Århus Kommune. Lokalplan nr. Ny bygade fra Bruuns Bro til Ankersgade/Søndre Ringgade, Århus Midtby. August 2005

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 695 Ny bygade fra Bruuns Bro til Ankersgade/Søndre Ringgade, Århus Midtby Se endvidere lokalplanerne nr. 258 og 620 KONGSBAK INFORMATIK August 2005

2 Århus Kommune Lokalplan nr.: Ny bygade fra Bruuns Bro til Ankersgade/ Søndre Ringgade, Århus Midtby Indeholder tillæg nr. 36 til kommuneplanen 695 Vestre Ringgade Ringgadebroen Ankersgade Frederiks AlléFrederiks Allé Banegårdspladsen M.P. Bruuns Gade Søndre Ringgade Statistikområde/distrikt nr.: Registreringskortblad nr.: 56 Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor August 2005

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf Kortgrundlag Magistratens 2. Afdeling, Århus Kommune. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

4 1 ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 695 Ny bygade i banegraven fra Bruuns Bro til Ankersgade/Søndre Ringgade, Århus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Ubebyggede arealer Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, teknisk forsyning m.v TILLADELSER ELLER DISPENSTATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirksninger af lokalplanen TILLÆG NR. 36 TIL KOMMUNEPLANEN Nye bestemmelser LOKALPLANKORT... Bilag 1-3 Vedtagelsespåtegninger... 29

5 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for den sydlige del af banegraven på strækningen fra M. P. Bruuns Gade til Ankersgade/Søndre Ringgade i Århus Midtby. En del af Hallssti, en del af Ankersgade, Augustenborggade og Søndre Ringgade er også omfattet af lokalplanen. Lokalplanområdet er på ca m 2 og ligger i byzone. Ejendomsretten til arealet mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé er aftalt at overgå til Århus Kommune fra Banedanmark. Hovedparten af det resterende baneareal - vest for Frederiks Allé - er ejet af Banedanmark. Her forudsættes indgået en aftale om betingelserne for Århus Kommunes rådighed over de nødvendige arealer til vejanlægget. En mindre del af lokalplanområdet (del af matr. nr. 78 h Marselisborg, Århus Grunde og del af matr. nr. 731 b Marselisborg Århus Jorder) er privat ejet. En mindre del af lokalplanområdet (del af matr. nr. 802 a og 802 f Marselisborg, Århus Grunde) er ejet af Århus Kommune. Desuden er stiarealet Hallssti og vejarealerne Ankersgade, Augustenborggade og Søndre Ringgade ejet af Århus Kommune. Et areal ejet af DSB mellem Ankersgade, Ringgadebroen og sporene anvendes af Gerlachsgades Børnehave som legeplads. Inden for lokalplanområdet er der aktuelt ikke behov for sporanlæg. De eksisterende arealer til jernbane kan derfor - i en kortere eller længere periode - anvendes til vejformål. Lokalplanen giver mulighed herfor. Der er ca. 6 m højdeforskel mellem M. P. Bruuns Gade og baneterrænet, ca. 10 m højdeforskel mellem Frederiks Allé og baneterrænet og ca. 9 m højdeforskel mellem krydset Ankersgade/Søndre Ringgade og baneterrænet. Højdeforskellen optages i dag af en skråning. Skråningen er bevokset med løvfældende træer og buske. Skråningen er medtaget i lokalplanområdet på strækningen mellem M.P. Bruuns Gade og Frederiks Allé og på en strækning øst for Søndre Ringgade. Nord for lokalplanområdet er der jernbaneterræn. Øst for lokalplanområdet forløber M.P. Bruuns Gade på Bruuns Bro. Vest for lokalplanområdet ligger Augustenborggade og boligområdet på Langenæs. Syd for lokalplanområdet ligger boligområdet Frederiksbjerg. Syd for lokalplanområdets østlige og midterste del frem til Schleppegrellsgade/Læssøesgade er der primært boliger i ejendomme opført i de første årtier af 1900-tallet som en del af karréstrukturen på Frederiksbjerg. På skråningen ud for Holbergsgade ligger Banedanmarks kommandopost. Syd for lokalplanområdets vestlige del på strækningen fra Schleppegrellsgade/Læssøesgade til Søndre Ringgade ligger dels Læssøesgades Skoles sportsplads dels en nyere bebyggelse med ældreboliger, vuggestue og sundheds- og kulturcenter dels Post Danmarks bebyggelse. Syd for den vestligste del af lokalplanområdet - Augustenborggade - ligger boliger opført som karrébebyggelse. Nord for den vestligste del af lokalplanområdet - Augustenborggade - ligger en boligforenings administrationsbygning delvis indrettet i et tidligere vandtårn.

6 3 Ringgadebroen Augustenborggade Søndre Ringgade Ankersgade Frederiks AlléFrederiks Allé Banegårdspladsen M.P. Bruuns Gade Ringgaden er etableret på baggrund af et præmieret projekt vundet af ingeniør A. Klixbüll. Ringgaden blev anlagt i perioden Ringgadebroen indgår i dette ringgadeforløb. Broen er ca. 300 m lang og var i oprindelig udformning 21 m bred. Konstruktionen består af et brodæk som bæres af 7 brofag. Hvert brofag består af 3 parallelle brobuer. Hver brobue bærer 8 søjler. Denne konstruktion giver broen en let og elegant karakter. Der er spænd på op til 45,3 m. Konstruktionen er udført i jernbeton. Først i 1970 erne blev der for at øge kørebanebredden på broen påmonteret vinger på siden af broen. Fortovene er placeret på disse vinger. Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at anlægge en ny vej i banegraven på strækningen fra Bruuns Bro (i sporniveau) til krydset Søndre Ringgade/Ankersgade (i gadeniveau). Det er målet med Værkmestergades forlængelse mod vest til Søndre Ringgade at etablere en ny øst-vest gående trafikvejsforbindelse i Midtbyen, at forbedre vejbetjeningen af de nye byområder på Centralværkstedsarealerne samt at mindske trafikbelastningen på Spanien. Planen om at forlænge Værkmestergade til Søndre Ringgade er en del af en Handlingsplan vedrørende trafikbetjeningen af Centralværkstedsområdet og Bruuns Galleri, der blev vedtaget af Byrådet i december 2002.

7 4 Planens hovedtræk Lokalplanområdet er opdelt i 3 mindre områder benævnt område I, område II og område III. Lokalplanens område I er udlagt til offentlige formål (trafikformål i form af vej eller bane). Lokalplanens område II er udlagt til offentlige formål (trafikformål i form af veje, stier og andre færdselsarealer). Lokalplanens område III er udlagt til offentlige formål I niveau med Hallssti og Bruuns Bro kan der etableres ny cykelparkering (trafikformål i form af vej eller bane). Bortset fra mindre bygninger til teknisk forsyning o.l. gives der ikke mulighed for bebyggelse i området. Der gives mulighed for at anlægge en ny vej fra Bruuns Bro (i sporniveau) under Frederiks Bro til Søndre Ringgade ved Ankersgade (i gadeniveau). Den nye vej anlægges i den sydlige del af banegraven. I den vestlige del af lokalplanområdet anlægges vejen på areal, som i dag er henholdsvis en beplantet skråning, en legeplads og udlagt vej. Lokalplanen giver mulighed for en ændret indretning af kørebaner m.v. inden for den eksisterende bros udstrækning. Desuden giver lokalplanen mulighed for mindre udvidelser af Augustenborggade og Søndre Ringgade. Der er tidligere anlagt etaper af Værkmestergade med forbindelse fra et signalreguleret kryds på Spanien. I 2003 er etableret en midlertidig tilslutning til Frederiks Allé via en rampe. Tilslutningen via rampen til Frederiks Alle nedtages i forbindelse med videreførelsen af vejen til Søndre Ringgade.

8 Tilslutningen til Søndre Ringgade sker via Ankersgade. I forbindelse hermed forlægges og ombygges Ankersgade på strækningen nærmest Søndre Ringgade og der etableres et kryds mellem Værkmestergade og Ankersgade. Lokalplanen sikrer at Værkmestergade kan forlænges som beskrevet. Desuden sikrer lokalplanen, at der kan ske en udbygning af Ankersgades kryds med Søndre Ringgade og at der kan ske en ændret kørebaneopdeling på Ringgadebroen inden for den eksisterende bros udstrækning. Det kan ske ved inddragelse til kørebane af de såkaldte scramboards (kabelkasser). På længere sigt kan der blive behov for en egentlig udvidelse af Ringgadebroen. I lokalplanens område III er der som rammelokalplan angivet mulighed for en udvidelse af broen på den vestlige side af den eksisterende bro. En udvidelse af broen vil forudsætte en mere detaljeret lokalplan, som fastlægger udvidelsens udformning i hele Ringgadebroens længde. 5 Ringgadebroen 1938 Værkmestergade anlægges hovedsagelig uden cykelsti og fortov. På stykket mellem Ankersgade og Søndre Ringgade anlægges dog cykelsti og fortov. Ved M.P. Bruuns Gade udlægges et areal til cykelparkering. Cykelparkeringspladserne kan anlægges på et nyt broareal over et eksisterende færdselsareal i banegraven. Hallssti er en kommunal cykel- og gangsti. Hallssti forløber fra M.P. Bruuns Gade over Frederiks Allé til Ankersgade. En renovering af Hallssti på strækningen fra M.P. Bruuns Gade til Frederiks Allé er indgået som led i den helhedsorienterede byfornyelse på Frederiksbjerg Øst. Beplantningen på skråningen ned mod sporarealet på strækningen fra Bruuns Bro til Frederiks Bro skal opretholdes. Der er i 2003 sket udtynding af beplantningen på skrå-

9 6 ningen som led i vedligeholdelsen samt plantet ny busket nærmest vejen. Hvor den nye bygade Værkmestergade føres fra sporarealet op til Ankersgade, vil vejanlægget lægge beslag på skråningsarealet, og der vil i den forbindelse forsvinde en del af den eksisterende beplantning på skråningen. Gerlachsgades Børnehaves legeplads beliggende ved krydset Ankersgade/Søndre Ringgade vil også forsvinde. Der indgår i forbindelse med anlægget af den nye vej ny beplantning af de ubefæstede arealer, herunder på et nyanlagt skråningsareal. Både nord og syd for vejen vil der indgå støttemure på en strækning, som er vist på den vejledende illustrationsplan på side 7. Nord for lokalplanområdet - på sporarealet - har Banedanmark reserveret mulighed for at anlægge en ny perron på strækningen fra Bruuns Bro til Frederiks Bro. Der skal i hele lokalplanområdets grænse mod sporarealet etableres afskærmning (hegn) mellem sporareal og vejarealet. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en afskærmning mellem Værkmestergade og Banedanmarks kommandopost. Afskærmningen påtænkes udført som vist på den vejledende illustrationstegning øverst på side 9. Til grund for lokalplanen og som en forudsætning for det vejanlæg, der er beskrevet i lokalplanen, forudsættes indgået en aftale mellem Banedanmark, Trafikstyrelsen og Århus Kommune om Århus Kommunes rådighed over det nødvendige areal til vejanlægget.

10

11 8 Vejledende illustrationstegning. Udsigt fra Ringgadebroen. Fremtidig udformning af Værkmestergade på skråningen ved Ankersgade. Vejledende illustrationstegning. Værkmestergades fremtidige krydsning med Ankersgade.

12 9 Vejledende illustrationstegning. Værkmestergades fremtidige passage ved kommandoposten nord for Holbergsgade. Vejledende illustrationstegning. Værkmestergades fremtidige passage ved Frederiks Bro.

13 10 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformning m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at området kan anvendes til offentlige formål (bane, vej og andre færdselsarealer), der kan anlægges en vej i banegraven fra Bruuns Bro (i sporniveau) stigende til Søndre Ringgade ved Ankersgade (i gadeniveau), skråninger og andre ikke befæstede arealer i lokalplanområdet i videst muligt omfang opretholdes med beplantning eller anlægges med ny beplantning, vejanlæg og tilstødende arealer udformes, så de indpasses i forhold til omgivelserne, og cykelparkeringsforholdene omkring Bruuns Bro kan forbedres. 2. Område og opdeling Stk. 1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplankort 2 og 3 bagest i hæftet og omfatter, jf. matrikelkortet på side 11 følgende matrikelnumre: Del af 78 h, 802 a, 802 f, 845 i og 845 k Marselisborg, Århus Grunde, del af 731 a og 731 b Marselisborg, Århus Jorder samt alle parceller, der efter den 1. oktober 2003 udstykkes i området. Se fodnote 1. Herudover er den offentlige sti Hallssti al på strækningen fra M.P. Bruuns Gade til Frederiks Allé, den vestligste del af Ankersgade ak, den nordligste del af Søndre Ringgade az og den østlige del af Augustenborggade ai omfattet af lokalplanområdet. Stk. 2. Lokalplanområdet er opdelt i områderne I, II og III som vist på lokalplankort 2 og Anvendelse Område I Stk. 1. Området er udlagt til offentlige formål. Offentlige formål omfatter trafikformål i form af vej eller bane. Se fodnote 2. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Magistratens 2. Afdeling. 2 Der forudsættes indgået en aftale med Banedanmark, Trafikstyrelsen og Århus Kommune om Århus Kommunes rådighed over de nøvendige arealer til vejanlægget. Denne aftale gælder kun for Værkmestergade i område I og ikke for vejareal på Ringgadebroen. Arealet under Ringadebroen skal fortsat anvendes til bane.

14 Side 11 " " Lokalplanområdet Kommunalt ejet Matrikelkort Mål 1:4000

15 12 Område II Stk. 2. Stk. 3. Området er udlagt til offentlige formål. Offentlige formål omfatter trafikformål i form af veje, stier og andre færdselsarealer. Område III Området er udlagt til offentlige formål. Offentlige formål omfatter trafikformål i form af vej eller bane. Se fodnote 2. Fælles bestemmelser for lokalplanområdet Stk. 4. Der må ikke placeres bebyggelse i området. Dog må der placeres mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning o.l. efter godkendelse fra Magistratens 2. Afdeling. 4. Udstykning Udstykning inden for området må kun finde sted på grundlag af en af Magistratens 2. Afdeling godkendt udstykningsplan. 5. Trafikforhold (se fodnote 2) Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Eksisterende sporareal indenfor lokalplanområdet nedlægges. Der forudsættes indgået nærmere aftale herom mellem Århus Kommune, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Dette gælder dog ikke arealet under Ringgadebroen. Udvidelse af Ringgadebroen inden for område III må kun ske på grundlag af en supplerende lokalplan, der inden for rammerne af nærværende lokalplan fastlægger nærmere bestemmelse for udvidelsens udformning. I en sådan supplerende lokalplan skal der indgå bestemmelser, som sikrer, at der opnås en god sammenhæng med en udvidelse af Ringgadebroen i hele dens længde. Der udlægges vejareal A-B, B-C, B-D, B-E, E-F og E-G med en beliggenhed som vist med prik-raster på lokalplankort 2 og 3. Vej B-E-G tilsluttes Søndre Ringgade i den eksisterende Ankersgades kryds med Ringgaden. Ankersgade forlægges i forbindelse hermed på strækningen B-E-F og tilsluttes vej B-E-G. Vej B-E-G tilsluttes den eksisterende Værkmestergade i sporniveau vest for M. P. Bruuns Gade. Den nye vejs tilslutning til Søndre Ringgade og til Ankersgade skal i princippet udformes som vist på den vejledende illustrationsplan på side 7 og de vejledende illustrationstegninger på side 8.

16 13 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Eksisterende vejadgange fra Ankersgade 25 og 27 på matr. nr. 802 f ophæves, og der fastlægges en ny vejadgang, som er vist på lokalplankort 3. Der skal udføres afskærmning mellem vej B-E-G og sporarealerne som vist på lokalplankort 2 og 3. Afskærmningen skal udføres med en materialeholdning og et formsprog som er ensartet for lokalplanområdet. Se fodnote 3. Langs vej B-E-G kan etableres skråningsanlæg og støttemure som vist på den vejledende illustrationsplan på side 7. Mellem Banedanmarks kommandopost og vej B-E-G kan opføres en afskærmende mur med en placering som vist på lokalplankort 2 og med en udformning som vist på vejledende illustrationstegning øverst på side 9. Der udlægges areal til cykelparkering som angivet med prik-raster på lokalplankort 1. Over den allerede udlagte vej og det allerede udlagte færdselsareal i lokalplan nr. 620 skal der sikres en frihøjde på 4,5 m. Ved Frederiks Bro skal også sikres en frihøjde på 4,5 m. 6. Ubebyggede arealer (se fodnote 2) Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Ubebyggede arealer skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i området. På skråningen langs Hallssti på strækningen fra M.P. Bruuns Gade til Frederiks Allé skal den eksisterende beplantning opretholdes. Der kan dog ske udtynding/udskiftning af dele af beplantningen efter godkendelse fra Magistratens 2. Afdeling. Skråning langs vej B-E-G og rabatarealer skal i princippet beplantes som vist på den vejledende illustrationsplan på side 7. Oplagring inden for lokalplanområdet må ikke finde sted. 7. Ophævelse af ældre lokalplan Den under den 23. april 2003 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 649 for Århus Kommune ophæves. 3 Afskærmning mellem vej og sporareal skal godkendes af Banedanmark, se side 24. Det forventes, at afskærmningen kommer til at bestå af et ca. 1,8 m højt trådhegn med fast overligger. Den endelige udformning fastlægges i forbindelse med vejprojektet.

17 14 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning FB 5RE OF ER BL BO OF OF RE BO OF BL BO CE OF CY BL CE OF OF CY CY CY OF BO CE BO BO OF OF CY CY CY BO CE 02 Udsnit af kommuneplanens rammekort med angivelse af lokalplanområdet. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelse af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Ovenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist beliggende i rammernes delområder: OF der er udlagt til offentlige formål (trafikformål), OF der er udlagt til offentlige formål (trafikformål), OF der er udlagt til offentlige formål (skole lokalcenter, ældreboliger, institutioner m.v.), OF der er udlagt til offenlige formål (jernbane). Indtil en udflytning af godsbanen har fundet sted, må der ikke opføres yderligere bebyggelse. Hvis en udflytning af godsbanen muliggør det, kan området anvendes til erhverv, OF der er udlagt til offentlige formål (jernbane), BO der er udlag til boligformål

18 Den fulde ordlyd af kommuneplanbestemmelserne for delområderne fremgår af kommuneplanen. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Med hensyn til rammerne for lokalplanlægningen er lokalplanen ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for så vidt angår område OF og OF, som begge er udlagt til jernbane. I et tillæg nr. 36 til kommuneplanen udlægges de 2 områder i stedet til trafikformål. Tillægget indgår i lokalplanen på side 26. Det fremgår af kommunenplanens hovedstruktur side 89-90, at Værkmestergade planlægges forlænget til Frederiks Allé med mulighed for forlængelse til Søren Frichs Vej. Byrådet har den 18. december 2002 med vedtagelsen af en Handlingsplan for trafikbetjeningen af Centralværkstedsarealerne vedtaget at ændre dette. Hermed er blandt andet besluttet at Værkmestergade i stedet føres under Frederiks Allé og forbindes med Søndre Ringgade ved Ankersgade. I henhold til Planlovens 11a, stk. 4 er det vurderet, at de anlægsarbejder, som er indeholdt i lokalplanen ikke vil påvirke byområdets helhedsindtryk i forhold til kystlandskabet, samt at anlæggene respekterer bevaringsværdierne i området, jf. herunder redegørelsen om Århus Kommuneatlas side 22. Områdets planlægning er endvidere i overensstemmelse med den overordnede infrastrukturplanlægning og medfører ingen ændringer i forhold til offentlighedens adgang til kysten. Regionplantillæg og VVM-redegørelse I en afgørelse - dateret 13. oktober vedrørende behovet for udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redgørelse) har Århus Amt vurderet, at det vejprojekt, som lokalplanen muliggør, ikke er VVMpligtigt. Hidtidig planlægning i området Den østlige del af lokalplanområdet, som ligger mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro, er omfattet af lokalplan nr Ny bygade i banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro i Århus City. Lokalplan nr. 649 omhandler en midlertidig vejforbindelse, som ikke længere er aktuel, når nærværende lokalplan er vedtaget. Lokalplan nr. 649 aflyses med vedtagelsen af nærværende lokalplan. Et mindre område vest for Bruuns Bro er omfattet af lokalplan nr Ny butiks- og erhvervsbebyggelse ved M.P. Bruuns Gade og Århus Hovedbanegård, Århus City. Den pågældende del af lokalplan nr. 620 er udlagt til offentlige formål i form af vej- og færdselsarealer. Der er fuld overensstemmelse mellem lokalplan nr. 620 og nærværende lokalplan. Lokalplan nr. 620 aflyses derfor ikke, men suppleres af nærværende lokalplan. 15

19 16 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen I følge lov om planlægning 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Anlægget indeholdt i lokalplanforslaget kan ikke ses fra kysten og påvirker ikke kysten visuelt. Overordnede vej- og stiforhold Siden 1994 har en ny vejforbindelse mellem Spanien og Frederiks Bro, samt en udbygning af Spanien, været en forudsætning for udbygningen af Centralværkstedsarealerne. I forbindelse med overvejelser om en forbedret vejbetjening af Århus Havn er mulighederne for at etablere en havnetrafikvej med forbindelse til Åhavevej og Skanderborgmotorvejen via banegraven desuden undersøgt. Disse undersøgelser blev afsluttet i 1999, og en havnetrafikvej via banegraven blev ikke anbefalet. I stedet blev peget på en forbindelse via Marselis Boulevard. Anbefalingen er indeholdt i en handlingsplan fra Infrastrukturudvalget og er tiltrådt af Byrådet. I forbindelse med byrådsbehandlingen i 2001 af lokalplan nr. 620 for Bruuns Galleri vedtog byrådet en handlingsplan vedrørende trafikale initiativer i tilknytning til Bruuns Galleri og centralværkstedsarealernes udbygning i øvrigt. Indholdet i denne handlingsplan var blandt andet, at Værkmestergade senest samtidig med åbningen af Bruuns Galleri ultimo 2003 skulle være åbnet på strækningen fra Spanien til Frederiks Allé. Endvidere at Værkmestergade snarest muligt og senest år 2006 skulle forlænges fra Frederiks Bro til Søren Frichs Vej/Carl Blochs Gade. Siden har byrådet den 18. december 2002 vedtaget en ny handlingsplan vedrørende trafikbetjeningen af Centralværkstedsområdet og Bruuns Galleri, hvorefter den tidligere handlingsplan fra 2001 ikke længere er aktuel. Med baggrund i den nye handlingsplan er blandt andet etableret en ensrettet midlertidig adgangsvej for højresvingende fra Frederiks Allé mod øst til den eksisterende Værkmestergade under Bruuns Bro i sydsiden af Banegraven. Nærværende lokalplan har baggrund i et punkt i handlingsplanen om igangsætning af lokalplanlægning og projektering af en 2-sporet vej i sydsiden af Banegraven mellem Centralværkstedsområdet og Ringgadebroen via Ankersgade - under Frederiks Allé uden tilslutning til denne. Den midlertidige adgangsvej er forudsat fjernet i forbindelse hermed. I tilknytning til vejprojektet gennemføres i nødvendigt omfang støjbeskyttelse af tilgrænsende boliger på strækningen mellem Bruuns Galleri og Ankersgade i henhold til kommuneplanens bestemmelser herom.

20 17 Værkmestergades funktion og udformning Værkmestergade skal være en del af trafikvejnettet i Midtbyen. Den skal forbinde Ringgaden sydvest for Midtbyen med Spanien øst for Midtbyen. Formålet med vejen er at sikre vejbetjeningen af det nye cityområde på Centralværkstedsarealerne, og at undgå at trafikken til og fra dette område belaster Midtbyens øvrige vejnet. Med denne adgang til parkeringsanlæggene på Centralværkstedsarealerne herunder Bruuns Galleri forventes også, at en del trafikanter med ærinde i City-området nærmest Banegården vil benytte Værkmestergade frem for det eksisterende vejnet. Endelig vurderes også, at nogle trafikanter vil vælge at køre på tværs af Midtbyen via Værkmestergade frem for via det eksisterende vejnet. Lokalplanens overordnede formål er at give mulighed for at færdiggøre denne vejforbindelse med et nyt vejanlæg fra Søndre Ringgade og frem til den eksisterende Værkmestergade i Banegraven vest for Bruuns Bro. Der er tale om en vej med 2 kørebaner på hver 3,5 meter uden fortov og cykelsti. På stykket mellem Ankersgade og Søndre Ringgade anlægges dog cykelstier og fortov. Hastighedsbegrænsningen vil blive 50 km/t. Indenfor Ringgadebroens eksisterende bredde er der begrænsede muligheder for at regulere krydset med Augustenborggade og Ankersgade. For at kunne imødegå forudsigelige kapacitets- og sikkerhedsproblemer i krydset muliggør lokalplanen ombygning af broen, så der bliver bedre plads til svingbaner. Det kan ske ved inddragelse af de såkaldte scramboards (kabelkasser) til kørebane. En bedre løsning hvad angår såvel trafikafvikling som sikkerhed vil være en lokal udvidelse af broen i bredden. Lokalplanen giver - som rammelokalplan - mulighed for dette. Det er imidlertid vurderet at en lokal udvidelse af broen bør ses i sammenhæng med en udvidelse af broen i hele sin længde, hvilket der på længere sigt kan blive behov for. En lokal udvidelse af Ringgadebroen vil derfor i givet fald ske på grundlag af en supplerende lokalplan, som fastlægger nærmere bestemmelser for udvidelsens udformning og sikrer god sammenhæng med en udvidelse af Ringgadebroen i hele sin længde. Nuværende trafik Beskrivelsen af den nuværende trafik omhandler situationen i 2003 før Bruuns Galleri blev åbnet og uden den midlertidige forbindelse til Værkmestergade fra Frederiks Allé, men med kapacitetsudvidelser på Spanien og Strandvejen. På Søndre Ringgade mellem de Mezas Vej og Søren Frichs Vej er der i dén situation biler pr. døgn. På Spanien er årsdøgntrafikken ca biler. På Frederiks Allé er der syd for Jægergårdsgade ca biler pr. døgn. I Ny Banegårdsgade, på Park Allé og på Bruuns Bro er der omkring biler pr. døgn, og lidt mindre i Banegårdsgade.

21 18 Med hensyn til den kollektive trafik er området omkring hovedbanegården med busholdepladserne på Park Allé, rutebilstationen og ved hovedbanegården et trafikalt knudepunkt. Det betyder, at et stort antal fodgængere, cyklister, bilister og bus- og togpassagerer mødes hér. 21 forskellige buslinier har stoppested på Banegårdspladsen. Trafikale konsekvenser Beskrivelsen af de trafikale konsekvenser tager udgangspunkt i en vurdering af trafikbelastningen i området i år 2013, efter såvel anlæg af Værkmestergade som realisering af en række planlagte by- og trafikplanmæssige tiltag. Det er således blandt andet forudsat at hele Containerhavnen er flyttet til Sydhavnen, at anvendelsen af de indre godsbanearealer er ændret til bolig- og erhvervsformål samt at Centralværkstedsarealerne er fuldt udbygget. I den situation forventes, at Værkmestergade nærmest Spanien vil have en trafik på godt biler pr. døgn i gennemsnit, mens der på den vestlige del mellem Bruuns Bro og Ankersgade vil være biler pr. døgn. Mellem Ankersgade og Søndre Ringgade vil der være ca biler pr. døgn i gennemsnit. På det omgivende vejnet vil konsekvenserne af såvel Værkmestergades anlæg, som realiseringen af de øvrige plantiltag være en væsentlig forøget trafik på Spanien, op til over køretøjer pr. døgn i gennemsnit. På Ringgaden vil der også blive tale om en forøget trafikbelastning, særligt nord for krydset med Værkmestergade. Forøgelsen hér forventes at ligge på ca. 10%. På Søndre Ringgade mellem de Mezas Vej og Værkmestergade forventes ikke betydelige ændringer. En del trafikanter vil vælge at køre denne vej for at komme til Værkmestergade f.eks. fra Skanderborgvej, men samtidig vil en del trafikanter forsvinde fra denne strækning idet de drejer til venstre fra Ringgadebroen til Værkmestergade. Det er en følge heraf, at der må forventes en aflastning af de Mezas Vej og Frederiks Allé syd for Jægergårdsgade. Konsekvenserne for de øvrige veje vurderes at være af en mindre størrelsesorden. Vurderingerne er desuden behæftet med stor usikkerhed, og den faktiske fremtidige trafiksituation er meget afhængig af eventuelle kommende reguleringer på disse veje i øvrigt. Eventuel bane i lokalplanområdet Det er en forudsætning for realisering af det vejlanlæg der beskrives i lokalplanen, at der ingåes en aftale mellem Banedanmark, Trafikstyrelsen og Århus Kommune om Århus Kommunes rådighed over de nødvendige arealer til vejen. Anvendelsesbestemmelsen 3, stk. 1 indebærer at arealerne senere igen kan overgå til baneformål. De nærmere betingelser herfor, opsigelsesbestemmelser m.v. vil fremgå af ovennævnte aftale.

22 19 Trafikstøj I denne lokalplan er gjort rede for de støjmæssige konsekvenser af vejanlægget. Denne redegørelse danner grundlag for et støjprojekt der gennemføres sideløbende med anlæg af vejen. Med støjprojektet skal det sikres at kommuneplanens støjbestemmelser - ved anlæg af nye veje - bliver overholdt. Selve lokalplanen indeholder ikke bestemmelser der regulerer de støjmæssige konsekvenser af vejanlægget. Eksisterende vejtrafikstøj og togstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Der er foretaget beregninger af det eksisterende vejstøjniveau på udvalgte facader af ejendommene langs Banegraven. Beregningerne viser, at de eksisterende vejstøjniveauer på facaden af beboelsesejendommene langs nordsiden af Banegraven varierer mellem 50 og 63 db(a). De højeste niveauer findes ved Morten Børups Gade og Kriegersvej, hvor støjbelastningen især skyldes trafikken på disse veje, der ligger tæt på ejendommene. Tilsvarende beregninger af de eksisterende støjniveauer i sydsiden viser variationer på mellem 41 og 63 db(a). De højeste niveauer hér findes ved Ankersgade nærmest Søndre Ringgade og ved Frederiks Allé. Da boligerne langs Banegraven også er belastet af togstøj, er der foretaget beregninger af denne for udvalgte steder. Mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé stammer togstøjen fra de tog, som passerer ind på stationen under Bruuns Bro. For de lange IC3-tog vil dele af toget holde i tomgang i Banegravens åbne del, hvilket giver et mindre tillæg (tomgangsstøj) til kørestøjen. Da togenes hastighed generelt er under 40 km/t kan støjbelastningen hér ikke fastlægges ud fra de sædvanlige beregningsmodeller. Der er i stedet anvendt en metode for virksomhedsstøj (Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder ). Beregningerne viser, at bidraget fra togstøjen på facader af ejendomme langs Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé varierer fra 51 til 57 db(a). Mellem Frederiks Bro og Søndre Ringgade er gennemført en beregning med udgangspunkt i en hastighed på 60 km/t for alle togtyper. Den gennemsnitlige togstøjbelastning over døgnet ved Hallssti nr. 43 er beregnet til ca. 60 db(a). Togstøj og vejstøj afviger i karakter så meget fra hinanden, at niveauerne ikke direkte kan lægges sammen til en samlet gene.

23 20 Generelt vurderes dog at togstøjen for de fleste ejendomme kun bidrager begrænset til det samlede støjniveau. Det er oftest vejtrafikstøjen fra de tværgående veje Søndre Ringgade, Frederiks Allé og M. P. Bruuns Gade, der er dominerende. Fremtidige støjniveauer Ved udlæg af areal til nye veje, som i nærværende lokalplan, skal det tilstræbes at det beregnede støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagte områder, ikke overstiger bestemte værdier der fremgår af kommuneplanens støjbestemmelser. Til vurdering af trafikudviklingen er gennemført trafikmodelberegninger for situationen i år Forudsætningerne for modelberegningerne er, at projektet for Værkmestergade og en række planlagte projekter i Midtbyen gennemføres, jf. ovenfor under Trafikale konsekvenser. Værkmestergade vil, i forhold til alternative veje i Midtbyen være et relativt miljørobust vejanlæg. Samlet set kan der derfor være miljømæssige gevinster ved tiltag, der flytter trafik fra mere miljøfølsomme veje til Værkmestergade. Ved vurderingen af de fremtidige støjforhold i naboområderne til Værkmestergade er derfor taget højde for, at Værkmestergade på denne måde kan få en mere betydende rolle i Midtbyens vejnet, end hvad trafikmodelberegningerne viser - uanset at der ikke er truffet beslutninger herom på nuværende tidspunkt. Vurderingen af de støjmæssige forhold er derfor baseret på en årsdøgntrafik i Værkmestergade mellem M. P. Bruuns Gade og Ankersgade på køretøjer pr. døgn og køretøjer pr. døgn på strækningen mellem Ankersgade og Søndre Ringgade. Det samlede vejstøjniveau på facaden af flere ejendomme vil - med ovennævnte forudsætninger - blive større end i dag. Ændringerne i støjniveauet varierer dog en del for de forskellige ejendomme og etager. Beregninger for udvalgte ejendomme, hvor de største ændringer i støjniveauerne må forventes, viser, at der enkelte steder vil være tale om en stort set uændret støjbelastning, mens der andre steder vil være tale om væsentlige stigninger. I nordsiden af Banegraven er der - på grund af afstanden til den nye vej - tale om mindre ændringer i vejstøjniveauet på under 5 db(a). Generelt for ejendommene på sydsiden af Banegraven gælder, at de højeste eksisterende støjniveauer er tæt på broerne, hvor der i dag er en betydelig trafik. Her vil ændringerne som følge af trafikken på Værkmestergade være små. I større afstand fra broerne er den eksisterende støj fra vejtrafikken begrænset og her vil der blive tale om større ændringer, visse steder op til 20 db(a).

24 Hvor vejstøjbelastningen på ejendommenes facader i dag varierer mellem godt 40 db(a) og ca. 63 db(a) vil der med de givne forudsætninger blive tale om et vejstøjniveau for boliger m.v. langs sydsiden af Banegraven, der varierer mellem ca. 55 og ca. 64 db(a). På grundlag af en registrering af vinduestyper og alder m.v. ved besigtigelse udefra er det vurderet, at for ca. 60% af boligerne vil der med de valgte forudsætninger blive tale om et indendørs støjniveau fra vejtrafikken på over 30 db(a). 21 Kommuneplanens støjbestemmelser Som grundlag for vurdering af, hvorvidt der skal ske støjbeskyttelse, anvendes Kommuneplanens støjbestemmelser. Jævnfør disse skal det ved anlæg af nye veje tilstræbes, at det beregnede støjniveau, som påføres eksisterende støjfølsom bebyggelse, overholder de værdier, som er angivet i skemaet nedenfor. Eksisterende udendørs Max udendørs støjniveau støjniveau i området hidrørende fra nyt vejanlæg Mindre end 55 db(a) 55 db(a) db(a) 65 db(a) Større end 65 db(a) Eksisterende niveau Hvor det ikke er teknisk muligt eller økonomisk forsvarligt at overholde kravene til de udendørs støjniveauer, skal det jævnfør støjbestemmelserne ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsom bebyggelse ikke overstiger 30 db(a). Jævnfør afsnittet om fremtidige støjniveauer forudsætter overholdelse af kommuneplanens støjbestemmelser, at der gøres en indsats for at reducere støjniveneauet. En vis reduktion af støjudbredelsen fra vejen vil kunne ske ved anvendelse af en særlig støjsvag belægning. Hvor forholdene tillader det, kan der yderligere sikres en lokal reduktion af det udendørs støjniveau ved opstilling af en støjskærm. Denne løsning vil formentlig kun kunne komme på tale ved Ankersgade 2 til 10. Nærmere undersøgelser vil afgøre om og i givet fald hvor det er en relevant løsning. Hvor der herefter kan forudses et indendørs støjniveau fra vejtrafikken på over 30 db(a) på døgnbasis, vil ejerne blive tilbudt en forbedring eller evt. en udskiftning af vindueskonstruktionen, der kan sikre at vejtrafikstøjen dæmpes indendørs. Det er frivilligt for ejerne, om de ønsker at tage imod tilbudet. Det forventes at ca. 50% af boligerne i sydsiden af Banegraven, med facade mod den nye vej, vil være omfattet af et sådan tilbud. Parallelt med detailprojekteringen af vejanlægget vil et tilbud blive fremsendt til disse ejere.

25 22 I de boliger, hvor der er interesse for tilbudet, gennemføres nærmere undersøgelser, dels for at klarlægge de helt konkrete forhold, dels for at udarbejde et projekt. Udførelse forventes i forbindelse med at anlæg af vejen igangsættes. Luftforurening Det ligger til grund for Århus Amts afgørelse vedrørende VVM-pligt at den samlede trafik i Århus omfordeles med den nye vej, men som udgangspunkt ikke øges. Det er derfor skønnet, at trafikken på den nye vej ikke vil ændre den samlede luftforurening fra trafikken. Helhedsorienteret byfornyelse Den 13. januar 1999 vedtog byrådet et program for helhedsorienteret byfornyelse på Frederiksbjerg Øst. Programmet indeholder bl.a. en renovering af Hallssti på strækningen mellem M.P. Bruuns Gade og Frederiks Allé. Renoveringen er gennemført som et selvstændigt projekt efter inddragelse af de berørte ejere og lejere. Århus Kommuneatlas I kommuneatlasset er banegraven fremhævet som et særdeles markant landskabsarkitektonisk indgreb. Jernbanesporene opleves som et bredt flodleje, der skærer sig ind til M.P. Bruuns Gade. I forbindelse med udvidelsen af banegraven i blev den tilgrænsende bebyggelse nedrevet. Hallssti blev anlagt langs den nye banegrav igennem de tidligere karréer. Bebyggelsen langs Hallssti bærer stadig præg af udvidelsen af banegraven, idet der kun på en del af strækningen er opført bebyggelse med facade mod Hallssti. Fra alle tre broer i lokalplanområdet Bruuns Bro, Frederiks Bro og Ringgadebroen har man meget fine udsyn over sporarealerne og togene. Disse arkitektoniske værdifulde kig vurderes i kommuneatlasset som betydningsfulde for byen, hvorfor det i kommuneatlasset vurderes, at de bør plejes og forbedres. I relation til nærværende lokalplan vurderes det, at banegraven opretholdes som det brede flodleje med mulighed for kig ud over sporene. Banegravens skråninger - herunder beplantningen - skal som bærende princip opretholdes uændret. Der kan dog som led i vedligeholdelsen ske udtynding/omplantning på skråningerne. Kun anlæggelsen af den vestligste del af den nye vej ved Ringgadebroen vil reducere beplantningen på det nuværende skråningsareal. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har den 7. april 2003 foretaget antikvarisk kontrol af lokalplanområdet. I museets arkiver er der ikke registreret arkæologiske fund inden for det berørte område.

26 Hvis der ved kommende anlægsarbejder påtræffes jordfaste fortidsminder (bopladser, gravpladser, kulturlag m.v.), skal arbejdet standses og fundet meldes til museet, jf. museumslovens 27. Forureningsforhold - jord Affaldskontoret har pr. 1. september 2003 oplysninger om, at den største del af lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 efter Lov om forurenet jord. Der er udført forureningsundersøgelse på hele den kommende bygades strækning. Århus Amt vil blive søgt om tilladelse til genindbygning af forurenet jord i forbindelse med anlæggelsen af den nye bygade. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord og byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Hvis der skal bortskaffes jord fra lokalplanområdet, skal der foretages anmeldelse af jordflytningen til Århus Kommunale Værker, før transporten iværksættes. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Kollektiv trafik Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at benytte den nye vejstrækning til bybuskørsel. Teknisk forsyning Elforsyning: Elforsyning sker fra NRGi, Grenåvej 55, 8200 Århus N. 23 Regnvand: Fra den del af Værkmestergade, der ligger øst for Frederiks Allé, skal regnvand afledes via eksisterende hovedregnvandsledning til Århus Havn. Fra den del af Værkmestergade, der ligger vest for Frederiks Allé, vil det blive afklaret, hvor regnvand skal ledes hen. Olieledning: DSB har en olieledning liggende i lokalplanområdet. Århus Kommune vil afklare med DSB, hvorvidt olieledningen skal flyttes.

27 24 TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA AN- DRE MYNDIGHEDER Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra: Banedanmark og Trafikstyrelsen med hensyn til nedlæggelse af jernbanespor og inddragelse af sporareal til offentlige formål (trafikformål). Banedanmark med hensyn til udvidelse af Ringgadebroen herunder opførelse af nye bropiller. Århus Amt om tilladelse til genindbygning af eventuelt jord i forbindelse med anlæggelsen af den nye bygade.

28 25 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om planlægning, 47. Lokalplanområdet udlægges til offentlige formål. Det betyder, at ejerne efter Lov om planlægning, 48 under visse omstændigheder kan kræve de pågældende ejendomme overtaget af kommunen mod erstatning. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan.

29 26 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 36 til kommuneplanen FB 5RE OF ER BL BO OF OF RE BO OF BL BO CE OF CY BL CE OF OF CY CY CY OF BO CE BO BO OF OF CY CY CY BO CE 02 Som det fremgår af redegørelsen om lokalplanens forhold til kommuneplanen på side 14 ændres hovedstrukturen for så vidt angår vejforbindelsens placering i banegraven og anvendelsesbestemmelserne for delområderne OF og OF. I de supplerende bestemmelser ændres anvendelsesbestemmelsen fra offentlige formål (jernbane/baneformål) til offentlige formål (trafikformål). Delområdernes placering fremgår af kortet på denne side. Angående de generelle rammebestemmelser henvises til kommuneplanen. Hovedstrukturen Det fremgår af kommunenplanens hovedstruktur side 89-90, at Værkmestergade planlægges forlænget til Frederiks Allé med mulighed for forlængelse til Søren Frichs Vej. Byrådet vedtog den 18. december 2002 at ændre dette. Handlingsplanen for trafikbetjeningen af Centralværkstedsarealerne betyder, at Værkmestergade ikke kobles til Frederiks Allé og Søren Frichs Vej. Handlingsplanen indebærer derimod bl.a., at Værkmestergade føres under Frederiks Allé og forbindes med Søndre Ringgade ved Ankersgade. Ændringen af vejføringen er indarbejdet i forslag til Trafikplan for Århus Midtby.

30 27 Delområde OF Anvendelse og specielle bestemmelser: Områdets anvendelse er fastlagt til offentlige formål (trafikformål). Indtil en udflytning af godsbaneterminalen har fundet sted, må der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra i mindre omfang bygninger, der er nødvendige for områdets drift eller som har en naturlig tilknytning til denne. Såfremt en del af området i forbindelse med udflytning af godsbaneterminalen kan frigøres til anden anvendelse, kan disse arealer anvendes til erhverv. Områdets byggemulighed må kun realiseres i forbindelse med en omdannelse af området til erhvervsformål, og kun for de arealer, som omdannes. Fremtidig anvendelse: Erhverv. Virksomhedsklasse 1-4. Etageantal: 3 Delområde OF Anvendelse og specielle bestemmelser: Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål (trafikformål).

31 28

32

33

34

35