KONSULENTUNDERSØGELSE AF BYGGESAGSGEBYRER

Transkript

1 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen Dokumenttype Hovedrapport Dato August, 2010 ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN KONSULENTUNDERSØGELSE AF BYGGESAGSGEBYRER

2 INDHOLD 1. Indledning Baggrunden for analysen Kravene til analysen Metoden i undersøgelsen Disponering af rapporten 4 2. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater 5 3. Resultatet af undersøgelsen Kommunernes politik for byggesagsgebyrer Gebyrstørrelsen Kommunernes gebyrstruktur Håndtering af overgang til nyt bygningsreglement Anvendelse af tidsregistrering Styring af gebyrindtægterne Kommunernes kalkulation af omkostninger og gebyrindtægter Vejledninger i omkostningskalkulation for kommunerne Kommunernes overordnede principper for kalkulation Samlede omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandling Byggeomkostninger opdelt på kategorier Anvendelse af it-systemer i kommunerne 18 Bilag A Gebyrsatser i kommunerne 20 Bilag B Afsnit 1.12 fra Bygningsreglementet af

3 1. INDLEDNING Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget initiativ til gennemførelse af denne analyse af, hvordan kommunerne håndterer deres gebyrer for behandling af byggesager og fastsætter størrelsen af gebyrerne. Formålet med undersøgelsen er at finde eksempler på best practice i kommunernes måde at håndtere gebyrer for byggesagsbehandling på samt at opnå bedre viden om, hvordan kommunerne sikrer, at gebyrindtægterne ikke overstiger udgifterne til byggesagsbehandling. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll i foråret Baggrunden for analysen Opgørelser, foretaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen, viser, at kommunernes byggesagsgebyrer varierer i betydelig grad inden for nogle kategorier er der en faktor 20 eller mere til forskel mellem billigste og dyreste kommune, hvilket har skabt opmærksomhed om kommunernes gebyrer. Hjemlen til at opkræve gebyrer for byggesagsbehandling er fastsat i byggelovens 28, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der skal opkræves gebyrer for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser, samt om gebyrer skal fastsættes som en pris pr. m 2, m 3 eller som en del af byggeomkostningen. Bygningsreglementets afsnit 1.12 angiver, at kommunerne selv kan fastsætte deres gebyrer (se bilag B). Det er et grundprincip for denne som for andre anvendelser af gebyrer, at gebyrindtægterne ikke må overstige de udgifter, der er forbundet med at udføre den opgave, der er gebyrpålagt. Det er valgfrit for kommunerne, om de vil dække dele af deres udgifter til behandling af byggesager over skatten, hvilket kommunerne praktiserer i forskellig grad. Pr. 1. april 2009 trådte en ændring i Bygningsreglementet (BR08) i kraft, der betød, at kommunerne skulle opdele deres byggesagsgebyrer i følgende fem bygningskategorier og sikre, at gebyrerne inden for hver kategori ikke oversteg omkostningerne ved at behandle sagerne i hver af de fem kategorier. De fem kategorier er: 1. Simple konstruktioner 2. Enfamiliehuse 3. Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet 4. Andre faste konstruktioner 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Kommunerne har mulighed for at foretage yderligere underopdeling inden for hver kategori. 2

4 1.2 Kravene til analysen Analysen skal identificere best practice i kommunernes håndtering af byggesagsgebyrer til inspiration for andre kommuner. Desuden har Erhvervs- og Byggestyrelsen formuleret følgende indholdskrav til undersøgelsen: 1. Undersøgelsen skal resultere i en opgørelse over, hvilke direkte og indirekte udgifter hver af kommunerne medtager i de samlede byggesagsomkostninger inden for hver af de fem bebyggelseskategorier. 2. Undersøgelsen skal give svar på, om det er disse udgifter, som kommunerne lægger til grund ved gebyropkrævningen, eller om kommunerne ikke opkræver gebyr for samtlige af de udgifter, som kommunen har i forbindelse med byggesagsbehandling. 3. I undersøgelsen skal der foretages en opgørelse over kommunernes samlede omkostninger inden for hver af de fem bebyggelseskategorier. 4. I undersøgelsen skal der foretages en opgørelse over den enkelte kommunes samlede gebyrindtægter inden for hver af de fem byggesagsgebyrer. 5. Der skal udarbejdes en beskrivelse af de systemer, som kommunerne anvender til at monitorere og fastsætte byggesagsgebyrer. 6. Der skal endvidere kortlægges, hvilket økonomisystem kommunerne anvender til at sikre overensstemmelse mellem udgifter og opkrævning af gebyrer. 1.3 Metoden i undersøgelsen Analysen er gennemført som en caseanalyse i otte kommuner. Kommunerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige sider af analysens problemstilling, idet det er tilstræbt at få repræsenteret både by- og landkommuner, kommuner i hovedstadsområdet og kommuner i det øvrige land samt kommuner, som repræsenterer forskelle i gebyrstørrelser. Der har været en meget positiv reaktion fra kommunernes side til undersøgelsen, hvilket er kommet til udtryk ved, at alle kommuner, som er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, har reageret positivt herpå. De udvalgte kommuner er: Brøndby Kommune Fredensborg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Glostrup Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Sønderborg Kommune Vejle Kommune. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i gebyrindtægter og -udgifter fra 2009, som er det senest afsluttede regnskabsår. På baggrund af en interviewguide, som på forhånd var udsendt til de 8 kommuner, er der afholdt møder med kommunerne for at gennemgå deres praksis på områder. Efterfølgende er kommunernes bidrag analyseret, og der har for de fleste kommuner været behov for yderligere dialog om data og kalkulationer. 3

