Landbrugsregnskabsstatistik

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 92 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Agricultural Account Statistics 2007 København 2008

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. ISSN (tryk, Serie A: Landbrugsregnskabsstatistik) ISSN (on-line, Serie A: Landbrugsregnskabsstatistik)

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Landbrugenes økonomi Tabel 1.1 Alle bedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 1.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse Tabel 1.3 Alle bedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 1.4 Alle bedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 2 Alle bedrifter: Arealgrupper Tabel 3 Alle bedrifter: Økonomiske størrelsesgrupper (ESE) Tabel 4 Alle bedrifter: Regioner Tabel 5.1 Alle heltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 5.2 Alle heltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 5.3 Alle heltidsbedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 5.4 Alle heltidsbedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 6 Heltidsbedrifter: Planteavl Tabel 7 Heltidsbedrifter: Kvægavl Tabel 8 Heltidsbedrifter: Svin, fjerkræ m.v Tabel 9.1 Heltidsbedrifter: Svin, specialiserede bedrifter Tabel 9.2 Heltidsbedrifter: Svin, specialiserede bedrifter Tabel 10 Heltidsbedrifter: Pelsdyr Tabel 11 Heltidsbedrifter: Driftsformer opdelt efter årsværk Tabel 12 Heltidsbedrifter: Alders- og årsværksgrupper Tabel 13.1 Alle deltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 13.2 Alle deltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 13.3 Alle deltidsbedrifter: Investeringer, finansiering og balance Tabel 13.4 Alle deltidsbedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital Materialeudvælgelse og beregningsmetode Ordforklaring/Table translations The economics of agricultural holdings Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 3

4 Forord Denne regnskabsstatistik er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug. I stikprøven indgår regnskaber med privatøkonomi for landmandsfamilien. Regnskabsmaterialet danner ikke kun grundlag for statistikken, men opfylder også de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. De udvalgte regnskaber følger alle kalenderåret. Bundgrænsen for populationen og dermed for de udvalgte landbrug er et areal i omdrift på 10 ha. Landbrug med under 10 ha er dog medtaget, såfremt bedriftens samlede standarddækningsbidrag i 2007 overstiger 8 Europæiske StørrelsesEnheder (ESE). Denne gruppe omfatter især bedrifter med pelsdyr. Som led i indførelsen af en ny IT-applikation til behandlingen af data (anvendt fra og med 2006-data) er et nyt program til opvejning taget i anvendelse for 2007-data. Programmet, CLAN, afvikles i statistikværktøjet SAS, og er oprindelig udviklet af det svenske statistikbureau, SCB. Med publiceringen rettes en tak til de landbrugere, der har stillet regnskab til rådighed og til de regnskabskontorer, der har forestået indberetningen. Regnskaberne er primært opsamlet fra regnskabssystemet Ø90. Regnskaberne er sammenkørt med data om støtteudbetalinger fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Bearbejdningen er foretaget af instituttets statistiske afdeling. Den repræsentative udvælgelse af bedrifter er foretaget af Henning Porskrog, mens opvejning af regnskabsmaterialet og udvikling af statistikprogrammer i SAS er foretaget af Dorte Hækkerup og Jeppe Strandgaard Herring. Herudover har Henrik Huusom, Inger Larsen, Michael Brogaard, Steffen Møllenberg, Solange Lohmann Rasmussen og Henrik Bolding Pedersen medvirket ved valideringen af datamaterialet. Arbejdet er koordineret af sidstnævnte, som sammen med statistikchef Vøgg Løwe Nielsen har redigeret publikationen. På findes flere detaljerede tabeller og tidsserier og en udførlig beskrivelse af udvælgelse og de anvendte metoder. Fødevareøkonomisk Institut, oktober Henrik Zobbe 4 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

