Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store gevinster ved sundhedsforsikringer"

Transkript

1 Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private virksomheders værdiskabelse, og der bruges derfor betydelige ressourcer på at nedbringe sygefraværet hos medarbejderne. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringerne har været et effektivt instrument til dette. Bedre sundhed er et mål i sig selv, men i debatten om sundhedsforsikringer er det ofte overset, at det giver virksomhederne og dermed samfundet en betydeligt økonomisk gevinst. Det mindre sygefravær giver en gevinst i værditilvækst på mellem 1,8 og 2,6 mia. kr. årligt i den private sektor. Skatteindtægter af denne værditilvækst, besparelser på sygedagpenge og sparede offentlige behandlinger medfører også en positiv gevinst for de offentlige kasser i omegnen af 0,86 1,23 mia. kr. årligt. Sundhedsforsikringer er med til at nedbringe sygefraværet. Dette svarer til en årlig værdiskabelse for erhvervslivet på mellem 1,8 og 2,6 mia. kr. Samtidig sparer det offentlige mellem 0,86 og 1,23 mia. kr. årligt Sundhedsforsikringer bidrager med andre ord til en win-win-win situation. Medarbejderne behandles hurtigere, den enkelte virksomhed sparer sygefravær, og nettoeffekten på de offentlige kasser er positiv. Som det fremgår af nedenstående figur, der viser resultatet af en repræsentativ virksomhedsundersøgelse gennemført af Epinion for Dansk Erhverv i august 2011, er syge medarbejderes hurtigere tilbagekomst på arbejde, den primære årsag til at virksomhederne tilbyder medarbejderne sygeforsikringer. Sundhedsforsikringer er en win-win-win situation. Virksomheder, medarbejdere og de offentlige kasser stilles bedre. Figur 1 Hvad er den primære årsag til, at I tilbyder sundhedsforsikringer? Som et medarbejdergode for at fastholde/rekruttere medarbejdere For at sikre at medarbejderne kommer hurtigt tilbage på arbejde efter sygdom Andet 21 pct. 32 pct. 44 pct. Ved ikke 2 pct. Kilde: Epinion for Dansk Erhverv Note: n=545 Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #56

2 Arbejdskraft er omdrejningspunkt for værdiskabelse Medarbejderne er omdrejningspunkt for virksomhedernes værdiskabelse. Stabil og veluddannet arbejdskraft - med både generel og virksomhedsspecifik viden - er derfor helt afgørende for virksomhedernes værdiskabelse. Af dette følger danske virksomheders store opmærksomhed på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Sundhedsforsikringer er i kombination med tilstedeværelsen af privathospitaler et vigtigt instrument til at opnå dette mål. Alene den store interesse for sundhedsforsikringerne vidner om deres effektivitet. Af grafen nedenfor fremgår det, hvorledes sundhedsforsikringerne er gået fra at være forbeholdt relativt få i 2003 til ca arbejdsgiverbetalte forsikringer i 2010 i. 80 pct. af sundhedsforsikringerne var behandlingsforsikringer ii, mens resten var arbejdssundhedsforsikringer uden dækning af behandling samt forebyggelsesordninger. Det er af stor betydning for virksomhederne, at deres medarbejdere hurtigt vender tilbage efter sygdom. Figur 2 Udvikling i antal arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer Kilde: Forsikring og Pension og egne beregninger Sundhedsforsikringer skaber værdi for virksomhederne og samfundet I ovennævnte virksomhedsundersøgelse gennemført af Epinion blev virksomhederne spurgt til, hvor enige de er i, at det har stor betydning for deres virksomhed, at medarbejderne modtager hurtig sundhedsbehandling, så de kan komme tilbage på arbejdet. Som det fremgår af figur 3 nedenfor, svarer hele 82 pct., at de er helt enige i dette udsagn, og 14 pct. er overvejende enige. Det er med andre ord et spørgsmål, der er af af- DANSK ERHVERV 2