5 1.4 Disponering af rapporten Rapporten er disponeret således: Efter dette indledende afsnit gives i afsnit 2 en sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. Herefter følger i afsnit 3 en præsentation af resultatet af den analyse, som er gennemført. Der lægges i afsnit 3.1 ud med at belyse kommunernes politik for byggesagsgebyrer, samt hvilken gebyrstruktur den enkelte kommune har valgt at benytte. Herefter redegøres i afsnit 3.2 for, hvordan kommunerne har håndteret overgangen til det nye bygningsreglement, der trådte i kraft pr. 1. april 2009, idet dette har indflydelse på, hvilke muligheder kommunen har haft for at opgøre omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandling. I afsnit 3.3 gennemgås de kalkulationer, som kommunerne har forelagt for konsulentfirmaet, idet det angives, hvilke hovedelementer kommunerne har taget med i kalkulationerne. Kommunernes brug af it-løsninger til byggesagsbehandling og kalkulation beskrives herefter i afsnit 3.4. Som bilag til rapporten findes i bilag A en oversigt over de deltagende kommunens byggesagsgebyrer i I bilag B gengives Afsnit 1.12 fra Bygningsreglementet med de ændringer vedr. gebyrer, der trådte i kraft pr. 1. april I en separat bilagsrapport til denne hovedrapport gives konsulentfirmaets bud på best practice vedrørende håndtering af byggesagsgebyrer og kalkulation af omkostninger og indtægter. 4

6 2. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS HOVEDRESUL- TATER Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget initiativ til gennemførelse af denne analyse af, hvordan kommunerne håndterer deres gebyrer for behandling af byggesager, og hvordan de fastsætter størrelsen af gebyrerne. Rambøll har på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemført undersøgelsen i foråret Herunder gives en sammenfatning af undersøgelsens resultater. Kommunernes initiativer ved den seneste ændring i BR08 pr. 1. april 2009 Ændringen i BR08 medførte, at kommunerne skulle opdele deres byggesager i fem hovedkategorier og sikre, at gebyrerne inden for hver kategori ikke oversteg omkostningerne ved behandling af sagerne i hver kategori. Kommunerne i undersøgelsen indførte alle pr. 1. april 2009 nye takstblade, hvor byggesagsgebyrerne var struktureret i henhold til de fem kategorier. Kommunerne i undersøgelsen forberedte sig i forskellig grad på at kunne foretage de kalkulationer, som er nødvendige for at afstemme gebyrindtægter med omkostningerne. Nogle af kommunerne indførte tidsregistrering for de fem kategorier og foretog en differentieret bogføring af gebyrindtægterne på fem konti. Andre kommuner har i mindre grad forberedt sig på at kunne dokumentere kravet til gebyrerne. Kommunernes kalkulation af omkostninger ved byggesagsbehandling Kommunerne i undersøgelsen udtrykker stor usikkerhed over for metode, og hvilke elementer der skal medgå ved kalkulation af omkostninger ved byggesagsbehandling. Usikkerheden vedrører især, hvordan tidsforbruget til sagsbehandling skal opgøres, og i hvilket omfang kommunens fællesudgifter og andre indirekte omkostninger skal indgå i omkostningskalkulationen. Ved beregning af lønomkostningen plus tillæg for indirekte omkostninger anvendes timesatser og overhead-procenter, der varierer meget fra kommune til kommune. Kommunerne har kun i begrænset omfang kunne fremlægge dokumentation for de anvendte satser og procenttillæg. Hovedparten af kommunernes omkostningskalkulation afspejler ikke fuldt ud kommunens samlede omkostninger til byggesagsbehandling, jf. Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, idet flere kommuner ikke medregner relevante indirekte omkostninger ved beregning af omkostningen ved byggesagsbehandling. Opgørelse af samlede omkostninger sammenholdt med gebyrindtægter Ikke alle kommuner i undersøgelsen har et administrativt beredskab, der gør det muligt at opgøre omkostninger og gebyrindtægter i forhold til de fem kategorier. Problemet findes især i de kommuner, som ikke har indført tidsregistrering for byggesagsbehandlingen og ikke har bogført gebyrindtægterne på adskilte konti for hver af de fem kategorier. Kommunerne har i gennemsnit over de fem kategorier en dækningsgrad på omkring 50 % af gebyrindtægter i forhold til omkostningerne ved byggesagsbehandling, med en del variation fra kommune til kommune og mellem de fem kategorier. Med udgangspunkt i kommunernes egne kalkulationer og den usikkerhed, som må tilknyttes disse beregninger, må det konkluderes, at ingen af kommunerne i undersøgelsen samlet set har gebyrindtægter, der overstiger de kalkulerede omkostninger ved byggesagsbehandling. 5

7 For de kommuner i undersøgelsen, hvor det har været muligt at fordele omkostninger og indtægter på de fem bygningskategorier, viser kommunernes kalkulationer, at gebyrerne som hovedregel ligger under omkostningsniveauet for de fem kategorier og for enkelte områder på niveau med eller lidt over de kalkulerede omkostninger. Kommunernes anvendelse af it-løsninger til byggesagsbehandling og kalkulation Kommunerne benytter primært dedikerede sagssystemer til byggesagsbehandling, hvor disse systemer ikke eller i ringe grad understøtter beregning og fakturering af gebyrer samt opgørelse og kalkulation af omkostninger. Omkostningskalkulationerne foretages typisk i regneark med begrænset dokumentation og sporbarhed i forhold til de anvendte tal. En af de otte kommuner i undersøgelsen er ved at udvikle en integreret it-løsning til at håndtere fakturering af gebyrer, timeregistrering samt kalkulation af omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandling. Identifikation af best practice Undersøgelsen har resulteret i, at der er udpeget forskellige bud på best practice vedr. håndtering af byggesagsgebyrer. Følgende forslag til best practice er beskrevet i særlig bilagsrapport: Best practice vedr. en enkel struktur for gebyrer Best practice vedr. årscyklus for håndtering af gebyrer Best practice vedr. opgørelse af timeforbrug Best practice vedr. samlet kalkulation af omkostninger Best practice vedr. kontering af gebyrindtægter Best practice vedr. information om gebyrer 6

8 3. RESULTATET AF UNDERSØGELSEN I dette afsnit præsenteres undersøgelsens resultat, idet der først redegøres for kommunernes politik vedr. fastsættelse af byggesagsgebyrer, og hvordan kommunerne har struktureret deres takstblad for gebyrer, og hvilken yderligere opdeling og differentiering ud over de fem kategorier som er foretaget. Herefter gengives fra kommunernes kalkulationer, hvordan billedet tegner sig for omkostninger og indtægter ved sagsbehandling af byggesager dels i et summarisk billede og herefter opdelt på de fem kategorier. Afslutningsvis beskrives, hvilke it-systemer der anvendes til formålet. 3.1 Kommunernes politik for byggesagsgebyrer Størrelsen af gebyrerne Det er indtrykket fra møderne med kommunerne i undersøgelsen, at emnet byggesagsgebyrer hidtil ikke har haft særlig stor opmærksomhed fra politisk side. Dog er det et gennemgående træk, at politikerne har ønsket, at kommunens gebyrer ikke skilte sig væsentligt ud fra niveauet i nabokommunerne, idet størrelsen på byggesagsgebyrer blev betragtet som en konkurrenceparameter ved tiltrækning af nye borgere og erhvervsvirksomheder. I skema 1 herunder gives en oversigt over kommunernes gebyrpolitik. Tabel 1 Brøndby Kommunens politik for byggesagsgebyrer Kommunen ligger i den laveste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Politisk ønskes, at kommunen gradvis nærmer sig et niveau for gebyrer, der svarer til omkostningsniveauet. Fredensborg Kommunen ligger i øverste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Politisk ønskes der, at kommunen dækker omkring 75 % af udgiften ved byggesagsbehandling gennem gebyrindtægter. Faaborg-Midtfyn Kommunen ligger i den midterste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Kommunen har gennem årene foretaget en vis harmonisering af størrelsen af gebyrer samt af strukturen for gebyrerne i forhold til de øvrige fynske kommuner. Glostrup Kommunen ligger i den laveste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Der sker en vis harmonisering af gebyrerne i forhold til nabokommuner. Ringkøbing-Skjern Kommunen ligger i laveste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Silkeborg Kommunen ligger i den midterste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Hidtil har man i kommunen foretaget en vis harmonisering i forhold til nabokommuner. Sønderborg Kommunen ligger i den midterste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Vejle Kommunen ligger i den øverste tredjedel ift. gebyrstørrelse. Kommunens politik er, at gebyrindtægterne skal dække omkostningerne med rabat på enkelte områder (kat. 1 og del af kat. 3). Der sker en vis harmonisering af gebyrerne i forhold til nabokommuner. Med den seneste ændring i BR08 pr. 1. april 2009 hvor de fem kategorier for byggesager blev introduceret, blev opmærksomheden skærpet i kommunerne om gebyrernes størrelse. Det er indtrykket fra de otte kommuner, at der med ændringen i BR08 blev skabt en øget opmærksomhed i forhold til, at gebyrerne ikke oversteg kommunens omkostninger ved byggesagsbehandling. 7

9 Enkelte af kommunerne har tilkendegivet, at man for kategori 1 Simple konstruktioner og for den del af kategori 3, der omfatter Landbrug, har ønsket særligt at begunstige byggesagsbehandlingen med lavere gebyrer, end omkostningerne tilsiger Kommunernes gebyrstruktur Strukturen for gebyrerne opfattes her som de beregningsregler, der lægges til grund for de konkrete gebyrer, samt den differentiering/underopdeling, kommunerne har valgt ud over de fem lovbestemte kategorier. Baggrunden for kommunernes valg af struktur er delvis historisk betinget med en vis harmonisering i forhold til nabokommunerne. Hovedparten af kommunerne været gennem en harmonisering af både struktur og beløb i forbindelse med kommunalreformen i Hver på sin måde tilstræber kommunerne at opnå en vis retfærdighed gennem den struktur, man benytter, således at størrelsen af gebyrerne så langt som muligt afspejler omfanget af arbejdet med den enkelte byggesag. Men samtidig tilkendegiver kommunerne, at en sådan retfærdighed ikke kan opnås i forhold til den enkelte sag, idet der spiller en lang række faktorer ind ved den enkelte sag, som har betydning for, hvor tidkrævende sagen vil være. Der er ofte tale om faktorer, fx hvor godt en byggesag er belyst, som ikke har en sådan objektivitet, at disse faktorer kan indgå i gebyrstrukturen. At gebyrstrukturen er enkel og overskuelig og kan kommunikeres på en forståelig måde til borgerne er et andet hensyn at tage et hensyn, der er trækker i modsat retning end ønsker om en høj grad af underopdeling og differentiering for at tilstræbe retfærdighed i den enkelte sag. Kommunerne oplyser, at der findes en række gennemgående forhold, som altid medfører et merforbrug af tid ved byggesagsbehandlingen. Dette drejer sig om forhold som: Om der søges om dispensation fra gældende planer Om der er tale om at lovliggøre et bestående byggeri Om der skal iværksættes høring. De otte kommuners gebyrsatser for 2009 er vist i bilag A. I tabel 2 herunder gives et overblik over kommunernes gebyrstrukturer. 8

10 Tabel 2 Kommunens gebyrstruktur Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 Kat. 5 Simple konstr. Enfamilie huse Erhvervsbygn. Faste konstr. Øvrigt erhv+bolig Brøndby Fast gebyr Fast gebyr Fast gebyr Ingen differentiering Ingen differentiering Differentiering ved Differentiering ved facaderenovering og facaderenovering og Fredensborg nedrivning Stk-sats nedrivning Ingen differentiering Ingen differentiering Ingen differentiering Ingen differentiering Ingen differentiering Faaborg- med med med Stk.-sats pr. kon- med Midtfyn minimumsgebyr minimumsgebyr minimumsgebyr struktion minimums- /maksimumgebyr Differentiering ved Samme differentie- Samme differentie- Samme differentie- ombygninger, lov- ring som ved kat. 1 ring som ved kat. 1 ring som ved kat. 1, Samme differentie- liggørelse, disp., hø- bortset fra om- og ring som ved kat. 1 ring og nedrivn. tilbygninger Differentiering i forhold til højde Glostrup Fast gebyr Fast gebyr med Fast gebyr Etagebyggeri: minimumsgebyr Fast gebyr pr. bolig Differentiering ved Differentiering ved Differentiering ved Differentiering ved Erhverv: lovliggørelsessager nedrivninger og nedrivninger og nedrivninger og med lovliggørelsessager lovliggørelsessager lovliggørelsessager minimumsgebyr Øvrig differentiering Ringkøbing- med med med Fast gebyr med Skjern minimumsbeløb minimumsbeløb minimumsbeløb Differentiering ved minimumsbeløb Fast gebyr for disp. Fast gebyr for disp. Fast gebyr for disp. legeplads o.l. Sats differentieret efter arealstørrelse Fast gebyr for disp. Silkeborg Grundgebyr plus Grundgebyr plus Grundgebyr plus Fast gebyr Grundgebyr plus Differentiering efter Differentiering efter arealstørrelse arealstørrelse Sønderborg Grundgebyr plus Grundgebyr plus Grundgebyr plus Fast gebyr Grundgebyr plus Differentieret sats Differentieret sats Differentieret sats Flere differentierede ved nedrivning og ved til-/ombygn. og ved til-/ombygn. og satser telte inddragelse inddragelse Vejle med Fast gebyr med Fast gebyr med minimumsbeløb minimumsbeløb minimumsbeløb Fast gebyr ved be- Differentieret sats Differentiering efter Højdebaseret tillæg Differentiering af nyttelsesændring og ved disp. arealstørrelse. ved master og satser efter formål disp. Differentieret sats vindmøller og størrelse for landbrug Fast gebyr i særlige Fast gebyr i særlige sager sager 9

11 Tabellen afspejler en del variation i, hvordan kommunerne har valgt at fastlægge deres gebyrstruktur. Forskellene skyldes til dels konkrete forhold i den enkelte kommune eller særlige politiske ønsker. Det er dog indtrykket, at hovedparten af de forskelle, som er præsenteret i skema 2, har baggrund i forskellige traditioner i kommunerne. For kategorierne 1 til 4 opfatter nogle kommuner, at bygningens størrelse har direkte betydning for sagens kompleksitet og dermed for tidsforbruget til sagsbehandling. Disse kommuner anvender en ved beregning af gebyrets størrelse, som i nogle tilfælde er koblet sammen med et grundgebyr. Andre kommuner finder for disse kategorier, at størrelsen er af mindre betydning og har derfor valgt et fast basisgebyr. Som nævnt har det betydning for omfanget af sagsbehandlingen, om der er behov for at indhente supplerende oplysninger, og om der skal gives dispensation. Som en af kommunerne siger, så kan en velbelyst sag i kategori 2 uden dispensationer behandles færdigt på få timer, mens en dårlig belyst sag med dispensationsansøgning kan tage den tidobbelte tid at behandle. 3.2 Håndtering af overgang til nyt bygningsreglement Før den seneste ændring i bygningsreglementet pr. 1. april 2009 anvendte kommunerne deres egne kategorier for byggeri og fastlagde deres gebyrer i tilknytning hertil. Der var også tidligere et krav om, at opkrævende gebyrer samlet set ikke måtte overstige kommunernes omkostninger til sagsbehandling. Med den seneste ændring i BR08 blev der fastlagt fem fælles kategorier for byggeri, som skal anvendes på tværs af kommunerne som udgangspunkt for fastlæggelse af gebyrer. Det blev med ændringen præciseret, at gebyrindtægterne opgjort inden for hver kategori ikke måtte overstige sagsomkostningerne. Ændringen i BR08 betød, at alle kommunerne i undersøgelsen pr. 1. april 2009 indførte nye takstblade for bygningstilladelser med udgangspunkt i de fem kategorier og med kommunernes egne underopdeling heraf. På grund af manglende erfaringsgrundlag med de nye kategorier har det til dels beroet på et skøn over fordelingen af omkostningerne til byggesagsbehandling, da kommunerne pr. 1. april 2009 fastsatte deres nye gebyrer. Kommunerne i undersøgelsen har i forbindelse med ændringen i BR08 valgt forskellige tilgange for fremover at kunne foretage kalkulationer og styre gebyrerne, hvoraf tidsregistrering og differentieret kontering af gebyrer anses som de mest centrale elementer. Tabel 3 herunder giver en oversigt over kommunernes initiativer ved ikrafttrædelse af ændringerne i BR08. Tabel 3 Kommunens håndtering af ændringen i BR08 pr. 1. april 2009 Brøndby Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet af alle nye byggesager i forhold til de fem kategorier. Tidsregistrering blev indført allerede pr. 1. januar 2009, da man på dette tidspunkt kendte de fem kategorier. Gebyrindtægterne bogføres på én fælles konto. En opdeling på fem konti er på vej. Fredensborg Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet af alle nye byggesager i forhold til de fem kategorier. Gebyrindtægterne bogføres på en fælles konto. Har ikke indført tidsregistrering. 10

12 Tabel 3 Kommunens håndtering af ændringen i BR08 pr. 1. april 2009 Faaborg-Midtfyn Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet af alle nye byggesager i forhold til de fem kategorier. Gebyrindtægterne bogføres på en fælles konto. Har ikke indført tidsregistrering. Glostrup Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet af alle åbne byggesager i forhold til de fem kategorier. Gebyrindtægterne bogføres på forskellige konti efter kategori. Har fra 1. april 2009 indført tidsregistrering. Ringkøbing-Skjern Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet af alle nye byggesager i forhold til de fem kategorier. Gebyrindtægter er først fra 2010 opdelt på fem konti. Har foretaget midlertidig tidsregistrering i en periode i Silkeborg Indførte nye kategorier i takstblad og har foretaget en kategorisering i byggesagssystemet i forhold til de fem kategorier. Gebyrindtægter bogføres på en samlet konto. Har gennemført en periodisk tidsregistrering i Sønderborg Indførte ny gebyrstruktur og foretog en kategorisering af byggesager i byggesagssystemet. Pr. 1/ blev der foretaget en differentieret bogføring på gebyrindtægter på fem konti. Tidsforbrug styres via formålsbestemte årsværk pr. kategori samt strukturen i "Leanreol". Vejle Indførte ny gebyrstruktur og kategoriserede sagerne i byggesagssystemet. Indførte bogføring af gebyrer på fem konti. Havde i forvejen tidsregistrering. Foretog pr. 1. april 2009 en registrering af tid i forhold til de fem kategorier Anvendelse af tidsregistrering Løn til sagsbehandlerne udgør det mest betydende element ved opgørelse af omkostninger ved byggesagsbehandling. Kan kommunen få styr på denne omkostning, vil den ofte have en nøgle til fordeling af øvrige, mere indirekte omkostninger. Flere af de otte kommuner har valgt at indføre tidsregistrering for sagsbehandlerne enten permanent eller i en afgrænset periode. Ved tidsregistrering foretager medarbejderne en registrering af deres tid i forhold til de fem kategorier og evt. en kategori for ikke-gebyrpålagt sagsbehandling. Sønderborg Kommune har valgt at organisere sagsbehandlingen ved en konsekvent sagsopdeling og brug af Lean-metode, således at man herved har et sikkert grundlag for fordeling af sagsbehandlernes tid. 11

13 De kommuner, som ikke har indført tidsregistrering permanent eller en anden løsning, nævner som de væsentligste barrierer herfor: At der ikke er en kultur i kommunen eller i forvaltningen for at foretage tidsregistrering, og at medarbejderne derfor ikke er motiverede til det. At hver sagsbehandler over en dag arbejder på mange forskellige sager og tit oplever at blive afbrudt fx af telefonopkald eller personlig henvendelse fra borgere. Derfor kan det være vanskeligt at foretage en korrekt registrering af medarbejderens tid. Et par kommuner anfører, at deres gebyrsatser ligger så langt under omkostningsniveauet, at de sagtens kan skønne, at de ikke kommer i konflikt med BR Styring af gebyrindtægterne Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har valgt at bogføre deres gebyrindtægter på fem forskellige konti frem for som ved de øvrige kommuner at bogføre alle gebyrerne samlet på én fælles konto. Yderligere et par af kommunerne er på vej med en opdelt bogføring. Nogle af kommunerne i undersøgelsen har valgt udelukkende at sammenligne byggesagsomkostningerne med kommunens gebyrsatser og ikke med de bogførte gebyrindtægter. 3.3 Kommunernes kalkulation af omkostninger og gebyrindtægter Som det er formuleret i BR08, afsnit 1.12, stk. 3, så gælder, at: Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne og gebyrstørrelsen. I vejledningen til samme afsnit gives følgende hjælp til kommunerne: For fastsættelse af formålsbestemte gebyrer gælder særlige principper. I beregningen kan alene indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. Det er indtrykket fra kommunerne i undersøgelsen, at der hersker stor usikkerhed i forhold til, hvordan kommunerne fortolker ovennævnte formuleringer, når de konkret skal beregne deres omkostninger til byggesagsbehandling. Denne usikkerhed har medført en forskellig praksis fra kommune til kommune Vejledninger i omkostningskalkulation for kommunerne Indenrigsministeriet udarbejdede i 2003 en generel vejledning i omkostningskalkulation for kommunerne: Vejledning om omkostningskalkulation, som Rambøll har anvendt ved vurdering af kommunernes kalkulationer. Vejledningen baserer sig på følgende principper: Definition og afgrænsning af den aktivitet, der er i fokus. Valg af fokus for kalkulationen Om fokus er at beregne omkostningerne til drift af en specifik enhed, eller om fokus er at beregne de samlede omkostninger for en given ydelse. Andel og fordeling af kommunens fællesomkostninger Andel af fællesomkostninger skal medtages, hvor det er relevant, og en fordelingsmåde skal fastlægges. Langsigtede gennemsnitsomkostninger For at udligne periodiske udsving skal der anlægges et langsigtet perspektiv i kalkulationen. Gennemsnitsbetragtninger over flere år anbefales (4 år nævnes i anden sammenhæng). 12

14 Rambøll har tolket Indenrigsministeriets vejledning og har konkretiseret dens principper i forhold til kalkulation af omkostninger ved byggesagsbehandling: Definition og afgrænsning Emnet for omkostningskalkulationen er ydelsen Byggesagsbehandling. Afgrænsningen opfattes at være i forhold til opgaver, der ikke er pålagt gebyr, fx planarbejde, generel BBRopdatering, opgaver med skimmelsvampe o.l. Fokus for kalkulationen skal vælges Fokus for omkostningskalkulationen er at levere ydelsen byggesagsbehandling det vil indebære, at der i omkostningskalkulationen ikke blot skal medtages omkostninger i den afdeling, som udfører den konkrete sagsbehandling, men også fra andre funktioner i kommunen, der bidrager til byggesagsbehandling. Andel og fordeling af kommunens fællesomkostninger Relevante fællesomkostninger kan være omkostninger til opkrævning af gebyrer, vedligeholdelse af websider med takstblade og vejledninger, omkostninger til øvrige servicefunktioner, der kan siges at bidrage til den generelle borgerbetjening, som byggesagsbehandlingen er en del af. I kalkulationen skal omkostningerne til sådanne relevante funktioner i kommunen opgøres, og der skal fastsættes en rimelig fordelingsnøgle til brug ved fordeling af en passende andel til byggesagsbehandling. Som fordelingsnøgle anvendes typisk antal årsværk i byggesagsafdelingen over det samlede antal årsværk i kommunens administration. Alternativt til årsværk kan anvendes lønsum. Langsigtede gennemsnitsomkostninger Kalkulation af omkostninger til byggesagsbehandling skal så vidt muligt baseres på langsigtede (flerårige) gennemsnitsomkostninger. På grund af den forholdsvis korte tid fra de fem kategorier blev indført til nu, sætter det begrænsninger for, hvor langsigtet det har været muligt for kommunerne at foretage deres kalkulationer. Når der kun kan gennemføres en kalkulation over et år eller mindre, kan der være gode grunde for kommunen til at vurdere, om der har været særlige afvigelser det pågældende år, der kan påvirke resultatet, og som skal med i betragtningerne. I 2008 begyndte der at ske et fald i byggeaktiviteterne, som fortsatte ind i Dette fald kan påvirke omkostningsbilledet for byggesagsbehandlingen i de kommuner, som ikke har foretaget en tilpasning af bemandingen i forhold til det lavere aktivitetsniveau. I givet fald kan det lavere aktivitetsniveau resultere i højere gennemsnitsomkostninger i år 2009 end i tidligere år Kommunernes overordnede principper for kalkulation I tabel 4 herunder vises kommunernes overordnede principper for kalkulation af omkostninger og indtægter. De kommuner, som har valgt at indføre tidsregistrering permanent eller i en periode eller som via deres organisering af sagsbehandlingen kan fordele tidsforbruget på kategorier, har et grundlag for beregning af de direkte lønrelaterede omkostninger ved byggesagsbehandling på hver af de fem kategorier. Kommunerne, der har valgt at bogføre gebyrindtægterne differentieret i forhold til de fem kategorier, har tilsvarende styr på indtægtssiden. Et par af kommunerne i undersøgelsen, som har indtægterne samlet på én konto, har valgt manuelt at gennemgå og fordele indtægterne. 13

15 Tabel 4 Brøndby Kommunens overordnede principper for kalkulation Omkostningerne er opgjort samlet for hele byggesagsbehandlingen og fordelt på de fem kategorier gennem fordelingstal fra tidsregistreringen. Indtægter er opgjort samlet (initiativ til opdelt bogføring er på vej). Fredensborg Omkostningerne er opgjort samlet for hele byggesagsbehandlingen, hvorefter der er foretaget en skønsmæssig fordeling af omkostninger på de fem kategorier. Indtægter er opgjort samlet. De skønnede omkostninger pr. kategori er sammenholdt med gebyrsatserne. Faaborg-Midtfyn Omkostningerne er opgjort samlet for hele byggesagsbehandlingen, hvorefter der er foretaget en skønsmæssig fordeling af omkostninger på de fem kategorier. Indtægter er opgjort samlet. De skønnede omkostninger pr. kategori er sammenholdt med gebyrsatserne. Glostrup Omkostningerne er opgjort samlet og fordelt på de fem kategorier gennem fordelingstal fra tidsregistrering. Indtægterne er opdelt på de fem kategorier. Ringkøbing-Skjern Omkostningerne er opgjort samlet for hele byggesagsbehandlingen og fordelt forholdsmæssigt ud fra fordelingstal fra tidsregistreringen i uge 14 til 44 i Antal sager pr. kategori er optalt. Indtægterne er opdelt på de fem kategorier. Silkeborg Omkostningerne er opgjort samlet for hele byggesagsbehandlingen og fordelt efter medarbejdernes skønnede tidsforbrug på de fem kategorier. Indtægter er opgjort samlet. De skønnede omkostninger pr. kategori er sammenholdt med gebyrsatserne. Sønderborg Omkostningerne er opgjort for sidste kvartal Ressourceforbruget på de fem kategorier er beregnet ud fra de formålsbestemte årsværk pr. kategori samt strukturen i Lean-reol. Antal sager pr. kategori tages fra byggesagssystem. Indtægterne er opdelt på de fem kategorier. Vejle Har løbende foretaget efterkalkulation vedr. gebyrerne. Lønomkostningerne er beregnet i forhold til de registrerede timer på hver kategori fra tidsregistreringen. Indtægterne er opdelt på de fem kategorier. 14

16 3.3.3 Samlede omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandling Tabel 5 herunder viser kommunernes opgjorte samlede omkostninger og indtægter ved de gebyrpålagte byggesager. Tabellen viser endvidere antal gebyrpålagte sager samt bemandingen i byggesagsafdelingen. Tabel 5 Samlede omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandling i 2009 Omkostninger Indtægter Dækning Gebyrsager Sags beh. Bemærkninger Brøndby kr kr. 38 % Omkostningerne indeholder foruden løn omkostninger til kontorhold og andel af fællesadm. (faktor 1,75 af lønudgift) plus udgifter til særlige it-løsninger på kr. Fredensborg kr kr. 100 % De samlede omkostninger i byggesagsafd. er opgjort som løn til sagsbehandlere plus en andel af ledelsens løn. Anvendt timesats 700 kr. Hertil udgifter til it/scanning/digitali-sering på kr. Omkostningerne er reduceret med 35 %, svarende til andelen af ikke-gebyrpålagte sager Faaborg- Midtfyn kr kr. 55 % Omkostningen dækker løn til sagsbehandlerne. Beløbet indeholder ingen overhead til øvrige omkostninger Glostrup kr kr. 54 % Omkostningerne dækker løn til sagsbehandlerne. Beløbet indeholder ikke øvrige omkostninger (kommunen arbejder på en mere udbygget omkostningsmodel) Ringkøbing- Skjern kr kr. 38 % Omkostningerne dækker lønudgifterne for sagsbehandlerne plus en medarbejder, der opretter sager. Der er ikke tillagt øvrige omkostninger Silkeborg kr kr. 25 % Omkostningerne er beregnet på basis af 2008-tal ud fra tidsforbruget på gebyrsager med anvendelse af en timesats på 457 kr., som dækker løn, kontorarbejdsplads og husleje Sønderborg kr kr. 51 % Omkostningerne dækker sagsbehandlerløn og øvrige lønrelaterede udgifter. Der medregnes ikke andel af kommunens fællesomkostninger Vejle kr kr. 59 % Omkostningerne dækker løn, personaleudgifter, it og husleje. Der medregnes ikke andel af øvrige fællesudgifter. År 2009 skete der tilpasning af bemandingen, idet denne blev reduceret fra 32 til 16 medarb. ultimo året Når man sammenholder praksis for kalkulation af omkostninger fra kommunerne i undersøgelsen med Indenrigsministeriets anbefalinger, giver det anledning til følgende betragtninger: Definition og afgrænsning Der foretages i flere af kommunerne ikke en stringent afgrænsning mellem, hvad der er gebyrpålagte sager og ikke-gebyrpålagte sager. 15

17 Fokus for kalkulationen skal vælges Der er i kommunerne forskellige opfattelser af, om omkostninger til ydelser, som leveres af afdelinger uden for byggesagsafdelingen, skal medregnes i kalkulationen. Kun de færreste medtager sådanne omkostninger. Andel og fordeling af kommunens fællesomkostninger Tilsvarende er der forskellige opfattelser af, om fællesudgifter som fx udgifter til husleje, generel it, tlf. mv. skal medtages som en omkostning. For de kommuner, der vælger at indregne sådanne udgifter, foretages beregningen på et meget usikkert grundlag, fx ved anvendelse af en generel overhead-procent, hvor beregningsgrundlaget bag denne ikke er dokumenteret. Langsigtede gennemsnitsomkostninger Nogle kommuner har ikke et tilstrækkeligt antal byggesager over et år i alle kategorier (se tabel 6) til at kunne beregne gennemsnitsomkostninger med en acceptabel sikkerhed. Her kræves kalkulationer over flere års byggesager. Ud over disse principielle forhold, kan der konstateres en del variation i kommunernes praksis på mere konkrete områder. Det gælder fx ved beregning af lønudgiften, hvor der kan konstateres variationer i forhold til: Om lønudgiften beregnes ud fra en timesats, som multipliceres med det faktiske timetal (nettotid), eller om lønudgiften beregnes som summen af afdelingens årsløn (bruttotid). Om der ved beregning af lønomkostningen medregnes tid til sekretærbetjening, telefonbetjening, sagsoprettelse og ledelse. Kommunernes kalkulationer viser - samlet set - en dækningsgrad på 50 %, beregnet som forholdet mellem de samlede gebyrindtægter og byggesagsomkostninger. De 50 % dækker over en variation på mellem 25 % og 100 % i de enkelte kommuner i undersøgelsen. Med udgangspunkt i kommunernes egne kalkulationer og den usikkerhed, der findes i kalkulationerne, må det konkluderes, at ingen af kommunerne i undersøgelsen samlet set har gebyrindtægter, der overstiger de kalkulerede omkostninger. Næsten alle kommuner har et element af skattesubsiduering ved byggesagsbehandling Byggeomkostninger opdelt på kategorier Tabel 6 herunder viser, hvordan kommunernes kalkulerede omkostninger og indtægter fordeles på de fem bygningskategorier. Ikke alle kommuner har et datagrundlag, der muliggør en fuld fordeling af omkostninger og indtægter. 16

18 Tabel 6 Omkostninger og indtægter fordelt på kategorier i 2009 Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 Kat. 5 Simple konstr. Enfamilie huse Erhvervsbygn. Faste konstr. Øvrig erh.+bolig Omk. pr. kat Brøndby Indtg. pr. kat. Indtægter ikke opdelt på kategorier Antal sager Omk./sag Indtg./sag Indtægter ikke opdelt på kategorier Fredensborg Omk. pr. kat Indtg. pr. kat. Indtægter ikke opdelt på kategorier Antal sager Omk./sag Indtg./sag Indtægter ikke opdelt på kategorier Midtfyn Omk. pr. kat. Indtg. pr. kat. Antal sager Omk./sag Indtg./sag Omkostninger og indtægter ikke opdelt på kategorier Omk. pr. kat Indtg. pr. kat Glostrup Antal sager Omk./sag Indtg./sag Dækningsgrad 12 % 12 % 116 % 35 % 32 % Omk. pr. kat Faaborg- Ringkøbing- Skjern (uge 14-41) Indtg. pr. kat Antal sager Omk./sag Indtg./sag Dækningsgrad 20 % 20 % 35 % 4 % 25 % Omk. pr. kat Silkeborg (2008-tal) Indtg. pr. kat. Indtægter ikke opdelt på kategorier Antal sager Omk./sag Indtg./sag Indtægter ikke opdelt på kategorier Omk. pr. kat Sønderborg Indtg. pr. kat Antal sager Omk./sag Indtg./sag Dækningsgrad 52 % 76 % 25 % 25 % 48 % Omk. pr. kat Indtg. pr. kat Vejle Antal sager Omk./sag Indtg./sag Dækningsgrad 88 % 57 % 96 % 105 % 82 % 17

19 På tværs af de enkelte bygningskategorier er der en del variation i dækningsgraden af gebyrindtægter i forhold til sagsomkostninger. Variationen er af gode grunde størst inden for de kategorier, hvor antallet af byggesager er begrænset (kategori 3, 4 og 5), og hvor en kalkulationsperiode på mere end et år vil give et mere sikkert resultat. Den højeste dækningsgrad for en enkelt kategorier ligger på 116 %, men kalkulationen er her kun baseret på tre byggesager og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Tabel 6 viser, at gebyrerne i langt de fleste tilfælde ligger en del under omkostningsniveauet for alle kategorier og for enkelte områder på niveau med eller lidt over omkostningerne. Dette er baseret på kommunernes egne tal med den usikkerhed og de manglende omkostningselementer, der er konstateret i beregningerne. 3.4 Anvendelse af it-systemer i kommunerne Billedet fra de medvirkende kommuner er forholdsvis homogent vedr. den generelle anvendelse af it i byggesagsbehandlingen. Faktureringsgrundlaget for byggesagsgebyrer dannes fra kommunernes sagssystem. Nogle af sagssystemer kan selv foretage beregning af gebyret og overføre opkrævningen til kommunens økonomisystem. I andre kommuner udfylder sagsbehandleren et bilag, som sendes til regnskabsafdelingen, når gebyret skal faktureres. De kommuner, som har indført tidsregistrering, anvender forskellige, typisk enkeltstående løsninger i form af dedikerede it-løsninger eller regneark. Vejle Kommune anvender systemet Navision til både tidsregistrering og fakturering af gebyrer. Kommunen arbejder på at kunne styre alt ressourceforbrug og økonomi vedrørende byggesagerne i Navision, så kommunen herfra løbende kan trække kalkulationer ud over omkostninger og indtægter ved byggesagsbehandlingen. Tabel 7 Brøndby Kommunens anvendelse af it-løsninger i byggesagsadministration Anvender byggesagssystemet KMD-Struktura. Interne dokumenter lagres digitalt, eksterne dokumenter scannes, efter at sagen er afsluttet. Tidsregistrering foretages ved brug af regneark. Fredensborg Anvender KMD-Struktura. Skifter til systemet Geograf BSS i foråret Dokumenter lagres i digitalt arkiv. Tidsregistrering foretages ikke. Faaborg-Midtfyn Anvender byggesagssystemet GeoEnviron fra firmaet Geocon. Dokumenter er digitale. Der arbejdes på en bedre integration mellem GeoEnviron og kommunens ESDH-system. Tidsregistrering foretages ikke. Glostrup Anvender p.t. kommunens generelle ESDH-system, hvor alle dokumenter findes digitalt. Er på vej med et egentlig byggesagssystem. Tidsregistrering foretages via regnearksløsning. Ringkøbing-Skjern Anvender kommunens generelle ESDH-system, hvor dokumenterne lagres digitalt. Tidsregistrering er foretaget via regnearksløsning. Silkeborg Anvender byggesagssystemet GeoEnviron fra firmaet Geocon med dokumen- 18

20 ter lagret digitalt i særligt arkivsystem. Tidsregistrering foretages ikke. Sønderborg Anvender KMD-Struktura til byggesager. Baserer sagsbehandlingen på fysiske sagsmapper med papirbaserede dokumenter. Ressourceopgørelse foretages via opdeling af medarbejderne samt brug af Lean-reol. Vejle Anvender KMD-Struktura til byggesager og Navision til tids- og ressourcestyring og fakturering af byggesagsgebyrer. Kommunen er ved at udbygge Navision med rapporter, så man automatisk kan udskrive en efterkalkulation på byggesagsområdet. 19

