Forslag til ændringer i budgetmodeller for Skole og Dagtilbud BUDGET 2017

Transkript

1 Forslag til ændringer i budgetmodeller for Skole og Dagtilbud BUDGET 2017

2 Indhold Samlet oversigt... 2 Dagtilbud... 3 Institutionernes ledelse og administration... 4 Forhåndstildeling til børnehuse... 5 Håndsrækning til vuggestuer... 6 Revision, selvejende institution... 7 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct Rammebesparelse på institutionernes lønramme... 9 Reduktion af åbningstider i børnehusene Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn Daginstitutionernes fælles finansiering Skole Folkeskolernes ledelse og administration Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer Dansk Som Andetsprog Pulje til skoler med høje klassekvotienter Reduktion på SFO - driftsbudgettet IT i undervisningen Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger

3 Samlet oversigt Nr. Fagområde Forslag, 1 Dagtilbudsområdet Institutionernes ledelse og administration Dagtilbudsområdet Forhåndstildeling til børnehuse Dagtilbudsområdet Håndsrækning til vuggestuer Dagtilbudsområdet Revision, selvejende institution Dagtilbudsområdet Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct Dagtilbudsområdet Rammebesparelse på institutionernes lønramme Dagtilbudsområdet Reduktion af åbningstider i børnehusene Dagtilbudsområdet Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn Dagtilbudsområdet Daginstitutionernes fælles finansiering Skoleområdet Folkeskolens ledelse og administration Skoleområdet Den sammenhængende skoledag Skoleområdet Dansk som andet sprog Skoleområdet Pulje til skoler med høje klassekvotienter Skoleområdet Reduktion på SFO - driftsbudgettet Skoleområdet IT i undervisningen Skoleområdet 17 Skoleområdet 18 Skoleområdet Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 % af UU-timerne Understøttende undervisning 30% lærere/70% pædagoger SUM

4 Dagtilbud Generelt Fra brutto til netto Forældrebetalingen må jf. lovgivningen ikke udgøre mere end 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Ved besparelsesforslag der indgår i takstberegningen vil bruttodriftsudgifterne til en kommunal dagtilbudsplads falde og dermed vil forældrebetalingsandelen være mindre. Når det fulde budget af et besparelsesforslag er en del af takstberegning, skal indtægten fra forældrebetalingen altså modregnes. Ligesom kommunens følgeudgifter til friplads og søskendetilskud skal tillægges. 3

5 Institutionernes ledelse og administration Reduktion på 1pct. af budgettet til ledelse og administration i børneinstitutionerne. Udgifterne til ledelse og administration i 2017 og overslagsår, udgør 15,9 mio. Budgettet til ledelse og administration i børneinstitutionerne har igennem de seneste mange år været fastfrosset på kr. eller kr. alt efter institutionens normeringsstørrelse. En besparelse på budgettet til ledelse og administration er en generel besparelse på institutionens samlede lønramme, da der er økonomisk decentralt selvstyre. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Aktiviteten understøtter indirekte effektmålene Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives og Flere borgere er betydningsfulde deltager i fællesskaber. Som beskrevet under konsekvenser, vil reduktion af ledelse og administration ikke få direkte betydning for børnene i institutionerne, men den afledte konsekvens vil være en forringelse af det pædagogiske tilbud, fordi budgettet vil blive presset, hvilket kan medføre mindre pædagogisk personale ved børnene, og dermed ringere pædagogisk kvalitet. Jf. forskningen 1 er den mest betydningsfulde faktor i børneinstitutionen kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn. De voksne kan bidrage med mere samtale mellem voksne og børn samt tilbyde flere udfordrende lege, der udvikler sociale, følelsesmæssige, og kognitive færdigheder. I undersøgelser, som har fulgt børn i længere tid, er det fundet, at børnene, der havde gået daginstitutioner af høj kvalitet, også efterfølgende klarede sig bedre. Daginstitutionernes langvarige effekt i forhold til fx uddannelse skyldes dels en stimulering af børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation, men også at børnene udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder. Ved skolestart havde børnehavebørnene i undersøgelserne således en større tiltro til deres egne evner til at lære nyt. Reduktion på ledelse og administration vil betyde en serviceforringelse for børn og forældre, idet reduktionen vil lægge yderligere pres på børneinstitutionernes samlede budget, som hovedsagelig går til aflønning af det pædagogisk personale. Forskning peger entydigt på, at normering har en betydning for kvaliteten i dagtilbud, så en indirekte nednormering af pædagogisk personale må forventes at påvirke effektmålene negativt. 1 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

6 Forhåndstildeling til børnehuse Forhåndstildelingerne i institutionernes budgetmodeller gives til børnehuse i Vollsmose og til børnehuse der holder åbent på to matrikler. Den samlede bruttoudgift til forhåndstildelinger udgjorde i ,2 mio. Forhåndstildelingen er foruden den socioøkonomiske tildeling den eneste tildeling, som tager højde for udligning af socioøkonomiske forskelle børnehusene imellem. Besparelsesforslag: 1.3 mio. kr. som netto svarer til 1,1 mio. kr. Budget Bidrag til budget Forhåndstildelingen understøtter effektmålene: Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives, samt Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, fordi den giver mulighed for, at det pædagogiske arbejde har lige vilkår på tværs af byen og børnehusene. Daginstitutionerne har stor indflydelse på børns mulighed for at bryde med negativ social arv, men forskningen viser, at det er afhængigt af kvaliteten i institutionerne, og her har normering stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Forhåndstildelingen giver institutionerne mulighed for at øge personalenormeringen, og dermed mulighed for at øge både kvaliteten og kvantiteten af det pædagogiske arbejde, hvilket har betydning for børnenes hverdag i institutionerne, men også betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet. En besparelse på forhåndstildelingen vil påvirke effektmålene negativt, fordi tildelingen bliver brugt til ekstra pædagogisk personale, og mindre personale vil forringe kvaliteten af det pædagogiske arbejde i børneinstitutionerne og udhule muligheden for at kompensere for negativ social arv. 5

7 Håndsrækning til vuggestuer Børn- og Ungeudvalget vedtog i 2014, at der fra 2015 og frem, som følge af et faldende børnetal skal gives en håndsrækning til vuggestuerne. I referatet fra mødet fremgår følgende: Som følge af ændret efterspørgsel og faldende børnetal er der igangsat en kapacitetstilpasning inden for dagtilbudsområdet, så antallet af tomme pladser i 2015 reduceres. Tilpasningen medfører et samlet provenu i 2015 og efterfølgende år, som er med til at finansiere budgetrammer inden for Børn- og Ungeudvalgets samlede ramme, herunder en restramme inden for Folkeskolereformen. I forhold til det samlede provenu, som kapacitetstilpasningen medfører, foreslås, at der afsættes en ramme på 2,8 mio. kr. årligt til en målrettet håndsrækning i dagtilbud. Besparelsesforslag: 3,3 mio. kr. som netto svarer til 2,8 mio. kr. Budget Bidrag til budget Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Pengene bliver brugt til personale i vuggestuer, og en besparelse vil betyde færre pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvilket vil påvirke muligheden for at tilbyde børnene dagtilbud af høj kvalitet. Serviceniveauet i vuggestuerne vil falde, hvilket vil påvirke effektmålene negativt. Den negative effekt vil være størst i vuggestuer frem for integrerede institutioner. 6

8 Revision, selvejende institution Der ydes tilskud til ét selvejende børnehus, der ikke anvender kommunens økonomisystem. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Forslaget har ingen direkte påvirkning af byrådets effektmål. Børnehuset vil selv skulle afholde udgiften fremadrettet. 7

9 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct. Den samlede lønramme til dagplejens selvstyre består af en børnetalsafhængig tildeling og en rammetildeling til ledelse for, at kompensere for et fald i børnetallet. Lønbudgettet finansierer løn til ledere, teamledere, dagplejepædagoger og administrationen. Det samlede lønbudget i 2016 er kr. Der foreslås en besparelse på 1 pct. af rammen. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Arbejdet understøtter effektmålene, der bidrager til: Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives, og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Dagplejepædagogerne har stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud hos den enkelte dagplejer. De fleste dagplejere er uuddannede, og dagplejepædagogerne er bl.a. garanter for, at dagplejen er et pædagogisk tilbud, og de understøtter og vejleder fx dagplejerne i arbejdet med pædagogiske læreplaner og inklusion. Forskningen viser, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud har betydning for, hvordan børnene udvikler sig, og dermed hvordan de klarer sig senere i livet. Midlerne finansierer det understøttende pædagogisk arbejde, som dagplejepædagoger bidrager med hos de enkelte dagplejere. En reduktion af lønbudgettet kan betyde, at dette arbejde må reduceres i fremtiden, og det vil have betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud hos den enkelte dagplejer. målene vil derfor blive påvirket negativt. 8

10 Rammebesparelse på institutionernes lønramme Forvaltningen har undersøgt besparelsespotentialet i at ændre på medarbejdersammensætningen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehusene. En sådan ændring i medarbejdersammensætning udmøntes via en reduktion af institutionernes samlede lønramme. Da der er decentralt økonomisk selvstyre i Odense Kommune, udmønter institutionerne dermed selv besparelsen. Med begrænsede ressourcer er det vigtigt med professionelt faguddannet personale. Faguddannet personale sikrer kvalitet i det pædagogiske arbejde, herunder læreplansarbejdet og arbejdet med social inklusion, og sikrer dermed bedst fagligt robuste miljøer. Centralt fastsatte normeringsstandarder kan ikke anbefales. Medarbejdersammensætningen var i pct. pædagoger og 36 pct. pædagogmedhjælpere. Fordelingen i 2016 er 69 pct. pædagoger og 31 pct. pædagogmedhjælpere. Denne sammenligning af medarbejdertyper siger dog ikke noget om det samlede ressourceniveau i børnehusene. Børn- og Ungeudvalget anbefaler, at det fremadrettet i højere grad prioriteres at ansætte pædagogmedhjælpere. En reduktion af institutionernes samlede lønramme på 8,4 mio. kr. giver en nettobesparelse på 7,0 mio. kr. Bidrag til budget Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Både international og dansk forskning 2 peger på, at uddannet personale, og mere videreuddannelse af personalet, som tager sig af børn i dagtilbud, har en positiv effekt, fordi det giver dagtilbud af høj kvalitet. Det skaber bl.a. et mere stimulerende miljø, og børnene bliver bedre klædt på til at starte i skole, og de klarer sig bedre senere i livet. Det pædagogiske arbejde med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og social inklusion vil blive mere vanskelig, hvis der er mindre uddannet personale. Konsekvensen af en forskydning mod mere uuddannet personale vil derfor påvirke effektmålene negativt. En ændring af fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere kan opleves som en forringelse af serviceniveauet, hvilket kan medføre øget søgning mod private pasningstilbud. 2 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

11 Reduktion af åbningstider i børnehusene Den nuværende åbningstid er 51 timer om ugen. Åbningstiden kan reduceres til 49 timer ugentligt, hvorved der spares 2 timer, hvor bemandingen typisk er 2 medarbejdere. Der spares hermed 4 medarbejdertimer i hvert børnehus, svarende til ca. 14 fuldtidsstillinger på kommuneplan. Dette giver en bruttobesparelse på ca. 5,2 mio. kr. og en nettobesparelse på ca. 4,4 mio. kr. I 2003 blev åbningstiden reduceret fra 52 timer til 48 timer med betydelige vanskeligheder for forældrene til følge. I 2004 blev åbningstiden øget til 50 timer, hvilket fjernede langt de fleste vanskeligheder. Efterfølgende er åbningstiden blevet øget til 52 timer igen og siden reduceret til de nuværende 51 timer. For at skabe fleksible vilkår for forældrene bør det sikres, at børnehusene inden for hver enkelt institution tilsammen dækker en åbningstid på 6.30 til (16.30 om fredagen). Forslaget forventes implementeret pr 1/ og derefter med fuld effekt. Beregningen er baseret på en anden personalenormering i ydertimerne. Det er regnet med en gns. løn på kr. Bidrag til budget En mindre fleksibel åbningstid forringer forældrenes mulighed for at kombinere arbejde med børnepasning. Derfor kan en reduktion af åbningstiden betyde, at flere borgere har sværere ved at passe et fuldtidsjob. målet der ønsker fra i uddannelse og job påvirkes negativt. Påvirkningen af dette effektmål er marginal. På baggrund af tidligere erfaringer med regulering af åbningstiden kan en åbningstid på 49 timer betyde, at forældrene vil opleve en forringelse af serviceniveauet, og at det er mindre fleksibelt for forældre at få passet deres børn i kommunalt tilbud i Odense Kommune. Dette vil kunne reduceres ved at sikre åbningstid i ydertiderne på tværs af institutionen som nævnt ovenfor. 10

12 Tildeling til institutioner med socialt udsatte børn For at kunne understøtte arbejdet med børn, som er særligt socialt udsatte bevilgede Børn- og Ungeudvalget i 2007 en pulje på 2,2 mio. kr. til institutioner med socialt udsatte børn. Den nuværende budgetmodel tager udgangspunkt i tre overordnede socioøkonomiske faktorer der fastlægger tildelingen af budget til socialt udsatte børn. Disse tre faktorer er: Forældrenes indkomst Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Tildelingen tager endvidere hensyn til børnehusets antal børneenheder. Tildelte midler fra puljen skal anvendes til ansættelse af ekstra personale i børneinstitutionerne, så der bliver bedre mulighed for blandt andet at arbejde med forebyggelse og udvikling af kompetencer til skolestart. Dette arbejde er ekstra krævende og nødvendigt i institutioner, hvor der kan være relativt mange socialt udsatte familier/børn, som kræver ekstra ressourcer. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse ( kr.). Besparelsesforslag: , som netto svarer til kr. (fuld effekt). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Bidrag til budget Budgettildelingen skaber mulighed for at ansatte ekstra personale i børnehusene, som falder ud ved de socioøkonomiske faktor. Ekstra personale giver mulighed for at understøtte børnene i deres udvikling og hverdag. Det understøtter effektmålene Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber samt børn lærer mere og er mere kompetente. Ved reduktion af tildelingen bliver der mindre mulighed for at ansatte ekstra personale, til det inkluderende arbejde i institutionerne. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 11

13 Daginstitutionernes fælles finansiering På daginstitutionsområdet afsættes hvert år en andel af den samlede budgetramme til finansiering af særlige forhold som rammer skævt mellem institutionerne. Midlerne dækker dele af udgifterne til langtidssygdom, fratrædelsesgodtgørelser m.m. samt løn til fælles tillidsrepræsentanter (3 repræsentanter). Pengene fordeles efter objektive kriterier og efter ansøgning. Midlerne fungerer som en slags fælles forsikringsordning mellem institutionerne og sikrer et nogenlunde ensartet normeringsniveau hen over året i tilfælde af sygdom. Nogle institutioner har betydelige udfordringer med langtidssygdom og har samtidig været udfordret med fratrædelsesgodtgørelser pga. de løbende kapacitetstilpasninger. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse i 2020 med stigende reduktion fra Se i tabellen. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. (fuld effekt i 2020). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Tillidsrepræsentanter skal fortsat aflønnes fra puljen. Budget Nettobesparelse Daginstitutionernes fælles finansiering, har understøttet effektmålet der tilstræber at børn lærer mere og er mere kompetente. Ved at reducere midlerne bliver rammerne til at understøtte børns indlæring mindre. Samtidig bliver institutionernes budget grundlag mere usikkert, idet sygdom blandt ledere og medarbejdere medfører et lavere budget. Besparelsen vil primært ramme børnehuse der er udfordret med langtidssygdom og især de mindre og dermed mere skrøbelige økonomier, herunder de selvejende børnehuse. ne bliver færre medarbejdere i de enkelte børnehuse, og en faldende inkluderende indsats. 12

14 Skole Folkeskolernes ledelse og administration Ledelsesmodellen tildeler budget til ledelse, administration og teknisk serviceleder/assistent til almenskolerne. Ledelse: Modellen tildeler skolerne den faktiske løn til en skoleleder og en souschef, dog ganges lønudgiften med en ledelsesvægtning (0,79-1,04) afhængig af skolens størrelse. Skolestørrelse Ledelsesvægt Antal skoler Overbygningsskole (Stor) 1,04 2 Stor skole 0,99 16 Overbygningsskole (Alm) 0,94 2 Alm skole 0,89 9 Lille skole 0,79 1 Afdeling 0,84 3 Når vægtningen er mindre end nul, betyder det, at skolens lønudgift ikke dækkes 100pct. af ledelsesbudgettet. Det betyder i praksis at den resterende lønudgift skal dækkes af undervisningsbudgettet, fx ved at ledelsen varetager undervisningsopgaver ol. Budgetmodellen er ikke tilrettet ny lønaftale. Der arbejdes på at tilpasse modellen inden skoleåret 2016/17. Administration og teknisk service: Budget til administration og tekniskleder/assistent tildeles på baggrund af administrationsvægtning (0,9-1,15) også afhængig af skolens størrelse. Derudover tildeles skolerne budget til særlig administration tildeles på baggrund af antal modtageklasser, 10. klasser og special- og obsklasser. I denne opgørelse er ikke medtaget administrationsbudgettet til special- og obsklasser, da de indgår i budgettet på specialundervisningsområdet. Bidraget til budget 2017 er beregnet som 1pct. af budgettet til ledelse og administration på skolerne. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål. Skolernes udmøntning af reduktionen i ledelsesbudgettet kan fx ske ved at ledelsen læser flere undervisningstimer, lærere gennemsnitligt undervisetimetal hæves og der derved bliver færre timer til andre opgaver eller at der reduceres i andre indsatser, fx specialpædagogisk bistand eller holddeling med mindre hold. 13

15 Reduktion i lønbudgettet til tekniske serviceleder/assistent kan findes ved at reducere i timetallet for tekniske serviceleder/assistent eller lønnen finansieres af ejendomsbudgettet, hvorved der bliver færre midler til køb af eksterne leverandører til den indvendig vedligeholdelse. Reduktion i lønbudgettet til administration kan betyde, at medarbejdere/ledere skal løse flere administrative opgaver. 14

16 Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der omlagt midler til ekstra pædagogressourcer for klassetrin for at styrke læringsmiljøet i almenskolen. De ekstra pædagogressourcer understøtter, at der er et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i læringsmiljøet for eleverne, så flere elever kan inkluderes i det almene undervisningstilbud. Midlerne understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem de fag-professionelle og betyder, at lærerne og pædagogerne kan indgå i undervisningen sammen og via et tæt samarbejde sikre børnenes trivsel og læring. Puljen fordeles på baggrund af skolernes elevtal i klasse. Hver skole tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i Besparelsen betyder, at beløbene reduceres til hhv kr. og kr. (alle beløb er i 2017-priser). Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Pædagogerne understøtter børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed som en del af deres skolegang i et ligeværdigt samarbejde med lærerne, og erfaringerne med at inddrage pædagogerne i skolen er positive. Pædagogernes faglighed har vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden. Ikke kun som ekstra hænder i klassen, men i kraft af deres særlige kompetencer kan de være med til at understøtte væsentlige elementer af reformen. Børnene og deres familier profiterer, når pædagogernes faglighed udnyttes i folkeskolen i et samarbejde med lærerne. Inddragelse af pædagoger i skolen understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskabet og flere borgere er sunde og trives. Færre pædagogtimer vil betyde, at mulighederne for målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje inklusionsmålsætninger samt forældresamarbejdet vil få vanskeligere vilkår. Samtidig vil mindre tid til pædagogerne få indflydelse på samarbejdet mellem lærere og pædagoger og dermed på børnenes trivsel og læring. Reducering af pædagogressourcer forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 15

17 Dansk Som Andetsprog Dansk Som Andetsprog (DSA) er fastsat i Folkeskoleloven 5 samt bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og kan tilbydes på forskellige niveauer, fx som en dimension i den almindelige undervisning eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Til understøttelse af undervisning i supplerende dansk for skolernes tosprogede elever er der afsat en fast pulje. Midlerne gives til understøttelse af elever, som har brug for særlig sideløbende undervisning i dansk som supplement til skolens øvrige undervisning jf. Folkeskoleloven 5 stk. 6. Derudover puljen til DSA har Odense Kommune udgifter til modtageklasser samt modtager Flex. Disse tilbud er særligt rettet mod børn, der lige er flyttet til Danmark. Undervisning i DSA kan således udføres ved holddannelse, eller ved at undervisningen tilrettelægges som en særlig dimension i den øvrige undervisning. Puljen dækker således udgifter til undervisning af elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Derudover dækker puljen også undervisning af elever, der udsluses fra modtageklasser. Den tekniske tildelingsmodel er fra 2010, hvor det blev besluttet at fordele midler på baggrund af elevernes etniske herkomst i stedet for den enkelte skoles skøn og vurdering af behovet for undervisning i DSA. Budgetmodellen kombinerer skolernes elevtal med antal elever af anden etnisk herkomst end dansk. Data trækkes fra Danmarks Statistik hvert andet år. I denne budgetudmelding er data indhentet i foråret Elever i klasse vægter ½ i forhold til øvrige elever. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Skolerne er forpligtet på at støtte og udvikle de tosprogede elevers forståelse og brug af det danske sprog som en integreret del af undervisningen. For de elever, som har brug for ekstra støtte, kan kommunen tilbyde basisundervisning fx modtageklasser eller supplerende undervisning i mindre hold eller enkeltmandsundervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog er en forudsætning for, at eleverne lærer dansk og dermed kan klare sig godt i alle fag. Der ud over har sproget en vigtig betydning for børnene, når de skal klare sig i sociale sammenhænge. DSA har betydning for, at børn lærer mere og er mere kompetente, flere kommer i uddannelse og job og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. To-sprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end etnisk danske elever (EVA, 2007), og der er derfor et behov for løbende indsatser så skolerne kan understøtte at tosprogede elever på linje med etnisk danske elever lærer det de skal, og dermed bliver forberedt på en ungdomsuddannelse. Reduktion af puljen til DSA vil have betydning for skolernes målrettede indsatser i forbindelse med DSA, hvilke vil påvirke effektmålene i negativ retning. 16

18 Pulje til skoler med høje klassekvotienter Puljen til store klasser fordeles til klasser med mere end 22 elever i klasserne på de skoler, hvor den gennemsnitlige klassekvotient ligger højere end det kommunale gennemsnit. Fordelingen sker med et vægtet elevbeløb pr. elev i indskolingen, mellemtrin og udskolingen. Vægten er beregnet på baggrund af minimumstimetallet på årgangene. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget I KL s anbefalinger til kommunerne beskrives muligheden for at eleverne kan arbejde på tværs af klasser og klassetrin. KL angiver, at der er mulighed for holddannelse i varierede små og store faglige fællesskaber, hvor klassen ikke altid er udgangspunktet. Når der arbejdes med holddeling på tværs af klasser og klassetrin, er det muligt at arbejde med elevernes individuelle læringsmål og differentiere undervisningen så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Reduktionen betyder, at muligheden for at undervisningsdifferentiere og holddele reduceres. Eleverne vil opleve, at de fleste timer læses i klassen med én voksen (lærer eller pædagog). Høje klassekvotienter må forventes at påvirke effektmålene negativt. 17

19 Reduktion på SFO - driftsbudgettet Skolefritidsordningerne (SFO) får tildelt kr. pr barn til driftsmidler. Derudover tildeles SFO ernes lønbudget. Lønbudgettet består af en et fast beløb på gennemsnitligt kr. til ledelse samt en variabel del på kr. pr. barn. Skolerne med special- og obsklasseelever i SFO tildeles et ekstra beløb pr. barn og SFO er med mange tosprogede (over 18pct.) får også et ekstra beløb pr. barn. Den samlede skævdelingspulje er på 1,2 mio.kr. Skoler med feriepasning tildeles et fast beløb til dækning af udgifterne. Skoler med forårs SFO tildeles kr. pr. barn. Budgettet reguleres i december og juni på baggrund af det faktiske børnetal pr. måned. Af de kommunale udgifter til drift af SFO er ca. 84pct. brugerfinansieret gennem forældrebetalingen. Forslaget betyder, at driftsbudgettet reduceres med 10pct. svarende til at tildelingen pr. barn reduceres med 112 kr. Dermed stiger forældrefinansieringsandelen til 85pct.. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Budget Bidrag til budget Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Reduktionen betyder, at SFO erne har færre ressourcer til materialer og aktiviteter med børnene. 18

20 IT i undervisningen Puljen er en del af skolernes driftsbudget, som dækker udgifter til undervisningsmaterialet, administration o. l. Der er årligt afsat 1,1 mio.kr. til IT i undervisningen og puljen dækker udgifter til afledt drift og support af IT. Budget Bidrag til budget Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Skolerne vil have færre midler til undervisningsmaterialer. 19

21 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning I budgettildelingen til skolerne på klassetrin tildeles der et højere timetal til fagtimer end ministeriets minimumstimetal for dansk, matematik og historie og vejledende timetal for øvrige fag. Der er tale om 100 årlige timer i 0. klasse, 50 årlige timer i 1. og 2. klasse og 20 timer årligt i 3. klasse. Baggrunden herfor er, at Odense Kommune har fastholdt det timetal i indskolingen, som blev tildelt i forbindelse med implementeringen af Den Sammenhængende skoledag (skoleåret 2013/14). I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der prioriteret en lidt højere tildeling til de yngste klassetrin, som giver skolerne mulighed for at prioritere og målrette ressourcerne på de yngste klassetrin. De ekstra midler til indskolingen var en af forudsætningerne bag målet i DSS om at inkludere flere elever i almenskolen. Tildelingen kan enten anvendes til ekstra fagtimer ud over ministeriets minimumstimetal eller til eksempelvis holddeling af eleverne, så flere elever vil profitere af undervisningen og dermed inkluderes i almenskolen. Der kan indhentes en besparelse, hvis fagtimerne konverteres til understøttende undervisning, da fagtimerne er dyrere at læse. Fagtimer i indskolingen er eksempelvis matematik, dansk, engelsk, natur/teknik og musik, hvor hovedparten af timerne tildeles til de to store fag matematik og dansk. Fagtimerne vil som udgangspunkt være dækket af en lærer med linjefag og læreren vil have tid til planlægning, evaluering og opfølgning på undervisningen. Besparelsen ligger i, at lærerne/pædagogerne har begrænset forberedelsestid til de understøttende undervisningstimer. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I den understøttende undervisning vil det ikke være muligt at arbejde med mål, differentiering og varierede læringsformer på samme måde som i en fagundervisningstime, ligesom der heller ikke vil være tid til at efterbehandle og evaluere undervisningen og elevernes læring. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Tilbuddet er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. 20

22 Ændres budgettildelingen til skolerne vil det betyde, at skolerne fremadrettet har færre midler til indskolingen. Dette får indflydelse på skolernes mulighed for enten at opprioritere fagtimerne på udvalgte årgange / klasser eller på at etablere holddeling, der kan fremme inklusionen samt indflydelse på elevernes faglige resultater og skolernes mulighed for at inkludere elever i almenskolen. Konvertering af fagtimer til understøttende undervisning forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 21

23 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer Understøttende undervisning (UU) er ikke omfattet af holddannelsesreglerne, hvorfor det er muligt at organisere undervisningen for hold på tværs af klasser og årgange, og med holdstørrelser på mere end 28, som er grænsen ved klassedeling. I KL s anbefalinger til kommunerne beskrives muligheden for at give eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin. KL angiver, at der er mulighed for holddannelse i varierede små og store faglige fællesskaber, hvor klassen ikke altid er udgangspunktet. I forslaget vil 20 pct. af timerne i de understøttende undervisningstimer blive tildelt på baggrund af holddannelser, hvor hver årgang deles ved 40 elever. Den nuværende model tildeles understøttende undervisningstimer pr. klasse, svarende til ca. 750 klasser. Forsalget betyder, at der i 20pct. af tiden tildeles timer til ca. 570 hold. Eksempelvis vil en 4. klasse på en tresporet skole med klassestørrelser på henholdsvis 22, 24 og 24 elever blive holddelt i ca. 1 klokketime om ugen med 35 elever pr. hold med én voksen. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Når en voksen har et hold på elever, er det muligt at arbejde med individuelle læringsmål og differentiere undervisningen så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Reduktionen betyder, at eleverne vil opleve, at timer i den understøttende undervisning vil foregå på hold, hvor der er op til 40 elever pr. voksen (lærer eller pædagog). Holdene vil bestå af elever fra årgangen. Forslaget rammer primært tresporede skoler, som vil få tildelt midler til to hold i 20 pct. af den understøttende undervisning samt tosporede skoler med klassekvotienter på under 20 elever pr. klasse. De større hold vil give mindre voksentid pr. elev. Mindre voksentid pr. elev vil gøre det vanskeligere at nå alle eleverne ved eksempelvis lektiehjælp, træning og faglig fordybelse, arbejde med sociale kompetencer og trivsel i fællesskabet og individuel faglig feedback. Tydelige voksne og mulighed for voksenkontakt har stor og sommetider altafgørende betydning for svage og skrøbelige børn og unge. Det kan samtidig have en negativ effekt på trivslen for den enkelte pædagog eller lærer, der skal varetage undervisningen for en gruppe på op til 40 elever. Det må forventes, at en del lærere og pædagoger vil føle sig 22

24 udfordret af at sikre en god kvalitet i undervisningen ved store hold. Dette kan ligeledes få betydning for elevernes trivsel. Reduktionen vil få en negativ betydning for effektmålene. 23

25 Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger For den understøttende undervisning (UU) er det kommunen, der tilrettelægger tiden og beslutter personalesammensætningen. Budgettildelingen til den understøttende undervisning tildeles i dag ud fra en fordeling på 50 pct. lærere og 50 pct. pædagoger. Hvilket svarer til tildelingen i KL s oprindelige udspil om finansiering af folkeskolereformen. Det er den enkelte skole, der foretager den endelig planlægning med enten lærere eller pædagoger i den understøttende undervisning. Besparelsesmuligheden ligger i, at budgettildelingen kan ændres, så en større del af den understøttende undervisning forudsættes læst af pædagoger. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Eksempler på den understøttede undervisning (eksempler er hentet fra EMU, Danmarks læringsportal): Praksis- og projektorienterede læringsforløb Lektiehjælp og faglig fordybelse Elevsamtaler og feedback til eleverne Særlige faglige kurser for eksempelvis udskolingselever Arbejde med sociale kompetencer og trivsel Motion og bevægelse. Åben skole Erfaringerne er, at det ofte er pædagogerne, der varetager den understøttende undervisning på de yngste klassetrin og lærerne, der varetager den understøttende undervisning på de ældste klassetrin. Det skyldes, at understøttende undervisning på ældre klassetrin kræver fag-faglige kompetencer og derfor er det oftest lærere, der varetager den. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Tildelingen af lærer og pædagog ressourcer har givet skolerne en fleksibilitet i forhold til at fordele lærer- og pædagogkompetencer i børne- og ungemiljøet. Det har betydet, at flere skoler har prioriteret at lægge pædagogkompetencerne i indskolingen i forhold til at arbejde fokuseret med børnenes sundhed og trivsel og lærerkompetencerne i udskolingen for at støtte op om de fag-faglige mål. Tildelingen understøtter effektmålene om at flere børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives, flere borgere er betydningsfulde og deltagere i fællesskaber og flere kommer i uddannelse og job. 24

26 Ændres budgettildelingen til, at den understøttende undervisning skal dækkes af 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger, vil skolernes mulighed for at læse den understøttende undervisningstid med lærere med fagkompetencer være begrænset. Det kan særligt blive en udfordring, der hvor det kræver en lærerfaglighed at støtte op omkring fagundervisningen eksempelvis i form af faglig fordybelse, træning i faglige færdigheder og lektiehjælp. Det vil særligt udfordre de ældste klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor det faglige niveau er øget og kræver indsigt i faget, hvis eleverne skal støttes i eller udfordres i faget. Forslaget vil betyde en ændret fordeling mellem lærere og pædagoger på skolen, hvilket forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 25