Sektorredegørelse for Børne- og Ungeudvalget

Transkript

1 Sektorredegørelse for Børne- og Ungeudvalget Kapitel 1 Beskrivelse af området Børne- og Ungeudvalgets ansvarsområder er opdelt i fire budgetområder Skoler, 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år, 3.03 Forebyggelse og anbringelse, 3.04 Fritid unge. Beløb I kr. Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget Skoler Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Forebyggelse og anbringelse Fritid unge I alt Budgetområde 3.01 Skoler omfatter udgifter til skolegang i klasse, og udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn i børnehaveklasse til 3. klasse, specialskoler og specialklasserækker inklusiv særlige fritidstilbud til denne målgruppe, PPR mv. Desuden rummer området ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og børn i særlig dag- og klubtilbud. Budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år omfatter udgifter til pasning af børn i aldersgruppen 0-6 år i daginstitutioner og dagpleje. Budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse omfatter udgifter til Greve Kommunes indsats over for børn og unge med særlige behov. Indsatsen rækker fra generel forebyggelse og sundhedsfremme for brede målgrupper til egentlige behandlingstiltag og døgnophold for konkrete børn, unge og familier. Budgetområde 3.04 Fritid unge omfatter udgifter til ungdomsskolevirksomhed i Greve Kommune. Derudover rummer budgetområdet den kriminalitetsforebyggende indsats og klubtilbud. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

2 Budgetområde 3.01 Skoler Greve Kommunes skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler, fordelt med 3 skoler i Greve Nord, 4 skoler i Greve Midt og 3 skoler i Greve Syd. På de 10 skoler tilsammen er der pr. 5. september 2015 indskrevet elever på almenområdet. Elevtallet opgøres én gang årligt. 84 % af eleverne i kommunen undervises på egne skoler, mens de resterende 16 % undervises i andre kommuner, på privatskoler, efterskole eller i et specialtilbud. Elevtallene på skolerne fordeler sig som nedenstående: Skole Elever i almenklasser i alt pr Elever i specialklasser o.l. i alt pr Elever i alt pr Elever i SFO pr Damagerskolen (inklusive 10. klasse) Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole I alt Skolen er at betragte som én samlet organisation, der både indeholder en undervisnings- og en fritidsdel. Skolerne ledes af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder samt SFO-leder og afdelings-/indskolingsleder på enkelte skoler. På de ti folkeskoler, er der i alt ansat ca. 410 lærere, udregnet i årsværk og ca. 110 pædagoger og medhjælpere, udregnet i årsværk på SFO-delen. Demografi Elevtalsprognosen viser, at der i de kommende år, vil være et fald i antallet af elever i det samlede skolevæsen. Nedenstående er prognosetal for 0-9. klasse på skolevæsensniveau - almenområdet. Skoleår 2015/ / / / /20 Antal elever almenområdet BØRNE- OG UNGEUDVALGET

3 Ressourcetildelingen på skoleområdet Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvor ca. 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser, stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning), er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. Specialtilbud Kommunens tilbud om specialundervisning og specialpædagogisk bistand er for elever, med behov for særlige indsatser eller støtte på den enkelte skole, eller elever med behov for specialtilbud. Der er bl.a. følgende muligheder: Særlige hjælpemidler, viden og specialpædagogiske metoder Støttetimer til at integrere børn i den almindelige undervisning (midlerne er udlagt på skolerne medio 2012) Undervisning i specialgrupper/klasser beliggende på kommunens skoler Undervisning på specialskoler i og uden for kommunen Undervisning af anbragte børn i udenbys skoler, hvis de ikke går i folkeskoletilbud Herudover understøttes børnene med en bred vifte af forskellige, fleksible indsatser målrettet det enkelte barns behov. Greve Kommune har 2 selvstændige specialskoler, hvoraf Bugtskolen er registreret på budgetområde 3.01 Skoler. Bugtskolen er en skole for elever præget af betydelig generel forsinket udvikling og funktionsnedsættelse. Kirkemosegård-Moeskærskolen er en skole for elever præget af sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Skolen er en del af Udviklingscenter Greve og er placeret på budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse. SFO Skolefritidsordninger er folkeskolens pasningstilbud til børn i klasse (4. klasse i Nordområdet - ordningen ophører pr. august 2016), som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. I Greve Kommune starter de kommende 0.-klasses børn i SFO den 1. april, i det år, hvor de starter i skole den 1. august. Der er pladsgaranti på SFO og der er etableret SFO på alle skoler. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO ernes budget reguleres 1 gange årligt, til budgettet for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Visitation til specialtilbud sker fra Det centrale visitationsudvalg, CVI. Det centrale visitationsudvalg, CVI Ændret visitation og revisitation for børn i specialtilbud uden for almenskolen, trådte i kraft pr BØRNE- OG UNGEUDVALGET

4 Skoleleder indstiller en visitation til drøftelse i CVI, efter rådgivning fra PPR. Afgørelse om visitation og revisitation for specialtilbud uden for almenskolen, træffes af skoleleder på møde med CVI. CVI skal kvalificere drøftelsen med faglig specialistviden og sikre drøftelse af muligheder, for at tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer i almenskolen. Der skal endvidere sikres en vurdering af, om barnets behov kan tilgodeses, inden for specialtilbuddets målgruppe. CVI har det samlede overblik over børn i specialtilbud. CVI har ansvaret for overholdelse af procedurer og lovgivning. CVI anvendes i stigende grad til drøftelse af mulighederne for etablering af lokale inkluderende læringsmiljøer, med inddragelse af viden og erfaringer på tværs af skolerne. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Ifølge lovgivningen skal unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, tilbydes en ungdomsuddannelse. Uddannelsen kaldes særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Formålet er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. SFO-tilbud for børn med særlige behov For børn, der har behov for et særligt omfattende fritidstilbud, er der på samme måde som på almenområdet, pasningsgaranti til et særligt SFO-tilbud. Har forældre behov for pasning til barnet i et særligt omfattende fritidstilbud udover pasningsgarantien, kan der tilbydes særligt fritidstilbud i Klub Havanas SFO-tilbud, til udgangen af 3. klasse eller til barnet er 10 år. Fra 4. klasse kan der tilbydes særligt klubtilbud i Klub Havana. For forældre til børn i G-klasserne og Bugtskolen er der desuden mulighed for at vælge, at barnet kan forblive i SFO-tilbud her, frem til og med 10. klasse. Der kan desuden bevilges støtte i almindelige klubtilbud. Særligt omfattende fritidstilbud tilbydes efter visitation, med udgangspunkt i en vurdering af barnets behov. Forældrebetalingen til henholdsvis SFO- og klubtilbud følger de vedtagne takster. Der ydes klubressourcer efter pengene følger barnet modellen. Dette sker med udgangspunkt i at understøtte arbejdet, med at få børn med specielle behov integreret i fritids- og ungdomslivet. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR betjener børn fra 0-18 år og deres forældre, samt dagtilbud (herunder dagpleje), skoler, klubber og specialtilbud. PPR s medarbejdere har alle særlig viden og ekspertise om børn med særlige behov, og om tilrettelæggelse af udviklings- og læringsmiljøer. De har derved en central opgave i at understøtte sammenhængende og tidlige indsatser på Børne- og Ungeområdet. PPR indgår fast i dagtilbud og skoler med indsatser til børn ved støttepædagoger, ressourcepædagoger, fysioterapeuter, Boostere, psykologer, tale-hørekonsulenter, specialpædagogiske konsulenter og fysioterapeuter. Der lægges vægt på at sikre viden og kompetencer til alle de voksne omkring barnet, og der tilrettelægges bl.a. kurser og workshops for forældre, i tæt samarbejde med Familierådgivningen, ligesom PPR sammen med Familierådgivningen har udviklet Pædagogisk familievejleder, som Familierådgivningen kan iværksætte i familier. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

5 Indsats for småbørn med særlige behov Den overordnede målsætning på området, er inklusion af så mange børn som muligt i lokale tilbud. Kommunen har ikke tilbud, der tilgodeser alle typer handicaps for børn i alderen 0 6 år med særlige behov. Specielle syndromsygdomme mv. kræver ofte meget højt specialiseret faglighed, som løses i et tværgående regionalt samarbejde, hvor man køber plads hos hinanden. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

6 Budgetområde 3.02 Dagpleje- og daginstitutioner 0-6 år Kommunens daginstitutioner er i 2016 organiseret i 3 kommunale distrikter og 2 selvejende børnehusdistrikter og en selvejende enkelt-institution Der findes i alt 32 institutioner fordelt som følger: 2 vuggestuer 6 børnehaver 24 integrerede institutioner Et distrikt består typisk af 7-8 institutioner, der ledes af en distriktsleder. Distriktslederen er ansvarlig for driften og den pædagogiske udvikling i distriktet. I den enkelte institution er den pædagogiske leder ansvarlig for den daglige ledelse, personaleledelse og drift. Der er ansat ca. 377 årsværk i de kommunale daginstitutioner. Ud over daginstitutionerne har Greve Kommune en dagpleje. I budget 2016 er der budgetteret med ca. 53 dagplejere og 2 dagplejepædagoger. Dagplejens ledelse blev i 2012 lagt ind under et af de kommunale distrikter. Oversigt over antal børn, der maksimalt kan passes på området i 2016 (max kapacitet) Institutionstype Vuggestue pladser Børnehave pladser Special Gruppe Bus gruppe Antal Institutioner Børnehave Dagpleje Integrerede Vuggestuer I alt Der er etableret basisgrupper i tre almindelige dagtilbud. Børnene i basisgrupperne er eksempelvis præget af autisme eller er betydeligt forsinket i deres udvikling og har behov for særlig skærmning, struktur og forudsigelighed. Pædagogerne i basisgrupperne har særlig specialistviden og anvender specialpædagogiske redskaber og samarbejder tæt med de øvrige pædagoger i dagtilbuddet. Det enkelte barn kan således skærmes alt efter behov samtidig med, at der arbejdes med inklusion og fællesskaber med de andre børn i dagtilbuddet. Derudover bliver der i foråret 2016 oprettet et skærmet tilbud i dagplejen til særligt sårbare børn, der enten på grund af for tidlig fødsel eller af andre årsager, har behov for at blive skærmet, og for at modtage specialpædagogisk støtte og pleje. Ressourcetildelingen på området Ressourcetildelingen på området foregår med udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet og anvendes i alle daginstitutioner. Institutionerne tildeles ressourcer i forhold til antal enheder, hvor et vuggestuebarn tæller for to enheder, og et børnehavebarn tæller for én enhed. Institutionerne får i efteråret udmeldt et forventet børnetal for det kommende budgetår. Hvis børnetallet bliver højere eller lavere, tilpasses budgettet principielt i op- eller nedadgående retning. Hver institution har dog en øvre grænse for antallet af børn. Den øvre grænse styres af antallet af kvadratmeter institutionen har til rådighed. Små institutioner sikres et minimum antal enheder, så institutionen rent personalemæssigt har mulighed for at dække åbningstiden. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

7 Demografi Budgettet på 0-6-års området tager udgangspunkt i befolknings- og daginstitutionsprognosen og er tæt reguleret i forhold hertil. Den seneste befolkningsprognose viser en nedgang i børnetallet på kort sigt. Desuden viser den seneste daginstitutionsprognose bl.a., at der i perioden , vil være et overskud af pasningskapacitet til 0-5 årige, men et underskud i spidsbelastningsperioden i månederne før overflytningen fra børnehave til SFO. Den langsigtede daginstitutionsprognose fra april 2015, der går frem til 2025 viser, at der på længere sigt vil være et stigende behov for daginstitutionspladser. Idrætsinstitutioner i dagtilbud Der er fokus på idræt og sundhed på børneområdet, og daginstitutionerne arbejder målrettet med idræt og bevægelse. I samarbejde med repræsentanter fra dagtilbud, er der bl.a. udarbejdet en pjece om pædagogisk idræt og sundhed, målrettet institutioner og forældre. Derudover er der etableret et bevægelsesteam bestående af 24 medarbejdere, som har modtaget undervisning i pædagogisk idræt. Endvidere er to institutioner certificeret til idrætsinstitutioner. I 2016 bliver yderligere to institutioner og 25 dagplejere certificeret. I 2013 blev der afsat 1 mio. kr. hvert år til kvalitetsudvikling i Dagtilbud. Puljen udmøntes til idrætsprofiler og arbejdet med pædagogisk idræt i dagtilbud. Der arbejdes målrettet med, at flere institutioner certificeres som idrætsinstitutioner. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

8 Budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse Området omfatter indsatsen over for børn og unge med særlige behov og sundhedspleje og tandpleje. Familierådgiverne fungerer som myndighed, koordinatorer og bestillere af de ydelser, der skal leveres af udfører (familiekonsulent, støtte/kontaktperson, familiepleje, opholdssteder, dagskole, forældrekompetenceundersøgelser mv.) inden for anbringelse eller forebyggelse. Familierådgivningen deltager blandt andet i centeropgaver som klagesagsbehandling, modtagelse og behandling af underretninger, giver rådgivning, vejledning og forebyggelse i forhold til familier og børn og unge med indlærings-, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Dette sker i tæt koordinering med PPR s virksomhed. Desuden afdækker familierådgivningen behov og visitation til dag- og døgninstitutioner, og særlige skoletilbud og træffer myndighedsafgørelser, herunder tvangsforanstaltninger. De betjener udvalg, der træffer afgørelse om tvangsanbringelse, udfører tilsyn og opfølgning på iværksatte dag- og døgnforanstaltninger, specialskoler, magtanvendelser mv. Endelig yder de en kriminalitetsforebyggende indsats, herunder koordinering med politi og boligselskaber og forestår social døgnvagt for Greve og Solrød kommuner. Kommunen har følgende institutioner på området: Greve Familiecenter Udviklingscenter Greve Den kommunale Sundhedstjeneste Tandplejen Greve Familiecenter Familiecenteret er et dag- og aftentilbud, der gennemfører samtaleforløb med familier i eget hjem og i familieværkstedet. Familierne støttes i aktivt at tage ansvar for deres børn og hinanden. Udviklingscenter Greve Udviklingscenteret støtter familier i vanskeligheder. Centeret rummer specialskolen Kirkemosegaard-Moeskærskolen og lærere i K team, som arbejder med at understøtte almenskolerne med særligt fokus på fravær, døgnophold og hybler for unge, familiehuse for hele eller dele af familier inklusive forældre-kompetenceundersøgelser, en projektafdeling og et team af udgående pædagoger, som arbejder med at skabe alternative løsninger for unge hjemme eller i egen bolig. Endelig drives Omega, finansieret af et årligt driftstilskud fra Center for Job & Socialservice. Omega er et tilbud målrettet unge i misbrug og deres pårørende/forældre. Den Kommunale Sundhedstjeneste Alle familier med et nyfødt barn i Greve Kommune har kontakt med en sundhedsplejerske. Sundhedsplejens budget dækker løn og drift af såvel sundhedsplejens grundydelse til alle nyfødte og til skolebørn, som eksempelvis en god start, der er et tilbud til unge mødre og mor og far for første gang. Mor og far for første gang målrettes socialt udsatte fra Tandplejen Den kommunale tandpleje omfatter tandpleje til børn og unge op til 18 år, omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til borgere, der vanskeligt eller ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. I 2014 var børn og unge omfattet af Børne- og Ungetandplejen og 478 patienter omfattet af Omsorgs- og Specialtandplejen. De 3 tandklinikker er i 2015 sammenlagt til én samlet tandpleje. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

9 Tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser Forældre til handicappede børn kan søge støtte til dækning af merudgifter ved forsørgelse af handicappede børn og dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Ansøgning er underlagt myndighedsvurdering af, om begrundelse og forudsætninger for ansøgningen dækkes af den sociale lovgivning. Udgifter hertil finansieres med 50 % af staten og indgår ikke i den kommunale serviceudgiftsramme. Budgetområde 3.04 Fritid - unge Kriminalitetsforebyggende indsats Den kriminalitetsforebyggende indsats har til formål at begrænse kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd. Indsatsen sker i et samarbejde mellem politiet, kommunens skoler og fritidstilbud til de unge, samt kommunens familierådgivning. Greve kommunes korps af gademedarbejdere, bevæger sig rundt i hele kommunen. Gadeteamet søger at etablere og fastholde relationer til de unge, som bruger deres tid på gaden. Der etableres mindre projekter med de unge, for at skabe forandringer i deres adfærd og øge kontakten til det almindelige fritidsliv. Klubområdet Havanna Klub er et fritidstilbud med både SFO og klub, for børn og unge fra 10 og op til 20 år, med lettere psykisk/fysiske vanskeligheder. Her arbejdes der med en pædagogisk plan, som tilstræber at give medlemmerne strategier til en voksen tilværelse, der er så tæt på det normale som muligt. Der arbejdes derfor også målrettet med, at børnene bliver selvtransporterende, i det omfang de kan profitere af det. Det sociale samvær vægtes højt, kombineret med et højt aktivitetsniveau med mange fysiske tilbud. Der er tilbud om aftenklub og ture. Ungdomsskolen Ud over folkeskolerne har kommunen en kommunal ungdomsskole (Greve Ungdomsskole), der tilbyder en række fag og kurser for eleverne i alderen (juniorungdomsskole) og (den almindelige ungdomsskole). Undervisningen foregår på semesterhold, helårshold eller på kortere kurser (eks. weekendhold). Fagindholdet på tilbuddene, varierer fra hold med et bogligt indhold, til hold med kreativt indhold. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

10 Kapitel 2 - Aktiviteter Aktivitetstal 1 - Antal elever og klasser i folkeskoler Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2016 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal elever i folkeskolen og den gennemsnitlige klassekvotient -268 Tallet viser antal elever i alt i Greve Kommunes folkeskoler og den gennemsnitlige klassekvotient Det skal bemærkes, at en stigning eller et fald i løbet af det pågældende skoleår ikke pr. automatik ændrer på budget og forbrug, da der ikke er pengene følger barnet på dette område Kommentar Figuren viser den gennemsnitlige klassekvotient for kommunens 10 folkeskoler de seneste 4 skoleår. Den første søjle viser, hvad den faktiske gennemsnitlige klassekvotient har været i de fire skoleår, mens den anden søjle viser, hvad der er budgetlagt med. Som det ses, er der i skoleåret 2015/2016 en gennemsnitlig klassekvotient på 21,9, mod en planlagt klassekvotient på 22,0. Pr. 5. september 2015 var der indskrevet elever fordelt på 248 klasser (inkl. børnehaveklasser og 10. klasser). BØRNE- OG UNGEUDVALGET

11 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 Gennemsnitlig klassekvotient i Greve Kommunes folkeskoler 21,8 21,7 21,9 21,9 21,9 22,0 21,9 22,0 21,6 21,1 2011/ / / / /2016 Faktisk klassekvotient Budgetteret klassekvotient Budgetkonsekvenser En ændring i elevtal i løbet af et skoleår har ikke umiddelbart en økonomisk konsekvens på skoleområdet. Det skyldes, at der ikke tildeles flere eller færre ressourcer pr. elev, med mindre det skulle udløse en nyoprettelse eller nedlæggelse af en klasse på en enkelt skole. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

12 Aktivitetstal 2 - Antal børn i SFO Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2016 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal børn i SFO -25 Tallet viser antal børn i SFO Det faktiske antal børn i de kommunale SFO er Kommentar Nedenstående figur viser antal budgetterede og faktisk indskrevne børn i SFO erne i og det forventede børnetal i Det endelige antal børn i SFO i 2015 opgøres i forbindelse med årsafslutningen. I 2015 forventes børn i SFO, hvilket er et fald i forhold til 2014, hvor det faktiske antal børn i SFO udgjorde Antal SFO-børn Budgetteret antal børn Faktisk antal børn Budgetkonsekvenser SFO-området er budgetlagt efter pengene følger barnet princippet. Det betyder, at den enkelte SFO vil få tilført midler eller blive trukket i budgettet, hvis antallet af indmeldte børn har varieret fra det budgetlagte tal. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

13 Budget Faktisk Budget Faktisk Budget Faktisk Budget Forventet SEKTORREDEGØRELSE BUDGET Aktivitetstal 3 - Antal børn i dagtilbud Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2016 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal børn i dagtilbud -180 Tallet viser antal børn i dagpleje og institutioner Forventet antal årsbørn i Et årsbarn svarer 1 vuggestuebarn og 1 børnehavebarn i 12 mdr. Kommentar Nedenstående figur viser det faktiske børnetal i og det forventede børnetal i 2015, fordelt på dagplejebørn og børn i institutioner. Budgetteret børnetal for 2015 i institutionerne og dagplejen er fra Budget Forventet børnetal er fra BO2/2015. I 2015 forventes dagplejen gennemsnitligt at have 165 børn indskrevet, mens institutionerne forventes at have børn indskrevet, fordelt med 703 vuggestuebørn og børnehavebørn Budgetteret og faktisk antal årsbørn 2012,2013,2014 samt forventede antal årsbørn Dagpleje Institutioner BØRNE- OG UNGEUDVALGET

14 Budgetkonsekvenser På institutionerne budgetteres efter princippet om, at pengene følger barnet. Det betyder, at det enkelte distrikt vil få tilført midler eller blive trukket i budgettet, hvis antallet af indmeldte børn har varieret fra det budgetlagte tal. Dagplejen har derimod et fast budget, da dagplejernes løn ikke kan reguleres efter børnetallet. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

15 Aktivitetstal 4 - Belægningsprocent i dagpleje og institutioner Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2016 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Belægningsprocent i dagpleje og institutioner i forhold til den fysiske kapacitet -180 Tallene viser belægningsprocenten som et årsgennemsnit opgjort i hhv. dagplejen og institutionerne Tallene viser, hvor stor en procentdel af den fysiske kapacitet af pladser i hhv. dagpleje og institutioner, der benyttes Kommentar Nedenstående figur viser den gennemsnitlige belægningsprocent i , og den forventede gennemsnitlige belægningsprocent i 2015 fordelt på hhv. dagplejen og institutionerne. Dagplejens belægningsprocent i 2015 forventes at være 89,19 %. Belægningsprocenten i daginstitutioner forventes, at være 92,99 %. Tallet viser et forventet årsgennemsnit for hele kommunen og på hele aldersgruppen. Årsgennemsnittet dækker bl.a. over fordeling på geografiske områder, aldersfordeling og sæsonudsving, hvor der fx i foråret er mange indmeldte børnehavebørn inden overflytning til SFO 1. april. Kapaciteten følges løbende. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

16 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Den faktiske gennemsnitlige belægningsprocent i dagpleje og daginstitutioner i , samt den forventede i ,21% 95,50% 96,33% 82,61% 80,44% 92,30% 89,19% 92,99% Faktisk 2012 Faktisk 2013 Fatisk 2014 Forventet 2015 Dagpleje Daginstitutioner Budgetkonsekvenser Der budgetteres ikke i forhold til den fysiske kapacitet, men ud fra et forventet pasningsbehov. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

17 Aktivitetstal 5 Antal Grevebørn i kommunens specialtilbud og eksterne specialskoler udenfor kommunen august 2013 august Aktivitetstal Der redegøres for udviklingen i antal børn i kommunens specialtilbud og i udenbys specialtilbud Hierarki Korrigeret Indhold netto-budget 2016 (mio. kr.) -16,4 Antal Greve-børn i Greve Kommunes egne specialtilbud og i specialskoler uden for kommunen Bemærkning Beskrivelse Antal Greve børn i specialtilbud %-vis ændring i perioden Pladskøb andre kommuner Aug. 15 Total antal børn Aug Aug. Jan. Aug. Jan. Aug Specialklasser-Tune Specialklasser- Tjørnely G-klasserne-Damager Bugtskolen Vækstklasserne Moeskærskolen og Kirkemosegård Udenbys specialskoler STU - bevillinger heraf Greves egen STU Kommentar Af skemaet ses udviklingen af børn i specialtilbud. Flere børn end tidligere modtager et skoletilbud i almenområdet, eller så tæt på almenområdet som muligt. Dette svarer til Byrådets målsætning om, at færre børn visiteres til specialtilbud uden for almenskolen. Antallet af børn i specialtilbud ændrer sig løbende henover et skoleår i takt med børnenes behov. Den samlede udvikling viser en nedgang i antallet af børn i specialtilbud svarende til de vedtagne målsætninger. Børnene følges tæt med henblik på at kunne sikre trivsel og faglig udvikling. Der er møde i CVI hver 14. dag. Faldet i antallet af børn i specialtilbud afspejler primært, at flere børn forbliver i deres tilbud med indsatser i almenskolen eller så tæt på almenområdet som muligt. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

18 Der visiteres kun i særdeles begrænset omfang til udenbys tilbud og kun, når det vurderes, at Greve Kommunes brede tilbudsvifte ikke kan tilgodese barnets behov. Der har i CVI (Det centrale visitationsudvalg) været et særligt fokus på at sikre stor omhyggelighed med tilrettelæggelse af kvalificerede tilbud i børnenes nærområde og dermed undlade at visitere til specialtilbud i andre kommuner. Der er sket en udvidelse af målgruppen på Bugtskolen med kompetenceudvikling, indretning af lokaler og hjælpemidler, så Greve Kommune kan tilgodese børn fra denne målgruppe med et specialtilbud. Et sådan specialtilbud vil fortsat være omkostningstungt. Familierådgivningen og PPR har arbejdet målrettet med at vurdere, om børn, der tidligere var visiteret til specialtilbud i andre kommuner, kunne tilgodeses i Greve Kommunes egne tilbud. Der har her været opmærksomhed på at synliggøre kvaliteten og nærheden ved Greve Kommunes egne specialtilbud for forældre til disse børn, hvor det vurderes, at Greve Kommune nu har et lignende specialtilbud. I 2012 er der vedtaget ny lovgivning, der skal understøtte arbejdet med, at flest mulige børn bevarer tilhørsforholdet til en almindelig klasse. I Taleklasserne og OC er tilknytningen til den almindelige klasse i centrum. I forlængelse af ny lovgivning ses hovedparten af tilbuddet i taleklasserne og OC derfor som højt specialiserede, inkluderede specialtilbud inden for rammerne af den almindelige undervisning. Antal børn i specialtilbud August 2013 Januar 2014 August 2014 Januar 2015 August 2015 %-vis ændring i perioden Taleklasserne OC Der udvikles aktuelt nye fleksible indsatser målrettet enkeltbørn, grupper og klasser på de enkelte skoler med rådgivning fra PPR. Der bevilges fortsat støttelektioner til enkeltbørn eller grupper i eller uden for klassen. Men hertil kommer øget brug af andre indsatser, som fleksibel brug af AKT-lærere, undervisningsassistenter, specialpædagogiske redskaber mv. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

19 Aktivitetstal 6 Antal børn i særlige dag- og klubtilbud Aktivitetstal Antal børn i særlige dag- og klubtilbud Budgetområde 302 Beskrivelse Korrigeret Indhold netto-budget 2016 (mio. kr.) -2,485 Antal og økonomi er i forhold til børn, visiteret til plads i de særlige dag og klubtilbud, som har sag i Center for Børn & Familier Bemærkning Greve Kommune køber sig plads udenbys. Der er tale om særligt specialiserede indsatser, hvor kommunen bruger tilbud under rammeaftalerne. Udvalgte tilbudstyper Socialområdet Specialområdet I alle begge områder Antal børn i særlige dagtilbud Antal børn i særlige dagtilbud klub I alt Kommentar Der har været et stabilt lavt niveau i 2014, som forventes fortsat i For børn visiteret til børnehavetilbud er der tale om tilbud i Region Sjælland. Budgetkonsekvenser Aktiviteten kan afholdes af det afsatte budget. I tilfælde af enkeltintegrering, hvor der i stedet for placering udenbys kan findes lokal erstatning i kommunens egne dagtilbud med en massiv ekstra støtte, vil udgiften hertil blive finansieret af budgettet til særlige dagtilbud. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

20 Aktivitetstal 7 - Anbringelser Aktivitetstal Anbringelser: plejefamilie, opholdssted, døgninstitutioner og sikrede institutioner Korrigeret netto-budget 2016 (mio. kr.) -57,576 Indhold Tallet viser antal børn og unge visiteret til anbringelse i udvalgte foranstaltningstyper. Bemærkning Aktivitetstal er ikke alle anbringelsestyper. Budget er det samlede budget til alle anbringelser Socialområdet Specialområdet I alt begge områder Pr. Pr. Pr. Pr. Pr. Pr. Pr. Pr Pr Udvalgte Tilbudstyper Antal børn i plejefamilier og opholdssteder Antal børn i døgninstitutioner Antal børn/unge i sikrede døgninstitutioner I alt Kommentar Aktivitetstallene indgår i kommunens regnskab 2014, hvor der redegøres for udviklingen i økonomi og udgiftspres på grund af: at der er kommet flere ordninger med objektive betalinger, at der er en øget indsats og antal undersøgelser som følge af et stigende antal underretninger at der er øgede udgifter som følge af Ankestyrelsens afgørelser omkring efterværn for unge over 18. år, som har været anbragt inden overgang til voksenparagrafferne. Antallet af anbragte i Greve Kommune har udviklet sig således: kvt Anbragte 0-17 årige Anbragte årige Total anbragte Som tallene viser, har der været arbejdet med indsatser, der forebygger en stigning i anbringelser, men reglerne om efterværn efter det 18. år gør, at kommunens samlede antal anbragte er på uændret niveau. Budgetkonsekvenser Aktiviteten følges tæt og afvigelserne vil blive rapporteret i budgetopfølgningssagerne. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

21 Kapitel 3 Udfordringer og indsatsområder Kapitlet indeholder udfordringer og indsatsområder på Børne- og Ungeområdet i Der foreslås i alt ni udfordringer med tilhørende indsatser og målepunkter. De tretten udfordringer i notatet er følgende: 1. Ny læreroverenskomst og fælles forståelse 2. Opfølgning på skolereformen 3. Lønløft til lærerne 4. Camp True North 5. Etablering af selvejende skole (budgetbemærkning) 6. Indskolingsledere på folkeskoleområdet (budgetbemærkning) 7. Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet 8. Fremtidens dagtilbud 9. Inklusion i børnehøjde Udvikling af nye metoder i praksis og samarbejdet med Egmontfonden om forskning i inklusionsindsatsen 10. Videreudvikling af forebyggelses- og anbringelsesområdet 11. Etablering af STU-tilbuddet (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) 12. Kriminalitetsforebyggende arbejde 13. Indsatsområder fra Planstrategien Udfordringerne er kort beskrevet i notatet, og der er forslag til hvilke indsatser, der skal iværksættes for at håndtere udfordringerne. For hver af indsatserne er der opstillet målepunkter, som gør det muligt at følge, om indsatserne virker, og målet nås. Udfordring 1: Ny læreroverenskomst og fælles forståelse Med vedtagelsen af lov 409 i april 2013, fastsatte Folketinget nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet. Reglerne trådte i kraft pr I foråret 2015 har Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening, udarbejdet ny overenskomst for lærerne (OK15). Arbejdstiden reguleres fortsat efter lov 409, da det ikke lykkedes de centrale parter at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Dog blev parterne enige om et bilag til arbejdstidsreglerne. Bilaget indeholder 15 konkrete punkter vedrørende planlægning af skoleåret, arbejdstidens tilrettelæggelse og arbejdstidens opgørelse, som de lokale parter skal drøfte. Det er muligt, for de lokale parter at indgå i en fælles forståelse af udmøntningen af arbejdstidsreglerne. Det er også muligt, for de lokale parter at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centrale arbejdstidsbestemmelser. Indsatsområder Indsats: Lokalaftale/fælles forståelse af lærernes arbejdstid Med udgangspunkt i OK15 og Byrådets forståelsesramme vedtaget i foråret 2014, har Greve BØRNE- OG UNGEUDVALGET

22 Lærerforening og Greve Kommunen juni 2015 indgået en fælles forståelse af udmøntningen af arbejdstidsreglerne. Den fælles forståelse suppleres af fire konkrete aftaler: 1. En aftale, der sikrer lærerne tid til individuel og fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen. 2. En flextidsaftale, der sikrer en større fleksibilitet i lærernes muligheder, for at tilrettelægge eget arbejde. 3. En aftale, der fastsætter en fast brutto- og nettonorm. 4. En aftale, der placerer lærernes arbejde på 42 arbejdsuger. Den fælles forståelse og de fire konkrete aftaler evalueres primo Evalueringen skal ske, inden skolerne påbegynder planlægningen af skoleåret 2016/2017. Evalueringen skal ske lokalt på skolen på tværs af skolevæsenet og parterne imellem. Evalueringen skal bruges i drøftelsen af kommende skoleårs planlægning mellem skoleleder og tillidsrepræsentant. Børne- og Ungeudvalget forelægges resultatet af evalueringen i foråret Indsats: Opgavetilrettelæggelse på lærerområdet Evalueringen af skoleåret 2014/2015 i Greve Kommune har bl.a. vist, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er blandt de højeste i landet. Det spiller sammen med, at Greve Kommune har et af de laveste udgiftsniveauer pr. elev i landet. Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal søges i skoleåret 2015/2016 nedbragt inden for den givne ressource. Byrådet i Greve og Greve Lærerforening ønsker med den fælles indgåede forståelse at understøtte folkeskolereformens krav til øget faglighed og læring for eleverne. Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, og det er derfor afgørende, at lærerne har tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Følgelig er de lokale forhandlingsparter enige om, at en lærers arbejde skal prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Undervisning 2. Forberedelse og efterbehandling af undervisningen 3. Øvrige opgaver. Prioriteringen betyder, at skolerne løbende over det kommende skoleår skal justere og tilrettelægge lærernes øvrige opgaver. Prioriteringen kan betyde, at nogle af de øvrige opgaver enten løses i et lavere tempo, og andre opgaver helt må vælges fra. Børne- og Ungeudvalget forelægges en status på de to punkter i foråret BØRNE- OG UNGEUDVALGET

23 Udfordring 2: Opfølgning på skolereformen Med revision af Folkeskoleloven og ikrafttrædelsen af skolereformen august 2014 har arbejdet med at planlægge, gennemføre og følge op på undervisnings- og læringsaktiviteter i folkeskolerne været under forandring. Skolereformen stiller en række nye krav til skolerne, der ligger godt i forlængelse af Greves skolepolitik. På den baggrund har Center for Dagtilbud & Skoler understøttet skolerne i forhold til arbejdet kombineret med, at de enkelte skoler har arbejdet med at finde deres nye arbejdsmåder og - gange med respekt for den gængse kultur og kravene til forandring. Der er behov for at følge op på initiativer og indsatser for at understøtte skolerne i at tage de næste skridt i udviklingen af skolen. Indsatsområder Indsats: Skolereformen skolebestyrelserne og de forpligtende samarbejder Byrådet i Greve har valgt, at der i alle skolebestyrelser, skal være repræsentanter fra hhv. erhvervslivet og ungdomsuddannelserne eller foreningslivet. Det har vist sig vanskeligt at finde interesserede medlemmer til skolebestyrelserne fra de nævnte grupper i skoleåret 2014/15. Skolereformen stiller krav om øget og forpligtende samarbejde mellem skolerne, kulturinstitutioner og fritids- og foreningslivet. Der er i Greve udarbejdet mål og rammer for forpligtende samarbejder. Alle skoler har i større eller mindre grad erfaring med at indgå i sådanne samarbejder. I samarbejde med Center for Byråd & Borgerservice og Staben for Fritid, søger Center for Dagtilbud & Skoler at udvikle samarbejderne mellem skoler og kultur-, fritids- og foreningsliv gennem fx centrale aftaler, skoler bliver forpligtede til eller frit kan vælge. Afdækning af skolebestyrelsernes sammensætning kortlægges og på den baggrund udarbejdes en politisk indstilling for den fremtidige praksis. Der er etableret fælles initiativer for udviklingen af forpligtende samarbejder i Greve. Indsats: Skolereformen forberedelse til ungdomsuddannelserne (95% målsætningen) Arbejdet fokuserer på at udvikle og skabe bedre og mere varierede læringsmiljøer for særligt de ældste elever i skolen. I den forbindelse vil arbejdet med Den Åbne Skole (et krav i skolereformen jf. ovenfor) også forventeligt bidrage til de ældste elevers viden om ungdomsuddannelserne. Ligeledes arbejdes der målrettet på at hæve andelen af 9. klasses elever, der vurderes uddannelsesparate på baggrund af vurderingen i 8. klasse. Dette vil ske i samarbejde med UUV Køge Bugt. Der er truffet politisk beslutning om etablering af elite- og talentklasser i idræt og musik med start fra skoleåret 2016/17. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

24 Der er indsamlet erfaringer med valgfag på tværs af skolerne i de tre distrikter. På baggrund af disse erfaringer udvikles udbud og indhold i valgfagsrækken. De ikke uddannelsesparate elever i 8. klasse følges i forhold til initiativer og indsatser, der kan understøtte deres uddannelsesvalg medio 9. klasse. Indsats: Skolereformen efteruddannelse I forbindelse med skolereformen er der kommet krav om, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser. Det har vist sig vanskeligt at gennemføre en ordentlig afdækning af status og behov. Dette skyldes den naturlige personaleomsætning for lærerne. Greve har derfor valgt en strategi, der sikrer at opkvalificere de lærere, der har lang undervisningserfaring, et lignende linjefag (fx biologi når man underviser i Natur & teknologi) med et målrettet kompetenceforløb. Ligeledes opkvalificerer vi generelt vores vejledere inden for en lang række områder for at sikre, at alle lærere kan få den faglige støtte og viden, de har behov for. Følgende initiativer er gennemført i skoleåret 2016/17: Opkvalificering af lærere inden for: Håndværk & Design, Natur & Teknologi og Kulturfag i indskoling og mellemtrin. Påbegyndt vejlederuddannelse inden for: Talentudvikling, naturfag, matematik samt generelle vejleder og didaktiske kompetencer. Uddannet pædagoger i et diplommodul i Pædagogfaglighed og læreprocesser. BØRNE- OG UNGEUDVALGET

25 Udfordring 3: Lønløft til lærerne I budget er der afsat 2,3 millioner årligt til et løft af lærernes løn. Indsatsområder Indsats - Udmøntning Udmøntningen af midlerne aftales i en forhandling mellem Greve Lærerforening og Center for Dagtilbud & Skoler. Børne- og Ungeudvalget, Økonomi- og Planudvalget og Byrådet orienteres 1. kvartal Udfordring 4: Camp True North I budget er afsat hhv. 1,5 mio. kr., 3,0 mio. kr., 3,0 mio. kr. og 1,5 mio. kr. til finansiering af lærertimer i projektet. Projektet retter sig mod alle kommunens udskolingselever og lærere der underviser i udskolingen, med et særligt fokus på de elever der vurderes ikke at være uddannelsesparate i 8. klasse. Indsatsområder Indsats Udarbejdelse af ansøgning Center for Dagtilbud & Skoler udarbejder i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og firmaet True North, en ansøgning til AP Møller Fonden til folkeskolen, med ansøgningsfrist Ansøgningen fremsendes den 28.oktober 2015 Indsats Eventuel udmøntning af projektet Såfremt ansøgningen imødekommes hos fonden, igangsættes den egentlige implementering og udmøntning af projektet. Ved positivt svar udarbejdes implementerings- og udmøntningsplan, 2. kvartal 2016 BØRNE- OG UNGEUDVALGET

26 Udfordring 5: Etablering af selvejende skole Som budgetbemærkning er administrationen blevet bedt om at beskrive forslag til, hvordan der kan etableres en selvejende skole. Indsatsområder Indsats: Lovgivning på området Jf. svar fra Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling kan en folkeskole ikke laves om til en selvejende institution. Det vil kun være muligt at oprette selvejende institutioner på grundskoleområdet i form af friskoler og private grundskoler. Friskoler og privatskoler er underlagt samme lov: Loven om friskoler og private grundskoler også kaldet friskoleloven. Skolerne får et statsligt driftstilskud, som er baseret på antallet af elever, og staten har tilsynspligt. Derudover er der en forældrebetaling, som ligeledes er med til at finansiere den daglige drift. Forældrebetalingen er et krav, for at skolen kan modtage statslig støtte. Det er op til skolerne selv at fastsætte beløbets størrelse. Kommunerne har dermed ikke direkte økonomiske udgifter til skolernes drift, men vil blive reguleret i bloktilskuddet pga. mindre udgiftsbehov til skoler. Skolerne skal følge bestemmelserne i friskoleloven, som overordnet sikrer, at undervisningen står mål med undervisningen i folkeskolen. Skolerne bestemmer selv, hvilke elever de vil optage, og det er skolens bestyrelse, som har det overordnede ansvar for skolens drift og økonomi herunder det personalemæssige ansvar, skolens bygninger mv. I bekendtgørelse af lov om folkeskolen fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Børne- og Ungeudvalget informeres på ordinært møde ultimo 2015/primo 2016 om lovgivningen på området. Udfordring 6: Indskolingsledere på folkeskoleområdet Budgetbemærkning: Ledelsesstrukturen på folkeskoleområdet skal tilpasses tiden efter folkeskolereformen. Der skal derfor ses på den samlede skolestruktur på ledelsesområdet, herunder at SFO-ledere inddrages i den ny ledelsesstruktur som indskolingsledere. Indsatsområder Indsats: Analyse Center for Dagtilbud & Skoler iværksætter analyse af området. Analysen vil resultere i et konkret bud på, hvordan skolerne fremadrettet kan organiseres med indskolingsledere frem for SFO-ledere. Analysen vil blive forelagt til politisk behandling i starten af 2. kvartal BØRNE- OG UNGEUDVALGET

27 Udfordring 7: Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet Den demografiske udvikling på dagtilbudsområdet har i en lang årrække været præget af et faldende børnetal i Greve Kommune. Derfor har der løbende over årene været gennemført en række strukturelle ændringer for at sikre større bæredygtighed og fleksibilitet i kapacitetsudnyttelsen på området. Dette er sket gennem sammenlægning af tætliggende institutioner til integrerede institutioner, lukning af institutioner og tilpasning af dagplejen. Den seneste børnetalsprognose fra april 2015 viser, at den udvikling er ved at vende. Børnetallet falder fortsat lidt frem til 2017, hvorefter det begynder at stige igen. Hvis prognosen holder, betyder det, at der kan blive behov for at udvide kapaciteten på dagtilbudsområdet fra Børne- og Ungeudvalget har ønsket, at kapacitetstilpasningen på dagtilbudsområdet anskues ud fra et kortsigtet og langsigtet perspektiv. På kort sigt har det betydet, at der i 2015 blev gennemført en tilpasning i nedadgående retning af dagpleje- og vuggestuekapaciteten (lukning af Egedal vuggestue). På langt sigt vil det stigende børnetal fra 2017 blive inddraget i overvejelserne om kapaciteten. Udfordringen ved en fremtidig kapacitetstilpasning er, at der for en stor del af institutionernes vedkommende er tale om små og ældre institutioner. Indsatsområder Indsats: Kapacitetstilpasning og dagtilbudsstruktur på lang sigt - stigende børnetal Center for Teknik & Miljø har i 2015 gennemført en undersøgelse af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen vil blive inddraget i arbejdet med at se på kapaciteten på længere sigt i Greve Kommune. I forbindelse hermed lægges der op til en politisk stillingtagen til hvilke principper, der skal være bærende for den fremtidige dagtilbudsstruktur i Greve Kommune. 1. Medio 2016 foreligger der en analyse af kapaciteten på dagtilbudsområdet på langt sigt med inddragelse af det stigende børnetal, undersøgelsen af bygningernes beskaffenhed og forslag til bærende principper for fremtidens dagtilbudsstruktur i kommunen. Indsats: Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet samspillet med dagplejen Der er løbende blevet arbejdet med en tilpasning af kapaciteten i dagplejen med henblik på at sikre en mere optimal udnyttelse. Dette arbejde fortsætter og vil blive inddraget i analysen af kapacitetstilpasningen på dagtilbudsområdet på længere sigt. I forbindelse med budget 2015 blev der vedtaget følgende budgetbemærkning: Der skal arbejdes med en organisering af dagplejerne, hvor de eventuelt tilknyttes et børnehus. Der pågår en analyse af organiseringen af dagplejen i andet halvår af 2015, med henblik på at tilvejebringe et politisk beslutningsgrundlag, i forhold til mulige fremtidige organiseringer af dagplejen. 1. Der er gennemført en analyse, af mulighederne for den fremtidige organisering af dagplejen, ved udgangen af BØRNE- OG UNGEUDVALGET

28 2. Det politiske beslutningsgrundlag for en fremtidig organisering af dagplejen, foreligger i 1. kvartal Indsats: Ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet I budgettet for er der vedtaget en reduktion af ressourcerne til ledelse på dagtilbudsområdet, svarende til 0,500 i 2016 og 1,000 mio. kr. i 2017 og frem. 1. Der er gennemført en analyse af mulighederne for at justere/ændre ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet medio 2. kvartal Det politiske beslutningsgrundlag for en ændret ledelsesstruktur foreligger ultimo 2. kvartal BØRNE- OG UNGEUDVALGET

29 Udfordring 8: Fremtidens dagtilbud Der er et centralt politisk ønske om, at dagtilbuddene skal stimulere børnenes lyst til at lære, og at der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og skole. Desuden lægges der i skolereformen op til, at eleverne fagligt skal rykkes et helt klassetrin. Det sætter større fokus på dagtilbuddenes rolle, opgave og betydning for børnenes skolegang. Indsatsområder Indsats: Implementering af dagtilbudspolitikken Greve Kommune har fået en dagtilbudspolitik i lighed med skolepolitikken. Dagtilbudsområdet har en meget vigtig betydning for børns personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Derfor er det vigtigt at sætte særlig fokus på området ved at sætte kommunale mål og rammer for, hvordan man ønsker, at området skal udvikle sig i Greve Kommune. Følgende temaer indgår i politikken: Trivsel & Sundhed, Leg & Læring, Plads til forskellighed, Sammenhæng i børns liv og Forældresamarbejdet. Politikken forventes politisk godkendt i november Politikken vil blive implementeret fra Indsatsten bidrager til realiseringen af Planstrategiens målsætninger om at arbejde med børn og unges trivsel og læring samt sikre et sammenhængende børne- og ungeliv i Greve Kommune. 1. I 1. kvartal 2016 udarbejdes der en implementeringsplan, med inddragelse af distriktsledere, pædagogiske ledere og medarbejdere. 2. Dagtilbudspolitikken vil blive inddraget i de pædagogiske læreplaner i forbindelse med læreplansarbejdet i foråret Arbejdet med implementeringen af dagtilbudspolitikken skal som minimum drøftes i forældrebestyrelserne på et årligt møde, første gang i 4. kvartal Der afholdes årlige dialogmøder om implementeringen af dagtilbudspolitikken med Børne- og Ungeudvalget, første gang i 1. kvartal Indsats: Udarbejdelse af ny kostpolitik, der tager udgangspunkt i dansk kultur Der er i forbindelse med budget vedtaget følgende budgetbemærkning: Der skal i første kvartal 2016 udarbejdes en ny kostpolitik, der tager udgangspunkt i dansk kultur. 1. Udkast til ny kostpolitik foreligger til politisk godkendelse ultimo 1. kvartal I forbindelse med udarbejdelsen af kostpolitikken inddrages køkkenmedarbejdere og ledere. 3. Kostpolitikken vil følge Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe og tage udgangspunkt i dansk kultur. BØRNE- OG UNGEUDVALGET