Opsamling på omprioriteringsforslag, der ikke indgår i Børn- og Ungeudvalgets omprioritering BUDGET RRefdsjklfjhdsk

Transkript

1 Opsamling på omprioriteringsforslag, der ikke indgår i Børn- og Ungeudvalgets omprioritering BUDGET 2017 RRefdsjklfjhdsk

2 Indhold B1 Reduktioner af tilskud...3 B1.1 Fodboldskolen...3 B3 Ændringer i budgetmodeller...4 B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner...4 B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene...5 B3.6 Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer...6 B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning...7 B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer...9 B3.10 Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger...10 B4 Øvrige besparelser...12 B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats i dagtilbud...12 B4.3 Regionspædagoger...13 B4.4 Heldagsskole...14 B4.6 Omlægning af svømmeundervisning...15 B4.9 Reduktion af generel drift af Musikskolen på 5 pct...16 B4.10 Sundhedsplejen - Reduktion af skoletilbuddet...17 B4.11 Familiebehandlere...18 B4.12 Psykologer...19 B4.13 Tale- og Hørekonsulenter Kun for småbørn...20 O2 Budgetanalyser...21 O2.1 Specialundervisningsområdet og specialbørnehaver...21 O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller...22 O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse...22 O3.2 Håndsrækning til vuggestuer...23 O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn...24 O3.9 IT i undervisningen...25 O4 Øvrige omprioriteringer...26 O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet...26 O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse...27 O4.4 Nedlæggelse af profilspor på Hjalleseskolen og Provstegårdskolen...28 O4.6 Skolehaver...30 O4.7 Central vikarpulje...31 O4.8 Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere...32 O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion...33 O4.12 Prisregulering Samlet oversigt omprioriteringsforslag 1

3 Forslag, B1 Tilskud fra Odense Kommune B1.1 Fodboldskolen B3 Ændringer i budgetmodeller B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner* B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene B3.6 Den sammenhængende skoledag B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 % af UU-timerne B3.10 Understøttende undervisning 30% lærere/70% pædagoger B4 Øvrige besparelser B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats B4.3 Regionspædagoger B4.4 Heldagsskole B4.6 Omlægning af svømmeundervisning B4.9 Reduktion af generel drift af Musikskolen på 5 pct B4.10 Sundhedsplejen - reduktion af skoletilbuddet B4.11 Familiebehandlere B4.12 Psykologer B4.13 Tale- og Hørekonsulenter - Kun for småbørn O2 Budgetanalyse Specialundervisningsområdet O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse O3.2 Håndsrækning til vuggestuer O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn O3.9 IT i undervisningen O4 Øvrige omprioriteringer O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse O4.4 Nedlæggelse af profilspor O4.6 Skolehaver O4.7 Central vikarpujle O4.8 Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion O4.12 Prisregulering I alt * Forslaget er en sammenlægning af forslag B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner og O3.4 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner 2

4 B1 Reduktioner af tilskud B1.1 Fodboldskolen Fodboldskolen er et samarbejde mellem H.C. Andersen Skolen og Boldklubben B1909. Fodboldskolens samlede budget er på 0,8 mio. kr. heraf er de 0,4 mio. kr. tilskud til B1909. Målet med Fodboldsskolen er, at børnene i Vollsmose skal have en aktiv og kriminalitetsforebyggende fritid og skolen medvirker til at understøtte det lokale foreningsliv. Fodboldskolen i sin nuværende konstruktion er en læringsplatform og den er således forankret i læringsmål i dansk og matematik for elever i indskolingen. Den seneste evaluering af tilbuddet viser, at ca. 200 børn deltager i B1919 s foldboldskole. Dertil kommer ca. 120 elever, som deltager på sommerfodboldskole. Fodboldskolen er et eksempel på inddragelse af civilsamfundet i folkeskolen og den skaber en større undervisningsplatform for eleverne, eksempelvis inden for matematik. Det foreslås at tilskuddet til Fodboldskolen halveres fra 0,4 mio. kr. til 0,2 mio. kr. årligt. Budget Forslag De børn, der deltager i Fodboldskolens undervisning har ofte brug for alternative indlæringsmiljøer for at forbedre indlæringen og derved blive mere kompetente. Fodboldskolen understøtter herigennem en række af byrådets effektmål: Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere borgere er sunde og trives. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En nedsættelse af tilskuddet vil umiddelbart betyde en nedskæring antallet af elever, der får tilbud om deltagelse i fodboldskolen. Dette må forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 3

5 B3 Ændringer i budgetmodeller Dagtilbud B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner Forvaltningen har undersøgt besparelsespotentialet i at ændre på medarbejdersammensætningen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehusene. En sådan ændring i medarbejdersammensætning udmøntes via en reduktion af institutionernes samlede lønramme. Da der er decentralt økonomisk selvstyre i Odense Kommune, udmønter institutionerne dermed selv besparelsen. Med begrænsede ressourcer er det vigtigt med professionelt faguddannet personale. Faguddannet personale sikrer kvalitet i det pædagogiske arbejde, herunder læreplansarbejdet og arbejdet med social inklusion, og sikrer dermed bedst fagligt robuste miljøer. Centralt fastsatte normeringsstandarder kan ikke anbefales. Medarbejdersammensætningen var i pct. pædagoger og 36 pct. pædagogmedhjælpere. Fordelingen i 2016 er 69 pct. pædagoger og 31 pct. pædagogmedhjælpere. Denne sammenligning af medarbejdertyper siger dog ikke noget om det samlede ressourceniveau i børnehusene. Børn- og Ungeudvalget anbefaler, at det fremadrettet i højere grad prioriteres at ansætte pædagogmedhjælpere. Det vil ikke være muligt på kort sigt at ændre medarbejdersammensætningen. Omprioriteringen i 2017 vil således have karakter af en rammebesparelse. En reduktion af institutionernes samlede lønramme på 8,4 mio. kr. giver en nettobesparelse på 7,0 mio. kr. Forslag Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Både international og dansk forskning1 peger på, at uddannet personale, og mere videreuddannelse af personalet, som tager sig af børn i dagtilbud, har en positiv effekt, fordi det giver dagtilbud af høj kvalitet. Det skaber bl.a. et mere stimulerende miljø, og børnene bliver bedre klædt på til at starte i skole, og de klarer sig bedre senere i livet. Det pædagogiske arbejde med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og social inklusion vil blive mere vanskelig, hvis der er mindre uddannet personale. Konsekvensen af en forskydning mod mere uuddannet personale vil derfor påvirke effektmålene negativt. En ændring af fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere kan opleves som en forringelse af serviceniveauet, hvilket kan medføre øget søgning mod private pasningstilbud. 1 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