3 gørende betydning for virksomhederne, hvilket også forklarer den store interesse, virksomhederne og medarbejderne har vist sundhedsforsikringerne. Figur 3 Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er af stor betydning for min virksomhed, at syge medarbejdere modtager hurtig sundhedsbehandling, så de kan komme tilbage på arbejde. Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig 2 pct. 14 pct. 82 pct. 82 pct. af virksomhederne vurderer, at det har stor betydning for deres virksomhed, at syge medarbejdere modtager hurtig sundhedsbehandling, så de kan komme tilbage på arbejde. Helt uenig Ved ikke 1 pct. 1 pct. Kilde: Epinion for Dansk Erhverv Note: n=545 Besparelse ved sundhedsforsikringer - beregningstekniske forudsætninger Det er også muligt at regne på gevinsten ved sundhedsforsikringer. For at vurdere hvor meget sundhedsforsikringer sparer virksomhederne for, må vi først se på, hvor meget kortere tid langtidssygemeldte personer er, hvis de har sygeforsikringer, end hvis de ikke har. Dette skyldes blandt andet, at sundhedsforsikring muliggør hurtigere behandling og forebyggende tiltag. Tal fra Forsikring og Pension viser, at man som langtidssygemeldt årligt i gennemsnit er 1,16 uger kortere tid syg, hvis man har en sundhedsforsikring. Det kan beregnes, at med ca langtidssygemeldinger fra personer med en sundhedsforsikring i 2010, svarer det til en besparelse på ca uger årligt. Statistisk analyse viser, at medarbejdere med sundhedsforsikring er sjældnere og kortere langtidssyge. Herudover har sundhedsforsikringer yderligere effekter, der kan reducere sygdom eller længden af sygdomsforløb. Vi kan skelne mellem tre forhold: 1. Pga. bedre forebyggelse undgås nogle sygdomme helt. Antager vi, at længden af sygdom, som undgås, svarer til gennemsnitsfraværet for en langtidssyg, giver det en besparelse på 17,2 uger. Hertil skal - set fra virksomhedens synsvinkel også lægges de 3 første ugers sygdom, dvs. op til at man bliver langtidssygemeldt. Derfor spares der ca. 20 uger, hvis sundhedsforsikringer medfører, at en person helt undgår en sygdom iii. DANSK ERHVERV 3

4 2. Pga. hurtigere diagnose og behandling varer nogle sygdomsforløb kortere tid og kommer derfor ikke udover den 3 ugers grænse, hvorefter man registreres som langtidssyg. Forkortelsen af forløbet vil være kortere end for et helt undgået sygdomsforløb. Det er dog svært at angive en præcis forkortelse, da længden på det alternative behandlingsforløb ikke kendes. Da der ikke er nogen diagnosegaranti, og man ikke kan regne med, at alle vil have benyttet sig af behandlingsgarantien, kan der ikke opstilles en fast tidgrænse for det alternative forløb. Der regnes med en forkortelse på 1,5 uger. 3. Pga. hurtigere diagnose afklares det hurtigere, at der ikke er behov for behandling. Det kan betyde, at medarbejderen undgår det sygefravær, de ellers ville have haft, mens de ventede på en diagnose. Der regnes med en forkortelse på 1,5 uge. Sundhedsforsikringer forkorter sygefravær gennem forebyggelse samt hurtigere diagnoser og behandling. Ifølge tal fra Forsikring og Pension har man 0,02365 pct. lavere sandsynlighed for at blive langtidssygemeldt over en treårig periode, hvis man har en privat sundhedsforsikring. Det kan ud fra Forsikring og Pensions tal beregnes, at det svarer til, at personer årligt undgår at blive langtidssygemeldt på baggrund af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Men vi kan ikke umiddelbart vide, hvor mange af disse, som ad 1) slet ikke bliver sygemeldte, og hvor mange ad 2) og 3) som bliver sygemeldte, men ikke bliver langtidssygemeldte, dvs. er sygemeldte i under 3 uger. Vi kalder det Type A, når en patient undgår en langtidssygemelding, og i stedet blot er korttidssygemeldt i 1-3 uger, og Type B, når en patient helt undgår et sygdomsforløb, som i gennemsnit ellers ville have været på 20 uger. Det er ikke umiddelbart muligt at finde data, der kan give viden om, hvor stor en andel af de langtidssygemeldinger, man gennemsnitligt set undgår ved at have en sundhedsforsikring, der er type A, og hvor stor en andel der er type B. Derfor giver det mening at operere med et interval. I nedenstående tabel er vist eksempelvise udregninger baseret på forskellige antagelser. Figur 4 Scenarier for undgået sygdom i kraft af sundhedsforsikringer Fordeling typer af årsager Gennemsnit antal uger undgået sygdom iv Type A 33 pct., type B 66 pct. 13,7 Type A 66 pct., type B 33 pct. 7,6 DANSK ERHVERV 4

