Samlet oversigt omprioriteringsforslag

Transkript

1 Omprioriteringer inden for Børn- og Ungeudvalgets ramme BUDGET 2017

2 Indhold O1 Strukturtjek... 3 O1.1 Klubområdet... 3 O1.2 Ungdomsskoleområdet... 4 O1.3 Specialundervisningsområdet... 6 O2 Budgetanalyser... 7 O2.1 Specialundervisningsområdet og specialbørnehaver... 7 O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller... 8 O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse... 9 O3.2 Håndsrækning til vuggestuer O3.3 Revision, selvejende institution O3.4 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering O3.7 Dansk Som Andetsprog O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet O3.9 IT i undervisningen O4 Øvrige omprioriteringer O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse O4.3 Tilskud til frokostordning O4.4 Nedlæggelse af profilspor på Hjalleseskolen og Provstegårdskolen O4.5 H.C. Andersen Festival O4.6 Skolehaver O4.7 Central vikarpulje O4.8 Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion O4.10 Center for Indsatser til Børn og Unge Generel besparelse på administration O4.11 Særlige tværgående aktiviteter O4.12 Prisregulering O4.13 Budgetværn O4.14 Kompetenceudviklingsmidler

3 Samlet oversigt omprioriteringsforslag Forslag, O1 Strukturtjek O1.1 Klub/SFO-området O1.2 Ungdomsskoleområdet O1.3 Specialundervisningsområdet - omlægning af specialskole O2 Budgetanalyse Specialundervisningsområdet O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse O3.2 Håndsrækning til vuggestuer O3.3 Revision, selvejende institution O3.4 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering O3.7 Dansk som andet sprog O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet O3.9 IT i undervisningen O4 Øvrige omprioriteringer O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse O4.3 Tilskud til frokostordning O4.4 Nedlæggelse af profilspor O4.5 H.C. Andersen Festival O4.6 Skolehaver O4.7 Central vikarpujle O4.8 Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion O4.10 CIBU - Generel besparelse på administration O4.11 Særlige tværgående aktiviteter O4.12 Prisregulering O4.13 Budgetværn O4.14 Kompetenceudviklingsmidler I alt

4 O1 Strukturtjek O1.1 Klubområdet Med strukturtjekket på klubområdet tilpasses Odense Kommunes klubtilbud folkeskolens nye rammer, struktur og faglighed samt til børn og unges nye hverdag. Dette sker via en ny struktur for ungdomsskolernes klubber, hvilket bl.a. betyder følgende: Nedlæggelse af klubtilbuddet i sin nuværende form, således at det samlede antal af aktivitetssteder reduceres markant samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud øges. Begreberne klub og klubtilbud vil ikke længere blive anvendt. Opbygning af 9-12 større ungdomshuse, med mangfoldige aktivitetstyper og indsatser for årige børn og unge, således at børn i 5. klasse er omfattet. Temabaserede strukturerede aktiviteter, workshops, læringsforløb og indsatser forskellige steder i lokalområderne overfor særlige målgrupper - i begrænset omfang og med udgangspunkt i de enkelte ungdomshuse. Etablering af SFO for 4. klasse i folkeskoleregi. Herudover opbygges et øget og mere fokuseret samarbejde med folkeskolerne og dette samarbejde frigøres mere fra klubtilbuddenes fysiske placering end det er tilfældet i dag. Den fritids- og ungdomspædagogiske faglighed skal sættes i spil på flere arenaer og i forskellige læringsrum. 3

5 O1.2 Ungdomsskoleområdet I Odense Kommune er der tre ungdomsskoler - UngNord, UngSyd og UngVest. De tre ungdomsskoler blev etableret 1/ i forbindelse med omorganiseringen af Børn- og Ungeforvaltningen til en regionsstruktur. Antallet af ungdomsskoler blev i samme forbindelse ændret fra fire til tre. Af Lov om Ungdomsskoler fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Ungdomsskoletilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år og skal bl.a. omfatte almen undervisning, som f.eks. kan være i kreative, musiske og kropslige fag samt mere almene skolefag såsom matematik og dansk. Ungdomsskoletilbuddet skal være fagligt relevant, og undervisningen og mangfoldigheden tilrettelægges fleksibelt ud fra de unges interesser. Deltagelse er frivillig, og undervisningen afvikles som hold, workshops, i weekenden, i skoleferier osv. I Odense Kommune har ungdomsskolerne endvidere opgaver vedrørende dagundervisning, herunder 10. klasse og undervisning af særlige målgrupper. Kommunens klubtilbud er organiseret i ungdomsskolerne, som endvidere indgår i mange forskellige samarbejder i lokalområderne, f.eks. med skoler og frivillige foreninger og i forhold til den boligsociale indsats. Hertil kommer, at ungdomsskolerne løfter en række entrepenøropgaver for såvel Børn- og Ungeforvaltningen som for de øvrige forvaltninger. I forbindelse med analyse af ungdomsskolernes organisering og aktiviteter foreslås det, at ungdomsskolerne pr. 1/ sammenlægges til én ungdomsskole. Ungdomsskolerne forpligtes samtidig til hen over 1. halvår 2017 at implementere og sammentænke aktiviteter og indsatser, hvor det giver mening og med henblik på at opnå det økonomiske besparelsesprovenu i I forbindelse med den ændrede organisering sker der en reduktion og effektivisering af ledelse og administration, en mindre reduktion samt en effektivisering af dagundervisningen på specialområdet (snitflade til analyse på specialundervisning) samt en rationalisering på en række øvrige områder. Det kan f.eks. være i forbindelse med centralisering af prøveadministration og af enkeltområder i fritidsundervisningen, styrket brug af IT-redskaber samt en forenkling af administrative arbejdsgange. Ovenstående ændringer vil betyde en markant reduktion af ungdomsskolens budget på 3,5 mio.kr. i 2017 (delårsvirkning) og 5,5 mio. kr. i 2018 og frem, når besparelsen slår igennem med fuld effekt: Område Besparelse Bemærkninger (helårsbasis) Ledelse og administration 3,0 mio.kr. Reduktion og effektivisering af ledelse og administration. Dagundervisning 1,5 mio. kr. Sammenlægning og effektivisering af de særlige læringstilbud/dagundervisningen, herunder reduktion af antal pladser i heltidsundervisningen fra 30 til 25. Tilrettelæggelse sker under hensyn til, at der fremadrettet vil være mulighed for f.eks. at overflytte andre opgaver (eksempelvis som entreprenøropgaver) til ungdomsskolen som et led i kommunens samlede indsats på området. Øvrig rationalisering 1,0 mio. kr. Kan f.eks. være centralisering af prøveadministration og af enkeltområder i fritidsundervisningen, styrket brug af IT-redskaber samt en forenkling af administrative arbejdsgange I alt reduktion 5,5 mio. kr. Det vil være nødvendigt at arbejde videre og mere detaljeret med processen for at sikre udmøntning og implementering af ovenstående. Det økonomisk bidrag indgår i Strukturtjek. 4

