæg til rensning af bassinvand, ventilationsanlæg, betonrenovering af bassinvæg samt opfyldelse af lovkrav til svømmehaller Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere indbyggere i Odense rammer Flere borgere er sunde og trives Hvis ikke der sker en renovering vil det ikke længere være muligt at bruge Højme Svømmehal. Dette vil enten medføre øget pres på øvrige svømmehaller eller et væsentligt fald i besøgstal for svømmehallerne. Dette vil kunne påvirke brugernes sundhed og på sigt mindske antallet af borgere, der er sunde og trives. BKU er ansvarlig for renoveringen. Indsæt billede der kan beskrive projektet Indsæt billede der kan beskrive projektet Filteranlægget i svømmehallen Højme er så utæt, at der konstant siver vand ud af filteret og ned igennem dækket til teknikkælderen. Ventilationsanlæg fungerer ikke efter hensigten/er ikke dimensioneret korrekt. For at lovliggøre 25 m bassinet er det nødvendigt af forbedre vandfordelingen i bassinet ved etablering af flere indløb og forbedring af de eksisterende. Der er desuden konstateret alvorlige betonmæssige problemer på bassinvæg. Det er derfor nødvendigt, at gennemføre en grundig betonundersøgelse. Budget i kr og frem I alt Svømmehallen Højme Afledt drift

81 Udskiftning af ventilationsanlæg - Magasinet Magasinet har årligt ca gæster og 160 arrangementsdage til kulturelle begivenheder. Husets ventilationsanlæg er mere end 30 år gammelt og helt utilstrækkeligt, således indeklima og komfort ikke opfylder nutidens krav. Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Flere borgere er betydningsfulde deltagere i rammer fælleskaber. By- og Kulturudvalget Indsæt billede der kan beskrive Indsæt billede projektet der kan Indsæt beskrive billede projektet der kan beskrive projektet Der ønskes installeret et anlæg, der kan bringe lokalet på højde med tilsvarende sale i Odense. Et prisoverslag på et ventilationsanlæg med en kapacitet på m³/h luft. skønnes at koste ca kr. i anlægsudgift. Budget i kr og frem I alt Ventilation - Magasinet Afledt drift

82 Optimering af ABA anlæg Odense Kommune arbejder på at sikre tidssvarende ABA-anlæg (automatiske brandalarmeringsanlæg) på plejecentre og botilbud. Første skridt har været at få udarbejdet en analyse af ABA-anlæggene. Analysen giver en vurdering af, hvad omkostningerne vil være ved en optimering af ABA-anlæggene. Analysen danner udgangspunktet for nærværende anlægsforslag. # # # Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske Borgeren oplever at have et selvstændigt, rammer værdigt og meningsfyldt liv. Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturudvalget udmønter bevillingen For at sikre at ABA-anlæggene skridt for skridt kommer i en god vedligeholdsmæssig stand, kræver det udarbejdelse af en langsigtet renoveringsplan. Dette er derfor et område, hvor der vil være behov for en løbende anlægsbevilling, således Odense Kommune sikrer, at ABA-anlæggene også fremadrettet vil være tidssvarende. Budget i kr og frem I alt Optimering af ABA anlæg Afledt drift

83 Afledte omkostn./anlæg ved Byens transformation I forbindelse med den markante bytransformation, vil der løbende dukke behov op for at lave mindre vejreguleringer, ensretninger, ny skiltninger, ændringer af trafiksignaler mm. Det vil typisk dreje sig om eksempelvis afledte anlæg uden for letbane tracé. Øvrige Flere indbyggere i Odense Øget mobilitet og tilgængelighed Der er ikke i By- og Kulturudvalgets nuværende anlægsrammer plads til at afholde disse ekstraordinære udgifter. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at lave en eksakt opgørelse og nærværende behov er derfor et foreløbigt skøn. At omdanne Thomas B. Thrigesgade, og føre en letbane gennem byen har en afsmittende effekt på byens veje og pladser. Således vil en stor mængde helleanlæg, skilte og ikke mindst trafiksignaler skulle ændres. For at trafikken kan glide bedst muligt gennem byen er det vigtigt, dels i anlægsfasen men ikke mindst når det samlede projekt står der, at de forskellige elementer kan fungere sammen på en smart måde. Budget i kr og frem I alt Afledte omkostn./anlæg ved Byens transformati Afledt drift

84 Anlægsramme til dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der brug for en anlægsramme dels i forhold til budgetforligets strukturtjek og dels i forhold til den løbende kapacitetstilpasning. Øvrige Børn lærer mere og er mere kompetente Børn- og Ungeudvalget er ansvarlig for bevillingens anvendelse Fornyelse af bygningsmassen Med henblik på kvalitetssikring og optimering planlægges en løbende afvikling af 2-3 af de mindste og mest vedligeholdelsestunge børnehuse om året. Afviklingen vil ske i forbindelse med den løbende kapacitetstilslutning. Til ændring og udvidelse af de fysisike rammer i de større dagtilbud afsættes en anlægsramme, så børn fra de afviklede huse kan rummes her. Anlægsforslaget vil mindske behovet for både løbende og ekstraordinær renovering. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med anlægsforslaget om at bringe dagtilbud i god vedligeholdt stand - Projekt skoler og dagtilbud under BKF, idet de adviklede huse vil være dem med og dyrt renoverings- og vedligeholdelsesbehov. Budget i kr og frem I alt Dagtilbud Afledt drift

85 Diger i Odense Kommune Odense Fjord er et af de 10 særlige risikoområder i Danmark, hvor der er fare for omfattende skader ved ekstreme oversvømmelser. Odense Kommune har sammen med Nordfyns Kommune og Kerteminde Kommune udarbejdet en Risikostyringsplan med det formål, at mindske følgerne af oversvømmelser: menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Det er særligt lokaliteterne Lumby, Stige, Seden Strandby og Odense Havn, som er udpeget som udsatte områder. Nævnte områder kan sikres ved etablering af diger og evt. sluseløsning. Øvrige Bæredygtig udvikling Bevillingen placeres under By- og Kulturudvalget. Byrådet har på møde den 8. oktober 2015 vedtaget Risikostyringsplanen. I risikostyringsplanen er angivet fire konkrete projekter, hvor digeløsninger vil kunne sikre de pågældende lokaliteter og ejendomme i Odense Kommune. Der er indgået aftaler med to rådgivende ingeniørfirmaer om udarbejdelse af skitseprojekter for digeløsninger ved henholdsvis Seden Strandby, Færgevej, Stige og Lumby, samt tre forskellige sluseløsninger i Odense Fjord (Gabet, ved Vigelsø og ved Stige Ø), hvor forvaltningen umiddelbart anbefaler sluseløsningen ved Stige Ø ud fra en samlet samfundsøkonomisk og miljømæssig betragtning. Denne løsning vil kunne sikre hele den indre del af Odense Kanal, herunder Odense Havn og Fynsværket samt overflødiggør diger ved Stige og delvist Lumby. Projekterne skal udvikles og realiseres i samarbejde med de berørte/sikrede ejendomsejere (borgere, virksomheder, kommunen m.v.), en proces som faciliteres af Odense Kommune. Udgifterne til dige- og sluseløsninger skal som udgangspunkt dækkes af de begunstigede ejendomsejere, men projekterne kan også medfinansieres ved kommunale midler, hvilket vil kunne understøtte og sikre realiseringen af de foreslåede projekter, hvorfor der ansøges om angivne anlægsmidler. Med afsæt i en samlet løsning for de udpegede risikoområder i Odense kommune, hvor der etableres diger ved Seden Strandby, Færgevej og en sluseløsning ved Stige Ø (forvaltningens anbefaling) forventes der en samlet anlægsudgift på mio. kr. Odense Kommune vil som ejendomsejer i de sikrede områder skulle betale sin andel for sikring af ejendomsmasse, kommunale vejanlæg m.v., en udgift som forventes at blive af begrænset størrelse. Med den ansøgte anlægsbevilling vil kommunen kunne understøtte projekternes gennemførelse med en kommunal medfinansiering på ca. 1/3 af de samlede anlægsudgifter, restfinansieringen skal dækkes af de sikrede ejendomsejere, hvilket kan ske via forskellige finansieringsmodeller, som forvaltningen arbejder med at få afdækket. Budget i kr og frem I alt Diger i Odense Kommune Afledt drift

86 Forbindelse mellem Odeon og Koncerthuset I forbindelse med ibrugtagning af ODEON i foråret 2017, foreslås etablering af en fysisk forbindelse mellem ODEON og Odense Koncerthus. Den fysiske forbindelse skal være med til at sikre optimal fællesdrift af bygningerne, både på konference- og kulturdelen. Den fysiske forbindelse sikrer en optimal fællesdrift af bygningerne, således husene opfattes som en helhed og der skabes den bedst mulige udnyttelse af begge bygningers publikumsrettede og tekniske faciliteter. Bygningerne rummer tilsammen mange forskelligartede sale, som supplerer hinanden på ideel vis. Det betyder, at udbuddet af kulturbegivenheder og konferencefaciliteter supplerer hinanden på tværs af bygningerne. Markedsføringen og betjeningen af kunder ses i en sammenhæng, som konkret vil føre til etablering af ét fælles billetsalg. ODEONs restaurant kan også benyttes af Koncerthusets besøgende. Både symfoniorkester og forpagter vurderer, at synergien kræver en fri adgang mellem de to bygningskroppe, hvorigennem publikum kan flyde uhindret mellem bygningerne uden at skulle ud i det fri. På samme måde kan Odense Symfoniorkesters instrumenter transporteres mellem husene, uden at skulle fragtes mellem de to udvendige sceneindgange på en lastbil. --> Øvrige forslag Flere indbyggere i Odense. Flere borgere er sunde og trives. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i Midlerne udmøntes til By- og Kulturudvalget, der har ansvaret for at gennemføre projektet. ODEON og Odense Koncerthus er et vigtigt element i Odenses mål om at blive en åben og moderne dansk storby. ODEON og Odense Koncerthus udgør tilsammen en kulturel arena, hvor musikkens verdensstjerner, store underholdningsshows og attraktive konferencer giver Odense en ny tiltrækningskraft, der kan række langt ud over landets grænser. Projektet foreslås gennemført i partnerskab med den private driftsoperatør af Odeon og Odense Koncerthus, samt eventuelle øvrige relevante partnere. Midlerne skal finansiere en teknisk udredning af mulighederne for at skabe en fysisk forbindelse samt Odense Kommunes økonomiske anlægsbidrag til partnerskabets konkrete etablering af den fysiske forbindelse. Budget i kr og frem I alt Forbindelse mellem Odeon og Koncerthuset Afledt drift 3.000

87 Genopretning af anlægsrammen for bygningsvedligehold Det samlede genopretningsbehov for kommunens samlede bygningsmasse (ekskl. skolernes indvendige vedligehold) kan opgøres til en engangsinvestering på ca. 200 mio. kr. Hertil kommer at der årligt pt. sker en forringelse af kommunens ejendomskapital på 25 mio. kr. Sagt med andre ord mister vi årligt 25 mio. kr. i værdier i vores bygninger. Nærværende forslag er således alene nok til at sikre at der ikke sker yderligere værditab på kommunens ejendomme. Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Anlægsrammen for bygningsvedligehold er en løbende anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigives hvert år i budgettet (ved stjernemarkering) og udmøntes af Byog Kulturudvalget ud fra en række kriterier. Indsæt billede der kan beskrive projektet Kapitalværdien af de kommunale ejendomme nedslides hvert år og er sket gennem en årrække. Et billede af nedslidningen af kapitalværdien er behovet for genopretning, som ses på figuren. Ved at tilføre 25 mio. kr. yderligere pr. år, vil nedslidningen kunne bremses. Budget i kr og frem I alt Genopretning af anlægsrammen for bygningsve Afledt drift

88 Genopretningsplan for Infrastrukturen Anlægsforslaget understøtter tilkendegivelse i budgetforliget 2015: "Tidssvarende og vedligeholdte veje, cykelstier, fortorve og broer er med andre ord fundamentet under en helt almindelig hverdag og på længere sigt en forudsætning for, at vi kan indfri vores ambitioner for Odenses udvikling." I 2014 præsenterede Odense Kommune en udviklingsplan for vejområdet, der beskriver hvorledes der over de kommende 20 år kan ske løft og fastholdelse af kvaliteten af de enkelte vejelementer (veje, fortove, cykelstier, broer mm.) Øvrige Øget tilgængelighed og mobilitet, Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser I budget 2015 besluttede byrådet at afsætte 134,3 mio. kr. i perioden I forlængelse af udviklingsplanen er der udarbejdet en status "Veje i Odense", der angiver forskellen mellem det faktiske og det nødvendige budget hvilket beløber sig til 65 mio. kr. årligt. Øgede årlige investeringer vil på sigt kunne give besparelser, og samtidig sikre fastholdelse af et vejnet med en god kvalitet til gavn for borgere samt styrke byens image som en velfungerende storby. Byens fysiske rammer er en afgørende forudsætning for at borgernes og virksomhedernes hverdag kan hænge sammen. Hver dag transporterer tusindvis af borgere sig i bil eller bus, på cykel eller til fods for at gå på arbejde eller i skole, til indkøb eller fritidsaktiviteter - de helt almindelige daglige aktivteter, der til sammen giver Odense liv. Ifølge Dansk Industri (DI) er det vigtigt for erhvervslivet med en robust og velfungerende infrastruktur. Kvaliteten har betydning for produktiviteten og virksomhedernes konkurenceevne. infrastruktur topper ønskesedlen, når virksomhederne i DI's undersøgelse bliver bedt om at angive, hvor kommunerne bør sætte ind for at skabe bedre vækstmuligheder for erhvervslivet. Budget i kr og frem I alt Genopretningsplan for Infrastrukturen Afledt drift

89 Halkapacitet Østerbro I forbindelse med byens udvikling, herunder den pågående byfortætning vurderes der behov for en ny hal i centrum for at sikre den nødvendige kapacitet. En ny hal vurderes at koste ca. 25 mio. kr. Der er udarbejdet en halkapacitetsanalyse foråret Øvrige Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fælleskaber, Flere borgere er sunde og trives Ansvaret for driften af haller ligger i BKU. Indsæt billede der kan beskrive projektet Idrætsforeningen Stjernen benytter den selvejende idrætshal Skt. Jørgenshallen på Østerbro, og der er behov for yderligere halkapacitet i området. Herudover har Citycampus/Østerbro generelt meget lille dækning af halfaciliteter set i forhold til befolkningstal og endnu mere markant med den udvikling der forudsiges. Der er behov for at overveje forskellige fritidsfaciliteter i cityområdet. Dels er der planlagt en større byfortætning i områderne, dels er der etableret mellemuddannelser og området er derfor ret besøgt. Befolkningstilvæksten i Åløkkeområdet skyldes dels udbygningen på havneområdet, samt udbygningen ved Nordisk Tekstil, og der er også her meget lille dækning af fritidsfaciliteter. Budgettet for etablering af en idrætshal forudsætter, at hallen kan bygges på grunden (som er kommunal) og i tilknytning til Skt. Jørgenshallen. Budget i kr og frem I alt Halkapacitet Østerbro Afledt drift

90 Kertemindevej fra 2 til 4 spor Kertemindevej er en 2-sporet strækning, som forbinder Ring 2 og Ring 3. I dag modtager kommunen jævnlige klager over, at trafikstøjen på Kertemindevej er urimelig højt i forhold til borgernes gener heraf. Disse gener er øget i forbindelse med etableringen af Kanalforbindelsen, da der nu er øget trafik på Kertemindevej fra Ring 3 og til Ejbygade. Den øgede trafik giver en tættere trafik på Kertemindevej, med en dårligere trafikafvikling til følge. Ejbygade er som del af Ring 2 anlagt som en 4-sporet strækning. Østre Ringvej er som del af Ring 3 planlagt som en 4 sporet strækning. I første omgang er Ring 3 dog kun åbnet for trafik på en 2-sporet strækning. Når behovet viser sig, vil der være mulighed for at færdiggøre de sidste 2 spor og åbne en 4-sporet vej. I den kommende Handlingsplan for trafik og mobilitet vil det blive undersøgt, om der er behov for at øge Kertemindevejs kapacitet mellem Ring 3 og Ring 2. Øvrige Flere indbyggere i Odense Øget mobilitet og tilgængelighed Der ønskes afsat midler til: 2016 til afdækning af behov og omfang af nødvendige tiltag til at mindske støjgener og omfang af udvidelsen. 2017: midler til udarbejdelse af VVM-redegørelse. 2018: projektering. 2019/2020: anlægsmidler Projektet er et projektforslag i Havnepakke 3, hvor der søges statslig medfinansiering, som kan gives med op til 40 pct. Det foreslås som trin 1, at analysere hvilke tiltag der er nødvendigt for dels at kunne give borgerne mindre gener af trafikstøjen og dels sikre fremkommeligheden fra Ring 3 til kanalforbindelsen. Der vil blive vurderet at udvide strækningen til 4 spor og etablere støjafskærmning langs bebyggelsen. Det kunne vurderes om der eventuelt skulle begyndes op med en projekteringsbevilling, for at få en nøjere belysning af projektet, herunder koordinering/sammenhæng til letbanens etape 2. Budget i kr og frem I alt Kertemindevej fra 2 til 4 spor Afledt drift Der skal yderligere bruges 58,5 mio. kr. i 2021 således hele projektet i alt udgør 100 mio. kr

91 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen blev vedtaget af byrådet i april 2014 som et tillæg til kommuneplan Der blev ikke givet finansiering i forbindelse med Byrådets vedtagelse, men det fremgik, at i forbindelse med budgetprocessen for budget 2015 vil det indgå, om der skal omprioriteres midler til arbejdet med klimatilpasning (2 årsværk). Der er i budget 2015 og 2016 ikke givet finansiering. Med anlægningsforslaget vil det kunne sikres, at relevante aktiviteter kan igangsættes og planen udmøntes. Øvrige Bæredygtig byudvikling Bevillingen placeres under By- og Kulturudvalget. Det er et nyt fagområde for kommunen, og der vil i de kommende år være øget behov for ressourcer til i samarbejde med bl.a. VandCenter Syd at gennemføre en forebyggende klimatilpasning. Nævnte ressourcer rådes der ikke over, hvorfor de i Klimatilpasningsplanen angivne fokusområder og initiativer/aktiviteter har måtte nedprioriteres i forhold til driften. Klimatilpasningsplanen udpeger specifikke geografiske fokusområder forbundet med særlig risici for oversvømmelse i forbindelse med stormflod og/eller ekstrem regn og med store tab til følge. Disse er bymidten, havnen og stormflodsområderne langs kanalen, udpeget i risikostyringsplanen. Disse områder skal nærmere gennemgås, og der skal udarbejdes konkrete forslag til forebyggende tiltag, så oversvømmelser undgås i fremtiden. Det skal sikres, at vandet håndteres lokalt eller bringes hurtigt væk ved kraftig regn, så vandet ikke volder skader men i stedet skaber værdi. Det er nødvendigt med ressourcer til denne forebyggende kortlægning og indsats. En forebyggende indsats vil sikre borgernes, virksomhedernes og byens værdier. Hvis den forebyggende indsats ikke gennemføres, vil det i stedet medføre store skader og ødelæggelser for mange mio. kroner. Udgifterne til forebyggelse er betydelig mindre, end udgifterne til skaderne, hvis der ikke gennemføres en forebyggende indsats. Budget i kr og frem I alt Klimatilpasningsplan Afledt drift

92 Lerchesgade Byens Bro åbnede for fodgængere og cyklister foråret Byens Bro er et nyt vartegn for byen, og er et vigtigt led i visionen om at knytte bymidten og havnen tættere sammen og skabe udvikling i City-campus-området. Byens bro lander nord for banen ved Kottesgade og Lerchesgade. Visionen fra kvarterplanen er, at der etableres en samlende pladsdannelse i Kottesgade og Lerchesgade, der kan binde stibroen sammen med VUC, opholdsmuligheder, beplantning med videre. Øvrige Bæredygtig byudvikling Anlægsudgiften vedrører omlægning af Lerchesgade Syd og administreres af By- og Kulturudvalget. Indsæt billede der kan beskrive projektet Byens bro lander nord for banen ved Kottesgade og Lerchesgade. Visionen fra kvarterplanen er, at der etableres en samlende pladsdannelse i Kottesgade og Lerchesgade, der kan binde stibroen sammen med VUC, opholdsmuligheder, beplantning med videre. Budget i kr og frem I alt Lerchesgade Afledt drift

93 Lovliggørelse af lokaler til SFO Lokalerne i den tidligere Færdselsskole på Risingskolen har fået dispensation fra Byggemyndigheden til at kunne anvendes til SFO frem til foråret Risingskolen oplever i disse år en stigende tilgang af børn i de mindste klasser. Når forårssfoen rykker ind 1. marts vil der ikke være plads til disse børn - med mindre lokalerne lovliggøres og kan anvendes. Øvrige Lovkrav Beløbet stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen og ønskes udmøntet samtidig med budgetvedtagelsen, så det er muligt at blive færdige inden forårssfoen starter d. 1. marts, 2017.A211 Indsæt billede der kan beskrive projektet De fritliggende lokaler har tidligere været brugt til undervisningsformål - den såkaldte færdselsskole. Imidlertid kan lokalerne ikke godkendes til sfo-formål og er i øvrigt nedslidte. Der er således brug for etablering af lyddæmpning, ventilation og toiletter, samt nye vinduer og gulve. Der etableres kun svarende til minimumsbehovet. Lokalerne er strengt nødvendige for at kunne rumme Forårs SFOen. Budget i kr og frem I alt Lovliggørelse af lokaler til SFO Afledt drift