5 Værditilvækst på 1,8 2,6 mia. kr. Som tidligere nævnt er langtidssygemeldte personer i gennemsnit syge i 1,16 færre uger, hvis de har en sundhedsforsikring. Dertil kommer de personer, som undgår at blive langtidssygemeldte og derfor ikke indfanges af statistikken over langtidssygemeldte, dvs. Type A og Type B. Beregninger ud fra tal fra Forsikring og Pension viser, at det drejer sig om hændelser. Af figur 4 fremgår det, at en rimelig antagelse er, at disse i gennemsnit undgår sygdom af en varighed på mellem 7,6 og 13,7 uger, snarere end helt at undgå de 20 ugers årlige sygedage, en langtidssygemeldt i gennemsnit har. Figur 5 viser en beregning af det samlede antal ugers sygdom, sygeforsikringer i alt sparer de danske virksomheder for. Figur 5 Sparet sygefravær på et givent år på baggrund af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Årsag Undgået sygeperiode i uger interval Antal hændelser Antal uger Færre langtidssyge 7,6 13, v Kortere langtidssygdom 1, vi Sundhedsforsikringer fører til en besparelse på sygefravær på ca uger årligt. Sum Note: udregnet på baggrund af Forsikring og Pension rapport. Er sundhedsforsikrede mindre syge? I ovenstående tabel udregnes virksomhedernes gevinst i værditilvæksten på baggrund af resultaterne i Forsikring og Pensions økonometriske model vii. Resultaterne kan ikke direkte sammenlignes med Forsikring og Pensions udregninger, da disse dels fokuserer på sygedagpenge og derfor ikke medregner de første 3 ugers sygdom og dels medtager alle sundhedsforsikringer i 2009, mens nedenstående udregninger udelukkende medtager de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i Som vist i figur 5 er der således tale om en samlet besparelse på mellem ca og uger. Ud over dette er der også et skyggetal bestående af sundhedsforsikringernes eventuelle positive effekt på sygdom, der i udgangspunktet, dvs. for personer der ikke har sundhedsforsikring, varer mindre end 3 uger i gennemsnit. Da kun sygefravær over 3 uger er inddraget i undersøgelsen, er en sådan evt. effekt ikke talt med. Værdien af det mindskede sygefravær kan udregnes ved at sammenligne med værdiskabelsen for en gennemsnitlig privatansat viii. Værdien er udregnet på basis af værdiskabelsen for en gennemsnitlig privatansat medarbejder ix. Den ugentlige gennemsnits- DANSK ERHVERV 5

6 værditilvækst er kr. pr. uge. Det betyder med andre ord, at sundhedsforsikringernes positive effekt på sygefraværet bibringer samfundet en ekstra værditilvækst på mellem 1,8 og 2,6 mia. kr. Den øgede værdiskabelse i de private virksomheder vil også komme de offentlige kasser til gode. Den øgede skattebetaling som følge af denne positive effekt vil ligge mellem 880 og mio. kr. x. Dertil skal lægges sparede sygedagpenge og besparelser på behandlinger, som betales af sundhedsforsikringerne. Da sundhedsforsikringer er skattefri, skal der fratrækkes tabt skatteindbetaling svarende til, hvad staten ville have fået i provenu. Et groft estimat over effekterne på de offentlige kasser fremgår af nedenstående tabel, med de usikkerheder der tidligere er nævnt. Figur 6 Offentlig besparelse på grund af sundhedsforsikringer Årsag Øgede skatteindtægter Aflastning af offentligt sundhedssystem Sparede sygedagpenge, korrigeret for skat Skattefrihed for sundhedsforsikringer Estimeret gevinst for offentlige kasser Kilde: Egen beregninger på basis af tal fra Forsikring og Pension og CEPOS. Effekt på offentlig saldo mio. kr. 416 mio. kr. xi mio. kr. xii mio. kr. xiii mio. kr. Det offentlige sparer mellem 860 og mio. kr. på grund af sundhedsforsikringerne. Regnestykket ser positivt ud. Både i forhold til øget værdiskabelse i samfundet, men også i forhold til de offentlige kasser. I den sammenhæng er to afgørende spørgsmål: hvorledes effekterne er blevet opnået, og om effekterne vil falde bort, såfremt fradraget ophæves. Hvorfor så stor effekt og vil den forsvinde? En årsag til, at sundhedsforsikringerne er blevet så populære og derfor også har haft en så betydelig effekt, er, at sundhedsforsikringerne medvirker til, at sundhedssystemet trækkes tættere på dem, der har et behov. Der skabes en tættere kontakt mellem behandlere og patient, og dette ofte med virksomhedens HR-afdeling som mellemmand. Dette er ikke mindst til gavn for den lavt uddannede del af arbejdsstyrken, som måske i mindre grad selv er opsøgende over for det offentlige sundhedsvæsen, og kan have sværere ved at navigere i dette. DANSK ERHVERV 6

