Regnskabsstatistik for jordbrug

Transkript

1 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Accounts Statistics for Agriculture 2016

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Udgivet af Danmarks Statistik December 2017 Foto omslag: Dr. Hans Vrolijk. 25. Pacioli Workshop, Danmark Oktober 2017 Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2017 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. Det danske jordbrug forbedrede driftsresultatet i 2016, men det var i gennemsnit stadig ikke tilstrækkeligt højt til at dække den beregnede ejeraflønning. I det konventionelle landbrug var der stor fremgang for bedrifter med svin, mens bedrifter med malkekvæg eller planteavl havde tilbagegang. Der var rekordhøje driftsresultater for de økologiske bedrifter, og specielt de økologiske mælke- og svineproducenter øgede indtjeningen. For gartnerierne var der i gennemsnit fremgang for alle sektorer, men den var særlig tydelig for producenter af potteplanter, hvor driftsresultatet mere end fordobledes. Publikationen indeholder et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande (baseret på data fra EU Kommissionens Farm Accountancy Data Network, FADN). Sammenligningen er baseret på FADN s anvendte opdeling af bedrifter, som på nogle områder er forskellig fra Danmarks Statistiks opdeling. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90, men også en række revisionskontorer har bidraget. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt til dem, der har indberettet regnskaberne. På findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, december 2017 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

6 Preface In Accounts Statistics for Agriculture 2016, the financial results from accounts of holdings with conventional or organic agriculture and holdings with horticulture are analyzed. In 2016, net profit was improved in Danish agriculture, but on average was it still not sufficient to cover a calculated family remuneration for the farm family. Conventional holdings producing pigs increased their net profit significantly, while conventional holdings producing milk or crops had a lower net profit than in Organic holdings experienced record net profits, especially organic dairy cattle holdings and pig holdings increased their profit. On average horticultural holdings increased their net profit. The increase was especially significant for holdings with potted plants which more than doubled their net profit compared to On page 101 an English summary is available. This publication also includes a section in which figures for Danish agriculture are compared with those of some other EU countries (based on FADN data). The grouping of holdings in the EU data is different from that of the data from Statistics Denmark. The statistics are based on a sample of 1,902 holdings that are representative of a population of 29,175 holdings with agriculture and horticulture. The farm returns are collected primarily from the farmers accounting system Ø90, but a number of other firms of accountants have contributed as well. We thank the contributing farmers and accountants for their participation. Analysis of the accounting data was done at the Division of Food Industries at Statistics Denmark. In the database StatbankDenmark at time series for a number of groupings of holdings are available. Further details can be found at It is possible to get access to anonymized individual data for research projects. Statistics Denmark, December 2017 Jørgen Elmeskov, Director General Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltidsbedrifter Familiens økonomi Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken og detaljerede tabeller English summary Ordforklaring

8 6 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Sammenfatning Udvalgte resultater Blandt årets resultater er følgende: I Danmark var der i alt jordbrug i Her af var fuldt omlagte økologiske landbrug, og 997 var gartnerier. De resterende bedrifter var konventionelle landbrug. Antallet af jordbrug i Danmark er reduceret med knap 20 pct. i forhold til for ni år siden. Fra 2015 til 2016 steg driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug med kr. fra kr. til kr., men det var langt fra tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Resultatet efter ejeraflønning blev derfor negativt for tredje år i træk. I 2016 var driftsresultatet for de økologiske bedrifter højere end for de tilsvarende konventionelle bedrifter. Dette var tilfældet indenfor samtlige driftsformer. Driftsresultatet for økologiske malkekvægsbedrifter nåede et rekordniveau på 1,2 mio. kr., mens driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter for andet år i træk var negativt. Prisen for konventionel mælk ramte et lavpunkt i 2016 og var i gennemsnit 1,23 kr. pr. kg lavere end prisen på økologisk mælk. Økologiske malkekvægsbedrifter udgjorde 11 pct. af det samlede antal mælkeproducenter i Danmark. Både konventionelle og økologiske svineproducenter øgede driftsresultatet markant. Økologernes driftsresultat var med 3,0 mio. kr. i gennemsnit mere end tre gange så højt som de konventionelles. Økologisk svineproduktion udgjorde ca. 1 pct. af den samlede produktion. Bedrifter med pelsdyr havde det laveste driftsresultat af alle konventionelle landbrug i Prisen på minkskind faldt fra 2015 til 2016 med 42 pct., og driftsresultatet blev kr. Der var stor forskel i bedrifternes resultater både mellem driftsformer og inden for driftsformer. For driftsformer med negative driftsresultater i gennemsnit opnåede den bedste fjerdedel stadig pæne positive resultater. Gartnerierne havde i 2016 det hidtil højeste driftsresultat. Der var fremgang for alle driftsformer. Gartnerier med potteplanter mere end fordoblede deres resultat til 0,8 mio. kr., mens gartnerier med grøntsager havde de højeste driftsresultater. Det gennemsnitlige jordbrug investerede kr. i jordbrugsaktiver og kr. i andre materielle og finansielle aktiver. Egenfinansieringen udgjorde 70 pct. af de samlede investeringer, og det var derfor nødvendigt at finansiere kr. med lån. De konventionelle malkekvægs- og svinebrug havde den laveste soliditetsgrad (egenkapital i pct. af aktiver). Soliditetsgraden faldt med størrelsen på bedrifterne, så bedrifterne med mindst søer havde den laveste soliditet med 5,8 pct., mens malkekvægsbrug med mindst 200 køer havde en soliditet på 6,3 pct. Dette er efter flere år med lav indtjening. Gartnerier med væksthusgrøntsager havde den højeste soliditetsgrad på 44 pct.

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Statistikkens indhold Datagrundlag Regnskabsstatistikken viser de økonomiske resultater for dansk landbrug og gartneri. Årets resultat er beskrevet ved udtrykkene driftsresultat, der er resultat af primær drift plus tilskud og minus finansiering og driftsresultat efter ejeraflønning. Dertil kommer nøgletallene overskudsgrad og afkastningsgrad. Publikationen bygger på en årlig indsamling af regnskaber fra landbrugsbedrifter og gartnerier. Indsamlingen baserer sig på et EU-forordningsbestemt skema suppleret med enkelte oplysninger med særlig relevans for den nationale statistik. Der udarbejdes årligt en udvælgelsesplan til Kommissionen, hvor en repræsentativ stikprøve for forskellige størrelser og typer af bedrifter i Danmark er sikret. Fakta om undersøgelsen Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 baserer sig på indberetninger af data fra udvalgte bedrifter af konventionelle og økologiske landbrug samt gartnerier. Statistikken dækker bedrifter med mindst 10 ha dyrket areal eller en produktion svarende til et standard output på mindst euro, svarende til kr. Dataindsamlingen foretages i februar august. For hovedparten af bedrifterne opsamles data via en logning til landbrugets fælles regnskabssystem Ø90. Resultaterne er vægtede svarende til 100 pct. dækning af populationen inden for undersøgelsesområdet af landbrug og gartnerier i Danmark jf. Landbrugs- og gartneritællingen. Dataene opfylder Danmarks forpligtelse over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring og videregives til Kommissionen.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2016 Det konventionelle landbrug fylder stadig meget i dansk jordbrug Arealanvendelsen pr. bedrift 3 pct. større Særskilte afsnit for heltidsbedrifternes driftsformer og for deltidsbedrifter Figur 1 Antallet af jordbrugsbedrifter inden for denne statistiks undersøgelsesområde 1 faldt med bedrifter til i alt bedrifter. Af disse er fuldt omlagte økologiske landbrug, mens 997 er gartnerier. De konventionelle landbrug udgør med bedrifter mere end 90 pct. af populationen. Når strukturudviklingen ses over de seneste 9 år, så er antallet af bedrifter reduceret med knap 20 pct., samtidig med at arealet pr. bedrift er øget med 16 pct. Den gennemsnitlige bedrift blev sammenlignet med pct. større målt på arealanvendelsen med 86,6 ha, hvoraf 30 pct. var tilforpagtet. I de senere år er der en tendens til, at der en større del af landbrugsarealet, der er forpagtet. Antallet af dyreenheder var uændret 76 pr. bedrift. I publikationen er der særskilte afsnit for heltidsbedrifter, hvorunder driftsformer for både konventionelle og økologiske landbrug samt gartnerier behandles. Endelig behandles også deltidsbedrifter, der udgør 64 pct. af populationen, men kun 24 pct. af bruttoudbyttet, særskilt. Opdelingen i heltids- og deltidsbedrifter skiller ved et arbejdsforbrug svarende til timer. Populationen af jordbrugsbedrifter Tusinde Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: tabel 1.1 og Statistikbanken.dk/JORD1 Fremgang for gartnerier og økologiske landbrug øger driftsresultatet Ejeraflønning større end driftsresultat for konventionelle landbrug Soliditetsgrad på 31 pct. For jordbruget som helhed steg driftsresultatet med kr. til kr. i gennemsnit pr. bedrift i 2016, se figur 2 og tabel 1.2. For de konventionelle landbrug var resultatet på kr. næsten uændret på samme lave niveau som i 2015, mens fremgangen fortsatte til rekordniveauer for både økologiske landbrug og gartnerier. Den beregnede ejeraflønning var i 2016 på kr. Dermed var driftsresultatet som året før ikke tilstrækkeligt til at dække aflønningen af familiens arbejdsindsats for konventionelle landbrug, mens der var et overskud for gartnerier og økologiske landbrug. Et gennemsnitligt jordbrug havde i 2016 en arbejdsindsats af ejerfamilien på timer, hvortil kom ansat arbejdskraft i timer. Gælden steg i løbet af 2016 med kr. til 11,8 mio. kr. pr. bedrift fordelt både på realkredit-, bank- og varegæld. Egenkapitalen faldt med kr. til 6,2 mio. kr. ved årets udgang, hvilket svarede til en soliditetsgrad på 31 pct. 1 Statistikken dækker bedrifter, der har et samlet Standard Output (svarer til omsætning) på mindst Euro, eller et dyrket areal på mindst 10 ha. Ifølge Landbrugs- og gartneritællingen 2016, statistikbanken.dk/bdf11, råder bedrifter med mindst 10 ha over 98 pct. af det danske landbrugsareal på 2,625 mio. ha.

11 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 2 Driftsresultat Tusinde kr. Konventionelt landbrug Alle bedrifter Økologisk landbrug Gartneri Kilde: tabel 1.2 og Statistikbanken.dk/JORD1 1.1 Konventionelt landbrug Færre bedrifter Flere ejerformer Lavere driftsresultat pga. højere omkostninger Negativt driftsresultat efter ejeraflønning Figur 3 Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i 2016 en population på bedrifter. Det dyrkede areal steg med 2,4 ha til 87,6 ha, mens antal dyrenheder (DE) faldt med 0,1 til 78,5 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var i personligt eje, mens 122 var drevet som interessentskaber og 41 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning d. 31. december Ejerformerne er belyst i en analyse fra Danmarks Statistik: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring fra oktober Driftsresultatet faldt med kr. fra kr. i 2015 til kr. i Den mindre nedgang skyldes, at driftsomkostninger steg med kr. mere end bruttoudbyttet, mens lidt større generelle tilskud og lidt lavere finansieringsomkostninger påvirkede driftsresultatet positivt med kr. Driftsresultatet var som i 2015 langt fra at kunne dække den beregnede ejeraflønning, og driftsresultat efter ejeraflønning var på kr., se figur 3. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug 600 Tusinde kr. 450 Investering, jordbrug Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Kilde: tabel 2.2 og Statistikbanken.dk/JORD1

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Investeringer i jordbrugsaktiver på samme niveau for tredje år i træk Overvejende egenfinansiering Tabel I Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i 2016 sammenlignet med kr. og kr. de foregående to år, se figur 3. Investeringer i staldbygninger var samlet på kr. mod kr. året før, mens ejendomserhvervelse med kr. var kr. højere og driftskapital med kr. var kr. lavere. Udover investeringer i aktiver relateret til landbruget var der investeringer på kr. pr. bedrift i andre materielle aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som værdipapirer og i pensionsopsparing. Ud af de samlede investeringer blev 68 pct. finansieret med egne midler. Fremmedfinansieringen var på kr., hvoraf realkreditlån udgjorde kr. og banklån kr. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,2 0,8 0,7 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,1 34,2 30,5 Kilde: tabel 2.1 og 2.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Mindre fald i egenkapitalen efter øget låntagning Fra primo til ultimo 2016 steg gælden med kr. til 12 mio. kr. i gennemsnit. Realkreditgælden steg med kr. til 8,7 mio. kr., mens bankgælden steg med kr. til 2,4 mio. kr. Egenkapitalen, som er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat, var ved udgangen af 2016 på 6,3 mio. kr., hvilket var kr. mindre end i starten af året. Soliditetsgraden efter hensættelser udgjorde 30,5 pct. 1.2 Økologisk landbrug Omlægningsbølge giver flere økologiske landbrug Stikprøve på 190 økologiske bedrifter Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Det betyder, at bedrifter der er klassificeret som gartnerier og er omlagt til økologisk drift, indgår i driftsformen gartneri. Populationen af økologiske landbrug steg med 40 til bedrifter i Efter et faldende antal økologiske bedrifter i de senere år, så slår den nuværende omlægningsbølge igennem og for 2017 vil der være endnu flere bedrifter, der vil være fuldt omlagte til økologisk drift. I populationen af økologiske landbrug er 568 klassificeret som heltidsbedrifter i 2016, mens 859 er klassificeret som deltidsbedrifter. Der indgår 185 regnskaber i den samlede stikprøve for økologiske bedrifter, hvoraf 9 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform.