94 Nye børnehuse i bymidten Børnetalsprognoserne i centrum indikerer et øget kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet, i årene der kommer. Dette understøtter ambitionen omkring byens vækst og transformation fra stor by til storby. Der foreslås afsat anlægsmidler til 2 børnehuse med plads til 40 vuggestue- og 100 børnehavebørn i hvert hus. Øvrige Børn lærer mere og er mere kompetente Børn- og Ungeudvalget & By- og Kulturudvalget. I forbindelse med linjeføringen af den kommende letbane er børnehuset Toppens bygninger eksproprieret. Derfor er der fundet et alternativt tilbud i form af en midlertidig pavillionløsning ved Børnehuset Jernbanegade. Derudover er der midlertidig pavillionløsning ved Børnehuset Pårup pha misligholdelse af børnehuset. Senest er det foreslået, at udflyttergrupperne i Hestehaven skal nedlægges pga. det nye sygehusbyggeri. Udflyttergrupperne kommer fra børnehuse beliggende i bymidten, som ikke har kapacitet til udflyttergrupperne. Alt i alt er der et øget behov for ca. 200 børnehavepladser i bymidten fra 2018 pga. fremtidig afvikling af pavillion og udflyttermulighed. Parallelt viser børnetalsprognosen et øget kapacitetsbehov i bymidten, i årene der kommer, specielt for pladser til de 0-2 årige. Frem mod 2020 vil der mangle ca. 150 småbørnspladser og yderligere 40 børnehavepladser i bymidten. Budget i kr og frem I alt Nye børnehuse i bymidten Afledt drift

95 Ring 3 Vest - forprojektering Byrådet besluttede i 2009, at der i kommuneplanen skal udlægges en interessezone for en Ring 3 vest, som forbinder motorvej E20 med Bogensevej. Ring 3 vest er en nødvendig udvidelse af trafiknettet, fordi vi kan forudse, at vejnettet i det vestlige Odense, herunder Rismarksvej, vil blive overbelastet i fremtiden. Med Ring 3 vest kan fremkommeligheden i Odense sikres fremover. Øvrige forslag By- og Kulturudvalget vil være ansvarlig for projektet. Der skal laves et rådgiverudbud, for at finde en rådgiver som kan udarbejde skitser til et hovedforslag og et antal alternativer. Desuden skal der udarbejdes et første anlægsoverslag, som skal danne grundlag for det videre arbejde. En ny Ring 3 vest vil få stor indflydelse på omgivelserne. Den vil strække sig gennem landskabet over det kommende skovrejsningsområde ved Elmelund, over ådalene ved Ryds Å og Stavis Å, den vil skære Middelfartvej og Rugårdsvej og den vil passere områder med samlet bebyggelse. Planlægningen af en Ring 3 vest skal tage hensyn til naboer, virksomheder, trafiksikkerhed, landskab, natur, vådområder, skovrejsning og øvrige forhold. Placeringen af arealudlægget til Ring 3 vest skal afvejes i forhold til disse mange interesser. Budget i kr og frem I alt Ring 3 Vest - forprojektering Afledt drift

96 Overtagelse af veje på havnen I Odense Kommune har vejene på havnen igennem mange år været vedligeholdt og bestyret af havnen. Havnen har således bl.a. udstedt gravetilladelser, lavet skilteplaner og vedligeholdt kørebaner og fortove og dermed været vejbestyrelse/myndighed for disse veje. Det drejer sig både om veje, der er gennemgående og dermed fører anden trafik, end den trafik, der kun vedrører havnen, men også om veje, der ligger helt privat på havnens arealer. Fælles for disse veje er, at de i Odense Kommunes vejregister gennem årene har været registreret som kommuneveje, henhørende under havnevæsenet. På baggrund af henvendelse fra havnen ønskes dette forhold nu ændret, så vejene fremover bliver bestyret entydigt i henhold til vejlovenes bestemmelser. Dette set i lyset af, at Odense Havn pr. 1/ blev kommunal selvstyrehavn og dermed underlagt havneloven. Det fremgår heraf at havnens midler skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens. Øvrige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser By- og Kulturudvalget. Det estimerede udgiftsniveau, der er forbundet med Odense Kommunes overtagelse af vejene på havnen, er jf. tilstandsvurdering foretaget af Niras på ca. 31. mio. kr. Den afledte drift andrager herudover ca. 0,9 mio. kr. årligt. I den forbindelse skal nogle veje nedklassificeres til private veje tilhørende havnen, nogle veje forbliver kommuneveje men med Odense Kommune som vejmyndighed og endelig skal nogle få veje nedklassificeres til private fællesveje. I en juridisk vurdering er anført, at det er kommunens forpligtelse at påtage sig driftsudgifterne til vedligeholdelse af alle kommuneveje, både før og efter den kommende ændring af vejloven, og uanset det er havnen, der hidtil har fungeret som vejbestyrelse. Det er ligeledes nævnt, at krav på udgifter, der er afholdt for mere end tre år siden, må anses som forældede i medfør af forældelseslovens regler. Fælles for mange af vejene på havnen er at de ikke hidtil er vedligeholdt i en stand, som kan sidestilles med tilsvarende kommuneveje. Der er et efterslæb i vedligeholdelsesniveauet, og Odense Havn og forvaltningen har derfor fået udarbejdet en tilstandsvurdering af de veje, der forventes overført til Odense Kommune fra Odense Havn. Budget i kr og frem I alt Overtagelse af veje på havnen Afledt drift* *Den afledte drift er afsat

97 Personlig computer til alle elever fra 0. til 6. klasse I forbindelse med læringsplatformen, som indføres fra skoleåret 2016/17, bliver det afgørende, at alle elever har adgang til en device i undervisningen, ligesom den digitale læring generelt vil få et løft. Øvrige Børn og unge lærer mere og er mere kompetente Børn- og Ungeudvalget Forudsætningen for at få succes med digital læring i folkeskolen er, at alle elever har en personlig computer til rådighed. IT skal anvendes som værktøj i alle fag og øge kvaliteten af undervisningen. I Undervisningsministeriets Fælles Mål beskrives for hvert fag færdighedsmål og vidensmål, der for en rækkes vedkommende refererer specifikt til anvendelsen af IT. Med skolereformen er det desuden et krav, at der arbejdes med læringsmålstyret undervisning. Lærerne skal for hver elev lave læringsmål til hver undervisningsaktivitet og evaluere eleven i forhold til disse. Den nye læringsplatform skal understøtte dette og for at få optimalt udbytte, bør alle elever have adgang til et device i undervisningen. Budget i kr og frem I alt Personlig computer til alle elever fra klasse Afledt drift

98 Promanade langs Stenfiskerkajen I forbindelse med havnebadet på Odense Havn foreslås etableret en egentlig promenade som fastlagt i design-håndbogen for området. Promanaden etableres langs vestsiden af bassin 1/langs det kommende havnebad og tilsluttes Finlandgade. Det er en kommunal opgave, da det er kommunalt ejede arealer. Overslaget på belægninger mv. er på 5 mio.kr. Hertil kommer udgifter til ophold og begrønning. Der er indgået aftale med privat bygherre om medfinansiering på 1,3 mio.kr. Der laves forprojekt i 2016, hvor også projektøkonomien præciseres. Øvrige Flere indbyggere i Odense Flere borgere er sunde og trives. By- og Kulturudvalget vil være ansvarlige for projektet. Indsæt billede der kan beskrive projektet Promenaden vil sikre sammenhæng mellem havnebad og de øvrige stisystemer og bolig- og erhvervsbebyggelser i området. Budget i kr og frem I alt Promanade langs Stenfiskerkajen Afledt drift

99 Nyt sorteringsanlæg og IMS i Borgernes Hus Odense Centralbiblioteks nuværende sorteringsanlæg blev taget i brug i Det er placeret på 1. sal i hovedbiblioteket tæt på hovedindgangen. Anlægget har mulighed for forprogrammeret sortering i 45 sorteringsafkast, hvilket gør, at sorteringen af egne materialer og materialer til og fra lokalbiblioteker og afdelinger på hovedbiblioteket samt sortering og fratagning i forbindelse med udlån til og fra landets øvrige biblioteker i vidt omfang foregår automatiseret. Med flere millioner transaktioner årligt og mange reparationer nærmer anlægget sig nedslidning, og det må forventes at have restlevetid på maks. ca. tre år. Samtidig er der konstateret en række arbejdsmiljømæssige og andre problemer (støj, tunge løft, ikke optimal logistik, problemer med kulde/varme) i forhold til den nuværende placering af anlægget. Det vil derfor i forbindelse med etableringen af Borgernes Hus være praktisk og økonomisk fornuftigt at indkøbe og installere et nyt anlæg i de omlagte rammer og samtidig undgå at nedtage og flytte det eksisterende med en relativt kort restlevetid. Placering og dimensionering af anlægget skal alligevel genovervejes i kraft af ombygningen med tillæg af andre funktioner i Borgernes Hus. -> Øvrige Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber samt Flere borgere er sunde og trives By- og Kulturudvalget Erfaring med nyimplementerede sorteringsanlæg i dokk1 i Århus og i Aalborg Bibliotekerne viser, at nye sorteringsanlæg skal dimensioneres, således at en senere implementering af IMS (intelligent materiale styring) kan gennemføres. I Aalborg har det nye anlæg 50 afkast og i Århus 100 afkast. I begge tilfælde er der i forlængelse af ibrugtagning af nyt sorteringsanlæg indført intelligent materialestyring. Det vurderes, at et nyt sorteringsanlæg i Borgernes Hus bør have cirka 60 afkast, to afleveringsindkast til borgerne + en 24/7 afleveringsautomat. Der vil være brug for cirka 220 m2 til et sådan anlæg - i et plan. Pris for et nyt sorteringsanlæg med disse dimensioner vil efter alt at dømme være 4 mio.kr. Det vurderes samtidig, at det i løbet af få år vil være almindelig standard at operere med IMS generelt i bibliotekssektoren. IMS tager udgangspunkt i den chip, der sidder på alle fysiske materialer, og som giver mulighed for at spore og identificere et hvert materiale i biblioteket. Dette medfører tre store fordele: 1) Materialer er nemmere at fremfinde end i dag. 2) Det er nemmere at optimere antallet af materialer, der er brug for, fordi lagerbeholdningen er nemmere at "sætte i spil" i forbindelse med udlån. 3) Borgerne får kortere ventetid, når de bestiller materialer. Indførelse af IMS i forlængelse af nyt sorteringsanlæg vil medføre højere kvalitet og hastighed i logistikprocesser og genfinding og således medføre både større effektivitet og være af høj værdi for borgerne. IMS forventes at koste cirka 2 mio. kr. Budget i kr og frem I alt Nyt sorteringsanlæg og IMS i Borgernes Hus IMS (intelligent Materiale Styring) Afledt drift