7 I forlængelse af dette er det en interessant konklusion, der kan drages ud fra Forsikring og Pensions økonometriske model, at den positive effekt af at have en sundhedsforsikring er størst for personer med et lavt uddannelsesniveau. Det tyder således på, at de private sundhedsforsikringer har potentiale til at mindske den sundhedsmæssige ulighed mellem højt og lavt uddannede på arbejdspladsen. De lavest uddannede vil blive ramt hårdest af en fjernelse af skattefradraget på sundhedsforsikringer. Om effekten af at fjerne fradraget bliver lige så stor, som de positive effekter af at have givet fradraget for sundhedsforsikringer, er uvist. Det afhænger af, i hvor stort et omfang en afskaffelse af skattefradraget vil føre til færre sundhedsforsikringer. Den sikre effekt er, at en ekstra regning i første omgang vil blive skubbet til de lønmodtagere, der gennem en sundhedsforsikring har taget ansvaret for egen sundhed. Nogle vil givetvis vælge det fra. I første omgang vil virksomhederne forsøge at opretholde sundhedsforsikringen, på grund af den gunstige effekt sundhedsforsikringerne har på sygefraværet, men det er muligt, at specielt de lavtlønnede medarbejdere vil være mindre interesserede i at beholde en sundhedsforsikring, når denne skal beskattes. Resultatet vil være øget sundhedsmæssig ulighed på arbejdspladsen. Når sundhedsforsikringernes effekt overstiger det, man vil forvente, man kunne få, såfremt det mistede skatteprovenu blev investeret i det offentlige sundhedsvæsen, skyldes det, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er et effektivt instrument til at engagere virksomhederne i medarbejdernes sundhed. Ikke blot fordi virksomheden rent praktisk får en mere aktiv rolle, men også fordi virksomheden bidrager økonomisk, til det der tidligere har været defineret som en ren offentlig opgave. Sundhedsforsikringerne er således et godt eksempel på en win-win-win situation, hvor virksomheder, medarbejdere og de offentlige kasser alle er blevet bedre stillet. Erhvervslivets initiativer og evne til via sundhedsforsikringer at finde løsninger til gavn for både sig selv, medarbejderne og samfundet som helhed har været et vigtigt element i nedbringelsen af ventelister og forkortelse af behandlingsgarantien. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Store gevinster ved sundhedsforsikringer er 56 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 2/11. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient.pol., Ma, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på eller tlf NOTER i Derudover var der ca privattegnede sundhedsforsikringer i 2010 ii Forsikring og Pensions hjemmeside iii Iflg. Forsikring og Pension er de gns. langtidssygeperiode 17,2 uger. Hertil skal fra virksomhedens synsvinkel tillægges de 3 uger, der går forud for langtidssygen. iv De to scenarier er udregnet som henholdsvis 33 pct.*1,5+66 pct.*20 = 13,7 og 66 pct.*1,5+33 pct.*20 =7,6. v Iflg. forsikring og pensions rapport er der 0,02365 pct. mindre risiko for, at blive langtidssyg i løbet af tre år, hvis man har sundhedsforsikring. Med arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i 2010 giver dette færre langtidssygdomsforløb i et givent år. vi Risiko for langtidssygdom for en sundhedsforsikret er i en treårs periode 0,220. Det svarer til 0,220/3 * = langtidssygdomsforløb. vii Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?, Forsikring og Pension viii Der kan både argumenteres for et mindre tab pr. fraværstime, end det medarbejderen gennemsnitligt producerer, fordi virksomheden i nogle sammenhænge er i stand til at tilpasse og kompensere for medarbejderens fravær, men også for et endnu større tab, fordi fraværet af nøglemedarbejdere, der er svære at erstatte, eksempelvis kan sætte en stopper for projekter med mange involverede. ix Langt flest forsikringer tegnes i det private. Når den gennemsnitlige værditilvækst for en medarbejder i en privat virksomhed anvendes, fås et mål for medarbejders værdiskabelse med anvendelse af virksomhedens teknologi og kapital. Den gns. værdiskabelser er (55 pct.) højere end lønnen og udgør pr. medarbejder årligt. x Udgangspunktet for beregningen er skattetrykket i 2010 på 48,3 pct. xi Estimatet er udregnet som antal arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer ( ) samt et estimat fra SDU rapport på besparelsen pr sundhedsforsikret på 385 kroner fremskrevet med 11 pct. med udgangspunkt i 2010 sundhedsudbetalingerne. ( Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt finansierede sygehusydelser, CAST, 2011). xii Beløbet er udregnet på baggrund af 2010 sygedagpengesats (3.760) og samme antagelse om sammensætning af type A og type B årsager. De tre ugers arbejdsgiverbetalte sygdom er fratrukket. Der er korrigeret for skattebetaling vha. den sammensatte marginalskat for gennemsnitsindkomster, hentet fra OECD, Taxing Wages xiii Det tabte skatteprovenu er udregnet af bruttopræmieindtægterne fra de arbejdsgiverbetalte forsikringer. Da det ikke kan vides med sikkerhed, hvorledes virksomhederne ville have handlet, såfremt sundhedsforsikringer ikke fandtes, anvendes skattetrykket (48,3 pct.) som beskatningsfaktor. DANSK ERHVERV 8

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ANALYSEKONSULENT MAL- THE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, OG POLITISK KONSULENT

Læs mere

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL Dansk e-handel fra eksportunderskud til eksportsucces? Med tocifrede vækstrater de senere år, er

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Ok mavefornemmelse i butikkerne forud for juleperioden

ANALYSENOTAT Ok mavefornemmelse i butikkerne forud for juleperioden ANALYSENOTAT Ok mavefornemmelse i butikkerne forud for juleperioden AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Årets julehandel nærmer sig. Salget op til jul har stor betydning

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere