Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsstatistik for gartneri 2008"

Transkript

1 Regnskabsstatistik for gartneri 2008

2

3 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008

4 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag 600 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 50 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 275 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Tidligere har regnskabsstatistikken været udarbejdet i Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Denne er i 2009 overflyttet til Danmarks Statistik. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle gartnerivirksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal samt tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. I er der adgang til tidsserier tilbage til På findes varedeklaration med beskrivelse af bl.a. kilder og regnskabsposter. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv. Steffen Møllenberg har redigeret publikationen. Danmarks Statistik oktober 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The present accounts statistics are compiled on the basis of a sample of 275 holdings, which are representative of Danish horticultural holdings, including orchards and nurseries. The data are also used by the Farm Accountancy Data Network of the EU. Previously, the horticultural accounts statistics were compiled by the Statistics Division at the Institute of Food and Resource Economics. However, the Statistics Division was transferred to Statistics Denmark in The accounts data have been processed in accordance with unchanged guidelines. The present accounts statistics for horticulture include tables providing totals for horticulture and for holdings with pot plants, greenhouse vegetables, vegetables in the open, fruit and berries and for nurseries. Furthermore, tables with pot plant holdings distributed to three size groups are shown. In the database StatBank Denmark, time series starting in 1995 are available. At emnegruppe/emne.aspx?sysrid=137751, a Declaration of Contents providing descriptions of sources and data etc. is available. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices which supplied the data. On the last page of this publication, the names of the accounting offices that supplied data from at least 3 holdings are stated. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. Steffen Møllenberg edited this publication. Statistics Denmark, October 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Danish horticulture

8

9 Gartneri 7 Gartnerierhvervet 2008 Ændret bruttoudbytte Lavt driftsresultat, men stor variation i resultaterne Figur 1. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2008 på knap 3,8 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter. Tidligere var fragtomkostninger og salgsafgifter modregnet i bruttoudbyttet og indgik heller ikke i omkostningerne. Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2008 på kr., hvilket er kr. mere end i 2007, jf. tabel 1.1. Omtrent halvdelen af stigningen skyldes enkeltbetalingsordningen. Det hænger sammen med et lidt større areal, men måske endnu mere, at der i 2008 for første gang blev udbetalt støtte til arealer med frugttræer samt de fleste planteskolearealer. Driftsomkostningerne var på 3,4 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter, og finansieringsomkostningerne var på kr. efter en stigning på kr. i forhold til året før. Driftsresultatet var herefter på kr. mod kr. i 2007, jf. tabel 1.1. Det var det laveste driftsresultat i en længere årrække. Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus knap kr., mens det for bedste gruppe var på 1,0 mio. kr., jf. tabel 1.1 og figur 1. Driftsresultat for gartnerierne kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel 1.1 Flere gartnerier end i 2007 Statistikken for 2008 er baseret på 275 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af virksomheder steg med 46 i forhold til Det var første gang siden 1990, at antallet af gartnerier steg og kun 2. gang i gartneriregnskabsstatistikkens historie, som starter i Der var dog fortsat fald i antallet af væksthusgartnerier, og det var således udelukkende på friland, at antal gartnerier steg, muligvis på grund af et par økonomisk relativt gode år. Samtidig med stigningen i antal frilandsgartnerier var der en stigning i de samlede arealer med frilandsgrønsager og planteskole i Danmark. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år.

10 8 Gartneri Figur 2. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Større investeringer - de største i en årrække Lavere gældsprocent Figur 3. Investeringer i gartneriaktiver steg med godt kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.2, hvilket er det højeste beløb i en årrække. Afskrivningerne steg også, men langt mindre end investeringerne, hvorved også nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, steg, se figur 2. Af de samlede investeringer blev 56 pct. egenfinansieret, mens realkreditlån finansierede en stor del af resten. Det var betydelige kapitalgevinster på aktiverne pga. stigning i den offentlige vurdering af fast ejendom, som blev anvendt her. Især derfor faldt gældsprocenten med 7 procentpoint til 45, jf. tabel 1.2. Udvikling i driftsresultat og investeringer, alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer Driftsresultat Kilde: og tabel 1.1 I løbet af ti år lavere driftsresultat, større investeringer og større gartnerier Figur 3 viser, at der overvejende har været fald i driftsresultatet, men stigning i investeringerne pr. gartneri set over en tiårig periode. Dette skal ses på baggrund af, at gartnerierne i gennemsnit er blevet større. Målt i det såkaldte standarddækningsbidrag (se side 36-38) er stigningen på ca. 40 pct. Samtidig er antal gartnerier faldet, men væksthus-