6 Budget Bidrag til Strukturtjek Ungdomsskolen understøtter følgende af byrådets effektmål: Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere er sunde og trives Børn lærer mere og er mere kompetente Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Ændringen og den økonomiske reduktion på ungdomsskoleområdet er markant og skal ses i sammenhæng med forslaget i forbindelse med Strukturtjekket om en helt ny organisering på klubområdet og en ligeledes markant økonomisk reduktion i den forbindelse. ne vil i videst muligt omfang søges imødegået ved effektiviseringer og omlægninger på de beskrevne områder. Herudover er det ikke muligt at undgå en reduktion af aktivitetsniveauet i et vist omfang. Den markante reduktion af ledelsen vil vanskeliggøre en tæt og systematisk ledelsesinvolvering i den daglige drift, og svække ungdomsskolernes traditionelt gode egenskab til hurtigt at omstille sig skiftende behov på ungeområdet. Endvidere skal der - ikke mindst set i sammenhæng med den økonomiske reduktion på klubområdet - være en særlig opmærksomhed på, at indsatsen over for de mest udsatte unge udfordres yderligere. Det er afgørende, at organiseringen af den nye ungdomsskole - UngOdense tilrettelægges, så der fortsat er mulighed for et stærkt lokalt samarbejde omkring især fritidsundervisning, det nye klubtilbud og fritidsvejledning med skoler, foreninger, frivillige, ungdomsuddannelser med flere. 5

7 O1.3 Specialundervisningsområdet I forhold til specialundervisningsområdet foreslås omlægning af en specialskole. Omlægningen kan gennemføres ved, at de ældste klasser tilknyttes ungdomsskolen, og dermed er tæt på heltidsundervisningen og 10. kl. tilbud. De yngste klasser lægges samtidig tættere på og i tilknytning til almenskolen. Ud fra vurderingen, forventes det samlet set, at der via strukturændringer kan nedlægges stillinger primært i ledelse og administration svarende til en reduktion på ca. 1.5 mio. kr. i årene

8 O2 Budgetanalyser O2.1 Specialundervisningsområdet og specialbørnehaver Der er tale om en vurdering af muligheden for at reducere budgettet til specialundervisningsområdet med 3,8 mio. kr. i 2017 stigende til 7 mio. kr. i årene Område er samlet set er reduceret markant i budgettet i perioden fra skoleåret 2011/12 til 2015/16. Samtidig ligger der, ud over budgetanalysen, en målsætning om, at området reduceres med yderligere 5,7 mio. kr. i Vurderingen bygger på en indledende analyse af fire centrale felter omkring specialundervisningsområdet. Disse er: Kapacitetstilpasning Struktur Ressourcetildeling Inklusion Det konkluderes, at en budgetreduktion på 3,8 mio. kr. i 2017 stigende til 7 mio. kr. i overslagsårene er mulig. Analysen er nærmere beskrevet i bilag 3. Herudover foreslås en rammebesparelse på 0,5 mio. kr. årligt fra 2017 på specialbørnehaverne Platanhaven og Enghaveskolens børnehave. Dele af det økonomiske bidrag indgår i Strukturtjek. Budget Bidrag til Strukturtjek Øvrige omprioriteringer Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere er sunde og trives Børn lærer mere og er mere kompetente Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber målene understøttes ved, at specialundervisningstilbuddene sikrer, at flere børn og unge får et undervisningstilbud, der matcher deres behov og styrker deres trivsel og udvikling, såvel socialt som fagligt Da der peges på en reduktion i bl.a. ressourcetildelingen, vurderer forvaltningen, at det kan have negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling. Dermed kan reduktionen også have en negativ effekt for effektmålene. 7