5 1.000 kr. pr. bedrift Landbrugenes økonomi 2007 Stort fald i driftsresultat for heltidsbedrifter Driftsresultatet for heltidslandbrugene faldt med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2 og figur 1. Den afkoblede landbrugsstøtte, der er udbetalt via enkeltbetalingsordningen, indgik i driftsresultatet med kr. pr. heltidsbedrift. Driftsresultatet skal dække aflønning af brugerfamiliens arbejds- og kapitalindsats. Udviklingen fra 2006 til 2007 var forskelligartet for forskellige driftsformer. Højere korn- og mælkepriser gavnede planteog mælkeproducenter, der fik et højere driftsresultat, mens især svinebedrifter havde et kraftigt fald som følge af højere foderpriser, men også en betydelig stigning i finansieringsomkostninger. Figur 1. Driftsresultat og finansieringsomk., heltidsbedrifter Driftsresultat før renter (og tilskud) (88) Driftsresultat (94) Finansieringsomkostninger (89) Kilde: Tabel 5.2. Anm.: Tallet i parentes henviser til ordforklaringen. Statuspriser påvirker driftsresultatet i forskellig retning For heltidsbedrifter under ét kan kr. af bruttoudbyttet (og driftsresultatet) henføres til værdiændring på beholdninger og besætning, der kan henføres til stigende priser. For heltids plantebedrifter og kvægbedrifter gav det et positivt bidrag til driftsresultatet, mens bidraget for svine- og for pelsdyrbedrifter var negativt, jf. figur 2. Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 5

6 1.000 kr. pr. bedrift Figur 2. Værdiændring på planteavlsbeholdning og på besætning, driftsformer, heltidslandbrug Planteavl Kvæg Svin mv. Pelsdyr Alle Planteavlsbeholdning Besætning Kilde: Detaljerede tabeller på Færre bedrifter Højt investeringsniveau og øget låneaktivitet Strukturudviklingen betød, at antallet af heltidsbedrifter faldt med 815 til bedrifter. Samtidig faldt antallet af deltidsbedrifterne med til bedrifter. For deltidsbedrifter faldt driftsresultatet fra landbruget med kr. til kr. i Investeringerne i landbrugsaktiver steg med kr. til kr. pr. heltidsbedrift, jf. tabel 5.3. Der var især stigning i investeringer i svinestalde og inventar. Udover investeringer i landbrugsaktiver blev der investeret kr. i andre materielle og finansielle aktiver. Den samlede investering blev finansieret af kr. som egenfinansiering og kr. fremmedfinansiering. Ny låneoptagelse i realkredit og banker udgjorde henholdsvis kr. og kr. i gennemsnit pr. heltidsbedrift. 6 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

7 1000 kr. pr. bedrift Mindre fald i egenkapitalen Det lave driftsresultat betød sammen med negative kapitalændringer på aktiver, at egenkapitalen faldt med kr. til 10,2 mio. kr. ved årets udgang. Færre og større bedrifter i populationen Alle landbrug Antallet af landbrug inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med mindst 10 hektar eller væsentlig husdyrproduktion, faldt fra i 2006 til bedrifter i Arealanvendelsen blev øget med 4 hektar til 72 hektar og antallet af dyreenheder blev øget med 2 til 60 pr. bedrift. Arbejdsindsatsen steg med 39 timer til timer pr. bedrift, jf. tabel 1.1. Landbrugsaktiverne udgjorde ved årets begyndelse 11,7 mio. kr. pr. bedrift, hvoraf fast ejendom i form af jord og bygninger udgjorde 9,8 mio. kr., jf. tabel 1.1. Figur 2. Bruttoudbyttets fordeling, alle bedrifter Driftsresultat før renter (88) Driftsomkostninger (63) Kilde: Tabel 1.2. Driftsomkostningerne steg mere end bruttoudbyttet Bruttoudbyttet steg med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 1.2. Driftsomkostningerne steg imidlertid mere kr. pr. bedrift. Det skyldtes især en stigning på kr. til kr. for foderstoffer, men også en stigning på Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 7

8 1000 kr. pr. bedrift kr. for afskrivninger til kr. og på kr. til kr. for lønnet arbejdskraft. Større finansieringsomkostninger bidrog til negativt driftsresultat Stor variation Finansieringsomkostningerne steg til kr., hvilket især skyldes, at nettorenteudgifterne steg med kr. til kr., bl.a. som følge af en stigning i den effektive obligationsrente på godt et halvt procentpoint til 4,70 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Efter tillæg af generelle driftstilskud på kr., hvoraf enkeltbetalingsordning stod for kr., blev driftsresultatet kr., jf. figur 3. Det gennemsnitlige driftsresultat dækker over en betydelig variation, idet driftsresultatet for dårligste fjerdedel var kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var kr., jf. tabel 1.2. Figur 3. Driftsresultat, alle bedrifter Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 1.2. Flest bedrifter i landsdelene Sydog Nordjylland Ny gruppering efter landsdele Der findes flest landbrugsbedrifter i landsdelene Sydjylland og Nordjylland, mens der er færrest i Hovedstaden (inkl. Bornholm). Driftsresultatet var bedst i Sydjylland, der er præget af store bedrifter og relativt mange kvægbedrifter. Opdelingen efter landsdele i tabel 4 følger samme opdeling som i de øvrige statistikker om landbrug fra Danmarks Statistik, hvor 8 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