11 Gartneri 9 gartnerierne faldt mere i antal end frilandsgartnerierne, og frilandsdelen er således blevet mere dominerende. Potteplantegartnerier Større bruttoudbytte og omkostninger lidt lavere driftsresultat Figur 4. Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Potteplantegartnerierne var den af de analyserede driftsformer, som fik det største driftsresultat. Bruttoudbyttet var kr. større end året før, men en del af stigningen skyldes, at fragt og salgsafgifter er indregnet i både bruttoudbytte og driftsomkostninger fra Også driftsomkostninger, finansieringsomkostninger samt generelle driftstilskud steg, se tabel 2.1. I den analyserede periode var der kun i 2004 et lavere driftsresultat end i Strukturudvikling i potteplantegartnerierne Gnsl. størrelse, kvm. Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal gartnerier Antal potteplantegartnerier (1) Kilde: Tabel Større, men færre gartnerier Større tilskud Større arbejdskraftforbrug og lønudgifter... men lidt højere lønningsevne Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med godt 300 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 4). Antallet af potteplantegartnerier faldt fra 342 til 324. Bruttoudbyttet pr. gartneri steg til 7,2 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 708 kr. Prisen på potteplanter faldt med 2 pct. i forhold til året før, jf. Jordbrugets prisforhold De generelle driftstilskud steg med kr. til kr. en stor del blev ydet på grundlag af landdistriktsordningerne. Blandt driftsomkostningerne steg varer og tjenester i øvrigt pga. den ovennævnte definitionsændring. Blandt de øvrige poster steg især lønnet arbejdskraft og energi, førstnævnte pga. flere arbejdstimer og sidstnævnte især pga. højere energipriser, men også pga. lidt større samlet energiforbrug. Finansieringsomkostningerne steg med kr. bl.a. pga. større gæld, se tabel 2.1 og 2.2. Lønningsevnen pr. arbejdstime steg lidt fra 143 til 147 kr.

12 10 Gartneri Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Bedste resultater i de største gartnerier Figur 5. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning steg i forhold til året før, men da væksthusarealet også steg, var energiforbruget pr. m 2 næsten uændret 1,46 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Det var i de største potteplantegartnerier, man fandt det største gennemsnitlige driftsresultat og den største lønningsevne. Driftsresultatet i gruppen med mindst m 2 væksthusareal var på kr. i gennemsnit, mens det var på henholdsvis kr. og kr. i gartnerier på m 2 og under m 2. Lønningsevnen i de tre grupper var på hhv. 165, 142 og 93 kr. pr. time. Driftsresultat for potteplantegartnerierne kr. pr. gartneri Kilde: Tabel 2.1 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gns. potteplantegartnerier Stor spredning i driftsresultatet Figur 6. Spredningen i driftsresultatet er stor. I forhold til 2007 steg dog gennemsnittet for den dårligste gruppe fra minus 1 mio. kr. til minus kr. For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet næsten uændret på knap 1,5 mio. kr., se tabel 2.1 og figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier kr. pr. gartneri Øvrige gartneriaktiver (49) Inventar (48) Væksthuse (47) Kilde: Tabel 2.2

13 Gartneri 11 Stor stigning i investeringerne Mest egenfinansiering Lidt større gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver blev mere end fordoblet fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 6). Investeringerne var dermed de største i den analyserede femårsperiode, og de var godt kr. større end afskrivningerne. Af investeringerne var knap halvdelen inventar, og næsten lige så meget var væksthuse. Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel Af de samlede investeringer blev 62 pct. egenfinansieret og resten især finansieret med banklån, se tabel 2.2. Egenkapitalen steg i årets løb pga. højere ejendomsvurdering (tabel 2.2). Alligevel var gældsprocenten ved udgangen af året på 58 mod 55 året før. Væksthusgrønsager Driftsresultatet lidt større end i 2007, men lavere end i årene forud Stigende produktpriser og omkostninger Fald blandt omkostningerne Mindre arbejde og næsten uændret samlet energiforbrug Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med kr. til kr. i 2008, hvilket er langt lavere, end det var i årene Væksthusarealet pr. gartneri faldt med knap 800 m 2 til m 2, mens antallet af gartnerier steg med 3 til 73 pga. flere små gartnerier med væksthusgrønsager, jf. tabel 7.1. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på knap 7,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 441 kr. Sammenlignet med 2007 steg prisen på væksthusgrønsager med 9 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Dette har medvirket til den lille stigning i driftsresultatet. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 7 og tabel 3.1. Omkostninger til energi steg, mens der var fald for nogle omkostningsposter, hvilket nok hænger sammen med faldet i areal pr. gartneri. De øgede energiomkostninger skyldes først og fremmest højere energipriser. Det samlede energiforbrug var næsten uændret på trods af lidt mindre væksthusareal. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) steg således lidt til 1,8 gigajoule pr. m 2. Faldet i lønomkostninger på godt kr. skyldes noget færre arbejdstimer samtidig med en lille stigning i timelønnen.

