Danske filminstruktører arbejder hundredvis af timer uden løn hvert år

Transkript

1 Her er den danske filminstruktør anno 2017: Danske filminstruktører arbejder hundredvis af timer uden løn hvert år Kun en tredjedel af danske filminstruktører kan leve af deres fag alene, og hver fjerde danske instruktør arbejdede sidste år mere end 300 timer ulønnet I en ny undersøgelse gennemført af Epinion for Danske Filminstruktører sættes der fokus på arbejds- og lønvilkår for filminstruktøren anno En fjerdedel af de danske filminstruktører arbejdede over 300 timer uden løn i løbet af Instruktørerne fortæller, at de fleste ulønnede arbejdstimer bliver brugt på den tidlige ideudvikling, der ofte finder sted flere år inden en film får premiere. Danske Filminstruktørers formand Christina Rosendahl pointerer, at hun som formand for en brancheforening er bekymret for, at en stor en del af medlemmerne arbejder uden løn: Jeg er ked af at se, at så mange af mine kolleger i branchen knokler i lange ulønnede perioder og samtidig tager bunker af bijobs for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Det er jo spild af talent, at vi ikke kan få betaling for vores arbejde. Jeg oplever ofte, at rigtig mange af vores medlemmer bruger masser af tid og rigtig mange kræfter på at ideudvikle og skabe hele fundamentet for en films tilblivelse uden nogensinde at modtage så meget som en krone for det. Christina Rosendahl vil i de kommende filmforligsforhandlinger sætte særligt fokus på instruktørernes ulønnede arbejde i ideudviklingsfasen: Det er vigtigt, at ideudvikling opprioriteres og værdsættes økonomisk i den danske filmbranche, således at man sikrer, at dansk films DNA og kreativitet fastholdes og fortsat udvikles, og vi ikke mister talent til udlandet. Danmark risikerer at miste talent til udlandet En komparativ undersøgelse af konkurrenceforskelle på filmbudgetter og produktionsforhold i Tyskland, Irland, Sverige og Danmark foretaget af CPH Film Fund sidste år pegede på, at der er en potentiel risiko for, at mange danske instruktører vælger at bosætte sig og arbejde i udlandet grundet den relativt lave løn og de mange ulønnede arbejdstimer i Danmark. Danmark risikerer således på sigt at gå glip af danskproducerede film. Christina Rosendahl ser med bekymring på denne udvikling: Det er drønærgerligt, at vi i Danmark betaler for dyre uddannelser til vores instruktører, og når de så er færdige, så går vi glip af nogle danske filmproduktioner, fordi vores instruktører ikke kan få økonomien til at hænge sammen i danske filmprojekter. Det er samtidig paradoksalt, fordi CPH Film Funds undersøgelse netop viste, at Danmark er et forholdsvist billigt land at producere film i sammenlignet med andre lande Læs mere i Magasinet TAKE (nr. 72), som netop er udkommet. TAKE 72 er et temanummer om danske instruktører, der bor og arbejder i udlandet. Herunder er enkelte grafer fra undersøgelsen. Den samlede arbejdsforholdsundersøgelse er vedhæftet. 1

2 Filminstruktør er (stadig) et lavtlønsjob og to ud af tre tager et bijob I undersøgelsen angiver næsten halvdelen af filminstruktørerne (48 %), at de tjente under kroner før skat sidste år. Kun knap en tredjedel af filminstruktørerne (30 %) angiver, at hele deres samlede indtægt skyldes instruktør- og manuskriptarbejde. De resterende filminstruktører (70 %) har således en eller anden form for bijob. 2

3 Lidt under halvdelen af instruktørerne (44%) angiver i undersøgelsen, at de tager bijobs på grund af pengene, mens en tredjedel (35 %) angiver, at det giver dem frihed til at lave de film, de selv ønsker at lave. Ulønnet arbejde er normen særligt blandt kortfilmsinstruktører og dokumentarister Lidt mere end en fjerdedel af danske filminstruktører (26 %) angiver i undersøgelsen, at de arbejdede mere end 300 timer ulønnet sidste år, mens over en tredjedel (38 %) angiver, at de arbejdede mere end 200 timer ulønnet. 3

4 Mere end to tredjedele af filminstruktørerne (67%) angiver, at de i 2016 altid eller ofte arbejdede med filmprojekter uden at være garanteret løn for deres arbejde. En meget stor andel af de instruktører (37 %), der arbejder med novellefilm/kortfilm, angiver, at de arbejdede mere end 300 timer uden løn sidste år, mens over halvdelen (53 %) arbejdede mere end 200 timer uden løn. Lidt under en fjerdedel (23 %) af dokumentaristerne angiver, at de arbejdede mere end 300 timer ulønnet sidste år. Næstformand for Danske Filminstruktører og dokumentarist Klaus Kjeldsen er ikke overrasket over, at det netop er kortfilmsinstruktører og dokumentarister, der arbejder uden løn: Det kommer ikke bag på mig, at det særligt er indenfor kortfilm og dokumentarer, at man ser den største andel af ulønnet arbejdskraft. Det skyldes, at man særligt indenfor disse genrer arbejder med meget små budgetter, hvilket medvirker til, at mange ser sig nødsaget til at arbejde uden at modtage betaling, hvis de ønsker, at filmen skal blive en realitet. 4

5 Fakta om undersøgelsen Det er otte år siden, at Danske Filminstruktører sidst undersøgte medlemmernes arbejds- og lønvilkår, og i den tid er der sket rigtig meget på filmområdet særligt i relation til streamingplatforme og de rettighedsudfordringer, det giver. Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af Danske Filminstruktørers medlemmer af Epinion i forsommeren Spørgsmål kan rettes til: Christina Rosendahl, Formand i Danske Filminstruktører Klaus Kjeldsen, Næstformand i Danske Filminstruktører Cecilie Feilberg Projektleder, Kommunikation. cecilie@filmdir.dk Tlf