9 Antal bedrifter de 5 regioner, jf. Det nye Danmarkskort er erstattet af 7 geografiske landsdele. Det betyder, at region Syddanmark er opdelt i landsdelene Fyn og Sydjylland, mens region Midtjylland er opdelt i landsdelene Øst- og Vestjylland. I de detaljerede tabeller på findes også tal for de 5 regioner. Fortsat kraftig strukturudvikling Heltidslandbrug Antallet af heltidsbedrifter faldt med 815 til i 2007, jf. tabel 5.1. Heraf er bedrifter svarende til 9,6 pct. med i FOI s stikprøve. Den kraftige strukturudvikling blandt heltidsbedrifterne er dermed fortsat. Af heltidsbedrifterne er der flest med kvæg, jf. figur 4. Figur 4. Antal heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin, fjerkræ mv. Pelsdyr Kilde: Tabel 6, 7 og 8 og 10. Større bruttoudbytte for især planter og mælk, men mindre fra svin og pelsdyr Bruttoudbyttet steg med kr. til 3,6 mio. kr. i gennemsnit for alle heltidsbedrifter, jf. tabel 5.2. For hvede og raps var høstudbyttet lidt lavere end i 2006, mens det til gengæld var højere for kartofler og sukkerroer, jf. tabel 5.1. Priserne på planteprodukter steg drastisk, jf. Jordbrugets prisforhold Bl.a. steg kornprisen med 58 pct. og bidrog dermed kraftigt til, at bruttoudbyttet for planteprodukter steg med kr. til kr. Bruttoudbyttet fra mælk steg med kr. til kr. navnlig som følge af, at den gennemsnitlige mælkepris steg med 11 pct. til 2,38 kr. pr. kg (både konventionel og økologisk mælk). Prisen på svinekød faldt med 8 pct. og forklarer faldet i bruttoud- Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 9

10 byttet for svin på kr. til kr. pr. heltidsbedrift. For pelsdyr faldt priserne for minkskind med 24 pct., og bruttoudbyttet faldt som følge heraf med kr. til kr., jf. tabel 5.2. Betragtelig stigning i driftsomkostninger Driftsresultatet faldt med kr. til kr. Stigende rente på realkredit- og banklån Konjunktur påvirker resultatet Driftsomkostningerne steg med kr. til 3,3 mio. kr. pr. heltidsbedrift. Hovedposten er foderstoffer, der efter indregning af den interne omsætning, steg med kr. til 1,4 mio. kr. Afskrivningerne på bygninger, inventar og grundforbedringer steg med kr. til kr. som følge af det høje investeringsniveau de seneste år, mens der for energi var en stigning på kr. til kr. Omkostningen til lønnet arbejdskraft steg med kr. til kr. både som følge af 94 flere timer ansat medhjælp pr. heltidsbedrift og en højere lønomkostning pr. time. Driftsresultatet før renter faldt som følge af ovennævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger med kr. til kr., jf. tabel 5.2. Finansieringsomkostningerne vedrørende landbrug steg med kr. til kr. som følge af højere gæld og stigende rente, jf. figur 5, mens generelle tilskud inklusive enkeltbetalingsordning steg til kr. pr. heltidsbedrift. Efter finansiering og tilskud blev driftsresultatet herefter blot kr. Størstedelen af landbrugets gæld er finansieret gennem realkredit og banklån, herunder lån i udenlandsk valuta. Den gennemsnitlige rente på realkreditlån for heltidslandbrug steg fra 4,1 pct. i 2006 til 4,7 pct. i 2007, mens den gennemsnitlige rente på banklån steg tilsvarende fra 5,5 pct. til 6,1 pct., jf. beregninger på de detaljerede tabeller på Den foreliggende regnskabsstatistik benytter sig af den ny regnskabspraksis i landbruget, hvor prisændringer på besætningen og planteavlsbeholdninger (konjunktur) indregnes i årets resultat. I figur 5 og 6 er de seneste 5 års driftsresultater sammenlignet med og uden konjunktur. I år med store ændringer i statuspriserne får konjunkturen størst indflydelse. I 2007 betyder indregning af de 10 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

11 1000 kr. pr. bedrift 1000 kr. pr. bedrift prisbetingede stigninger på besætningen, at driftsresultatet forbedres med kr. for kvægbedrifterne, mens driftsresultatet for bedrifter med svin forværres med kr. Figur 5. Driftsresultat med og uden konjunktur på besætning, heltidsbedrifter med kvæg Driftsresultat ekskl. konjunktur Driftsresultat inkl. konjunktur Kilde: Tabel 7 og detaljerede tabeller for heltidsbedrifter med kvæg på Figur 6. Driftsresultat med og uden konjunktur på besætning, heltidsbedrifter med svin Driftsresultat ekskl. konjunktur Driftsresultat inkl. konjunktur Kilde: Tabel 9.1 og detaljerede tabeller for heltidsbedrifter med svin på Driftsresultatet bedst for kvæg- Driftsresultatet varierede betydeligt mellem driftsformerne, jf. figur 7. Driftsresultatet skal dække brugerfamiliens arbejde og Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 11

12 1000 kr. pr. bedrift bedrifter Ekstraordinær stor tilbagegang for bedrifter med svin forrente egenkapitalen. Til sammenligning anvendte brugerfamilien omkring timer på rene planteavlsbedrifter, mens der anvendtes ca timer på bedrifter med svin, fjerkræ mv., timer på kvægbrug og timer på pelsdyrbedrifter, jf. de mere detaljerede tabeller på I 2007 blev det bedste driftsresultat opnået af heltidsbedrifter med kvæg med kr., mens pelsdyrbedrifter efter en årrække med rigtig gode resultater måtte nøjes med kr., som driftsformen med det næstbedste resultat. Planteavlere forbedrede driftsresultatet med til kr., jf. tabel 6. Endelig var der en ekstraordinær stor tilbagegang for bedrifterne med svin, fjerkræ mv., hvor driftsresultatet faldt med kr. til kr., jf. tabel 8, hvor hovedårsagerne som tidligere nævnt er: Lavere priser for svin, højere kornpriser, lavere statuspriser på besætning og større finansieringsomkostninger. Figur 7. Driftsresultat for driftsformer, heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin, fjerkræ mv. Pelsdyr Kilde: Tabel 6, 7, 8 og 10. Beregnet rentebelastning Lønningsevnen pr. time viser ovenstående på en lidt anden måde. I beregningen af lønningsevnen tillægges omkostningen til lønnet 12 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

13 Kr. pr. time Høj lønningsevne for pelsdyr arbejdskraft til driftsresultatet, og der fratrækkes en 4 pct. forrentning af kapitalen og den faktiske forpagtningsafgift. Herefter divideres med det samlede antal arbejdstimer. For 2007 viser lønningsevnen pr. time 104 kr. for kvægbedrifterne efterfulgt af pelsdyrbedrifterne med 85 kr., mens lønningsevnen blev negativ med -13 kr. pr. time for de kapitalintensive planteavlsbedrifter og -79 kr. for bedrifter med svin, fjerkræ mv., jf. figur 8. Figur 8. Lønningsevne, heltidsbedrifter Kilde: Tabel 6, 7, 8 og Planter Kvæg Svin, fjerkræ mv. Pelsdyr Større investeringer Størst investeringer på svinebedrifter Investeringerne steg med kr. til kr. pr. heltidsbedrift, hvoraf kr. var i landbrugsaktiver, jf. tabel 5.3. Der var et nettokøb af jord, bygninger, kvoter og rettigheder på kr., hvilket var kr. mindre end i 2006, mens investeringer i driftsbygninger, besætning og inventar steg med kr. til kr., jf. figur 9. Investeringerne var størst på svine- og kvægbedrifterne, hvor nedslidningen af produktionsapparatet repræsenteret ved afskrivningerne også er større. I figur 10 er de samlede investeringer for kvæg- og svinebedrifter med en størrelse på over 3 årsværk vist. Dette er de største og mest ekspansive bedrifter. For kvægbedrifterne udgjorde investeringerne 5,3 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. kunne egenfinansieres, mens 4,2 blev lånefinansieret. Svinebe- Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 13

14 1000 kr. pr. bedrift 1000 kr. pr. bedrift drifterne investerede for 5,7 mio. kr., men egenfinansieringen var negativ med kr., hvorfor lånefinansieringen blev 5,8 mio. kr. For denne gruppe af bedrifter indikerer investeringerne en fortsat meget kraftig strukturudvikling i landbruget, da investeringerne er mange gange større end afskrivningerne i gennemsnit. Figur 9. Investering i landbrugsaktiver, heltidsbedrifter Driftsbygninger og inventar ( ) Nettokøb af fast ejendom m.v. ( ) Kilde: Tabel 5.3. Figur 10. Investering og finansiering. Kvæg- og svinebedrifter med over 3 årsværk Kvæg Svin mv. Kilde: Tabel 11. Fremmedfinansiering Egenfinansiering Realkreditlån med variabel rente mest populære Set over den seneste 5 års periode er lånoptagelsen især sket i form af realkreditlån i euro og nye banklån, herunder valutalån, jf. figur 11. Interessen for rentetilpasningslån i danske kroner har 14 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

15 1000 kr. pr. bedrift i 2006 været aftagende, mens der har været en decideret nettoindfrielse af realkreditlån i øvrigt, som overvejende består af fastforrentede obligationslån. Af den samlede gæld for heltidsbedrifterne på 14,8 mio. kr., jf. tabel 5.3, er 48 pct. obligationslån med variabel rente, mens 22 pct. er banklån, der også typisk er variabelt forrentede. Med andre ord er 70 pct. af belåningen følsom over for renteændringer. Figur 11. Låntagning for driftsformer, heltidsbedrifter Eurolån Rentetilpasningslån i DKK Realkreditlån i øvrigt Banklån Anden gæld Kilde: Detaljerede data på Særlige tabeller for specialiserede svinebedrifter Særlig kraftig strukturudvikling for integrerede Specialiserede svinebedrifter Grupperingen i tabel 8 og årsværksgrupperingen i tabel 11 indeholder gennemsnitstal for svinebedrifter, men inkluderer også bedrifter med ægproduktion, slagtekyllinger og blandede landbrug, der ikke falder i kategorierne planteavl, kvægavl eller pelsdyrproduktion. I tabel 9.1 og 9.2 er der derfor vist tal for rene, specialiserede svinebedrifter, hvor bedrifter med anden husdyrproduktion er sorteret fra. Det reducerer stikprøven fra 509 heltidsbedrifter (tabel 8) til 417 heltidsbedrifter (tabel 9.1 og 9.2). Tabel 9.2 viser en yderligere opdeling af de specialiserede svinebedrifter i grupperne: Søer med smågriseproduktion, søer med integreret produktion og endelig slagtesvin, baseret på indkøbte Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 15

16 Antal bedrifter bedrifter Negativt resultat, både før og efter renter smågrise. Strukturudviklingen har været særlig kraftig blandt de integrerede bedrifter, hvor der både haves søer og opfedes slagtesvin, som det fremgår af figur 14, hvilket givet skyldes miljøkravene i sammenhæng med udviklingen mod større bedrifter og en større specialisering i smågriseproduktionen. Bruttoudbyttet for de specialiserede svinebedrifter udviste et lille fald til 5,0 mio. kr. Svineproduktionens andel af bruttoudbyttet faldt direkte med 0,5 mio. kr. pr. bedrift på grund af lavere priser og på trods af lidt flere dyreenheder, jf. tabel 9.1. Driftsomkostningerne steg med kr. til 5,2 mio. kr., heraf alene kr. fra stigende foderomkostninger, og dermed blev driftsresultatet før renter negativt. Efter finansieringsomkostningerne, der steg kr. til kr., og generelle driftstilskud der udgjorde kr., blev driftsresultatet på kr., jf. tabel 9.1 og figur 13. Figur 12. Specialiserede svinebedrifter, Søer, smågriseproduktion Søer, integreret produktion Slagtesvin (indkøbte smågrise) Kilde: Tabel 9.2. Dårligst resultat med smågrise Der er en klar sammenhæng, således at udsvingene i resultatet er størst på de mest specialiserede svinebedrifter. Det var også tilfældet i 2007, hvor bedrifter specialiseret i smågriseproduktion fik det ringeste driftsresultat på hele kr., mens det gik 16 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