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel II Hovedtal for økologiske landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,0 2,2 2,7 Soliditetsgrad efter hensættelser... 25,0 26,6 27,9 Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt dst.dk/stattabel/1346 pct. Større areal pr. bedrift Stor fremgang i bruttoudbyttet Bedrifterne dyrkede i gennemsnit 106 ha, hvilket var 1 ha mere end året før, mens det gennemsnitlige antal dyreenheder (DE) udgjorde 82, se tabel II. Både målt på arealbenyttelse og DE er de økologiske bedrifter i gennemsnit lidt større end de konventionelle bedrifter. Ses der kun på økologiske heltidsbedrifter, så dominerer bedrifter med malkekvæg med 323 bedrifter. For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med kr. til 2,8 mio. kr., hvilket var den største fremgang de seneste fem år, se figur 4. Kvæg, herunder mælk, udgør 50 pct. af bruttoudbyttet i 2016, mens svin udgør 8 pct. og fjerkræ 7 pct. Planteproduktion, herunder foder til husdyrene udgør 27 pct. Fremgangen i bruttoudbyttet fra 2015 til 2016 var især drevet af mælk, som udgjorde kr. af stigningen for kvæg, mens der var en fremgang på kr. for svin. For både mælk og svinekød steg priserne til landmanden i Samtidig steg driftsomkostningerne med kr. til 2,3 mio. kr. Stigningen i driftsomkostninger kan især tilskrives højere omkostninger til foderstoffer ( kr.) og lønnet arbejdskraft ( kr.), mens der var lidt lavere omkostninger til energi ( kr.). Figur 4 Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter. 3,0 Mio. kr. Planter Kvæg Svin Fjerkræ Øvrige husdyr Andre indtægter Miljøtilskud 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Kilde: Tabel 2.1 Bedste driftsresultat efter finanskrisen De nævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger bevirkede en stigning i resultatet af primær drift på til kr. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr., mens generelle tilskud faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Resultatet var herefter en stigning i driftsresultat på

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug kr. pr. bedrift til kr. i Resultatet var det bedste for økologisk landbrug efter finanskrisen og markant bedre end driftsresultatet for konventionelt landbrug ( kr.), hvilket skyldtes, at prisforholdene for især økologisk mælk og svinekød var langt mere gunstige. Dertil kommer et positivt bidrag på i gennemsnit kr. i miljøtilskud til de økologiske bedrifter. Miljøtilskuddet indgår i bruttoudbyttet. Positivt driftsresultat efter ejeraflønning for økologiske bedrifter Større investeringer Højere soliditetsgrad Den beregnede ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på kr., se tabel II. Resultatet efter ejeraflønning varierede fra kr. for heltidsbedrifterne til kr. for deltidsbedrifterne. Det forbedrede driftsresultat blev blandt andet anvendt til at øge investeringerne i jordbrugsaktiver. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Ændringen skyldes både ejendomserhvervelse og større investeringer i inventar, mens investeringer i driftsbygninger var på samme niveau som i Der blev investeret kr. i aktiver uden for landbruget mod kr. året før. Forøgelsen skyldes finansielle aktiver, hvilket dækker over bankindeståender og værdipapirer. Af de samlede investeringer blev 75 pct. egenfinansieret. Aktivernes værdi ved udgangen af 2016 var på 23,3 mio. kr., mens gælden var 10,8 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 4,9 mio. kr. og soliditetsgraden 27,9 pct., hvilket er lavere end for de konventionelle landbrug i gennemsnit. 1.3 Gartneri Lille fald i antal gartnerier Ændring i danske gartneriarealer Økologer og selskaber blandt gartnerierne Statistikken for 2016 er baseret på 262 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt 997 gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med 33 i forhold til 2015 og er dermed for første gang i statistikkens historie under Blandt gartnerierne er 687 klassificeret som heltidsgartnerier, hvor der foretages en opdeling i driftsformerne væksthusgrøntsager, potteplanter, frilandsgrøntsager, frugtplantager og planteskoler. Udviklingen for disse beskrives i afsnittet om heltidsbedrifter og tabellerne En del af det danske frilandsareal med gartneriafgrøder findes på bedrifter, som defineres som landbrugsbedrifter. Det samlede areal med gartneri (inkl. ærter til konserves) er ifølge Landbrugs- og gartneritællingen i 2016 uændret i forhold til 2010 med ca ha, hvilket er under én procent af det samlede dyrkede areal i Danmark. Samtidig er antallet af specialiserede gartnerier faldet med 24 pct., men de resterende dyrker i gennemsnit større arealer. Frilandsgrøntsager beslaglægger godt ha af gartneriarealet, mens frugt og bær beslaglægger godt ha. Fra 2015 til 2016 steg arealet med frilandsgrøntsager med 9 pct., mens arealet med frugt og bær faldt med 5 pct. Blandt de 262 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 24 fra gartnerier med økologisk produktion af grøntsager og frugt. Langt hovedparten af de 262 regnskaber var for kalenderåret 2016, men 28 havde ultimostatus på andre tidspunkter, heraf de fleste 30/6. Flertallet blandt de 28 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 77 af de 262 gartnerier drevet som selskaber og 18 som interessentskaber. Virksomheder, som ikke var i personligt eje, var i gennemsnit større end de personligt ejede, og de repræsenterede derfor en større del af produktionen end af antal virksomheder.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel III Hovedtal for gartnerier Population, antal Frilandsgartneri, ha... 15,4 15,4 15,6 Væksthusgartneri, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,0 3,2 4,1 Soliditetsgrad efter hensættelser... 41,3 40,8 41,9 Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk/JORD1 pct. Større bruttoudbytte pga. prisstigninger på salgsprodukter Positivt driftsresultat efter ejeraflønning Små kapitalændringer Figur 5 Bruttoudbyttet pr. gartneri steg i 2016 med kr. til 5,6 mio. kr., hvilket kan henføres til en prisstigning på gartneriets salgsprodukter på 3 pct. Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2016 på kr. sammenlignet med kr. i Det skyldtes færre tilskud gennem landdistriktsmidler. Driftsomkostningerne var på 4,9 mio. kr. eller en pct. mere end i 2015, og finansieringsomkostningerne faldt til kr. mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning endte på kr. De seneste to år har driftsresultatet efter ejeraflønning været positivt efter en årrække med negative resultater. Gælden steg i løbet af året med kr. til 6,1 mio. kr. ved årets udgang, hvor egenkapitalen udgjorde 5,3 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,2 mio. kr. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 42 pct., hvilket var ét procentpoint højere end året før. Fordeling af bruttoudbyttet i en gennemsnitlig gartnerivirksomhed Planteskole 9 pct. Andet 9 pct. Landbrug 3 pct. Væksthusgrøntsager 15 pct. Frugt og bær 7 pct. Frilandsgrøntsager 19 pct. Potteplanter 38 pct. Kilde: Detaljerede tabeller på dst.dk/regnstat

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug Heltidsbedrifter Under heltidslandbrug i Danmark Figur 6 Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2016, hvilket var bedrifter færre end året før. Der var konventionelle heltidslandbrug, mens der var 568 fuldt omlagt økologiske landbrug og 687 gartnerier. Året 2016 var dermed det første med færre end heltidslandbrug i Danmark. Siden 2008 er antallet af konventionelle heltidslandbrug faldet med knap bedrifter, svarende til en nedgang på 30 pct. Antallet af heltidsgartnerier er reduceret med 25 pct., mens der er 9 pct. færre økologiske heltidsbedrifter. I tabel IV samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer. Driftsresultat og driftsresultat efter beregnet ejeraflønning, heltidslandbrug Tusinde kr Driftsresultat Driftsresultat efter beregnet ejeraflønning Kilde: Statistikbanken.dk/JORD2 Stigning i driftsresultatet i 2016 Tabel IV Driftsresultatet for heltidslandbrugene steg i 2016 til kr., hvilket var kr. bedre end i Dermed knækkede kurven og nedgangen i driftsresultatet siden 2012 blev vendt til en stigning, se figur 6. Bruttoudbyttet steg i gennemsnit med 0,6 mio. kr. til 6,6 mio. kr., mens driftsomkostningerne steg med 0,5 mio. kr. til 5,9 mio. kr. Finansieringsomkostningerne steg med kr., men de generelle tilskud var samtidig kr. højere end året før, hvilket næsten udlignede hinanden. Denne udvikling medførte derfor, at driftsresultatet steg i Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 2,1 1,6 1,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 25,3 24,7 23,3 Kilde: dst.dk/stattabel/1346

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Negativt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning for tredje år i træk Aktiverne i selveje steg mere end gælden Figur 7 Ses der på driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning var det negativt for tredje år i træk. Det vil sige, at der i gennemsnit ikke har været økonomi til fuldt at aflønne ejerfamiliens arbejdsindsats de seneste tre år uden at skulle hente kapital udefra. Den beregnede løn til ejerfamilien var kr. i 2016, og driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev kr. Værdien af aktiver i selveje var ved udgangen af ,9 mio. kr., hvilket var 3,8 mio. kr. mere end året før, se figur 7. Gælden steg i samme periode med 2,9 mio. kr. til 26,6 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld og var 13,3 mio. kr. i 2016, hvilket var knap 1 mio. kr. mere end i Set over den seneste fem års periode er aktiverne i selveje for den gennemsnitlige bedrift steget med 4,5 mio. kr., mens gælden i samme periode steg med 3,8 mio. kr., hvilket påvirkede egenkapitalen positivt. Aktiver i selveje og gæld, heltidslandbrug 45 Mio. kr. Aktiver i selveje Gæld Kilde: Statistikbanken.dk/JORD2 I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Figur 8 Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer Tusinde kr Økologisk landbrug Gartneri Konventionelt landbrug Kilde: Tabel 3.1 og 3.2

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Driftsresultatet igen højest for de økologiske landbrug i 2016 Figur 9 Sammenlignet med året før var driftsresultatet i 2016 højere for alle tre driftsformer. Ændringen var størst for de økologiske landbrug efterfulgt af gartnerierne, mens stigningen var mindst for de konventionelle landbrug. Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug steg med kr. til kr. i gennemsnit, og det var første gang siden 2012, at driftsresultatet steg. For de økologiske heltidslandbrug var det derimod syvende år i træk, at driftsresultatet steg. Driftsresultatet for de økologiske landbrug var kr. mod kr. året før, og de havde dermed det højeste driftsresultat blandt de tre driftsformer, se figur 8. Gartneriernes driftsresultat steg til kr., hvilket var det højeste driftsresultat i statistikkens historie. I gennemsnit har driftsresultatet i gartnerierne været mere stabilt end for landbrugene, hvor udsvingene har været mere markante. Bruttoudbytte, tilskud og omkostninger for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Mio. kr. Bruttoudbytte Generelle tilskud Driftsomk. Finansieringsomk. 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Stigende bruttoudbytte for alle driftsformer Aktiver og gæld størst i landbrugene Bruttoudbyttet pr. heltidsbedrift var stigende i 2016 for alle tre driftsformer. Bruttoudbyttet for de konventionelle landbrug steg med 0,5 mio. kr. til 6,4 mio. kr., mens de økologiske landbrug øgede bruttoudbyttet med 1,1 mio. kr. til 6,5 mio. kr. Gartneriernes bruttoudbytte var 8 mio. kr., 0,4 mio. kr. bedre end året før. De generelle tilskud var størst for de økologiske landbrug med kr. i gennemsnit og mindst for gartnerierne med kr. De konventionelle heltidsbedrifter modtog i gennemsnit kr. i generelle tilskud. Driftsomkostningerne steg for alle tre driftsformer i forhold til året før, mens det kun var de konventionelle heltidsbedrifter, der havde højere finansieringsomkostninger end året før. Økologerne og gartneriernes finansieringsomkostninger var uændret i forhold til året før, se tabel 3.1 og 3.2. Værdien af aktiverne var ved udgangen af 2016 hhv. 49,6 og 44,0 mio. kr. for de konventionelle og økologiske landbrug, mens aktiverne i et gennemsnit gartneri var 19,3 mio. kr. En vigtig forskel mellem driftstyperne findes i jordarealerne. Konventionelle og økologiske landbrug dyrkede i gennemsnit 186 og 202 ha, mens gartnerierne kun anvendte 44 ha. Målt på bruttoudbytte var gartnerierne således i gennemsnit størst, mens økologiske landbrug var mindst. Når der måles på areal forholder det sig lige omvendt. Gælden er størst i de konventionelle landbrug og mindst i gartnerierne. Den større gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbruget end i gartnerierne.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 10 Aktiver og fremmedkapital, heltidsbedrifter ultimo Mio. kr. Forpagtning Jordbrugsaktiver, selveje Andre aktiver Gæld Hensættelser Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2 Størst egenkapital i de konventionelle landbrug Men soliditetsgraden højest i gartnerierne Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Figur 11 Egenkapitalen var ultimo 2016 størst i de konventionelle landbrug med 9,4 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift. For de økologiske landbrug var egenkapitalen 7,0 mio. kr., mens den for gartnerierne var på 6,3 mio. kr. Egenkapitalen fremgår i figur 10, som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Hensættelserne er, som aktiver og gæld, noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 40 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 23 og 22 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Et andet område, hvor der er markant forskel på landbrug og gartneri er på lønomkostningerne. Gartnerierne har i gennemsnit langt højere lønomkostninger end både de konventionelle og økologiske landbrug, hvilket skyldes flere lønnede arbejdstimer, se figur 11. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er næsten ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive indenfor jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv. Arbejdsforbrug heltidsbedrifter Timer Ejerfamilien Lønnet arbejdskraft Kilde: Tabel 3.1 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Fortsat lavest afkast i konventionelle landbrug i 2016 Flest investeringer i økologisk landbrug Figur 12 Afkastningsgraden viser det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er tilbage til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. De konventionelle landbrug havde i 2016, som i 2015, en afkastningsgrad på 1,5 pct., hvilket var noget lavere end for de to andre hoveddriftsformer, idet den var 3,7 pct. for de økologiske landbrug og 4,9 pct. for gartnerierne. Til sammenligning var afkastningsgraden i ,1 pct. for de økologiske landbrug og 3,8 pct. for gartnerierne. Der var altså fremgang for de økologiske landbrug og gartnerier, mens afkastningsgraden var uændret for de konventionelle landbrug. Som det fremgår af figur 12, var investeringerne i jordbrugsaktiver størst på de økologiske landbrug efterfulgt at de konventionelle landbrug og gartnerierne. Samme orden ses ikke for afskrivningerne, hvor det var de konventionelle landbrug, der afskrev mest. Det betyder, at de konventionelle landbrugsbedrifter skal investere et større beløb for at vedligeholde deres produktionsapparat. En del af investeringerne er dog udvidelser, fx jordkøb, som ikke afskrives. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de blå og grønne søjler i figur 12. I 2016 var nettoinvesteringerne næsten dobbelt så store for de økologiske landbrug som for de konventionelle landbrug, mens nettoinvesteringerne i gartnerierne var markant lavere end i de to andre hoveddriftsformer. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører. Investeringer og afskrivninger i jordbrugsaktiver. Heltidsbedrifter Tusinde kr. Investeringer Afskrivning Kilde: Tabel 3.2 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer: Malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse Malkekvæg Færre malkekvægsbedrifter, især fald i antallet af konventionelle bedrifter Større bedrifter Modsatrettet prisudvikling for konventionel og økologisk mælk Stigende driftsomkostninger Tabel V Antallet af malkekvægsbedrifter faldt til under i 2016, nærmere bestemt var der bedrifter tilbage i Det var 257 bedrifter færre end i 2015 og 405 bedrifter færre end Antallet af økologiske bedrifter var 323 i 2016, hvilket kun var 3 færre end året før. De økologiske bedrifter udgjorde 11 pct. af det samlede antal malkekvægsbedrifter. De konventionelle og økologiske bedrifter blev større, både målt på antallet af årskøer og på areal. De konventionelle havde i gennemsnit 199 årskøer og 164 ha, mens de økologiske malkekvægsbedrifter havde 172 årskøer og 209 ha dyrket areal. For både de konventionelle og økologiske bedrifter blev det større areal brugt til at dyrke mere grovfoder til køerne. Prisen på den konventionelle mælk fortsatte faldet fra 2015, men var stigende i slutningen af året. Prisen på økologisk mælk steg i forhold til året før. Den konventionelle mælk faldt med 12 øre pr. kg til 2,15 kr. pr. kg, mens den økologiske mælk steg med 26 øre til 3,39 kr. pr. kg. Overordnet set fik økologerne 1,23 kr. mere pr. kg mælk end de konventionelle gjorde i Ydelsen pr. ko steg for de konventionelle bedrifter med 0,7 pct. til kg, og det var første gang, at den gennemsnitlige ydelse var over kg pr. ko. De økologiske køers mælkeydelse steg i gennemsnit med 3,8 pct. til kg. Ændringerne bevirkede, at bruttoudbyttet af mælk pr. konventionel ko faldt fra kr. til kr. Modsat var der en stigning pr. økologisk ko fra kr. i 2015 til kr. i Driftsomkostningerne steg for både de konventionelle og økologiske bedrifter, hvilket skyldes, at bedrifterne i gennemsnit var blevet større. For de konventionelle malkekvægsbedrifter steg driftsomkostningerne med kr. til 6,2 mio. kr., mens de for økologerne steg med kr. til 6,5 mio. kr. Hvis de samlede driftsomkostninger sættes i relation til antallet af dyreenheder, så var omkostningsniveauet svagt faldende for de konventionelle malkekvægsbedrifter, mens det var stigende for de økologiske bedrifter. Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 3,2 1,0 0,7 3,2 3,2 4,0 Soliditetsgrad efter hensættelser 15,5 14,3 11,9 15,6 18,1 19,9 Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt dst.dk/stattabel/1346

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Finansieringsomkostningerne er højest for de økologiske bedrifter Markant bedre driftsresultat for økologer Større tilskud til både de konventionelle og økologiske bedrifter Stigende afkastningsgrad Dårligste fjerdedel af konventionelle bedrifter havde et negativt resultat på 1 mio. kr. Figur 13 De konventionelle malkekvægsbedrifters finansieringsomkostninger steg med kr. til kr., da bedrifterne i gennemsnit er blevet større. De økologiske bedrifters finansieringsomkostninger faldt med kr. til 1,0 mio. kr., hvilket var bevirket af, at deres gæld er faldet over de senere år. Alt i alt bevirkede ændringerne i bruttoudbytte, tilskud, drifts- og finansieringsomkostninger en markant forskellig udvikling. Driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter faldt med kr. til kr., mens det efter ejeraflønning var negativt med kr. De økologiske mælkeproducenter øgede derimod indtjeningen, og driftsresultatet steg for syvende år i træk. Driftsresultat var i 2016 på knap 1,2 mio. kr., en stigning på kr. i forhold til året før. Efter ejeraflønning var resultatet positivt med kr. De generelle tilskud steg for både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter. De konventionelle bedrifter modtog kr. i generelle tilskud, kr. mere end året før, mens de økologiske bedrifter modtog kr., hvilket var kr. mere end året før. For både de konventionelle og økologerne gælder det, at arealtilskuddet steg, da det dyrkede areal var større, mens tilskuddet fra landdistriktsmidlerne faldt. Dertil komme de miljøbetingede tilskud under bruttoudbyttet på kr. for økologerne og kr. for de konventionelle bedrifter. De konventionelle mælkeproducenter havde en afkastningsgrad på 1,0 pct., hvilket var 0,3 procentpoint bedre end i 2015, mens økologerne øgede deres afkastningsgrad med 0,8 procentpoint til 4,0 pct. Når bedrifterne opdeles i grupper efter driftsresultatet ses det, at den dårligste fjerdedel af de konventionelle mælkeproducenter havde et driftsresultat på - 1,1 mio. kr. i gennemsnit, mens den bedste fjerdedel opnåede et driftsresultat på kr. i For økologernes vedkommende havde den dårligste fjerdedel et driftsresultat på kr., mens den bedste fjerdedel tjente 2,4 mio. kr., se figur 13. Resultaterne understeger, at selv i 2016, hvor den konventionelle mælkepris nåede et lavpunkt, var der bedrifter, der var i stand til at præstere en fornuftig indtjening. Samtidigt ses det, at der også var stor spredning i økologernes indtjening. Driftsresultat for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter, kvartilgrupper Tusinde kr. Konventionelle Økologiske kvartilgruppe 2. kvartilgruppe 3. kvartilgruppe 4. kvartilgruppe Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken.dk/JORD2 Økologerne investerede igen mest i 2016 De konventionelle malkekvægsbedrifter investerede 1,2 mio. kr. i 2016, hvilket var kr. mere end i Investeringerne i jordbrugsaktiver steg med 13 pct. til kr., mens 75 pct. af den samlede stigning i investeringerne var i finansielle aktiver udenfor landbruget. Økologerne øgede deres investeringer med kr. til 1,9 mio. kr. 73 pct. af stigningen var i jordbrugsaktiver, hovedsageligt fast ejendom, mens de resterende 27 pct. var i aktiver udenfor landbruget. De konventionelle mælkeproducenters egenfinansiering var med kr. på samme niveau som i 2015, og udgjorde 35 pct. af de samlede investeringer. Økologerne derimod øgede deres egenfinansiering med kr. til 1,7 mio. kr., hvilket svarede til 88

23 Regnskabsstatistik for jordbrug pct. af investeringerne. Banklån udgjorde for både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter størstedelen af den resterende finansiering. Modsatrettet udvikling i soliditetsgraden Flest bedrifter med køer, men udviklingen går mod flere bedrifter med mindst 200 køer Driftsresultatet følger bedrifternes størrelse, men i modsat retning Mindre ydelse pr. ko på de mindste, men økonomisk mest solide, bedrifter Lav soliditet på især store konventionelle malkekvægbedrifter Tabel VI Soliditetsgraden efter hensættelser faldt for de konventionelle med 2,4 procentpoint til 11,9 pct. mens den steg med 1,8 procentpoint til 19,9 pct. for de økologiske bedrifter. I tabel VI og tabel 6.1 og 6.2 er malkekvægsbedrifterne opdelt i tre størrelsesgrupper efter antal årskøer. For de konventionelle bedrifter var der flere bedrifter med mindst 200 køer, end der var bedrifter med under 100 køer, og denne udvikling bliver mere og mere tydelig som årene går. Den største gruppe var dog fortsat både konventionelle og økologiske mælkeproducenter med mellem 100 og 200 køer. Der var 82 flere konventionelle mælkeproducenter med over 200 køer, mens antallet af økologiske bedrifter med over 200 køer steg med 14. I alt var der henholdsvis 926 og 83 konventionelle og økologiske bedrifter med over 200 køer. For både de konventionelle og økologiske bedrifters vedkommende fulgte driftsresultatet størrelsen af bedrifterne, men med modsat fortegn, forstået på den måde, at driftsresultatet blev dårligere i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter jo flere køer, der var, mens driftsresultatet steg med besætningsstørrelsen for de økologiske mælkeproducenter, se figur 14. Det dårligste driftsresultat blev dermed opnået af de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer med kr., mens driftsresultatet var højest for de økologiske bedrifter med mindst 200 køer med 2 mio. kr. Ydelsen pr. ko var ligesom de tidligere år lavere på de mindste bedrifter med under 100 køer. Det gjorde sig gældende både for de konventionelle og økologiske bedrifter. Alderen på ejeren af bedrifterne var faldende med en stigende bedriftsstørrelse. Det sammenholdt med at investeringerne i jordbrugsaktiver for de små konventionelle bedrifter var lavere end afskrivningerne indikerer, at mange af de små konventionelle bedrifter har en nedslidningsstrategi for ejendommen. De mindste bedrifter havde den højeste soliditetsgrad efter hensættelser blandt malkekvægsbedrifterne på 36 pct. og 30 pct. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. For grupperne af de største mælkeproducenter med mindst 200 køer var soliditeten anderledes lav. For konventionelle mælkeproducenter faldt soliditetsgraden efter hensættelser med 0,9 procentpoint fra 7 til 6 i For de tilsvarende økologiske producenter steg den derimod med 4,5 procentpoint til 16 pct. Hovedtal for malkekvægsbedrifter - på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer Under Under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... -1,1 0,3 1,2 1,9 3,7 4,7 Soliditetsgrad efter hensættelser.. 35,6 13,2 6,2 30,4 21,8 16,0 Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt dst.dk/stattabel/1346

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Kun positivt driftsresultat efter ejeraflønning for økologiske bedrifter med mindst 100 køer Figur 14 Driftsresultatet efter ejeraflønning var negativt for alle de konventionelle størrelsesgrupper og økologiske bedrifter med under 100 køer. Økologiske bedrifter med mindst 200 køer opnåede det højeste driftsresultat efter ejeraflønning på 1,4 mio. kr., mens økologiske bedrifter med køer havde et driftsresultat på kr. efter ejeraflønning. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - efter antal årskøer Tusinde kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel 6.2 under Alle De største økologer kunne selv finansiere investeringerne i landbrugsaktiver Bedst afkast på den investerede kapital på store bedrifter Konventionelle og økologiske bedrifter med mindst 200 køer investerede hhv. knap 2 mio. kr. og 2,8 mio. kr. i landbrugsaktiver. Det var noget mere end afskrivningerne, og bedrifterne udvidede dermed kapaciteten. Egenfinansieringen udgjorde kr. for de største konventionelle bedrifter svarende til 35 pct., hvorfor der var behov for fremmedfinansiering, hvilket hovedsageligt var optagelse af nye banklån. De største økologiske mælkeproducenter havde en egenfinansiering på 2,9 mio. kr., hvilket var mere end investeringerne i landbrugsaktiver. Afkastningsgraden var også i 2016 stigende med besætningsstørrelse. Bedrifterne med mindst 200 køer havde en afkastningsgrad på 1,2 pct. for de konventionelle bedrifter og 4,7 pct. for de økologiske bedrifter. De mindste bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på -1,1 pct. for de konventionelle og 1,9 pct. for økologerne, se tabel VI Andet kvæg Færre, men større bedrifter Positivt driftsresultat, men resultatet faldt for de konventionelle producenter Større bruttoudbytte Der var 353 bedrifter med andet kvæg (produktion af slagtekalve) i 2016, hvilket var 155 færre end året før. 50 af bedrifterne var økologiske, se tabel VII. De konventionelle bedrifter var markant større i 2016 med 98 dyreenheder mod 72 i 2015, mens økologerne havde 59 dyreenheder, hvilket var 6 flere end året før. Driftsresultatet faldt for de konventionelle bedrifter, mens det steg for de økologiske kødproducenter, men begge opnåede positive driftsresultater. Driftsresultatet for de konventionelle producenter var kr., hvilket var kr. mindre end året før. Økologernes driftsresultat steg med kr. til kr. For begges vedkommende var driftsresultatet efter ejeraflønning negativt ligesom de foregående år. Bruttoudbyttet for de konventionelle og økologiske bedrifter med slagtekalve steg i forhold til året før, hvilket hænger godt sammen med bedrifterne i gennemsnit var blevet større. Bruttoudbyttet for de konventionelle bedrifter steg med kr. til 3,6 mio. kr., mens bruttoudbyttet for økologerne steg med kr. til 1,9 mio. kr.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Større bruttoudbytte af kvæg Tabel VII For både de konventionelle og økologiske bedrifter steg udbyttet fra kvæg, hvilket skyldtes en større produktion, da priserne på oksekød faldt med 6 pct. i 2016, se tabel LPRIS30 i statistikbanken. Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 0,9 1,8 1,3 0,2 1,0 1,2 Soliditetsgrad efter hensættelser.. 27,9 26,9 26,9 40,4 31,4 33,7 Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Højere driftsomkostninger Afkastningsgrad på samme niveau for konventionelle og økologiske oksekødproducenter Figur 15 Driftsomkostningerne steg for både de konventionelle og økologiske kødproducenter. For de konventionelle bedrifters vedkommende steg driftsomkostningerne med lidt mere end 1 mio. kr. til 3,3 mio. kr., hvilket medvirkede til en nedgang i driftsresultatet. Økologernes driftsomkostninger steg med kr. til 1,7 mio. kr. For både de konventionelle og økologiske producenter førte en stigning i foderomkostningerne til højere samlede omkostninger, men bedrifterne var i gennemsnit også større. For både de konventionelle og økologiske producenter af slagtekalve gælder, at driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning har været negativt i perioden , men med kraftige forbedringer de seneste år. Selvom driftsresultatet for de konventionelle bedrifter faldt i 2016, ligger driftsresultatet stadig i den høje ende i denne periode. Afkastningsgraden for de konventionelle producenter faldt med 0,5 procentpoint til 1,3 pct. i 2016, mens økologernes afkastningsgrad steg med 0,2 procentpoint til 1,2 pct. Driftsresultat for andet kvæg Tusinde kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel

26 24 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Gode driftsresultater for de bedste producenter af konventionelle slagtekalve Soliditetsgraden stigende for økologerne For gruppen af konventionelle bedrifter med kødkvæg er det muligt at foretage en inddeling i kvartilgrupper efter driftsresultat. For den bedste fjerdedel udgjorde det gennemsnitlige driftsresultat kr., mens den dårligste fjerdedel havde et negativt driftsresultat på kr. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var for de konventionelle slagtekalveproducenter 26,9 pct. ligesom i 2015, men soliditetsgraden for de økologiske bedrifter var 33,7 pct., hvilket var 2,3 procentpoint bedre end året før.

