Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Transkript

1 Regnskabsstatistik for gartneri 2008

2

3 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008

4 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag 600 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 50 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 275 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Tidligere har regnskabsstatistikken været udarbejdet i Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Denne er i 2009 overflyttet til Danmarks Statistik. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle gartnerivirksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal samt tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. I er der adgang til tidsserier tilbage til På findes varedeklaration med beskrivelse af bl.a. kilder og regnskabsposter. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv. Steffen Møllenberg har redigeret publikationen. Danmarks Statistik oktober 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The present accounts statistics are compiled on the basis of a sample of 275 holdings, which are representative of Danish horticultural holdings, including orchards and nurseries. The data are also used by the Farm Accountancy Data Network of the EU. Previously, the horticultural accounts statistics were compiled by the Statistics Division at the Institute of Food and Resource Economics. However, the Statistics Division was transferred to Statistics Denmark in The accounts data have been processed in accordance with unchanged guidelines. The present accounts statistics for horticulture include tables providing totals for horticulture and for holdings with pot plants, greenhouse vegetables, vegetables in the open, fruit and berries and for nurseries. Furthermore, tables with pot plant holdings distributed to three size groups are shown. In the database StatBank Denmark, time series starting in 1995 are available. At emnegruppe/emne.aspx?sysrid=137751, a Declaration of Contents providing descriptions of sources and data etc. is available. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices which supplied the data. On the last page of this publication, the names of the accounting offices that supplied data from at least 3 holdings are stated. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. Steffen Møllenberg edited this publication. Statistics Denmark, October 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Danish horticulture

8

9 Gartneri 7 Gartnerierhvervet 2008 Ændret bruttoudbytte Lavt driftsresultat, men stor variation i resultaterne Figur 1. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2008 på knap 3,8 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter. Tidligere var fragtomkostninger og salgsafgifter modregnet i bruttoudbyttet og indgik heller ikke i omkostningerne. Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2008 på kr., hvilket er kr. mere end i 2007, jf. tabel 1.1. Omtrent halvdelen af stigningen skyldes enkeltbetalingsordningen. Det hænger sammen med et lidt større areal, men måske endnu mere, at der i 2008 for første gang blev udbetalt støtte til arealer med frugttræer samt de fleste planteskolearealer. Driftsomkostningerne var på 3,4 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter, og finansieringsomkostningerne var på kr. efter en stigning på kr. i forhold til året før. Driftsresultatet var herefter på kr. mod kr. i 2007, jf. tabel 1.1. Det var det laveste driftsresultat i en længere årrække. Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus knap kr., mens det for bedste gruppe var på 1,0 mio. kr., jf. tabel 1.1 og figur 1. Driftsresultat for gartnerierne kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel 1.1 Flere gartnerier end i 2007 Statistikken for 2008 er baseret på 275 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af virksomheder steg med 46 i forhold til Det var første gang siden 1990, at antallet af gartnerier steg og kun 2. gang i gartneriregnskabsstatistikkens historie, som starter i Der var dog fortsat fald i antallet af væksthusgartnerier, og det var således udelukkende på friland, at antal gartnerier steg, muligvis på grund af et par økonomisk relativt gode år. Samtidig med stigningen i antal frilandsgartnerier var der en stigning i de samlede arealer med frilandsgrønsager og planteskole i Danmark. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år.

