KYSTBESKYTTELSE NYE REGLER OG TENDENSER. 13. marts 2018

Transkript

1 KYSTBESKYTTELSE NYE REGLER OG TENDENSER 13. marts

2 PROGRAM Velkomst og introduktion Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf Samarbejde om kyst- og klimabeskyttelse Reglerne om bidragsfordeling Pause Kysttekniske udfordringer i forbindelse med kystbeskyttelsesloven Den administrative håndhævelsesproces Afrunding og opsamling Sandwich og netværk 2

3 Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning Horten 13. marts 2018 Per Sørensen

4 Baggrund Lovforslaget fremsættes som en udmøntning af Aftale med KL om kommunernes økonomi 2018, som regeringen og KL indgik den 1. juni Med lovforslaget ændres således vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed til kystbeskyttelse, herunder hård kystbeskyttelse, hvor det ikke skader nabostrækninger. Med lovforslaget fjernes samtidig kravet om, at der skal være et behov for kystbeskyttelse inden for 25 år. Herudover giver lovforslaget mulighed for, at der kan etableres kystbeskyttelse af bl.a. landbrugsarealer, haver mv., da beskyttelsessubjektet udvides. Udvidelsen betyder, at myndighederne fremover ikke skal foretage en vurdering af, om beskyttelsessubjektet repræsenterer en tilstrækkelig værdi, til at der kan gives tilladelse til etablering af et kystbeskyttelsesanlæg. 4 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

5 Ændring i formålsbestemmelsen, januar 1, stk. 1, affattes således:»formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse. 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a. 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. 4) Rekreativ udnyttelse af kysten. 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten. 6) Andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse 5 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

6 1) Behovet for kystbeskyttelse Kystbeskyttelsessubjektet er udvidet. Ejendom skal nu tolkes meget bredt. Man kan eksempelvis beskytte ubebyggede arealer og haver. 25 års reglen ved erosionsbeskyttelse er ændret. 6 Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

7 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a. Ved kap 1a kystbeskyttelsessager over flere ejendomme skal det fortsat afvejes om udgifterne til kystbeskyttelsen står mål med værdien af det som ønskes kystbeskyttet, Ved ansøgninger om kystbeskyttelse i andre sager skal forholdet ikke afvejes. 7 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

8 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. Kystbeskyttelse skal kunne opfylde behovet for beskyttelse. Hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have metodefrihed. Kystbeskyttelsen må som udgangspunkt ikke påføre læsideerosion, men der er undtagelser på strækninger, som er intensivt beskyttet uden kompenserende foranstaltninger. Kystbeskyttelsen skal opføres af ikke forurenende naturmaterialer afpasset det pågældende sted. Anlægget skal ikke længere være teknisk optimeret. 8 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

9 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. Der kan blive stillet krav af hensyn til kystlandskabets bevarelse og den naturlige dynamik 9

10 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. En løsning som ikke er teknisk fungerende løsning 10 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

11 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. Der vil blive stillet krav om kompenserende sandfodring på ikke intensivt beskyttede kyster. 11 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

12 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. Der vil blive ikkestillet krav om kompenserende sandfodring på intensivt beskyttede kyster. 12 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

13 4) Rekreativ udnyttelse af kysten. 13 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

14 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten Den skal tilses at kystbeskyttelsen ikke hindrer eksisterende adgang til og langs stranden, også på lang sigt. 14 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

15 6) Andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse Der kan være lokale forhold som skal afvejes. Det kan være kulturarv. 15 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

16 Eksplicit formulering af mulighed for forsøgsprojekter I 16 indsættes som stk. 4 og 5:»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til forsøgsprojekter til afprøvning af virkningen af nye og endnu uprøvede kystbeskyttelsesmetoder, når metoderne har til formål at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Tilladelse kan meddeles til en forsøgsperiode på op til 5 år. Stk. 5. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 4 stilles vilkår, herunder om materialevalg og hensyn til kyststrækningen og til naboer.«16 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

17 Forsøg Kystbeskyttelse skal stadigvæk kunne opnå en tilladelse efterfølgende. 1. Hypotese om virkning i tid og rum. 2. Hvordan evalueres virkningen? 3. Hvordan måles virkningen? 17 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

18 Eksempel 1: Hypoteser om tidligere forslag til kystbeskyttelse En række betoncylindre i Nordsøen stopper bølgerne og forhindrer oversvømmelse En høfde standser erosionen. En hul cylinder forankret på stranden sluger bølgeslaget 18 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

19 Hvordan evalueres virkningen? Det er afgørende at den eksisterende og fremtidige kystdynamik kan fastlægges med de nuværende forhold (baseline studie) Forsøg kan udføres: 1. I naturen 2. I laboratoriet 3. Numerisk 12/May%202012/SeamlessRecording1.ashx 19 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

20 Baseline studie Der er mange naturlige variationer i flere tidslige skalaer: Tidevand, sommer/vinter, årsvariationer, månecyklus, klimaforandringer. 20 / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

21 Hvordan måles virkningen? 1. Forsøgs og referencestrækning i umiddelbart nærhed til hinanden. 2. Hel påvirkningsområde skal medtages 3. Tidslige udvikling skal medtages. 4. Opmålinger baseret på den forventede rumlige og tidslige udvikling / Kystdirektoratet / Ændringer i kystbeskyttelseslovens formålsparagraf ændringernes tekniske og juridiske betydning

22 Samarbejde om kyst- og klimabeskyttelse Line Markert, advokat, Horten 22

23 SAMARBEJDE OM KYST- OG KLIMABESKYTTELSE DEN JURIDISKE REGULERING - GENERELT Samarbejde mellem kommuner og/eller selskaber Komplekse projekter Kompleks regulering mange parters regulering Komplekse relationer mellem parter og ift. andre Komplekse processer Opgavefordelingen hvem kan/skal/må Myndighedsopgaver koordinering Myndighedskatalog 23

24 SAMARBEJDE OM KYST- OG KLIMABESKYTTELSE OPGAVEFORDELING MELLEM SPILDEVANDSSELSKAB OG KOMMUNE Fælles indsats Fysiske og strategiske forudsætninger. Juridiske rammer. Aftalegrundlag. Omkostningsfordeling. Opgavefordeling. Selskab Private grundejere Kommune Tekniske krav til anlæg Fysiske forhold Ejendomsforhold Private interesser Planmæssige forhold Myndighedsopgaver Spildevandsplan og serviceniveau Serviceniveau Finansiering Kommunal prioritering Finansiering Økonomiske konsekvenser Arealforhold Drift Opgavefordeling Finansiering 24

25 SAMARBEJDE OM KYST- OG KLIMABESKYTTELSE JURIDISKE RAMMER FOR SAMARBEJDER Kommune Spildevandsselskab Private Staten Kommunalretlige rammer Vandsektorloven Betalingsloven Miljøbeskyttelsesloven 25

26 Reglerne om bidragsfordeling Henriette Soja, advokat, Horten 26

27 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING BESKYTTELSESBEHOV Forudsætningen for at gennemføre et kystbeskyttelsesprojekt er, at der er et beskyttelsesbehov Oversvømmelse Kystnedbrydning (erosion) Eksisterende anlæg skal medregnes Mulighed for inddragelse af strækninger uden beskyttelsesbehov 27

28 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE Privat kystbeskyttelse Den enkelte ejer af fast ejendom Krav om indhentelse af udtalelse fra miljøog fødevareministeren Problem med fragmenteret kystbeskyttelse Fælles kystbeskyttelsesprojekter Kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a Proces med grundejere, kommune og miljø- og fødevareministeren Finansiering nytteprincippet Kystbeskyttelseslovens 9 a, stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. 28

29 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING HVEM KAN PÅLÆGGES BIDRAG? Alle ejere af en fast ejendom, der a) opnår beskyttelse eller b) opnår en anden fordel ved foranstaltningen Naturgrunde og ubebyggede grunde pålægges bidrag, hvis de opnår en direkte beskyttelse Kystbeskyttelsesbehov? risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom 29

30 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING KAN DER FRITAGES FRA BIDRAG? Hvis ingen (in)direkte nytte: Ja Hvis undtagelse af ejendommen ikke har effekt på øvrig beskyttelse: Ja Hvis grundejer ikke ønsker sin ejendom beskyttet: Ja/nej Hvis kompensation for eksisterende lovlige anlæg: Ja 30

31 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING FORDELINGSNØGLE Kriterier for bidragsfordeling ingen lovregulering Kommunalbestyrelsen bestemmer bidragsfordelingen Saglige hensyn Objektive hensyn Forudsætter tekniske og økonomiske vurderinger 31

32 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING FORDELINGSNØGLE 1. RÆKKE Udgangspunktet Bidrag fordeles efter kystlængde og ejendomsværdi Andre momenter Kystbeskyttelsesbehovet Eksisterende anlæg reduktion af udgifter? Prissætning og overtagelse? Krav om differentiering kræver tekniske data 32

33 REGLERNE OM BIDRAGSFORDELING FORDELINGSNØGLE - BAGLANDET Udgangspunktet Bidrag fordeles efter nytteværdi i form af øget ejendomsværdi Afstand til kysten udgør et væsentligt parameter Økonomisk vurdering af påvirkningen af ejendomsværdien Andre momenter Ejendomsværdi Ejendommens anvendelse Sparede vedligeholdelsesudgifter på eksisterende anlæg 33

34 PAUSE 34

35 Kystbeskyttelse nye regler og tendenser Kysttekniske udfordringer i forbindelse med kystbeskyttelsesloven Jan Dietrich, NIRAS 13. marts 2018

36 Emner Kystmorfologi og sediment transport Kronisk og akut Erosion, Beskyttelse metoder Loven og udfordringer Idéer til fremtidens kystforvaltning 36

37 Kystmorfologi Én sammenhængende kyst med mange udfordringer Stængehuse Kikhavn 37

38 Kystmorfologi Kikhavn -Gilleleje Stor potentiel sedimenttransport kapacitet Kronisk erosion: på 100,000 m3/år 38

39 Kystprofiler Med og uden skråningsbeskyttelse Skrænt Klit Storm Daglig Stængehuse 800 m3/m Kikhavn 5-6 mio m3 reservoir 39

40 Kystprofiler Med og uden skråningsbeskyttelse Årligt ca. 20,000m3 (kronisk) Bodil m3 (akut) Storm Bodil Skrænt Klit Daglig Stængehuse 800 m3/m Kikhavn 40

41 Erosion Kronisk Skrænt Almindelig højvande Dige Kystmorfologisk aktivt profil 41

42 Erosion Akut Skrænt Ekstrem Højvande og store bølger Dige Kystmorfologisk aktivt profil 42

43 Erosion Akut Ekstrem Højvande Akut Erosion Kystmorfologisk aktivt profil 43

44 Eksempel på akut erosion 44

45 Eksempel på akut erosion Akut erosion 45

46 Eksempel på akut og kronisk erosion Kronisk erosion Akut erosion Kronisk erosion 46

47 Kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse 1920 erne sikrede ejendommene med skråningsbeskyttelse i form af palisadeværker, beton etc. Kronisk erosion i profilet =øget erosionsevne =smallere strande Sikring af ejendomme 47

48 Kystbeskyttelse Høfder erne sikrede smalle strande med en kædereaktion af høfder Luvside tilsanding = midlertidig kronisk erosion Læsideerosion Vis sikring af skråning 48

49 Kystbeskyttelse Bølgebrydere øget skråningsbeskyttelsen og tilføjet et antal bølgebryderne Luvside tilsanding = midlertidig kronisk erosion Læsideerosion Øget sikring af skråning 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 Kystbeskyttelsesloven 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse ved projekter omfattet af Kapitel 1a 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af Kapitel 1a 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske, natur- og miljømæssige kvalitet 4) Kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) Naturens frie udfoldelse, 6) Rekreativ udnyttelse af kysten, 7) Sikring af den eksisterende adgang til kysten og langs kysten 8) Andre forhold. (af væsentlig betydning for kystbeskyttelse). 54

55 Kystbeskyttelsesloven 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse ved projekter omfattet af Kapitel 1a 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af Kapitel 1a 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske, natur- og miljømæssige kvalitet 4) Rekreativ udnyttelse af kysten, 5) Sikring af den eksisterende adgang til kysten og langs kysten 6) Andre forhold. (af væsentlig betydning for kystbeskyttelse). 55

56 Udfordring nr 1 Skræntbeskyttelse Skrænt HUS Hav Strand Erosion af skrænt HUS Skræntbeskyttelse Skrænt HUS Skræntbeskyttelse måske ok, men på betingelse af: At der kompensationsfodres At beskyttelsen tildækkes Kronisk erosion må aftales med alle lodsejere indenfor kystcelle 56

57 Udfordring nr 2 Hav Skræntbeskyttelse Skrænt 10 år senere Ubeskyttet skrænt/klit HUS Strand Skræntbeskyttelse HUS Skræntbeskyttelse meget problematisk Stor fremtrædende beskyttelse Skaber læside erosion Ingen adgang langs stranden Ubeskyttet skrænt/klit HUS Skrænt 10 år senere 57

58 Kystbeskyttelse Kikhavn -Gilleleje Sandfodring mod kronisk og skråningsbeskyttelse mod akut Sandfodre mod Kronisk erosion: på 100,000 m3/år Skråningsbeskyttelse mod Akut erosion 58

59 Finansiering Lidt firkantet SANDFODRING mod KRONISK EROSION skaber strande, passage og natur, miljø og rekreative områder i almenheden (dvs. statens) og de lokales interesser = staten og kommunerne betaler SKRÅNINGSBESKYTTELSE mod AKUT EROSION sikrer grundejerens interesser = grundejeren betaler 59

60 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne 60

61 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning Kommunerne Grundejerne 61

62 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning Kommunerne Implementering af statens overordnet strategi og plan Grundejerne 62

63 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning Kommunerne Implementering af statens overordnet strategi og plan Grundejerne Oprette den kystbeskyttelseslag 63

64 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Grundejerne Oprette den kystbeskyttelseslag 64

65 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Oprette den kystbeskyttelseslag Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Detaljere planen Laver handlingsprogram Implementerer 65

66 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Oprette den kystbeskyttelseslag Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Detaljere planen Laver handlingsprogram Implementerer Drive kystbeskyttelseslagene 66

67 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Oprette den kystbeskyttelseslag Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Detaljere planen Laver handlingsprogram Implementerer Drive kystbeskyttelseslagene Finansiere sandfodring mod kroniske erosion på højprioritets kyster Ekspropriation 67

68 Tredeling af kystforvaltningen Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Drift af den lokale beskyttelse Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Detaljere planen Laver handlingsprogram Implementerer Drive kystbeskyttelseslagene Finansiere sandfodring mod kroniske erosion på højprioritets kyster Ekspropriation Finansiere sandfodring mod kroniske erosion på medium prioritets kyster Ekspropriation 68

69 Tredeling af kystforvaltningen 69 Parter Ansvar Opgave Finansiering Staten Kommunerne Grundejerne Overordnet strategi og plan for kysternes forvaltning på grundlag natur, miljø, rekreative og økonomiske værdier Implementering af statens overordnet strategi og plan Drift af den lokale beskyttelse Udvikle strategien for kystens forvaltning med vejledning til for kommunernes Detaljere planen Laver handlingsprogram Implementerer Drive kystbeskyttelseslagene Finansiere sandfodring mod kroniske erosion på høj-prioritets kyster Ekspropriation Finansiere sandfodring mod kroniske erosion på medium prioritets kyster Ekspropriation Finansiere skråningsbeskyttelse mod Akut erosion og sandfodring på lavt prioriterede kyster

70 Tak for opmærksomheden

71 Administrativ håndhævelse Horten den 13. marts Sanne Würtz 71

72 Kystbeskyttelse kræver altid tilladelse efter kystbeskyttelsesloven jf. Kystbeskyttelseslovens 16 72

73 Undtagelsen - Almindeligt vedligehold 73

74 Selvtægt - når man tager sagen i egen hånd, i stedet for at bruge myndighederne og retssystemet 74

75 Horten den 13. marts 2018 Sanne Würtz 75

76 Et ulovligt forhold 76

77 77

78 Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven 78

79 Forudsætning for og formål med administrativ håndhævelse 79

80 80

81 Spørgsmål og opfølgning 81

82 Opsamling og spørgsmål Henriette Soja 82

83 Dir: Mob: LINE MARKERT PARTNER Line Markert rådgiver myndigheder og virksomheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om kommuners retsforhold, kommunale selskabers særlige forhold samt spørgsmål om varme-, vand- og spildevandsforsyning. Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, fx tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet. Karriere Partner, Horten, 2014 Juniorpartner, Horten, Møderet for landsret, 2008 Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006 Advokatbeskikkelse, 2006 Advokatfuldmægtig og advokat, Horten, Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002 Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003 Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige Private Samarbejder 83

84 Dir: Mob: HENRIETTE SOJA PARTNER Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Hun har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor, herunder også kyst- og klimaforhold. Henriette Soja har mange års erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, complianceprogrammer og risikostyring i private og offentlige virksomheder. Karriere Partner, Horten, 2006 Partner, Bech-Bruun, (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, ) Møderet for Højesteret, 2001 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun, Ansat på Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 1988 Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret German Desk 84