14 12 Gartneri Figur 7. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Driftsresultat Nettorenteudgifter mv. Plantemateriale Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Mindre arbejde dyrere energi i 2008 Større nettorenter Stigende investeringer i gartneriaktiver, men fra et lavt niveau Løn og energi er meget væsentlige omkostningsposter ved produktion af væksthusgrønsager, hvilket er illustreret i figur 8. Omkostninger til lønnet arbejdskraft faldt fra knap 34 til 33 pct. af bruttoudbyttet i 2008, men efter en stigning de to foregående år. Udviklingen i bruttoudbytte ser ud til godt og vel at holde trit med timelønnen i 2008 pga. højere produktpriser. Energiprisernes stigning fra 2004 til 2006 og fra 2007 til 2008 fremgår af energiomkostningernes stigende andel af bruttoudbyttet. Nettorenteudgifterne steg kraftigt fra 2007 til 2008 til kr, mens finansieringsomkostninger i øvrigt faldt lidt til kr. De generelle driftstilskud var med kr. på samme niveau som i Driftsresultatet før renter steg således væsentligt mere end driftsresultatet pga. udviklingen i nettorenteudgifter, hvilket var medvirkende til en stigning i lønningsevnen pr. time til 154 kr. Som i de foregående år var der stor forskel på driftsresultatet i dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne, se tabel 3.1. Investeringer i gartneriaktiver steg til kr. pr. gartneri, men var dog fortsat under niveauet i jf. tabel 3.2. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Investeringerne var igen væsentligt lavere end afskrivningerne.

15 Gartneri 13 Figur 8. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager 35 Omkostninger i pct. Lønnet arbejdskraft 30 Energi Obs! tal for bruttoudbytte gjort sammenlignelige med 2008 vha. skøn. Kilde: Tabel 3.1 Små ændringer i egenkapital og gældsprocent Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i Gældsprocenten blev på 48 ved udgangen af 2008 mod 50 året før. Frilandsgrønsager Meget lavere driftsresultat Lidt større samlet areal Større bruttoudbytte pr. gartneri Driftsresultatet faldt med næsten kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, hvoraf sidstnævnte steg mest. Gartneriernes samlede areal steg med knap 2 ha til 53,0 ha i gennemsnit. Imidlertid faldt arealet med grønsager pr. gartneri med knap 1 ha til 22,1 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med godt 3 ha til 30,2 ha, se tabel 4.1 og figur 9. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. Arbejdsforbruget pr. gartneri steg med til 8.000, hvoraf den lønnede arbejdskraft udgjorde timer. Bruttoudbyttet var på knap 3,3 mio. kr., hvilket er lidt højere end i 2007 også efter medregning af fragt og salgsafgifter. Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2007 har der været en lille stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen, bl.a. pga. det øgede areal, mens der ligeledes var en lille stigning i øvrige generelle driftstilskud.

16 14 Gartneri Figur 9. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder Hektar pr. virksomhed Landbrugsafgrøder mv. Hovedafgrøde 0 Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole 1 Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Lille prisfald på frilandsgrønsager Større omkostninger Større nettorenteudgifter Figur 10. Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager var på kr. eller noget mere end året før (også efter medregning af fragt og salgsafgifter) på trods af prisfald på produkterne på 3 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et større mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr., hvoraf en mindre del er fragt og salgsafgifter, se tabel 4.1. Der var stigninger for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Både lønningsevnen og forrentningsprocenten faldt. Nettorenteudgifterne steg med kr. i forhold til året før til kr., delvis pga. større rentesats og mere forpagtning. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Varer og tjenesteydelser mv. Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorenteudgifter Driftsresultat I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 4.1

17 Gartneri 15 Større variation gartnerierne imellem Lavere, men stadig ganske store investeringer Store kapitalgevinster - lavere gældsprocent Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem steg lidt igen i Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på 1,1 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver blev næsten halveret til knap kr. i 2008 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt blev næsten halveret til hhv og kr. Sidstnævnte udgøres især af investering i driftsbygninger og køb af fast ejendom. Gartneriinvesteringerne var fortsat langt større end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen var påvirket af store kapitalgevinster på fast ejendom pga. stigningen i den offentlige vurdering. Kapitalændringer på aktiver beløb sig til ikke mindre end godt 3,2 mio. kr., og det er den driftsform inden for gartneriet med de største kapitalændringer, måske pga. de relativt store arealer. En mindre del af disse kapitalændringer påhviler den forpagtede ejendom og indgår som negativ værdi under andre kapitalændringer. Gældsprocenten blev på 43 ved udgangen af året mod 55 året før. Frugt og bær Negativt driftsresultat igen Lavere produktpriser medførte mindre bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Fortsat mange plantager på deltidsbasis Større spredning i resultaterne Driftsresultatet faldt med kr. til kr. i På trods af at resultatet var negativt, var det bedre end i , se figur 11 samt tabel 5.1. Bruttoudbyttet faldt, mens omkostningerne steg. I forhold til 2007 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 0,2 ha til 17,1 ha, mens øvrige dyrkede arealer var uændret 4,6 ha (figur 9 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær faldt til kr. efter gennemsnitlige prisfald på produkterne på 25 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Priserne på solbær, surkirsebær og æbler faldt med henholdsvis 41, 33 og 28 pct., mens de mindre hyppigt dyrkede pærer, sødkirsebær og blommer steg i pris. For surkirsebær var der desuden et stort fald i de høstede mængder. Flere poster blandt driftsomkostningerne steg, herunder løn pga. flere arbejdstimer. Også nettorenteudgifterne steg, hvilket dog delvis blev modgået af højere generelle driftstilskud. Sidstnævnte skyldes større tilskud under enkeltbetalingsordningen, idet bl.a. træfrugt først fra 2008 var berettiget til tilskud. Arbejdsforbruget steg år for år mellem 2004 og 2008, hvilket især skyldes brugerfamiliens arbejdsindsats. Alligevel udgjorde den blot timer i 2008, hvilket svarer til 0,9 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på kr., og i

18 16 Gartneri den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus godt kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Meget lavere investeringer Negativ opsparing Lavere gældsprocent Figur 11. Investeringer i plantageaktiver faldt til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Investeringer i inventar steg lidt til kr., mens frasalg af fast ejendom var årsag til, at investeringer i gartneriaktiver i øvrigt var negative. Investeringerne var mindre end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Brugerfamilien havde lidt lavere indkomster fra kilder uden for plantagen end i 2007, hvorfor den løbende indkomst faldt til kr. (tabel 5.2). Indkomsten var mindre end skat og privatforbrug, og den løbende opsparing blev på kr. Egenkapitalen steg pga. kapitalgevinster på aktiver i forbindelse med stigningen i den offentlige vurdering. Gældsprocenten faldt til 36 fra 44 ved udgangen af Løbende indkomst og driftsresultat, frugt og bær kr. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) Heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Planteskole Lavere driftsresultat Større hektarudbytte Driftsresultatet pr. planteskole blev halveret til kr. Udviklingen er et resultat af, at omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet. Planteskolearealet pr. planteskole var på 13,9 ha - næsten uændret - mens arealet med øvrige afgrøder steg med 1,7 ha til 9,0 ha, se tabel 6.1 og figur 9. Bruttoudbyttet pr. planteskole steg lidt til 3,6 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var på kr. Priserne på planteskoleprodukter steg med 8 pct. fra 2007 til 2008, jf. Jordbrugets prisforhold 2008.