10 8 Gartneri Figur 2. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Større investeringer - de største i en årrække Lavere gældsprocent Figur 3. Investeringer i gartneriaktiver steg med godt kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.2, hvilket er det højeste beløb i en årrække. Afskrivningerne steg også, men langt mindre end investeringerne, hvorved også nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, steg, se figur 2. Af de samlede investeringer blev 56 pct. egenfinansieret, mens realkreditlån finansierede en stor del af resten. Det var betydelige kapitalgevinster på aktiverne pga. stigning i den offentlige vurdering af fast ejendom, som blev anvendt her. Især derfor faldt gældsprocenten med 7 procentpoint til 45, jf. tabel 1.2. Udvikling i driftsresultat og investeringer, alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer Driftsresultat Kilde: og tabel 1.1 I løbet af ti år lavere driftsresultat, større investeringer og større gartnerier Figur 3 viser, at der overvejende har været fald i driftsresultatet, men stigning i investeringerne pr. gartneri set over en tiårig periode. Dette skal ses på baggrund af, at gartnerierne i gennemsnit er blevet større. Målt i det såkaldte standarddækningsbidrag (se side 36-38) er stigningen på ca. 40 pct. Samtidig er antal gartnerier faldet, men væksthus-

11 Gartneri 9 gartnerierne faldt mere i antal end frilandsgartnerierne, og frilandsdelen er således blevet mere dominerende. Potteplantegartnerier Større bruttoudbytte og omkostninger lidt lavere driftsresultat Figur 4. Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Potteplantegartnerierne var den af de analyserede driftsformer, som fik det største driftsresultat. Bruttoudbyttet var kr. større end året før, men en del af stigningen skyldes, at fragt og salgsafgifter er indregnet i både bruttoudbytte og driftsomkostninger fra Også driftsomkostninger, finansieringsomkostninger samt generelle driftstilskud steg, se tabel 2.1. I den analyserede periode var der kun i 2004 et lavere driftsresultat end i Strukturudvikling i potteplantegartnerierne Gnsl. størrelse, kvm. Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal gartnerier Antal potteplantegartnerier (1) Kilde: Tabel Større, men færre gartnerier Større tilskud Større arbejdskraftforbrug og lønudgifter... men lidt højere lønningsevne Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med godt 300 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 4). Antallet af potteplantegartnerier faldt fra 342 til 324. Bruttoudbyttet pr. gartneri steg til 7,2 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 708 kr. Prisen på potteplanter faldt med 2 pct. i forhold til året før, jf. Jordbrugets prisforhold De generelle driftstilskud steg med kr. til kr. en stor del blev ydet på grundlag af landdistriktsordningerne. Blandt driftsomkostningerne steg varer og tjenester i øvrigt pga. den ovennævnte definitionsændring. Blandt de øvrige poster steg især lønnet arbejdskraft og energi, førstnævnte pga. flere arbejdstimer og sidstnævnte især pga. højere energipriser, men også pga. lidt større samlet energiforbrug. Finansieringsomkostningerne steg med kr. bl.a. pga. større gæld, se tabel 2.1 og 2.2. Lønningsevnen pr. arbejdstime steg lidt fra 143 til 147 kr.

12 10 Gartneri Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Bedste resultater i de største gartnerier Figur 5. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning steg i forhold til året før, men da væksthusarealet også steg, var energiforbruget pr. m 2 næsten uændret 1,46 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Det var i de største potteplantegartnerier, man fandt det største gennemsnitlige driftsresultat og den største lønningsevne. Driftsresultatet i gruppen med mindst m 2 væksthusareal var på kr. i gennemsnit, mens det var på henholdsvis kr. og kr. i gartnerier på m 2 og under m 2. Lønningsevnen i de tre grupper var på hhv. 165, 142 og 93 kr. pr. time. Driftsresultat for potteplantegartnerierne kr. pr. gartneri Kilde: Tabel 2.1 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gns. potteplantegartnerier Stor spredning i driftsresultatet Figur 6. Spredningen i driftsresultatet er stor. I forhold til 2007 steg dog gennemsnittet for den dårligste gruppe fra minus 1 mio. kr. til minus kr. For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet næsten uændret på knap 1,5 mio. kr., se tabel 2.1 og figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier kr. pr. gartneri Øvrige gartneriaktiver (49) Inventar (48) Væksthuse (47) Kilde: Tabel 2.2

