KREDSLØBET. TEMA Utilsigtede hændelser en del af din hverdag. 4 Travlhedens utilsigtede konsekvenser. 10 Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET December ÅRGANG 7 Nr TEMA Utilsigtede hændelser en del af din hverdag 4 Travlhedens utilsigtede konsekvenser 10 Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet 14 Utilsigtede hændelser sker også i Aarup

2 INDHOLD Myter punkterer smertensbørn består Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen (har i øjeblikket barsel) 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark KREDSLØBET Travlhedens utilsigtede konsekvenser 4 Når der er for få hænder om for mange opgaver, opstår fejlene. En frontberetning fra sygeplejersker i Svendborg og Kolding om, hvordan utilsigtede hændelser opstår i en for travl hverdag. Vigtigere at agere end at rapportere 6 Patienternes sikkerhed er udgangspunktet for overlæge Birgit Viskums arbejde. Rapportering om utilsigtede hændelser er en af flere veje til at nå målet. Stå frem når forsvarligheden er truet 7 Rammerne for at udføre sygepleje har stor indflydelse på risikoen for utilsigtede hændelser. Her kan du læse Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. Fagdag og generalforsamling 8 DSR Kreds Syddanmark inviterede torsdag den medlemmerne til først en fagdag og derefter til generalforsamling. Se billederne. Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet 10 Den seneste SATH-rapport punkterer forestillingen om, at sygeplejerskernes arbejdsmiljø får det værre og værre. Generelt vil vi for meget og er for perfektionistiske med vores liv. Travlhed er den nye normalitet 12 HR-direktør Carsten Søgaard vurderer, at øget travlhed er den nye normalitet for ansatte i Region Syddanmark. Hver medarbejder har selv et stort medansvar for et godt arbejdsmiljø. LEDEREN Kære medlemmer I dette nummer af Kredsløbet er det faglige tema utilsigtede hændelser, der er en del af vores dagligdag, uanset hvor vi arbejder i sundhedsvæsenet. Hvor flere faggrupper og flere sektorer arbejder sammen om at give patienter og borgere den bedste behandling og pleje, lurer risikoen for at fejle. Heldigvis bliver hændelserne i langt de fleste tilfælde brugt konstruktivt til at give læring om, hvordan man forebygger, at de gentager sig. Du vil længere inde i bladet kunne læse, at rammerne for at udøve vores fag og travlheden i dagligdagen har stor indflydelse på omfanget af utilsigtede hændelser. Det leder frem til et andet tema i Kredsløbet, SATH-rapporten om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, som udkom tidligere på året. Manden bag rapporten, sociolog og dr.med. Tage Søndergård Kristensen, punkterer utvivlsomt nogle myter med sin konstatering af, at sygeplejersker faktisk har fået det bedre på jobbet som helhed. Han HR-direktøren i Region Syddanmark siger i en kommentar til SATH-rapporten, at den nye normalitet i regionen er, at vi har mere og mere travlt på jobbet og at vi skal blive endnu mere effektive. Vil vi acceptere den præmis i en uendelighed set i forhold til, at vi hver dag skal drage omsorg for patienter og borgere? Hvor meget kan vi blive ved med at effektivisere kontakten med mennesker? Kan omsorg og pleje sættes på akkord? Med det nylige valg til formandskab og kredsbestyrelse (KB) har vi endnu en gang fået sat et stærkt hold, der repræsenterer Kreds Syddanmark bredt og forhåbentlig kan opfange jeres signaler om, hvad vi skal beskæftige os med i den kommende valgperiode. Jeg kan i hvert fald love, at alle ny- og genvalgte med energi og entusiasme vil kaste sig over arbejdet med at forbedre jeres lønog arbejdsforhold og andre vigtige opgaver, der alle udspringer af vores hovedmål, at gøre vilkårene for at udøve sygepleje så gode som muligt. Frede Madsen, Journalist Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Så er kredsvalget 2013 afgjort! 13 Se navnene på den nye bestyrelse. Utilsigtede hændelser sker også i Aarup påpeger samtidig tre områder i sundhedsvæsenet, hvor der særligt er behov for klare forbedringer. Vi er ikke ude over, at sygeplejersker fortsat Når du læser dette blad, vil vi i formandskab og KB være godt i gang med at finde en arbejdsform, hvor alle kommer til orde, og vi kan virke til gavn for alle syddanske medlemmer i den nye valgperiode. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Næste nummer Deadline for indsendelse af artikler m.m. til blad 1 er senest den 30. december 2013 Tema: Den nye kredsbestyrelse Produktion PR Offset Hjemmesygeplejerskerne i den kommunale sygepleje i Aarup snakker sammen indbyrdes, når de oplever utilsigtede hændelser. Margit Henningsen har tillid til rapporteringssystemet. Jytte og søsterens arbejdstid jul og nytår 16 Den ene er sygeplejerske i en kommune, hendes søster er på et sygehus. Chefkonsulent Gerda Dam Hansen, DSR, Kreds Syddanmark, besvarer deres spørgsmål inden årets sidste højtid. bliver syge af at gå på arbejde, fordi de føler sig utilstrækkelige i forhold til de arbejdsopgaver, de bliver budt. Tilhører du et af de områder, der udpeges som smertensbørn i SATH-rapporten, kan du og dine kolleger have behov for en debat om, hvad der kan gøres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi vil fra kredskontoret fokusere på, hvilke fælles indsatser vi kan gøre for at understøtte arbejdet på de enkelte arbejdspladser. Jeg håber, du også i 2014 vil gøre brug af vores mange medlemstilbud. Vi indleder med biografarrangementer flere steder i kredsen i januar, hvor du foruden en filmoplevelse vil kunne møde en eller flere af os fra formandskabet. Du og din familie ønskes en god jul. Og velkommen til et nyt spændende år med masser af udfordringer for sygeplejen i Kreds Syddanmark. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

3 utilsigtede hændelser Fakta om UTH Siden 2004 har ansatte på sygehuse skullet rapportere utilsigtede hændelser (UTH), og 1. september 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte praksissektoren, den kommunale sundhedssektor, apotekerne og det præhospitale område. Sygeplejerske Mette Bjørn Christensen: Alle UTH skal rapporteres, men folk orker det ofte ikke, når det skal gøres på overarbejde. Travlhedens utilsigtede konsekvenser Når der er for få hænder om for mange opgaver, opstår fejlene. En frontberetning fra sygeplejersker i Svendborg og Kolding om, hvordan utilsigtede hændelser opstår i en for travl hverdag. En lørdag i begyndelsen af november havde sygeplejerske Christina Broe en usædvanlig travl arbejdsdag på gastroenterologisk afdeling på Svendborg Sygehus. Afdelingen med 16 senge var endnu en gang overbelagt, og Christina og kollegerne for rundt for at klare de mest basale opgaver. - Den dag lavede jeg alene fem utilsigtede hændelser. Den ene vedrørte en patient, der rejste sig fra sengen uden at være i stand til at gå ordentligt og faldt. Han kom slemt til skade og måtte syes med ni sting i hovedet. Sådanne dage handler det nærmest om liv og død for os, at sørge for væske, mad, bleskift og medicin, for når vi det ikke, kan det koste længere indlæggelse for patienten, siger Christina Broe. Hun angiver travlheden - at sygeplejersker står med for mange opgaver på samme tid - som den helt store årsag til, at utilsigtede hændelser (UTH) opstår. Hændelserne på afdelingen fordeler sig på tre hovedgrupper: Situationer hvor sygeplejersker er ude af stand til at løse en sygeplejefaglig opgave, situationer hvor en patient falder og slår sig, fordi personalet ikke har haft mulighed for at være til stede, og forkert medicinering det sidste ofte på grund af travlhed. UTH på overarbejde På organkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus bekræfter sygeplejerske og TR for over 40 kolleger Mette Bjørn Christensen, at travlhed er årsag til, at patienterne nogle gange ikke får taget deres medicin i rette tid, og at de ikke bliver mobiliseret efter en operation. Der er simpelt hen ikke hænder til at følge op, og en UTH opstår. - Vi har i afdelingen været meget hårdt presset i næsten hele perioden fra januar til juli, og der har været meget overarbejde. I en sådan periode kan man opleve, at patientens middagspiller stadig står der klokken to, og så vil man hellere dokumentere det i journalen, så aftenvagten kan følge op, end at indberette det som en UTH. Alle UTH skal rapporteres, men folk orker det ofte ikke, når det skal gøres på overarbejde, siger Mette Bjørn Christensen. Den manglende rapportering af UTH er også et tema i Svendborg. - Der bliver snakket en del om det, især i perioder, der er rigtig travle. Men ofte bliver det ved snakken om at rapportere, fordi det skal foregå på overarbejde, siger Christina Broe. Vigtigt at dokumentere Ideelt er rapportering af UTH ifølge Christina Broe et godt redskab til at påvise, at for få ressourcer i en afdeling har sin høje pris. Når sagerne bliver bragt op i systemet, vil det alt andet lige påvirke patienternes sikkerhed for at få den rette sygepleje og behandling. På afdelingsniveau halter det med læringen. - På vores afdeling bliver der ikke taget stilling til, om man kunne gøre tingene på en anden måde en anden gang, når der er sket fejl, siger Christina Broe. I Kolding er der 26 senge på organkirurgisk afdeling og dertil seks pladser til elektive patienter, der sluses videre i løbet af dagen. - Det har hjulpet, at vi har fået lukket et operationsleje ned, og i de seneste måneder har vi haft mere luft i afdelingen. Jeg har ikke indtryk af, at det har ført til flere indberetninger af UTH, og jeg tror, at der sker færre fejl, når der ikke er så stor travlhed, siger Mette Bjørn Christensen. Hendes ledelse bakker op om, at alle UTH skal indberettes, og principielt deler hun synspunktet og opfordrer sine kolleger til at gøre det. Hvis man ikke dokumenterer, har man ikke et grundlag for at lære af de hændelser, der ikke må forekomme, men alligevel gør det dagligt overalt i sundhedsvæsenet. I 2012 blev utilsigtede hændelser rapporteret til Patientombuddet, en stigning på knapt 60 procent i forhold til året før. Langt hovedparten af stigningen skyldes øget aktivitet i kommunerne, idet antallet af sager fra regionerne har stabiliseret sig mellem og pr. måned. I kommunerne dominerer fejl ved medicinering med 68,8 procent af sagerne fulgt af patientuheld med 21,6 procent. På sygehusene er UTH mere fordelt på medicinering, kliniske processer samt kommunikation og dokumentation. Langt hovedparten af hændelserne i begge sektorer vurderes til ingen skade eller mild. En undersøgelse blandt sygeplejersker i DSR/Megafons medlemspanel viser, at 66 procent af sygeplejersker ansat i regioner har forårsaget en utilsigtet hændelse, mens tallet er 42 procent i kommuner. For henholdsvis 33 og 26 procent ligger hændelsen inden for det seneste år. 22 procent af de regionalt ansatte og 26 procent af de kommunalt ansatte sygeplejersker rapporterede ikke den seneste UTH. I regionerne angav 62 procent manglende tid som årsag og 35 procent, at hændelsen var for ubetydelig til at være relevant. I kommunerne var tallene 36 og 44 procent. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

4 utilsigtede hændelser Faglig forsvarlighed Stå frem når forsvarligheden er truet Rammerne for at udføre sygepleje har stor indflydelse på risikoen for utilsigtede hændelser. Her kan du læse Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. Vigtigere at agere end at rapportere Patienternes sikkerhed er udgangspunktet for overlæge Birgit Viskums arbejde. Rapportering om utilsigtede hændelser er en af flere veje til at nå målet. I snart 10 år har overlæge i kvalitetsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus Birgit Viskum læst årsberetningerne fra Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD) uden at blive ret meget klogere på, hvordan patienternes sikkerhed forbedres. - Da man begyndte med at rapportere utilsigtede hændelser i 2004, havde man en forestilling om, at det ville være en guldgrube af informationer, der kunne bruges til at forbedre patienternes sikkerhed. Vi kan konstatere, at der i de seneste mange år ikke har været nye historier, og man kan spørge, om vi skal bruge så megen tid på at rapportere, og om tiden ikke kunne bruges bedre til at agere, siger Birgit Viskum. På Sydvestjysk Sygehus (SVS) er risikostyring og patienternes sikkerhed en integreret del af det samlede kvalitetsarbejde. Utilsigtede hændelser (UTH) relateres til de indsatser og mål, SVS i øvrigt arbejder med. Fire kritiske områder Birgit Viskum er tilhænger af, at patienternes sikkerhed forbedres ad flere veje, og på sygehusniveau fylder arbejdet med UTH ikke voldsomt. Dog giver alvorlige hændelser anledning til nærmere undersøgelse. - Jeg vil gerne have en mere mangfoldig tilgang til patientsikkerhed og mere forskning i, hvordan vi får nedbragt risikoen for alvorlige skadevoldende hændelser. Det er også rigtig vigtigt, at man i de enkelte afdelinger synliggør, når ting går galt, og når noget går godt, så man kan lære af det. Jeg er meget optaget af, hvordan vi bedst nyttiggør viden, også på afdelingsniveau, siger Birgit Viskum, der glæder sig over, at der er langt mere åbenhed og villighed til at rapportere hændelser end tidligere. Hun fremhæver fire områder, som både internationalt og i Region Syddanmark giver anledning til alvorlige skader og derfor er gjort til særlige indsatsområder: Sikker kirurgi, infektioner, trykskader og risikomedicin. Skønsvis procent af alle UTH rapporteres. SVS har fulgt den regionale kurve, der i de første år var støt stigende, men siden fladede ud. I fjor blev der rapporteret 889 sager fra sygehuset, og med et aktuelt niveau på 728 (13. november) tyder niveauet på at blive det samme i år. Mere forskning Birgit Viskum har ikke nogen tro på, at en øget andel af rapporteringer vil gøre datagrundlaget mere kvalificeret. Det ville give mere af det samme, og det bliver man ikke meget klogere af. WHO anbefaler da også at overveje, hvor mange kræfter man skal bruge på et rapporteringssystem, hvis ressourcerne er begrænsede. Responssystemer er vigtigere end rapporteringssystemer. Der er brug for mere viden om, hvad der virker. Derfor taler hun som formand for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet varmt for mere forskning inden for området. Hun er også medvejleder på et ph.d.-projekt, hvis formål er at gøre systemet bedre til at styre efter sikkerhed i stedet for kun at kigge bagud efter UTH. Hvis du vurderer, at den faglige forsvarlighed i dit arbejde er truet, og risikoen for utilsigtede hændelser dermed stiger, skal du stå frem og du skal gøre det skriftligt. Sådan lyder det kontante råd fra kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, Morten Hartvig Petersen. Pligten til at sige fra udelukker ikke, at du forinden søger råd hos din tillidsrepræsentant (TR) eller en anden, hvis dømmekraft du har tillid til, for at afprøve dine argumenter. - Som sygeplejerske skal du være meget skarp på, når du bevæger dig ind i en gråzone med at udføre eller uddelegere en opgave, som du eller en kollega måske ikke er fagligt kompetent til. En sygeplejerske er en autoriseret sundhedsperson, og laver vi fejl, er autorisationen i spil. Fejl kan gå ud over patienten eller borgeren, og udover at skulle leve med at have lavet fejl, er det også ens levebrød, der er truet, hvis man ikke handler fagligt forsvarligt, siger Morten Hartvig Petersen. Ved siden af den enkelte sygeplejerskes personlige ansvar har også ledelsen et ansvar. Lederen kan for eksempel udarbejde kompetenceprofiler, der beskriver, hvem der kan udføre hvad i en organisation. Morten Hartvig Petersen nævner KL s partnerskabsprojekt med kommuner om dokumentation af hjemmesygeplejen som et godt eksempel, hvor ansvar og uddelegering er fint beskrevet. Holdningsændring til fejl Uanset om du er sygeplejerske på et sygehus, i en kommune eller et tredje sted, skal du rapportere utilsigtede hændelser (UTH), når du møder dem. - Vi oplevede i begyndelsen, at man skulle stå skoleret over for ledelsen, fordi man underforstået havde lavet en fejl. Det er heldigvis ikke tilfældet længere, og den lærende organisation fokuserer på, hvad der er hændt, i stedet for på personen. Ingen bliver slået i hovedet på grund af UTH, siger Morten Hartvig Petersen. I Dansk Sygeplejeråds pjece om faglig forsvarlighed fremhæves sammenhængen mellem sygeplejerskers arbejdsforhold, organiseringen af arbejdstiden og antallet af UTH. - Rammerne for at udføre sygepleje betyder ekstremt meget for UTH og faglig forsvarlighed. Det er oftest, når rammerne ikke Kredsnæstformand Morten Hartvig Petersen: Pas på gråzonerne i dit daglige arbejde. er tilstrækkelige, at tvivlen om den faglige forsvarlighed, og hvad der kan udvikle sig til UTH, opstår. Særligt ved medicingivning, hvor sygeplejersker bliver afbrudt, mens de er ved at dosere og hælde medicin op, opstår der flere fejl, siger Morten Hartvig Petersen. I dagligdagen støder sygeplejersker ofte på konflikten mellem best practice, at gøre det korrekte i enhver situation, og sundhedsvæsenets overordnede anbefalinger af, at patienter skal tilbydes den rette behandling til det laveste effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Arbejdet skal til enhver tid udføres fagligt forsvarligt. Ellers må du sige fra. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

5 Fagdag og generalforsamling DSR Kreds Syddanmark inviterede torsdag den medlemmerne til først en fagdag og derefter til generalforsamling. To arrangementer som havde fået mange sygeplejersker til at møde op i Messe C, Fredericia. Fagdagen havde temaet sygeplejen i forandring og der var både workshops og oplæg i plenum omkring emnet. En del af de som var med på fagdagen fortsatte på generalforsamlingen og deltog her i den faglige debat. Se billederne fra de to arrangementer. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

6 SATH-rapporten Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet Den seneste SATH-rapport punkterer forestillingen om, at sygeplejerskernes arbejdsmiljø får det værre og værre. Generelt vil vi for meget og er for perfektionistiske med vores liv. Manden bag SATH-rapporten om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, sociolog og dr.med. Tage Søndergård Kristensen, anbefaler at droppe automatreflekserne og gå nye veje for at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø. - Det vigtigt at fokusere på forhold, der ikke umiddelbart har noget med arbejdsmiljøet at gøre. Det kan for eksempel være kvalitet i behandlingen, patienttilfredshed, utilsigtede hændelser, uddannelse i relationelle kompetencer, ledelseskvalitet, rekruttering og uddannelse af ledere samt innovation, siger Tage Søndergård Kristensen. Helt overordnet: Hvordan er sygeplejerskers arbejdsmiljø sammenlignet med andre faggruppers? - Det mest fornuftige, man kan sige om sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø, er, at det er meget forskelligt. Derfor giver det ikke ret meget mening at sammenligne med andre faggrupper. Jeg tror, man må sige, at sygeplejerskerne har et arbejde med stor travlhed og mange følelsesmæssige krav. Til gengæld er arbejdet udviklende, varieret og meningsfyldt. Sygeplejersker har ikke mere stress og udbrændthed end andre, og deres helbred er gennemgående bedre. Bliver det bedre eller værre set over tre undersøgelser? - DSR har været så fremsynet at bruge den samme metode tre gange i 2002, 2007 og Det giver nogle helt unikke muligheder for at se på udviklingen over tid. De fleste tror nok, at arbejdsmiljøet er blevet dårligere, men faktisk viser det sig, at der er sket mange fremskridt. Når man ser på de forskellige dimensioner, der er blevet målt, så er det gået fremad på 10 områder og tilbage på fire. Blandt fremskridtene er mere meningsfyldt arbejde, bedre ledelseskvalitet, højere jobtilfredshed og mindre stress. To af de felter, hvor det er gået den forkerte vej, er mindre indflydelse og flere rollekonflikter. Hvilke faktorer har største betydning for arbejdsmiljøet: Ydre omstændigheder, arbejdssted, ledelse, kolleger osv.? - De kortlægninger, der er lavet af arbejdsmiljøet i sundhedssektoren, viser, at arbejdsmiljøet først og fremmest afhænger af den afdeling eller institution, man er ansat i. Overalt finder vi det samme billede: Det betyder næsten ingenting, hvilket hospital man arbejder på. Den store forskel findes mellem afdelingerne. Og her er det først og fremmest ledelseskvaliteten, der gør forskellen. God ledelse og høj social kapital er vejen til det gode arbejdsmiljø. De ydre omstændigheder betyder derimod ikke så meget. De tre smertensbørn: Er der fællestræk for dem, ud over at de er underlagt regionerne? - I undersøgelsen sammenligner vi 25 forskellige ansættelsesområder, og tre skiller sig ud som særligt problematiske: Skadestuerne, de medicinske afdelinger og de psykiatriske afdelinger. Det er ganske rigtigt de tre smertensbørn. Alle tre steder er der høj stress, høj udbrændthed og lav jobtilfredshed. Årsagerne er dog lidt forskellige. For eksempel er der i skadestuerne enormt mange forandringer kombineret med for få informationer. Regioner i forhold til kommuner de store forskelle som arbejdssted? - Helt overordnet set viser undersøgelsen, at det går relativt godt i kommunerne og i den private sektor, mens det går mindre godt i regionerne og i staten. De to statslige områder med problemer er undervisning og forsorg/ fængsler. Hvad kommuner og regioner angår, er det for eksempel interessant at sammenligne de psykiatriske afdelinger med socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien ligger konsekvent bedre på samtlige dimensioner i undersøgelsen. Også den kommunale sundhedspleje har en flot arbejdsmiljøprofil. Vi er hinandens arbejdsmiljø eget ansvar over for kolleger? - Det er vigtigt at gøre sig klart, at vi er hinandens arbejdsmiljø. Det betyder først og fremmest to ting: For det første, at det hele begynder forfra hver dag. Der er ingen problemer, som er løst en gang for alle, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Og for Manden bag SATH-rapporten, Tage Søndergård Kristensen: I de fleste kommuner og regioner anvender man nogle meget dårlige koncepter for trivselsmålinger, der ikke giver noget retvisende billede af arbejdsmiljøet. Her kunne DSR gøre en stor forskel. det andet, at der ikke er nogen fribilletter. Alle betyder noget for det samlede arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Det er ikke (kun) samfundets, arbejdspladsens eller de andres skyld, hvis der er et dårligt arbejdsmiljø. Selv sådan noget som ledelse kræver positiv medvirken fra de ansatte. Det er ikke kun lederens ansvar. Har sundhedsvæsenet og uddannelserne forsømt relationskompetencerne? - I betragtning af, hvor meget relationerne betyder i sundhedssektoren, er det meget vigtigt, at alle har kompetencer på området. Man skal kunne kommunikere, lytte, forstå og forklare både over for patienter og kolleger. Man skal være god til både at få og give kritik, man skal kunne løse konflikter, og man skal kunne tackle psykisk belastende situationer. Det er derfor vigtigt, at man trænes i relationelle kompetencer allerede under uddannelsen. Det er ikke noget, man kun skal læse om, det er noget, man skal trænes i. Mange har fortalt mig, at dette sker i alt for ringe omfang. Hvor meget spiller høje ambitioner i både arbejdsliv, privatliv og fritidsliv ind på vores måde at agere på? Vil vi for meget? - Generelt vil vi alt for meget på én gang i vore dage. Det er en af de helt centrale årsager til stress. Man siger, at cirka en tredjedel af stressen hos lønmodtagerne skyldes arbejdet. Resten skyldes dels privatlivet og dels personligheden. Bekymrede perfektionister får alt for let stress. Det gælder om at lære to ting: For det første at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Og for det andet at skelne det, man kan gøre noget ved, fra det, man ikke kan gøre noget ved. Kort om SATH-rapporten De mange omlægninger og nedskæringer i sundhedsvæsenet har deres pris. Omkring en tredjedel af sygeplejerskerne oplever, at kvaliteten er under pres på grund af faktorer i deres arbejdsmiljø. Resultatet er dårlig trivsel for den enkelte, fremgår det af den tredje store kortlægning af sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø på 10 år, SATH-rapporten. Især tre af 25 ansættelsesområder, skadestuerne, de medicinske afdelinger og psykiatrien, skiller sig negativt ud. Men forskellene mellem enkelte afdelinger er dramatiske. I den modsatte ende af skalaen befinder sig almen praksis og de tre kommunale områder, sundhedsplejen, socialpsykiatrien og den kommunale forvaltning. Som helhed har sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø ikke fået det værre i perioden Læs i dette opslag sociolog og dr.med. Tage Søndergård Kristensens vurdering af resultaterne af SATH-rapporten. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

7 SATH-rapporten Den nye KB Så er kredsvalget 2013 afgjort X den nye kredsbestyrelse Kreds Syddanmark Kredsformandsposten John Christiansen Kredsnæstformandsposterne Line Gessø Storm Hansen Jytte Kristensen Morten Hartvig Petersen Jytte Pharao-Bonde Travlhed er den nye normalitet HR-direktør Carsten Søgaard vurderer, at øget travlhed er den nye normalitet for ansatte i Region Syddanmark. Hver medarbejder har selv et stort medansvar for et godt arbejdsmiljø. HR-direktør Carsten Søgaard: Den nye normalitet er, at alle har mere og mere travlt. John Christiansen Valgkreds 1 - Øst Stinne Arby Morris valgt i valgkreds 4 Luise L. P. Hove valgt i valgkreds 2 Andreas Lund Andersen Reila Frost Rita Elisabeth Lund Hansen Lissi Karin Skodborg Jørgensen Betina Iroisch Kristensen Gitte Solgård Larsen Kirsten Elmholdt Nikolajsen Mads Dippel Rasmussen Barbara Bendahl Schultz Rikke Kent Thomsen Carsten Søgaard, HR-direktør i Region Syddanmark, er bevidst om, at sygeplejersker ansat på regionens sygehuse og i psykiatrien er udsat for mange forandringer, der giver et naturligt pres i dagligdagen. Han tror ikke på, at fremtiden bliver meget anderledes. Fokus er på patientflow, og den traditionelle specialetankegang er under forandring. Mantraet vil i stigende grad være tværfaglighed for at sikre patienten bedst mulig behandling på tværs af afdelinger og sektorer. - Man kan ikke ændre på virkeligheden. Der er stigende patientkrav til behandling og kvalitet, og vi skal gennemføre løbende effektivitetsforbedringer, der påvirker økonomien. Derfor må vi skabe innovation og udvikle nye metoder til at levere mere for mindre og bedre for mindre, siger Carsten Søgaard. Flere stressmeldinger Overordnet fokuserer regionen i sin personalepolitik på at styrke ledelsen, nedbringe sygefravær og styrke den sociale kapital. Det sidste skal ske i form af tillid, samarbejde og oplevelse af retfærdighed i forhold til den kerneopgave, personalet skal løse. Desuden er der fokus på at forbedre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. - Vi oplever et hårdere pres på organisationen, som faktuelt har ført til flere stressmeldinger. Alle oplever en form for ny normalitet, at de har mere og mere travlt. Det er en normalitet, som vi ikke kan ændre på, men lære at håndtere, siger Carsten Søgaard. SATH-rapporten af sygeplejerskers arbejdsmiljø peger på, at god ledelse spiller en helt afgørende rolle for, hvordan de ansatte befinder sig i jobbet. Region Syddanmark anvender mange ressourcer og penge på at uddanne lederne i sundhedsvæsenet til at løse stadig mere krævende opgaver. Især afdelingsledelser, men også funktionsledere, indgår i store programm er for ledelsesudvikling og forståelse af de ledelsesmæssige udfordringer. Også dit ansvar HR-direktør Carsten Søgaard betoner dog også det individuelle ansvar for et godt arbejdsmiljø. - Nøglen ligger i høj grad også hos den enkelte medarbejder. Vi indgår alle 8-10 timer dagligt i et relationsbaseret arbejdsmiljø, og vi ejer hver især vores arbejdsmiljø. Det ansvar kan ikke udliciteres til lederen eller arbejdsmiljørepræsentanten (AMiR). Arbejdsmiljø, trivsel og økonomi hænger sammen, og arbejdsmiljøet er ikke et projekt, men en integreret del af vores hverdag, siger Carsten Søgaard. Line Gessø Storm Hansen Morten Hartvig Petersen Jytte Kristensen Jytte Pharao-Bonde Valgkreds 2 - Nord Lisbeth Hammer Andersen Christina Rosenberg Hanne Christensen Kirsten Hessellund Jensen Janne Horsted Grevsen Bente Smith Bonde Dorrit Qvirin Petersen suppleant Kirsten Dorthe Johansen suppleant Valgkreds 3 - Syd Gitte Würtz Dorte Ruge Anne Lindbjerg Rasmussen Torben Kock Marcus André Florentz suppleant Valgkreds 4 - Vest Ina Kristensen Helle Kruse Hansen Anne Nissen Jan Jørgen Petersen Helle Mehlsen 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

8 Hverdagsliv Utilsigtede hændelser sker også i Aarup Hjemmesygeplejerskerne i den kommunale sygepleje i Aarup snakker sammen indbyrdes, når de oplever utilsigtede hændelser. Margit Henningsen har tillid til rapporteringssystemet. FAKTA Titel og navn Sygeplejerske, Margit Mølbæk Henningsen Arbejdssted Hjemmesygeplejen, Assens Kommune For de 24 hjemmesygeplejersker i Assens Kommune, som har udgangspunkt fra kontoret i Aarup, fylder risikoen for utilsigtede hændelser (UTH) ikke meget i dagligdagen. Fokus er på at give ældre borgere i Aarup, Vissenbjerg og Tommerup samt de omkringliggende byer den bedst mulige behandling og pleje. Siden kommunerne for godt tre år siden kom med i den landsdækkende, udvidede patientsikkerhedsordning og skulle rapportere UTH, har de fyldt godt i statistikken. I 2012 kom ca af i alt knap rapporterede hændelser fra kommuner og med medicinering som den altdominerende fejlkilde med 68,8 procent af sagerne. - Medicinering er en stor del af sygeplejerskernes arbejdsområde. Når der er mennesker involveret, kan der ske fejl. De kan for eksempel opstå, når en borger udskrives fra sygehuset, og der ikke bliver givet fyldestgørende oplysning om medicinændring. Det kan også være os selv, der ikke får ændret en ordination. Heldigvis fanger vi sygeplejersker eller vores samarbejdspartnere som regel fejlene, inden de udvikler sig til noget alvorligt, siger hjemmesygeplejerske Margit Mølbæk Henningsen. Fejl mellem sektorer Siden skæringsdatoen 1. september 2010 har Margit Henningsen selv indberettet tre UTH. Den ene har hun for nylig fået svar på. Den handlede om, at hjemmesygeplejen ikke havde fået besked om blodfortyndende medicin, da en patient blev udskrevet fra Odense Universitetshospital (OUH). - Jeg fik et svar fra en kvalitetskoordinator på OUH, som takkede for rapporteringen og skrev, at den ville blive brugt i det videre arbejde for at forebygge denne type UTH. Det er godt for os at vide, at det bliver brugt til noget konstruktivt, når vi indberetter, siger Margit Henningsen. Netop overgangen mellem hospitaler og kommuner fylder godt i statistikken over tværsektorielle hændelser, idet de udgjorde 164 af 479 sager i Borgere i Assens Kommune med behov for sygepleje serviceres fra to lokaliteter, Assens og Aarup. Kommunen gik i fjor over til at anvende dosispakket medicin fra apoteket til de borgere, som den praktiserende læge har givet grønt lys til at modtage den, oftest efter anbefaling fra sygeplejersken. Det vil medvirke til at reducere UTH i forbindelse med medicinering. Fra bekymring til tillid Margit Henningsen har over 20 års erfaring som hjemmesygeplejerske i flere kommuner. Hun er oprindeligt sønderjyde og har været i kommunal tjeneste i Haderslev og Aabenraa samt vestjyske Videbæk, inden hun kom til Tommerup Kommune, som ved strukturreformen blev en del af vestfynske Assens Kommune. - Vi har i dagligdagen med meget følsomme områder at gøre, og der kan nemt ske fejl. Hvis der sker noget usædvanligt, snakker vi om det indbyrdes, og så opstår snakken naturligt, om det skal indberettes som en UTH. Generelt synes jeg dog ikke, det fylder meget, siger Margit Henningsen. Hjemmesygeplejerskerne har et særligt skema på kommunens intranet, som anvendes, hvis de støder på en utilsigtet hændelse. Margit Henningsen synes, det er noget arbejdskrævende at rapportere, og det er ikke altid muligt at rapportere umiddelbart efter en hændelse. Ledelsens holdning er, at hændelser skal registreres, men det skal ikke være på overarbejde. Så venter man hellere til dagen efter. - Jeg kan huske, første gang jeg fik at vide, at vi skulle til at indberette hændelser, at jeg tænkte: Puh ha, det lyder ikke rart, at vi nu skal til at indberette egne fejl i et stort system. Vi skulle lige præsenteres for, hvordan det skulle bruges til og til hvad. Det tror jeg, alle havde behov for. Siden har jeg fået absolut tillid til systemet. Vi vil gerne rapportere, og vi gør det også, når vi er udsat for UTH men vi passer altså borgerne først, siger Margit Henningsen. Fra sejlads til sommerhus Hun bor sammen med sin mand i Tommerup. De har i mange år dyrket sejlsport, men har inden for de senere år skiftet sejlbåden ud med et sommerhus ved Limfjorden. Vi vil gerne rapportere utilsigtede hændelser men vi passer altså,borgerne først. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

9 Jytte og søsterens arbejdstid jul og nytår Den ene er sygeplejerske i en kommune, hendes søster er på et sygehus. Chefkonsulent Gerda Dam Hansen, DSR, Kreds Syddanmark, besvarer deres spørgsmål inden årets sidste højtid. Gerda Dam Hansen Julen og nytåret 2013 nærmer sig, og hvad er det lige, der skal ske i forhold til arbejdstidsplanlægningen? Dette spørgsmål fik kredsen af Jytte, der arbejder i en kommune og ikke lige kan huske, hvordan reglerne er. Jytte har en søster, der også er sygeplejerske. Hun arbejder på sygehuset, og søsteren kender heller ikke reglerne. Jytte bliver lidt forundret over, at jeg spørger hvor mange timer hun er ansat til at arbejde om ugen, men det er på grund af følgende: Når der forekommer en søgnehelligdag, nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden, med 7,4 time pr. søgnehelligdag. Ansatte på deltid får en forholdsmæssig nedsættelse. Det skal fremgå af mødeplanen, hvor mange timer, der er sket nedskrivning med (7,4: 37 x det ugentlige timetal, man er ansat). For en ansat på 30 timer om ugen skal der ske nedskrivning med seks timer for hver søgnehelligdag. Det gælder både for det kommunale og det regionale område. Brud på overenskomst Jamen, spørger Jytte, hvor længe kan FOdagene stå, for på min arbejdstidsopgørelse står der: Ikke afholdte FO-dage, og nogle er tilbage fra Her kunne jeg kun svare, at det er brud på overenskomsten, fordi: Nedskrivning kan ske i den mødeplanperiode, hvori søgnehelligdagen falder eller en følgende mødeplanperiode, dog senest tre måneder efter søgnehelligdagen. Gælder det så også for min søster? spørger Jytte. Der er lidt andre regler, for på sygehuset har de en aftalt normperiode, mens kommunerne har en mødeplan. Nedskrivningen skal ske inden for normperioden. Her er søgnehelligdagene Hvilke dage er så søgnehelligdage? spørger Jytte: Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag (både KL og DR). Hvad gælder for den kommende jul og nytår, hvor mange dage er der tale om: Dette gælder for kommunerne: Juleaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. Gælder alle ansatte, undtagen faste nattevagter. 1. Juledag, 2. juledag og nytårsdag er helligdage, nytårsaftensdag regnes som søgnehelligdag fra klokken 12 og gælder alle ansatte, undtagen faste nattevagter. For søsteren, der arbejder på sygehuset, gælder følgende: Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse, gælder alle ansatte undtagen faste nattevagter. Juledag, 2. juledag og nytårsdag er søgnehelligdage. Nytårsaftensdag har man ret til frihed i størst muligt omfang mellem klokken 12 og klokken 24, og er ikke at regne som søgnehelligdag. Brug din tillidsrepræsentant Jeg opfordrer Jytte til at tage kontakt til tillidsrepræsentanten (TR) og beder hende gøre søsteren opmærksom på det samme, da TR ved, hvor lang normperioden er, der hvor hun arbejder. Jeg opfordrer i øvrigt til altid at tjekke lønsedlen, og at TR altid kan bruges, da de har fået redskaber til at hjælpe det enkelte medlem. Kredsen tager sig af det videre vedrørende overenskomstbruddet med ikke afholdte FO-dage.