6 B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene Den nuværende åbningstid er 51 timer om ugen. Åbningstiden kan reduceres til 49 timer ugentligt, hvorved der spares 2 timer, hvor bemandingen typisk er 2 medarbejdere. Der spares hermed 4 medarbejdertimer i hvert børnehus, svarende til ca. 14 fuldtidsstillinger på kommuneplan. Dette giver en bruttobesparelse på ca. 5,2 mio. kr. og en nettobesparelse på ca. 4,4 mio. kr. I 2003 blev åbningstiden reduceret fra 52 timer til 48 timer med betydelige vanskeligheder for forældrene til følge. I 2004 blev åbningstiden øget til 50 timer, hvilket fjernede langt de fleste vanskeligheder. Efterfølgende er åbningstiden blevet øget til 52 timer igen og siden reduceret til de nuværende 51 timer. For at skabe fleksible vilkår for forældrene bør det sikres, at børnehusene inden for hver enkelt institution tilsammen dækker en åbningstid på 6.30 til (16.30 om fredagen). Forslaget forventes implementeret pr 1/ og derefter med fuld effekt. Beregningen er baseret på en anden personalenormering i ydertimerne. Det er regnet med en gns. løn på kr. Forslag En mindre fleksibel åbningstid forringer forældrenes mulighed for at kombinere arbejde med børnepasning. Derfor kan en reduktion af åbningstiden betyde, at flere borgere har sværere ved at passe et fuldtidsjob. målet der ønsker fra i uddannelse og job påvirkes negativt. Påvirkningen af dette effektmål er marginal. På baggrund af tidligere erfaringer med regulering af åbningstiden kan en åbningstid på 49 timer betyde, at forældrene vil opleve en forringelse af serviceniveauet, og at det er mindre fleksibelt for forældre at få passet deres børn i kommunalt tilbud i Odense Kommune. Dette vil kunne reduceres ved at sikre åbningstid i ydertiderne på tværs af institutionen som nævnt ovenfor. 5

7 Skole B3.6 Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der omlagt midler til ekstra pædagogressourcer for klassetrin for at styrke læringsmiljøet i almenskolen. De ekstra pædagogressourcer understøtter, at der er et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i læringsmiljøet for eleverne, så flere elever kan inkluderes i det almene undervisningstilbud. Midlerne understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem de fag-professionelle og betyder, at lærerne og pædagogerne kan indgå i undervisningen sammen og via et tæt samarbejde sikre børnenes trivsel og læring. Puljen fordeles på baggrund af skolernes elevtal i klasse. Hver skole tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i Besparelsen betyder, at beløbene reduceres til hhv kr. og kr. (alle beløb er i 2017-priser). Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Forslag Pædagogerne understøtter børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed som en del af deres skolegang i et ligeværdigt samarbejde med lærerne, og erfaringerne med at inddrage pædagogerne i skolen er positive. Pædagogernes faglighed har vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden. Ikke kun som ekstra hænder i klassen, men i kraft af deres særlige kompetencer kan de være med til at understøtte væsentlige elementer af reformen. Børnene og deres familier profiterer, når pædagogernes faglighed udnyttes i folkeskolen i et samarbejde med lærerne. Inddragelse af pædagoger i skolen understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskabet og flere borgere er sunde og trives. Færre pædagogtimer vil betyde, at mulighederne for målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje inklusionsmålsætninger samt forældresamarbejdet vil få vanskeligere vilkår. Samtidig vil mindre tid til pædagogerne få indflydelse på samarbejdet mellem lærere og pædagoger og dermed på børnenes trivsel og læring. Reducering af pædagogressourcer forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 6

8 B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning I budgettildelingen til skolerne på klassetrin tildeles der et højere timetal til fagtimer end ministeriets minimumstimetal for dansk, matematik og historie og vejledende timetal for øvrige fag. Der er tale om 100 årlige timer i 0. klasse, 50 årlige timer i 1. og 2. klasse og 20 timer årligt i 3. klasse. Baggrunden herfor er, at Odense Kommune har fastholdt det timetal i indskolingen, som blev tildelt i forbindelse med implementeringen af Den Sammenhængende skoledag (skoleåret 2013/14). I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der prioriteret en lidt højere tildeling til de yngste klassetrin, som giver skolerne mulighed for at prioritere og målrette ressourcerne på de yngste klassetrin. De ekstra midler til indskolingen var en af forudsætningerne bag målet i DSS om at inkludere flere elever i almenskolen. Tildelingen kan enten anvendes til ekstra fagtimer ud over ministeriets minimumstimetal eller til eksempelvis holddeling af eleverne, så flere elever vil profitere af undervisningen og dermed inkluderes i almenskolen. Der kan indhentes en besparelse, hvis fagtimerne konverteres til understøttende undervisning, da fagtimerne er dyrere at læse. Fagtimer i indskolingen er eksempelvis matematik, dansk, engelsk, natur/teknik og musik, hvor hovedparten af timerne tildeles til de to store fag matematik og dansk. Fagtimerne vil som udgangspunkt være dækket af en lærer med linjefag og læreren vil have tid til planlægning, evaluering og opfølgning på undervisningen. Besparelsen ligger i, at lærerne/pædagogerne har begrænset forberedelsestid til de understøttende undervisningstimer. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I den understøttende undervisning vil det ikke være muligt at arbejde med mål, differentiering og varierede læringsformer på samme måde som i en fagundervisningstime, ligesom der heller ikke vil være tid til at efterbehandle og evaluere undervisningen og elevernes læring. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Forslag Tilbuddet er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Ændres budgettildelingen til skolerne vil det betyde, at skolerne fremadrettet har færre midler til indskolingen. 7

9 Dette får indflydelse på skolernes mulighed for enten at opprioritere fagtimerne på udvalgte årgange / klasser eller på at etablere holddeling, der kan fremme inklusionen samt indflydelse på elevernes faglige resultater og skolernes mulighed for at inkludere elever i almenskolen. Konvertering af fagtimer til understøttende undervisning forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 8

10 B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer Understøttende undervisning (UU) er ikke omfattet af holddannelsesreglerne, hvorfor det er muligt at organisere undervisningen for hold på tværs af klasser og årgange, og med holdstørrelser på mere end 28, som er grænsen ved klassedeling. I KL s anbefalinger til kommunerne beskrives muligheden for at give eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin. KL angiver, at der er mulighed for holddannelse i varierede små og store faglige fællesskaber, hvor klassen ikke altid er udgangspunktet. I forslaget vil 20 pct. af timerne i de understøttende undervisningstimer blive tildelt på baggrund af holddannelser, hvor hver årgang deles ved 40 elever. Den nuværende model tildeles understøttende undervisningstimer pr. klasse, svarende til ca. 750 klasser. Forsalget betyder, at der i 20pct. af tiden tildeles timer til ca. 570 hold. Eksempelvis vil en 4. klasse på en tresporet skole med klassestørrelser på henholdsvis 22, 24 og 24 elever blive holddelt i ca. 1 klokketime om ugen med 35 elever pr. hold med én voksen. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Forslag Når en voksen har et hold på elever, er det muligt at arbejde med individuelle læringsmål og differentiere undervisningen så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Reduktionen betyder, at eleverne vil opleve, at timer i den understøttende undervisning vil foregå på hold, hvor der er op til 40 elever pr. voksen (lærer eller pædagog). Holdene vil bestå af elever fra årgangen. Forslaget rammer primært tresporede skoler, som vil få tildelt midler til to hold i 20 pct. af den understøttende undervisning samt tosporede skoler med klassekvotienter på under 20 elever pr. klasse. De større hold vil give mindre voksentid pr. elev. Mindre voksentid pr. elev vil gøre det vanskeligere at nå alle eleverne ved eksempelvis lektiehjælp, træning og faglig fordybelse, arbejde med sociale kompetencer og trivsel i fællesskabet og individuel faglig feedback. Tydelige voksne og mulighed for voksenkontakt har stor og sommetider altafgørende betydning for svage og skrøbelige børn og unge. Det kan samtidig have en negativ effekt på trivslen for den enkelte pædagog eller lærer, der skal varetage undervisningen for en gruppe på op til 40 elever. Det må forventes, at en del lærere og pædagoger vil føle sig udfordret af at sikre en god kvalitet i undervisningen ved store hold. Dette kan ligeledes få betydning for elevernes trivsel. Reduktionen vil få en negativ betydning for effektmålene. 9

11 B3.10 Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger For den understøttende undervisning (UU) er det kommunen, der tilrettelægger tiden og beslutter personalesammensætningen. Budgettildelingen til den understøttende undervisning tildeles i dag ud fra en fordeling på 50 pct. lærere og 50 pct. pædagoger. Hvilket svarer til tildelingen i KL s oprindelige udspil om finansiering af folkeskolereformen. Det er den enkelte skole, der foretager den endelig planlægning med enten lærere eller pædagoger i den understøttende undervisning. Besparelsesmuligheden ligger i, at budgettildelingen kan ændres, så en større del af den understøttende undervisning forudsættes læst af pædagoger. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Eksempler på den understøttede undervisning (eksempler er hentet fra EMU, Danmarks læringsportal): Praksis- og projektorienterede læringsforløb Lektiehjælp og faglig fordybelse Elevsamtaler og feedback til eleverne Særlige faglige kurser for eksempelvis udskolingselever Arbejde med sociale kompetencer og trivsel Motion og bevægelse. Åben skole Erfaringerne er, at det ofte er pædagogerne, der varetager den understøttende undervisning på de yngste klassetrin og lærerne, der varetager den understøttende undervisning på de ældste klassetrin. Det skyldes, at understøttende undervisning på ældre klassetrin kræver fag-faglige kompetencer og derfor er det oftest lærere, der varetager den. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Forslag Tildelingen af lærer og pædagog ressourcer har givet skolerne en fleksibilitet i forhold til at fordele lærer- og pædagogkompetencer i børne- og ungemiljøet. Det har betydet, at flere skoler har prioriteret at lægge pædagogkompetencerne i indskolingen i forhold til at arbejde fokuseret med børnenes sundhed og trivsel og lærerkompetencerne i udskolingen for at støtte op om de fag-faglige mål. Tildelingen understøtter effektmålene om at flere børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives, flere borgere er betydningsfulde og deltagere i fællesskaber og flere kommer i uddannelse og job. 10