27 Regnskabsstatistik for jordbrug Svin Fortsat færre konventionelle svinebedrifter i 2016 De økologiske producenter er mindre Markant fremgang for de konventionelle producenter Stor variation i indtjeningen Figur 16 Der var konventionelle svinebedrifter i 2016, hvilket var 216 færre end året før. Der er fortsat få bedrifter specialiseret i økologisk svineproduktion. Antallet af bedrifter var 31 i 2016, én mere end i Ses der på udviklingen over de sidste fem år, er antallet af økologiske bedrifter steget fra 28 til 31, mens antallet af konventionelle svinebedrifter er faldet med 514. De konventionelle bedrifter havde i gennemsnit 367 dyreenheder, fordelt med en besætning på 426 årssøer, producerede 30 kg smågrise og producerede slagtesvin. De økologiske svineproducenter var i gennemsnit knap halvt så store med 155 dyreenheder, fordelt med 180 årssøer, producerede 30 kg smågrise og producerede slagtesvin, se tabel 8.1. Driftsresultatet for de konventionelle bedrifter steg med knap 1,4 mio. kr. til kr., og var det bedste resultat i perioden fra 2008 til Dermed blev den negative trend fra 2012 vendt. Til sammenligning var driftsresultatet for de økologiske svineproducenter 3 mio. kr., en stigning kr. i forhold til året før. Resultaterne efter ejeraflønning var på kr. for de konventionelle, og 2,5 mio. kr. for økologerne, se tabel VIII. Der var en stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af både de konventionelle og økologiske svinebedrifter. For første gang er det muligt at opdele de økologiske svinebedrifter i kvartiler. Den bedste fjerdedel af de konventionelle bedrifter havde et gennemsnitligt driftsresultat på 2,8 mio. kr., mens de tilsvarende økologiske bedrifter opnåede 5,9 mio. kr. i driftsresultat. Den dårligste fjerdedel opnåede derimod et gennemsnitligt driftsresultat på kr. og kr. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. Driftsresultat, bedrifter med konventionelle svin 3,5 Mio. kr. 3,0 2,5 Økologiske 2,0 1,5 1,0 0,5 Konventionelle 0,0-0,5-1,0 Kilde: tabel Stigende bruttoudbytte Stigende afregningspris på økologisk svinekød Bruttoudbyttet for de konventionelle svinebedrifter steg med knap 2 mio. kr. til 11,3 mio. kr. i 2016, hvoraf 83 pct. stammede fra svineproduktionen. Den gennemsnitlige konventionelle svinebedrift blev større i 2016, og det, sammenholdt med at afregningsprisen på slagtesvin steg med 5 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2016, øgede bruttoudbyttet. Udviklingen i afregningsprisen på svin medførte desuden, at besætningen var værdisat højere ved udgangen af året, hvilket påvirkede bruttoudbyttet positivt med kr. Driftsresultatet for de økologiske bedrifter steg med kr. til 10,9 mio. kr. i De økologiske bedrifter var knap halvt så store som de konventionelle bedrifter, men bruttoudbyttet var kun 0,5 mio. kr. lavere. I 2015 var bruttoudbyttet for de økologiske bedrifter højere end de konventionelles. Afregningsprisen var, som for de konventionelle, stigende, hvilket også påvirkede værdien af besætnin-

28 26 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 gen. Besætningsværdien steg med kr. i 2016, hvilket også er indregnet i bruttoudbyttet. Et gennemsnitligt økologisk slagtesvin i stikprøven af økologiske svineproducenter blev afregnet med kr., hvilket er en stigning på 10 pct. fra året før. Et konventionelt slagtesvin blev til sammenligning afregnet med 900 kr. Stigende driftsomkostninger Stor stigning i overskudsgraden for de konventionelle producenter Lavere finansieringsomkostninger for økologiske svinebedrifter Tabel VIII Driftsomkostningerne steg for både de konventionelle og økologiske svineproducenter i For de konventionelle steg driftsomkostningerne med 7 pct. til 9,5 mio. kr., mens driftsomkostningerne for de økologiske producenter steg med 5 pct. til 7,5 mio. kr. Bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne for både de konventionelle og økologiske bedrifter, hvilket havde en positiv indvirkning på det samlede resultat. Resultatet af primær drift steg for både de konventionelle og økologiske bedrifter. De konventionelle bedrifter øgede resultatet af primær drift med 1,4 mio. kr. til 1,8 mio. kr. Resultatet af primær drift var for de økologiske svinebedrifter på 3,3 mio. kr., en stigning på 0,3 mio. kr. Overskudsgraden blev 15,3 pct. for de konventionelle producenter, en stigning på 11,4 procentpoint i forhold til året før, mens den for de økologiske producenter steg med 0,5 procentpoint til 29,3 pct. Finansieringsomkostningerne for de konventionelle bedrifter steg en smule, men var med 1,2 mio. kr. på samme niveau som de foregående år. De økologiske bedrifters finansieringsomkostninger faldt med kr. til 0,7 mio. kr., hvilket skyldes lavere nettorenteudgifter, da den gennemsnitlige gæld pr. bedrift faldt. Hovedtal for konventionelle og økologiske svinebedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,2 0,8 3,5 2,5 8,0 8,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 17,8 17,4 17,7 12,4 17,9 31,0 Kilde: tabel 8.1 og 8.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Bedre afkastningsgrad for økologer end for konventionelle Investeringer i konventionelle svinebedrifter fordoblet i 2016 Økologerne udvidede produktionskapaciteten Afkastningsgraden for de konventionelle svinebedrifter blev 3,5 pct., hvilket var 2,7 procentpoint bedre end året før. De økologiske producenters afkastningsgrad steg med 0,7 procentpoint til 8,7 pct., og fortsatte dermed den positive udvikling. De konventionelle bedrifter mere end fordoblede deres investeringer til 1,9 mio. kr. i pct. af investeringerne, svarende til 1,7 mio. kr. blev foretaget i landbrugsaktiver, og var ligeligt fordelt på investeringer i fast ejendom og driftskapital. Investeringerne i landbrugsaktiver var i modsætning til i 2015 væsentligt højere end afskrivningerne, hvilket indikerer, at bedrifterne blev større. De konventionelle svineproducenter egenfinansierede 89 pct. af de samlede investeringer, og der var derfor behov for fremmedfinansiering for kr. Der blev optaget nye realkreditlån og afviklet banklån. De økologiske producenter øgede deres investeringer med 1,7 mio. kr. til 3,8 mio. kr. i Investeringerne i landbrugsaktiver var 2,2 mio. kr., hvoraf afskrivningerne udgjorde en tredjedel af investeringerne, så økologerne fortsatte også med at udvide deres kapacitet i Den resterende del af investeringerne blev hovedsa-

29 Regnskabsstatistik for jordbrug geligt foretaget i finansielle aktiver. Egenfinansieringen udgjorde 3,4 mio. kr. svarende til 88 pct. af investeringerne. Fremmedfinansieringen var på kr. Stigende soliditet for både konventionelle og økologiske svinebedrifter De konventionelle bedrifters aktiver udgjorde 56,6 mio. kr. i gennemsnit ved udgangen af Den samlede gæld steg med 2,5 mio. kr. til 35, 7 mio. kr. Egenkapitalen efter hensatte forpligtelser steg til 8,6 mio. kr. pr. bedrift, hvilket betød at soliditetsgraden efter hensatte forpligtelser var 17,7 pct. Soliditetsgraden efter hensættelser var 0,3 procentpoint højere end i For økologernes vedkommende havde aktiverne en værdi af 42,3 mio. kr. i slutningen af Gælden faldt med 3,7 mio. kr. til 19,9 mio. kr., mens egenkapitalen steg til 10,8 mio. kr. Soliditetsgraden steg dermed med hele 13,1 procentpoint til 31 pct Specialiserede konventionelle svinebedrifter Svinebedrifterne i Danmark kan deles op i 3 driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. I de næste afsnit analyseres disse 3 driftsformer, hvor de ydermere opdeles i størrelsesgrupper. Der analyseres kun på konventionelle bedrifter. Søer med smågrise er bedrifter, der sælger grisene ved typisk 7 eller 30 kg. Integrerede bedrifter sælger enten smågrise og slagtesvin eller sælger alle grisene som slagtesvin. Slagtesvineproducenterne har ingen søer, men køber smågrise til opfedning. I 2016 producerede (48 pct.) af de konventionelle svinebedrifter alene slagtesvin ved indkøb af smågrise, 801 (35 pct.) af bedrifterne producerede alene smågrise, mens 404 bedrifter (17 pct.) havde integreret produktion af både smågrise og slagtesvin. Figur 17 Fordeling af specialiserede konventionelle svinebedrifter Søer, integreret produktion 404 bedrifter Slagtesvin, bedrifter Søer med smågrise, 801 bedrifter Kilde: tabel 9.1, 10.1 og 11.1 Der er væsentlige forskelle mellem de 3 driftsformer, hvorfor resultaterne ikke sammenlignes på tværs af driftsformerne Søer med smågrise Smågrisebedrifterne bliver færre og større Der var 801 smågrisebedrifter i 2016, hvilket var 54 færre end året før. Antallet af årssøer steg med 48 til 890 i gennemsnit, mens arealanvendelsen steg med 21 ha til 140 ha, se tabel 9.1. Bedrifterne er yderligere opdelt i 3 størrelsesgrupper; under 500 årssøer, 500 til 999 årssøer, og mindst årssøer for at vise eventuelle økonomiske størrelsesmæssige forskelle mellem smågrisebedrifterne. Antallet af bedrifter med mindst årssøer steg med 16 til 301 bedrifter, mens der var 70 færre bedrifter i de to grupper med under årssøer. Det største fald var i gruppen med mellem årssøer. Produktionen koncentreres på færre, men større enheder.

30 28 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Driftsresultatet og afkastningsgraden stiger med størrelsen på bedriften Stor variation i driftsresultatet for de bedste og dårligste Figur 18 I modsætning til 2015 var driftsresultatet for smågriseproducenterne i 2016 positivt med 1,6 mio. kr., og det højeste i perioden fra 2008 til Der er tale om en fremgang på hele 2,6 mio. kr. i forhold til De mindste bedrifter med under 500 årssøer havde et driftsresultat på kr., mens de største bedrifter havde et driftsresultat på 2,5 mio. kr. For bedrifterne med mellem 500 og 999 årssøer blev resultatet 1,4 mio. kr. Afkastningsgraden steg for den gennemsnitlige smågriseproducent fra 0 pct. i 2015 til 5,6 pct. i 2016, varierende fra 2,8 pct. for bedrifterne med under 500 årssøer til 7,1 pct. for bedrifterne med mindst årssøer. Differencen mellem den bedste og dårligste fjerdedel var stor især for de største bedrifter. Den bedste fjerdedel af bedrifterne med mindst årssøer opnåede et driftsresultat på 4,8 mio. kr., hvilket var 3,2 mio. kr. bedre end året før. Den dårligste fjerdedel af de største bedrifter opnåede et driftsresultat på kr., hvilket var 6 mio. kr. bedre end i 2015, så der var markante fremgange både for de bedste og dårligste bedrifter, se tabel 9.2. Driftsresultat, konventionelle søer med smågrise - efter antal årssøer 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Mio. kr < Alle Kilde: tabel 9.2 Flere producerede grise, og højere afregningspris Højere driftsomkostninger Resultat af primær drift højest for bedrifter med mindst årssøer Bruttoudbyttet for smågriseproducenterne steg med 3 mio. kr. til 14 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Indtægten fra svin steg med 3,1 mio. kr. til 12,4 mio. kr. og udgjorde 89 pct. af bruttoudbyttet, og er udtryk for en høj specialiseringsgrad i smågriseproduktionen. Der blev i gennemsnit produceret smågrise mere pr. bedrift og sammenholdt med, at prisen på 30 kg grise steg med 9 pct., jf. Jordbrugets prisforhold 2016, medførte dette stigningen i bruttoudbyttet. Driftsomkostningerne steg med kr. til 11,2 mio. kr. i En stigning i lønomkostningerne på kr. til 1,5 mio. kr., var den omkostning, der steg mest. Prisen på foderstoffer faldt med 3 pct. i forhold til i 2015, jf. Jordbrugets prisforhold 2016, men pga. den større produktion var foderomkostningerne med 5,6 mio. kr. næsten uændrede. Foder og løn til ansatte udgjorde 63 pct. af de samlede omkostninger. Resultatet af primær drift steg for smågriseproducenterne med 2,6 mio. kr. til 2,8 mio. kr. i 2016 som følge af udviklingen i bruttoudbyttet og driftsomkostningerne. Sammenlignes resultatet af primær drift for de tre størrelsesgrupper stiger resultatet med størrelsen på bedrifterne. Undersøges udviklingen i bruttoudbyttet og driftsomkostningerne pr. dyreenhed for størrelsesgrupperne, er det interessant at se, at bedrifterne med mellem 500 og 999 årssøer havde de laveste omkostninger pr. dyreenhed efterfulgt at de største bedrifter. De mindste bedrifter med under 500 årssøer havde de højeste omkostninger pr. dyreenhed. Ses der derimod på bruttoudbyttet pr. dyreenhed steg det med størrelsen på bedrifterne. Resultatet af primær drift pr. dyreenhed var højest for bedrifterne med mindst årssøer, efterfulgt af bedrifterne med mellem 500 og 999 årssøer, og mindst for bedrifterne med under 500 årssøer.

31 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel IX Hovedtal konventionelle smågrisebedrifter - efter bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelse / antal årssøer < Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,8 4,8 7,1 5,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 20,4 10,3 5,8 9,5 Kilde: tabel 9.1 og 9.2 samt dst.dk/stattabel/1346 pct. Fortsat større anvendelse af lejede stalde Tredobling af investeringerne i forhold til pct. egenfinansiering og afvikling af bankgæld Faldende soliditet med størrelsen på smågrisebedrifterne Finansieringsomkostningerne for smågriseproducenterne steg med kr. til 1,5 mio. kr. Nettorenteudgifterne faldt med kr. til 1,1 mio. kr., mens øvrige finansieringsomkostninger steg med kr. til kr. Denne udvikling skyldes, som i 2015, at omkostningerne til leje af driftsbygninger steg med kr. til kr. i gennemsnit. Stigningen i anvendelsen af leje af driftsbygninger var mest udbredt for bedrifterne med over 500 årssøer. Smågriseproducenterne mere end tredoblede deres investeringer i 2016 fra kr. til 2,5 mio. kr., hvoraf de 2,2 mio. kr. var investeringer i landbrugsaktiver. Investeringerne i landbrugsaktiver var 1,2 mio. kr. højere end afskrivningerne, så i modsætning til i 2015 var investeringerne højere end afskrivningerne, og kapaciteten blev udvidet. Egenfinansieringen for smågriseproducenterne var på 2,3 mio. kr. i 2016 i modsætning til 2015, hvor egenfinansieringen var negativ. Egenfinansieringsgraden var 91 pct. Der var behov for fremmedfinansiering på kr., hvor der i gennemsnit blev afviklet bankgæld for kr. Lånefinansieringen bestod derfor af en forøgelse af lån i realkredit på kr. og øvrig løs gæld på kr. Smågriseproducenternes aktiver var ved slutningen af året 52,9 mio. kr. værd. Gælden udgjorde 39 mio. kr., hvilket var 1,1 mio. kr. mere end i Egenkapitalen var i gennemsnit 4,4 mio. kr., en stigning på kr. i forhold til året før. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtelser var på 9,5 pct. varierende fra 20,4 pct. for de mindste bedrifter til 5,8 pct. for bedrifterne med mindst årssøer, se tabel IX. Bedrifterne med mindst årssøer havde en lavere soliditetsgrad efter hensatte forpligtelser i forhold til året før, mens det modsatte var tilfældet for bedrifterne med under årssøer Integreret produktion Færre integrerede svinebedrifter med både søer og slagtesvin Forbedret driftsresultat Der var 404 integrerede svinebedrifter i 2016, hvilket var 47 færre end året før. Siden 2008 er antallet af integrerede svinebedrifter mere end halveret fra 898 i 2008 til 404 i Af de tre definerede typer af svinebedrifter er der færrest af de integrerede bedrifter, hvor der både er søer og opfedning af slagtesvin. Udviklingen er fortsat imod specialisering i enten smågrise eller slagtesvin. Arealanvendelsen for de integrerede bedrifter steg med 3 ha til 278 ha, mens soantallet steg med 12 til 447 søer i gennemsnit. Faldet i antallet af integrerede bedrifter skete for bedrifterne med under 500 årssøer, mens antallet af bedrifter med mindst 500 årssøer steg med 3 bedrifter til 157 bedrifter. Dette indikerer, som for landbruget generelt, at der bliver færre, men større bedrifter. Driftsresultatet for de integrerede bedrifter blev forbedret med knap 1,2 mio. kr. til kr. Driftsresultatet blev efter beregnet ejeraflønning kr. Driftsre-

32 30 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 sultatet steg med størrelsen på bedrifterne, så bedrifterne med mindre end 250 årssøer havde det laveste driftsresultat på kr. i gennemsnit, mens bedrifterne med mindst 500 årssøer opnåede 1,1 mio. kr. i gennemsnit. Afkastningsgraden for de integrerede svinebedrifter steg med 1,6 procentpoint til 2,4 pct. i gennemsnit, varierende fra 1,7 pct. for bedrifterne med under 250 årssøer til 2,7 pct. for bedrifterne med mindst 500 årssøer, se tabel X. Figur 19 Driftsresultat, integreret svineproduktion efter antal årssøer 2,0 Mio. kr ,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: tabel 10.2 < Alle Stor stigning i bruttoudbyttet fra svin Stigende foder- og lønomkostninger Tabel X Bruttoudbyttet steg med 1,4 mio. kr. til 12,4 mio. kr. i Indtægterne fra svineproduktionen steg med 1,8 mio. kr. til 9,7 mio. kr., hvilket skyldtes en større produktion sammenholdt med stigende priser på svinekød, som nævnt tidligere. Som følge af prisstigningerne på svin, steg værdien af besætning med kr., hvilket også påvirkede bruttoudbyttet positivt. Bedrifterne havde i gennemsnit et større dyrket areal, men afregningsprisen på vegetabilske salgsprodukter var faldende, jf. Jordbrugets prisforhold Det medførte, at bruttoudbyttet for planteproduktion faldt med kr. til 2,1 mio. kr. Driftsomkostningerne steg i gennemsnit med kr. til 10,8 mio. kr.. Omkostningerne til foder og løn steg med henholdsvis kr. og kr. til 5,3 mio. kr. og 1,3 mio. kr. Sammen med afskrivningerne udgjorde foder og løn 73 pct. af de samlede driftsomkostninger. Hovedtal konventionelle integrerede svinebedrifter efter bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelse / antal årssøer < Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,7 2,2 2,7 2,4 Soliditetsgrad efter hensættelser... 20,3 27,3 16,8 20,2 Kilde: tabel 10.1 og 10.2 samt dst.dk/stattabel/1346

33 Regnskabsstatistik for jordbrug Lavere finansieringsomkostninger for de største bedrifter Stigning i investeringer i landbrugsaktiver Afvikling af realkreditlån Soliditetsgraden lavere på de største bedrifter Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til 1,3 mio. kr., hvilket skyldtes lavere renteudgifter. Ses der på de integrerede bedrifter inddelt i de tre størrelsesgrupper havde bedrifterne med under 500 årssøer i gennemsnit stigende finansieringsomkostninger, hvilket skyldtes højere rente- og forpagtningsomkostninger. For bedrifterne med mindst 500 årssøer faldt finansieringsomkostningerne med kr. til 2 mio. kr. De gennemsnitlige investeringer blev mere end tredoblet i forhold til året før. Investeringerne steg med 1,4 mio. kr. til 1,9 mio. kr., mens investeringerne i landbrugsaktiver steg med 0,5 mio. kr. til 1,7 mio. kr. De integrerede bedrifters egenfinansiering steg med 1,1 mio. kr. til 1,8 mio. kr., og svarede næsten til de samlede investeringer. Der var derfor kun et behov for fremmedfinansiering på kr. Der blev afviklet realkreditlån for kr., mens der blev optaget nye banklån og øvrig gæld for henholdsvis kr. og kr. Aktivernes værdi steg med 3,8 mio. kr. til 73,7 mio. kr. og gælden steg med 0,7 mio. kr. til 44,8 mio. kr. Egenkapitalen var i gennemsnit 12,6 mio. kr. i 2016 mod 10,7 mio. kr. i I modsætning til de specialiserede smågriseproducenter steg egenkapitalen med størrelsen på de integrerede svinebedrifter. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtelser var samlet set 20,2 pct., varierende fra 27,3 pct. for bedrifterne med mellem 250 og 499 årssøer til 16,8 pct. for bedrifterne med mindst 500 årssøer. Bedrifterne med under 250 årssøer havde en soliditetsgrad efter hensættelser på 20,3 pct Slagtesvin Færre slagtesvinebedrifter, men flere store bedrifter Flere producerede svin Figur 20 Antallet af slagtesvinebedrifter faldt med 115 til bedrifter i Der blev 130 bedrifter færre med under producerede slagtesvin, mens antallet af bedrifter med mindst producerede slagtesvin steg med 15 til 412 bedrifter. Siden 2008 er andelen af slagtesvinebedrifter med mindst producerede slagtesvin steget fra 17 til 37 pct. Bedrifterne blev i gennemsnit større både hvad angår areal og dyreenheder. Arealet steg med 30 ha til 187 ha, mens dyreenhederne steg med 15 til 339 i gennemsnit pr. bedrift, se tabel Slagtesvinebedrifterne producerede i gennemsnit slagtesvin svarende til en samlet produktion på 12,1 mio. svin., hvilket var knap flere end året før. 67 pct. af slagtesvinene blev produceret på bedrifter med mindst producerede slagtesvin. Driftsresultat, bedrifter med slagtesvin efter antal producerede slagtesvin 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mio. kr ,2 Kilde: tabel 11.2 Under Alle

34 32 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Stor stigning i driftsresultatet Stigning i bruttoudbyttet Stigende driftsomkostninger Tabel XI Driftsresultatet for slagtesvineproducenterne blev kr. pr. bedrift efter en stigning på kr. i forhold til året før. Slagtesvineproducenterne har de to foregående år haft det relativt bedste resultat blandt de tre driftsformer indenfor svineproduktionen, men havde i 2016 det laveste resultat af de tre driftsformer. For slagtesvineproducenterne opdelt i de to størrelsesgrupper, under og med mindst producerede slagtesvin opnåede begge grupper bedre driftsresultater end året før. Bedrifterne med under producerede slagtesvin opnåede et driftsresultat i gennemsnit på kr., hvilket var kr. bedre end i 2015, mens driftsresultatet for bedrifterne med mindst producerede slagtesvin blev 1 mio. kr., i modsætning til driftsresultatet på kr. sidste år. Afkastningsgraden steg med 0,9 procentpoint til 2,4 pct., varierende fra 1,2 pct. for bedrifter med under producerede slagtesvin til 3,4 pct. for gruppen med mindst producerede slagtesvin. Bruttoudbyttet steg med 1,4 mio. kr. til 9 mio. kr. i gennemsnit. Der blev produceret flere slagtesvin i gennemsnit pr. bedrift og sammenholdt med en prisstigning på slagtesvin 5 pct., jf. Jordbrugets prisforhold 2016, medførte det en markant stigning i bruttoudbyttet. Bruttoudbyttet fra svin udgjorde 79 pct. af det samlede bruttoudbytte. Driftsomkostningerne steg i gennemsnit med kr. til 7,8 mio. kr. Omkostninger til foder udgjorde den største stigning i omkostningerne på kr. til 4,6 mio. kr. Fuldfoder til slagtesvin faldt med 4 pct. i pris jf. Jordbrugets prisforhold 2016, men der blev gennemsnitligt produceret flere grise, og derfor steg foderomkostningerne. Foderomkostningerne udgjorde 59 pct. af de samlede driftsomkostninger for slagtesvineproducenterne. Hovedtal for konventionelle slagtesvinebedrifter efter bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelse / antal slagtesvin Under Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,2 3,4 2,4 Soliditetsgrad efter hensættelser... 28,8 17,7 22,7 Kilde: tabel 11.1 og 11.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Bedre resultat af primær drift Højere finansieringsomkostninger Større tilskud Resultatet af primær drift var 1,2 mio. kr. i gennemsnit, hvilket var en stigning på kr. i forhold til året før. Ses der på de to størrelsesgrupper steg resultatet af primær drift for bedrifterne med under producerede slagtesvin med kr. til kr., mens de største bedrifters resultat af primær drift steg med kr. til knap 2,3 mio. kr. Slagtesvineproducenternes finansieringsomkostninger steg i gennemsnit med kr. til 1 mio. kr. De stigende omkostninger skyldes højere nettorenteomkostninger samt højere omkostninger til forpagtning (bedrifterne er i gennemsnit også blevet større). Finansieringsomkostningerne faldt for de mindste bedrifter, mens de var stigende for de største bedrifter. Den gennemsnitlige slagtesvineproducent fik kr. i generelle tilskud, hvilket var kr. mere end året før. Stigningen skyldtes, at det dyrkede areal var større, og arealtilskuddet dermed steg.

35 Regnskabsstatistik for jordbrug Investeringer højere end afskrivninger Højere egenfinansiering Soliditetsgrad på 22,7 pct. i gennemsnit De samlede investeringer steg med kr. til 1,5 mio. kr. i Investeringerne i landbrugsaktiver steg med til 1,3 mio. kr., hvilket var mere end afskrivningerne på kr. Både bedrifterne med under og med mindst producerede slagtesvin øgede deres samlede investeringer, men bedrifterne med mindre end producerede slagtesvin havde lavere investeringer i landbrugsaktiver end året før. Investeringerne var dog stadig højere end afskrivningerne, og de udvidede dermed deres produktionsapparat. En del af investeringerne var dog i jord, hvorpå der ikke afskrives. Egenfinansieringen steg i gennemsnit med kr. til 1,2 mio. kr., mens fremmedfinansieringen steg med kr. til kr. Egenfinansieringsgraden var dermed 81 pct. mod 74 pct. og 35 pct. i henholdsvis 2015 og Værdien af aktiverne var for den gennemsnitlige slagtesvinebedrift 53,1 mio. kr. ved udgangen af Gælden steg med 4 mio. kr. til 30,1 mio. kr., hvilket medførte, at egenkapitalen efter hensatte forpligtelser var 10,1 mio. kr. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var 22,7 pct., varierende fra 28,8 pct. for bedrifter med under slagtesvin til 17,7 pct. for bedrifterne med mindst slagtesvin.

36 34 - Regnskabsstatistik for jordbrug Fjerkræ Fjerkræbedrifter med flere dyreenheder, men mindre areal Højere bruttoudbytte fra større bedrifter Højere driftsomkostninger Dårligere resultat af primær drift Stigning i driftsresultatet De bedste fjerkræbedrifter har høj indtjening Figur 21 Statistikken for fjerkræ dækker både over konventionelle og økologiske fjerkræsbedrifter. Der indgår 58 fjerkræbedrifter i stikprøven, hvoraf de 20 af bedrifterne var økologiske. Der var 254 fjerkræbedrifter i Danmark i 2016, hvilket var 9 flere end året før. En gennemsnitlig bedrift havde 345 dyreenheder mod 300 i 2015, mens det anvendte areal faldt med 11 ha til 138 ha, se tabel Bruttoudbyttet for fjerkræbedrifterne steg med kr. til 9,8 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på æg faldt med 4 pct., og prisen på slagtekyllinger faldt med 1 pct., jf. Jordbrugets prisforhold 2016, hvilket påvirkede bruttoudbyttet negativt. Der blev i gennemsnit produceret knap flere slagtekyllinger pr. bedrift, mens der på den gennemsnitlige bedrift med fjerkræ var årshøner, hvilket var flere end året før. Driftsomkostningerne steg med kr. til 8,9 mio. kr., hvor foderomkostningerne stod for knap 70 pct. af stigningen. Foderomkostningerne steg med kr. til 5,8 mio. kr. og udgjorde 65 pct. af de samlede driftsomkostninger. Udviklingen i bruttoudbyttet og driftsomkostningerne medførte, at resultatet af primær drift i gennemsnit faldt med kr. til kr. i Efter finansiering og tilskud steg fjerkræproducenternes driftsresultat med kr. til kr. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev kr. og det var for femte år i træk positivt. Afkastningsgraden faldt med 0,6 procentpoint til 2,1 pct. Gruppen med den bedste fjerdedel af fjerkræbedrifterne målt efter driftsresultat havde i gennemsnit et driftsresultat på 2,3 mio. kr., mens den dårligste fjerdedel havde et negativt driftsresultat på 1,1 mio. kr. Forskellen på de bedste og dårligste fjerkræbedrifter er øget i løbet af de seneste år. Resultat og investeringer for fjerkræbedrifter 2,5 Mio. kr. 2,0 Investeringer 1,5 1,0 Resultat af primær drift 0,5 Driftsresultat 0,0 Kilde: tabel Høje investeringer Faldende Soliditetsgrad Fjerkræbedrifterne investerede i gennemsnit 2,3 mio. kr., hvor de 2,1 mio. kr. var i landbrugsaktiver, hovedsageligt i fast ejendom. Investeringerne i landbrugsaktiverne var markant højere end afskrivningerne. Egenfinansieringen udgjorde 1,3 mio. kr. En gennemsnitlig fjerkræbedrift havde aktiver for 41 mio. kr. ved udgangen af Gælden var 23 mio. kr., mens de hensatte forpligtigelser udgjorde 4,2 mio. kr. Egenkapitalen var herefter 9,6 mio. kr. i gennemsnit. Soliditetsgraden faldt 0,7 procentpoint til 26,1 pct.

37 Regnskabsstatistik for jordbrug Pelsdyr Færre pelsdyrbedrifter Markant nedgang i minkskindsprisen Bruttoudbyttet faldt Stigende foderomkostninger Negativt resultat af primær drift Lavere finansieringsomkostninger Figur 22 Der var pelsdyrbedrifter i 2016, hvilket var 125 færre end året før. En gennemsnitlig bedrift havde i ha og 95 dyreenheder, mod 76 ha og 85 dyreenheder i 2015, se tabel XII. Efter en højkonjunktur for pelsdyrbedrifter frem til og med 2013 faldt driftsresultatet betydeligt i 2014, 2015 bød igen på fremgang, mens resultatet igen faldt markant i Driftsresultatet faldt med 1,5 mio. kr. til kr., og var det laveste i perioden fra Et markant fald i prisen på minkskind på 42 pct., jf. Jordbrugets prisforhold 2016, var den væsentligste årsag til faldet i driftsresultatet. En anden årsag var også, at en del af bedrifterne, sanerede for virussygdommen plasmacytose, hvilket også påvirkede resultatet negativt. Bruttoudbyttet faldt med 1,1 mio. kr. til 4,3 mio. kr. Indtægterne fra pelsdyrproduktionen faldt med 1,3 mio. kr. til 3,3 mio. kr., og faldt dermed mere end det samlede bruttoudbytte. En gennemsnitlig bedrift solgte skind baseret på knap avlstæver, hvilket var mere end året før, men bruttoudbyttet kunne ikke opretholdes pga. ovennævnte fald i prisen på minkskind. Driftsomkostningerne steg med kr. til 4,5 mio. kr., hvor stigende foderomkostninger udgjorde 40 pct. af både stigningen i driftsomkostningerne og af de samlede driftsomkostninger. Ændringen i bruttoudbyttet og driftsomkostninger medførte, at resultatet af primær drift faldt med 1,5 mio. kr. til kr. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr., hvilket skyldtes lavere nettorenteudgifter. Driftsresultat for pelsdyrbedrifter Mio. kr. Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Alle Kilde: tabel 12.2 Driftsresultatet blev negativt De bedste 25 pct. af bedrifterne havde i gennemsnit positivt driftsresultat Driftsresultatet faldt i gennemsnit med 1,5 mio. kr. til kr., og driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning var kr. Ses der på kvartilgrupperne havde pelsdyrbedrifterne i den dårligste fjerdedel et driftsresultat på -1,6 mio. kr. i gennemsnit, mens bedrifterne i den bedste fjerdedel tjente kr. Der var dermed pelsdyrbedrifter, som stadig opnåede et positivt driftsresultat, selvom minkskindspriserne faldt med 42 pct. Det var kun de bedste 25 pct. målt på driftsresultatet, der opnåede et positivt driftsresultat i gennemsnit, da de resterende 75 pct. af pelsdyrbedrifterne i gennemsnit havde et negativt driftsresultat. Afkastningsgraden var - 2,2 pct. hvilket var 6,6 procentpoint lavere end året før.

38 36 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Tabel XII Hovedtal for pelsdyrbedrifter Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,5 4,4-2,2 Soliditetsgrad efter hensættelser... 37,2 35,8 33,9 Kilde: tabel 12.1 og 12.2 samt dst.dk/stattabel/1346 pct. Lavere investeringer Meget tæt på fuld egenfinansiering Egenkapital på 9,7 mio. kr. Pelsdyravlernes investeringer faldt med kr. til kr. i gennemsnit i Investeringerne i landbrugsaktiver var kr., hvilket var næsten en halvering i forhold til året før. Udenfor landbruget blev der afviklet investeringer i finansielle aktiver for kr., mens der blev investeret kr. i andre materielle aktiver. Egenfinansieringen udgjorde kr., og der var fremmedfinansiering på kr. Der blev afviklet øvrig gæld for kr. og optaget realkreditlån for kr. og banklån for kr. Aktivernes værdi var 30,5 mio. kr. ved udgangen af 2016, og gælden udgjorde 14,6 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde i gennemsnit 9,7 mio. kr. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtelser faldt med 1,9 procentpoint til 33,9 pct.

39 Regnskabsstatistik for jordbrug Planteavl Flere konventionelle, men færre økologiske planteavlere Kun 27 pct. af det dyrkede areal er på rene planteavlsbrug Lavere bruttoudbytte for de konventionelle bedrifter Miljøtilskud udgør 10 pct. af bruttoudbyttet Tabel XIII Der var planteavlsbedrifter i 2016, hvoraf 81 var drevet økologisk. Der var 11 flere konventionelle planteavlere end året før, mens der var 16 færre økologiske heltidsbedrifter med planteavl, se tabel XIII. De konventionelle og økologiske bedrifter dyrkede i gennemsnit begge 285 ha. De konventionelle bedrifter var 24 ha større end i 2015, mens økologerne øgede arealet med 14 ha. Det samlede dyrkede areal i Danmark var ca. 2,6 mio. ha, heraf dyrkede de konventionelle planteavlere ha, mens de økologiske bedrifter dyrkede ha. Det svarer til, at de rene planteavlsbedrifter dyrkede 27 pct. af det samlede dyrkede areal, mens den resterende del blevet dyrket af bedrifter med husdyr. Bruttoudbyttet for de konventionelle planteavlsbedrifter faldt med kr. til 3,9 mio. kr. Prisen på korn faldt i gennemsnit med 12 pct. i forhold til i 2015, jf. Jordbrugets prisforhold 2016, så stigningen i det dyrkede areal kunne ikke opveje faldet i priserne. 77 pct. af det samlede bruttoudbytte stammede fra planteproduktionen. De økologiske planteavlsbedrifters bruttoudbytte steg med kr. til 3,3 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. ha fra planteproduktionen, steg fra 2015 til Høstudbytterne fra økologisk dyrket korn var svagt stigende med 1 hkg pr. ha til 34 hkg pr. ha i gennemsnit, så forbedringen af bruttoudbyttet skyldtes både fremgang i høstudbyttet og i priserne. Planteproduktionen udgjorde 68 pct. af de samlede bruttoudbytte, mens miljøtilskud med kr. udgjorde 10 pct. Hovedtal for konventionelle og økologiske planteavlsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 2,0 1,9 1,1 1,9 2,0 2,5 Soliditetsgrad efter hensættelser... 37,5 37,1 33,6 23,2 19,1 24,1 Kilde: tabel 13.1 og tabel 13.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Højere driftsomkostninger for de konventionelle Modsat rettet udvikling i resultatet af primær drift Højere finansieringsomkostninger for de konventionelle bedrifter De konventionelle bedrifters driftsomkostninger steg med kr. til 3,4 mio. kr. Det var især højere omkostninger til gødning og kemikalier, der påvirkede stigningen i driftsomkostningerne. De økologiske bedrifters driftsomkostninger faldt med kr. til knap 2,4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldtes lavere maskinstationsomkostninger. Udviklingen i bruttoudbyttet og driftsomkostningerne medførte, at resultatet af primær drift faldt for de konventionelle planteavlere med kr. til kr., mens resultatet steg med kr. til kr. for de økologiske planteavlere. Imidlertid var finansieringsomkostningerne for begge grupper højere end resultatet af primær drift. Finansieringsomkostningerne for de konventionelle bedrifter steg med til kr., hvilket skyldtes højere nettorenteomkostninger samt højere omkostninger til forpagtning. De økologiske bedrifters finansieringsomkostninger faldt med kr. til 1,1 mio. kr., hvilket også skyldtes ændringer i nettorente- og forpagtningsomkostningerne. Forpagtningsomkostninger udgjorde

40 38 - Regnskabsstatistik for jordbrug pct. og 63 pct. af de samlede finansieringsomkostninger for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. Fortsat negativ trend for konventionelle planteavlsbrug Lavere investeringer I jordbrugsaktiver Planteavlerne egenfinansierede under 50 pct. af investeringerne Figur 23 Driftsresultatet for de konventionelle bedrifter faldt herefter med kr. til kr. Det var femte år i træk, at driftsresultatet faldt for de konventionelle bedrifter. Resultatet for de økologiske bedrifter steg med kr. til kr., hvilket var det bedste resultat i perioden siden De konventionelle bedrifters driftsresultat efter beregnet ejeraflønning var kr., mens det for økologerne var kr. Afkastningsgraden for de konventionelle planteavlere faldt med 0,8 procentpoint til 1,1 pct., mens den for økologerne steg med 0,5 procentpoint til 2,5 pct. De konventionelle planteavlere øgede deres investeringer med kr. til 1,3 mio. kr. Investeringerne i landbrugsaktiver faldt med kr. til 1 mio. kr. og var fordelt på kr. i fast ejendom og kr. i driftskapital. De økologiske bedrifter investerede kr. mindre end i 2015, og investerede samlet set 1,1 mio. kr., heraf var kr. i landbrugsaktiver. Investeringerne i fast ejendom udgjorde kr., mens der blev investeret kr. i driftskapital. Egenfinansieringen på de konventionelle bedrifter udgjorde kr., hvilket var 37 pct. af det samlede finansieringsbehov. For de økologiske bedrifter var egenfinansieringen kr., svarende til en egenfinansieringsgrad på 49 pct. Driftsresultat for konventionelle og økologiske planteavlsbedrifter 800 Tusinde kr Økologiske Konventionelle Kilde: tabel 13.2 Egenkapitalen højest for de konventionelle planteavlsbedrifter Værdien af aktiverne på en gennemsnitlig konventionel planteavlsbedrift var 66,7 mio. kr. ved udgangen af 2016, mens den var 54 mio. kr. for de økologiske bedrifter. Gælden udgjorde henholdsvis 26,5 mio. kr. og 20,4 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter, mens værdien af tilforpagtet jord og bygninger udgjorde 17,4 mio. kr. og 23 mio. kr. som en del af både jordbrugsaktiverne og passiverne. Egenkapitalen var herefter ved udgangen af året 16,5 mio. kr. for de konventionelle planteavlere og 7,5 mio. kr. for de økologiske planteavlere i gennemsnit. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtelser faldt for de konventionelle bedrifter med 3,5 procentpoint til 33,6 pct., mens den for økologerne steg med 5 procentpoint til 24,1 pct.

41 Regnskabsstatistik for jordbrug Gartnerier Heltid, deltid og driftsformer Stigning i bruttoudbytte og lavere tilskud Driftsresultatet steg til det bedste nogensinde men gartnerierne er også blevet større Figur 24 Opgørelserne for de enkelte driftsformer omfatter som for landbrug kun heltidsvirksomheder, mens deltidsgartnerierne udgør én samlet gruppe uanset driftsform, se afsnittet Deltid. Definitionen af driftsformerne findes i afsnittet Materialeudvælgelse og beregningsmetoder. Bruttoudbyttet pr. heltidsgartneri var i 2016 på 8,0 mio. kr. eller 6 pct. mere end i Halvdelen af stigningen i bruttoudbyttet kan tilskrives 3 pct. højere priser på gartneriprodukter, jf. publikationen Jordbrugets prisforhold Generelle driftstilskud var i 2016 på kr. sammenlignet med kr. året før. Heraf var EU arealtilskud på kr. eller kr. mere end i 2015, hvilket kan tilskrives, at arealanvendelsen steg med 3,8 ha pr. gartneri. Tilskud under Landdistriktsordningen, fx i form af investeringsstøtte, var med kr. pr. heltidsgartneri noget mindre end niveauet de forgående år ( kr. i 2015). Driftsomkostningerne var på knap 7,0 mio. kr. efter en stigning på 3 pct., og finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. Driftsresultatet blev herefter kr. sammenlignet med kr. i Det er med afstand det bedste resultat for gartnerierne under ét, se figur 24. Driftsresultatet skal, udover ejerens arbejdsindsats, også honorere ejerens investerede kapital. Fra 2008 til 2016 er gartnerivirksomhederne vokset med ca. 50 pct. i forretningsomfang målt på Standard Output, hvilket ligeledes er illustreret i figur 24. Driftsresultat og størrelse for heltidsgartnerier 800 Tusinde kr. Driftsresultat (venstre akse) Standard Output (højre akse) Tusinde Euro Kilde: Tabel 3.2. Gartneriernes Standard Output er hentet fra detaljerede tabeller på dst.dk/regnstat 500 Også positivt resultat efter aflønning af ejerfamilien Højere afkastningsgrad Stor spredning i resultaterne Ejeraflønningen er beregnet til kr. pr. gartneri og dermed mindre end driftsresultatet, hvorved driftsresultat efter ejeraflønning var på kr. Ejeraflønningen er beregnet som antal arbejdstimer for bruger og familie ganget med en timeløn, som for 2016 er fastsat til 195,50 kr. Det højere driftsresultat medvirkede til, at afkastningsgraden var på 4,9 pct. sammenlignet med 3,8 pct. i Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus kr. i gennemsnit, mens det for bedste gruppe var på 2,4 mio. kr., se figur 25.

42 40 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Figur 25 Driftsresultat for heltidsgartnerierne Tusinde kr. Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel Investeringer større end afskrivninger Opbygning af produktionskapacitet i hvert fald i de gartnerier der er med i statistikken Figur 26 Investeringer i gartneriaktiver var på kr. pr. heltidsgartneri i 2016 mod kr. i 2015, se tabel 3.2, og figur 26. Der var større investeringer i både fast ejendom og inventar. Afskrivningerne steg med kr. i forhold til 2015 til kr. Det betød, at nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, blev kr., hvilket var på niveau med Der ser således ud til at være sket en opbygning af produktionskapacitet i gartnerisektoren de seneste år, se figur 26, efter flere år med nedslidning af kapaciteten. Det gælder for de gartnerier, der indgår i statistikken. Der er yderligere det forhold, at statistikken ikke kan tage højde for afskrivninger i de gartnerier, der ophører, og som vist oven for foregår der en betydelig konsolidering i sektoren. En anden usikkerhedfaktor, som bør nævnes, er, at investeringer i tilforpagtede væksthusarealer kun delvis indgår i beregningerne. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle heltidsgartnerier 700 Tusinde kr. Investeringer Afskrivninger Kilde: Tabel Også investeringer uden for virksomheden og høj egenfinansiering Udover investeringer i gartneriaktiver var der også investeringer uden for virksomheden på kr., hvoraf størstedelen var i finansielle aktiver (fx øget bankindestående, varetilgodehavender eller køb af værdipapirer). Langt størstedelen af investeringerne blev egenfinansieret med kr., mens der var en fremmedfinansiering på kr.

43 Regnskabsstatistik for jordbrug Lidt større soliditetsgrad Fremgang for alle driftsformer højeste resultater blandt grøntsagsgartnerierne Figur 27 Kapitalændringer på aktiver og gæld var også i 2016 ubetydelige. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 40 pct. efter modregning af hensættelser til udskudt skat, se tabel 3.2. Ved udgangen af 2015 var soliditetsgraden på 39 pct. I de følgende afsnit gennemgås udviklingen for de fem betydende driftsformer i gartnerierhvervet: potteplanter, grøntsager i henholdsvis væksthus og på friland, frugt og bær samt planteskoler. Som det fremgår af figur 27 var fremgangen bredt funderet for alle fem driftsformer, mens de højeste driftsresultater var i grøntsagsgartnerierne. Driftsresultat for fem driftsformer samt heltidsgartneri i alt Tusinde kr Frugt og bær Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Kilde: Statistikbanken.dk/JORD Potteplantegartnerier Bedste driftsresultat i statistikkens historie for potteplantegartnerier Positivt resultat efter ejeraflønning Stadig større og færre gartnerier m 2 -udbyttet fulgte prisudviklingen Arbejdsomkostninger steg 2 pct. pr. m 2 Driftsresultatet pr. potteplantegartneri var på kr. i 2016, hvilket var mere end en fordobling i forhold til kr. i Resultatet er det bedste pr. gartneri i statistikkens historie. Bruttoudbyttet steg med 10 pct. til 11,7 mio. kr. pr. potteplantegartneri, hvilket især kan henføres til en forøgelse af det gennemsnitlige væksthusareal med 5 pct. til m 2, mens priserne på potteplanter samtidig steg med 4 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Driftsomkostningerne steg med 6 pct. til 10,5 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. og tilskud udgjorde kr., se tabel 14.1 og Den beregnede ejeraflønning var på kr., hvilket driftsresultatet rigeligt dækkede. Driftsresultat efter ejeraflønning var således på kr. Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg som nævnt. Samtidig faldt antallet af potteplantegartnerier fra 219 til 191, hvoraf 93 indgår i statistikken for I perioden efter 2010 er antallet af potteplantegartnerier faldet med 40 pct., mens det gennemsnitlige væksthusareal er steget næsten tilsvarende (36 pct.). Når bruttoudbyttet af væksthusproduktionen sættes i forhold til arealet var der en stigning på 4 pct. til 779 kr. pr. m 2, hvilket modsvarer ovennævnte prisstigning. Driftsomkostningerne steg med 6 pct. til 10,5 mio. kr. Blandt de tre største omkostningsposter var der stigninger på 8 pct. for lønnet arbejdskraft til 3,3 mio. kr., 10 pct. for plantemateriale som småplanter og stiklinger til 2,2 mio. kr. og 2 pct. for energi til 1,2 mio. kr. Arbejdsomkostninger (inkl. ejeraflønning) pr. m 2 væksthus steg med 2 pct. set, se figur 28. De samlede energiomkostninger steg som året før på trods af et fald i energipriser. Gennemsnitstemperaturen i 2016 var med 9,0 grader næsten uændret i forhold til Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 18.2.

44 42 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Figur 28 Arbejds- og energiforbrug i potteplantegartnerier 110 Indeks, 2012=100, arbejdsomk./gigajoule pr. kvm. væksthus Årets gns. temperatur, grader 16 Arbejdsomkostninger Energiforbrug Temperatur Kilde: egne beregninger på baggrund af bl.a. tabel 14.1, tabel 18.2 og dst.dk/stattabel/1346 Stor spredning i driftsresultatet Afkastningsgraden steg lidt Høj rentabilitet i største gartnerier, mens det kniber i de mindre gartnerier Figur 29 For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på 2,7 mio. kr., mens det var på minus 0,5 mio. kr. i den dårligste fjerdedel, se tabel 14.2 og figur 29. Det var bedre driftsresultater for begge grupper, men som i de foregående år er der stadig virksomheder med underskud på driften. Grundet det gode driftsresultat mere end fordobledes afkastningsgraden i forhold til 2015 til 7,1 pct. I statistikken er potteplantegartnerierne opdelt i tre størrelsesgrupper. Gruppen af de største gartnerier med mindst m 2 dyrker 70 pct. af det samlede areal, selvom de udgør under en fjerdedel af det samlede antal gartnerier. Driftsresultatet for denne gruppe steg ganske betydeligt fra kr. i 2015 til 2,2 mio. kr. i For mellemgruppen med et væksthusareal mellem m 2 og m 2 steg driftsresultatet med kr. til kr., mens resultatet for gruppen med de mindste gartnerier op til m 2 steg med kr. til kr. Især de mindste gartnerier er blevet færre de senere år, og heller ikke i 2016 var driftsresultatet stort nok til at dække den beregnede ejeraflønning på kr. Afkastningsgraden for de tre størrelsesgrupper (med de største nævnt først) var hhv. 11,0, 2,9 og -2,2 pct. Driftsresultat for potteplantegartnerierne Tusinde kr. Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel

45 Regnskabsstatistik for jordbrug Højest soliditetsgrad blandt de mellemstore gartnerier TabeI XIV Soliditetsgraden var med 57 pct. højest blandt potteplantegartnerierne i mellemstørrelsen mellem og m 2 og 51 pct. i gruppen med mindre end m 2. I gruppen med mindst m 2 væksthus var soliditetsgraden 34 pct. efter en pæn stigning i forhold til 2015, se tabel 14.2 og tabel XIV. Hovedtal for potteplantegartnerier opdelt på størrelsesgrupper Areal i m 2 Alle Under Population, antal Væksthusareal, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Investeringer i gartneri pct. Afkastningsgrad... -2,2 2,9 11,0 7,1 Soliditetsgrad efter hensættelser. 51,2 56,9 34,3 42,1 Kilde: Tabel 14.1 og 14.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Lidt større investeringer, men dækkede ikke afskrivningerne Afvikling af gæld Højere soliditetsgrad Investeringer i gartneriaktiver steg lidt fra kr. i 2015 til kr. i Investeringerne dækkede fortsat ikke afskrivningerne, som udgjorde kr. Det meste af investeringerne var inventar, men der blev også investeret i driftsbygninger, heraf kr. i væksthuse. Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel 14.2 og tabel XIV, men også for gruppen af de største gartnerier gælder, at investeringerne i 2016 var mindre end afskrivningerne. Egenfinansieringen var på 1,3 mio. kr., og oversteg de samlede investeringer med kr., hvilket betød, at der blev afviklet en del realkreditgæld og især bankgæld, se tabel Egenkapitalen ved udgangen af 2015 var på 5,6 mio. kr. efter hensættelser til udskudt skat. Soliditetsgraden efter hensættelser steg for potteplantegartnerier under ét til 42 pct. sammenlignet med 38 pct. et år tidligere Væksthusgrøntsager Større driftsresultatet og investeringer Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrøntsager steg med 6 pct. til 1,5 mio. kr. i 2016 og fortsætter dermed en positiv trend siden 2010, hvor resultatet sågar var negativt, se især figur 30. Antallet af gartnerier var 55 i 2016, se tabel 15.1, og siden 2010 er gennemsnitsarealet steget med 25 pct. til knap m 2. Investering i sektorens gartneriaktiver har i 2015 og 2016 været væsentlig større end i de tidligere år og følger den positive resultatudvikling. Driftsresultatet i 2016 var langt større end den beregnede aflønning af ejerfamilien, og driftsresultat efter ejeraflønning var på 1,1 mio. kr.

46 44 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Figur 30 Driftsresultat og investering for gartnerier med væksthusgrøntsager Tusinde kr. Driftsresultat Investering i gartneriaktiver Kilde: Tabel Højere bruttoudbytte TabeI XV Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 17,4 mio. kr. sammenlignet med 16,0 mio. kr. i Prisen på væksthusgrøntsager steg i gennemsnit med 7 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Hovedtal for gartnerier med væksthusgrøntsager Antal gartnerier Væksthusareal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Energi inkl. afgifter Andre varer og tjenester Afskrivning Lønnet arbejdskraft Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 9,4 11,4 12,3 Soliditetsgrad efter hensættelser... 35,6 37,0 44,0 Kilde: Tabel 15.1og 15.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Driftsomkostningerne steg næsten i samme takt som bruttoudbyttet Bedre nøgletal De samlede driftsomkostninger steg med 8 pct. til 15,4 mio. kr., hvilket var en anelse mindre end stigningen i bruttoudbyttet. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af tabel XV og tabel Der var stigning for de fleste omkostningsposter, mens omkostning til energi var næsten uændret trods et større væksthusareal. Finansieringsomkostningerne udgjorde kr. og generelle driftstilskud kr. Afkastningsgraden steg fra 11,4 pct. i 2015 til 12,3 pct. i Egenkapitalen ved udgangen af året var på 8,6 mio. kr. efter fradrag af hensættelser til udskudt skat, hvilket betød, at soliditetsgraden efter hensættelser var på 44 pct.

47 Regnskabsstatistik for jordbrug Frilandsgrøntsager Større driftsresultat og større gartnerier Større grøntsagsareal pr. gartneri TabeI XV Driftsresultatet pr. gartneri med frilandsgrøntsager steg 14 pct. til 1 mio. kr. i Både bruttoudbytte som omkostninger steg med 7 pct., hvilket kan ses på baggrund af 4 pct. større areal pr. gartneri og en prisstigning på frilandsgrøntsager på 3 pct. jf. Jordbrugets prisforhold I 2016 var der 114 heltidsgartnerier klassificeret med hoveddriftsformen frilandsgrøntsager, se tabel XV og Gartneriernes dyrkede areal var på 153 ha i gennemsnit, hvoraf der var grøntsager på 72 ha, se tabel XV og Desuden var der 79 ha med landbrugsafgrøder og endelig 1 ha med frugt og bær. Grøntsagsarealet var 3 ha større end i Arbejdsforbruget pr. gartneri var på timer sammenlignet med timer året før. Af arbejdsforbruget var 89 pct. lønnet arbejdskraft, mens det øvrige var arbejdsindsatsen fra bruger + familie. Hovedtal for gartnerier med frilandsgrøntsager Antal gartnerier Arealanvendelse Heraf frilandsgrøntsager kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Energi inkl. afgifter Andre varer og tjenester Afskrivning Lønnet arbejdskraft Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 3,5 5,0 5,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 31,3 33,6 34,3 Kilde: Tabel 15.1og 15.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Større bruttoudbytte Gulerødder bidrager mest til bruttoudbyttet For gartnerier med frilandsgrøntsager var bruttoudbyttet på 10,5 mio. kr. pr. gartneri i 2016 sammenlignet med 9,8 mio. kr. i Generelle driftstilskud udgjorde kr. eller kr. mere end i Langt størstedelen, kr., stammer fra EU arealtilskud, hvilket er mere end året før pga. større samlet areal. Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrøntsager var kr. sammenlignet med kr. året før. Den største del af udbyttet var fra gulerødder med en tredjedel efterfulgt af kål og porrer med tilsammen 30 pct., se figur 31.

48 46 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Figur 31 Bruttoudbyttet af grøntsager Andre grøntsager 15 pct. Rod- og knoldgrøntsager i øvrigt 11 pct. Gulerødder 33 pct. Løg 11 pct. Porrer 13 pct. Kål 17 pct. Kilde: Beregninger på baggrund af den detaljerede tabel for Tabellen findes under statistikemnet Erhvervslivets sektorer/landbrug, gartneri og skovbrug/jordbrugets regnskaber i folderen med dokumentation. Større drifts- og finansieringsomkostninger Store tilforpagtninger Højere afkastningsgrad Meget stor variation gartnerierne imellem Investeringer større end afskrivninger Soliditetsgraden uændret De samlede driftsomkostninger var på 8,7 mio. kr. eller 0,6 mio. kr. mere end i 2015, se tabel 15.1 og tabel XV. Lønomkostninger steg med 0,4 mio. kr. til 3,0 mio. kr. og er den største omkostningspost. Antal lønnede timer steg med 12 pct. til timer i Stigningen i finansieringsomkostninger på kr. til 1,2 mio. kr. kan tilskrives højere forpagtningsafgift, hvilket hænger sammen et tilforpagtet areal, der steg med 5,6 ha til 97,3 ha, se tabel 15.1 og Det tilforpagtede areal er for gartnerierne med frilandsgrøntsager i gennemsnit større end det ejede areal. Ligesom driftsresultatet steg afkastningsgraden, fra 5,0 pct. i 2015 til 5,6 pct. i Driftsresultatet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrøntsager var på 3,9 mio. kr. i gennemsnit, mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel Selvom det gennemsnitlige driftsresultat steg, så steg forskellen i driftsresultatet mellem bedste og dårligste fjerdedel af gartnerierne også. Investeringer i gartneriaktiver var på 1,1 mio. kr. i 2016 sammenlignet med kr. i 2014 (tabel 15.2) og var dermed betydeligt større end afskrivningerne på kr. Af investeringerne i gartneriaktiver var 0,7 mio. kr. i fast ejendom (jord og bygninger) og 0,4 mio. kr. i driftskapital, hvoraf det meste var inventar. Ved siden af investeringer i gartneriaktiver foretog gartnerierne med frilandsgrøntsager andre investeringer, primært i finansielle aktiver, på 0,8 mio. kr., se tabel Egenkapitalen steg med 0,4 mio. kr. i løbet af året pga. især opsparing, og den udgjorde ved udgangen af året 7,5 mio. kr. efter fradrag af hensættelser til udskudt skat. Soliditetsgraden efter fradrag af hensættelser var på 34 pct., hvilket var uændret i forhold til året før Frugt og bær Næsten uændret driftsresultat Mere end fordobling af driftsresultatet Gruppen af frugtplantager er antalsmæssigt den største blandt frilandsgartnerier, men målt på bruttoudbyttet er de også noget mindre end gartnerier med frilandsgrøntsager eller planteskoler. Driftsresultatet mere end fordobledes til kr. i gennemsnit pr. plantage i 2016 sammenlignet med kr. i 2015, men var lavere end i 2013, se figur 32

49 Regnskabsstatistik for jordbrug og tabel Bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne, og samtidig faldt finansieringsomkostningerne. På trods af at arealet med frugt og bær var 20,7 ha mod 23,8 ha i 2015, så steg bruttoudbyttet af frugt og bær. Det kan formentlig tilskrives, at en stor del urentable solbærmarker er blevet ryddet. Antallet af frugt- og bærplantager faldt med 3 til 174, se tabel Større bruttoudbytte pr. ha, formentlig primært pga. ændret arealsammensætning Figur 32 Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær inkl. jordbær steg da også fra i 2015 til kr. i Ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 var der prisstigning på frugt og bær på i gennemsnit 1 pct. Det skal nævnes, at der er store forskelle i bruttoudbyttet pr. ha mellem de forskellige frugt- og bærarter, og den arealmæssige fordeling ændrer sig, som nævnt bl.a. ved rydning af arealer med solbær med lavt udbytte. Omkostninger og driftsresultat, frugt og bær Tusinde kr Driftsresultat Finansiering Lønnet arbejdskraft Afskrivning Varer, tjenester mv Kilde: Tabel Lavere finansieringsomkostninger og mindre tilskud Lille underskud efter ejeraflønning Større investeringer Relativt god soliditet Driftsomkostningerne steg med kr. og nåede 2,0 mio. kr. Den største post, lønnet arbejdskraft, steg med kr. til kr., mest som følge af flere lønnede timer. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. og de generelle driftstilskud faldt med kr. til kr. Afkastningsgraden steg fra 0,6 pct. i 2015 til 1,4 pct. Ejeraflønningen for familiens arbejdskraft er beregnet til kr. Med et driftsresultat på kr. var der dermed et mindre underskud, når familiens aflønning tages i betragtning. Investeringer i plantageaktiver steg med kr. til kr. pr. plantage og var dermed betydelig større end afskrivningerne på kr., se tabel Investeringer i fast ejendom udgjorde langt størstedelen. Egenfinansieringen udgjorde kr. Egenkapitalen steg med kr. i årets løb og var ved udgangen af året på knap 5,5 mio. kr. efter hensættelser til udskudt skat. Soliditetsgraden efter hensættelser var herefter på 39 pct Planteskole Større driftsresultat Lavere bruttoudbytte og omkostninger Driftsresultatet i planteskolerne steg fra kr. i 2015 til i Efter beregnet ejeraflønning var driftsresultatet kr. Planteskolearealet pr. planteskole var på 18,4 ha eller 1,5 ha mere end i 2015, se tabel Væksthusarealet var på 892 m 2. Antallet af planteskoler faldt med 3 til 108 fra 2015 til 2016, se tabel Bruttoudbyttet pr. planteskole faldt med kr. til 5,3 mio. kr., men samtidig faldt driftsomkostningerne med kr. til 4,6 mio. kr. Ændringerne, kombi-

50 48 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 neret med et større areal med planteskole, indikerer en påvirkning fra udskiftning i stikprøven. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var da også på kr. sammenlignet med kr. i 2015 og kr. i 2014, se figur 33. Ændringen skete, selvom priserne på planteskoleplanter i gennemsnit var uændrede, jf. Jordbrugets prisforhold Det skal nævnes, at der kan være stor forskel i dyrkningsintensitet planteskolerne imellem pga. bl.a. produktsortiment, og hvorvidt planterne sælges i potter eller som barrodsplanter. Udviklingen i dyrkningsintensitet er illustreret i figur 33, som viser udviklingen i frilandsareal, arbejdsforbrug og bruttoudbytte pr. ha. Færre timer og lavere omkostning til arbejdsløn Lavere tilskud og lidt mere finansiering Uændret afkastningsgrad Færre investeringer Lidt højere egenkapital Figur 33 Det samlede arbejdsforbrug faldt med omtrent timer til timer, se bl.a. figur 33. Faldet i antal timer var procentvis større end for bruttoudbyttet. Faldet i driftsomkostningerne kan også primært henføres til lavere omkostninger til arbejdsløn, se tabel Generelle driftstilskud steg med kr. til kr., som følge af større areal med EU-tilskud. De samlede finansieringsomkostninger faldt til kr. fra kr. året før. Afkastningsgraden var stort set uændret med 2,5 pct. i forhold til 2,6 pct. året før. De samlede investeringer i planteskoleaktiver faldt fra kr. i 2015 til kr. i 2016, hvilket var lidt mindre end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen steg i løbet af året med kr. og var på 6,8 mio. kr. ved udgangen af Soliditetsgraden efter modregning af hensættelser til udskudt skat var uændret 42 pct. Arbejdsforbrug, planteskoleareal samt bruttoudbytte pr. hektar, planteskoler 400 Bruttoudbytte, tusinde kr. pr. ha Areal, ha og arbejdsforbrug, timer Areal med planteskoleplanter (højre akse) Arbejdsforbrug (højre akse) Bruttoudbytte (venstre akse) 0 Kilde: Tabel 16.1 og 16.2 Mindre spredning Til forskel for de øvrige driftsformer i gartneriet var resultatet i den dårligste fjerdedel af planteskoler positivt, dog kun med kr., mens resultatet for den bedste fjerdedel var 1,3 mio. kr. Spredningen var således mindre end for de øvrige driftsformer.

51 Regnskabsstatistik for jordbrug Deltidsbedrifter Færre deltidsbedrifter Næsten kun ulønnet arbejdskraft En betydelig andel af bruttoudbyttet er fra tilknyttede aktiviteter Tabel XVI Der var deltidsbedrifter i 2016, hvilket er 31 bedrifter færre i forhold til året før. Strukturudviklingen betyder derfor navnlig færre heltidsbedrifter. Blandt deltidsbedrifterne var 310 gartnerier og 859 økologiske landbrug. I gennemsnit blev der arbejdet 858 timer pr. bedrift, hvilket svarer til lidt mere end en halv fuldtidsbeskæftiget (1.665 timer). Brugeren har med 810 timer udført næsten hele arbejdet selv. Af det samlede arbejdskraftforbrug var kun 23 timer lønnet arbejdskraft, mens der derudover anvendtes maskinstation for kr. Der var i gennemsnit en arealanvendelse på 36 ha og der var 6 dyreenheder pr. deltidsbedrift, se tabel XVI. Af bruttoudbyttet på deltidsbedrifterne med landbrug er knap halvdelen fra planteavl, mens en betydelig del, i gennemsnit 34 pct. i 2016, af bruttoudbyttet stammer fra aktiviteter knyttet til landbrug, som fx maskinstation eller bortforpagtning af landbrugsjord og bygninger. For de økologiske deltidslandbrug udgjorde særlige miljøtilskud 12 pct. af bruttoudbyttet. Hovedtal for deltidsbedrifter Alle Konventionelle landbrug Økologiske landbrug Gartnerier Population Arealanvendelse Dyreenheder Arbejde, timer kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... -1,5-1,5-1,0-3,7 Soliditetsgrad efter hensættelser... 45,2 45,2 41,4 56,2 Kilde: tabel 17.1, 17.2 og dst.dk/stattabel/1346 Mange frugtavlere blandt de små deltidsgartnerier Negativt driftsresultat især efter beregnet ejeraflønning Gartnerierne dyrkede 7 ha, hvilket er væsentlig mindre end landbrugene. Målt på bruttoudbyttet er deltidsgartnerierne også noget mindre. Af de 7 ha var der frilandsgartneri på 2,7 ha og landbrugsafgrøder på det meste af resten. Frugt og bær udgjorde med 2,1 ha størstedelen af gartneriarealet. Gartneriafgrøderne udgjorde 58 pct. af bruttoudbyttet, mens 31 pct. var fra aktiviteter knyttet til bedriften, som maskinstation og udleje af jord og bygninger. Driftsresultatet blev negativt med kr. for konventionelle deltidsbedrifter i 2016, mens driftsresultatet var positivt med kr. for økologiske deltidsbedrifter og driftsresultatet for deltidsgartnerierne landede på et rundt nul, se figur 33. For deltidsøkologerne ville driftsresultatet have været negativt som for konventionelle, hvis det ikke havde været for særlige miljøtilskud på i gennemsnit kr. i gennemsnit. Et resultat på nul betyder, at driften løber rundt økonomisk før aflønning af ejerens arbejdsindsats. Fratrækkes en aflønning af ejerens indsats for deltidsbedrifterne, i 2016 med 195,50 kr. pr. time, så fremkommer et betydeligt negativt driftsresultat efter ejeraflønning på kr. for deltidslandbrug og kr. for deltidsgartnerier.

52 50 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Figur 34 Driftsresultat for deltidsbedrifter Tusinde kr. Økologisk landbrug Gartneri Konventionelt landbrug Kilde: tabel 17.2 og Statistikbanken.dk/JORD3 Også deltidsbedrifter kan fremvise positive driftsresultater Figur 35 Også for deltidsbedrifter var der stor variation i resultaterne. Driftsresultatet for 1. kvartilgruppe (gennemsnit for de 25 pct. bedrifter med dårligst resultat) var henholdsvis kr., og kr. for konventionelle og økologiske landbrug og kr. for gartnerier. Driftsresultatet for 4. kvartilgruppe (gennemsnit for de 25 pct. bedrifter med bedst driftsresultat) var kr. for konventionelle landbrug, kr. for økologiske landbrug og kr. for gartnerierne, se figur 34. Driftsresultat for deltidsbedrifter, kvartilgrupper Tusinde kr. 1. kvartilgruppe 2. kvartilgruppe 3. kvartilgruppe 4. kvartilgruppe Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Egne beregninger på baggrund af detaljerede tabeller på dst.dk/regnstat Negativ afkastningsgrad Langt højere soliditetsgrad end i heltidsbedrifterne Afkastningsgraden var i gennemsnit negativ for deltidsbedrifter: Varierende fra minus 1,0 pct. for økologer til minus 3,7 pct. for gartnerier. For deltidsbedrifterne er soliditetsgraden langt højere end for heltidsbedrifterne. I 2016 var soliditetsgraden efter hensættelser til udskudt skat på 45 pct. i gennemsnit i deltidsbedrifterne, mens den kun var på 24 pct. i heltidsbedrifterne.

53 Regnskabsstatistik for jordbrug Familiens økonomi Ikke alle regnskaber har privatøkonomien med Indtægter fra såvel bedriften som uden for Positiv eller negativ opsparing Indkomsten fra jordbruget varierer mest Figur 36 I stikprøven findes der privatøkonomiske oplysninger for af de heltidsbedrifter og for 248 ud af 258 deltidsbedrifter. Der er således forskel på det driftsresultat fra jordbrug, som fremgår af tabel 19 og tabel 20 og de tilsvarende tal i tabel 3 og tabel 17, fordi det ikke er helt de samme regnskaber, der indgår. Familiens økonomi er vist i tabellerne 19 og 20. For såvel heltids- som deltidsbedrifterne består indkomsten af driftsresultatet fra jordbrug, driftsresultat af andre erhverv, lønindtægt, pension, dagpenge mv. samt et beregnet overskud af brugerboligen med fradrag af renteudgifter. Indkomsten anvendes som udgangspunkt til privatforbrug samt personlige skatter, og hvis der er forskel mellem indkomst og anvendelse, er der en opsparing, som kan være positiv eller negativ. Driftsresultatet fra jordbruget varierer som allerede beskrevet meget fra år til år, mens de øvrige indkomstkilder udviser en mere stabil tendens. Privatforbruget er også relativt stabilt, mens de personlige skatter afhænger af den skattepligtige indkomst. Opsparingen hænger således i stort omfang sammen med driftsresultatet, hvor indkomstskattens størrelse i nogle tilfælde kan dæmpe udsvingene. Indkomst for heltidsbedrifter Tusinde kr. Alle familier (par) Konv. landbrug Gartneri Øko. landbrug Kilde: tabel 19 og til sammenligning statistikbanken.dk/indkf111 indkomst i alt for par, hele landet. Stigning i indkomst, men negativ opsparing for konventionelt heltidslandbrug Markant højere indkomst og stor positiv opsparing for økologiske heltidslandbrug Mange heltidsgartnerier uden privatøkonomi Som det fremgår af tabel 19, steg indkomsten for konventionelle heltidslandbrug fra kr. i 2015 til kr., hvilket primært skyldes et højere driftsresultat fra landbruget. Skatterne faldt med kr. til kr. mens privatforbruget steg med kr. til kr. pr. landmandsfamilie. Som resultat var opsparingen negativ med kr. i 2016 mod minus kr. året før. Det betyder, at låntagning var nødvendig for at medfinansiere privatforbruget og skattebetalingen. For de økologiske heltidslandbrug var der igen en kraftig stigning i indkomsten på kr. til kr., hvoraf kr. kom fra landbruget. Efter privatforbrug på kr. og personlige skatter på kr. ( kr. mere end i 2015) var der en opsparing på kr. ( kr. mere end i 2015). I heltidsgartnerierne var indkomsten på kr., hvilket er kr. mere end i Opsparingen var i 2015 på kr., hvilket er kr. mere end i For heltidsgartnerierne gælder, at der for en temmelig stor del af virksomhederne, ofte store virksomheder, indgår regnskaber uden privatøkonomi. Tallene for gartneri i tabel 19 er derfor knap så repræsentative som for landbrug.

54 52 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Deltidsjordbrugeres indkomst kommer uden for bedriften Blandt deltidsbedrifter er indkomsten også højest på de økologiske landbrug Opsparing i nogle af deltidsbedrifterne Figur 37 I deltidsbedrifterne er familiens økonomi baseret på indkomst fra kilder uden for jordbruget, da dette ofte giver underskud, som tilfældet var i gennemsnit for konventionelle deltidslandbrug og for deltidsgartnerier i En familie på et konventionelt deltidslandbrug havde således en indkomst på kr. fra kilder uden for bedriften, mens bedriften gav et underskud på Den samlede indkomst var dermed på kr., hvilket var kr. mindre end i For økologiske landbrug var indkomsten uden for bedriften med kr. noget større, mens den økologiske landbrugsdrift gav et overskud på kr., og den samlede indkomst dermed blev kr. Endelig havde deltidsgartnerier i gennemsnit en indkomst fra kilder uden for bedriften på hhv kr., mens gartneriet gav underskud på kr. I de konventionelle deltidslandbrug var indkomsten kr. mindre end privatforbrug og skatter i 2016, hvorfor opsparingen blev negativ, mens opsparingen hos brugerfamilierne på de økologiske deltidsbedrifter også blev negativ med kr. Endelig var der en positiv opsparing for deltidsgartnerierne på kr. Driftsresultat og anden indtjening, hel- og deltidsbedrifter Tusinde kr. Heltid Driftsresultat Løn, andre erhverv, pension mv. Deltid Konventionel Økologi Gartneri Konventionel Økologi Gartneri Kilde: tabel 19 og 20

55 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabelfortegnelse Alle bedrifter Alle bedrifter, regioner Alle bedrifter, standard output og hoveddriftsformer Heltidsbedrifter Heltidsbedrifter efter hoveddriftsform Landbrug, heltidsbedrifter, efter årsværk Malkekvæg, heltidsbedrifter Malkekvægsbedrifter efter årskøer, heltidsbedrifter Andet kvæg, heltidsbedrifter Svin, heltidsbedrifter Søer med smågriseproduktion, heltidsbedrifter Søer med integreret produktion, heltidsbedrifter Slagtesvin, heltidsbedrifter Fjerkræ- og pelsdyrproduktion, heltidsbedrifter Planteproduktion, heltidsbedrifter Potteplanter, heltidsbedrifter Væksthus- og frilandsgrøntsager, heltidsbedrifter Frugt og bær samt planteskole, heltidsbedrifter Deltidsbedrifter Deltidsbedrifter efter hoveddriftsform Energi 18.1 Specifikation af energiforbrug, heltidsb. efter hoveddriftsform Specifikation af energiforbrug, heltidsgartnerier Familiens økonomi 19. Familiens økonomi, heltidsbedrifter efter hoveddriftsform Familiens økonomi, deltidsbedrifter efter hoveddriftsform... 90