INDHOLDSFORTEGNELSE. Genbrugshjælpemidler

Transkript

1 Analyse af området for genbrugshjælpemidler // December 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund og formål med analysen Lovgrundlag og begrebsafklaring Analyse Økonomi Organisering, arbejdsgange og kultur Anbefalinger Tids- og handleplan Konklusion... 9 December

3 1. Baggrund og formål med analysen Dette notat er skrevet på bestilling af Sundheds- og omsorgschefen i Ringkøbing-Skjern Kommune, John Christensen. Notatet har til formål at fremkomme med forbrugsdæmpende og implementerbare løsningsforslag inden for området genbrugshjælpemidler i fagområdet Sundhed og Omsorg. Baggrunden for notatet var en månedlig budgetopfølgning foretaget i forsommeren 2016, der indikerede et betydeligt merforbrug på posten for genbrugshjælpemidler. På den baggrund blev der udarbejdet et kommissorium med bestilling af en analyse, der har til formål at bringe balance mellem budget og forbrug. En efterfølgende gennemgang af forbruget på området for genbrugshjælpemidler fortaget såvel ultimo september som medio december viser midlertidig et forbrug, der i grove træk flugter med det forventede budget for Dermed ændres præmissen for opgaven, idet en ellers formodet brist ikke kan identificeres. Ikke desto mindre har tendensen de senere år været, at det samlede forbrug på hjælpemiddelområdet, har været stigende. Behovet for denne analyse som led i en samlet løsning på problemet - er derfor til stede. Analysens fremsatte forslag er relativt snævert funderet. Det er således analysens overordnet konklusion, at arbejdet med genbrugshjælpemidler i Sundhed og Omsorg har behov for en proces, hvor der sættes fokus på arbejdsgange og kulturen for genbrug. Analysen er bygget op via 5 overskrifter, hver med en række underoverskrifter. 1.1 Lovgrundlag og begrebsafklaring Området for genbrugshjælpemidler er lovmæssigt forankret i servicelovens kapitel 21, 112. Under denne paragraf er det kommunalbestyrelsens ansvar at yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne. Kategorien for hjælpemidler er bred og indeholder såvel kropsbårne og personlige hjælpemidler samt velfærdsteknologiske hjælpemidler og genbrugshjælpemidler. Dette notat vil dog udelukkende beskæftige sig med kategorien genbrugshjælpemidler. Genbrugshjælpemidler er hjælpemidler, som udlånes af kommunen til borgeren og som skal tilbageleveres, når borgeren ikke længere har brug for dem. Disse hjælpemidler opbevares på kommunens hjælpemiddeldepot i Skjern, og efter rengøring og istandsættelse kan de lånes ud igen. Der kan f.eks. være tale om el-kørestole, manuelle kørestole, forflytnings hjælpemidler, perceptions hjælpemidler m.v. Det er kommunens kvalitetsstandarder, der fastlægger niveauet for bevillingen af genbrugshjælpemidler. 2. Analyse Dette afsnit vil præsentere notatets analyse. Der vil trækkes på økonomiske beregninger, og afsnittet vil derfor indeholde en lang række tabeller og grafer, der skal underbygge analysens argumenter. December

4 2.1 Økonomi I nedenstående tabel ses en oversigt over Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede forbrug på området for genbrugshjælpemidler i perioden 2010 til Forbruget for 2016 er et estimat udregnet ud fra de faktiske tal for årets første 11½ måneder. Udgifterne er i regnskabsåret priser, men i yderste højre kolonne er forbruget opgjort i 2015 priser. År Forbrug Budget Rest budget Forbrug i % I 2015 priser * , , , , , , , * 2016 er et ca. estimat. Der forlægger i skrivende stund kun tal for de første 11½ mdr. i Forbruget frem til 9. december er kr. svarende til kr. pr. mdr. Forbrugstendensen viser et generelt fald over den 7-årige periode. Særligt de to seneste budgetår viser en faldende tendens, men dog stadig med et beskedent merforbrug. Den faldende tendens skal ses i forhold til en overordnet stigning i antallet af hjælpemidler. I grafen herunder ses stigningen i antallet af genbrugshjælpemidler ejet af kommune (kasserede hjælpemidler er fratrukket). Grafen viser en 40% stigning i perioden fra 2010 frem til ultimo ANTAL HJÆLPEMIDLER Antallet af genbrugshjælpemidler vises på y-aksen og årstal ses hen af x-aksen. De to beskrevne tendenser ovenfor er umiddelbart modsatrettede. Det er således paradoksalt, at det samlede antal hjælpemidler er stigende, hvorimod det faktiske forbrug er faldende. Årsagerne hertil kan være mange. Eksempelvis kontinuerligt fokus på kostpriser på de enkelte produkter, men også de enkelte terapeuters evne til at visitere bedste og billigste produkt. Stigningen i antallet af hjælpemidler giver dog anledning til at rette fokus på genbrugsraten af hvert enkelt produkt. Dette vil blive forfulgt senere i notatet. December

5 Opdeling af forbruget i poster Fra maj 2016 er de enkelte posteringer blevet inddelt i 5 overordnede kategorier. Det har ikke tidligere været tilfældet, hvilket har gjort det særligt vanskeligt at udlede, hvilke genbrugshjælpemidler, der i særlig grad har trukket forbruget. I skemaet herunder ses de 5 overordnede kategorier. I højre kolonne ses det noterede forbrug frem til 9. december 2016: Kategorier Forbrug i 2016 frem til 9. december El-kørestole og el-scootere Manuelle kørestole Forflytningshjælpemidler Perceptionshjælpemidler Genbrugshjælpemidler* I alt *alt andet, der ikke hører under de øvrige 4 kategorier. Skemaet viser et billede af, at de store poster hovedsageligt er kørestole og posten genbrugshjælpemidler, som er en sammenblandingskategori, hvor alt der ikke passer ind i de 4 øvrige poster placeres. Skemaet giver et billede af vægten af de forskellige kategorier, hvorunder særligt kørestolene spiller en afgørende rolle. Benchmarking med andre kommuner Som led i oplægget til denne analyse, blev der sat som betingelse, at kommunens økonomiske forbrug blev sat i forhold til andre kommuner. Der har i den forbindelse været taget kontakt til følgende fire kommuner: Holstebro, Lemvig, Favrskov og Vejle. De fire kommuner blev valgt på baggrund af en økonomiske redegørelse fra Danmarks Statistik, der viser et lavt forbrug på hjælpemidler hos netop disse fire kommuner. Opgaven med at sammenligne forbruget på genbrugshjælpemidler har dog vist sig mere vanskeligt end først antaget. Først og fremmest konteres genbrugshjælpemidler meget forskelligt fra kommunen til kommune. Dernæst er organiseringerne ligeledes meget forskellige. Det betyder, at konkrete arbejdsgange kan være svært at identificere. På baggrund heraf, har det kun været muligt at foretage en sammenligning med henholdsvis Favrskov og Holstebro Kommune. Nedenfor ses en tabel, der sammenholder de to kommuners faktiske forbrug i årende fra 2011 og frem (dog først fra 2013 i Favrskov). Ringkøbing-Skjern Holstebro Favrskov Tages der forbehold for demografiske forskelle de tre kommuner i mellem, ser udgiftsforskellene ud som udtrykt i nedenstående graf. December

6 Udgifter målt pr. borger Ringkøbing-Skjern Holstebro Favrskov Som grafen illustrerer nærmer de tre kommuner sig hinanden i 2015, og Holstebro og Ringkøbing- Skjern Kommuner har i grove træk samme forbrug. Det bør dog påpeges at sammenligningen skal tages med forbehold. Således er der ikke korrigeret for socioøkonomiske forhold, arbejdsmiljø, transporttid samt organisatoriske forskellige. Eksempelvis har Holstebro udliciteret depotdriften, så det er FALCK, der står for driften heraf. 2.2 Organisering, arbejdsgange og kultur Dette afsnit vil søge at belyse forhold vedrørende organisering og arbejdsgange, herunder de gældende kvalitetsstandarder. Arbejdsgangen med bevilling, udlevering og reparation af genbrugshjælpemidler er fordelt mellem Myndighedsafdelingens sagsbehandlende terapeuter og Hjælpemiddeldepotet i Skjern. Det er de sagsbehandlende terapeuter, der bevilliger hjælpemidler til den enkelte borger, og det er Hjælpemiddeldepotets opgave at klargøre og reparere hjælpemidlerne. Det er også på Hjælpemiddeldepotet, at de tilbageleverede genbrugshjælpemidler bliver opbevaret til de igen skal i drift. Når en sagsbehandlende terapeut bevilliger et genbrugshjælpemiddel, søger terapeuten efter det valgte genbrugshjælpemiddel i et online bestillingsmodul, som i korte træk er en lageropgørelse over de hjælpemidler, depotet har klar til brug. I de situationer, hvor terapeuten ikke vurderer, at et tilfredsstillende hjælpemiddel er på lager eller at en basisvare er lagertømt, vil terapeuten selv bestille en nyt hjælpemiddel eller bestille via en basisliste 1. I mange tilfælde vil hjælpemidlet blive leveret til depotet, som herefter bringer hjælpemidlet ud til rette vedkommende. I andre tilfælde vil hjælpemidlet blive leveret direkte hos borgeren. Det er særligt i de tilfælde, hvor hjælpemidlet er specieldesignet i samarbejde med leverandøren, eksempelvis kørestole. 1 Basislisten: hjælpemidler, som altid er på lager. Disse hjælpemidler er valgt, så man sikrer sig at man altid har de mest essentielle hjælpemidler på lager. Når det sidste hjælpemiddel fra basislisten tages i brug bestilles automatiske nye hos leverandøren. December

7 Katalogbeholdninger På Hjælpemiddeldepotet bliver alle hjælpemidler rengjort og repareret efter udlån. Herefter bliver udstyret stillet an i systematisk orden på snorlige rækker klar til næste borger. Formålet er naturligvis, at et indkøbt hjælpemiddel kan få sin anvendelse hos flest mulige borgere inden det i sidste ende vurderes som nedslidt, og dermed kasseres. En opgørelse over Hjælpemiddeldepotets katalogbeholdning - altså det samlede antal af hjælpemidler, som står ubrugte hen på depotet - viser, at særligt manuelle kørestole i mindre grad bliver genbrugt. Således står der i skrivende stund 147 manuelle kørestole, herunder krydsramme-, komfort- og almindelige kørestole på lageret i Skjern. I grafen herunder ses stigningen i antallet af såvel almindelige kørestole og komfort kørestole. I perioden fra 2010 til ultimo 2015, er antallet af almindelige manuelle kørestole steget med 35% og antallet af komfort kørestole er steget med 21%. Det bør understreges, at kasserede kørestole ikke indgår i opgørelsen Samlet antal kørestole ejet af kommunen Komfort kørestole Manuelle kørestole Samlet set tegnes et billede af rekordmange kørestole ejet af kommunen, men samtidig også rekordmange kørestole, der står ubrugte hen på depotets lager. Tæt samarbejde mellem depotet og terapeuterne Et tæt samarbejde mellem depotet og den enkelte terapeut er essentielt i forhold til genbrugsraten af de enkelte hjælpemidler. Samarbejdet er også essentielt i forhold til at sammensætte det bedst egnet og billigste hjælpemiddel til den enkelte borger. Da hjælpemiddeldepotet er fysisk adskilt fra Myndighedsafdelingens medarbejdere, er det tætte samarbejde betinget af en udpræget kultur for telefonisk kontakt eller, at den enkelte terapeut svinger forbi depotet. I en række andre kommuner er samarbejdet forstærket via ansættelser af terapeuter direkte på hjælpemiddeldepoterne. Dette giver den perfekte sparring mellem terapeuterne i marken og de tilsvarende på depotet. En anden model for højere grad af integration de to enheder imellem, kan ske via satellitkontorer på depotet, hvor terapeuterne på skift kan have arbejdsdage. December

8 Kvalitetsstandarder Området for genbrugshjælpemidler indeholder en lang række produkter, der økonomisk breder sig fra omkostningstunge produkter som el-kørestole og forflytningshjælpemidler til omkostningslette produkter såsom sengeklodser og glidelagner. En ændring i kvalitetsstandarderne kan derfor være en omstændig affære. Dertil bør tillægges, at kvalitetsstandarderne ikke udpræget er udspecificeret ud i de enkelte hjælpemiddelprodukter. Arbejdsgruppen til udarbejdelse af dette notat har i mindre omfang haft fokus på anbefalinger rettet mod mulige ændringer i kvalitetsstandarderne. Et enkelt område, der med fordel kan drøftes nærmere, er dog kvalitetsstandarderne i forhold til kørestole. I dag er det kommunen der afholder udgifterne til vedligeholdelse af kørestole med undtagelse af dæk og slanger, såfremt de skal skiftes mere end én gang pr. år. I en lange række andre kommuner er det således borgerens ansvar at vedligehold kørestolen helt generelt. Det er dog uvist, hvilket besparelsespotentiale stramningen vil afstedkomme. Krav til kvalitet Som beskrevet ovenfor er Kvalitetsstandarderne de overordnede rammer for serviceniveauet på området for genbrugshjælpemidler. Det er således i kvalitetsstandarderne, at niveauet for, hvornår man er berettiget til et genbrugshjælpemiddel bliver udstukket. Dét kvalitetsstandarderne ikke beskriver er, hvilken stand (ny eller brugt) det enkelte genbrugshjælpemiddel skal have ift. den enkelte borger. Alle de hjælpemidler, der kommer tilbage til hjælpemiddeldepotet efter brug bliver rengjort og klargjort, så de igen kan benyttes af nye borgere. Standen på det enkelte produkt bliver dermed vurderet af personalet på depotet. Kravet til hjælpemidlets funktionsmæssige kvalitet står ikke til diskussion produktet kommer kun i drift, såfremt det er funktionsmæssigt i orden. Derimod kan der være en række æstetiske overvejelser, der kan afgøre om et produkt bliver genanvendt. Alt andet lige, vil det ofte være muligt at se, at produktet tidligere har været i brug. Det er dermed muligt at dreje på håndtagene i forhold til den interne kvalitet af genbrugshjælpemidlerne. 3. Anbefalinger Med baggrund i ovenstående analyse, er det notatets overordnet anbefaling, at der sættes fokus på to parametre i arbejdet med genbrugshjælpemidler. Først og fremmest anbefales det, at der igangsættes en proces, der skal højne genbrugsraten på hvert enkelte genbrugshjælpemiddel. Anbefalingen tager udgangspunkt i analysedelens gennemgang af katalogbeholdningen over manuelle kørestole altså kørestole der står opbevaret på depotet. Dernæst anbefales, at der igangsættes en proces, hvor den interne kvalitet af de udsendte genbrugshjælpemidler bliver drøftet og harmoniseret. De to anbefalinger ligger fint i tråd med hinanden. Således er det ikke utænkeligt, at årsagen til ophobningen af manuelle kørestole kan skyldes en forskellighed i tilgangen til kvaliteten af de enkelte hjælpemidler. Det er notatets anbefaling, at arbejdsmetoden til opfyldelse af de to ovenstående anbefalinger går via en intern proces, hvor genbrugskulturen og den interne kvalitet drøftes mellem Hjælpemiddeldepotet og Myndighedsafdelingen. I denne proces bør der ligeledes tages en drøftelse om basislistens fortsatte eksistensberettigelse. Her tænkes særligt på, om basislisten kan give en uhensigtsmæssig kultur, hvor orientering i Hjælpemiddeldepotets lager ikke foretages inden bestilling fra basislisten. December

