Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole"

Transkript

1 Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse

2 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder, at jeres børn vil møde en ny og forandret skole med øget fokus på læring og trivsel og på, at eleverne udfordres og bliver så dygtige, de kan. Skoledagen vil være længere, men også mere varieret. Velkendt faglig undervisning vil i højere grad end i dag veksle med andre aktiviteter som fx motion og bevægelse, faglig fordybelse, lektiehjælp og understøttende undervisning. Skolen skal mere ud i omverdenen og omverdenen mere ind i skolen. Alt i alt et højt ambitionsniveau i forhold til elevernes læring og trivsel. I folderen her kan I læse om de væsentligste elementer i reformen og om, hvad det betyder for jeres barns skolegang. Med venlig hilsen Peter Als formand for Børne- og Skoleudvalget Ulla Blom Kristensen centerchef, Skoler og Institutioner, Ballerup Kommune

3 3 Forandringer på fast grund Forandringerne bygger videre på de styrker, vi allerede har i den nuværende folkeskole. Vi bevarer det bedste, samtidig med at vi med nye tiltag møder de udfordringer, skolen står overfor. Det betyder også, at der hånd i hånd med alt det nye vil være masser af kendte og trygge elementer i den skole, eleverne møder til august; fx de fleste fag, lærere, klassen, kammerater og andre relationer. Men Rom blev ikke bygget på én dag. I vil opleve ting, som er forandret fra den første skoledag, mandag den 11. august 2014, mens andre ting vil ændre sig de kommende år, efterhånden som der afprøves, gøres erfaringer og opstår nye idéer på den enkelte skole.

4 4 FOLKESKOLE En FAgligt stærk folkeskole for alle med høj trivsel Skolereform matcher Skole med vilje Reformens overordnede målsætning er at skabe et fagligt løft af folkeskolen, så alle børn motiveres bedre og lærer mere, og der er nationalt opstillet tre overordnede mål, som skal opfyldes med reformen. De nationale mål for folkeskolereformen > Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan > Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater > Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis I Ballerup har vi tilsvarende høje ambitioner med vores folkeskole. Tilbage i 2012 har kommunalbestyrelsen formuleret en vision for fremtidens skole 2020, Skole med vilje en højtpræsterende og skabende skole. En vision, der også har tre overordnede mål, som skolerne i Ballerup allerede i dag arbejder på at opfylde.

5 5 Hvad er så det nye? Skole med vilje Ballerups vision for folkeskolen 2020 > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelsen Vores lokale vision matcher altså på fornem vis skolereformen og den nationale dagsorden, og med de to visioner har vi her i Ballerup gode muligheder og rammer for at udvikle en ny og spændende skole med læringsmiljøer, der understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig. Folkeskolereformen medfører en række ændringer, nye tiltag og nye aktiviteter. En så kompleks og forandret skole stiller nye krav til skolens ledelse. Vi ved fra undersøgelser, at ledelse er én af de mest betydende faktorer for børns læring og trivsel. Derfor er der et særligt fokus på ledelse tæt på kerneopgaven. De største indholdsmæssige ændringer er oplistet her og i det følgende uddybet med forklaringer og eksempler: > En længere, mere varieret og mere sammenhængende skoledag > Understøttende undervisning > Motion og bevægelse > Lektiehjælp og faglig fordybelse > Den åbne skole > Ændringer i fag > Læring og udviklingsmål

6 6 En længere, mere varieret og mere sammenhængende skoledag Eleverne skal opleve en skoledag, som motiverer og aktiverer alle. De får en længere og mere varieret skoledag med bedre tid til en række fag og tid til, at undervisningen i højere grad gennemføres på nye og inspirerende måder. Den ekstra skoletid vil blive brugt på mere alsidige aktiviteter som fx understøttende undervisning, motion og bevægelse og mulighed for mere støtte til den enkelte elev. Skoledagen bliver mere sammenhængende, bl.a. ved at lærere og pædagoger arbejder sammen om at skabe større helhed i elevernes hverdag og at understøtte elevernes læring. I Ballerup bliver der tilknyttet pædagoger på alle årgange pædagoger fra BFO og i de større klasser også klubpædagoger. De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter i det hele taget en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Undervisningen, skoledagen og ugen vil blive tilrettelagt mere fleksibelt. Hvor mange timer skal eleverne have? Gennemsnitligt er det ugentlige timetal: heraf lektiehjælp Klassetrin timer/uge og faglig fordybelse Typisk pr. dag 0. kl. 3. kl. 30 timer 2 timer kl kl. 6. kl. 33 timer 3 timer kl kl. 9. kl. 35 timer 2 timer kl (15.30)

7 7 Sådan kan skoledagen komme til at se ud for eleverne I Ballerup er det den enkelte skole og skoleledelse, der fastlægger skoledagen og skaber struktur og plads til reformens elementer. Der er i sagens natur også forskelle ikke bare mellem skoler, men også mellem de forskellige klassetrin. Der er derfor ikke kun én standardform for en skoledag. En konkret plan og et skema for jeres barns skoledag næste år vil I få fra skolen, når vi er tættere på skolestart. Her er et bud på, hvordan en skoledag kan se ud for indskolingen, mellemtrin og udskolingen. Indskoling mellemtrin Udskoling Kl BFO Kl Kl Kl Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende undervisning undervisning undervisning Kl Kl Kl Pause/aktiviteter Pause/aktiviteter Pause/aktiviteter Kl Kl Kl /16.00 Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende undervisning undervisning undervisning Kl Kl Kl / BFO * Klub * Ungdomsklub/ Ungdomsskole * * De hvide rækker er frivillige. Hvis man fx ikke deltager i lektiehjælp, kan man i stedet gå i BFO, der i dette eksempel vil være åbent fra kl. 14 (kl. 13 på udvalgte dage). I skemaet her er det dog for overskuelighedens skyld gengivet som typisk overgangstidspunkt efter lektiehjælp, fx kl , eller

8 8 Og her er et eksempel på en ugeplan i udskolingen Kl. mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgenmøde Læringsfællesskaber undervisning i egen klasse eller på tværs af klasser Frokost og pause med aktivitetstilbud Læsebånd Læringsfællesskaber undervisning i egen klasse eller på tværs af klasser Lektiecafé Lektiecafé Valgfag > Alle elever møder hver dag kl Dagen starter med morgenmøde, som anvendes til at få en god start på dagen, samtaler mellem elev og lærer, aftaler om mål og dagens plan osv. > Hver formiddag er der en pause på 15 minutter. > Læringsfællesskaber kan ses som denne skoles vægtning af, at elevens læring står helt centralt i undervisningen. Det kan variere mellem undervisning i egen klasse og i læringsfællesskaber på tværs af klasser. > Valgfag afvikles på denne skole om eftermiddagen. Skolen har valgt at samarbejde med Ungdomsskolen om valgfagene, der afvikles over 30 af de 40 skoleuger.

9 9 Understøttende undervisning Understøttende undervisning er en ny aktivitet i skoledagen, der ligger ud over undervisning i fagene. Den skal supplere og støtte læringen og bidrage til at hæve elevernes faglige niveau. Det sker bl.a. ved, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på og får styrket deres motivation og parathed til at lære. klassetrin Omfang/uge 0. kl. 3. kl. 4-5 timer 4. kl. 6. kl. 2-3 timer 7. kl. 9. kl. 4-5 timer Tiden til understøttende undervisning kan anvendes bredt og bruges til vidt forskellige aktiviteter, der støtter elevernes læring. Aktiviteter kan fx være morgentid med mindfullness som en god start på dagen, måske afbræk midt på dagen med løb eller anden form for bevægelse eller at arbejde fagligt på en måde, der kobler teori og praksis. Det kan også være at inddrage drama, musik, film og medier, rollespil og andre spil. Andre gange kan det være udendørsaktiviteter, samarbejdsøvelser, koncentrationstræning og elevsamtaler. Ligesom tiden kan anvendes til faglig træning som fx læsetræning, matematikøvelser, lektiehjælp og faglig fordybelse. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre med relevante kompetencer. Det er bl.a. her, at BFO-pædagoger og klubpædagoger kan bidrage med deres kompetencer og understøtte elevernes trivsel og alsidige udvikling. Lærere og pædagoger planlægger i samarbejde den understøttende undervisning.

10 10 Motion og bevægelse Motion og bevægelse er godt for både læringen og sundheden. Eleverne vil gennemsnitligt få 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Det kan variere fra dag til dag, sådan at der er idræt på skemaet én dag og andre dage med fx minutters bånd lagt ind med løb, motorik eller andet eller det kan være mindre afbræk med lege, bevægelsespauser mm. Andre eksempler kan være en walk-and-talk, hvor eleverne i 7. klasse to og to brainstormer på en stilopgave, mens de går en tur eller 4. klasse på et løb med opgaveposter rundt på skolens område som afslutning på et historieemne. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp er som sådan ikke nyt, men det er tænkt ind i reformens nye rammer. Lektiehjælpen er for alle elever både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Hjælpen vil have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde faglig træning og udfordringer tilpasset den enkelte elevs niveau og behov og helt enkelt at have tid til at afslutte opgaver fra dagens undervisning. Det kan også være turboforløb i fx tegnsætningsregler, engelsk grammatik eller emner fra fysikkens verden. Alle skoler tilbyder 2-3 timer lektiehjælp om ugen. Det er her i starten et tilbud og altså frivilligt for eleverne, om de vil deltage. I den forbindelse er det væsentligt at se lektiehjælp og faglig fordybelse som en mulighed for at give eleverne hjælp til selvhjælp, at de kan stifte bekendtskab med forskellige arbejdsmetoder, gøre sig klar til næste skoledag og at give dem selvtillid og følelsen af at mestre skolen. Efter næste folketingsvalg bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for eleverne.

11 11 Den åbne skole Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Skolerne kommer til at åbne sig mod lokalsamfundet for at indgå i samarbejder med det lokale idræts- kultur- og foreningsliv, fx Musikskolen, Ungdomsskolen og Ballerup Museum, ligesom det lokale erhvervsliv kommer til at spille en vigtig rolle. Samarbejdet vil fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med de muligheder, lokalsamfundet byder på. I Ballerup har vi allerede mange erfaringer at bygge videre på, som fx Ballerup Museum og naturvejlederen i Pederstrup, hvor skoleklasser kommer på besøg og får spændende undervisningsforløb om historiske og naturfaglige emner, der er tilrettelagt både teoretisk og praktisk og med elevinvolverende aktiviteter. Også Ballerup Musikskole er en aktør, der med reformen vil få en styrket rolle i forhold til skolerne. Der er udarbejdet et katalog med en vifte af muligheder for samarbejde mellem skole og musikskole, fra Leg med blokfløjten, Musical, Skriv en sang. til Dansematematik og Nodelæsning. Det vil tage forskellige former afhængigt af den enkelte skoles aftale med Musikskolen. Ballerup Bibliotek er fortsat en vigtig samarbejdspartner for folkeskolen, og også her er der udviklingsmuligheder. Det samme gælder lokale kunstnere, der kan modtage besøg eller blive inviteret til at komme til skolen med bidrag til kunst i børnehøjde, ligesom der er rig mulighed for at lave undervisningsforløb om kunsten i det offentlige rum, måske med en kunstner ombord. I Ballerup er der stærke traditioner for samarbejde med erhvervslivet, eksempelvis med adoptionsordninger hos fx Siemens, Arbejdernes Landsbank eller Topdanmark. Det kan også være tematiserede undervisningsforløb med fx TOMS. FIRST LEGO League har været et tilbagevendende projekt og et unikt og mangeårigt samarbejde med DTU. Tilsvarende udvikler vi konstant samarbejder mellem folkeskolen og uddannelsesinstitutioner i form af faglige forløb, talentforløb, uddannelsesvalg og ung-til-ung-formidling. Alt sammen noget, der har fokus på elevernes fremtidsmuligheder og kan bidrage til at forberede til ungdoms- og videreuddannelse.

12 12 Fagene flere timer, tidligere opstart og nye fag Nogle af fagene starter tidligere i skoleforløbet end i dag eller får flere ugentlige timer på bestemte klassetrin. Mere tid til faget op igennem et skoleforløb giver mulighed for i højere grad at inddrage nye og anderledes måder at undervise på og også bedre vilkår for elevernes fordybelse i faget. Samtidig sætter reformen særligt fokus på kernefagene dansk og matematik og på it i alle fag. Væsentlige ændringer i forhold til fagene er: > Engelsk fra 1. klasse (mod hidtil 3. klasse) Det betyder, at også elever i 2. klasse får engelsk fra august > Tysk eller fransk fra 5. klasse (mod hidtil 7. klasse). Det betyder, at også elever i 6. klasse får tysk eller fransk fra august > Valgfag fra 7. klasse (mod hidtil 8. klasse) I Ballerup vil nogle af valgfagene blive varetaget af Ungdomsskolen. > Mere undervisning i dansk og matematik Begge fag tilføres en ekstra lektion om ugen i klasse > Madkundskab hidtil Hjemkundskab > Håndværk og design hidtil to fag: Håndarbejde og Sløjd Det nye fag Håndværk og design starter fra skoleåret 2015/16 > Idræt - flere idrætstimer, og idræt bliver desuden et fag, eleverne skal til prøve i ved afslutningen af 9. klasse.

13 har niveauopdelt undervisning, så alle bliver udfordrede kan have musik i ørerne 13 når vi også kan være kreative...når vi selv får mulighed for at undersøge og arbejde med emnet er aktive, fx ved at indlægge en gåtur i løbet af dagen har indflydelse på, hvilke emner vi arbejder med har det godt Vi lærer bedst, når vi: har undervisning på tværs af årgangene kan få ro, når man skal læse ikke har timer, hvor vi skal tænke så meget sidst på dagen får viden om arbejdslivet og livet efter skolen Læring og udviklingsmål er ude og opleve noget udenfor klasselokalet Her er nogle elevers bud på, hvordan de lærer bedst Et vigtigt omdrejningspunkt for reformen er, at alle børn skal lære mere, have passende udfordringer og trives optimalt i skolen. Som det fremgår, tages med reformen mange redskaber og metoder i brug, og en varieret, motiverende og fagligt indholdsrig skoledag er alt sammen byggesten til elevernes læring og trivsel. Skolens mulighed for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt og med passende udfordringer til den enkelte elev er i Ballerup understøttet af, at kommunalbestyrelsen har afsat ekstra midler til holddeling. Reformen indfører en mere markant målstyring end hidtil. Blandt andet forenkles Fælles Mål, som er de mål, læreren tilrettelægger sin undervisning efter. Også elevplanen vil blive forenklet, og læreren skal mere systematisk følge elevens udbytte af undervisningen. Elevens aktive deltagelse i både læringsproces og evaluering er en afgørende faktor. Den enkelte elev vil med reformen få en tættere og løbende kontakt med lærerne om egen trivsel og faglige udvikling. Fokus vil være på styrker og potentialer; et godt udgangspunkt for sammen at vurdere, hvordan det går eleven, og hvad næste udviklingsmål kan være.

14 14 BFO Ballerup Fritidsordning Barnets dag vil være kendetegnet ved sammenhæng, helhed og meningsfuldhed i dagens aktiviteter både i den obligatoriske skoledag og i den frivillige fritidsdel, og overgangene fra det ene til det andet skal være ukomplicerede. Dette er bl.a. hjulpet godt på vej ved det større samarbejde mellem pædagoger og lærere, som reformen medfører og ved pædagogers deltagelse i børnenes skoledag. BFO er en vigtig tid til samvær med kammerater, leg og særlige aktiviteter. Måske kan aktiviteter fra skoledagen afføde en ny eller fortsat aktivitet eller leg i eftermiddagens BFO. Eller også er der netop den dag brug for et klart snit, så barnet kan kaste sig over noget ganske andet eller fri leg. Der skal være plads til det hele. Morgenåbningen er typisk med stille aktiviteter; en rolig og hyggelig start på dagen og mulighed for morgenmad. Åbningstider: Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der beslutter åbningstiderne i BFO, og der kan være variation skolerne imellem. Tjek derfor egen skole/ BFO for, hvad der gælder hos jer. Typiske åbningstider kan være således: Morgen: Eftermiddag: to gange/uge to gange/uge på fredage Og åbningstider i ferier således: Mandag torsdag: Fredag: Hvad med klubberne? Fra august 2014 bliver klubberne knyttet tættere til skolerne, og også klubpædagoger får opgaver i den understøttende undervisning, hvilket vil kunne bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem undervisning og fritidstilbud for de større børn. Klubben vil dog stadig være et tydeligt fritidstilbud med de pædagogiske kvaliteter, der ligger netop her. Det vil som hidtil være samlingssted for børnene efter skoletid med mulighed for en variation af fritidsaktiviteter sammen med kendte eller nye kammerater. Klubberne har på skoledage åbent, når områdets folkeskoler slutter. På skolefridage og i ferier er der åbent fra kl

15 15 Hvordan bliver skole-hjem-samarbejdet? Som forældre spiller I en vigtig rolle for jeres barns læring og trivsel, og vi ved, at eleverne bliver bedre til at lære, når forældrene engagerer sig i skolen. I en forandringstid, som skolen står midt i, kan der være særligt brug for at bevare et godt skole-hjem-samarbejde og at have en varm linje. Der er spørgsmål, I gerne vil have besvaret og forandringer, som skolen vil formidle og muligvis inddrage jer i. I den forbindelse skal I dog vide, at der er så mange forandringer, at ikke alle forhold vedrørende næste skoleår er afklaret, og at det er en fortsat proces frem til skolestart og endda i tiden derefter, efterhånden som vi får erfaringer med reformens mange nye elementer. Men vi kan love jer, at skolen vil gøre sig umage med at informere jer, når der er nyt. I kan også fremover kontakte skolen, lærere og pædagoger via skolens ForældreIntra. Svar på henvendelser og dialog om jeres barn vil som regel ske indenfor normal arbejdstid. Det hænger sammen med, at lærere og pædagoger skal være mere til stede på skolen i dagtimerne og dermed også lave hovedparten af deres opgaver i dette tidsrum og altså også forældresamarbejdet. Vi ser frem til at samarbejde med jer forældre om jeres barn i en skole under forandring! Samarbejdet kan - som hidtil - tage mange former og foregå på flere niveauer, fra samarbejde omkring det enkelte barn til generelle informationer og sociale aktiviteter vedrørende klassen eller skolen og endelig det mere overordnede engagement, der finder sted i skolebestyrelsens arbejde. Med reformen præciseres, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Der vil være skole-hjem-samtaler og forældremøder på samme niveau som hidtil, og de vil finde sted sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

16 Hvor kan I få mere at vide? > Undervisningsministeriet: > Ballerup Kommune, Center for Skoler og Institutioner om reformen: > Ballerups Kommunes vision for folkeskolen 2020: > Ikke mindst vil I få de helt nære og konkrete informationer ved egen folkeskole via skolens hjemmeside, ForældreIntra og nyhedsbreve mm. fra skolens ledelse og/eller jeres barns lærere. Udgivet af Ballerup Kommune Juni 2014 Tekst: Else Højlund Layout: DesignKonsortiet Tryk: CoolGray Oplag: eks.

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere