Tylstrup skole Læsepolitik

Transkript

1 Tylstrup skole Læsepolitik Udarbejdet af Tylstrup skoles ledelse og læsevejleder

2 2 Tylstrup skole læsepolitik Indholdsfortegnelse Forord Formål og mål Hvad er læsning? Faglig læsning Læsning i fagene Sproget vokser tidlig sprog indsats Færdigheds- og vidensmål og kendetegn ved læsefasen Vejledende læse- og sprogudvikling på Tylstrup skole KC-timer Forældresamarbejde Læsevejlederens funktion Afsluttende kommentar

3 3 Tylstrup skole læsepolitik Forord: Tylstrup skoles læsepolitik tager afsæt i det nationale lovgrundlag for Folkeskolen, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet og vedtaget af Folketinget, hvilket drejer sig om Folkeskoleloven og Forenklede Fælles Mål. De heri opsatte mål sætter rammen for skolens læsepolitik og den faglige progression, som hvert år præciseres i årsplaner og elevplaner. Skolens dansklærere har i den daglige undervisning metodefrihed til at planlægge og gennemføre læseundervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs formåen og udviklingsbehov. I Aalborg kommunes læsepolitiske retningslinjer fremgår det, at de elever, der forlader kommunes skolevæsen, kan læse sikkert og hurtigt, med en forståelse for og en indlevelse i - det læste. Aalborg kommune understreger betydningen af en tidlig indsats, ikke mindst overfor elever i læsevanskeligheder. Den enkelte elevs læseudvikling afhænger af barnets neurologiske modenhed, sproglige forudsætninger, motivation og interesse samt kulturel oplevelse af, at læsning er en vigtig funktion. Læsning er en vigtig funktion for barnets fortsatte læring, hvorfor vi på Tylstrup skole ser det som et fælles kollegialt anliggende, at den tidlige sprog- og læseudvikling prioriteres. Derfor har skolen, i flere år, gennemført læsestund/faglig læsning, hvor eleverne læser 15 min. hver dag i forskellige fag. Således at læsning ikke kun er et anliggende for skolens dansklærere, men for alle skolens pædagogiske ansatte. Tylstrup skole vægter et tæt og dialogbaseret samarbejde med hjemmet omkring elevens læsning. Udgangspunktet er en folder, hvor forældrene orienteres om grundstenene i den tidlige sprog- og læseudvikling samt en forventningsafklaring skole og hjem imellem. Det er i skolen, at eleven skal have sin læseundervisning, men forældrene er en vigtig medspiller. Sammen skal vi vise eleven, at læsning er en fælles og vigtig sag. Skolen forventer blandt andet, at forældrene skaber tid og ro i en hyggelig atmosfære til ca. 15 min. læsning hver dag. Tylstrup skoles læsepolitik skal ses som en dynamisk ramme, der løbende justeres i forhold til politiske mål, læseteorier og selvfølgelig de konkrete elever, som læseundervisningen henvender sig til.

4 4 Tylstrup skole læsepolitik Formål og mål: Når eleverne forlader Aalborg Kommunale Skolevæsen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. De skal med andre ord være gode funktionelle læsere et mål, ingen vel kan være uenige i. (Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen). Læsningen på Tylstrup skole tager afsæt i De Forenklede Fælles Mål fra UVM, hvor vi arbejder med de konkrete opstillede mål for fagene. Vi arbejder med en læringsmålstyret undervisning, hvor læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Undervisningen planlægges ud fra Den didaktiske model : I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen, altså fire indbyrdes afhængige dimensioner. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Relationen mellem de fire indbyrdes afhængige dimensioner er tæt og kan illustreres med følgende model. Undervisningsministeriet

5 5 Tylstrup skole læsepolitik Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste, og dermed hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. Læringsmålstyret undervisning rummer således sammenhænge og overvejelser, der knytter sig til både læringsmål, formativ evaluering, undervisningsaktiviteter og tegn på elevernes læringsudbytte. Lærerens overvejelser om relationen mellem de fire dimensioner finder sted i både undervisningens planlægnings-, gennemførelses og evalueringsfase. Hvad er læsning?: En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. Den interaktive læsemodel kan give et mere nuanceret billede af, hvad god læsefærdighed er. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED.

6 6 Tylstrup skole læsepolitik Bogstav-lyd kendskabet: har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Afkodningsstrategien involverer viden om, hvordan bogstaver kan transformeres til lyde og herefter samles til en udtale, som ligner det rigtige ord. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Viden om tekster handler om, at eleven lærer, hvordan trykte ord/tekster ser ud, samt får kendskab til forskellige tekstgenrer. Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Elevens Viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte

7 7 Tylstrup skole læsepolitik sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Læserens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde (den måde, læseren vælger at læse en tekst på er afhængig af teksttypen og formålet med læsningen) og hvilke læseforståelsesstrategier (metoder til at læse, forstå, organisere, huske og anvende, det man læser) det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Det handler om at overvåge, styre og regulere læsningen ud fra læseformålet (Hvad er vigtigt her? Forstår jeg det, jeg læser? Hvad skal jeg få ud af læsningen?) Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Faglig læsning: Læsning er ikke alene en danskfaglig disciplin. Hvert enkelt fag er forpligtet på at understøtte dimensionen faglig læsning. Der kan være tale om særlige fagspecifikke ord og begreber, tabeller, grafer o.l., der kræver særlige færdigheder og læseteknikker. Elever, der læser alderssvarende, når

8 8 Tylstrup skole læsepolitik det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som skimmelæsning, oversigtslæsning, nærlæsning Eleverne får altså kendskab til fagets emner og problemstillinger gennem lærerens formidling, og når de læser teksterne i de enkelte fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. "... det er mig, Peter, der er ved at lære noget i et fag." (Eleven) Undervisning i faglig læsning handler ikke om at lære eleverne at læse. Det handler om at give eleverne stor erfaring med at læse fagtekster. Det handler om at hjælpe dem med at håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen. Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt. Læse- og skriveaktiviteterne er en del af elevernes faglige læreprocesser. Faglæreren må derfor både kende sit fag og have viden om vigtige komponenter i tekstforståelse. Læsning i fagene handler om de læse- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i fagundervisningen. " I skal tage noter, mens I læser denne tekst, så vi bagefter kan diskutere de tre former for integration." (Samfundsfagslæreren) Læseformål og læseteknikker for faglig læsning i fagene:

9 9 Tylstrup skole læsepolitik Teksttyper til den faglige læsning: Læsning i fagene Læsning finder sted i alle fag derfor at det vigtig at give eleverne nogle læsestrategier og læseforståelsesstrategier, således de får en strategier /metode til at læse de givne tekster, tekststykker og opgaveformuleringer mm. Eleverne skal have støtte til at få erfaringer med strategi 1. Præsenter strategien. Hvad/hvorfor? 2. Modeller. Hvordan? 3. Eleverne skal have mulighed for at øve sig i at bruge strategien sammen med nogen. 4. Eleverne skal have mulighed for at øve Introducer strategien for eleverne. Forklar formålet med at bruge den. Find en tekst og vis eleverne, hvordan du selv bruger strategien. Fortæl eleverne, hvad du tænker på imens. Forklar, hvorfor du gør det, du gør. Formålet er, at gøre din tænkning så synlig for eleverne som muligt. Du skal støtte elverne i at bruge strategien på en god måde, mens de øver. Det kan fint foregå ved makkerpar eller i gruppearbejde, hvor de støtter hinanden i brugen, og hvor du støtter efter behov, finder tegn på fremskridt og tegn på usikkerhed, som kræver mere modellering. Drøft med dit team, hvordan I kan koordinere det. Eleverne skal arbejde selvstændigt med at anvende strategien i eget læsearbejde. Det giver dem mulighed for at opdage tegn på fremgang og

10 10 Tylstrup skole læsepolitik på egen hånd. 5. Evaluering, internalisering usikkerhed. Drøft med eleverne, hvordan det går med at bruge strategien. Hvad er den særlig god til? Hvor langt er eleverne kommet med at bruge strategien uden at skulle mindes om det? Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategi Elaboreringsstrategi Overvågningsstrategi Anvendes for at huske tekstens indhold. Muligheder: Genlæsning, understregning, nøgleord, notater undervejs. Anvendes for at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe overblik over betydningen. Muligheder: Begrebskort, tankekort, fortælleansigter, der hjælper til at få orden på indholdet. Med elaboreringsstrategi kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Muligheder: VØL: Hvad ved vi? Hvad skal vi vide? Efterlæsning: Hvad ved jeg nu? Skrivning hjælper her med at fastholde den nye viden. Læse med bevidsthed om egen forståelse. At stille sig selv følgende spørgsmål: Forstår jeg det, jeg læser? Hvis ikke Hvordan kan jeg så komme til at forstå det? Muligheder: Læse teksten igen, slå ord op, supplerende viden hentes fra andre kilder, søge hjælp. Skrivning er af stor betydning her skrivelæse, notere sine spørgsmål og slutte af med at søge svar på dem.

11 11 Tylstrup skole læsepolitik Sproget vokser tidlig sprogindsats: Projektbeskrivelse vedr. Et sprogudviklende projekt med forældre som ressource

12 12 Tylstrup skole læsepolitik På Tylstrup skole har vi kunnet iagttage, at skolestartere gennem de seneste år har fået et smallere og smallere sprog, et ringere ordforråd, har vi med inspiration fra et konkret projekt kaldet READ fra Aarhus kommune besluttet at afprøve et sprogstimulerende projekt i skoleåret 2017/18. Projektet køres lokalt på Tylstrup skole, som omfatter en såkaldt Landsbyordning (Skole-fritid og - børnehave). Byens anden børnehave Krudtuglen har vist interesse i at følge projektet. Indsatsen målrettes den ældste årgang i børnehaven, altså de kommende skolestartere. Med i overvejelserne hører også det faktum, at Tylstrup i disse år oplever en stor tilflytning af familier med østeuropæisk oprindelse. Projektet kommer til at inddrage forældrene i rollen som sprogudviklere. Indsatsen består i at involvere forældrene i kvalitativ oplæsning for deres barn. Vi forestiller os ikke, at vi kan finde midler til at forære forældrene fem, seks bøger, så vi arbejder ud fra en udlånsmodel. I det ser vi også den fordel, at projektet får en mere social karakter. Vi kan stille pædagogtimer til rådighed til en guidende person og forældrene kan mødes og inspirere hinanden og hjælpe til med at holde projektet kørende. Målet er at styrke børnenes forudsætninger for at blive funktionelle læsere. Redskabet er at gøre forældre opmærksom på, hvilken stor betydning de har som rollemodeller for deres børn give konkrete anvisninger til, hvordan de med gode resultater til følge kan administrere den rolle Vejen dertil er at anskaffe og udlåne bøger til familierne stille lokaler og personale til rådighed for guidning af forældrene indtænke kompensation, hvis forældrene ikke klarer at tage opgaven på sig Vi starter projektet op i september 2017 med at afholde et oplysningsmøde for de aktuelle forældre. Her benyttes filmisk materiale fra projektet i Aarhus. Vi evaluerer projektet i foråret 2018 med henblik på at tage stilling til om projektet skal fortsætte, og om der i så fald skal ændres på den afprøvede model.

13 13 Tylstrup skole læsepolitik Færdigheds- og vidensmål og kendetegn ved læsefasen: 1. og 2. klasse Færdigheds- og vidensmål klasse Kendetegn ved læsefasen - 1. klasse Eleven lyderer lydrette ord Eleven gætter ud fra 1. lyd. Eleven læser kendte ord automatisk. Eleven læser enkle sætninger og forstår indholdet. Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af ordfattige tekster med billedstøtte. Eleven korrigerer ofte sig selv. Eleven anvender meget energi på afkodning. Kendetegn ved læsefasen 2. klasse Eleven bruger meget energi til afkodningen, stopper op og bliver hængende i ord. Eleven går i stå under ukendte ord og i den løbende læsning. Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkelte tekster. Lidt bedre læsere kan selvstændigt læse en ukendt tekst af et vist omfang indenfor egen erfaringsverden. Aktiviteter Læsning i 1. og 2. klasse er en udforskende og legende fase. Leg med ordkort Picturewalk Kig og tal om billederne i bogen Puslehistorier Bevidsgørelse og ligheder og forskelle ved at sammenligne de skrevne ordbilleder. Rim og remser Tag lyd væk og sæt lyd på, forlyd

14 14 Tylstrup skole læsepolitik Bogstavkendskab Ordbanko - Grøn-bingo lydrette ord, Rød-bingo drillelyde, Blå-bingo 34/120 alm. ord, Gul-bingo stumme bogstaver,vokalforveksling, dobbeltkonsonant, bogstavbingo, bogstavsang, følebogstaver osv. Lær at læse med bogstavsmusikanterne Synliggøre barnets læsestrategier Læsefiduserne, uglerne fra AKEA, Billy i bogen Øve barnet i at fortælle sammenhængende, holde den røde tråd i den mundtlige fortælling. Hive ordene fra hinanden med elastik Skrive logbog, formbog, foldebog, tegneserier Læsekontrakter, læsedagbog, læsebarometer Højtlæsning Fleksible arbejdsmiljøer 3. klasse Færdigheds- og vidensmål klasse Kendetegn ved læsefasen Eleven læser flydende med god forståelse. Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier. Eleven udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Eleven foretrækker typisk stillelæsning. Læsning i 3. klasse er den ekspanderende fase, hvor læsningen automatiseres Hvordan udvikles læsningen fra usikker til automatiseret? Boganmeldelser. Gerne både mundtlige og skriftlige. Når man læser med barnet kan man samtale om bogen: Hvad skete der lige før?, Hvad handler dem om?, hvad tror du nu der sker? Genfortælle bøger for hinanden. Evt. før bibliotekstimen For at komme videre, skal barnet begynde at stillelæse. Begyndende opløsning af makker læsning til fordel for individuel læsning.

15 15 Tylstrup skole læsepolitik Der sættes fortsat tid af til læsning både hjemme og i skolen. Gådebøger og Quizbøger. Læreren giver gåden. Eleven finder svaret. Læs- og forstå materiale. Tilbudsaviser: finde oplysninger Leksikon. Finde oplysninger Gyldendals De små fagbøger. Der findes spørgsmål til disse bøger på Gyldendals hjemmeside. Bogkassen.dk har spørgsmål til rigtig mange bøger. Alinea har spørgsmål til alle PS-bøgerne på hjemmesiden. Skærmlæsning. Finde oplysninger.- Eksempel på opgave til søgelæsning på skærmen: 1. Gå ind på 2. Skim teksten. 3. Find svar på følgende spørgsmål Hvordan...? Hvorfor? Hvor mange..? 4. Mail svarene; Skærmlæsning til mailadresse At finde en passende tekst I starten vil det oftest være læreren, som vælger passende tekster til eleven, men efterhånden skal eleven selv lære at finde tekster af passende sværhedsgrad. I selvstændig læsning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Brug eventuelt 5 finger reglen til valg af tekst. 4. klasse Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse

16 16 Tylstrup skole læsepolitik Kendetegn ved læsefasen Læsning i 4. klasse er den ekspanderende fase, hvor eleven kan læse instruktioner og udføre en ukendt arbejdsgang inden for sin erfaringsverden fx spilleregler, bageopskrifter, instruktionerne i opgavebøgerne, kan selv læse og udføre forsøg i N/T. Her er et lille udsnit af aktiviteter: Hvordan udvikles læsningen? Fokus på læsning i alle fag Tag klassen med ned i hjemkundskab. Lav pandekager efter en opskrift. Tal om, hvad der sker, hvis man ikke læser opskriften. Regler til spil Værkstedsbeskrivelser, hvor eleverne læser, hvad de skal lave. Øve hastighed fartkort, læsning, læsning. Se tekstede film At finde en passende tekst I starten vil det oftest være læreren, som vælger passende tekster til eleven, men efterhånden skal eleven selv lære at finde tekster af passende sværhedsgrad. I selvstændig læsning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Brug eventuelt 5 finger reglen til valg af tekst. 5. klasse Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Kendetegn ved læsefasen Det handler om læsehastighed. Har eleven automatiseret sin læsning så meget, at hastigheden nærmer sig flydende læsning svarende til 150 ord i minuttet med forståelse. Med den hastighed vil eleven være i stand til at følge teksterne på TV begge linjer, alle ordene. Hvordan udvikles læsningen? Gennem megen læsning af skønlitteratur med fokus på læseforståelse og læsehastighed.

17 17 Tylstrup skole læsepolitik 6. klasse Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Kendetegn ved læsefasen Læser på linjen. Beskriver personer, tid, sted og miljø. De mest enkle elementer. Kan genfortælle en handling Bogsluger: Læser meget, læser af lyst og opsluges af bogen; glemmer tid og sted Interessen for serier er bærende Fokus på handlingsforløbet springer beskrivelser over og skimmer frem til næste interessante del i hændelsen Læser uden støtte af bærende billeder Serie-, emne- eller genrelæsning fænger; kendt univers og persongalleri fra bog til bog letter læsningen den flyder. Kan have behov for at hjælpes ind i ny serie (læs første sider, kapitel(-er), fortæl, orienteringslæsning Nogle elever når punktet allerede i slutningen af tredje risiko for at gå i stå med læsningen. Læser mindst 180 ord/minut i aldersvarende, fortællende tekster på lix Kan give udtryk for sin opfattelse af tekstens personer, motiver og tema Kan i samspil med andre give udtryk for sin opfattelse af tekstens fortælletekniske og sproglige virkemidler ved at tekster bliver konstrueret med forskellige formål og til forskellige målgrupper Kan gøre rede for den nye viden og sammenhænge en tekst eller emne har givet ham Udarbejder mindmap og brainstorm der viser den viden han har om et givet emne før læsning Genkender og læser ubesværet ca velkendte ord og deres sammensætninger, afledninger og bøjningsformer Nærlæser tekster ved hjælp af studietekniske færdigheder som understregning, notater, afsnitsoverskrifter, mind-map Varierer sit læsestof Deltager i tilrettelæggelsen af sin egen læsning i skole og hjem Varierer læseformål (fornøjelse, tilegne sig viden, oplevelser, overbevist)

18 18 Tylstrup skole læsepolitik Hvordan udvikles læsefasen? Hvordan udvikles punktet: Serielæsningen giver bevidsthed om og kontrol over skriftsprogets regler og former. Fører til viljemæssig intellektuel bearbejdelse af stof. Bruge tid i undervisningen til både kvalitativ læsning (lærerens undervisningsstof) og kvantitativ læsning (elevens frivilligt valgte og selvstændigt læste stof). m.m. Støtte til elevens eget valg efter interesse. Sætte mål, evt. med belønninger, som styrker kvantitativ læsning. Ideer til overblik: tidslinjer, mindmap, relationer, kapiteloverskrifter, årsagsrækkefølger Lave boganmeldelser skriftlige og mundtlige, med begrundelser for interesse. Konsolidere og bevidstgøres om tilpasning af læseteknik i forhold til læseformål (kursus: Læs Med, Dansklærerforeningen) Konsolidere og bevidstgøres om notatteknik for at naturligt at formulerer sig i eget sprog (kursus Læs Med, Dansklærerforeningen) Vejledende læse- og sprogudvikling på Tylstrup skole: Tylstrups skoles læse- og sprogudvikling tager udgangspunkt i de færdighed- og vidensmål og kendetegn ved læsefasen, som ovennævnt beskrevet, samt der tages udgangspunkt i den enkelte elev og klasse. Klassetrin Læseundervisningens indhold Dokumentation, evaluering og tests 0. Klasse - Dialogisk oplæsning. - Opmærksomhed omkring det talte og det skriftlige sprog. - Bogstavernes form og lyd samt sætninger, ord og stavelser. - Lydstavning. 1. Klasse - Systematisk indføring i bogstavlyd metode. - Leg med lyde, ord, sprog og - KTI (kontrolleret tegneiagttagelse). - Sprogvurdering fra PSF. - Min uddannelse - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - Læseprøve OS64 (efteråret).

19 19 Tylstrup skole læsepolitik tekst. - Forskellige læsestrategier: højtlæsning, stillelæsning og selvstændig læsning. - Arbejde med indholdsforståelse og afkodning. - Afsæt for skriveudviklingen er lydstavning. 2. Klasse - Læse-, stave- og skriveundervisning som understøtter hinanden. - Læsestrategier. - Indhold, afkodning og læsesikkerhed/hastighed. - Læse på, mellem og bag linjerne (arbejde med litteraturforståelse og litteraturanalyse). - Genrelæsning. - Vokaltrappe. - Introduktion af fag- og skønlitterær læsning. - Fortælle og genfortælle. - Arbejde med billed- og ordsprog. 3. Klasse - Læse-, stave- og skriveundervisning som understøtter hinanden. - Læsestrategier. - Målrettet fag- og - Sætningslæseprøve MiniSL1 (foråret). - Øve ord - Min uddannelse - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - National læsetest (frivillig og obligatorisk). - Læseprøve OS120 (efterår). - Sætningslæseprøve minisl2 (forår). - Staveprøve ST2 (forår). - Diktat. - Min uddannelse - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - National læsetest (frivillig i efteråret). - Staveprøve ST3 (forår).

20 20 Tylstrup skole læsepolitik skønlitterærlæsning. - Fortælle og genfortælle, referat. - Boganmeldelse. - Indhold, afkodning og læsesikkerhed/hastighed. - Læse på, mellem og bag linjerne (arbejde med litteraturforståelse og litteraturanalyse). - Vokaltrappen. - Arbejde med billed- og ordsprog. 4. Klasse - Læse-, stave- og skriveundervisning som understøtter hinanden. - Tekstbehandling og layout. - Skærmlæsning. - Boganmeldelse. - Procesorienteret skrivning. - Læsestrategier: bevidst arbejde med forståelse, læseformål og læseteknikker. - Arbejde med genrekendskab. - Indhold, afkodning og læsesikkerhed/hastighed. - Læse på, mellem og bag linjerne (arbejde med litteraturforståelse og litteraturanalyse). - Målrettet fag- og - Sætningslæsning SL60 (forår). - Diktat. - Min uddannelse. - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - National læsetest (frivillig og obligatorisk). - Sætningslæseprøve SL40. - Staveprøve ST4. - Diktat. - Min uddannelse.

21 21 Tylstrup skole læsepolitik skønlitterærlæsning. - Arbejde med billed- og ordsprog. 5. Klasse - Læse-, stave- og skriveundervisning som understøtter hinanden. - Læsestrategier. - Målrettet fag- og skønlitterærlæsning. - Fortælle og genfortælle, referat. - Boganmeldelse. - Indhold, afkodning og læsesikkerhed/hastighed. - Læse på, mellem og bag linjerne (arbejde med litteraturforståelse og litteraturanalyse). - Vokaltrappen. - Arbejde med billed- og ordsprog. 6. klasse - Læse-, stave- og skriveundervisning som understøtter hinanden. - Tekstbehandling og layout. - Skærmlæsning. - Boganmeldelse. - Procesorienteret skrivning. - Læsestrategier: bevidst arbejde med forståelse, læseformål og læseteknikker. - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - National læsetest (frivillig, efterår). - Staveprøve ST5. - Diktat. - Min uddannelse - Ved læsning i klassen, grupper og individuelt. - National læsetest (obligatorisk). - Staveprøve ST6. - Diktat. - Min uddannelse

22 22 Tylstrup skole læsepolitik - Arbejde med genrekendskab. - Indhold, afkodning og læsesikkerhed/hastighed. - Læse på, mellem og bag linjerne (arbejde med litteraturforståelse og litteraturanalyse). - Målrettet fag- og skønlitterærlæsning. - Arbejde med billed- og ordsprog. Skolens læseundervisning understøttes af en beslutning om den faglige læsning, samt læsebånd, hvor eleverne dagligt læser bøger, som matcher den enkelte elevs læseniveau der læses lettal og lix- bøger(se vejl. lixtabel nedenfor)fra skolens pædagogiske læringscenter. Alle klasser har en ugentlig fast lektion, hvor de besøger PLC og låner bøger, undervises i bogsøgning og eller introduceres for bibliotekets mange muligheder, samt online læsemuligheder fx benytte eroelen go. Vejledende lixtal*: Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel: Klassetrin: 1. klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix 50 + *LIX betyder læsbarhedsindex og er en skala, der måler en teksts læsbarhed. Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Beregn selv lixtal: Man kan beregne en teksts lixtal online på: Lixtal kan være en god guide, når man skal finde bøger med samme sværhedsgrad.

23 23 Tylstrup skole læsepolitik Der skal dog tages højde for at LIX: tager ikke højde for gentagelser af ord tager ikke højde for den hjælp det er, hvis sætningsstrukturen gentages støtte i illustrationer inddrages ikke mange tal og/eller forkortelser kan gøre udregningen upræcis tager ikke hensyn til læselighed som skrifttyper m.v. Nogle tekster er bevidst tilpasset et lavt lixtal ved at lave MEGET korte sætninger med mange punktummer. (Det er ikke altid med til at gøre teksten lettere). Lettal Let-tal står for læseegnethedstal, let-tallet udregnes ud fra 6 faktorer: Antal af ord Antal af lange ord (6+ ord) Antal ord i den længste sætning Syntaktiske træk Antal sider i bogen Billedstøtte Begynderlæsningsbøgerne er inddelt i 16 niveauer, hvor det laveste er 5 og det højeste er 20. To bøger, der har det samme lixtal kan godt have to forskellige let-tal, da let-tallet tager mere hensyn til ord-gentagelser - lange ord medregnes kun en gang. Let-tal er særligt velegnet til de letteste bøger, fra midten af 2. klasse vil det være nemmere at bruge lixtal. KC-timer For de elever der har brug for en særlig indsats, eller særlige fokus områder indenfor læsning - tilbyder skolen støttetimer, som afvikles som holdtimer eller individuel undervisning. Her opstilles individuelle mål, som strækker sig over mindre perioder fx 6-8 uger, hvorefter der evalueres på mål og om, der fortsat skal tildeles støttetimer. Forældresamarbejde: For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan, som skrevet tidligere, forældre i deres samarbejde med skolen - hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den

24 24 Tylstrup skole læsepolitik videre læse/skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. På Tylstrup Skole er der udarbejdet en brochure til forældre omkring læsning, og vigtigheden heraf, for på den måde at tydeliggøre hvilke forventninger skolen har til samarbejdet. Læsevejlederen: Læsevejlederens arbejde består af følgende punkter: At vejlede og rådgive omkring de prøver / test, som klasselærere /dansklærere skal gennemføre, samt at evaluere på det færdige resultat og evt. supplere med konkrete forslag til læse- og skriveforløb i normalundervisningen, hvor de enkelte klassers lærere føler behov for det. At igangsætte og være tovholder på særlige læseprojekter på skolen At følge op på de elever, der har benyttet kommunens centrale tilbud fx i brugen af itkvalificerende hjælpemidler, herunder at sørge for, at eleven har de rette hjælpemidler til rådighed. At sikre sig viden om, hvad der rører sig nationalt inden for læse- og skriveområdet og at informere kolleger om dette i det omfang, der findes relevant, eksempelvis via formidling af nyttige links. At indgå i løbende dialog med lærerne, hvor der er en supplerende faglig undervisning, således der er sammenhæng med denne og den alm. Undervisning. At samarbejde med skolens ledelse om løbende revidering af skolens læsepolitik. Skoleledelsen kan til enhver tid henvende sig til læsevejlederen om en ekstraordinær indsats i forbindelse med enkelte elever eller klasser. Afsluttende kommentar: Kun ved at læse kan man blive god til at læse