100 Stitunnel under Munkebjergvej I den VVM redegørelse der er lavet i forbindelse med projektet om Munkebjergvejs forlængelse, blev der formuleret et behov for en stitunnel under Munkebjergvej ved Stærmosegårdsvej for at sike en bedre skolevej til Rosengårdsskolen. Øvrige Odense er en legende by for alle og Flere borgere er sunde og trives. By- og Kulturudvalget vil være ansvarlig for projektet Budget i kr og frem I alt Stitunnel under Munkebjergvej Afledt drift

101 Supercykelstier Byens fysiske rammer er en forudsætning for, at borgernes hverdag hænger sammen. Cykeltrafikken udgør 24 % af borgernes ture og er dermed en vigtig transportform i Odense. Handlingsplanen for cykeltrafik sætter en målsætning på 25 % af turene i 2018, hvorefter den skal stige yderligere til 30 %. Infrastrukturen er en afgørende faktor for at opnå så høj en cykelandel. Specielt SuperCykelstier er afgørende for at få flere bilister til at tage cyklen. Øvrige Flere borgere er sunde og trives SuperCykelstier er strækninger, som i særlig grad er velegnede til cykelture på længere strækninger, således at især pendlere motiveres til at cykle op mod km hver vej. Dette kan understøttes ved brug af sportscykler og elcykler. Infrastrukturen er typisk eksisterende cykelstier, der opgraderes, således at der er bedre komfort, færre stop og bedre service for cyklisterne. Evaluering af SuperCykelstien mellem Farum og København har medført, at antallet af cykelpendlere er steget med 52 % siden % af de nye cyklister er tidligere bilister. I samarbejdet med Byregion Fyn er der netop udarbejdet et forslag til et samlet net af SuperCykelstier, som det anbefales, at de fynske kommuner samlet arbejder for at implementere. Således kan SuperCykelstierne koble Odense sammen med f.eks. Otterup og Langeskov. En ny strækning SuperCykelsti koster omkring 20 millioner. kr. Der findes ingen mulighed for statslig medfinansiering af SuperCykelstier. Der lægges således op til, at der etableres 1 ny SuperCykelsti hvert af de kommende år. I Byregion Fyn er der netop udarbejdet et forslag til et samlet net af SuperCykelstier, som det anbefales, at de fynske kommuner samlet arbejder for at implementere. Således kan SuperCykelstierne koble Odense sammen med f.eks. Otterup og Langeskov. En ny strækning SuperCykelsti koster omkring 20 millioner. kr. og der er ingen mulighed for statslig medfinansiering. Der lægges således op til, at der etableres 1 ny SuperCykelsti hvert af de kommende år. Forligspartierne blev enige om i forbindelse med budget 2015, at der skal arbejdes videre med supercykelstier. I budget 2015 og blev der afsat henholdsvis 4 og 6 mio. kr. Forligspartierne var enige om at prioritere flere midler til supercykelstier i de kommende år. Budget i kr og frem I alt Supercykelstier Afledt drift