AKTUEL STATISTIK Tema: Udenlandsk arbejdskraft

Transkript

1 AKTUEL STATISTIK Tema: Udenlandsk arbejdskraft Nr.: 1/7 Den 19. januar 7 Udenlandsk arbejdskraft bidrager til fremgangen i beskæftigelsen Dansk økonomi voksede i 3. kvartal med 3, pct. på årsbasis. Set i forhold til. kvartal var der dog tale om en mere afdæmpet fremgang på,7 pct. efter en kraftig vækst i økonomien i årets første to kvartaler. Hovedforklaringen på den aftagende vækst skal findes i, at det private forbrug er kommet ned i et lidt lavere gear efter en længere periode med meget stor fremgang. Udviklingen tyder på, at det stigende renteniveau og afmatningen på boligmarkedet - som forventet i LO s Øje på beskæftigelsen, december - begynder at smitte af på husholdningernes lyst til at omsætte friværdierne i køb af nye biler og andre varige forbrugsgoder. Det betyder, at det fortrinsvis vil være fremgangen i reallønnen, som vil understøtte væksten i det private forbrug. De gunstige konjunkturer afspejler sig også i udviklingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er steget med knap.7 personer i de første tre kvartaler af i forhold til samme periode året før, og ledigheden er i samme periode faldet med godt og vel 33. fuldtidspersoner. Arbejdsstyrken er dermed steget med 13.5 personer. Det er positivt, at der er høj efterspørgsel efter arbejdskraft. Det tyder på, at mennesker i arbejdsmarkedets udkant er ved at komme i job. Erfaringen viser, at det netop er de marginale grupper, der typisk får sidst glæde af konjunkturopsving. Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft har også bidraget til den markante stigning i beskæftigelsen i Danmark. Det gælder både i form af arbejdskraftindvandring fra de nye østeuropæiske EUlande og et stigende antal pendlere fra Skåne og Nordtyskland. Nettotilgangen af arbejdskraft fra disse områder kan med nogen usikkerhed opgøres til.31 personer i de første tre kvartaler i. Det indebærer, at den udenlandske arbejdskraft kan bidrage til at forklare ca. 1 pct. af fremgangen i den samlede beskæftigelse. Det skal dog understreges, at der højst sandsynligt er tale om en undervurdering af omfanget af udenlandsk arbejdskraft og dermed også det udenlandske bidrag til fremgangen i beskæftigelsen, da alle udlændinge ikke er registreret i de officielle statistikker. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste tal Ændring BNP (årsvækst i pct.) 3. kvt. 3,, BNP (kvartalsvækst i pct.) 3. kvt.,7-1,1 Beskæftigelse (s.k., 1. pers.) 3. kvt.., Ledige (s.k., 1. pers.) Nov. 19, -, Inflation (pct. å/å) Dec. 1,,1 Lang rente ( pct. stat 11, pct.) 17. januar 3,9, Kort rente (3 mdr. Cibor, pct.) 17. januar 3,91, Offentlig saldo (mia. kr.) September 1, -, ØMU-gæld (ekskl. ATP i pct. af BNP) September 3, -7. Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste observation. For renterne er ændringen angivet i forhold til observationen i seneste Aktuel Statistik. Offentlig saldo opgøres som overskud på ØMU-saldoen ekskl. ATP., Finansministeriet og Børsen.

2 Tema: Udenlandsk arbejdskraft Flere får fodfæste på arbejdsmarkedet Dansk økonomi har vist robust vækst siden starten af 5. De gunstige konjunkturer smitter også kraftigt af på udviklingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg i 5 med 19.5 personer, og i de første tre kvartaler af er beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet steget med yderligere næsten.7 personer på årsbasis, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i arbejdsstyrken kvt. ----Årlig ændring ---- Beskæftigede Fuldtidsledige Arbejdsstyrke og egne beregninger. Antallet af fuldtidsledige er tilsvarende faldet med henholdsvis knap 19. i 5 og yderligere 33. i perioden kvartal. Det betyder, at arbejdsstyrken, opgjort som summen af det gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af fuldtidsledige, har vist en opadgående tendens i det seneste års tid. Arbejdsstyrken er i årets første tre kvartaler dermed øget med knap 13.5 personer i forhold til samme periode i 5. Den demografiske udvikling indebærer flere ældre med en mindre erhvervsdeltagelse. Hvis udviklingen i arbejdsstyrken alene havde fulgt demografien, ville arbejdsstyrken aftage med omkring 5. personer i. De foreløbige opgørelser tyder dermed på, at de gunstige konjunkturer har bidraget til at trække op mod 1.5 personer uden for arbejdsmarkedet ind i arbejdsstyrken. Det gælder ikke mindst personer med anden etnisk herkomst. Udviklingen understreger, at det er afgørende at fastholde efterspørgslen efter arbejdskraft på et højt niveau, hvis der er endnu flere, der skal have en ny chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Al erfaring viser således, at det netop er de marginale grupper, der typisk får sidst glæde af konjunkturopsving. Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft har også bidraget til, at beskæftigelsen er steget så voldsomt herhjemme. Det gælder både i form af arbejdskraftindvandring fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande og et stigende antal pendlere fra primært Skåne og Nordtyskland. er svær at opgøre Der foreligger ikke en samlet statistisk opgørelse af antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark. Det skyldes primært to forhold. For det første indgår kun personer med bopæl i Danmark i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdstidsregnskabet (ATR) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik. Det betyder, at udlændinge, der midlertidigt bor og arbejder i Danmark eller udlændinge, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet ikke er medtaget i opgørelserne. Det gælder fx for grænsependlere og personer, der er udstationerede i Danmark af et udenlandsk firma. Denne problematik kan man delvis komme til livs i såvel Nationalregnskabets som ATP-statistikkens opgørelse af beskæftigelsen, idet disse statistikker i princippet omfatter alle beskæftigede i danske virksomheder. Problemet med disse statistikker er imidlertid, at det ikke er muligt at opdele på personkarakteristika såsom etnisk baggrund og statsborgerskab, da der ikke er tilknyttet CPR-numre. og derfor må andre datakilder anvendes Det betyder, at man må tage andre kilder i brug for at vurdere omfanget af udenlandsk arbejdskraft herhjemme. Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan frit indrejse, opholde sig og arbejde i Danmark. De skal derfor hverken søge om opholds- eller arbejdstilladelse. Stort set samme regler gælder for borgere fra de gamle EU-

3 Tema: Udenlandsk arbejdskraft lande. De skal dog ansøge om opholds- eller arbejdstilladelse ved ophold på mere end tre måneders varighed. Antallet af grænsependlere fra Nordtyskland til Sønderjylland og fra Skåne kan skønnes på baggrund af opgørelser fra henholdsvis Skattecenter Tønder og Skat Øresund baseret på skatteregistrering. Tilgangen til Danmark af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande kan vurderes med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det skyldes, at personer fra de pågældende lande ifølge Østaftalen skal have arbejds- og opholdstilladelse for at kunne arbejde i en dansk virksomhed. Øget tilgang fra de nye EU-lande Tilgangen af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande er vokset markant siden. Ultimo december var der udstedt.53 aktive arbejdstilladelser, hvilket er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år, jf. figur 1. Figur 1. Aktive arbejdstilladelser Aktive arbejdstilladelser Aktive arbejdstilladelser 1 1 I alt Landbrug mv. Bygge og anlæg 5 Anm.: Tallene omfatter personer fra de nye EU-lande ekskl. Cypern og Malta. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nettotilgangen har dermed samlet set været på 3.75 personer i sammenholdt med 5. Det er især opholdstilladelser givet til personer fra Polen og Litauen, som har bidraget til stigningen. Mere end hver anden af østeuropæerne finder beskæftigelse inden for landbrug, gartneri og skovbrug samt bygge- og anlægssektoren. Faldet i antallet af arbejdstilladelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug henover efteråret skal hovedsagelig ses i lyset af, at denne sektor er kendetegnet ved at være meget sæsonbetonet. Det er især på Fyn, at østeuropæerne er beskæftiget, jf. figur. Dette hænger nøje sammen med, at gartnerierne i høj grad er koncentreret i netop dette område. Figur. Aktive arbejdstilladelser fordelt på regioner Aktive arbejdstilladelser Anm.: Kilde: Tallene omfatter personer fra de nye EU-lande ekskl. Cypern og Malta. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Virksomhedernes interesse for udenlandsk arbejdskraft viser sig også ved, at antallet af danske virksomheder, der er blevet forhåndsgodkendt til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft, er vokset betydeligt. Ifølge Udlændingeservice er antallet af danske firmaer med forhåndsgodkendelse således steget fra ultimo august sidste år til 1.37 ved årsskiftet, jf. tabel. Tabel. Forhåndsgodkendte virksomheder, ultimo August December I alt 1.37 heraf 5 Aktive arbejdstilladelser 5 - landbrug mv bygge og anlæg 9 31 Anm.: Forhåndsgodkendelsen betyder, at arbejdsgiveren allerede får ret til at ansætte arbejdskraften fra det øjeblik, anmeldelsen af arbejdsforholdet er sendt til Udlændingeservice. Arbejdsgiveren sparer derved den tid, Udlændingeservice bruger på sagsbehandlingen. Kilde: Udlændingeservice. Øvrige Fyn København 3

4 Tema: Udenlandsk arbejdskraft Hovedparten af disse virksomheder befinder sig ikke overraskende inden for landbrug, gartneri og skovbrug samt bygge- og anlægssektoren. Selvom tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa er øget kraftigt, er der dog fortsat tale om en beskeden andel af den samlede beskæftigelse vurderet alene ud fra omfanget af aktive arbejdstilladelser. Landbruget beskæftiger knap en tredjedel af de personer, der har en aktiv arbejdstilladelse, jf. tabel 3. Inden for landbruget udgør personer med arbejdstilladelser således 3,1 pct. af branchens samlede beskæftigelse. Antallet af aktive arbejdstilladelser har dog vist den største stigning inden for byggeriet det sidste års tid, hvor arbejdere fra Østeuropa i december udgjorde 1,1 pct. af den samlede beskæftigelse mod, pct. i december 5. Inden for industrien, transport mv. samt finansiering og forretningsservice oplever man dog også en ganske robust stigning i antallet af ansatte fra de nye østeuropæiske EU-lande. Fremgangen finder dog sted fra et forholdsvist lavt niveau. Tabel 3. Aktive arbejdstilladelser og andel af beskæftigelse fordelt på hovedbrancher, december Antal Landbrug og gartneri ,1 3,1 Energi- og vandforsyning 1,,1 Industri 319 9,1, Bygge- og anlægssektoren.113, 1,1 Handel, hotel og restauration 7 57,1,1 Transport, post og telekommunikation 7 3,, Finansiering og forretningsservice ,1,3 Offentlige og personlige tjenester 59,1,1 I alt.7.53,1,3 Anm.: Andelen af beskæftigelsen er beregnet på grundlag af nationalregnskabstal for 3. kvartal. Kategorien Uoplyst aktivitet under aktive arbejdsmarkedstilladelser er ikke medtaget. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Nationalregnskabet og egne beregninger. samt Skåne og Nordtyskland Antallet af grænsependlere fra henholdsvis Skåne og Nordtyskland er i lighed med tilgangen fra Østeuropa steget ganske betragteligt i takt med konjunkturopsvinget. Antallet af pendlere fra Skåne steg således med personer i 5 og set over hele er tilgangen steget med yderligere 3.9 personer, jf. tabel. Tabel. Nettotilgang fra Sverige, Tyskland og de nye østeuropæiske EU-medlemslande kvt. ----Årlig ændring ---- Sverige Tyskland Nye EU-lande Samlet tilgang Anm.: Der foreligger endnu ikke tal for. kvartal for pendling fra Tyskland. Skattecenter Tønder vurderer dog, at tendensen til øget pendling fra Tyskland er fortsat. Kilde: SkatØresund, Skattecenter Tønder, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger.

5 Tema: Udenlandsk arbejdskraft Pendlingen over den tysk-danske grænse til Sønderjylland er ikke øget i samme omfang som over Øresund, men tendensen er den samme. I de første tre kvartaler af er pendlingen steget med i forhold til samme periode 5, hvilket skal sammenholdes med en samlet stigning i omegnen af 7 personer i hele 5. Alt i alt: Stigende tilgang og aftagende bidrag Den samlede nettotilgang af arbejdskraft fra Tyskland, Sverige og de nye EU-lande kan på den baggrund opgøres til.57 personer i 5 og yderligere.31 i de første tre kvartaler af, jf. tabel 5. Alene i byggesektoren anslår BAT-kartellet på baggrund af sin egen database over opholds- og arbejdstilladelser, udstationeringer og illegal arbejdskraft, at der er tale om op mod. årsværk. Opgørelser fra Skattecenter Tønder peger også i retning af, at omfanget af udstationerede vokser markant. Antallet af aktive udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant og uden fast forretningssted i Danmark, der har udstationeret medarbejdere i Danmark, udgjorde således 3.11 ultimo december, hvilket er en stigning på knap 7 pct. i forhold til december 5, jf. tabel. Tabel 5. Udenlandsk bidrag til fremgang i beskæftigelsen kvt. ----Årlig ændring ---- Beskæftigede Udenlandsk bidrag Udenlandsk bidrag 3, 13,5 og egne beregninger. Det indebærer, at den udenlandske arbejdskraft kan bidrage til at forklare henholdsvis 3, pct. og 13,5 pct. af fremgangen i den samlede beskæftigelse. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er således stigende, men bidraget er tilsyneladende aftagende, idet stigningen ikke kan følge med trit med den betydelige opgang i den samlede beskæftigelse. men tilgangen fra udlandet undervurderes Antallet af personer med arbejde i Danmark ansat hos et udenlandsk firma er som nævnt heller ikke fuldt statistisk belyst. Personer udstationeret i Danmark af en virksomhed etableret i et andet EU-land end Danmark eller enkeltmandsvirksomheder indgår således kun i statistikken over arbejds- og opholdstilladelser, hvis de tager fast ophold i Danmark. Det faktiske antal østeuropæiske arbejdere er derfor højere. Tabel. Momsregistrerede virksomheder, ultimo 5 I alt Heraf - nye EU-lande gamle EU-lande øvrige Anm.: Tabellen omfatter antallet af aktive udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant og uden fast forretningssted i Danmark. Kilde: Skattecenter Tønder og egne beregninger. En væsentlig del af fremgangen kan tilskrives en øget tilgang fra de nye EU-lande. Antallet af aktive virksomheder fra disse lande er således steget fra 3 ultimo 5 til 7 ultimo svarende til en stigning på ca. 1 pct. Der er også sket en fordobling i antallet af tyske firmaer i samme periode, sådan at disse udgjorde 1.71 ultimo. Dertil kommer tyskere, der pendler til et job i et andet område i Danmark end Sønderjylland. Der er bl.a. meldinger om en stigende tilgang af tyskere til fx møbelindustrien samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien i den øvrige del af Jylland. Det kan derfor konkluderes, at vi højst sandsynligt undervurderer omfanget af udenlandsk arbejdskraft og dermed også det udenlandske bidrag til fremgangen i beskæftigelsen. 3

6 Konjunkturbarometer for serviceerhverv Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Fortsat svagt faldende forventninger i serviceerhvervene Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene i perioden december til februar 7 ligger på 3 pct. Dette er et svagt fald sammenlignet med forrige periode på 1 pct.-point, når der korrigeres for sæsonudsving. Samlet forventer virksomheder, der repræsenterer 3 pct. af de ansatte, en forbedret omsætning i den pågældende periode, mens virksomheder, der repræsenterer 13 pct., forventer, at omsætningen vil blive forringet. Det er dog kun indenfor forretningsservice, at der er positive nettoforventninger på pct.. Indenfor turisme og transport er forventningerne negative med henholdsvis -13 pct. og -11 pct. Konjunkturbarometer for industrien 1 Sæsonkorrigeret Mindre stigning i industriens konjunkturindikator Konjunkturindikatoren for den kommende tremåneders periode for industrien var fra november til december steget svagt fra 1 pct. til 11 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Det er den samlede ordrebeholdning, der trækker indikatoren op. Denne er steget fra 15 pct. til 19 pct. Faktisk De sæsonkorrigerede produktionsforventninger for industrien for perioden december til februar 7 er 15 pct. Dette er et fald på pct.-point sammenlignet med forventningerne til den foregående tremåneders periode. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Sæsonkorrigeret Faktisk Byggesektorens forventninger uændrede Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg ligger i december på stort set samme niveau som i november, når der korrigeres for sæsonudsving. Samlet set er de sæsonkorrigerede forventninger til beskæftigelsen uændret i perioden december til februar 7 sammenlignet med den foregående periode. Der er dog forskellige forventninger at spore indenfor byggeri og anlægsarbejde. De sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger til anlægsarbejde viser en positiv udvikling med en stigning fra 1 pct. til 17 pct. Indenfor byggeri ses et svagt fald fra pct. til 19 pct. 5

7 Detailomsætningsindeks Indeks = 1 Indeks = Detailhandel ialt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit Nyregistrerede personbiler 1. personbiler 1. personbiler I alt Husholdninger Erhverv Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Uændret detailomsætning Detailomsætningen i perioden september til november er stort set uændret med et fald på,1 pct. sammenlignet med foregående 3-måneders periode, når der sæsonkorrigeres. Den uændrede tendens skyldes et svagt fald indenfor omsætningen af fødevarer på 1, pct., samt en svag stigning indenfor omsætningen af beklædning og andre forbrugsvarer på henholdsvis,3 pct. og 1, pct. Fra oktober til november kan observeres en stigning i detailomsætningen med,9 pct. når der sæsonkorrigeres. Denne stigning skyldes især øget omsætning indenfor beklædning, som er steget med,9 pct. Detailhandlen er i november steget med, pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Fortsat færre nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler er i perioden september til november faldet med 1,7 pct. i forhold til foregående 3-måneders periode, når der sæsonkorrigeres. Det er familiernes nyregistreringer af personbiler som bidrager til udviklingen. Disse er faldet med 5, pct. i denne periode. I samme periode er virksomhedernes nyregistreringer af personbiler steget med 5, pct. Fra oktober til november kan der dog observeres fald i både familiers samt virksomheders nyregistreringer af personbiler med henholdsvis 3,5 pct. og, pct. når der sæsonkorrigeres. ammenlignet med november 5 er antallet af nyregistreringer af personbiler i familierne faldet med 7,9 pct. I virksomhederne er disse steget med 1,7 pct.

8 Byggebeskæftigelsen 1. personer 1. personer Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Indeks =1 Indeks = Tremåneders glidende gennemsnit Beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg faldet Beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg er i. kvartal faldet, pct. i forhold til 3. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Den faktiske nedgang er. beskæftigede. Beskæftigelsen er især faldet indenfor andet arbejde og reparation. Det er brancherne murermestre, vvsinstallatører, el-installatører, og glarmestre som har oplevet fald i beskæftigelsen, med henholdsvis 1 pct., 11,7 pct., 7, pct. og,7 pct. Sammenlignet med. kvartal 5 er beskæftigelsen steget med,5 pct. Dette svarer til en stigning på 1.9 personer. Stigende produktion i industrien Fra oktober til november steg det tremåneders glidende gennemsnit for produktionsindekset for industrien med 1,5 pct. Fra oktober til november steg den sæsonkorrigerede omsætning i løbende priser på hjemmemarkedet med 5,3 pct., mens eksporten steg med 1,1 pct. Især indenfor investeringsgoder på hjemmemarkedet kunne observeres en kraftig stigning med 3,3 pct. Ordreindgangen faldt i samme periode med, pct. hjemme og med, pct. på eksportmarkedet, når der korrigeres for sæsonudsving. Konkurser Antal Antal Svagt stigende antal konkurser Antallet af konkurser er steget svagt fra november til december fra 1 til 197, når der korrigeres for sæsonudsving. Sammenlignes med december sidste år er antallet af konkurser faldet med 1 pct. Det er især indenfor industrien, at der er sket et kraftigt fald i det sidste år. I faktiske tal var der konkurser i december mod 5 i december 5. Dette svarer til et fald på 7 pct Tre-måneders glidende gennemsnit 7

9 Den registrerede ledighed 1. personer 1. personer Faktisk Sæsonkorrigeret Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tabel 1 Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige 3. kvt. 5. kvt. 3. kvt. Antal Antal Antal Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Integrationsudd Andre foranstaltn Aktive foranstalt. i alt Tilbagetrækning Ledige I alt Tabel Deltagere i fleks- og skånejob, 3. kvt. Fleksjob Skånejob I alt Offentlig Privat I alt Ledigheden fortsætter med at falde Den sæsonkorrigerede ledighed faldt fra oktober til november med 3. fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på pct. af arbejdsstyrken. Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed bæres af de forsikrede alene med et fald på. fuldtidspersoner, hvorimod ledigheden blandt de ikke forsikrede steg med fuldtidspersoner til ledighedsprocenter på henholdsvis, pct. og 3, pct. Sammenlignet med november sidste år er ledigheden faldet med 33.3 fuldtidspersoner, og den faktiske ledighed i november er 9. fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er i denne periode faldet med 1, pct. point til 3, pct. af arbejdsstyrken. Fortsat færre udenfor arbejdsmarkedet I 3. kvartal er der 3. fuldtidspersoner i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Dette er et fald på 15.9 fuldtidspersoner siden. kvartal. Sammenlignet med 3. kvartal 5 er antallet af fuldtidspersoner udenfor arbejdsmarkedet faldet med 13, pct. Antallet af deltagere i fleksjob er i 3. kvartal nået 1.5. Dette er en stigning på ca. 1 fuldtidspersoner siden. kvartal. I forhold til 3. kvartal 5 er dette antal steget med 1 pct.

10 Forbruger- og nettopriser Svag stigning i forbrugerpriserne Nettoprisindeks Forbrugerprisindekset er i forhold til december 5 steget med 1, pct. Sammenlignet med november ses en svag stigning på,1 pct.-point. Forbrugerprisindekset har været stigende de sidste måneder, efter et niveau på 1,5 i september og oktober Forbrugerprisindeks Det er især indenfor grupperne uddannelse og fødevarer og ikke alkoholiske drikke, der ses en stigning siden december 5. Disse er steget med henholdsvis 5 pct. og,7 pct. Indenfor grupperne beklædning fodtøj og kommunikation, er indekset faldet med 1, pct. Nettoprisindekset steg ligele-des med 1, pct. i december i forhold til sidste år. Forbrugerforventninger Kraftigt fald i forbrugertillidsindikatoren 1 1 Forbrugertillidsindikatoren faldt kraftigt i december, og nåede det laveste niveau i på 7, Det er især indikatoren Mener De, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? som er blevet mærkbar mere negativ fra -,9 i november til -15,5 i december. Endvidere er indikatorerne Hvordan tror De, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? og Hvordan tror De, familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? faldet henholdsvis fra 5, til,3, og fra 1, til 13,3 fra november til december. Harmoniseret prisudvikling i EU UK EU15/EU5 EURO-1 Danmark Frankrig Sverige Tyskland ØMU-reference ECB's øverste reference Gns. af tre laveste i EU-15 Anm.: EU15/EU5 dækker de 15 gamle EU-medlemslande frem til april og de 5 medlemslande fra og med maj. Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU15/EU5 fra maj Inflation i EU på,1 pct. Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP var i november steget med,3 pct.-point til,1 pct. Ungarn og Letland havde den højeste inflation i EU med henholdsvis, pct. og,3 pct. Den laveste inflation blev observeret på Malta og i Tyskland, hvor inflationen lå på henholdsvis,9 pct. og 1, pct. Den danske inflation lå på 1, pct., hvilket er, pct.-point højere end i oktober. Danmarks inflation ligger dog stadig under EU gennemsnittet. 9

11 Betalingsbalancen Fortsat overskud på de løbende poster Mia.kr. Gammel opgørelse Mia.kr. Ny opgørelse Betalingsbalancens løbende poster havde i november et foreløbigt tremåneders gennemsnitligt overskud på 3,9 mia. kr. Dette er et kraftigt fald på 1,9 mia. kr. i forhold til sidste måned. Dette skyldes, at september måneds overskud lå mærkbart højere end overskuddet i de sidste tre måneder af. I november viste betalingsbalancens løbende poster et næsten uændret overskud i forhold til oktober måned på 3 mia. kr. Den uændrede udvikling skyldes en stigning i varer og tjenester på, mia., mens løn og formueindkomst og løbende overførsler faldt henholdsvis med, mia. og,1 mia. Udenrigshandelen, sum af seneste 1 måneder Mia.kr. Mia.kr Fremgang i handelsbalancen i november Handelsbalancen steg fra oktober til november fra.11 mio. kr. til.39 mio. kr. når der korrigeres for sæsonudsving. Stigningen bæres hovedsageligt af en øget eksport på 55 mio. kr. Importen er faldet svagt med 7 mio. kr. Det er især indenfor brændsels- og smørestoffer samt elektrisk strøm eksporten er steget. Stigningen udgør 13 pct. Denne gruppe er dog faldet med 3, pct., i perioden september til november. Summen af udenrigshandel ekskl. skibe for de sidste tolv måneder fortsætter dog stadig med at falde, og ligger i november måned på det laveste niveau siden marts. Nationalregnskab(reviderede tal) Lavere BNP vækst 1 1 Det reviderede nationalregnskab viser, at den kvartalsvise vækst i 3. kvartal er aftaget til,7 pct. når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving I II III IV I II 3 III IV I II III IV I II 5 BNP Nettoeksport Offentligt forbrug Lager Privat forbrug Faste bruttoinvesteringer Kilde: Danmarks Nationalbank III IV I II III Privatforbruget bidrager i 3. kvartal negativt til væksten med -1,1 pct.-point. BNP s andre komponenter udviser alle mere afdæmpede vækstrater. Således ses en vækst i eksport på, pct. i 3. kvartal, hvilket er et fald på, pct.-point i forhold til. kvartal. Væksten i faste bruttoinvesteringer er også faldet siden. kvartal fra henholdsvis, pct. til, pct. Indenfor de faste bruttoinvesteringer er det især maskiner og transportmidler der bidrager negativt med -3,1 pct.-point. 1

12 Renter Renten viser stigende tendens årig realkredit 7 5 Den 1-årige statsobligation og den lange 3-årige realkreditobligation har siden december vist stigende tendenser. I uge lå den 1-årige statsobligation på 3,97 pct. og den 3-årige realkreditobligation på 5, pct. 3 1-måneders rente 1 årig statsobligation 3 Den korte 1-måneders cibor har været stigende siden efteråret 5 og fortsætter tendensen. I uge 3 lå denne på, pct Anm.: Sidste observation er uge /3 Kilde: Danmarks Nationalbank Den effektive kronekurs Indeks 19=1 Indeks 19= Stabil effektiv kronekurs Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, er faldet svagt ved en sidste observation i uge 3. Niveauet ligger dog stadig meget stabilt I uge 3 lå den effektive kronekurs på 11, Anm.: Sidste observation er uge 3 Kilde: Danmarks Nationalbank Aktiekurser Indeks primo =1 Indeks primo =1 5 5 KAX, Danmark composite,usa Standard & Poor's Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 3 Kilde: Danmarks Nationalbank Aktiekurserne fortsætter med at stige Aktierne på den danske fondsbørs KAX fortsætter med at stige. Kurserne er steget siden juli, og har således fortsat den positive tendens i 7. Aktierne ligger nu over indeks. I hele er aktierne steget 13 pct. De udenlandske aktier viser samme pæne takter som de danske. Det amerikanske Standard and Poors 5 Composite er steget til indeks 9,79 i uge 3, og er i hele steget ca. 1 pct. Det europæiske Dow Jones Euro Stoxx 31 er steget til indeks 9,9, og er i steget ca. 1 pct. 11