17 1000 kr. pr. bedrift Pct. relativt bedst for bedrifter med ren slagtesvineproduktion med et driftsresultat på kr., jf. tabel 9.2. Til trods for den dårlige økonomi i 2007 blev der for alle svinebedrifter gennemsnitlig investeret mere end året før. Investeringerne steg med kr. til 3,2 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. kr. var i landbrugsaktiver. Egenfinansieringen var på kr., hvilket betød en fremmedfinansiering på 3,5 mio. kr. i Figur 13. Specialiserede svinebedrifter. Driftsresultat, investeringer og gældsprocent, heltidsbedrifter Kilde: Tabel Driftsresultat (94) Investering i landbrugsaktiver (98) Gældsprocent (130) Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 17

18 Hektar pr. bedrift Antal bedrifter Færre deltidsbrug Deltidslandbrug Antallet af deltidslandbrug faldt med bedrifter til bedrifter i 2007, hvoraf 489, eller 2,3 pct., indgår i Fødevareøkonomisk instituts stikprøve. Figur 14. Arealanvendelse og antal deltidsbedrifter, Arealanvendelse (6) Antal deltidsbedrifter (1) Kilde: Tabel Arealanvendelsen pr. bedrift faldt med 0,6 hektar til 28,1 hektar, jf. tabel 13.1 og figur 16. Deltidsbedrifterne er koncentreret om planteavl, idet der kun er 6 dyreenheder i gennemsnit pr. bedrift hovedsagelig fordelt på lidt kødkvæg og slagtesvin. Af det dyrkede areal anvendtes 18,3 hektar til korn, 2,8 hektar til andre salgsafgrøder, 1,9 hektar til brak, mens de resterende ca. 6 hektar overvejende var græs og lidt grovfoder. Kun lidt lønnet medhjælp Højere bruttoudbytte Over 10 pct. fra andre aktiviteter knyttet til landbruget Arbejdsindsatsen var 842 timer i gennemsnit, hvoraf lønnet arbejdskraft kun udgør en ganske lille del med 24 timer i Bruttoudbyttet steg med kr. til kr. Stigningen kan udelukkende henføres til højere bruttoudbytte af planteavlen, som udgjorde kr., jf. tabel 13.2 og figur 15. Arbejde for andre, husleje m.v., der også indeholder indtægter fra gårdbutik og bondegårdsferie, udgør kr. af bruttoudbyttet i gennemsnit for deltidsbrugene, hvilket svarer til 10,6 pct. af bruttoudbyttet. 18 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

19 1.000 kr. pr. bedrift Figur 15. Bruttoudbyttets fordeling, deltidsbedrifter Arbejde for andre, husleje m.v. (57) Andet udbytte af husdyr m.v. ( ) Svin (52) Korn og andre afgrøder (47+48) Tilskud (59+60) Kilde: Tabel Lidt bedre driftsresultat før renter for deltidsbedrifterne Efter driftsomkostninger på kr. blev driftsresultatet før renter kr., hvilket var en forbedring på kr. i forhold til Finansieringsomkostninger vedrørende landbruget steg med kr. til kr., mens deltidsbedrifterne i gennemsnit modtog generelle driftstilskud på kr. (enkeltbetaling kr.). Herefter blev driftsresultatet kr., hvilket var kr. dårligere end i 2006, jf. tabel Familiens indkomst på heltids- og deltidsbedrifter Af stikprøven findes der privatøkonomiske oplysninger for af de heltidsbedrifter og for 480 af de 489 deltidsbedrifter. Familiens indkomst, opsparing og egenkapital er belyst i tabellerne 5.4 og For heltids- og deltidsbedrifterne blev driftsresultatet suppleret med indtjening uden for bedriften, jf. figur 16, samt pension, dagpenge og et beregnet overskud af brugerboligen, jf. tabel 5.4 og For heltidsbedrifterne udgjorde driftsresultatet før renter fra landbrug, løn, pension m.v kr., mens der var generelle tilskud på kr. og finansieringsomkostninger på kr. Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 19

20 1.000 kr. Figur 16. Driftsresultat landbrug, indtjening uden for bedriften, hel- og deltidsbedrifter Heltid Løn og andet erhverv ( ) Driftsresultat (94) Deltid Kilde: Tabel 5.2, 5.4, 13.2 og Den løbende indkomst steg for både heltids- og deltidsbedrifter Betydelig variation heltidsbedrifter imellem Positiv opsparing for heltidsbedrifter Det betydeligt lavere resultat fra landbrugsdriften kombineret med stigende finansieringsomkostninger betød, at den løbende indkomst blev mere end halveret til kr., jf. tabel 5.4. For deltidsbedrifterne udgjorde driftsresultatet fra landbrug, men før renter, andre erhverv og andre indkomstkilder tilsvarende kr., mens der var generelle tilskud på kr. og finansieringsomkostninger på kr. Herefter blev den løbende indkomst kr., hvilket var kr. mere end i 2006, jf. tabel 13.4 og figur 17. Det kan bemærkes, at der er en betydelig variation i den løbende indkomst, idet gennemsnittet for heltidsbedrifter for den fjerdedel med den laveste indkomst var kr., mens gennemsnittet for den fjerdedel med den højeste indkomst var kr. Af den løbende indkomst for heltidsbedrifter blev kr. anvendt til skatter og kr. til privatforbrug. Herefter blev den løbende opsparing på kr., jf. tabel 5.4. For deltidsbedrifterne blev kr. anvendt til skatter og kr. til privatforbrug, hvorefter den løbende opsparing blev kr. 20 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

21 1000 kr. pr. bedrift 1000 kr. pr. bedrift Figur 17. Familiens løbende indkomst, heltids- og deltidsbedrifter Heltid Deltid Kilde: Tabel 5.4 og Små kapitalændringer i 2007 Der var positive egenkapitalforskydninger på kr. for deltidsbedrifterne, mens forskydningen var negativ med kr. for heltidsbedrifterne især som følge af den negative opsparing, jf. tabel 5.4 og Egenkapitalen faldt derfor til 10,2 mio. kr. for heltidsbedrifter og steg til 4,3 mio. kr. for deltidsbedrifter ved årets udgang, jf. figur 20, tabel 5.4 og Set i forhold til gælden svarer det til en gældsprocent på hhv. 60 og 36, jf. tabel 5.3 og Figur 20. Egenkapital ultimo, heltids- og deltidsbedrifter Heltid Deltid Kilde: Tabel 5.4, Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 21

22 Tabel 1.1 Alle bedrifter: Ressourcer og høstudbytte All holdings: Factor input and crop yields Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Landbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha 63,2 66,6 64,4 68,0 72,0 7 Vårbyg 14,5 14,8 14,3 14,4 14,3 8 Hvede 16,0 17,4 17,6 18,1 18,7 9 Korn i øvrigt 5,0 5,0 5,7 6,8 7,5 10 Ærter 0,9 0,8 0,3 0,3 0,2 11 Raps 2,2 3,0 2,2 2,8 4,3 12 Frø- og gartneriafgrøder m.v. 2,3 2,9 2,7 2,7 2,4 13 Kartofler 0,4 0,5 0,4 0,5 0,6 14 Industrikartofler 0,6 0,6 0,5 0,5 0,7 15 Sukkerroer til fabrik 1,2 1,3 1,1 1,0 1,0 17 Helsæd, foderroer og majs 6,0 6,6 5,4 5,4 5,5 18 Græs 8,7 8,4 9,3 10,4 11,5 19 Brak inkl. non-food 5,4 5,2 4,8 5,1 5,2 20 Husdyrbestand, antal, primo 21 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Landbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Rettigheder Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 38 Vårbyg Hvede Ærter Raps Kartofler Industrikartofler Sukkerroer til fabrik Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

23 Tabel 1.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse All holdings: Financial results Antal bedrifter Stikprøve RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Korn Andre afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Heraf konjunktur på plantebeholdning Heraf konjunktur på husdyrbesætning Driftsomkostninger Udsæd Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Nettorenteudgifter Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -0,7-0,2 0,2 1,0 0,0 96 Lønningsevne, kr. pr. time Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 23

24 Tabel 1.3 Alle bedrifter: Investeringer, finansiering og balance All holdings: Investments, financing, and balance Antal bedrifter Stikprøve INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. bedrift DKK per holding Investeringer Heraf investeringer i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Realkredit Bank Anden gæld Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Landbrugsaktiver Brugerbolig, personbil m.v Andre erhverv Finansielle aktiver Passiver Gæld Statslån Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Banklån Varegæld m.v Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. 24 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

25 Tabel 1.4 Alle bedrifter: Familiens indkomst, opsparing og egenkapital All holdings: Family income, savings and net capital Antal bedrifter Stikprøve (bedrifter, hvor der er privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Driftsresultat før renter, landbrug Overskud, brugerbolig Driftsresultat før renter, andre erhverv Lønindtægt, bruger Lønindtægt, andre familiemedlemmer Pension og dagpenge m.v Finansieringsomkostninger Nettorenteudgift Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Løbende indkomst kvartilgruppe kvartilgruppe Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 144 Egenkapital, primo Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gaver, pensionsopsparing m.v Låneomkostninger m.v Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Egenkapital, ultimo Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 25

26 Tabel 2 Alle bedrifter: Arealgrupper All holdings: Area classes Landbrugsareal, ha. Agricultural area, ha Under 20,0 20,0-29,9 30,0-49,9 50,0-99,9 100,0 og over Alle Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Landbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Landbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf inv. i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

27 Tabel 3 Alle bedrifter: Økonomiske størrelsesgrupper (ESE) All holdings: Economic size groups (ESU) ESE. ESU Under 16,0-40,0-100,0-250 Alle 15,9 39,9 99,9 249,9 og over Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Landbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Landbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf inv. i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 27

28 Tabel 4 Alle bedrifter: Landsdele All holdings: Regions Hoved staden Sjælland Fyn Syd jylland Øst jylland Vest jylland Nord jylland Hele landet 1 Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Landbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Landbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og a. tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomk., landbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf inv. i bedr. landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

29 K o r t - o g M a t r i k e l s t y r e l s e n ( G ) Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 29

30 Tabel 5.1 Alle heltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte All holdings: Factor input and crop yields Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Landbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha 103,8 110,8 113,7 126,2 135,1 7 Vårbyg 21,2 22,2 22,5 24,0 23,7 8 Hvede 26,3 28,9 31,8 34,8 36,6 9 Korn i øvrigt 8,0 8,1 9,7 11,7 13,8 10 Ærter 1,5 1,4 0,6 0,4 0,3 11 Raps 3,6 5,0 4,0 5,2 8,1 12 Frø- og gartneriafgrøder m.v. 4,3 5,1 5,3 5,5 4,9 13 Kartofler 0,7 0,9 0,8 1,0 1,3 14 Industrikartofler 1,2 1,3 1,1 1,3 1,7 15 Sukkerroer til fabrik 2,2 2,3 2,3 2,2 2,2 17 Helsæd, foderroer og majs 11,9 13,0 10,8 12,2 12,1 18 Græs 13,8 13,6 15,9 18,2 20,2 19 Brak inkl. non-food 9,2 8,9 8,9 9,7 9,9 20 Husdyrbestand, antal, primo 21 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Landbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Rettigheder Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 38 Vårbyg Hvede Ærter Raps Kartofler Industrikartofler Sukkerroer til fabrik Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI

31 Tabel 5.2 Alle heltidsbedrifter: Resultatopgørelse All holdings: Financial results Antal bedrifter Stikprøve RESULTATOPGØRELSE, LANDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Korn Andre afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Heraf konjunktur på plantebeholdning Heraf konjunktur på husdyrbesætning Driftsomkostninger Udsæd Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Nettorenteudgifter Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 0,3 0,8 1,4 2,4 0,7 96 Lønningsevne, kr. pr. time Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI 31

32 Tabel 5.3 Alle heltidsbedrifter: Investeringer, finansiering og balance All holdings: Investments, financing, and balance Antal bedrifter Stikprøve INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. bedrift DKK per holding Investeringer Heraf investeringer i bedriftens landbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Realkredit Bank Anden gæld Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver Landbrugsaktiver Brugerbolig, personbil m.v Andre erhverv Finansielle aktiver Passiver Gæld Statslån Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Banklån Varegæld m.v Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Vedrørende databrud mellem 2006 og tidligere år, se afsnit om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. 32 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 FOI