9 Samlet set har notatet dermed følgende 3 anbefalinger: Højne genbrugsraten. En drøftelse af den interne kvalitet på genbrugshjælpemidlerne - hvor pæn, skal pæn være. Drøftelse af basislistens anvendelighed Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere i hvilke omfang de nævnte anbefalinger vil afstedkommen en økonomisk besparelse på forbruget af genbrugshjælpemidler. 4. Tids- og handleplan Som beskrevet i forrige afsnit, er det notatets anbefaling, at der igangsættes en intern proces, hvor ovenstående anbefalinger drøftes. Det anbefales at punkterne drøftes af flere omgange, eksempelvis på fælles personalemøder med deltagelse af Hjælpemiddeldepotet og Myndighedsafdelingen. Forinden er det dog væsentligt, at der på ledelsesniveau tages en drøftelse af selvsamme spørgsmål og problematikker. Ligeledes kan der politisk være behov for en retningspejling i spørgsmålet om den intern kvalitet af de enkelte genbrugshjælpemidler. Følgende punkter kan eksempelvis agere grundlag for den interne drøftelse: - Hvordan bliver vi bedre til at genbruge de hjælpemidler vi har på lager? - Er vores arbejdsgange optimale i forhold til genbrug orienteres der altid i lagervarer først, inden der orienteres i basislisten? - Har vi et tilfredsstillende samarbejde mellem terapeuter og depotet? Hvordan kan det eventuelt styrkes? - Har vi en tilfredsstillende og ens tilgang til den interne kvalitet af vores genbrugshjælpemidler hvornår er et produkt pænt nok til genbrug? Processen kan tidsmæssigt igangsattes relativt hurtigt. 5. Konklusion Formålet med dette notat har været, i relation til området for genbrugshjælpemidler, at fremkomme med realistiske og forbrugsdæmpende løsningsforslag, som kan gennemføres fra 1. kvartal Grundlæggende kan man inddele mulige forbrugsdæmpende løsninger i to grupper. En gruppe, der søger at dæmpe forbruget via serviceforringelser, altså via stramninger i kvalitetsstandarderne. Den anden gruppe går via løsninger, der bevarer det nuværende serviceniveau, men som fokuserer på de nuværende arbejdsgange i organisationen. Det er den sidste gruppe, som dette analysenotat har haft fokus på, og som de nævnte anbefalinger i afsnit 3 er centreret omkring. Afslutningsvis påpeges særligt tre faktorer, der i fremtiden formentligt vil presse området for genbrugshjælpemidler. Først og fremmest må det forventes, at der på baggrund af annulleringen af bagatelgrænsen på 750 kr., i fremtiden vil kunne observeres en forbrugsstigning af genbrugshjælpemidler. Derudover er det uomtvisteligt, at området for genbrugshjælpemidler ligeledes vil bliver yderligere presset af et samfundsmæssigt og politisk ønske om, at borgere skal forblive aktive i eget liv, og forblive i eget hjem længst muligt. Sidst, men ikke mindst, vil den intern efterspørgsel efter APV-hjælpemidler ligeledes presse udgiftsniveauet på genbrugshjælpemidler. December