13 Gartneri 11 Stor stigning i investeringerne Mest egenfinansiering Lidt større gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver blev mere end fordoblet fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 6). Investeringerne var dermed de største i den analyserede femårsperiode, og de var godt kr. større end afskrivningerne. Af investeringerne var knap halvdelen inventar, og næsten lige så meget var væksthuse. Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel Af de samlede investeringer blev 62 pct. egenfinansieret og resten især finansieret med banklån, se tabel 2.2. Egenkapitalen steg i årets løb pga. højere ejendomsvurdering (tabel 2.2). Alligevel var gældsprocenten ved udgangen af året på 58 mod 55 året før. Væksthusgrønsager Driftsresultatet lidt større end i 2007, men lavere end i årene forud Stigende produktpriser og omkostninger Fald blandt omkostningerne Mindre arbejde og næsten uændret samlet energiforbrug Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med kr. til kr. i 2008, hvilket er langt lavere, end det var i årene Væksthusarealet pr. gartneri faldt med knap 800 m 2 til m 2, mens antallet af gartnerier steg med 3 til 73 pga. flere små gartnerier med væksthusgrønsager, jf. tabel 7.1. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på knap 7,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 441 kr. Sammenlignet med 2007 steg prisen på væksthusgrønsager med 9 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Dette har medvirket til den lille stigning i driftsresultatet. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 7 og tabel 3.1. Omkostninger til energi steg, mens der var fald for nogle omkostningsposter, hvilket nok hænger sammen med faldet i areal pr. gartneri. De øgede energiomkostninger skyldes først og fremmest højere energipriser. Det samlede energiforbrug var næsten uændret på trods af lidt mindre væksthusareal. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) steg således lidt til 1,8 gigajoule pr. m 2. Faldet i lønomkostninger på godt kr. skyldes noget færre arbejdstimer samtidig med en lille stigning i timelønnen.

14 12 Gartneri Figur 7. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Driftsresultat Nettorenteudgifter mv. Plantemateriale Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Mindre arbejde dyrere energi i 2008 Større nettorenter Stigende investeringer i gartneriaktiver, men fra et lavt niveau Løn og energi er meget væsentlige omkostningsposter ved produktion af væksthusgrønsager, hvilket er illustreret i figur 8. Omkostninger til lønnet arbejdskraft faldt fra knap 34 til 33 pct. af bruttoudbyttet i 2008, men efter en stigning de to foregående år. Udviklingen i bruttoudbytte ser ud til godt og vel at holde trit med timelønnen i 2008 pga. højere produktpriser. Energiprisernes stigning fra 2004 til 2006 og fra 2007 til 2008 fremgår af energiomkostningernes stigende andel af bruttoudbyttet. Nettorenteudgifterne steg kraftigt fra 2007 til 2008 til kr, mens finansieringsomkostninger i øvrigt faldt lidt til kr. De generelle driftstilskud var med kr. på samme niveau som i Driftsresultatet før renter steg således væsentligt mere end driftsresultatet pga. udviklingen i nettorenteudgifter, hvilket var medvirkende til en stigning i lønningsevnen pr. time til 154 kr. Som i de foregående år var der stor forskel på driftsresultatet i dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne, se tabel 3.1. Investeringer i gartneriaktiver steg til kr. pr. gartneri, men var dog fortsat under niveauet i jf. tabel 3.2. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Investeringerne var igen væsentligt lavere end afskrivningerne.

15 Gartneri 13 Figur 8. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager 35 Omkostninger i pct. Lønnet arbejdskraft 30 Energi Obs! tal for bruttoudbytte gjort sammenlignelige med 2008 vha. skøn. Kilde: Tabel 3.1 Små ændringer i egenkapital og gældsprocent Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i Gældsprocenten blev på 48 ved udgangen af 2008 mod 50 året før. Frilandsgrønsager Meget lavere driftsresultat Lidt større samlet areal Større bruttoudbytte pr. gartneri Driftsresultatet faldt med næsten kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, hvoraf sidstnævnte steg mest. Gartneriernes samlede areal steg med knap 2 ha til 53,0 ha i gennemsnit. Imidlertid faldt arealet med grønsager pr. gartneri med knap 1 ha til 22,1 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med godt 3 ha til 30,2 ha, se tabel 4.1 og figur 9. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. Arbejdsforbruget pr. gartneri steg med til 8.000, hvoraf den lønnede arbejdskraft udgjorde timer. Bruttoudbyttet var på knap 3,3 mio. kr., hvilket er lidt højere end i 2007 også efter medregning af fragt og salgsafgifter. Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2007 har der været en lille stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen, bl.a. pga. det øgede areal, mens der ligeledes var en lille stigning i øvrige generelle driftstilskud.

16 14 Gartneri Figur 9. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder Hektar pr. virksomhed Landbrugsafgrøder mv. Hovedafgrøde 0 Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole 1 Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Lille prisfald på frilandsgrønsager Større omkostninger Større nettorenteudgifter Figur 10. Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager var på kr. eller noget mere end året før (også efter medregning af fragt og salgsafgifter) på trods af prisfald på produkterne på 3 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et større mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr., hvoraf en mindre del er fragt og salgsafgifter, se tabel 4.1. Der var stigninger for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Både lønningsevnen og forrentningsprocenten faldt. Nettorenteudgifterne steg med kr. i forhold til året før til kr., delvis pga. større rentesats og mere forpagtning. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Varer og tjenesteydelser mv. Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorenteudgifter Driftsresultat I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 4.1

17 Gartneri 15 Større variation gartnerierne imellem Lavere, men stadig ganske store investeringer Store kapitalgevinster - lavere gældsprocent Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem steg lidt igen i Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på 1,1 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver blev næsten halveret til knap kr. i 2008 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt blev næsten halveret til hhv og kr. Sidstnævnte udgøres især af investering i driftsbygninger og køb af fast ejendom. Gartneriinvesteringerne var fortsat langt større end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen var påvirket af store kapitalgevinster på fast ejendom pga. stigningen i den offentlige vurdering. Kapitalændringer på aktiver beløb sig til ikke mindre end godt 3,2 mio. kr., og det er den driftsform inden for gartneriet med de største kapitalændringer, måske pga. de relativt store arealer. En mindre del af disse kapitalændringer påhviler den forpagtede ejendom og indgår som negativ værdi under andre kapitalændringer. Gældsprocenten blev på 43 ved udgangen af året mod 55 året før. Frugt og bær Negativt driftsresultat igen Lavere produktpriser medførte mindre bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Fortsat mange plantager på deltidsbasis Større spredning i resultaterne Driftsresultatet faldt med kr. til kr. i På trods af at resultatet var negativt, var det bedre end i , se figur 11 samt tabel 5.1. Bruttoudbyttet faldt, mens omkostningerne steg. I forhold til 2007 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 0,2 ha til 17,1 ha, mens øvrige dyrkede arealer var uændret 4,6 ha (figur 9 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær faldt til kr. efter gennemsnitlige prisfald på produkterne på 25 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Priserne på solbær, surkirsebær og æbler faldt med henholdsvis 41, 33 og 28 pct., mens de mindre hyppigt dyrkede pærer, sødkirsebær og blommer steg i pris. For surkirsebær var der desuden et stort fald i de høstede mængder. Flere poster blandt driftsomkostningerne steg, herunder løn pga. flere arbejdstimer. Også nettorenteudgifterne steg, hvilket dog delvis blev modgået af højere generelle driftstilskud. Sidstnævnte skyldes større tilskud under enkeltbetalingsordningen, idet bl.a. træfrugt først fra 2008 var berettiget til tilskud. Arbejdsforbruget steg år for år mellem 2004 og 2008, hvilket især skyldes brugerfamiliens arbejdsindsats. Alligevel udgjorde den blot timer i 2008, hvilket svarer til 0,9 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på kr., og i

18 16 Gartneri den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus godt kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Meget lavere investeringer Negativ opsparing Lavere gældsprocent Figur 11. Investeringer i plantageaktiver faldt til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Investeringer i inventar steg lidt til kr., mens frasalg af fast ejendom var årsag til, at investeringer i gartneriaktiver i øvrigt var negative. Investeringerne var mindre end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Brugerfamilien havde lidt lavere indkomster fra kilder uden for plantagen end i 2007, hvorfor den løbende indkomst faldt til kr. (tabel 5.2). Indkomsten var mindre end skat og privatforbrug, og den løbende opsparing blev på kr. Egenkapitalen steg pga. kapitalgevinster på aktiver i forbindelse med stigningen i den offentlige vurdering. Gældsprocenten faldt til 36 fra 44 ved udgangen af Løbende indkomst og driftsresultat, frugt og bær kr. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) Heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Planteskole Lavere driftsresultat Større hektarudbytte Driftsresultatet pr. planteskole blev halveret til kr. Udviklingen er et resultat af, at omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet. Planteskolearealet pr. planteskole var på 13,9 ha - næsten uændret - mens arealet med øvrige afgrøder steg med 1,7 ha til 9,0 ha, se tabel 6.1 og figur 9. Bruttoudbyttet pr. planteskole steg lidt til 3,6 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var på kr. Priserne på planteskoleprodukter steg med 8 pct. fra 2007 til 2008, jf. Jordbrugets prisforhold 2008.

19 Gartneri 17 Figur 12. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud, planteskoler kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) Varer og tjenesteydelser 1 1 I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 6.1 Større omkostninger Større spredning i resultaterne Mere enkeltbetaling Langt større investeringer Lavere gældsprocent Driftsomkostningerne steg til 3,2 mio. kr., se tabel 6.1 og figur 12. Lønnet arbejdskraft steg mest med knap kr., og stigningen skyldes bl.a. flere lønnede timer. Trods det øgede arbejdsforbrug steg bruttoudbyttet pr. arbejdstime lidt, se figur 13. Tages prisstigningen på planter samt indholdet af fragt og salgsafgifter i betragtning, er effektiviteten dog næppe øget. Lønningsevnen pr. time og forrentningsprocenten faldt. Variationen planteskolerne imellem øgedes i forhold til 2007, idet driftsresultatet for den dårligste fjerdedel faldt med knap kr. til minus kr., mens det i den bedste fjerdedel faldt med kr. til godt 1,1 mio. kr. Lige som for frugttræer var det for de fleste planteskolearealer i 2008 første gang, der blev ydet støtte ifølge enkeltbetalingsordningen. Støtten steg således fra kr. til kr. pr. planteskole. Dette var imidlertid ikke nok til at opveje en stigning i nettorenteudgifterne på kr. til kr. De samlede investeringer i planteskoleaktiver steg med kr. til kr. i Inventarinvesteringerne blev næste fordoblet til kr. I modsætning til året før blev der netto købt fast ejendom, hvorfor posten gartneriaktiver i øvrigt steg kraftigt til kr. Foruden ejendomserhvervelse indeholder posten først og fremmest investering i driftsbygninger. Egenkapitalen steg som følge af den offentlige vurdering og deraf følgende kapitalændringer på aktiver. Gældsprocenten faldt med 7 i forhold til året før til 38 ved udgangen af 2008.

20 18 Gartneri Figur 13. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler 400 Driftsresultat og bruttoudbytte pr. time Arbejdsforbrug, 1000 timer Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Kilde: Tabel 6.1

21 Gartneri 19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner

22 20 Gartneri Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,9 21,1 21,7 22,7 25,1 113 Heraf med gartneriafgrøder ,5 9,6 9,7 10,3 10,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordning Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -2,3-1,5-1,1-1,5-0,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.