12 Ændres budgettildelingen til, at den understøttende undervisning skal dækkes af 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger, vil skolernes mulighed for at læse den understøttende undervisningstid med lærere med fagkompetencer være begrænset. Det kan særligt blive en udfordring, der hvor det kræver en lærerfaglighed at støtte op omkring fagundervisningen eksempelvis i form af faglig fordybelse, træning i faglige færdigheder og lektiehjælp. Det vil særligt udfordre de ældste klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor det faglige niveau er øget og kræver indsigt i faget, hvis eleverne skal støttes i eller udfordres i faget. Forslaget vil betyde en ændret fordeling mellem lærere og pædagoger på skolen, hvilket forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 11

13 B4 Øvrige besparelser Dagtilbudsområdet B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats i dagtilbud Der er i dag afsat en pulje på 1,4 mio. kr. midler, som anvendes til: Efteruddannelse af pædagoger; en sprogvejleder pr. institution og en sprogpædagog pr. børnehus Metodeudvikling under læreplanstemaet Sproglig udvikling Netværk for pædagoger med efteruddannelse; vikardækning til deltagelse af en pædagog pr. børnehus Inspirationsforløb i dagpleje og vuggestuer i samarbejde med PPR Udvikling af sprogstimuleringsmateriale til dagpleje Informationsmateriale til forældre om sprogvurderinger og understøttelse af sprogtilegnelse evaluering; læseparathed ved skolestart I 2016 er der på nuværende tidspunkt afsat midler til forskningsprojektet Sprog og Vuggestuer samt sprogvejlederuddannelse, i alt kr. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Forslag Puljen giver mulighed for at udvikle den sproglig indsats i forhold til forskellige faglige udviklingstiltag, som det ordinær budget ikke giver rum til. Dette understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved reduktion af puljen bliver der mindre mulighed for at udvikle området for sproglig indsatser. Dette kan betyde at børn i Odense kommune kan blive udfordret på deres sproglig udvikling og dermed i forhold til læring senere i livet. Dette vil forventeligt have en negativ betydning for effektmålene. 12

14 B4.3 Regionspædagoger Regionspædagogerne arbejder med den inkluderende indsats, hvor man målrettet arbejder med læringsmiljøet og støtter børns oplevelse af at være betydningsfulde og bidragende deltagere i børnefællesskabet. Det er samtidig regionspædagogernes opgave, at se de pædagogiske udfordringer i nye perspektiver og bidrage til at kvalificere børnehusets/dagplejens daglige rutiner, organisering, pædagogik og arbejdskultur. Regionspædagogen skal således bidrage til at tilrettelægge motiverende læringsmiljøer, som understøtter alle børns deltagelse og læring i forhold til deres kompetencer og behov. Der er fra børnehusene og dagplejen en efterspørgsel efter regionspædagogerne, hvorfor der kun foreslås en mindre besparelse på området. Besparelsesforslaget er, at der sker en mindre reduktion på kr. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Forslag Regionspædagogernes understøttende arbejde i institutionerne, har en positiv effekt på effektmålene flere borgere trives og er sunde samt flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En reduktion af regionspædagogernes budget vil medføre forringet tilbud til børn i almenhuse og dagplejen med særlige behov, samt til børnegrupper i almenhuse med større pædagogiske udfordringer. Medarbejderne i børnehusene og i dagplejen vil opleve et yderligere pres på de vanskeligste pædagogiske opgaveløsninger. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 13

15 Skoleområdet B4.4 Heldagsskole På de to heldagsskoler H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen er skoledagen for klasse (inkl. modtageklasser og specialklasser) udvidet med en ekstra lektion dagligt i forhold til de andre skoler i Odense Kommune. Heldagsskolen blev etableret for at forbedre integrationsindsatsen i Vollsmose. Historikken er, at under halvdelen af børnene var tilmeldt SFO efter skoletid og samtidig ofte ikke var tilknyttet andre fritidsaktiviteter efter skoletid. Heldagsskolen har derfor både som overordnet mål at styrke elevernes faglig udbytte samt give eleverne et struktureret og positivt fritidsliv, som giver eleverne mulighed for at undgå miljøer, der er præget af eksempelvis kriminalitet. Den længere skoledag betyder, at eleverne har mere tid til at fordybe sig i undervisningen og øvrige læringsaktiviteter samt mulighed for at få hjælp til eksempelvis lektielæsning i skoletiden. Hvis Heldagsskolen nedlægges vil skoledagen forkortes med en daglig lektion for klassetrin inkl. modtageklasser og specialklasser. Der vil således blive mindre tid til faglig fordybelse og til at forstærke sammenhængen til fritids- og foreningslivet. Det forventes, at en del af eleverne vil blive tilmeldt SFO efter skoletid og at en stor del af disse har krav på økonomisk friplads. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i I reduktionen er indregnet ekstra udgifter til flere elever i SFO og heraf ekstra udgifter til søskendetilskud og økonomisk friplads. Budget Forslag Heldagsskolens overordnet mål er at styrke elevernes faglig udbytte samt give eleverne et struktureret og positivt fritidsliv, som giver eleverne mulighed for at undgå miljøer, der er præget af eksempelvis kriminalitet. Det understøtter effektmålene om, at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Ved at nedlægge heldagsskolerne er der er en risiko for, at det faglige niveau i indskolingen vil falde samt at færre af indskolings-eleverne vil blive introduceret for og fastholdt i et aktivt fritids-/foreningsliv, der kan have et præventivt formål ift. at undgå miljøer præget af eksempelvis kriminalitet, misbrug eller lignende. Dette kan forventeligt påvirke effektmålene i negativ retning. 14

16 B4.6 Omlægning af svømmeundervisning Svømmeundervisning indgår i skolernes idrætsundervisning. Der er ikke lovkrav om at svømmeundervisningen foregår i svømmehaller. Der er en række udgifter forbundet med at tilbyde undervisningen i svømmehaller i form af ekstra svømmelærere og teknisk servicemedarbejdere. I Færdigheds- og vidensmål for Idræt fremgår det efter 5. klassetrin at: Eleven kan sikre sig selv i vand Eleven har viden om svømme- og flydeteknikker Eleven kan begå sig ansvarligt i og på vand Eleven har viden om regler for sikker adfærd i og på vand Eleven kan udføre bjærgnings-og livredningsteknikker Eleven har viden om bjærgnings og livredningsteknikker I Odense Kommune indgår svømmeundervisningen i idrætstimerne i 4. eller 5. klasse med en ugentlig lektion. Hver skole melder ind til den koordinerende skole (Højby Skole) om ønsker for klassetrin, tider og svømmehal. Dette sker typisk i marts/april. Hver skole stiller med to lærere. Derudover er der seks lærere i byen, som er uddannet svømmelærer. Disse lærere har ud over svømmetimerne almindelig undervisning på den skole, som de er tilknyttet. Svømmetiden for eleverne er ca. 40 minutter. Elever og lærere bruger to undervisningslektioner pr. gang Med forslaget reduceres antallet af undervisningslektioner i 4. eller 5. klasse fra 40 til 20 lektioner. Det skal undersøges om svømmeundervisningen kan organiseres anderledes, så der optimeres på tidsforbruget i fm. Svømmeundervisningen. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Der er årligt afsat særlige midler til svømmeundervisning i svømmehallerne på 1,13 mio.kr. og administrationsudgifter på for kr. årligt samt en udgift på ca kr. til tekniske servicepersonale/livreddere. Derudover er der udgifter til befordring af elever fra skole til svømmehal. Budget Forslag Svømmeundervisningen er med til at understøtte, at børnene lærer at omgås i og på vand. Svømmeundervisningen understøtter effektmålene om, at børn lærer mere og er mere kompetente og flere borgere er sunde og trives. Forslaget vil betyde at børnene fremover kun tilbydes undervisning i svømning i vand i 20 lektioner, hvilket vil reducere udgiften til befordring. Børnene vil få kendskab til vand, men det er ikke sikkert, at de lærer at svømme, hvilket kan få en sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Det forventes at en reducering af svømmeundervisningen vil påvirke effektmålene i negativ retning. 15

17 Musikskole B4.9 Reduktion af generel drift af Musikskolen på 5 pct. Musikskolen er et tilbud, som Odense Kommune skal tilbyde iht. Musikskoleloven. Lovgivningen giver ingen anvisninger ift. niveauet for kommunale musikskoletilbud. Musikskolen tilbyder instrumental- og sammenspilsundervisning til børn og unge i alderen 0-25 år. Musikskolen har desuden gennem de senere år udviklet et tæt samarbejde med en række folkeskoler om musikundervisningen. Musikskolens økonomi er baseret på budget fra Odense Kommune på 7,0 mio. kr., tilskud fra Kulturstyrelsen svarende til ca. 2,1 mio. kr. og elevbetalinger/andre indtægter på ca. 9,4 mio. kr. Af hensyn til færdiggørelse af skoleåret 2016/17 vil besparelsen i 2017 være 5/12. Besparelsen vil medføre krav om revurdering af de tilbud skolen leverer i dag. Budget Forslag Musikskolen tilbyder instrumentalundervisning på mange forskellige musikinstrumenter. Eleverne kan desuden gå til kor og hørelære. Herudover har eleverne i musikskolen mulighed for at gå til sammenspil inden for f.eks. guitar, blæsere, strygere, orkester med mere. Musikskolen lægger stor vægt på, at eleverne også lærer og oplever glæden ved at spille i et fællesskab og ved at skabe musik sammen. Ud over ovennævnte er der også musiktilbud til de små børn (0-6 årige) i form af f.eks. rytmik og musikalsk legestue. Musikskolens aktiviteter understøtter således, at flere borgere er sunde og trives, at børn lærer mere og er mere kompetente og at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Musikskolens aktiviteter og mulighed for samarbejdet med folkeskolerne vil blive reduceret. Besparelser i forhold til Musikskolens drift vil betyde, at der ud over besparelsen mistes tilskud og øvrige indtægter. Alene i forhold til tilskud fra Kulturstyrelsen, vil der for hver kr., der bespares, mistes ca kr. Afhængig af, hvordan en evt. besparelse udmøntes, så kan det herudover medføre faldende elevindbetalinger. En besparelse vil dermed sænke aktivitetsniveauet relativt mere, end hvad der svarer til den kommunale andel 16

18 Sundhed og Forebyggelse B4.10 Sundhedsplejen - Reduktion af skoletilbuddet Det nuværende tilbud til skolebørn fra Sundhedsplejen består af følgende tilbud Indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Højde og vægt på børn i 5. klasse. Rekruttering til FANØ blandt børn i 5. klasse ud fra BMI. Mulighed for Sundhedspædagogisk undervisning i indskoling og på mellemtrinnet. Synstest i 6. klasse. Udskolingsundersøgelsen i 8. klasse individuelt/+ sundhedspædagogisk tilbud. Øvrig tid er afsat til behovsbørn, netværksmøder, B+U Forum, administrativt arbejde. Specialklasser, heldagsskoler og børn på specialskoler får tilsvarende tilbud som øvrige elever. Det foreslås, at der foretages en reduktion på kr. Budget Forslag Aktiviteten giver mulighed for opsporing og identificering af behov for understøttelse til børn og unge, som er udsat eller i mistrivsel, hvilket understøtte effektmålet om at flere børn og unge er sunde og trives. Aktiviteten understøtter ligeledes læringen og muligheden for, at børn og unge træffer sunde valg, hvilket understøtte effektmålet om at børn og unge lærer mere og oplever sig kompetente i forhold til håndteringen af egen sundhed. En reduktion på kr. af Sundhedsplejen/skoletilbuddet vil betyde: Færre kontakter gennem barnets skolegang, som vil give en reduceret mulighede for opsporing af dårlig mental og fysisk sundhed gennem barnets skolegang, og dermed medføre et potentielt større antal af børn og unge, som kan mistrives uden at de får mulighed for en tidlig indsats til understøttelse Ingen sundhedspædagogisk undervisning i emner, som bl.a. pubertet og mental sundhed, der i dag varetages af eksterne sundhedsplejersker, vil reducere den viden og kompetence, som børnene erhverver gennem undervisningen. Dette vil efterlade børnene med et behov, for at få denne viden ad en anden vej og med risiko for, at denne viden ikke opnås eller implementeres, således kan børnene opleve sig mindre kompetente på netop disse områder. Ligeledes reduceres muligheden for, at handle forebyggende på baggrund af den viden omkring børnegruppen som opnås via dialogen i undervisningen. Reduktionen forventes at have en negativ påvirkning af effektmålene. 17

19 B4.11 Familiebehandlere De 15 familiebehandlerne i Sundhed og Forebyggelse tilbyder ydelser efter 11 i serviceloven. Det være sig Åben anonym rådgivning med op til 3 samtaler, anonym rådgivning i lokalområderne med kortere samtaleforløb (op til 5 gange) samt kortere rådgivnings- og vejledningsforløb efter 11 stk. 3 og 7. Fælles for ydelserne er, at der arbejdes med barnets relationer til betydningsfulde voksne - både som netværksarbejde og i familieorienteret rådgivning. Det omhandler børn i manglende trivsel, børn, der har mistet og er i sorg eller krise, børn i familier med svære skilsmisseproblematikker og andre samspils-problematikker samt børn i familier med alkoholproblematikker. Langt de fleste henvisninger til rådgivnings- og vejledningsforløb efter 11 stk. 3 og 7 kommer fra socialrådgivere fra Børne- og ungerådgivningen, men der er også henvisninger fra psykologer, sundhedsplejersker og andre faggrupper fra Sundhed og Forebyggelse i lokalområderne. Der reduceres svarende til 1 årsværk. Budget Forslag Aktiviteten giver mulighed for, at understøtte flere børn, unge og familier langt hurtigere og tidligere, en tidligere forebyggende indsats i forhold til familiens trivsel, hvilket bidraget til effektmålet om at flere børn, unge og familier oplever sig understøttet, og hjulpet til den rette indsats i forhold til, at tage vare på egen mentale sundhed i familien. Reduktion af personale vil medføre: Længere venteliste på 11 forløb, henvist fra socialrådgivere i BUR, herunder forløb for unge, der før var i Ungekontakten. Mindre tilgængelighed og længere ventetid for børn og familier ift. åben anonym rådgivning i lokalområderne. Mindre mulighed for at indgå i det tværfaglige samarbejde med øvrige faggrupper omkring barnet. I forhold til ovenstående vil færre børn, unge og familier opleve sig hjulpet i forhold til en tidlig og forebyggende indsats når der er mindre tilgængelighed og øget ventetid. Besparelsen vil desuden reducere muligheden for at lave socialfaglig forebyggelse med henblik på at reducere tilgangen til Familie og Velfærdsområdet. Reduktionen forventes at have en negativ påvirkning af effektmålene. 18

20 B4.12 Psykologer Psykologerne i Sundhed og Forebyggelse arbejder på både dagtilbuds- og skoleområdet på tre niveauer. Der er 3 småbørnspsykologer og 8-9 skolepsykologer i hver børne- og ungeregion. På individniveau sikrer psykologerne blandt andet at barnets perspektiv altid bliver medinddraget, at de voksnes frustrationer og magtesløshed i forhold til børns mistrivsel tages alvorligt og at de voksne tilbydes nye forståelser for barnet og sikrer at de lytter til hinanden og får forståelse for hinandens og barnets perspektiv. Psykologerne formulerer på den baggrund mål og relevante indsatser i samarbejde med forældre og professionelle. Når børn skal visiteres til et specialpædagogisk tilbud er det psykologerne, der klargør alt visitationsmateriale, herunder observerer, tester og udarbejder pædagogiske psykologiske vurderinger af børnene. På gruppeniveau arbejder psykologerne ind i større enheder eks. med LP vejledning, teamsparring, klassekonferencer, ICDP vejledning med fokus på at udvikle læringsmiljøer til gavn for de mange børn og arbejdsmiljøet for de professionelle voksne. Psykologerne går tæt på organisationskulturen og den pædagogiske praksis tilfører indsigt, viden og interventionsforslag. På organisationsniveau understøtter psykologerne at sprog og tænkning i de politiske strategier formuleres i konkrete handleplaner. Psykologerne afholder fx samarbejdsmøder med ledelsen i skoler og institutioner med fokus på at sikre kontinuitet i indsatser, foreslå relevante evidensbaserede indsatser, sparre med ledelsen omkring dilemmaer omkring svære elev-/børnesager, forældregrupper o.a. Derudover anvendes psykologerne som led i kompetenceudvikling af pædagogisk personale, hvor de fx tilfører ny viden eks. via oplæg for personalegrupper, men de sikrer samtidig at ny viden og færdigheder bliver implementeret. Reduktion svarende til 1 årsværk. Budget Forslag Børn og unge oplever, at de trives i det, for dem, rette pasnings- og skoletilbud i forhold til den inkluderende tilgang. Dette understøtter at flere borgere er sunde og trives. Reduktion af personale vil medføre mindre tilgængelighed og længere ventetid ift. den konsultative bistand der understøtter skoler og dagtilbud i inklusion af børn i almenområdet. Ventetiden ift. indstilling af børn til andet pasnings- /skoletilbud øges. Derudover bliver muligheden for at indgå i det tværfaglige samarbejde med øvrige faggrupper omkring barnet reduceret. Reduktionen forventes at have en negativ påvirkning af effektmålene. 19

21 B4.13 Tale- og Hørekonsulenter Kun for småbørn Tale/høre-konsulenterne i Sundhed og Forebyggelse arbejder med sprogudvikling hos børn fra 1½ år til børnene går ud af skolen. Hovedvægten af opgaverne ligger ift. børn i dagtilbudsalderen, men der er en stor gruppe af børn der fortsat i skolealderen har brug for indsatser i skolen eller som individuelle forløb uden for skoletiden for at håndtere deres sproglige vanskeligheder. Al forskning viser at den sproglige indsats skal gives så tidligt som muligt og derfor vil en reduktion på 1 årsværk medføre at muligheden for at understøtte den sproglig udvikling hos børn i skolealderen fra tale-/hørekonsulenterne i Sundhed og Forebyggelse fjernes og tilbuddet fremadrettet alene gives til børn i før-skolealderen. Såfremt både besparelsesforslag B4.13 og O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion0 udmøntes kan det have konsekvens for den samme målgruppe. De børn som er særligt udfordrede kan have behov for både et sproggruppeforløb i Sproget Hus og på sigt også en indsats i skoleregi. Budget Forslag Børn og unge i skolealderen med sproglige udfordringer oplever sig understøttet med den rette indsats, således deres indlæringsmuligheder fastholdes eller øges. Arbejdet understøtter således effektmålet om at børn lærer mere og er mere kompetence samt at Flere borgere er sunde og trives. Ved at fjerne tale-hørekonsulenternes tilbud til skoleområdet er der ikke længere mulighed for at understøtte den sproglige udvikling hos de børn, der har brug for en mere intensiv hjælp til at få håndteret sproglige vanskeligheder således bl.a. indlæringsmulighederne øges. Reduktionen forventes at have en negativ påvirkning af effektmålene. 20

22 O2 Budgetanalyser O2.1 Specialundervisningsområdet og specialbørnehaver Der er tale om en vurdering af muligheden for at reducere budgettet til specialundervisningsområdet med 3,8 mio. kr. i 2017 stigende til 7 mio. kr. i årene Område er samlet set er reduceret markant i budgettet i perioden fra skoleåret 2011/12 til 2015/16. Samtidig ligger der, ud over budgetanalysen, en målsætning om, at området reduceres med yderligere 5,7 mio. kr. i Vurderingen bygger på en indledende analyse af fire centrale felter omkring specialundervisningsområdet. Disse er: Kapacitetstilpasning Struktur Ressourcetildeling Inklusion Det konkluderes, at en budgetreduktion på 3,8 mio. kr. i 2017 stigende til 7 mio. kr. i overslagsårene er mulig. Analysen er nærmere beskrevet i bilag 3. Herudover foreslås en rammebesparelse på 0,5 mio. kr. årligt fra 2017 på specialbørnehaverne Platanhaven og Enghaveskolens børnehave. Dele af det økonomiske bidrag indgår i Strukturtjek. Budget Bidrag til Strukturtjek Forslag Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere er sunde og trives Børn lærer mere og er mere kompetente Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber målene understøttes ved, at specialundervisningstilbuddene sikrer, at flere børn og unge får et undervisningstilbud, der matcher deres behov og styrker deres trivsel og udvikling, såvel socialt som fagligt Da der peges på en reduktion i bl.a. ressourcetildelingen, vurderer forvaltningen, at det kan have negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling. Dermed kan reduktionen også have en negativ effekt for effektmålene. 21

23 O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller Dagtilbud O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse Forhåndstildelingerne i institutionernes budgetmodeller gives til børnehuse i Vollsmose og til børnehuse der holder åbent på to matrikler. Den samlede bruttoudgift til forhåndstildelinger udgjorde i ,2 mio. Forhåndstildelingen er foruden den socioøkonomiske tildeling den eneste tildeling, som tager højde for udligning af socioøkonomiske forskelle børnehusene imellem. Besparelsesforslag: 1.3 mio. kr. som netto svarer til 1,1 mio. kr. Budget Omprioritering Forhåndstildelingen understøtter effektmålene: Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives, samt Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, fordi den giver mulighed for, at det pædagogiske arbejde har lige vilkår på tværs af byen og børnehusene. Daginstitutionerne har stor indflydelse på børns mulighed for at bryde med negativ social arv, men forskningen viser, at det er afhængigt af kvaliteten i institutionerne, og her har normering stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Forhåndstildelingen giver institutionerne mulighed for at øge personalenormeringen, og dermed mulighed for at øge både kvaliteten og kvantiteten af det pædagogiske arbejde, hvilket har betydning for børnenes hverdag i institutionerne, men også betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet. En besparelse på forhåndstildelingen vil påvirke effektmålene negativt, fordi tildelingen bliver brugt til ekstra pædagogisk personale, og mindre personale vil forringe kvaliteten af det pædagogiske arbejde i børneinstitutionerne og udhule muligheden for at kompensere for negativ social arv. 22

24 O3.2 Håndsrækning til vuggestuer Børn- og Ungeudvalget vedtog i 2014, at der fra 2015 og frem, som følge af et faldende børnetal skal gives en håndsrækning til vuggestuerne. I referatet fra mødet fremgår følgende: Som følge af ændret efterspørgsel og faldende børnetal er der igangsat en kapacitetstilpasning inden for dagtilbudsområdet, så antallet af tomme pladser i 2015 reduceres. Tilpasningen medfører et samlet provenu i 2015 og efterfølgende år, som er med til at finansiere budgetrammer inden for Børn- og Ungeudvalgets samlede ramme, herunder en restramme inden for Folkeskolereformen. I forhold til det samlede provenu, som kapacitetstilpasningen medfører, foreslås, at der afsættes en ramme på 2,8 mio. kr. årligt til en målrettet håndsrækning i dagtilbud. Besparelsesforslag: 3,3 mio. kr. som netto svarer til 2,8 mio. kr. Budget Forslag Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Pengene bliver brugt til personale i vuggestuer, og en besparelse vil betyde færre pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvilket vil påvirke muligheden for at tilbyde børnene dagtilbud af høj kvalitet. Serviceniveauet i vuggestuerne vil falde, hvilket vil påvirke effektmålene negativt. Den negative effekt vil være størst i vuggestuer frem for integrerede institutioner. 23

25 O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn For at kunne understøtte arbejdet med børn, som er særligt socialt udsatte bevilgede Børn- og Ungeudvalget i 2007 en pulje på 2,2 mio. kr. til institutioner med socialt udsatte børn. Den nuværende budgetmodel tager udgangspunkt i tre overordnede socioøkonomiske faktorer der fastlægger tildelingen af budget til socialt udsatte børn. Disse tre faktorer er: Forældrenes indkomst Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Tildelingen tager endvidere hensyn til børnehusets antal børneenheder. Tildelte midler fra puljen skal anvendes til ansættelse af ekstra personale i børneinstitutionerne, så der bliver bedre mulighed for blandt andet at arbejde med forebyggelse og udvikling af kompetencer til skolestart. Dette arbejde er ekstra krævende og nødvendigt i institutioner, hvor der kan være relativt mange socialt udsatte familier/børn, som kræver ekstra ressourcer. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse ( kr.). Besparelsesforslag: , som netto svarer til kr. (fuld effekt). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Forslag Budgettildelingen skaber mulighed for at ansatte ekstra personale i børnehusene, som falder ud ved de socioøkonomiske faktor. Ekstra personale giver mulighed for at understøtte børnene i deres udvikling og hverdag. Det understøtter effektmålene Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber samt børn lærer mere og er mere kompetente. Ved reduktion af tildelingen bliver der mindre mulighed for at ansatte ekstra personale, til det inkluderende arbejde i institutionerne. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 24

26 Skole O3.9 IT i undervisningen Puljen er en del af skolernes driftsbudget, som dækker udgifter til undervisningsmaterialet, administration o. l. Der er årligt afsat 1,1 mio.kr. til IT i undervisningen og puljen dækker udgifter til afledt drift og support af IT. Budget Forslag Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Skolerne vil have færre midler til undervisningsmaterialer. 25

27 O4 Øvrige omprioriteringer Dagtilbudsområdet O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet Puljen er afsat til at understøtte arbejdet i børnehuse med børn, der er særligt socialt udsatte. Midlerne målrettes tidlig indsats og udvikling af barnets kompetencer til skolestart. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse Budget Forslag Puljen giver mulighed for at bidrage i enkeltstående situationer til understøttelse af børn der er særlig socialt udsatte. Dette giver dels det enkelt barn men også hele børnehuset mulighed for at opretholde en normal hverdag og dermed sikre en god udvikling af alle børnene. Tilskuddet under støtter, at flere borgere er sund og trives samt at børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved reduktion af puljen bliver der mindre mulighed for at hjælpe i enkeltstående situationer, og dermed vil flere børnehuse bliver overladt til dem selv i understøttelsen af børn der er særlig socialt udsatte. Dette påvirker både børnenes trivsel og tilknytningen til samfundet, og det forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 26

28 O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse Som et led i processen med udfasning af knaster og etablering af ressourcebørnehuse er der afsat ca. 1,0 mio. kr. til særlige situationer; f.eks. hvor et barn fortsat skal kunne være i et ressourcebørnehus i forbindelse med udredning eller ved behov for særlig overvågning. I 2016 er der på nuværende tidspunkt disponeret bevillinger til ressourcebørn for i alt kr. hvoraf en del forventes forlænget til Endvidere aflønnes der en delviskoordinator, med kr. årligt. Der er behov for ikke-disponerede midler, som kan anvendes målrettet til ekstraordinær indsats i forbindelse børnenes opstart i ressourcehuset. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres kr. med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Forslag Puljen giver mulighed for at understøtte arbejdet med integrering af barnet i ressourcebørnehuset og dermed deltagelse i fællesskaber i børnehuset., hvilket understøtter effektmålet om at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En besparelse af puljemidlerne betyder at det inkluderende arbejde i ressourcehusene i mindre omfang kan understøttes med hjælp fra centrale midler. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 27