21 BILAG A GEBYRSATSER I KOMMUNERNE 20

22 Tabel 8 Hovedtal fra kommunernes gebyrsatser 2009 Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Simple konstr. Enfamilie huse Erhvervsbygn. Brøndby kr kr. 10 kr./m² Kat. 4 Kat. 5 Faste konstr. Øvrig erhv.+bolig kr. 18 kr./m² Facaderenovering 4 kr./m² Nedrivning kr. Facaderenovering 6 kr./ m² Nedrivning kr. Fredensborg 95 kr./m² 135 kr./m² 205 kr./m² kr./stk. 205 kr./m² Faaborg- Midtfyn 18 kr./m² ved nybyg 25 kr./m² ved nybyg 26 kr./m² ved nybyg kr./stk. Erhverv: 37 kr./m² < 5 m 37 kr./m² ved om- 37 kr./m² ved om- 37 kr./m² ved om- Faste takster for 73 kr./m² < 10 m og tilbyg og tilbyg og tilbyg underkategorier 104 kr./m² > 10 m Faste takster for øv- Faste takster for øv- Faste takster for øv- Landbrug: rige underkategorier rige underkategorier rige underkategorier 25 kr./m² landbrug Min. 677 kr., maks. Min. 677 kr. Min. 677 kr. Min. 677 kr kr. Glostrup kr kr. 20 kr./m² kr./stk. Pr. bolig: kr. Nedrivn kr. Nedrivn kr. Lovliggørelse Nedrivn kr. Lovliggørelse Lovliggørelse Erhverv: 50 kr./m² + 50 % Lovliggørelse + 50 % + 50 % Ombyg: 20 kr./m² + 50 % Faste takster for øv- Faste takster for øv- rige underkategorier rige underkategorier Min kr. Ringkøbing- Skjern 18 kr./m² 18 kr./m² 7 kr./m² kr./stk. Legeplads kr. < 1000m² 14 kr./m² Min kr. Min kr. Min kr. >1000m² Min kr. 7 kr./m² Min kr. Silkeborg Grundgebyr 850 kr. Grundgebyr 850 kr. Grundgebyr 850 kr kr./sag Grundgebyr 850 kr kr./m² + 15 kr./m² + + <1000m² 20 kr./m² Skilte 850 kr./sag <1000m² 20 kr./m² <1000m² 15 kr./m² >1000m² 15 kr./m² Sønderborg Grundgebyr Grundgebyr Grundgebyr 850 kr./sag Grundgebyr 650 kr kr. + 9 kr./m² kr. + 9 kr./m² kr. + 9 kr./m² + 9 kr./m² Til-/ombygning og Til-/ombygning Nedrivning og min- inddragelse til bebo- <100 m² 2750 kr. dre sager standard else kr./sag >100 m² kr. 850 kr./sag Vejle 51 kr./m² kr. Erhverv: kr./sag Bolig Min kr. <10.000m³ <1000m² 12 kr./m³ Disp. uden yderlige- 12 kr./m³ Vindmøller og ma- >1000m² 6 kr./m³ Benyttelsesændrin- re behandling >10.000m³ ster kr./m Erhverv og land- ger og disp. uden kr. 6 kr./m³ brug: yderligere behandl. Landbrug: <10.000m³ kr. <10.000m³ 8 kr./m³ 8 kr./m³ >10.000m³ >10.000m³ 4 kr./m³ 4 kr./m³ Min kr. Min kr. 21

23 BILAG B AFSNIT 1.12 FRA BYGNINGSREGLEMENTET AF

24 Afsnit 1.12 Gebyrer Bestemmelse BESTEMMELSE STK. 1 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser Vejledning VEJLEDNING (1.12, STK. 1) Hjemlen til at opkræve gebyrer er fastsat i byggelovens 28, stk. 1. og anmeldelser efter reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. STK. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper. STK. 3 Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne og gebyrstørrelsen. (1.12, STK. 3) For fastsættelse af formålsbestemte gebyrer gælder særlige principper. I beregningen kan alene indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. 23

25 STK. 4 Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, skal der opkræves særskilte gebyrer for følgende kategorier af bebyggelse: (STK. 4, NR. 1-5) (1.12, stk. 4) For at sikre, at kommunalbestyrelsen kun opkræver et gebyr svarende til de udgifter, kommunen har til at byggesagsbehandle de enkelte bygningskategorier, skal gebyrerne opkræves for 1. Simple konstruktioner. 2. Enfamilieshuse. hver enkelt kategori. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opdele de enkelte kategorier i underkategorier, hvis den vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. 3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet. Kan en bebyggelse ikke entydigt placeres i en kategori, beslutter kommunalbestyrelsen i hvilken kategori, det vil være mest hensigtsmæssigt at placere 4. Andre faste konstruktioner mv. bebyggelsen i ud fra en vurdering af bygningens primære formål. 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. (1.12, stk. 4, nr. 1) Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5, stk. 5. (1.12, stk. 4, nr. 2) Kategorien omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse med lodret lejlighedsskel, dvs. bebyggelser omfattet af kap , stk. 1, nr. 3-5 og kap , stk. 1, nr. 1. (1.12, stk. 4, nr. 3) Kategorien omfatter de avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger, hvor kommunalbestyrelsen alene skal meddele tilladelse til forhold vedrørende kap. 2 og kap. 5, dvs. bebyggelser omfattet af kap , stk. 1, nr. 2 og 3. (1.12, stk. 4, nr. 4) Kategorien omfatter faste konstruktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, men som er omfattet af byggelovens 2, stk. 2. Eksempler herpå er antenner, master, skiltning, minivindmøller, tribuner, legepladsredskaber, facadeskilte, udhængsskilte, fritstående skiltning (pyloner), samt 24

26 konstruktioner omfattet af kap. 1.5, stk. 1, nr. 7. (1.12, stk. 4, nr. 5) Kategorien omfatter de bebyggelser, der ikke hører under de øvrige kategorier, bebyggelser omfattet af kap Eksempler herpå er boligbebyggelser med vandret lejlighedsskel, butikker, supermarkeder, kontorbygninger, sundhedsklinikker, bygninger, hvortil offentligheden eller andre end de i bygningen, beskæftigede har adgang, fx hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og anlæg, svømmehaller mv. samt de industri- og lagerbygninger og avls- og driftsbygninger, hvor kommunalbestyrelsen giver byggetilladelse vedrørende alle reglementets bestemmelser. 25