LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Transkript

1 LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte læseundervisning Automatisering/konsolidering Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning som redskab/læsning i fagene 6 Special- og sprogstøttende foranstaltninger Forebyggende indsats Indgribende indsats Kompenserende tiltag 9 Fritidsdelen Læsemiljø Kompetenceudvikling og vidensdeling 1

2 Forord Læsehandlingsplanen har til hensigt at implementere Københavns Kommunes læsepolitik på en for Tingbjerg Skoles elever relevant måde. Læsepolitikken indeholder således de overordnede principper og målsætninger for elevernes skriftsproglige udvikling, mens hensigten med læsehandlingsplanen er at være handlingsanvisende. Den er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra børnehaveklassen, normalundervisningsområdet, special- og sprogcenter, ledelsen, læsevejledere og talehørepædagog og har således til hensigt at tilgodese alle undervisnings- og fritidsområder, alle klassetrin og læsningens forskellige aspekter. Arbejdsgruppen har tilstræbt ikke at blive for styrende og rigid i sine anvisninger, men har ønsket at sikre et funktionelt læsesyn med fokus på læseforståelse som det egentlige mål for læseundervisningen og principperne for dansk som andet sprog som grundlag for al undervisning. Det er vores ambition med læsehandligsplanen at skabe en sammenhæng mellem læseprøver og læsekonferencer på den ene side og faglige årsplaner og elevplaner på den anden side, og ad den vej bringe læsning i fokus i alle fag gennem hele elevens skolegang. Det er derfor vores håb, at læsehandlingsplanen kan blive et konstruktivt arbejdsredskab på alle niveauer; både i forhold til skolens strategiske planlægning og prioritering og for den enkelte lærer i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen på både klasse- og elevniveau. 2

3 Endelig er det vigtigt at bemærke, at en læsehandlingsplan principielt altid vil være under stadig udarbejdelse og skal tilpasses den aktuelle situation, og at enkelte områder af læsehandlingsplanen i skrivende stund endnu ikke er formuleret. LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FOKUSPUNKT Forudsætninger for læsning Tiltag Brobygningsmøde inden skolestart med områdets daginstitutioner om overlevering fra børnehave til skole mhp. udredning af det enkelte barns behov og kommende klassedannelse. KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse i samarbejde m. talepæd.) Sprogstimulering gn. rim og remser musik bevægelse Evaluering og dokumentation Opfølgende klassekonference på baggrund af KTI Løbende individuel evaluering Sproglig opmærksomhed sproglyde sætningsopbygning 3

4 Tale- og samtaleaktiviteter Ordforråd og begreber dialogisk oplæsning/litteratursamtaler systematisk arbejde m. basisordforråd gn. udvalgte emner (Mig selv, Kroppen, Tøj, Former, Placering i rummet, Tid og alder, Hjemmet, Mad) Opdagende skrivning (arbejde m. skriftens alfabetiske princip gn. eksperimenterende skriveaktiviteter) FOKUSPUNKTER Læseangrebsstrategier Forståelsesstrategier Læselyst BEGYNDERLÆSNING Fokuspunkter Tiltag Evaluering og dokumentation Læseangrebsstrategier Der skal grundlægges et funktionelt bogstavkendskab gennem daglige læse- og skriveaktiviteter. Løbende vurdering af elevens læse- og skriveudvikling. Læseundervisningen skal inddrage tekstens indre såvel som ydre ledetråde gennem både bogstav-lydmetode og helhedsmetode og lede frem mod, at eleven udvikler bevidsthed om og efterhånden aktivt og selvstændigt kan benytte forskellige OS64 (1. kl. maj) OS120 (2. kl. maj) Efterfølgende læsekonferencer 4

5 læseangrebsstrategier. Læsning og skrivning skal indgå i undervisningen som en funktionel aktivitet. Forståelsesstrategier Elevernes forståelse udvikles gennem samtale om teksters litterære og sproglige virkemidler og logbogsskrivning. Der arbejdes med en begyndende forståelse af hovedgenrerne skønlitterære tekster faglitterære tekster Løbende vurdering af elevens skriftssproglige og mundtlige udvikling. Mini-SL2 (2. kl. maj) Læselyst Elevernes sproglige forståelse udvikles gennem arbejde med ord begreber sætningsopbygning Elevernes narrative kompetence skal støttes og udvikles gennem mindre skriveopgaver, der tager udgangspunkt i en procesorienteret skrivepædagogik og læsning af og samtale om litterære tekster. Elevens selvstændige læsning og læselyst skal aktivt motiveres gennem organiserede aktiviteter som dialogisk oplæsning individuel frilæsning (10-15 min.) Evalueres og vurderes gennem elevsamtaler 5

6 DEN FORTSATTE LÆSNING Fokuspunkter Konsolidering af læsefærdigheder (automatisering) Læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning i fagene Fokuspunkt Tiltag Evaluering og dokumentation Automatisering af læsning Faglige Konsolidering af læsefærdighe der på ord-, sætnings- og tekstniveau trænes gennem individuel frilæsning. Alle elever læser dagligt min min. årsplaner Logbogsskrivnin g Port folio Udvikling af genrebevidsthed og selvstændig genrekompetence: lærerens oplæsning af fælles tekster og fælles samtale og gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer som støtte for elevens læseudvikling, teknisk såvel som forståelsesmæssigt. Udvikles tillige gennem genreskrivning Læse/stavetest og efterfølgende læseklassekonfe rence: SL60 (3. kl. maj) ST3 (3. kl. maj/juni) SL40 (4. kl. maj) LÆS5 (5. kl. marts) ST5 (5. kl. juni) TL1 (6. kl. sept.) TL2 (7. kl. sept.) TL3 (8. kl. sept.) Eleverne bevidstgøres om og udvikler løbende en 6

7 selvstændig forståelse af forskellige læsemåder: læsning på linjerne (hvad står der i teksten?) læsning mellem linjerne (hvad mener forfatteren?) læsning bag linjerne (elevens selvstændige mening om teksten) Der arbejdes i både kursusform og på daglig basis med forskellige læseteknikker: orienteringslæsning skimning nærlæsning punktlæsning Læseforståels esstrategier Der arbejdes fortsat med udvikling af forskellige læseforståelsesstrategier gennem: forforståelse huske- og notatteknik (fx nøgleord, mind map, notatteknik, tidslinjer) resume referat ord- og begrebsforståelse Læselyst og Eleverne udvikler en aktiv Dansklæreren følger 7

8 metakognition læseindstilling gennem bevidstgørelse om sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og læsemåde/teknik. og vurderer den enkelte elevs læsning og læseudvikling gn. elevsamtaler og logbogsskrivning Procesorienteret læsepædagogik, før-underefter-læsningen udvikler elevernes aktive læseindstilling Der arbejdes på at etablere en læsekultur i klassen gennem rutiner som Faste bibliotekstimer Gode biblioteksvaner Frilæsning i faste rammer Læsning i fagene Der arbejdes aktivt med relevante (se ovenstående): læseteknikker læsemåder læseforståelsesstrategi er Faglærere, hvor undervisningssproget er dansk, deler tillige ansvaret for at elevernes udvikler en aktiv læseindstilling. Der redegøres for hvorledes faglæreren vil arbejde med udvikling af elevernes læsekompetencer i fagets årsplan. Faglærere deltager i den årlige læsekonference. 8

9 SPECIAL- OG SPROGSTØTTENDE FORANSTALTNINGER Fokuspunkter Forebyggende indsats Indgribende indsats Kompenserende tiltag Fokuspunkt Tiltag Evaluering og dokumentation Forebyggende indsats Læsekursus, 2. klassetrin (se kursusbeskrivelse) Individuelle ordninger mhp. sprogstøttende tilbud Elever tildeles støttetilbud på baggrund af klasseeller læsekonference (gruppeprøve) Indgribende Indsats Kompenserende tiltag Læse/skrive/sproggrupper (mellemtrin) Læsevejledning Gruppebaserede eller individuelle faglige specialundervisningsforløb. Individuelle sprogstøttende tilbud for sent ankomne elever IT-støttende foranstaltninger CD5 Adgang for alle Der udarbejdes ved undervisningsforløbets start en individuel undervisnings- og evalueringsplan for eleven. Elever tildeles støttetilbud på baggrund af læsekonference, klassekonference eller indstilling via PPR og efterfølgende individuel testning/vurdering. Der udarbejdes ved undervisningsforløbets start en individuel undervisnings- og evalueringsplan for eleven. 9

10 Scanner/læsepen Adgang til tekstbase med indscannede materialer (Skolekom-konference) 10