Vision: Anvendelsen af IT og Medier skal styrke og organisere den konstruktivistiske pædagogik på vores skole.

Transkript

1 Vision: Anvendelsen af IT og Medier skal styrke og organisere den konstruktivistiske pædagogik på vores skole

2 Indholdsfortegnelse og bilag INDHOLDSFORTEGNELSE OG BILAG 2 BILAG 2 RESUME AF INDHOLD. 3 INDLEDNING. 3 HVOR GODT GÅR DET MED INTEGRATION OG BRUG AF IT OG MEDIE? 4 HVORDAN KOMMER VI VIDERE? 6 UNDERVISNING AF LÆRERNE I BETJENING AF IT / MEDIEVÆRKTØJERNE 6 HVORDAN ANVENDES DEN NYE TEKNOLOGI? 7 IT-GENRER, DER KAN LETTE REALISERINGEN AF MODERNE KONSTRUKTIVISTISKE LÆREPROCESSER 8 DE NÆSTE FASER PÅ VORES SKOLE 9 IT- OG MEDIEKUNDSKAB FOR BØRNEHAVEKLASSE 3. KLASSE 11 IT- OG MEDIEKUNDSKAB FOR KLASSE 16 IT- OG MEDIEKUNDSKAB FOR 7. 9./10. KLASSE 21 PRAKSIS: IMPLEMENTERING AF IT / MEDIEPLANEN. 26 IT OG MEDIER OM ET PAR ÅR?? 28 Bilag (der er linket dertil): Birgitte Holm Sørensen Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring Annette Lorentsen Ansvar for andres læring - om IT, lærerroller og lærerkompetencer i forbindelse med nye læringsformer, Martin Gudnæs Geysner m.fl. Virtualitet og læring - et notat om viden, erfaringer og indsatsområder Lars Qvortrup Det lærende samfund - læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund Andresen, Bent B. m.fl. Brug af videndelingsystemer for at personliggøre læring 2

3 Resume af indhold. Vi skal på vores skole have implementeret brugen af medier og it i skolen hverdag og i alle fag. Vi er en junior-pc-kørekortsskole, så det er et af skolens focuspunkter de næste år. Derfor ville vi junior-pc-kørekortskoordinatorer gerne have en sammenskrivning af de forskellige krav fra lovgivningen og junior-pc-kørekortskonceptet + nogle konkrete ideer til vore kollegaer på skolen, og da jeg på nettet fandt noget, der kunne bruges som oplæg hos os, mailede jeg til skolen i Kolding og fik lov til at bruge det. Jeg håber, at implementeringen vil gå så godt og hurtigt, at vi kan begynde at bruge it og medier til at understøtte den konstruktivistiske pædagogik, som jeg håber, vi ved hjælp af it og medier og intranet kan få sat i gang som det overordnede læringsprincip på skolen om et par år. Indledning. Jeg har i modsætning til mine lærerkollegaer haft det privilegium at deltage i pædagogisk itvejlederkursus. Kursus er måske så meget sagt, for langt det meste har været selvstudium - enten alene eller sammen med et par kvikke ungersvende, men jeg har i den anledning været tvunget til at spekulere over egne evner, både på IT-området, men også om min nuværende undervisning er den mest hensigtsmæssige, og det bedste jeg kan yde. Jeg er ikke i tvivl om, at mine evner på de fleste områder nok svarer til gennemsnittet af lærerstanden, så det jeg har svært ved at klare og forstå har mine kollegaer nok også. Men når det drejer sig om it, har jeg dog det forspring, at jeg i de seneste år har arbejdet en del med forskellige programmer, især microsoftprogrammer, og også undervist både kollegaer og elever i at få startet op på at bruge dem. Desuden har jeg været med til at klargøre skoleintra på skolen, så jeg har en del visioner om, hvad it kan bruges til indenfor skoleverdenen. Og alle de artikler vi har været præsteret for på årets kursus har jo også alle sammen fremhævet fordelene og nødvendigheden af at inddrage IT/Medie i vores undervisning ( helt bortset fra, at det er et skal krav i fælles mål) Og på undervisningsministeriets hjemmeside ligger der også en pæn samling af artikler, som jeg i det følgende bringer mange citater fra, og der er den fordel, at de baserer sig på undersøgelser, så de er nok mere gyldige, end mine personlige teorier. De to første citater fortæller klart, at it kræver, at man er aktiv og skabende. Og den bryder med envejskommunikationen, som er kendt fra film og klasseforelæsninger, hvor man ikke bruger ret mange af sine sanser. Man er temmelig passiv. Børn bruger mange timer med computeren, og det kan ikke undgås, at det giver en ganske anden børnekultur: de er selv med til at bestemme, hvad der foregår. Tingene sker i det tempo, de kan magte. Og det er mangfoldige muligheder, der gives med multimedierne, og både i skolen og hjemme eksperimenterer børn med billeder og lyd. Det er der, de lægger mest energi, og det er det, de synes, er sjovest. Og så kan de altså en ting som vi på 50+ ikke almindeligvis kan magte, nemlig multitasking. De har gennem deres brug af medierne udviklet denne kompetence, der sætter dem i stand til at navigere i en kompleksitet og udføre flere handlinger på samme tid. 3 3 Birgitte Holm Sørensen Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen 3

4 IT systemerne rummer mange faciliteter, som kan understøtte den fremherskende pædagogiske tænkning, Konstruktivismen, det er den, der aktivt arbejder, prøver og eksperimenterer, der lærer noget. Det flytter selvfølgelig fokus væk fra lærerens undervisning til elevens læring. Og begreber som ansvar for egen læring, porteføljer og logbøger er begreber, der er blevet til for at fremme konstruktivismen. Samtidig er man også over hele landet gået i gang med at indføre intranet, som indeholder muligheder for at understøtte netop det. I disse år tales der også meget om de mange forskellige måder, mennesker lærer på, og bl.a. Gardner har udforsket de ni intelligenser. Det har givet det teoretiske grundlag for at arbejde med en mere pluralistisk tilgang i uddannelsessystemet. IT-systemerne understøtter, som nævnt denne tendens ved at kunne tilbyde en bred vifte af materialer og metoder, der rækker lige fra multiple choicetests til opgaver baseret på projektarbejde. IT-baseret undervisning kan således f.eks. anvendes i forbindelse med værkstedsopbygning af undervisningen (staveværksted, skriveværksted, læseværksted osv.) og til deltagerstyret, problemorienteret og projektorganiseret undervisning, hvor specielt mulighederne for informationssøgningen og datahjemtagelsen bliver væsentligt forbedret med adgangen til internettet. Da IT-systemerne tillige gør det muligt at repetere og gentage stofområder og øvelser i eget tempo, og så ofte det ønskes, er der mange gode muligheder for individuelt tilpassede læringsstrategier. 4 Bare disse to henvisninger fortæller jo klart, at det selvfølgelig er ekstremt vigtigt, at vi får inddraget medie/it. Og jeg kan da heller ikke forestille mig, at vore elever skal kunne klare sig i en global verden, uden at man lærer at beherske den moderne teknologi. Samtidig er det jo også et grundkrav i undervisning, at man tager udgangspunkt i folks hverdag og baggrund, og skolen skal selvfølgelig udnytte de kompetencer eleverne kommer med. Hvor godt går det med integration og brug af it og medie? Så umiddelbart kom jeg på kurset med en forestilling om, at alle de andre skoler var længere fremme med brug at IT og Medie. Vi bor lidt ude på landet, og der har ikke været brugt alt for mange resurser hos os sammenlignet med f.eks. Ålborg-skolerne. Men med henvisning til opgave fire fra vores pædagogisk it-vejleder kursus, var der faktisk ingen, der var helt tilfredse med den hastighed indragelsen af it/medie havde på netop deres skole. Og når der skulle nævnes barrierer, var der ganske mange af dem. Her er der citeret fra de 3 første besvarelser fra mine medstuderende, og billedet er det samme hele vejen. Navnene på skolerne er ikke nævnt, idet opgaverne ikke er offentlige. derfor anvendes systemet endnu ikke optimalt. og processer tager den tid, processer skal tage! er it-mæssigt ikke så langt fremme som mange andre skoler og er endvidere præget af et ældre lærerkollegium 4 Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring 4

5 Og når jeg kigger på artikler fra forskerne, er der også blandede beskrivelser fra dem. Alle ved, at der er investeret enorme summer i it, både hardware, internetforbindelser, it-systemer. Og derfor skulle undervisningen gerne være blevet meget bedre og eleverne meget dygtigere. Det tyder forskellige undersøgelser på er effekten af investeringerne, men det bliver også sagt, at der skal investeres mere, og at det vil være en stor indsats indenfor det område, der skal udføres, før det kan siges at være rigtig godt. Man har f.eks. lavet interwieves med handelsskoleelever om, hvordan det går med deres internetsøgning. Når man som udenforstående kigger på undervisningen, ser de meget aktive ud, men meget af tiden går bare med at surfe lidt på nettet, sende s og chatte, så det konstruktive arbejde, der egentlig kunne forventes at foregå ved computerne, er langt væk. Og det lever både elever og lærere så med. 5 Man ville jo også forvente, at der var en masse undervisningsmaterialer på internettet, der kunne understøtte differentieret undervisning. Noget der virkelig kunne spare læreren en masse tid og gøre undervisningen bedre og mere effektiv. Det er jo en utrolig billig distributionsform, som virkelig kunne bruges til en god forretning. Men der er desværre ikke ret meget at hente. Det, læreren typisk bruger sin computer til, er at forberede sin undervisning, hvor læreren bruger tekstbehandlingssystemer som en gammeldags skrivemaskine. Skellet mellem at benytte ny teknologi til at udvide målgruppe, hastighed og produktion på allerede kendte områder og på eksisterende præmisser, og til at udvikle kreative og innovative nye anvendelser, som grundlæggende forandrer fokus og giver grundlag for helt nye anvendelsesmønstre, er stort og afgørende. 6 Den læringspraksis, som foregår i skolen, kan på trods af en nyorientering stadig meget langt karakteriseres som industrisamfundets læringspraksis. 7 Det viser sig altså, at det ikke er så meget bedre fat alle andre steder. Nogle af mine kilder er måske et par år gamle, men det er desværre ikke det afgørende. Tilbage står stadigvæk, at it-grejet kunne udnyttes mere effektivt, men hvis det skal ske, er der en hel masse problemer, der skal overvindes, og desværre er det ikke kun et spørgsmål om, at læreren lærer at betjene IT-grejet, der er også en hel masse spørgsmålstegn til den undervisning, der foregår i skolen. Den undervisning karakteriseres som industrisamfundets læringspraksis. Men hvordan skal vi få inddraget den måde, som eleverne arbejder i deres fritid? Den didaktiske proces er ikke bare lærerens projekt vedrørende undervisningens mål og tilrettelæggelse, men også elevernes projekt vedrørende mål og ansvar for egen læring. Og vi skal i fællesskab finde ud af, hvordan vi anvender både fysiske men også virtuelle rum i undervisningen. Elevernes brug af virtuelle rum i fritiden skal udnyttes i et undervisnings- og læringsperspektiv, og så er det meget lidt opmuntrende, når man på mange skoler forbyder anvendelsen af mobiltelefoner, hvor der er så mange muligheder Den fremherskende konstruktivistiske læringside kræver, at eleven er parat til at tage et medansvar for egen læring. Men det gør den normale klasseundervisning vel også, på den måde at man som 5 Karsten Juul-Olsen: Vidensdeling via Internet og intranet. 6 Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring 7 Birgitte Holm Sørensen Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen 5