19 Gartneri 17 Figur 12. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud, planteskoler kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) Varer og tjenesteydelser 1 1 I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 6.1 Større omkostninger Større spredning i resultaterne Mere enkeltbetaling Langt større investeringer Lavere gældsprocent Driftsomkostningerne steg til 3,2 mio. kr., se tabel 6.1 og figur 12. Lønnet arbejdskraft steg mest med knap kr., og stigningen skyldes bl.a. flere lønnede timer. Trods det øgede arbejdsforbrug steg bruttoudbyttet pr. arbejdstime lidt, se figur 13. Tages prisstigningen på planter samt indholdet af fragt og salgsafgifter i betragtning, er effektiviteten dog næppe øget. Lønningsevnen pr. time og forrentningsprocenten faldt. Variationen planteskolerne imellem øgedes i forhold til 2007, idet driftsresultatet for den dårligste fjerdedel faldt med knap kr. til minus kr., mens det i den bedste fjerdedel faldt med kr. til godt 1,1 mio. kr. Lige som for frugttræer var det for de fleste planteskolearealer i 2008 første gang, der blev ydet støtte ifølge enkeltbetalingsordningen. Støtten steg således fra kr. til kr. pr. planteskole. Dette var imidlertid ikke nok til at opveje en stigning i nettorenteudgifterne på kr. til kr. De samlede investeringer i planteskoleaktiver steg med kr. til kr. i Inventarinvesteringerne blev næste fordoblet til kr. I modsætning til året før blev der netto købt fast ejendom, hvorfor posten gartneriaktiver i øvrigt steg kraftigt til kr. Foruden ejendomserhvervelse indeholder posten først og fremmest investering i driftsbygninger. Egenkapitalen steg som følge af den offentlige vurdering og deraf følgende kapitalændringer på aktiver. Gældsprocenten faldt med 7 i forhold til året før til 38 ved udgangen af 2008.

20 18 Gartneri Figur 13. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler 400 Driftsresultat og bruttoudbytte pr. time Arbejdsforbrug, 1000 timer Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Kilde: Tabel 6.1

21 Gartneri 19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner

22 20 Gartneri Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,9 21,1 21,7 22,7 25,1 113 Heraf med gartneriafgrøder ,5 9,6 9,7 10,3 10,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordning Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -2,3-1,5-1,1-1,5-0,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr. 21 Gartneriregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr.

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2004

Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk Marts 2016 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 17/2001 Gartneriets økonomi 1995-99

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003 university of copenhagen Københavns Universitet Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

EU s regnskabsstatistik for jordbrug

EU s regnskabsstatistik for jordbrug EU s regnskabsstatistik for jordbrug - metoder og resultater vedrørende Danmark Steffen Møllenberg E-mail: steffen@sjfi.dk Juli 2001 Abstract Hvert år udarbejdes i Bruxelles (RICA) en fælles regnskabsstatistik

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 21. maj 2015 Pkt. 5. Rapportering for 1. kvartal

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 7 Fiskeriregnskabsstatistik 2001 Account Statistics for Fishery 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730 Resultatopgørelse Side 11 Note kr. kr. 5 Nettoomsætning 3.154.625 2.549.088 10 Ændring i varelager 2.320 241.970 20 Andre driftsindtægter 530.786 543.021 25 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 9 Fiskeriregnskabsstatistik 2003 Account Statistics for Fishery 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014 1. 3. kvartal og budget 2014 Regnskabsrapport for 1. 3. kvartal Det ordinære overskud for perioden er 7,9 mio. EUR, hvilket er det samme som det budgetterede. Lejeindtægterne er 29,3 mio. EUR, hvilket

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

FORDELING AF VANDVÆRKETS PRIMÆRE DRIFTSOMKOSTNINGER

FORDELING AF VANDVÆRKETS PRIMÆRE DRIFTSOMKOSTNINGER BUDGET 2016 FORDELING AF VANDVÆRKETS PRIMÆRE DRIFTSOMKOSTNINGER Administration 38% Produktion 47% Distribution 15% 1 BUDGETOVERSIGT ENDELIGT REVIDERET OPLÆG TIL RESULTATOPGØRELSE REGNSKAB BUDGET BUDGET

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Fakta om dansk gartneri

Fakta om dansk gartneri Fakta om dansk gartneri SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale

Læs mere

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. Definition af årsrapport intern, landbrug Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. 1. Forkortelser anvendt i definitionen 2. Resultatopgørelse

Læs mere

I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. Fortegn. Txt

I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. Fortegn. Txt Definition skatteregnskab selskab I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. 1. Resultatopgørelse 2. Balance 3. Kapitalforklaring Forkortelser (Oms)

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere