Kvalitetsrapport for det samlede skoleområde i Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport for det samlede skoleområde i Ikast-Brande Kommune 2016/2017 1

2 Indhold FORORD... 4 Formål med kvalitetsrapporten... 4 Rapportens opbygning... 5 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 7 Fakta om Skoleområdet... 7 Mål for skolernes arbejde... 8 Nationale mål:... 8 Børne- og Ungepolitikken... 9 FællesSkolen vision og mål... 9 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...10 Faglige resultater...10 Nationale test...10 Prøvekarakterer...10 Sprog...11 Overgang til ungdomsuddannelse...12 Trivsel klasse: klasse:...12 Inklusion...13 Kompetencedækning...13 Den varierede skoledag...14 Skolernes vurdering overordnet...14 SFO...15 RESULTATER...16 Bliver alle så dygtige, som de kan?...17 Sprog...25 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen...29 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE...33 Tilmelding til ungdomsuddannelse...33 Uddannelsesstatus...35 TRIVSEL...41 Trivsel i klasse...41 Trivsel i klasse

3 Fravær...49 INKLUSION...50 KVALITETSOPLYSNINGER...51 Kompetencedækning...52 Elevtal...54 DEN VARIEREDE SKOLEDAG...55 Understøttende undervisning...56 Lektiehjælp og faglig fordybelse...57 Bevægelse i undervisningen...59 Social mobilitet...60 Entreprenørskab...62 Den åbne skole...63 SKOLEBESTYRELSERS UDTALELSER...66 Blåhøj Skole og Dalgasskolen...66 Bording Skole...67 Ejstrupholm Skole...67 Engesvang Skole...67 Hyldgårdskolen...68 Isenvad Skole...68 IUC...70 Nordre Skole...70 Nørre Snede Skole...70 Præstelundskolen...71 Østre Skole

4 FORORD Nærværende kvalitetsrapport viser og kommenterer kvaliteten af grundskolerne i Ikast-Brande kommune ud fra særlige parametre for skoleåret Folkeskolereformens målsætninger er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Regeringen ønsker, at fokus rettes på den enkelte elevs faglige læringsprogression, elevernes trivsel og at eleverne undervises af medarbejdere, der er uddannede i de fag, de underviser i. Med reformen ønsker man følgende effekter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal stige år for år Ovenstående målsætninger og ønskede effekter vises i denne kvalitetsrapport og understøtter et fokus rettet mod centrale resultater for elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår jf. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen 9. Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal Byrådets vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af særlige obligatoriske indikatorer i rapporten, disse er opridset under afsnittet "rapportens opbygning". Byrådet træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå. Formål med kvalitetsrapporten Formålet med rapporten er: At give en status på hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår i forhold til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. At understøtte at Kvalitetsrapporten for skoleområdet i Ikast-Brande ses som et mål - og resultatstyringsværktøj i kommunen og dermed et af redskaberne til at følge og udvikle den faglige kvalitet og trivsel på skoleområdet i Ikast-Brande kommune. Den faglige udvikling på særlige årgange følges bl.a. gennem de nationale test i dansk og matematik. Den faglige kvalitet på skoleområdet måles bl.a. ud fra de nationale test og karaktergennemsnittet ved 9. klasses prøverne. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne gennemfører de obligatoriske nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. 4

5 Det er værd at hæfte sig ved, at testene hverken kan eller skal give et komplet billede af elevernes kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en IT-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale, udvikling af sociale, kreative og entreprenante kompetencer kan for eksempel ikke evalueres ud fra denne type test og må evalueres på anden vis. Skolernes trivsel måles gennem den årlige trivselsundersøgelse. Alle skoler skal gennemføre en trivselsundersøgelse hvert år i 1. kvartal af kalenderåret, således skoler og kommuner kan følge udviklingen. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) besvarer eleverne 40 spørgsmål og i indskolingen ( kl.) besvarer eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til at kunne arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det er dog ikke muligt, at kvalitetsrapporten for et pågældende skoleår beror på friske resultater, da kvalitetsrapporten politisk godkendes i samme periode, der foretages en trivselsundersøgelse. Trivselsresultaterne i nærværende rapport er fra foråret Vestre Skole nævnes under Introduktion til skoleområdet og optræder ligeledes i rapportens grafiske oversigter. Skolen er dog lukket med udgangen af skoleåret 16/17. Derfor er der ikke en skolerapport fra denne skole og skolen nævnes ikke i den forklarende tekst i forbindelse med de forskellige elementer i rapporten. Rapportens opbygning Rapporten består indledningsvist af en introduktion til skoleområdet i Ikast-Brande Kommune kaldet FællesSkolen herunder skolefakta og hvilke nationale og kommunale målsætninger skolerne arbejder ud fra. Efterfølgende er en sammenfattende helhedsvurdering udformet og giver en samlet vurdering af skoleområdet i Ikast-Brande kommune set ud fra: Skolernes faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelser Trivsel Kompetencedækning Den varierede skoledag SFO Den sammenfattende helhedsvurdering skal ses som et resumé af de efterfølgende afsnit. Rapporten bearbejder efterfølgende nedenstående områder: Hvert område er grafisk præsenteret i form af grafer og tabeller samt tilhørende uddybende tekst. - Skolernes resultater set ud fra følgende nationalt bestemte obligatoriske indikatorer: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) 5

6 Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Sprog: resultater fra sprogvurdering af 0. klasses elever på alle skoler i kommunen. - Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20) og trivsel set ud fra følgende nationalt bestemte obligatoriske indikatorer: Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning - Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22) set ud fra følgende nationalt bestemt obligatorisk indikator: I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence Ud over de obligatoriske indikatorer har alle skoler vurderet og beskrevet en status for skolens udvikling og realisering af den varierede skoledags elementer. Den varierede skoledag indeholder ifølge den seneste skolereform følgende elementer: Understøttende undervisning, Lektiehjælp og faglig fordybelse, bevægelse i undervisningen, social mobilitet, den åbne skole og entreprenørskab. Skolerne har beskrevet, hvilke erfaringer de har med effekten af igangsatte aktiviteter og hvad de fremadrettet vil fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre. Skolerne har ligeledes ved hvert element vurderet om, indholdselementet Er blevet en del af skolens varierede skoledag Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Skolernes vurdering og beskrivelse af den varierede skoledags elementer er sket med baggrund i den viden og erfaring, de har gjort sig indtil nu. Rapporten afsluttes med de enkelte skolers skolebestyrelsers udtalelser. 6

7 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Fakta om Skoleområdet I Ikast-Brande Kommune er der 13 folkeskoler: 12 grundskoler og 1 fælles 10. klasses skole. Undervisningens omfang for indskoling, mellemtrin og udskoling er som følger: klasse går i skole 30 timer om ugen klasse går i skole 33 timer om ugen klasse går i skole 35 timer om ugen 10. klasse er ikke direkte involveret i skolereformen. Vi anser dog Ikast-Brande kommunes 10. klasses center som en vigtig medspiller i skoleområdet, hvorfor de følger de samme kommunale indsatsområder sat ind i deres kontekst. Ungdomsskolen i Ikast-Brande kommune spiller ligeledes en rolle for skoleområdet og må se sig ind som samarbejdspartner i skolernes læringsdag, når det vurderes relevant. Nedenfor er skolerne kort ridset op i forhold til antal årgange, specialklasser- og -SFO er samt modtageklaser. Blåhøj skole klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj Bording skole klasse Specialklasser SFO - Special SFO Dalgasskolen klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser specialhold SFO - Special SFO Ejstrupholm skole: klasse Specialklasser 1 modtageklasse for 2-sprogede elever uden danskkundskaber SFO -Special SFO Engesvang skole klasse SFO Hyldgårdsskolen klasse og specialhold SFO 7

8 Isenvad skole klasse Fællesledelse med Vestre Skole SFO integreret med børnehaven i Isenvad IUC 10. klasse Samlet skoletilbud for 10. årgang i Ikast-Brande Kommune Nordre skole klasse Specialklasser SFO - Special SFO Nørre-Snede skole: klasse Specialhold SFO Præstelundskolen klasse Specialklasser for de ældste elever Modtageklasse for 2-sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO Vestre skole (Er lukket pr ) klasse Specialklasser Modtageklasse for 2-sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole SFO - Special SFO Østre skole klasse Specialklasser Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO - Special SFO Mål for skolernes arbejde Nationale mål: Skoleområdet i Ikast-Brande kommune arbejder ud fra de nationale tre målsætninger skal realiseres: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Skoleområdet i Ikast-Brande Kommune arbejder desuden ud fra tre kommunalt fastsatte målsætninger som pejlemærker for inklusion og udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: 8

9 Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse Børne- og Ungepolitikken VISION FOR BØRN OG UNGE: I Ikast-Brande Kommune er alle børn og unge robuste. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. FællesSkolen vision og mål FællesSkolen er en fælles betegnelse for det fælles skoleområde i Ikast-Brande Kommune Vision: I FællesSkolen er der læringsprogression såvel fagligt som socialt for alle elever. Det er et mål i FællesSkolen, at: 1. Vi lærer ved kontinuerligt at undersøge egen praksis 2. Vi kan anvende vores fælles logikker og metodikker 3. Vi arbejder entreprenant og samarbejder med det omgivende samfund 4. Vi samarbejder på tværs, deler viden og ressourcer med fokus på at udvikle fælles kapacitet De fælles logikker og metodikker er funderet i tre didaktiske strukturer - Professionelle lærende fællesskaber: Et fællesskab: hvor ledere, lærere og pædagoger arbejder i kontinuerlige relationer og grupper, hvor de kollektivt forpligter sig på et fælles formål og forpligter sig på at udvikle deres praksis i forhold til dette formål. Et fællesskab: hvor forbedring er drevet af forpligtelsen på at forbedre elevernes læring og trivsel, og hvor selve forbedringsprocessen er stærkt informeret af professionel læring og undersøgelser af elevernes læringsudbytte. Et fællesskab: hvor forbedringer og beslutninger tages med baggrund i bl.a. videnskabelig og statistisk evidens kombineret med den erfaringsbaserede kollektive dømmekraft og skubbes fremad gennem udfordrende samtaler om effektiv og ineffektiv praksis. - Den professionelle lærings cirkel: En undersøgelsesbaseret arbejdsmetode til udvikling af den professionelles undervisning i praksis og i relation til egne elevers læring. - Den læringsmålsdidaktiske trekant: De professionelle formulerer læringsmål for deres undervisning med udgangspunkt i egne elevers forudsætninger og ud fra de nationale kompetencemål for de enkelte fag. De professionelle formulerer læringsmål for alle, nogle og få i en klasse. De professionelle vurderer løbende om eleverne opnår det formulerede læringsmål. 9

10 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering sammenfatter og opsummerer kvalitetsrapportens områders resultater og målsætninger. Afsnittet kan derfor læses som et resumé af hele kvalitetsrapporten. Den sammenfattende helhedsvurdering sammenfatter skoleområdets kvalitet ud fra forskelligt fokus: Faglige resultater Nationale test Mindst 80% af en årgang skal være gode til læsning og matematik For tredje år i træk er det lykkedes at nå målet på kommunalt plan for elever i 2. klasse. I matematik for 3. klasse er den nationale målsætning ligeledes opnået. For læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse er skolerne i Ikast-Brande Kommune meget tæt på målet. Skolerne skal generelt have fokus på læsning på mellemtrinnet og vurdere, hvad der ligger bag resultaterne og hvordan klassen kan støttes fagligt. Det er en interessant udvikling, at det samlede skolevæsen de seneste tre år har levet op til det nationale mål om 80% gode læsere i 2. årgang, mens det endnu ikke er lykkedes at komme i mål med de resterende årgange. På landsplan er det dog endnu ikke lykkedes at komme i mål med nogle af årgangene. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. For dette område indfrier Ikast-Brande Kommune målene for henholdsvis læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse i 2016/2017. Der er relativt stort udsving fra år til år, men en del af årsagen til at målet ikke er indfriet kan være, at vi lever op til det foregående mål for 2. klasse om 80% gode læsere, hvilket giver et højt udgangspunkt og derved en udfordring i forhold til at øge yderligere. Der synes dog at være et markant fald på mellemtrinnet, hvilket giver anledning til at indhente flere informationer vedrørende læseundervisningen på netop dette niveau. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test skal reduceres år for år. For dette område indfrier Ikast-Brande Kommune målene for læsning fra 4. til 6. klasse og for matematik fra 3. til 6. klasse for de berørte årgange. Udviklingen af elevernes læseevne på mellemtrinnet for den årgang, der var 4. årgang i 2014/2015 og 6. årgang i 2016/2017 ses en større reducering af antallet af dårlige læsere end antallet af dygtige læsere. Det kunne give en indikation af, at skolerne har mere fokus på at løfte de svageste og har større indsatser på dette område. Prøvekarakterer Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen: For karaktergennemsnittene for dansk, matematik og de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ligger vi som kommune en smule under gennemsnittet i dansk og bundne prøvefag, mens vi ligger en smule over i matematik. Det er en lille stigning på de kommunale tal fra 2015/2016, men da der er tale om en anden årgang er tallene som udgangspunkt ikke sammenlignelige. Kompenseres der for de socioøkonomiske faktorer er billedet imidlertid et andet. De socioøkonomiske faktorer er baggrundsinformationer om eleverne som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. 10

11 Beregninger med disse faktorer viser, at 78% af skolerne løfter eleverne mere end det gør sig gældende på andre skoler med elever, der har samme baggrundsforhold. Det må siges at være ganske tilfredsstillende. Resultatet for andelen af elever, der får 02 eller derover i dansk og matematik er svagt stigende over årene. Resultatet ligger en smule over landsgennemsnittet og kunne tyde på, at skolerne er gode til at løfte de dårligste elever, idet det samlede karaktergennemsnit ligger under gennemsnittet på landsplan. Sprog I Ikast-Brande kommune sprogvurderes alle børn i 3-årsalderen og igen i børnehaveklassen for at sikre, der arbejdes målrettet med alle børns sproglige udvikling. Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen har været anvendt i Ikast-Brande kommune siden 2013, og vurderingsredskabet indgår som en fast del i kommunens procedure for at sikre en tidlig indsats i forhold til børn, der eksempelvis er i risiko for at udvikle ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. Skolerne har pligt til at foretage den sproglige vurdering i begyndelsen af børnehaveklassen, så undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger samt princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingens resultat i børnehaveklassen er en afspejling af den indsats, der tidligere har været foretaget i børnehaven og hjemmet i forhold til barnets sproglige udvikling. I Ikast-Brande kommune skal sprogvurderingen senest være gennemført inden udgangen af september måned. På skoler med rullende skolestart, tilstræbes den at være gennemført senest 3 mdr. efter skolestart. Sprogvurderingens indhold Sprogvurderingen indeholder en række gruppe- og individuelle tests, der tester elevernes kompetencer inden for fire sproglige områder, som kort uddybes her: Produktivt talesprog: Vurderingen omfatter bl.a. ordforråd, grammatiske færdigheder, sætningsopbygning, evnen til at fortælle historier, samt elevens forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt talesprog: Vurdering af den del af elevens talesprog, som omfatter sprogforståelsen. Lydlige kompetencer: Vurdering af elevens færdigheder i at bearbejde lyde, genkende og benævne bogstavsnavnene Det kommunikative: Vurderer elevens brug af sprog i forskellige situationer De samlede resultater for sprogvurderingen i børnehaveklassen i skoleåret 2016/17 ligger på flere områder tæt på de nationale normtal for elevernes fordeling på særlig, fokuseret og generel indsats. Det gælder særligt for området for receptivt talesprog. Resultatet for produktivt talesprog er for usikkert at tolke på, da manglende forældrebesvarelser har indflydelse på det samlede resultat. Resultatet for lydlige kompetencer viser, at det er her, eleverne har de største vanskeligheder sammenlignet med normen. Sammenligner man resultatet fra skoleåret 16/17 med det forrige år, kan der faktisk inden for de lydlige kompetencer spores en lille tilbagegang. 11

12 Set i forhold til det samlede resultat er det stadig vigtigt at have fokus på den gruppe af børn, som placeres i særlig og fokuseret indsats. På den enkelte skole vil det fortsat være naturligt at sætte fokus på de sproglige områder, hvor det er tydeligt, at eleverne har særlige udfordringer. For at støtte dette arbejde på skolerne, er der på kommunalt plan udarbejdet en procedure, hvor talekonsulenten fra PPR inddrages, når eleverne placeres i særlig indsats. Herudover opfordres der til et tæt samarbejde mellem børnehaveklasselederen, læsevejlederen og andre relevante fagpersoner, som kan være med til at sikre, at den nødvendige viden til at tilrettelægge en god sprogstimulerende undervisning er tilstede. Overgang til ungdomsuddannelse I 2016 er 88% af de unge i kommunen i gang med en ungdomsuddannelse. For den årgang, der forlod grundskolen i 2010 har 73,2% gennemført en ungdomsuddannelse. Af dem har 20% taget en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Tallet på landplan i 2010 er 77,4%. For den årgang, der forlod grundskolen i 2016 er der en beregnet forventning om, at 82,4% af kommunens unge gennemfører en ungdomsuddannelse inden for de første 6 år. Af den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2017 er der hele 98% af de unge, der har valgt enten at gå videre i 10. klasse eller at gå i ungdomsuddannelse. Trivsel klasse: Størstedelen af eleverne er meget glade for at gå i deres klasse. De er generelt meget glade for deres lærere og synes, lærerne er gode til at hjælpe dem. Over halvdelen af eleverne oplever en meget spændende undervisning. Over halvdelen af eleverne oplever, at de må være med til at bestemme indholdet af undervisningen nogle gange eller tit. Under halvdelen af eleverne føler sig nogle gange eller tit alene i skolen og over halvdelen bliver tit eller nogle gange drillet, så de bliver kede af det. Det kommunale gennemsnit ligger generelt på eller meget tæt på gennemsnittet på landsplan. Eneste undtagelse er resultatet på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er med til at bestemme, hvad der skal ske i timerne, hvor vi som kommune ligger et stykke over landsgennemsnittet for elever, der svarer positivt klasse: Eleverne svarer på spørgsmål ud fra en skala på 1-5, hvoraf 5 er det bedste. Der svares inden for fire områder: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Det gennemsnitlige svar på kommunalt plan ligger på linje med eller en smule over landsgennemsnittet. Sammenlignet med skoleåret 2014/2015 er der på alle områderne en lille fremgang at spore. Dog kan det være svært at konkludere på en tendens ud fra resultaterne. Ved at følge tallene for de enkelte skoler ses det, at mellem 33% og 75% af skolerne har fremgang inden for de enkelte områder, mens kun mellem 8% og 17% falder. Det sidste svarer i praksis til, at en eller to skoler falder i et af de fire delområder. Skolernes arbejde med trivsel understøttes af evidensbaseret viden: PALS: 12

13 Følgende skoler arbejder med PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil): Østre skole, Hyldgårdskolen, Engesvang skole, Nordre Skole, Nørre Snede Skole og IUC PALS er en helhedsorienteret udviklingsmodel, hvis hensigt er at udvikle, styrke og støtte operationaliseringen af en positiv, inkluderende og proaktiv skolekultur. Målet med PALS er at styrke både elevernes skolefaglige og sociale kompetencer. Østre skole, Engesvang Skole og IUC arbejder endvidere med PALS mental sundhed, der har særligt fokus på de indadvendte børn LP: Følgende skoler arbejder med LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse): Bording Skole, Vestre Skole, Isenvad Skole, Ejstrupholm Skole og Præstelundskolen Der indeholder analyseredskaber til at analysere og handle på elever/grupper af elever, der er udfordret socialt eller fagligt. LP modellen giver medarbejdere og ledelse analyseredskaber til at gå dybere i komplekse problemer. KRAP: Følgende skoler arbejder med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik): Dalgasskolen og Blåhøj Skole Ud over den nationale trivselsmåling anvender flere af skolerne klassetrivsel, her er det muligt at følge en klasses trivsel tæt på individniveau. Inklusion 95 % af eleverne i Ikast-Brande Kommune modtager undervisning i den almene undervisning. Det vurderes, at skolernes arbejde med inklusion er tilfredsstillende. Kompetencedækning Det samlede kommunale kompetencedækning er faldet fra 86 % til 85 %. Nationalt er målsætningen, at kompetencedækningen i 2018 skal være 90 %. Kompetencedækning skal forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. At tallet er faldet en smule kan have flere årsager, men særligt udskiftning i lærerstaben på en skole, hvor det ikke har været muligt at rekruttere nye medarbejdere med de samme faglige kompetencer. De fleste skoler arbejder ud fra "få-lærer-princippet" omkring en klasse, da der forskningsmæssigt er evidens for, at det fremmer læringsmiljøet og trivslen med en tæt elev-lærer relation. "Få-lærer-princippet" følges dog i mindre grad, når eleverne kommer i udskolingen, her imødekommes ligeledes den nationale målsætning for Det er særligt de timemæssigt små fag, som procentvist halter lidt bagefter. Årsagen dertil skyldes blandt andet, at fag som kristendom ofte naturligt er kædet sammen med danskfaget og derfor dækkes af mange lærere. Skolerne må ligeledes prioritere i kompetenceudvikling af lærere, da dette er en stor udgift for skolen. Det er særligt vikardækning af medarbejderens timer, der er den store udfordring, da skolerne ikke har en vikarpulje, der kan dække dette. Ikast-Brande kommune har siden 2014 samarbejdet med Herning kommune omkring kompetenceudvikling, så det er muligt at skabe flere lokalt tilpassede kompetenceforløb i samarbejde med professionshøjskolen VIA. Samarbejdet indbefatter udarbejdelse af en flerårig kompetenceplan, der understøtter, at vi imødekommer skolernes behov og udbyder en bred fagrække gennem årene frem til

14 Den varierede skoledag Alle skoler, har vurderet og beskrevet en status for skolens udvikling og realisering af den varierede skoledags elementer. IUC reguleres ikke ud fra de samme bekendtgørelser som grundskolen (0.-9. klasse), de ses dog som en del af FællesSkolen, derfor har de ligeledes forholdt sig til elementerne i den varierede skoledag med undtagelse af bevægelse i undervisningen. Skolerne har ved hvert element vurderet om elementet: Er blevet en del af skolens varierede skoledag Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Skolerne er ligeledes blevet spurgt om: Hvordan de arbejder med det enkelte element. Hvilke erfaringer de har med effekten af det enkelte element? Hvad de fremadrettet vil fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Skolernes vurdering overordnet Understøttende undervisning Fem ud af tolv skoler vurderer, at den understøttende undervisning er blevet en del af skolens varierede skoledag: Bording, Hyldgård, IUC, Nørre Snede, Østre Syv ud af tolv skoler vurderer, at den understøttende undervisning er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Dalgas, Engesvang, Isenvad, Ejstrupholm, Nordre, Præstelund Der er ingen skoler, der vurderer, at den understøttende undervisning skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Lektiehjælp og den faglige fordybelse Seks ud af tolv skoler vurderer, at lektiehjælp og den faglige fordybelse er blevet en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Bording, Dalgas, Hyldgård, IUC, Østre Seks ud af tolv skoler vurderer, at lektiehjælp og den faglige fordybelse er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Engesvang, Isenvad, Ejstrupholm, Nørre Snede, Nordre, Præstelund Ingen skoler vurderer, at lektiehjælp og den faglige fordybelse skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Bevægelse i undervisningen Fire skoler ud af elleve vurderer, at bevægelse i undervisningen er blevet en del af skolens varierede skoledag: Bording, Dalgas, Hyldgård, Isenvad Fem skoler ud af elleve vurderer, at bevægelse i undervisningen er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Ejstrupholm, Nordre, Østre, Engesvang To skoler ud af elleve vurderer, at bevægelse i undervisningen skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag: Nørre Snede, Præstelundskolen 14

15 Den sociale mobilitet Fire skoler ud af tolv vurderer, at den sociale mobilitet er blevet en del af skolens varierede skoledag: Engesvang, IUC, Nørre Snede, Østre Otte skoler ud af tolv vurderer, at den sociale mobilitet er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Bording, Dalgas, Hyldgård, Isenvad, Ejstrupholm, Nordre Ingen skoler vurderer, at den sociale mobilitet skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Entreprenørskab Tre ud af tolv skoler vurderer, at entreprenørskab er blevet en del af skolens varierede skoledag: Ejstrupholm, Nordre, IUC Seks skoler ud af tolv vurderer, at entreprenørskab er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Dalgas, Hyldgård, Isenvad, Nørre Snede, Engesvang, Præstelundskolen Tre ud af tolv skoler vurdere at entreprenørskab skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Bording, Østre Den åbne skole Seks skoler ud af tolv vurderer, at den åbne skole er blevet en del af skolens varierede skoledag: Blåhøj, Engesvang, Hyldgård, IUC, Nordre, Østre Seks skoler ud af tolv vurderer, at den åbne skole er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag: Bording, Dalgas, Ejstrupholm, Isenvad, Nørre Snede, Præstelundskolen Ingen skoler vurderer, at den åbne skole skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Uddybende kommentarer og beskrivelser af ovenstående vurderinger, findes disse under afsnittet den varierede skoledag s. 57. SFO SFO erne har fokus på at rammesætte et SFO-tilbud, der passer ind i den kortere åbningstid, skolereformen har indført. Pejlemærkerne for rammesætningen og indholdsbeskrivelsen er den kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for SFO ( ). Ovenstående skal på samme tid ske med fokus på samarbejdet med undervisningsdelen: - Brugen af PALS, LP og KRAP til understøttelse af trivslen - Fokus på overgangen fra Undervisning til SFO, det understøttes af, at de fleste pædagoger deltager i undervisningen og er en del af et team. Elevernes personlige og sociale kompetencer dyrkes gennem: - Legen: Fritidspædagogikkens didaktik arbejder målbevidst på at skabe rum for leg og udvikling, da legen ses som en central del af det pædagogiske indhold. Legen er central i den pædagogiske praksis - børns egne lege, lege børn og voksne imellem og lege arrangeret for børnene - i en variation af rollelege, regellege og spil, herunder også elektroniske spil og platforme for leg. I legen tilegner børnene sig læring og kompetencer. 15

16 - Kreativitet og værdifuld samskabelse: SFO skal som læringsrum give mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden, prøve sig selv af. - Sundhed, trivsel og bevægelse er et generelt indsatsområde i alle SFO er. Dalgasskolens SFO er certificeret Idræts-SFO og - Plads og tid til at etablere og dyrke venskaber - De voksne de møder i SFO en: Børnene skal møde kvalificerede voksne, der kan påtage sig flere roller i forhold til barnets udvikling; som inspirator, guide, igangsætter og opdrager. RESULTATER Ud over de tre nationale mål i folkeskoleloven, blev der i 2013 indgået en aftale mellem kommunerne og regeringen om yderligere fire operative resultatmål, hvoraf de tre baserer sig på resultater fra de nationale test: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund. Siden skoleåret 2012/2013 er alle landets folkeskolelever blevet testet inden for delområder af forskellige fag gennem skoletiden i de nationale test. Testene er blevet indført for at styrke evalueringskulturen i skolen og for at have et ensartet værktøj, der ligesom Folkeskolens Afgangsprøver bruges over hele landet. Oversigt over hvilke test, der foretages på hvilke årgang: Alle nationale test følger en bestemt kriteriebaseret seks-trins skala, når elevernes faglige kompetenceniveau skal måles. Der er tale om følgende seks kriterier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test er koblet på de nationale resultatmål: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne: For at måle på dette medtages alle resultater fra de nationale test i dansk og matematik, der ligger inden for kriterierne "fremragende præstation", "rigtig god præstation" og "god præstation". 2. Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år: Elever, der er ligger inden for kriteriet "fremragende præstation" i dansk og matematik medtages. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund: 16

17 Elever, der ligger inden for kriterierne "mangelfuld præstation" og "ikke tilstrækkelig præstation" medtages. Ved at anvende den samme kriteriebaserede skala i alle test i er det også muligt at sammenligne en klasses eller årgangs resultater på forskellige klassetrin og derved følge den faglige progression over tid. De nationale test underbygger dokumentationen for kommunens faglige niveau og udvikling, det er dog vigtigt at holde sig for øje, at testene hverken kan eller skal måle alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til it-baserede test, som testes. Evner inden for selvstændig formulering i skrift og tale samt udvikling af kreative og entreprenante kompetencer kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige medfører, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af byrådet m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Reglerne om fortrolighed fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2009). Det fremgår heraf, at testresultater - bortset fra opgørelser på landsplan - for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv. samt testopgaver er fortrolige. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. Derfor er alle resultater opgivet på skole- og kommuneniveau. Under hver oversigt er der en forklaring på, hvorledes man skal læse resultaterne samt administrationens kommentarer og konklusioner. Bliver alle så dygtige, som de kan? Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Tabellen viser de enkelte årganges læringsprogression fra 2. til 4., fra 4. til 6. og fra 6. til 8. årgang. 17

18 Der er en bindestreg ved Blåhøj, Dalgas og Isenvad skoler, da eleverne flytter til henholdsvis Præstelundskolen og Vestre Skole. 16/1 7 Dansk, læsning 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, Matematik 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/1 5 12/1 3 16/1 7 14/1 5 12/1 3 16/1 7 14/1 5 16/17 16/1 7 Blåhøj Skole - Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Bording Skole Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Dalgasskolen - Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ejstrupholm Skole 13/1 4 16/17 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Engesvang Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Hyldgårdsskolen Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ikast Østre Skole Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Isenvad Skole - Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nørre-Snede Skole Præstelundskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Bag ved de enkelte udsagn kan uddybes følgende: Læsning 2. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 75% og 98%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 89% Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 76% Læsning 4. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 58% og 94%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 70% 18

19 Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 67% Læsning 6. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 42% og 84%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 69% Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 70% Læsning 8. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 67% og 90%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 79,75% Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 78% Matematik 3. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 60% og 94%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 81% Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 77% Matematik 6. klasse: Andelen af elever med "gode" resultater på skolerne i Ikast-Brande ligger mellem 63% og 100%. Den gennemsnitlige kommunale andel er 79% Til sammenligning er det gennemsnitlige landstal 75% Vi ligger således kommunalt over landsgennemsnittet med undtagelse af læsning 6. klasse, hvor der også ses den største spredning mellem den laveste og højeste andel.vi kan konstatere, at vores skoler præsterer fint i sammenligning med landstallet, som skrevet i det indledende afsnit om Resultater. Derudover vil det være interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for at 80-85% af skolerne ikke formår at holde fast i de 80% gode læsere fra 2. klasse til 4. klasse. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 19

20 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående grafer viser udviklingen for den gennemsnitlige klasse i en periode på to år fra 2. til 8. klasse i læsning. Øverste graf: Andelen af gode læsere i de årgange, der var i 4. klasse i skoleåret 2012/2013, 6. klasse i 2014/2015 og i 8. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 4. til 6. klasse er der blevet 2 procentpoint flere gode læsere såvel på landsplan som på kommunalt plan. Fra 6. klasse til 8. klasse er der på landplan en stigning på 5,9 procentpoint, mens der på kommunalt plan kun er en stigning på 1,5 procentpoint. Mellemste graf: Andelen af gode læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2012/2013, 4. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 6. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 2. klasse til 4. klasse er der fald på landsplan på 6,1 procentpoint og på kommunalt plan på 14,9 procentpoint. Fra 4. klasse til 6. klasse er der en lille stigning på hhv 1,4 og 1,5 procentpoint på kommunalt og landsplan. Nederste graf: Andelen af gode læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 4. klasse i skoleåret 2016/2017 er faldet 8,4 procentpoint på landsplan og 17,2 procentpoint på kommunalt plan. Samlet set viser de tre grafer ganske godt den udvikling, der tidligere er blevet påpeget i forhold til, at skolerne lever fint op til det landsdækkende måltal for 2. klasse, men at tallet falder på mellemtrinnet. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser udviklingen af antallet af gode elever i matematik for den årgang, der var 3. klasse i 2013/2014 og 6. klasse i 2016/2017. Her ses det, at der er kommet 10,9 procentpoint flere gode på kommunalt plan mens tallet på landsplan er 10,6 procentpoint. Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget 20

21 Tabellen viser de enkelte årganges læringsprogression fra 2. til 4., fra 4. til 6. og fra 6. til 8. årgang. Der er en bindestreg ved Blåhøj, Dalgas og Isenvad skoler, da eleverne flytter til henholdsvis Præstelundskolen og Vestre Skole. Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Blåhøj Skole Nej Nej - Ja Bording Skole Nej Nej Ja Ja Dalgasskolen Nej Nej - Ja Ejstrupholm Skole Ja Nej Ja Nej Engesvang Skole Nej Nej Nej Nej Hyldgårdsskolen Nej Nej Ja Ja Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ikast Østre Skole Nej Nej Ja Ja Isenvad Skole Ja Nej - Ja Nørre-Snede Skole Præstelundskolen Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Landstal Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Heraf ses at 41,7% af skolerne formår at øge antallet af de allerdygtigste læsere i den årgang, der var 2. klasse i 2014/2015 og 4. klasse i 2016/2017. Kun en enkelt skole, svarende til 8,3% af det samlede skolevæsen øger antallet af de allerdygtigste læsere på den årgang, der var 4. klasse i 2014/2015 og 6. klasse i 2016/2017. For den årgang der var 6. klasse i 2014/2015 og 8. klasse i 2016/2017 har 66,7% af skolerne øget antallet af de allerdygtigste elever. Hele 83,3% af skolerne formår at øge antallet af de allerdygtigste elever i matematik for den årgang, der var 3. klasse i 2013/2014 og 6. klasse i 2016/

22 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen af antal allerdygtigste læsere for elever der gik i 4. klasse i 2012/2013, i 6. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 8. klasse skoleåret 2016/2017. Fra 4. til 6. klasse er der blevet 3,4 procentpoint færre af de allerdygtigste læsere på kommunalt plan, hvor der på landsplan er blevet 1,4 procentpoint. Fra 6. klasse til 8. klasse er der på landplan en stigning på 8,5 procentpoint, mens der på kommunalt plan kun er en stigning på 6,1 procentpoint. Mellemste graf: Udviklingen af antal allerdygtigste læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2012/2013, 4. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 6. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 2. klasse til 4. klasse er der en stigning på landsplan på 1,2 procentpoint og på kommunalt plan på 0,3 procentpoint. Fra 4. klasse til 6. klasse er der et fald på 4,1 procentpoint på landsplan og 5,6 procentpoint på kommunalt plan. Nederste graf: Udviklingen af antal allerdygtigste læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 4. klasse i skoleåret 2016/2017. Her ses en lille stigning på 1,8 procentpoint på landsplan og et fald på 0,2 procentpoint på kommunalt plan. Generelt set ses der også et fald i antallet af de allerdygtigste læsere på mellemtrinnet, men dog ikke så stort som i antallet af gode læsere, der indeholder både god, rigtig god og fremragende. Se evt. illustration i det indledende afsnit under Resultater. 22

23 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af 'allerdygtigste' til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser udviklingen af antallet af de allerdygtigste elever i matematik for den årgang, der var 3. klasse i 2013/2014 og 6. klasse i 2016/2017. Her ses det, at der er kommet 6,7 procentpoint flere gode på kommunalt plan mens tallet på landsplan er 4,5 procentpoint. Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Tabellen viser de enkelte årganges læringsprogression fra 2. til 4., fra 4. til 6. og fra 6. til 8. årgang. Der er en bindestreg ved Blåhøj, Dalgas og Isenvad skoler, da eleverne flytter til henholdsvis Præstelundskolen og Vestre Skole. Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Blåhøj Skole Nej Ja - Ja Bording Skole Nej Ja Nej Ja Dalgasskolen Ja Nej - Ja Ejstrupholm Skole Ja Nej Nej Ja Engesvang Skole Nej Nej Nej Ja Hyldgårdsskolen Nej Nej Nej Nej Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ikast Østre Skole Nej Ja Nej Nej Isenvad Skole Nej Nej - Nej Nørre-Snede Skole Præstelundskolen Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Nej Ja 23

24 Dansk, læsning Matematik Landstal Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen viser andelen af skoler, der formår at reducere antallet af dårlige læsere i en bestemt årgang i en periode på to år. Af tallene ses det, at 16,6% skolerne har reduceret antallet af dårlige læsere på den årgang, der var 2. klasse i 2014/2015 og 4. klasse i 2016/2017. For den årgang der var 4. klasse i 2014/2015 og 6. klasse i 2016/2017 har 58,3% af skolerne reduceret antallet af dårlige læsere. For den årgang der var 6. klasse i 2014/2015 og 8. klasse i 2016/2017 har 22,2% reduceret antallet af dårlige læsere. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 4. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Viser udviklingen over to år for årgangen, der var 4. klasse i 2012/2013, 6. klasse i 2014/2015 og 8. klasse i 2016/2017. På kommunalt plan faldt antallet af dårlige læsere i denne årgang med 1,3 procentpoint i første periode der blev altså færre dårlige læsere. Tallet steg i sidste periode med 3,1 procentpoint, hvilket betyder, at der i den periode blev flere dårlige læsere. Sammenholdt med skemaet ovenfor er det kolonnen længst til venstre under dansk, læsning, der viser tallene for de enkelte skoler. Heraf ses at kun to skoler fik reduceret antallet af dårlige læsere for lige netop denne årgang. 24

25 Mellemste graf: Viser udviklingen over to år for årgangen, der var 2. klasse i 2012/2013, 4. årgang i 2014/2015 og 6. årgang i 2016/2017. På kommunalt plan steg antallet af dårlige læsere fra 2. til 4. klasse med 8,2 procentpoint, hvor det på landsplan steg 3,3 procentpoint. Fra 4. til 6. klasse faldt antallet for den samme årgang med 2,6 procentpoint på kommunalt plan og 2,4 procentpoint på landsplan. Nederste graf: Viser udviklingen over to år for årgangen, der var 2. klasse i 2014/2015 og 4. klasse i 2016/2017. Her ses en stigning i antallet af dårlige læsere på 6,7 procentpoint på kommunalt plan og 3,7 procentpoint på landsplan. Set ud fra de enkelte skoler er der i denne periode kun to skoler, der formår at reducere antallet af dårlige læsere på denne årgang. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser udviklingen i antallet af elever med dårlige resultater i matematik for den årgang, der var 3. klasse i 2013/2014 og 6. klasse i 2016/2017. Ud fra tallene ses det, at der på kommunalt plan har været et fald i antallet af elever, der får dårlige resultater på 4,1 procentpoint, mens der på landsplan har været et fald på 1,8 procentpoint for samme årgang Sprog I Ikast-Brande kommune sprogvurderes alle børn i 3-årsalderen og igen i børnehaveklassen for at sikre, der arbejdes målrettet med alle børns sproglige udvikling. Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen har været anvendt i Ikast-Brande kommune siden 2013, og vurderingsredskabet indgår som en fast del i kommunens procedure for at sikre en tidlig indsats i forhold til børn, der eksempelvis er i risiko for at udvikle ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. Skolerne har pligt til at foretage den sproglige vurdering i begyndelsen af børnehaveklassen, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger samt princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingens resultat i børnehaveklassen er en afspejlning af den indsats, der tidligere har været foretaget i børnehaven og hjemmet i forhold til barnets sproglige udvikling. I Ikast-Brande kommune skal sprogvurderingen senest være gennem inden udgangen af september måned. På skoler med rullende skolestart, tilstræbes den at være gennemført senest 3 mdr. efter skolestart. Sprogvurderingens indhold 25

26 Sprogvurderingen indeholder en række gruppe- og individuelle tests, der tester elevernes kompetencer inden for fire sproglige områder, som kort uddybes her: Produktivt talesprog: Vurderingen omfatter bl.a. ordforråd, grammatiske færdigheder, sætningsopbygning, evnen til at fortælle historier, samt elevens forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt talesprog: Vurdering af den del af elevens talesprog, som omfatter sprogforståelsen. Lydlige kompetencer: Vurdering af elevens færdigheder i at bearbejde lyde, genkende og benævne bogstavsnavnene Det kommunikative: Vurderer elevens brug af sprog i forskellige situationer Udover, at sprogvurderingen kan give en indsigt i elevens sproglige udvikling, bidrager den som nævnt med vigtig viden om elevens kommende læsefærdigheder. Når man udvikler gode læsefærdigheder, er det forenklet sagt et samlet resultat af en god sprogforståelse samt gode afkodningsfærdigheder. Sprogvurderingens resultat inden for de produktive og receptive talesprogskompetencer peger frem mod elevens senere læseforståelse. Resultatet inden for de lydlige kompetencer peger frem mod elevens senere afkodningsfærdigheder. Netop færdigheder i forbindelse med lydlig opmærksomhed og kendskab til bogstaver kan medvirke til at identificere elever, der er i risikozonen for ordblindhed. På baggrund af sprogvurderingens resultater, vil det være muligt for skolen at iværksætte en tidlig indsats, der kan være med til at forebygge, at eleven kommer i læsevanskeligheder. Figuren nedenfor viser antal sprogvurderede elever i børnehaveklassen i skoleåret 2016/17 i Ikast- Brande kommune. Antal sprogvurderede børn i børnehaveklassen i Ikast-Brande kommune Kilde: Rambøll sprog, vejledning Datamaterialet er fra den kommunerapport, der er dannet d. 17/ Sprogvurderingens resultat Ud fra elevens resultater inden for de 4 tidligere nævnte områder beregnes en samlet score på sprogvurderingen med en værdi mellem 0 og 100 for barnets sproglige formåen. Via sprogvurderingen indplaceres de sprogvurderede elever i følgende tre kategorier: Generel indsats omfatter elever, som har en aldersvarende sproglig udvikling. Fælles for eleverne er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats omfatter elever, som vurderes at have en god forståelse for sproget. Særlig indsats omfatter elever, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats Hvis en elev placeres i kategorien særlig indsats, er der en aftale om, at PPR sprog-tale inddrages. 26

27 Nedenstående figur viser, hvordan elever på landsplan klarer sig i sprogvurderingen. Ved at sammenholde elevernes resultater med normtal, kan man se, hvor mange elever i samme alder har tilsvarende sproglige kompetencer. Nationale normtal for elevernes fordeling på særlig, fokuseret og generel indsats Kilde: Rambøll sprog, vejledning Datamaterialet er fra den kommunerapport, der er dannet d. 17/ Figuren nedenfor viser sprogvurderingsscore opgjort på indsatsgrupper i skoleåret 2016/17 i Ikast- Brande kommune. Sprogvurderingsscore opgjort på indsatsgrupper Kilde: Rambøll sprog, vejledning Datamaterialet er fra den kommunerapport, der er dannet d. 17/ Tallene viser, at resultatet i Ikast-Brande kommune i skoleåret 2016/17 samlet set varierer lidt i forhold til de nationale normtal. 83 % af eleverne placerer sig i indsatsgruppen Generel indsats, hvilket er nogenlunde svarende til de nationale normtal på 85%. 9 % af eleverne placerer sig i indsatsgruppen Fokuseret indsats, hvilket også er nogenlunde svarende til de nationale normtal på 10%. Endeligt placerer 8% af eleverne sig i indsatsgruppen Særlig indsats, hvilket er lidt over det nationale norm tal på 5%. Nedenfor vises resultaterne for 3 udvalgte sproglige dimensioner, som indgår i sprogvurderingen. Resultat for produktivt talesprog 27

28 Kilde: Rambøll sprog, vejledning Datamaterialet er fra den kommunerapport, der er dannet d. 17/ Resultat for receptivt talesprog Resultat for lydlige kompetencer Kilde: Rambøll sprog, vejledning Datamaterialet er fra den kommunerapport, der er dannet d. 17/ I forhold til de enkelte sproglige områder klarer eleverne sig bedst inden for det receptive talesprog, hvor 90% af eleverne placeres i generel indsats mod 85% i de nationale normtal. På området produktivt talesprog er resultaterne mere usikre, da 46% ikke er indplaceret. På dette sproglige område indgår forældrenes egen vurdering af deres barns sproglige udvikling, og det er nogle gange svært for skolerne at få indhentet disse besvarelser. Inden for de lydlige kompetencer synes udfordringen størst for eleverne. Her placeres 80% i generelt indsats mod 85% i de nationale normtal. 12% af eleverne placeres i fokuseret indsats mod 10% på nationalt plan og endeligt 9% i særlig indsats mod 5% nationalt. 28

29 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk samlet Matematik samlet Bundne prøvefag i alt Kommunen, 16/17 6,6 6,9 6,8 Kommunen, 15/16 6,6 6,6 6,7 Kommunen, 14/15 6,7 6,8 6,7 Landstal, 16/17 6,9 6,7 7,0 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Gennemsnittet for alle skolers samlede prøveresultater i dansk er faldet en smule fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2016/2017. Resultatet ligger en smule under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for alle skolers samlede prøveresultater i matematik viser en stigning fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2016/2017 efter et fald fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Resultatet er en smule over landsgennemsnittet. Gennemsnittet for alle skolers prøveresultater i de bundne prøvefag (dansk retstavning, dansk skriftlig, matematik problemløsning, engelsk mundtlig og fysik/kemi) er steget en smule fra skoleåret 2014/2015 til 2016/2017. Det skal nævnes, at en reel sammenligning fra år til år ikke reelt er muligt, da det hvert år er en nye elevgruppe, man måler på. Tallene kan dog sige noget om, hvordan det faglige niveau er i kommunen sammenlignet med landstallet. Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk skriftlig Engelsk Dansk retskrivning Matematik med hjælpemidler Matematik uden hjælpemidler 5,9 7,6 7,0 6,0 6,8 7,0 7,3 7,0 6,2 7,4 6,6 6,0 6,4 6,9 7,5 6,4 6,2 7,2 7,1 6,4 6,7 6,9 7,3 6,7 Landstal, 6,4 7,9 7,1 6,4 6,5 6,9 7,8 7,4 16/17 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. NB: "Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi" dækker fra 2016/17 og fremefter over en ny prøve, der afløser den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 dækker således over karakterer i den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelige med karakterer fra 2016/17 og fremefter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 29

30 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 6,0 7,3 7,0 6,8 6,4 7,2 6,0 7,1 6,9 6,4 6,5 6,9 5,9 7,6 6,8 6,7 6,2 7,3 Landstal, 16/17 6,3 7,7 7,0 6,5 6,6 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående tabel viser, at pigerne klarer sig bedre end drengene i dansk og drengene klarer sig bedre end pigerne i matematik. Pigerne klarer sig generelt bedre i alt ved de bundne fag (dansk, matematik skriftlig, engelsk mundtlig, fysik/kemi mundtlig) end drengene. For skoleåret 2016/2017 ligger drengene på landsgennemsnittet i matematik og pigerne ligger en smule over i samme fag. I dansk og de øvrige prøvefag generelt ligger de alle en smule under landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag i 16/17, opdelt på skoler Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bording Skole 7,3 7,3 7,4 Ejstrupholm Skole 6,3 6,3 6,5 Engesvang Skole 6,7 7,6 7,1 Hyldgårdsskolen 7,6 8,1 7,5 Ikast Nordre Skole 7,1 6,6 7,1 Ikast Vestre Skole 5,7 6,2 6,1 Ikast Østre Skole 7,4 8,1 7,8 Ikast-Brande Ungdomscenter Nørre-Snede Skole 6,3 5,0 6,1 Præstelundskolen 5,8 6,5 6,1 Kommunen 6,6 6,9 6,8 Landstal 6,9 6,7 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 30

31 Dansk: Følgende skoler ligger over landstallet: Bording, Hyldgårdsskolen, Nordre og Østre skole. Følgende skoler ligger under landstallet: Ejstrupholm, Engesvang, Vestre, Nørre Snede og Præstelundskolen. Matematik: Følgende skoler ligger over landstallet: Bording, Engesvang, Hyldgårdsskolen og Østre skole. Følgende skoler ligger under landstallet: Ejstrupholm, Nordre, Vestre, Nørre Snede og Præstelundskolen. Bundne fag generelt: Følgende skoler ligger over landstallet: Bording, Engesvang, Hyldgårdsskolen, Nordre og Østre skole. Følgende skoler ligger under landstallet: Ejstrupholm, Vestre, Nørre Snede og Præstelundskolen. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 i 16/17, opdelt på skoler Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Bording Skole 7,4 7,1 Ejstrupholm Skole 6,5 6,3 Engesvang Skole 7,0 6,6 Hyldgårdsskolen 7,5 7,0 Ikast Nordre Skole 7,1 6,6 Ikast Vestre Skole 6,1 6,1 Ikast Østre Skole 7,8 7.0* Ikast-Brande Ungdomscenter - - Nørre-Snede Skole 6,1 6,2 Præstelundskolen 6,1 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenligner skolernes karaktergennemsnit med andre skoler, hvor elevernes baggrundsforhold er de samme. Heraf ses at 7 ud af 9 skoler løfter eleverne mere end andre skoler i landet med samme baggrundsforhold. 31

32 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Tabelles viser hvor mange procent af en årgang, der fik 02 eller derover i dansk og matematik. Her ses en lille fremgang over årene fra 2014/2015 til 2016/2017. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. For skoleåret 2016/2017 ses en større spredning mellem drengenes karaktergennemsnit og pigernes end det har været tilfældet for de foregående år. 32

33 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser andelen af elever med karakteren 02 eller derover fordelt på kommunens skoler. Resultaterne ligger fra 87% til 100%. Følgende skoler ligger over landstallet: Bording, Ejstrupholm, Engesvang, Hyldgårdsskolen, Nordre, Østre og Nørre Snede. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Ungdomsuddannelse 9. Klasse 10. Klasse 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 50% 48% 3% 83% 5% 12% 46% 54% - 91% 4% 5% 51% 47% 2% 97% - 2% Landstal, 16/17 51% 46% 3% 89% 2% 9% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 33

34 Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse, opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 34

35 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse, opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Uddannelsesstatus Målsætningen er, at 95 % af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Denne ambitiøse målsætning har affødt en række initiativer ind i grundskolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det drejer sig bl.a. om: En uddannelsesplan introduceres i 8. klasse, så elevens uddannelsesvalg i højere grad kan blive resultatet af grundige overvejelser. En særlig vejledning allerede fra 6. klasse til 9. klasse for elever, som er i risiko for ikke at begynde på eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Introduktionskurser og brobygningsforløb skal bygge bro mellem skolen og ungdomsuddannelsen. Helt konkret får elever i 8. og 9. klasse mulighed for at deltage i et undervisningsforløb og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse for at snuse lidt til de forskellige muligheder. Ordningen er til de unge, som har en mangelfuld kontakt med ansvarlige voksne og en hverdag præget af tilfældigheder. Mentorordningen starter i 9. klasse og fortsætter i overgangen til ungdomsuddannelsen. Elever, der er skoletrætte eller af anden grund ikke får udbytte af undervisningen, får mulighed for at opfylde undervisningspligten på andre måder end det ordinære skoleforløb giver mulighed for. Det kan for eksempel ske i form af særligt tilrettelagte forløb eller som hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. I 10. klasse skal den unge bygge bro til mindst to forskellige uddannelser, hvoraf den ene skal være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Samtidig kan 35

36 den unge i op til fire uger deltage i frivillige brobygningsforløb til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Det skal tydeligt fremgå af den unges uddannelsesplan, hvad han eller hun vil opnå i løbet af 10. klasse. Det vil blive muligt for skolelederen at tilpasse undervisningstilbuddet i 10. klasse til elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af at følge det ordinære forløb. Skoleåret tilrettelægges, så der bliver mulighed for at samle unge op, der falder fra en ungdomsuddannelse. Desuden kan der aflægges prøver i vinterterminen, så eleverne kan påbegynde en erhvervsuddannelse i januar, hvis de er parate til det. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I forhold til ovestående graf skal det fremhæves, at elever, der er fortsat i 10. klasse efter folkeskolen bliver talt med i andelen af unge, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Landstallene er fra 2013/2014 og derfor ikke direkte sammenlignelige. På kommunalt plan er det værd at have fokus på de 5,9%, der i netop dette år har afbrudt en ungdomsuddannelse. 36

37 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser hvad kommunens unge, der har afsluttet 10. klasse laver efter 9 måneder. Sammenlignes tallene for de fire år ses der store udsving fra år til år. Stigningen i antallet af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse som den, der er fra 2013/2014 til 2014/2015 kan ikke siges at være udtryk for en tendens. Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse 37

38 Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af tabellen ses det, at vi ligger lidt over landsgennemsnittet for antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse er stabil over årene, men ligger stadig et stykke fra den ønskede målsætning på landsplan om at nå 25%. 38

39 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Note: Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Samlet set er der for Ikast-Brande Kommune en forventning om, at 82,4% gennemfører mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet grundskole. På landplan er tallet 80,1%. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse 3 måneder 15 måneder klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse Bording Skole 25,0% 89,2% Ejstrupholm Skole 37,5% 93,3% Engesvang Skole 43,8% 80,0% Hyldgårdsskolen 39,2% 90,0% Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole 40,0% 80,8% 41,9% 87,3% Ikast Østre Skole 56,0% 91,4% Nørre-Snede Skole 50,0% 85,7% 39

40 Præstelundskolen 3 måneder 15 måneder 33,3% 90,5% Kommunen 40,2% 88,2% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser tallene fordelt på skoler. Det ses tydeligt, at der på nogle skoler er tradition for at tage 10. skoleår, men at størstedelen af de unge starter på en ungdomsuddannelse i det efterfølgende år. Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2010 har kun 73,2% gennemført en ungdomsuddannelse i På landsplan er tallet 77,4%. Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 40

41 Ovenstående grafer viser at halvdelen af en 9. årgang i Ikast-Brande Kommune gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet for en gymnasial ungdomsuddannelse er 6% højere. Der ses en svag stigning af andelen af en 9. årgang, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der ca. 4% flere unge mennesker i Ikast-Brande Kommune, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan. Der er stadig et stykke vej til at nå regeringens målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang i 2020 skal have en erhvervsuddannelse. TRIVSEL Som led i indsatsen for at styrke elevernes trivsel skal alle folkeskoler gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne fra 0. til og med 9. klasse. Målingen skal gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel og arbejde systematisk med indsatser til forbedring heraf. Trivselsmålingen i foråret 2015 er en baselinemåling, hvilket vil sige, at det er den målings resultater, som bliver udgangspunktet og grundlag for fremtidige sammenligninger på klasse-, skole- og kommuneniveau. Fremadrettet skal alle skoler foretage en trivselsmåling hvert år i første kvartal. Resultaterne fra trivselsmålingen indgår i kvalitetsrapporten og giver en pejling på, hvordan det går med elevernes trivsel både på den enkelte skole og på kommunens folkeskoler samlet set klasse besvarer 20 spørgsmål klasse besvarer 40 spørgsmål Eleverne bliver spurgt ind til flere områder herunder social trivsel, faglig trivsel, ro og orden og de fysiske rammer. Skoleafdelingen har adgang til skolers trivselsmåling for årgang og årgang og landsgennemsnittet. Skolelederen har adgang til sin skoles trivselsundersøgelse på klasseniveau og landsgennemsnittet. Medarbejdere har adgang til egne klassers undersøgelse. Trivselsundersøgelsen måler ikke på individniveau. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? 41

42 Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? 42

43 Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående grafer viser at det kommunale gennemsnit af årgangs elevers svar er meget lig landstallet: 73% af eleverne er meget glade for at gå i deres klasse. 81% er meget glade for deres lærere og 80% synes, lærerne er gode til at hjælpe dem. 60% af eleverne oplever en meget spændende undervisning. 59% af eleverne oplever, at de må være med til at bestemme indholdet af undervisningen nogle gange eller tit. Her er den kommunale udvikling gået fra, at 51% af eleverne har svaret nogle gange og tit i skoleåret 2014/2015 til de 59% i skoleåret 2016/ % af eleverne føler sig nogle gange eller tit alene i skolen og 53% bliver tit eller nogle gange drillet, så de bliver kede af det. Det er særligt vigtigt for ovenstående elevgruppe, at lærerne taler med eleverne om, hvad en trivselsundersøgelse går ud på og prøve at få dem til at forstå, at de ikke kun skal besvare spørgsmålene ud fra deres "her og nu" følelsesmæssige tilstand. 43

44 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel i 16/17 Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori 'Nej' 'Ja, tit' 'Ja, tit' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 'Nej' Blåhøj Skole 6,9% 6,8% 15,5% 0,0% 0,0% 8,5% 48,2% Bording Skole 1,1% 10,1% 6,9% 2,2% 1,7% 6,6% 54,3% Dalgasskolen 1,0% 5,5% 9,5% 1,0% 3,5% 8,8% 49,0% Ejstrupholm Skole 4,1% 11,9% 12,9% 8,7% 2,5% 12,1% 34,2% Engesvang Skole 2,2% 7,2% 6,1% 0,7% 0,7% 4,9% 40,7% Hyldgårdsskolen 1,0% 4,6% 3,1% 0,5% 0,0% 2,0% 34,7% Ikast Nordre Skole 1,3% 7,3% 17,6% 2,0% 6,6% 5,3% 55,8% Ikast Vestre Skole 1,9% 7,2% 10,6% 0,6% 5,1% 8,2% 49,7% Ikast Østre Skole 0,5% 5,0% 7,0% 0,9% 0,0% 4,6% 18,7% Ikast-Brande Ungdomscenter Isenvad Skole 0,0% 0,0% 1,8% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% Nørre-Snede Skole 1,0% 12,1% 15,2% 1,0% 3,1% 4,1% 54,3% Præstelundskolen 0,5% 12,6% 11,2% 1,0% 1,6% 4,8% 43,3% Kommunen 1,5% 7,7% 9,4% 1,5% 2,2% 5,9% 41,2% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående tabel viser de ringest mulige svar for kommunens klasser. Det er væsentligt for særligt denne gruppe at have en dialog om, hvad de skal svare på, således det ikke bliver et "her og nu" svar. Er du glad for din klasse: Det kommunale gennemsnit viser, at 1,5% af eleverne svarer Nej. Landstallet er 2%. Det betyder at følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulige trivsel: Blåhøj, Ejstrupholm og Engesvang. Føler du dig alene i skolen? Det kommunale gennemsnit viser, at 7,7% af eleverne svarer "Ja tit". Landstallet er 7% 44

45 Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Bording, Ejstrupholm, Engesvang, Nordre, Vestre, Nørre Snede og Præstelundskolen. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Det kommunale gennemsnit viser, at 9,4% af eleverne svarer "Ja tit". Landstallet er 9% Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Blåhøj, Dalgas, Ejstrupholm, Nordre, Vestre, Nørre Snede og Præstelundskolen. Er du glad for dine lærere? Det kommunale gennemsnit viser, at 1,5% af eleverne svarer "Nej". Landstallet er 2% Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Bording og Ejstrupholm. Er lærerne gode til at hjælpe dig? Det kommunale gennemsnit viser, at 2,2% af eleverne svarer "Nej". Landstallet er 3%. Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Dalgas, Nordre, Vestre og Nørre Snede. Lærer du noget spændende i skolen? Det kommunale gennemsnit viser, at 5,9% af eleverne svarer "Nej". Landstallet er 6%. Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Blåhøj, Bording, Dalgas, Ejstrupholm og Vestre. Er du med til at bestemme, Hvad I skal lave i timerne? Det kommunale gennemsnit viser, at 41,9% af eleverne svarer "Nej". Landstallet er 46%. Følgende skoler ligger over landstallet af den ringest mulig trivsel: Blåhøj, Bording, Dalgas, Nordre, Vestre og Nørre Snede. På kommunalt plan ser tallene fine ud idet der til alle spørgsmålene er en lavere andel, der har svaret ringest muligt denne gang sammenlignet med 2014/2015. Dog er der stadig stor variationsbredde på laveste og højeste andel. 45

46 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Overordnet set ligger vi som kommune stabilt over årene og ligger med undtagelse af Social trivsel præcist på landsgennemsnittet. 46

47 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 47

48 Hen over de tre år ses en svag stigning i de fire områder på kommunalt plan. Den grønne del af bjælken fylder mere og mere. Hvorvidt det er tilfældigt eller en tendens, der viser en reel udvikling i arbejdet med trivsel, kan ikke afgøres udelukkende på baggrund af ovenstående. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Blåhøj Skole 4,1 3,8 3,6 3,7 Bording Skole 4,1 3,8 3,2 3,9 Dalgasskolen 4,2 3,7 3,4 3,6 Ejstrupholm Skole 4,0 3,6 3,1 3,7 Engesvang Skole 4,1 3,7 3,1 3,7 Hyldgårdsskolen 4,3 4,0 3,4 4,0 Ikast Nordre Skole 4,1 3,8 3,3 3,7 Ikast Vestre Skole 4,1 3,7 3,2 3,8 Ikast Østre Skole 4,1 3,8 3,5 3,9 Ikast-Brande Ungdomscenter Isenvad Skole 4,5 3,9 3,6 3,8 Nørre-Snede Skole 4,0 3,6 3,0 3,7 Præstelundskolen 4,1 3,6 3,2 3,8 Kommunen 4,1 3,8 3,3 3,8 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Bag ved de enkelte udsagn kan uddybes følgende: Social trivsel: Det kommunale gennemsnit viser, at på en skala fra 1-5 svarer eleverne i gennemsnit 4,1. Landstallet er 4,1. Følgende skoler ligger over landstallet: Dalgas, Hyldgård og Isenvad. Faglig trivsel: Det kommunale gennemsnit viser, at på en skala fra 1-5 svarer eleverne i gennemsnit 3,8. Landstallet er 3,7. Følgende skoler ligger over landstallet: Hyldgård og Isenvad. Støtte og inspiration: Det kommunale gennemsnit viser, at på en skala fra 1-5 svarer eleverne i gennemsnit 3,3. Landstallet er 3,3. Følgende skoler ligger over landstallet: Blåhøj, Dalgas, Hyldgård, Østre og Isenvad. 48

49 Ro og orden: Det kommunale gennemsnit viser, at på en skala fra 1-5 svarer eleverne i gennemsnit 3,8. Landstallet er 3,8. Følgende skoler ligger over landstallet: Bording, Hyldgård og Østre Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det gennemsnitlige elevfravær i procent i 16/17, opdelt på fraværstype og skoler Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning. 49

50 Skolerne registrerer fravær elektronisk og ud fra de indberettede tal fremkommer ovenstående oversigt. Af tabellerne ses, at det gennemsnitlige kommunale tal er en del lavere end landsgennemsnittet. Faktisk ligger Ikast-Brande Kommune på en fjerdeplads blandt alle landets kommuner på dette område i skoleåret 2016/2017. Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed idet der er tale om manuelle registreringer på de enkelte skoler og de skelner ikke mellem enkeltstående sygedage og længere sygdomsperioder og skolevægring. De angiver sandsynligvis heller ikke antallet af elever på reduceret skema. INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning) Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Kommunen, 16/ ,7% Kommunen, 15/ ,8% Kommunen, 14/ ,5% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 50

51 Antal elever der modtager specialundervisning i 16/17 Antal elever Procent Blåhøj Skole - - Bording Skole 14 3,1% Dalgasskolen 21 5,8% Ejstrupholm Skole 33 10,2% Engesvang Skole - - Hyldgårdsskolen 13 2,5% Ikast Nordre Skole 28 6,6% Ikast Vestre Skole 25 5,5% Ikast Østre Skole 40 7,8% Ikast-Brande Ungdomscenter - - Isenvad Skole - - Nørre-Snede Skole 12 4,0% Præstelundskolen 13 2,2% Kommunen 217 4,7% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. For skoler indgår elever der modtager specialundervisning i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Specialskoler er således ikke vist. For kommunen indgår alle elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellerne viser antallet af elever, der modtager specialundervisning enten på egen skole, i en af de fælleskommunale specialklasser eller i specialklasse uden for kommunen. I skoleåret 2016/2017 var der fælleskommunale specialklasser på følgende skoler: Bording, Dalgas, Ejstrupholm, Nordre, Vestre og Østre, hvilket kan være en af årsagerne til, at nogle af disse skoler ligger højt. Idet skolerne selv manuelt skal indberette antallet af elever, der modtager specialundervisning, vil det være behæftet med en vis usikkerhed og der vil hen over skoleåret kunne forekomme udsving i antallet. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Antal klager 16/ / /15 1 Kilde: Kommunens egen indberetning. KVALITETSOPLYSNINGER 51

52 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene.kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på klassetrin 52