6 minimum skal gøre det, man får besked på, hvis der skal opnås et rimeligt resultat For at opnå en god indlæringseffekt forudsættes, at eleverne er underviselige, nysgerrige og velmotiverede. Og at det ikke er så let at få alle elever til at tage ansvar for egen læring viser sig jo i det lille interwiev med handelsskoleeleverne, og i mit arbejde som skolebibliotekar kan jeg godt se, at der sker lidt af det samme i folkeskolen, når eleverne kommer ned for at lave informationssøgninger og så ind imellem ender op i noget andet. Hvordan kommer vi videre? Samspillet mellem elev og lærer er dog stadig helt central - også i moderne læring. Vigtigt er her at analysere, hvordan den individuelle adgang til en lærer, der er afgørende for en succesfuld realisering af individets konstruktivistiske læreprocesser, kan praktiseres i det daglige og forenes med rimelige arbejdsvilkår for lærerne? Hvordan kan læreren i praksis følge den enkelte elevs læreprocesser og støtte dem konstruktivt? Hvordan kan den individuelle lærendes inddragelse i hele læreprocessen fra målformulering til formidling af læringsresultatet /- produktet realiseres i praksis på en overkommelig måde for den enkelte lærer? 8 Der er i hvert fald to ting, der skal tages stilling til. Det ene er (efter)uddannelse af lærere både med hensyn til at lære at bruge it-værktøjet, men også hvordan man skal organisere sin undervisning så it kan understøtte den konstruktivistiske læringside. Og jeg havde gerne set en hel masse svar på de spørgsmål, der rejses af Annette Lorentsen, frem for at det bare er bragt på banen. Men det er jo her, det hele ofte strander, at mange lærere på forhånd ser det hele som uoverkommeligt, og derfor holder sig til det kendte. Undervisning af lærerne i betjening af it / medieværktøjerne Først, og det er det enkleste, ses her på, hvordan man effektivt får lært at betjene it og medieværktøjet, og det er en blanding af eksterne kurser og på forskellige former for studiegrupper. Hos os er det af økonomiske grunde mest studiegrupperne, der bruges for at skabe udvikling inden for området. Der spares både dyre instruktører og rejseudgifter, og der er trods alt også den fordel, at man lærer at betjene det grej, man skal benytte i dagligdagen. Der kommer så måske til at mangle lidt nye input, men hvis bare vejlederne så af og til kommer af sted, kan det komme ind den vej med lidt nye visioner. Og pædagogiske dage har vi også, så lidt kommer der til udefra. Eksterne kurser Interne seminarer og workshops (hvor bl.a. den indhøstede viden fra eksterne kurser kan sættes i relation til daglige arbejdsopgaver), herunder også plads til sidemandsoplæring - IT-café-arrangementer og "vis mig lige" muligheder. Interne udviklingsprojekter, som kan blive en kilde til intern vidensgenerering og centre for intern vidensspredning. 8 Annette Lorentsen Ansvar for andres læring - om IT, lærerroller og lærerkompetencer i forbindelse med nye læringsformer, s. 6

7 Rum til fortsat individuel udvikling i relation til anvendelsen af IT i daglig praksis (Udviklingssamtaler/medarbejdersamtaler og løbende justering af ansvars- og opgavedelegeringsniveau). I paksis har det vist sig, at et mix af de forskellige former er det mest effektive, men af økonomiske grunde spares der lidt på de eksterne kurser. Undersøgelser har vist, at fra it første gang indlæres, og til vedkommende selv tænker kreativt og nyskabende i forhold til at indtænke og integrere it i det daglige arbejde, går der typisk 2-3 år og inkluderer følgende faser: 9 Start/Introduktion: Medarbejderen lærer basisviden på området Optagelse: IT anvendes til at støtte eksisterende rutiner Tilpasning: IT integreres i forskellige aktiviteter Tilegnelse: Anvendelsen af IT forandrer metoder og modeller Nytænkning: Nye arbejdsmetoder udvikles med integration af IT. 10 Men om man overhovedet når længere end punkt 1 med start og introduktion afhænger af, om medarbejderen sørger for at bruge det lærte rimeligt hurtigt, ellers er man jo ikke kommet ret langt, dog kan det måske bruges lidt til de didaktiske overvejelser, når man laver en årsplan. Tidsforsinkelsen kan nedsættes, hvis vi arbejder på forskellige måder, som skitseret ovenfor. Hvordan anvendes den nye teknologi? Når der opfindes ny teknologi, og den også kommer ud i uddannelsesinstitutionerne, vil man typisk indpasse det i den måde man underviser på i forvejen. Man forsøger at peppe den nuværende undervisningsmåde op med den nye teknik, og man forlænger på den måde den nuværende praksis, der jo bliver noget bedre og mere interessant. Man har mere eller mere heldigt fået it og medier integreret i samtlige fag. Så man vælger at assimilere it og medier i fagene og forsøger at undgå ændringer i undervisningsformerne. Så lærernes arbejdsopgaver er i den forbindelse ikke ændret ret meget i første omgang. Og da ingen helt har styr på, hvordan man udnytter potentialet, er det som start da et fremskridt. Det er således nemmest at komme igennem med en model som siger: udvikling - uden forandring - også for uddannelsesinstitutioner. Men en fuld udnyttelse af de muligheder, som ITsystemerne indebærer, kræver ret gennemgribende omstillingsprocesser og dermed også forandringer. 11 Og så er det, at vi for alvor begynder at komme på usikker grund, for der er jo en blank erkendelse af, at it- og medier i langt højere grad burde inddrages for at understøtte den konstruktivistiske måde at lære på. Altså bør lærerne ikke bare lære at bruge den nye teknologi, men også lære andre arbejds- og organiseringsformer og nye undervisningsmetoder. 9 Martin Gudnæs Geysner m.fl.: Virtualitet og læring 10 Martin Gudnæs Geysner m.fl. Virtualitet og læring - et notat om viden, erfaringer og indsatso m råder 11 Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring 7

8 Presset og tempoet er imidlertid også i uddannelsesinstitutionerne så opskruet, at vi ikke blot kan forvente udvikling af nye kompetencer, arbejdsvaner og ny viden oveni de nuværende opgaver. Derfor er det meget vigtigt, at der også tænkes effektivt i afvikling og aflæring - ikke blot af hidtidige vaner og arbejdsopgaver - men også af forestillinger og holdninger. 12 Denne udtalelse skal tages meget alvorligt, hvis man er presset, så agerer man ofte pr. refleks. Og man vælger den form for undervisning, man føler sig mest tryg ved, og det ligner noget, der foregik i barndommens skole. Det værste er næsten, at de unge lærere, der kommer fra seminarierne, mere eller mindre fortsætter i samme spor med klasseundervisning, hvor eleverne lærer det, som lærerne fortæller. Og det er desværre langt fra den form for læring, der er den mest hensigtsmæssige. Men både blandt lærere og forældre kører der stadigvæk en ide om, at hvis en lærer sørger for ro og orden, mens han overfører sin viden til sine elever, så er det en dygtig lærer. Og det, at eleverne er lidt passive, hæfter man sig ikke ved. Jeg foretrækker dog klart aktive og konstruktive elever, selv om det giver en del arbejdsuro. Og jeg accepterer, at det som lærer somme tider kan være svært helt at holde styr på, hvad der foregår. Men det vil jo så komme frem ved evalueringen af deres arbejde, hvis de ikke nåede det, der var aftalt. Men trykket på medarbejdere i skolen er enormt, og der kommer så mange nye tiltag, at der ustandselig skal tages stilling og træffes beslutninger. Og der kræves hele tiden, at man er omstillingsparat, og rent psykisk er der grænser for, hvor meget man kan kapere, uden at bukke under. I princippet er man hele tiden på, enten via mobil eller mail eller den elektroniske planlægningskalender IT-genrer, der kan lette realiseringen af moderne konstruktivistiske læreprocesser Udviklingen kræver nye virkemidler, teknologiske, organisatoriske og individuelle. Vi skal udforske den kendsgerning, at udviklingen af disse nye teknologisystemer kræver andre virkemidler end de gamle. 13 Det er vanskeligt at anvende nye teknologiske muligheder fuldt ud - og der går undertiden mange år, før buketten af anvendelser bliver farvestrålende og flot. 14 Mens den traditionelle lærer havde focus på sit fag, så stiller alle de nye opfindelser og pædagogiske læringsformer mange flere krav til læreren: Der skal være styr på de konstruktivistiske læreprocesser, så man kan tilrettelægge en undervisning der lever op til de idealer. Man skal inddrage it for at få pædagogikken til at fungere. Samtidig skal man indgå som vejleder, formidler o.s.v i de forskellige undervisningsforløb. Man skal kunne reflektere over de afviklede undervisningsforløb, så de kan laves endnu bedre næste gang. 12 Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring 13 Lars Qvortrup Det lærende samfund - læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund 14 Karsten Juul-Olsen Udfordringer og muligheder Innovativ anvendelse af IT - IT og læring 8

9 Man skal selvfølgelig stadigvæk have styr på sit fag men nu også så meget, at det kan indgå i tværfaglige sammenhænge. Samarbejdskompetence er også blevet vigtigere, efter at man skal kunne indgå i forskellige teams Og så skal man yderligere have it-kompetencer, så man kan medtænke de forskellige it-genrer (elektronisk kommunikation, logbøger, portfolio, selvbetjeningssystemer, virtuelle vejledningssystemer, it-baserede test) i sin undervisning. Hvordan man kan få det hele til at understøtte læring og evaluering og delt elev-/ læreransvar for læreprocessen. Men trods iveren for at tilgodese de nye tendenser indenfor pædagogik manes altså lidt til besindighed af Lars Qvortrup, at man ikke bare kasserer den gamle form for undervisning, selv om at man er lydhør overfor den konstruktivistiske læring. Men det er vigtigt, at børns praksiserfaringer bliver inddraget i måden der undervises på. Det, at de er vant til at agere i forhold til de påvirkninger, de får, og at de er så gode til at kommunikere, at de er i stand til at have flere bolde i luften samtidig, det skal der bygges videre på. Det er da et sandt mirakel, at de fleste elever endnu sidder pænt stille i skolen, i det omfang de passivt må vente på, at alle eller de fleste nu har forstået, hvad dagens tekst drejer sig om. I det hele taget må de pænt vente med at komme til at bestemme og lave noget selv, bortset fra at lytte i temmelig lang tid. Der burde man som udgangspunkt i langt højere grad få inddraget multimedierne, så man kunne bruge langt flere sanser til at lære noget. Der er jo mange, der ikke er så gode til at klare sig alene med det levende ord fra Grundtvigs tid. Det kan ikke rigtig hamle op med alle de medier, de har i deres hverdag. At kigge på yderligere dokumentation for at det virker med at satse på den konstruktivistiske pædagogik, synes jeg er overflødigt. Min sunde fornuft siger mig, at jo flere forskellige måder, man kan tilegne sig ny viden på, jo mere effektivt vil det være. Og når jeg ved, at teorier og formler kan efterprøves og simuleres på en computer, så vil jeg da med glæde benytte det. Når jeg ved, at man kan få læst op på en masse sprog fra computeren, så skal det da bruges. Når jeg kan tage min karaokemaskine med ned i de små klasser og få dem til at følge teksten på dansk eller engelsk eller fransk for den sags skyld på TV- samtidig med at de synger, og humøret er højt og de leger tingene ind, og de kan optage det på computeren, brænde det på cd og tage cd-en med hjem til far og mor, sådanne dage er gode dage, og det er mig en glæde at være med ude i klasserne. Nej, synes jeg ikke, at jeg har behov for at se det yderligere dokumenteret. De næste faser på vores skole Det, der er mest påtrængende, er, at lærerne får lært at inddrage medie og it i fagene. På sigt er det ikke helt nok, men det går altid en del tid fra man begynder på noget, til det glider rimeligt let, og man derefter kan blive mere kreativ. Vi skal have sammenflettet kravene i juniorkørerkortskonceptet med kravene fra fælles mål, og de oprindelige kompetencemål fra klare mål. Og først og fremmest skal vi så give nogle konkrete ideer til undervisningen. Gerne med links til afprøvede undervisningsforløb. En af mine medstuderende i pæd-it-vejlederuddannelsen har også lagt et færdigt undervisningsforløb på side i sin opgave, som kan være god inspiration. 9

10 Nu er det så heldigt, at en skole i Kolding har givet mig lov til at bruge deres ideer, og det vil så blive brugt som oplæg hos os det næste års tid. Jeg har 2 andre makkere som junior-pckørekortskoordinatorer, så de vil i løbet af året flette deres egne forslag + deres kollegaers forslag ind i medieplanerne. Derefter skal de så køres igennem skolebestyrelsen for at være endeligt gældende. Den formelle godkendelse af handleplanen haster ikke så meget, for vi startede først sidste år på junior-pc-kørekortskonceptet, så det tager et par år, inden vi kan regne med, at eleverne har bestået de forskellige kørekortstrin på de klassetrin, der er foreslået i medieplanerne, så i det første år regner vi bare med at bruge det som en inspirationsplan. Vi har en 3-deling på vores skole lige som på Koldingskolen, så det passede perfekt. I redigeringen af medieplanerne er der lagt vægt på, at der skal være et hovedområde fra junior-pckørerkortet pr. ark, og så er det ligegyldigt, hvordan det ser ud layoutmæssigt. Desuden skulle alle links kontrolleres, og de ting, der kunne placeres på vores egen skoleport, er blevet anbragt der, så linksene ikke dør, uden at der er kontrol med det. Og de forskellige links skal gås efter et par gange om året, for de bliver hurtigt forældede. Medieplanerne følger så her nedenfor, men hele oplæget er stort set hentet fra Koldingskolen. Jeg ved udmærket, at af hensyn til ejerskabsfølelsen, bør det opbygges langsomt gennem forskellige udvalg på egen skole, men vi har altså ikke så megen tid, og eftersom de tre første kolonner er taget direkte fra love og bekendtgørelser, kan jeg ikke se nogen grund til at lave yderligere arbejde ud af det. Rent kildekritisk har jeg været omkring for at se, at det, der står, også er nævnt i de forskellige love. Klare mål er ikke mere på nettet, men er gledet over i fælles mål, så det med at inddrage it i alle fag kan ikke findes på nettet. Det er dog indskrevet i kravene til junior- pc-kørekortet. Og i fælles mål er medie og it kravene så stillet i de forskellige fag. 10

11 IT- og mediekundskab for Børnehaveklasse 3. klasse Elevkompetencer Hovedområder i Junior-PC-kørekortet Fagtrinmål Ideer til undervisningen IT- og medie støttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: har alment computerkendskab Grundlæggende betjeningsfunktioner i forhold til programmenu, åbne og lukke programmer, gemme og hente, udskrive kender til elektronisk portfolio og logbog Fx at gemme udvalgte produkter i klassens/egen mappe. kender til og kan bruge enkle digitale undervisningsmaterialer Fx simple træningsprogrammer samt kunne lægge enkle optællinger ind i færdige baser og skemaer. Hovedområde 1 bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på Internettet kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Matematik:. undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computer. behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer. anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger Natur og teknik:. kunne indtaste og ordne enkle data i færdige baser Dansk: Eleven samler udvalgte tegninger, tekster, skemaer mm. i egen mappe i en simpel form for elektronisk portfolio. (Elevintras samlemapper) Føre lektiebog og skrive logbog om et undervisningforløb. (I Elevintra: Eleven> logbøger) Bruge færdige programmer til de enkelte fag Indsamle data, lave optællinger og skemaer i regneark Eksempel på simulering. forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer 11

12 Elevkompetencer Hovedområder i Junior-PC-kørekortet Fagtrinmål Ideer til undervisningen Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kender til og kan bruge simpel søgning på Internettet. Enkle søgetjenester, nøgleord, hyperlinks, regler for kopiering samt viden om, at man kan få uønsket information Hovedområde 2 bruge Internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning Dansk:. Finde information i forskellige medier Finde billeder på nettet til en billedbog. (Husk altid kildeangivelse) (fx danske/verdens dyr) Ophavsret Finde rim og remser (skriv og tegn til) Finde gækkevers (klip, skriv, send) Finde informationer om film, forfattere, bøger vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra Internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på Internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer Besvare en spørgeskemaundersøgelse i Elevintra (Dataopsamling) Benytte programmet Tegneserien

13 Elevkompetencer Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan arbejde med tekster, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren kan bruge et digitalt kamera og en digital lydoptager kan vurdere og tage stilling til IT- og medieprodukters hovedindhold Hovedområder i Junior-PC-kørekortet Hovedområde 3 arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk Fagtrinmål Dansk. navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst. skrive på computer. forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier. samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse. tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer. udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Matematik:. tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser Billedkunst. anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer. beskrive billeders indhold og historier i billedsamtaler. undersøge og vurdere egne og andres billeder Natur og teknik. formidle egne undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering Ideer til undervisningen Lave en klasseavis med billeder. (Webavis i Elevintra) Skrive eventyr, scanne og sætte tegn. ind i teksten. Lyd: Høre sig selv og lære udstyret at kende Lave lydhistorie med "klip-i-computer" Registrere en situation eller et hændelsesforløb. Kædefortællinger, jeg-fortællinger. Små korte hørespil med enkle lydeffekter. Billede: Tegne en historie eller tegneserie Præsenter noget dødt eller levende i mange billeder. Kombinere lyd og billede. (PowerPoint) Video: Optagelse og klip i kamera af elever, der på tur i en indstilling fortæller om: Mit bedste legetøj, mit sovedyr og lignende. Optagelse af en minut- fortælling. Eleverne laver en lerfigur og digter en "minutfortælling". Små øvelser med klip i kamera fx at se sig selv i forskellige billedudsnit og perspektiver. Se og samtale om kortfilm inden for fiktionsgenren. Multimedier: Små korte billedhistorier om nære emner fx Jeg elsker..., Mit bedste sted eller et eventyr Klasseproduktioner i forskellige genrer (en elev et produkt) samlet under et fælles begreb eller emne som fx havet, skoven mm. Matematikbeskrivelser af fx en kirke, et logo m.m. 13

14 Elevkompetencer Kommunikation Hovedområder i Junior-PC-kørekortet Fagtrinmål Natur og teknik Ideer til undervisningen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kender til netkommunikation og netetik Hovedområde 4 vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne Billedkunst. anvende billeder fra forskellige medier, herunder tegneserier, plakater og postkort Travelling buddy: En bamse eller lignende på besøg fra en klasse/skole. Den fortæller om sit besøg, og dette sendes til skolen via . Sende små s hjem til sine forældre eller til andre i klassen. Om netikette og sikker chat Lave sin personlige profil i Elevintra Lave en præsentationsmappe i Elevintra hvor egne produkter i billedkunst lægges ind Benytte beskedsystemet og chatten i Elevintra Om netsikkerhed Turen til Rom eller Den endeløse skov 14

15 Elevkompetencer Hovedområder i Junior-PC-kørekortet Fagtrinmål Billedkunst: Ideer til undervisningen Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: Hovedområde 5 kende de forskellige dele af et skærmbillede. Gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde Huske sin egen kode og kunne gemme/finde dokumenter i egen mappe. Udskrive på en printer. har alment computerkendskab. Tænde, slukke, log-on funktioner, programmenu, tastaturkendskab, åbne og lukke programmer. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer kender til netkommunikation og net-etik logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet Dette kan eksempelvis øves i programmet 10-finger (Mikroværkstedet) 15

16 IT- og mediekundskab for klasse Elevkompetencer IT- og medie støttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:.kan bruge grundlæggende funktioner i relevante it- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige filtyper Grundlæggende funktioner i tekstog billedbehandling, tegneprogram og regneark, så eleverne kan bruge programmerne målrettet og hensigtsmæssigt i projektorienterede forløb..kan bruge digital portfolio og logbog.kan bruge it- og mediebaserede læremidler. Arbejde selvstændigt med skolens digitale undervisningsprogrammer..kan kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer samt bruge elektroniske læringsplatforme.kan bruge regler og normer for acceptabel sprogbrug og adfærd på Internettet Kendskab t. almindelige netetiske retningsliner. Kendskab til, at det er let at lyve og udgive sig som andre Hovedområder i Junior-PCkørekortet ( TRINMÅL 2 ) Hovedområde 1: arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme 16 Fagtrinmål Matematik:. anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger i fx regneark tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer Dansk: kunne bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation kunne skrive på computer med passende hastighed evt i digital logbog kunne bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene Natur og teknik opsamle, ordne og formidle data og informationer Billedkunst kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater Engelsk følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om Ideer til undervisningen Procesorienteret skrivning i forskellige sammenhænge med forskellige emner. Fra tal til graf: vise nattens længde i grafforløb over året, arbejde med klokkeslæt i regneark. Spil på nettet.

17 Bjarne Breinholt Søndergaard Vision: Anvendelsen af IT og Medier skal styrke og organisere den konstruktivistiske pædagogik på vores skole. Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kender til Internettet og kan bruge enkelte søgetjenester samt opstille en søgestrategi kan søge i databaser/arkiver, herunder hensigtsmæssige måder at målrette og strukturere søgninger. Sammenligne og forholde sig til forskellige søgeresultater. Brug af digitale databaser, der er specielt tilrettelagt for undervisning, fx databaser under SkoDa. Kendskab til regler om ophavsret. Hovedområde 2: kende Internettets struktur og indhold vide at søgetjenester indsamler informationer på forskellige måder bruge avancerede søgeudtryk gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion kende enkle principper for Internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi analysere og vurdere et websted sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater Dansk: søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne Matematik indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer Billedkunst hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller Internet hente inspiration i billedkunsten, i egen og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer Emne: Fx Grønland Arbejde procesorienteret med tekstfremstilling og informationssøgning. Søge oplysninger til en Robinsonade. Søgning i databaser om mobiltelefonpriser, job mm. Finde informationer om film, forfattere, bøger Lav database i Elevintra over læste bøger Lav adressebog over e- mailadresser begrunde sit valg og fravalg af informationer Historie forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler 17

18 Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:. kan bruge et digitalt videokamera Korrekt håndtering af videokamera. Arbejde m. filmiske virkemidler som fx beskæring, synsvinkel, panorering, zoom, klip og klipperytme. kan producere og redigere tekster, lyd, billeder, video og multimedieprodukter på computeren Kende til og kunne: arbejde med tekster og billeder i et layout-program. optage og redigere lyd på computer. optage og redigere video på computer. bruge grundlæggende funktioner i et præsentationsprogram.. kan gøre rede for genre, hovedindhold, komposition og temaer i it- og medieprodukter Analyse af forsk. it- og medietekster fx lyd- og radioprogram., kort- og spillefilm i forsk. fiktive og ikke-fiktive genrer, tv-programmer, multimedieproduktioner og websteder. Hovedområde 3: bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Dansk udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner finde udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation komposition, fortælle forhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre Natur og teknik formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og drama forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold ud fra egen viden Billedkunst udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer anvende digital kamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation Musik komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer i skabende musikalsk arbejde samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og i religiøse handlinger og i medier. Arbejde med "adventure"genren og egne eventyr med responsgivning. Fabrikere og udveksle tegnehistorier med talebobler, digte tekst, lydord mm., skrive på computer, meddigte. Arbejde med generationsbeskrivelser. (clipart og digitalkamera). Truede dyr: Rapport om fx dyr med brug af Internet. (Danske dyr, Verdens dyr) Lejrskole: Tekst og billedbehandling om ophold/ stedets historie.lave en klasseavis med billeder. Lyd: Lave en historieroulette. Reportage, samtale, interview om nære emner fx det første kys, rygning. Hørespil med udgangspunkt i en tekst, gerne gys eller krimi. Billede: Lave tegneserier. Lave en billedbog om sig selv og sin familie Video: Hvad kan en bog bruges til? Optages på video. Øvelser i filmsprog, perspektiv, udsnit mm. Lave animationsfilm. (Link til informationer herom) Illustrere en arbejdsgang, fx at snøre sko, at lappe en cykel. Små korte fiktionshistorier, digtet af eleverne inden for kendte genrer som fx eventyr, gys mm. Se og samtale om kortfilm inden for fiktionsgenren. Multimedier: Præsentere sig selv, skolen, din bydel..osv.... evt. for en venskabsklasse. Præsenter et emne, fx dyr i skoven, danske ferskvandsfisk, lande i Afrika, Kolding Havn. Lave en klasses elektroniske ordbog/opslagsværk i engelsk/matematik/dansk 18

19 Kommunikation Hovedområde 4: Billedkunst: Sikkerhed på Internettet (Link) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer samt bruge elektroniske læringsplatforme Sende og modtage s med vedhæftet fil. Samarbejde med andre elever i et lukket konferencesystem fx inden for SkoleKom. Overførsel af filer med både tekst, billede og lyd. Kendskab tillukkede chatrooms. Kan bruge regler og normer for acceptabel sprogbrug og adfærd på Internettet Kendskab til almindelige netetiske retningsliner, bl.a. i forbindelse med ordvalg og sprogbrug. Kendskab til, at det er let at lyve på Internettet og udgive sig som andre personer. Kendskab til, at aktiviteter på Internettet kan registreres. udgive enkle websider bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres sende en vedhæftet fil bruge et konferencesystem bruge et chatprogram være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på Internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på Internettet. anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder Dansk kunne bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen Kend din by: Tegn, fotografer og fortæl om din by. Dette sendes til en modtager fx en anden skole via . Rollerne byttes. Sende emnebreve til venskabsklasse via og kommentere via chat. Elever laver spil, opgaver, postkort, hjemmesider mm. til hinanden på tværs af landegrænser 19

20 Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan bruge grundlæggende funktioner i it- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige filtyper er bevidst om egen arbejdsstilling ved computeren Hovedområde 5: kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper kende til problemstillinger mht. licenser vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde Sikkerhed på Internettet (Link) I forbindelse med computerarbejdet i undervisningen blive fortrolige med: at kunne gemme/finde dokumenter på skolens computeres forskellige drev filtyperne: doc., xls., pub., ppt. og jpg. i stifinder at lave mapper og at flytte/kopiere filer at overføre filer fra digitalt kamera til computeren 20

21 IT- og mediekundskab for 7. 9./10. klasse Elevkompetencer IT- og mediestøttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:. kan analysere og bruge digitale undervisningsmidler samt it- og mediebaserede værktøjer i selvstændigt tilrettelagte forløb Analyse af kommunikationssituationer samt selvstændigt, kvalificeret og målrettet brug af funktioner i tekstbehandling, billedebehandling, tegneprogram og regneark i projektorienterede forløb.. kan bruge digital logbog og digital portfolio til planlægning og evaluering fx projektopgaver.. kan bruge it- og medieværktøjer til eksperimenter og simulering i læreforløb.. kan bruge Internettet til søgning, læring og kommunikation samt kende regler og normer for offentliggørelse af informationer til forskellige målgrupper. Hovedområder i Junior- PC-kørekortet (Trin 3) Hovedområde 1: analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Fagtrinmål Matematik: anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og problemløsning. benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. udføre simuleringer bl.a. ved hjælp af computer. benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold Dansk: bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og brugestavekontrol og autokorrektur på computer.. Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Fysik kende til enkle principper for transmission over store afstande som satellitter, analog og digital transmission. redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen Tysk og Fransk forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysk- og fransksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier Engelsk forstå hovedindholdet af lyd og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige. give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og Internettet. bruge stavekontrol hensigtsmæssigt Historie give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i. Samfundsfag kende til det globale medieudbud Sundheds-, seksualuv. og familekundskab forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier Ideer til undervisningen Arbejde med fagspecifikke programmer. Procesorientret skrivning i forskellige sammenhænge. Børsspil på nettet mu.dk henviser til flere spil 21

22 Informationsindsamling Hovedområde 2: Dansk: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:. kan bruge Internettet til søgning, læring og kommunikation samt kende regler og normer for offentliggørelse af informationer til forskellige målgrupper. Udvikling af fornuftige søgeteknikker.. kan forholde sig kritisk til fundne søgeresultater samt analysere og udvælge relevant information. Udvikling af en kritisk holdning til de fundne søgeresultater. begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester analysere og vurdere indholdet på et websted bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. søge information på forsk. måder og i forskel. medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig Engelsk: uddrage og anvende informationer fra forskel. medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger. Udnytte computerens muligheder i forb. med informationssøgn. og kommunikation Tysk og fransk: søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier. Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning Historie: søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden Øvelser i søgning i SkoDa. Litteratursøgning i baser på nettet, herunder afgrænsning af søgeresultat. Videosøgning i baser på nettet. Artikler for skoleelever i forskellige baser på nettet, fx gennem EMUen. EMUens øvelser og kurser i kildekritik på Internettet. Newsroom Arbejde med nyheder på engelsk som en del af undervisningen. En række websites og opgaver med nyheder tilpasset børn og unge. Materialet omfatter både talte og skrevne nyheder. Samfundsfag: Kende t.det globale medieudbud Geografi: Finde relevante geografiske oplysn. gennem elektroniske medier. Indsamle og bearbejde data samt fremst. grafiske afbildninger 22

23 Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:. kan producere og analyseretekst-, lyd-, billed-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Arb. m. analyse, vurdering og bearbejdning af indsamlede data fra digitale databaser. Arbejde m. at planlægge og tilrettelægge en produktion fra ide til færdig resultat. (Avisproduktion, skrive manuskript og omarbejde det til drejebog.) Overvejelser over valg af medie- og udtryks-form i forhold til indhold, formidlingssituation og målgruppe. Arbejde produktivt med forskellige fiktive og ikkefiktive genrer i forskellige medier, herunder korte enstrengede fortællinger, interview, reportage, dokumentar og reklame. Produktion af websider og efterflg. netpublicering. Arbejde m. analyse af andres produkter og udvikling af vurderingskriterier over for forskellige former for medieproduktioner.. kan bruge et digitalt videokamera Korrekt håndtering af videokamera. Arbejde m. filmiske virkemidler som fx beskæring, synsvinkel, panorering, zoom, klip og klipperytme.. kan producere og redigere tekster, lyd, billeder, video og multimedieprodukter på computeren Kende til og kunne: arbejde med tekster og billeder i et layout-program. optage og redigere lyd på computer. optage og redigere video på computer. bruge grundlæggende funktioner i et præsentationsprogram.. kan gøre rede for genre, hovedindhold, komposition og temaer i it- og medieprodukter Analyse af forsk. it- og medietekster fx lyd- og radioprogram., kort- og spillefilm i forsk. fiktive og ikke-fiktive genrer, tv-programmer, multimedieproduktioner og Web-steder. Hovedområde 3: forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed planlægge og tilrettelægge en produktion af et itog medieprodukt Dansk. udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form der passer til situationen, samt i dramatisk form. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælle forhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre Matematik produktion af tekster, billeder, skemaer, diagrammer og data, som belyser og diskuterer forhold vedr. individet og samfundet Tysk og fransk præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion Geografi indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger Sundheds-, seksualuv. og familekundskab tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning Præsentationer af elevvalgte emner udarbejdet i multimedieprogrammer som fx Power Point, herunder overvejelser omkring layout, design og målgruppe. Fremstilling af større produktioner, fx avis, blade, reklamer og andre papirpublikationer. Billedbehandling: scannede billeder, billeder fra Internettet, billeder fra ugeblade og aviser og egne fotos fra digitalkameraet manipuleres og behandles i relevante programmer. Analyser af hjemmesider, billeder og andre webbaserede præsentationer. Hjemmesideproduktion. Med henblik på udgivelse fx via skolens server og hjemmeside laves der relevante sider. Det kunne være med info om klasser, elevråd, skolebladet, skolens miljø og arrangementer. Analyse af reklamer - både trykte og TV-reklamer. Reklamer: fremstille reklamer i Publisher. Produktion af tv-reklame. Analyse af interviews med henblik på interview teknik. Analyse af film - både kort- og spillefilm i forskellige genrer. Lydmanipulation - fx at ændre stemningsmusik og lydeffekter til et videoklip og radioudsendelser. Produktion af intern skoleradio, som udsendes i frikvarterer. Benytte interviews til at belyse fx praktikophold, en arbejdsplads, et menneske du sætter pris på, din by for 50 år siden m.m.. Digital videoredigering med indlæg af tale, musik og tekst samt anvendelse af diverse effekter, idet effekterne bruges for at opnå en given virkning på modtageren. Bogen om mig selv - en selvbiografi, finde information vha. digitale kilder, producere billeder med digitalkamera. Forårsfesten: lave program til skolefesten, processen beskrives. Tjekkiet: tage på en virtuel rejse til Tjekkiet via Internettet; udarbejde rapport vha. tekstbehandling og regneark. Billedbogs- og tegneserieværksted: lave et episk forløb i billeder, der samles i en bog, tekst ved billeder, for og bagside. 23