9 O3 Omprioriteringer ved ændringer i budgetmodeller Dagtilbud Generelt Fra brutto til netto Forældrebetalingen må jf. lovgivningen ikke udgøre mere end 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Ved besparelsesforslag der indgår i takstberegningen vil bruttodriftsudgifterne til en kommunal dagtilbudsplads falde og dermed vil forældrebetalingsandelen være mindre. Når det fulde budget af et besparelsesforslag er en del af takstberegning, skal indtægten fra forældrebetalingen altså modregnes. Ligesom kommunens følgeudgifter til friplads og søskendetilskud skal tillægges. 8

10 O3.1 Forhåndstildeling til børnehuse Forhåndstildelingerne i institutionernes budgetmodeller gives til børnehuse i Vollsmose og til børnehuse der holder åbent på to matrikler. Den samlede bruttoudgift til forhåndstildelinger udgjorde i ,2 mio. Forhåndstildelingen er foruden den socioøkonomiske tildeling den eneste tildeling, som tager højde for udligning af socioøkonomiske forskelle børnehusene imellem. Besparelsesforslag: 1.3 mio. kr. som netto svarer til 1,1 mio. kr. Budget Omprioritering Forhåndstildelingen understøtter effektmålene: Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives, samt Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, fordi den giver mulighed for, at det pædagogiske arbejde har lige vilkår på tværs af byen og børnehusene. Daginstitutionerne har stor indflydelse på børns mulighed for at bryde med negativ social arv, men forskningen viser, at det er afhængigt af kvaliteten i institutionerne, og her har normering stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Forhåndstildelingen giver institutionerne mulighed for at øge personalenormeringen, og dermed mulighed for at øge både kvaliteten og kvantiteten af det pædagogiske arbejde, hvilket har betydning for børnenes hverdag i institutionerne, men også betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet. En besparelse på forhåndstildelingen vil påvirke effektmålene negativt, fordi tildelingen bliver brugt til ekstra pædagogisk personale, og mindre personale vil forringe kvaliteten af det pædagogiske arbejde i børneinstitutionerne og udhule muligheden for at kompensere for negativ social arv. 9

11 O3.2 Håndsrækning til vuggestuer Børn- og Ungeudvalget vedtog i 2014, at der fra 2015 og frem, som følge af et faldende børnetal skal gives en håndsrækning til vuggestuerne. I referatet fra mødet fremgår følgende: Som følge af ændret efterspørgsel og faldende børnetal er der igangsat en kapacitetstilpasning inden for dagtilbudsområdet, så antallet af tomme pladser i 2015 reduceres. Tilpasningen medfører et samlet provenu i 2015 og efterfølgende år, som er med til at finansiere budgetrammer inden for Børn- og Ungeudvalgets samlede ramme, herunder en restramme inden for Folkeskolereformen. I forhold til det samlede provenu, som kapacitetstilpasningen medfører, foreslås, at der afsættes en ramme på 2,8 mio. kr. årligt til en målrettet håndsrækning i dagtilbud. Besparelsesforslag: 3,3 mio. kr. som netto svarer til 2,8 mio. kr. Budget Omprioritering Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Pengene bliver brugt til personale i vuggestuer, og en besparelse vil betyde færre pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvilket vil påvirke muligheden for at tilbyde børnene dagtilbud af høj kvalitet. Serviceniveauet i vuggestuerne vil falde, hvilket vil påvirke effektmålene negativt. Den negative effekt vil være størst i vuggestuer frem for integrerede institutioner. 10

12 O3.3 Revision, selvejende institution Der ydes tilskud til ét selvejende børnehus, der ikke anvender kommunens økonomisystem. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. Budget Omprioritering Forslaget har ingen direkte påvirkning af byrådets effektmål. Børnehuset vil selv skulle afholde udgiften fremadrettet. 11

13 O3.4 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner Omprioriteringsforslag skal ses i sammenhæng med budgetbidragsforslag B3.3. Forvaltningen har undersøgt besparelsespotentialet i at ændre på medarbejdersammensætningen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehusene. En sådan ændring i medarbejdersammensætning udmøntes via en reduktion af institutionernes samlede lønramme. Da der er decentralt økonomisk selvstyre i Odense Kommune, udmønter institutionerne dermed selv besparelsen. Med begrænsede ressourcer er det vigtigt med professionelt faguddannet personale. Faguddannet personale sikrer kvalitet i det pædagogiske arbejde, herunder læreplansarbejdet og arbejdet med social inklusion, og sikrer dermed bedst fagligt robuste miljøer. Centralt fastsatte normeringsstandarder kan ikke anbefales. Medarbejdersammensætningen var i pct. pædagoger og 36 pct. pædagogmedhjælpere. Fordelingen i 2016 er 69 pct. pædagoger og 31 pct. pædagogmedhjælpere. Denne sammenligning af medarbejdertyper siger dog ikke noget om det samlede ressourceniveau i børnehusene. Børn- og Ungeudvalget anbefaler, at det fremadrettet i højere grad prioriteres at ansætte pædagogmedhjælpere. Det vil ikke være muligt på kort sigt at ændre medarbejdersammensætningen. Omprioriteringen i 2017 vil således have karakter af en rammebesparelse. En reduktion af institutionernes samlede lønramme på 8,4 mio. kr. giver en nettobesparelse på 7,0 mio. kr. Bidrag til budget Omprioriteringer indenfor udvalget Samlet besparelse Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Både international og dansk forskning 1 peger på, at uddannet personale, og mere videreuddannelse af personalet, som tager sig af børn i dagtilbud, har en positiv effekt, fordi det giver dagtilbud af høj kvalitet. Det skaber bl.a. et mere stimulerende miljø, og børnene bliver bedre klædt på til at starte i skole, og de klarer sig bedre senere i livet. Det pædagogiske arbejde med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og social inklusion vil blive mere vanskelig, hvis der er mindre uddannet personale. Konsekvensen af en forskydning mod mere uuddannet personale vil derfor påvirke effektmålene negativt. 1 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

14 O3.5 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn For at kunne understøtte arbejdet med børn, som er særligt socialt udsatte bevilgede Børn- og Ungeudvalget i 2007 en pulje på 2,2 mio. kr. til institutioner med socialt udsatte børn. Den nuværende budgetmodel tager udgangspunkt i tre overordnede socioøkonomiske faktorer der fastlægger tildelingen af budget til socialt udsatte børn. Disse tre faktorer er: Forældrenes indkomst Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Tildelingen tager endvidere hensyn til børnehusets antal børneenheder. Tildelte midler fra puljen skal anvendes til ansættelse af ekstra personale i børneinstitutionerne, så der bliver bedre mulighed for blandt andet at arbejde med forebyggelse og udvikling af kompetencer til skolestart. Dette arbejde er ekstra krævende og nødvendigt i institutioner, hvor der kan være relativt mange socialt udsatte familier/børn, som kræver ekstra ressourcer. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse ( kr.). Besparelsesforslag: , som netto svarer til kr. (fuld effekt). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Omprioritering Budgettildelingen skaber mulighed for at ansatte ekstra personale i børnehusene, som falder ud ved de socioøkonomiske faktor. Ekstra personale giver mulighed for at understøtte børnene i deres udvikling og hverdag. Det understøtter effektmålene Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber samt børn lærer mere og er mere kompetente. Ved reduktion af tildelingen bliver der mindre mulighed for at ansatte ekstra personale, til det inkluderende arbejde i institutionerne. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 13

15 O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering På daginstitutionsområdet afsættes hvert år en andel af den samlede budgetramme til finansiering af særlige forhold som rammer skævt mellem institutionerne. Midlerne dækker dele af udgifterne til langtidssygdom, fratrædelsesgodtgørelser m.m. samt løn til fælles tillidsrepræsentanter (3 repræsentanter). Pengene fordeles efter objektive kriterier og efter ansøgning. Midlerne fungerer som en slags fælles forsikringsordning mellem institutionerne og sikrer et nogenlunde ensartet normeringsniveau hen over året i tilfælde af sygdom. Nogle institutioner har betydelige udfordringer med langtidssygdom og har samtidig været udfordret med fratrædelsesgodtgørelser pga. de løbende kapacitetstilpasninger. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse i 2020 med stigende reduktion fra Se i tabellen. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. (fuld effekt i 2020). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Tillidsrepræsentanter skal fortsat aflønnes fra puljen. Budget Nettobesparelse Daginstitutionernes fælles finansiering, har understøttet effektmålet der tilstræber at børn lærer mere og er mere kompetente. Ved at reducere midlerne bliver rammerne til at understøtte børns indlæring mindre. Samtidig bliver institutionernes budget grundlag mere usikkert, idet sygdom blandt ledere og medarbejdere medfører et lavere budget. Besparelsen vil primært ramme børnehuse der er udfordret med langtidssygdom og især de mindre og dermed mere skrøbelige økonomier, herunder de selvejende børnehuse. ne bliver færre medarbejdere i de enkelte børnehuse, og en faldende inkluderende indsats. 14

16 Skole O3.7 Dansk Som Andetsprog Dansk Som Andetsprog (DSA) er fastsat i Folkeskoleloven 5 samt bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og kan tilbydes på forskellige niveauer, fx som en dimension i den almindelige undervisning eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Til understøttelse af undervisning i supplerende dansk for skolernes tosprogede elever er der afsat en fast pulje. Midlerne gives til understøttelse af elever, som har brug for særlig sideløbende undervisning i dansk som supplement til skolens øvrige undervisning jf. Folkeskoleloven 5 stk. 6. Derudover puljen til DSA har Odense Kommune udgifter til modtageklasser samt modtager Flex. Disse tilbud er særligt rettet mod børn, der lige er flyttet til Danmark. Undervisning i DSA kan således udføres ved holddannelse, eller ved at undervisningen tilrettelægges som en særlig dimension i den øvrige undervisning. Puljen dækker således udgifter til undervisning af elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Derudover dækker puljen også undervisning af elever, der udsluses fra modtageklasser. Den tekniske tildelingsmodel er fra 2010, hvor det blev besluttet at fordele midler på baggrund af elevernes etniske herkomst i stedet for den enkelte skoles skøn og vurdering af behovet for undervisning i DSA. Budgetmodellen kombinerer skolernes elevtal med antal elever af anden etnisk herkomst end dansk. Data trækkes fra Danmarks Statistik hvert andet år. I denne budgetudmelding er data indhentet i foråret Elever i klasse vægter ½ i forhold til øvrige elever. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Omprioritering Skolerne er forpligtet på at støtte og udvikle de tosprogede elevers forståelse og brug af det danske sprog som en integreret del af undervisningen. For de elever, som har brug for ekstra støtte, kan kommunen tilbyde basisundervisning fx modtageklasser eller supplerende undervisning i mindre hold eller enkeltmandsundervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog er en forudsætning for, at eleverne lærer dansk og dermed kan klare sig godt i alle fag. Der ud over har sproget en vigtig betydning for børnene, når de skal klare sig i sociale sammenhænge. DSA har betydning for, at børn lærer mere og er mere kompetente, flere kommer i uddannelse og job og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. To-sprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end etnisk danske elever (EVA, 2007), og der er derfor et behov for løbende indsatser så skolerne kan understøtte at tosprogede elever på linje med etnisk danske elever lærer det de skal, og dermed bliver forberedt på en ungdomsuddannelse. Reduktion af puljen til DSA vil have betydning for skolernes målrettede indsatser i forbindelse med DSA, hvilke vil påvirke effektmålene i negativ retning. 15

17 O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet Skolefritidsordningerne (SFO) får tildelt kr. pr barn til driftsmidler. Derudover tildeles SFO ernes lønbudget. Lønbudgettet består af en et fast beløb på gennemsnitligt kr. til ledelse samt en variabel del på kr. pr. barn. Skolerne med special- og obsklasseelever i SFO tildeles et ekstra beløb pr. barn og SFO er med mange tosprogede (over 18pct.) får også et ekstra beløb pr. barn. Den samlede skævdelingspulje er på 1,2 mio.kr. Skoler med feriepasning tildeles et fast beløb til dækning af udgifterne. Skoler med forårs SFO tildeles kr. pr. barn. Budgettet reguleres i december og juni på baggrund af det faktiske børnetal pr. måned. Af de kommunale udgifter til drift af SFO er ca. 84pct. brugerfinansieret gennem forældrebetalingen. Forslaget betyder, at driftsbudgettet reduceres med 10pct. svarende til at tildelingen pr. barn reduceres med 112 kr. Dermed stiger forældrefinansieringsandelen til 85pct.. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Budget Omprioritering Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Reduktionen betyder, at SFO erne har færre ressourcer til materialer og aktiviteter med børnene. 16

18 O3.9 IT i undervisningen Puljen er en del af skolernes driftsbudget, som dækker udgifter til undervisningsmaterialet, administration o. l. Der er årligt afsat 1,1 mio.kr. til IT i undervisningen og puljen dækker udgifter til afledt drift og support af IT. Budget Omprioritering Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Skolerne vil have færre midler til undervisningsmaterialer. 17

19 O4 Øvrige omprioriteringer Dagtilbudsområdet O4.1 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet Puljen er afsat til at understøtte arbejdet i børnehuse med børn, der er særligt socialt udsatte. Midlerne målrettes tidlig indsats og udvikling af barnets kompetencer til skolestart. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse Budget Omprioritering Puljen giver mulighed for at bidrage i enkeltstående situationer til understøttelse af børn der er særlig socialt udsatte. Dette giver dels det enkelt barn men også hele børnehuset mulighed for at opretholde en normal hverdag og dermed sikre en god udvikling af alle børnene. Tilskuddet under støtter, at flere borgere er sund og trives samt at børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved reduktion af puljen bliver der mindre mulighed for at hjælpe i enkeltstående situationer, og dermed vil flere børnehuse bliver overladt til dem selv i understøttelsen af børn der er særlig socialt udsatte. Dette påvirker både børnenes trivsel og tilknytningen til samfundet, og det forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 18

20 O4.2 Tilskud til ressourcebørnehuse Som et led i processen med udfasning af knaster og etablering af ressourcebørnehuse er der afsat ca. 1,0 mio. kr. til særlige situationer; f.eks. hvor et barn fortsat skal kunne være i et ressourcebørnehus i forbindelse med udredning eller ved behov for særlig overvågning. I 2016 er der på nuværende tidspunkt disponeret bevillinger til ressourcebørn for i alt kr. hvoraf en del forventes forlænget til Endvidere aflønnes der en delviskoordinator, med kr. årligt. Der er behov for ikke-disponerede midler, som kan anvendes målrettet til ekstraordinær indsats i forbindelse børnenes opstart i ressourcehuset. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres kr. med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Omprioritering Puljen giver mulighed for at understøtte arbejdet med integrering af barnet i ressourcebørnehuset og dermed deltagelse i fællesskaber i børnehuset., hvilket understøtter effektmålet om at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En besparelse af puljemidlerne betyder at det inkluderende arbejde i ressourcehusene i mindre omfang kan understøttes med hjælp fra centrale midler. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 19

21 O4.3 Tilskud til frokostordning Puljen anvendes til evt. udvidelse af budget til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud, hvis flere børnehuse og dermed flere børn får frokostordning ved næste valg. Der afholdes valg i 2016 gældende for 2017 og Besparelsesforslag kr. som netto svarer til kr. Budget Omprioritering Forslaget har ingen direkte påvirkning af byrådets effektmål. Hvis der er behov for at udvide budgettet til søskendetilskud og økonomisk friplads efter valget for 2017 og 2018, er der ikke længere afsat midler til dette, og finansieringen skal findes andetsteds. 20

22 Skoleområdet O4.4 Nedlæggelse af profilspor på Hjalleseskolen og Provstegårdskolen Eliteidrætslinjerne er et undervisnings- og træningstilbud på Hjalleseskolen og Provstegårdskolen for ca. 90 unge i 8. og 9. klasse (10. klasse på Hjalleseskolen) fra hele Odense Kommune. Her får de unge mulighed for at gå i en elite-sportsklasse, hvor træning og skolegang kombineres. Formålet med eliteidrætslinjerne er at skabe bedre sammenhæng mellem skole og idræt, således at de unges muligheder for at udvikle deres talent fuldt ud optimeres. Disse linjer har stor betydning for de unges motivation for at gå i skole og gøre sig klar til den kommende ungdomsuddannelse samtidig med, at de kan dyrke deres idræt på højeste niveau. Der er en stor efterspørgsel på linjerne både fra eleverne på Hjalleseskolen og Provstegårdskolen, og også fra elever fra andre skoler både i og uden for Odense Kommune. Elever fra Odense Kommune har fortrinsret til tilbuddet. Er der ikke tilstrækkeligt med ansøgere fra Odense Skoler, så optages elever fra andre kommuner, hvor afgivende kommune betaler for tilbuddet. Børn- og Ungeudvalget har på møde d. 24/ givet afslag på ansøgning fra Hjalleseskolen om at udvide eliteidrætslinjen til også at omfatte 7. klassetrin. Da eleverne kommer fra forskellige klasser i byen betyder det, at eliteklasserne udløser udgifter til ekstra klasser. Da der i klasserne også er optaget elever fra andre kommuner, betyder det, at Odense Kommune har en årlig indtægt på den mellemkommunale betaling på kr. årligt (2016-priser). På de to skoler med eliteklasser er der i indeværende skoleår i alt 81 elever i 8. og 9. klasse, heraf kommer 14 elever fra andre kommuner. Dette svarer til en årlig indtægt på 0,9 mio.kr. Elevtallet fra andre kommuner svinger fra år til år, hvorfor indtægten ligeledes varierer. De samlede økonomiske konsekvenser ved besparelsesforslaget inklusiv indtægter fra andre kommuner er på 0,4 mio.kr. i 2017 stigende til 1,9 mio.kr. Budget Omprioritering Formålet med eliteidrætslinjerne er at skabe bedre sammenhæng mellem skole og idræt, således at de unges muligheder for at udvikle deres talent fuldt ud optimeres. Disse linjer har stor betydning for de unges motivation for at gå i skole og gøre sig klar til den kommende ungdomsuddannelse samtidig med, at de kan dyrke deres idræt på højeste niveau. Det understøtter effektmålene om, at flere børn borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, flere borgere er sunde og trives og flere kommer i uddannelse og job. Eleverne indskrives til eliteidrætsklasserne i 8. klasse. I reduktionsforslaget er det indlagt en forudsætning om, at nuværende 8. klasser færdiggør deres skoleforløb i eliteklassen (8.-9. klasse), så den fulde besparelse først effektueres efter skoleåret 2016/17. 21

23 Ved at nedlægge eliteidrætslinjerne er risikoen, at eleverne ikke udnytter deres potentiale fuldt ud og dermed mister motivationen for skolegangen, hvilket på længere sigt kan få betydning for hvorvidt de gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette kan forventeligt påvirke effektmålene i negativ retning. 22

24 O4.5 H.C. Andersen Festival Børn- og Ungeforvaltningen har de sidste 3 år bidraget til H.C. Andersen Festival med et stort arrangement for de ældste børn i børnehusene og de yngste børn på skolerne. Arrangementet har været bydækkende og involveret mellem børn og voksne. Børn- og Ungeforvaltningen har dækket udgiften til bustransport på omkring kr Resten af udgifterne til arrangementet er dækket af H.C.A. festivals, dvs. udgifter til diverse kunstnere, toiletvogne m.m. Det at Børn- og Ungeforvaltningen dækker udgiften til transport gør, at vi kan gøre arrangementet bydækkende og ikke kun for de skoler og børnehuse, der ligger i midtbyen. De aftaler, der er lavet med FynBus omkring gratis bustransport, kan ikke dække dette arrangement. Budget Omprioritering H.C. Andersen Festivallen styrker de deltagende børns kendskab til H.C. Andersens univers ved at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer som musik, sang, teater og billedkunst. Festivallen understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Det at Børn- og Ungeforvaltningen dækker udgiften til transport gør, at vi kan gøre arrangementet bydækkende og ikke kun for de skoler og børnehuse, der ligger i midtbyen. De aftaler, der er lavet med FynBus omkring gratis bustransport, kan ikke dække dette arrangement. Hvis tilskuddet fjernes vil der ikke være økonomi til at sikre at aktiviteten inddrager børnehuse og skoler fra hele byen og det vil derfor være forventeligt, at effektmålene påvirkes i negativ retning. 23

25 O4.6 Skolehaver Sanderumskolen og Sct. Hans skole får tildelt budget til drift af skolehaver. Sanderumskolen driver skolehaven beliggende ved Falen. Det er et tilbud fra marts til oktober mellem 15-18, hvor børnene lærer at passe en have, dyrke grønsager osv. Børnene kommer fortrinsvis fra skoler geografisk tæt på Falen, dvs. Sanderumskolen, Tingløkkeskolen og Hunderupskolen. Sct. Hans Skole driver skolehaven på Egebæksvej. Haven er udelukkende et tilbud til skolens elever og er en del af skolens grønne område, så eleverne i både skoletid og fritid kan benytte tilbuddet. Det foreslås, at tilskuddet til skolehaven med Sct. Hans Skole bortfalder. Dette vil reducere de årlige udgifterne med kr. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Omprioritering Skolehaverne giver børn mulighed for sammen med andre at få kendskab til og ansvar for dyrkning af afgrøder samt deltage i et aktivt og meningsfuldt fritidsliv. Skolehaverne understøtter effektmålene om at flere borgere er sunde og trives og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Skal skolehaven videredrives, skal det ske inden for rammerne af det udmeldte driftsbudget, på lige fod med andre lignende tilbud. Hvis tilbuddet bortfalder må det forventes at have en negativ påvirkning af effektmålene. 24

26 O4.7 Central vikarpulje Ved langtidssygefravær kan skolerne efter 30 kalenderdage modtage sygedagpengerefusion i op til 22 uger. Refusionen er på kr. pr. uge svarende til 44 pct. af den gennemsnitlige lønudgift pr. lærer i Odense Kommune. Skoler med langtidssyge lærere kan søge den centrale vikarpulje til dækning af den resterende lønudgift. Puljen er indgået som led i den samlede finansiering af omlægningerne på skoleområdet og er derfor over de seneste år blevet reduceret fra 5 mio.kr til 1 mio.kr. I 2013 dækkede puljen 55 pct. af de ansøgende skolers restende udgift ved langtidssygefravær. Budget Omprioritering Puljen påvirker ikke direkte byrådet effektmål. Reduktionen betyder, at skoler med langtidssygemeldte ikke vil få kompensation for ekstraordinære udgifter og derfor kan besparelsen kun udmøntes i kerneydelsen og dermed færre midler til undervisning. 25

27 Ungdomsområdet O4.8 Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere Der foreslås en reduktion på 0,2 mio. kr. til hhv. Blå Mandag og uddannelse af klubmedarbejdere således: Bortfald af budget på o,1 mio. kr. til Blå Mandag. Dette er ligelig fordelt mellem skole- og ungdomsskoleområdet. Der er afsat en central ramme på 0,3 mio. kr. uddannelse af klubmedarbejdere. Denne foreslås reduceret med 0,1 mio. kr. Budget Omprioritering Blå Mandag for Odenses konfirmander har været afholdt gennem en lang årrække og har til formål, at konfirmanderne og deres forældre kan opleve en andendag i sjove og trygge rammer. Der er opsøgende klubmedarbejdere i Odenses centrum og mulighed for at deltage i en sjov fest på Posten - ligeledes i trygge rammer. Klubmedarbejderne har fokus på relationer og betydningen af fællesskab og en aktiv fritid for børn og unge herunder også de børn og unge, der af den ene eller den anden grund har vanskeligt ved at frekventere de frivillige foreninger eller andre fritidstilbud. Klubmedarbejderne består for en dels vedkommende af uddannede pædagoger, som har jobbet i klubberne som hovederhverv. Dertil kommer mange timelønnede medarbejdere, herunder en del studerende, der i kortere eller længere tid er tilknyttet klubarbejdet. Det er vigtigt, at der er mulighed for at efteruddanne og udvikle medarbejdergruppen til fleksibelt og til stadighed at kunne imødekomme de behov, der er i børn og ungegruppen og ift. samarbejdspartnere, f.eks. folkeskoler og frivillige foreninger. Ovenstående understøtter, at flere borgere er sunde og trives, at børn lærer mere og er mere kompetente samt at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. ne er bl.a., at der ikke længere vil blive arrangeret kommunale Blå Mandage, som er en forebyggende indsats på de 3-4 største Blå Mandage i forbindelse med forårets konfirmationer. Fælles kompetenceudvikling af klubmedarbejdere vil skulle ske inden for en lidt mindre økonomisk ramme. 26

28 Familie og Velfærd O4.9 Sprogets Hus, personalereduktion Afdelingen undlader at besætte en vakant stilling som tale/hørelærer. Dermed reduceres antallet af tale/hørekonsulenter fra 5 til 4. Området har tidligere været pålagt budgetreduktioner så fra 2012 til 2015 er der reduceret fra 7 til 5 tale/hørelærere. Dette har medført behov for stramninger i visitationen til tale-sprogundervisning. Der vil således, siden 2012 være tale om en reduktion fra 7 til 4 tale/hørelærer. Såfremt både besparelsesforslag Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og O4.9 udmøntes kan det have konsekvens for den samme målgruppe. De børn som er særligt udfordrede kan have behov for både et sproggruppeforløb i Sproget Hus og på sigt også en indsats i skoleregi. Budget Omprioritering Aktiviteten er understøttende i forhold til effektmålet vedr. Børn lærer mere og er mere kompetente, hvor afhjælpning af tale/-sprogproblemer medvirker til at gøre børn mere kompetente. Konsekvensen af besparelsen vil være, at endnu flere børn vil få afslag på tale-sprogundervisning i Sprogets Hus, og at der vil blive oparbejdet længere ventelister på området. Aktuelt er 25 børn på venteliste. Dette vil medføre utilfredshed fra forældre til børn, som har et behov for, at deres børn skal modtage denne form for undervisning. Endvidere vil det skabe større utilfredshed i børnehusene, hvor personalet og de andre børn vil opleve flere børn med uløste tale/sprog problemer. For det enkelte barn vil det betyde en nedsat trivsel og indlæring og en øget risiko for begrænset inklusion også ved skolestart. Reduktionen forventes at have en negativ påvirkning af effektmålet. 27

29 O4.10 Center for Indsatser til Børn og Unge Generel besparelse på administration Der foreslås en administrativ besparelse på kr Det skal bemærkes, at de identificerede besparelser ikke er en del af de forebyggende foranstaltninger i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU). Budget Omprioritering Forslaget påvirker ikke byrådets effektmål. Reduktion på personalelønnen vil betyde, at der er opgaver, som ikke kan blive løst. Sekretariatet har af flere omgange været ramt af administrative besparelser, som har betydet reduktion i personaleressourcerne. Opgavemængden er ikke tilsvarende reduceret, hvilket har givet en øget arbejdsbelastning for de øvrige medarbejdere i sekretariatet, hvilket også vil være tilfældet ved endnu en reduktion i personaleressourcerne. 28

30 Tværgående O4.11 Særlige tværgående aktiviteter I samarbejde med de øvrige forvaltninger er der centralt afsat kr. til særlige tværgående aktiviteter. Disse består bl.a. af Andel til egenfinansiering i forbindelse med projekt Get2Sport Vedligeholdelsesudgifter (MC-huse) Indsatserne er forankrede i SSP-Odense. Budget Omprioritering Get2Sport understøtter, at flere borgere er sunde og trives, og at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Projektansættelse i forbindelse med projekt Get2Sport vil skulle ske på et lavere timetal; alternativt kan det undersøges, om der kan findes andre finansieringsmuligheder. Odense Kommune vil ikke længere afholde udgift til indkøb af materialer til vedligeholdelse af de ejendomme, der er stillet til rådighed for MC-klubberne. MC-klubberne betaler i forvejen selv for driftsudgifterne ved ejendommene. 29

31 O4.12 Prisregulering 2017 Forvaltningen foreslår, at undlade prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser. Undtaget er ungdomsskole- og anbringelsesområdet. Omprioritering Forslaget påvirker ikke byrådets effektmål. Den manglende prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser medfører, at de berørte afdelinger/institutioner ikke bliver kompenseret for den forventede inflation og derved kan det betyde, at købekraften mindskes. Bemærk, at der er andre specifikke spareforslag, der ligeledes påvirker købekraften direkte, og der kan derfor være områder, hvor besparelserne har akkumulerende effekt. 30

32 O4.13 Budgetværn Der er i 2016 afsat 2 mio.kr. i budgetværn til imødegåelse af uforudsete udgifter. Der er ikke på nuværende tidspunkt disponeret over midlerne. Det foreslås, at midlerne overføres til 2017 og dermed indgår i finansieringen af Børn- og Ungeudvalgets Omprioritering eller omprioriteres til at imødegå de øvrige økonomiske udfordringer. Omprioritering Forslaget påvirker ikke byrådets effektmål. Forslaget betyder, at forvaltningen vil have sværere ved at imødegår uforudsete udfordringer i

33 O4.14 Kompetenceudviklingsmidler Der er løbende behov for at vurdere og prioritere de fremtidige aktiviteter i forhold til kompetenceudvikling på tværs af forvaltningen. De strategiske kompetencemidler prioriteres samlet. På alle områder i Børn og Ungeforvaltningen vil der de kommende år være brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, da krav og behov løbende ændres og dette kræver nye kompetencer for at løse opgaven. På skoleområdet blev der i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen vedtaget tre store indsatser. En af dem var kompetenceudvikling for medarbejder og ledere i folkeskolen. Kompetenceudviklingen skulle rettes mod dels det faglige og dels de nye elementer i reformen. Der er i forbindelse med folkeskolereformen derudover bevilliget ekstra kompetenceudviklingsmidler fra staten og fra A.P. Møllerfonden. Disse midler kan udelukkende bruges til finansiering af kursusudgifter. Med de ressourcer, der på nuværende tidspunk er til rådighed i Børn- og Ungeforvaltningen, er det ikke muligt at anvende alle de eksterne midler, da forvaltningen ikke har tilstrækkeligt med egne midler til at dække vikarudgifterne i forbindelse med kompetenceudviklingen. I 2014 og 2015 var der således ca. 1 mio.kr., som det ikke var muligt at anvende. På dagtilbudsområdet vil der være et behov for uddannelse af dagplejere samt det pædagogiske personale i børnehusene, således at disse medarbejdergrupper opnår kompetencerne til at understøtte børnenes sproglige udvikling samt skabe inkluderende fællesskaber som alle børn kan være deltagere i. Det foreslås at foretages en enkeltstående reduktion på 0,5 mio. kr. i Budget Omprioritering Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere understøtter arbejdet med politikker og strategier på børneog ungeområdet. Samtidig er medarbejdere og lederes nye viden og kompetencer med til at hæve kvaliteten i vores tilbud til gavn for børnenes udvikling og læring. Kompetente medarbejdere og ledere understøtter effektmålene om børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde i deltagende fællesskaber, flere kommer i uddannelse og job. Færre midler til kompetenceudvikling vil betyde, at medarbejdere og ledere ikke løbende kan opkvalificeres i takt med, at behov og krav ændres. Dette vil på længere sigt få betydning for børnenes læring og trivsel. En reduktion af midlerne til kompetenceudvikling på skoleområdet vil få betydning for, hvorvidt vi når målene i folkeskolereformen. Reducering af midler til kompetenceudvikling 32