TEMA Diagnosekulturen

Transkript

1 Nummer 27 maj årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - Viden i fællesskab TEMA Diagnosekulturen Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de? Der laves neuropædagogiske udredninger. Kan dette, på samme måde som en diagnose, føre til stigmatisering af borgeren? S. 4-7 Diagnoser i samtiden: En introduktion Vi lever i en diagnosekultur: Diagnoser cirkulerer og bruges af såvel fagpersoner som lægfolk til at begribe lidelse, afvigelse og ubehag. S Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv Antallet af mennesker med demens er stigende, også hos borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne. S Konference AKTUELLE KURSER 2017 Tegn-til-tale Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Når adfæren bøvler Neuropædagogisk introduktion Kommunikation Grundlæggende medicinkursus Styr på livet

2 Nummer 27 maj årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de? Diagnoser i samtiden: En introduktion Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv KURSER VISS tilbyder Arbejdspladskurser Aktuelle kurser 2017 Kommunikation Neuropædagogik Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Konference Konsulentydelser Udbud SOMMER-EFTERÅR 2017 Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Specialpædagogisk konsulent, Marlene Theager Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S Deadline næste nr.: Den / Nr Årgang 11 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk /

3 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS FOKUS PÅ DIAGNOSE BEGREBET I denne 27. udgave af VISS bladet sætter vi fokus på diagnosebegrebet. Her i 2017 kan vi ikke læse en avis eller høre nyheder uden at støde på information om voksende problemstillinger som følge af flere børn, unge og voksne med forskellige diagnoser. Men er det fordi, vi i højere grad påhæfter diagnoser i dag end tidligere, eller er der andre forklaringer, og er en diagnose i virkeligheden i højere grad et stempel end en hjælp? Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer omkring i de tre artikler i bladet. I artiklen Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de? stiller Marianne Dalsgaard og Marianne Kirk Jepsen spørgsmålstegn ved, om neuropædagogiske udredninger og beskrivelser kan føre til stigmatisering af borgeren på linje med diagnoser. Konklusionen er ifølge forfatterne, at det er centralt, at medarbejderne besidder viden og er fagligt reflekterede i forhold til valg og anvendelse af de forskelligartede metoder til udredning og beskrivelse af borgerne. Netop ved, at medarbejderne har blik for borgerens ressourcer frem for afvigelser, kan stigmatisering af borgeren undgås. Hvem havde forestillet sig, at der skulle blive revolution i Danmark? Ikke mange, men ikke desto mindre er det det, vi ifølge Svend Brinkmann har oplevet efter I artiklen Diagnoser i samtiden: En introduktion introducerer Svend Brinkmann og Anders Petersen deres bog Diagnoser, perspektiver, kritik og diskussion. Diagnoserevolutionen, kommer til udtryk ved, at vi i dag anvender specifikke sygdomsbegreber, som diagnoser understøttes af. Der har ikke været tale om en larmende revolution, men en stille og næsten usynlig, og det betyder, at vi nu i 2017 tager diagnosernes tilstedeværelse og logikken heri for givet. Forholdet mellem diagnose, identitet og stigmatisering belyses i bogen i et dynamisk psykologisk perspektiv, og bogens forfattere forsvarer retten til at være rask og undgå unødig sygeliggørelse i en diagnosekultur. I den sidste artikel af Marlene Theager Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv sættes fokus på demens, som flere og flere borgere også med nedsat psykisk funktionsevne bliver diagnosticeret med. Hvor vinklen i de tidligere artikler i højere grad var kritisk i forhold til diagnosebegrebet, er pointen i denne artikel, at diagnosticeringen er afgørende for den rette behandling af og den pædagogiske tilgang til det enkelte menneske. For netop ved tidlig diagnosticering kan borgeren, på trods af sygdommens progredierende karakter, få et godt liv i trivsel og med mening. Jeg vil invitere dig til at se nærmere på de mange spændende kurser og efteruddannelser i dette blad. Husk at sætte kryds i kalenderen til Neuropædagogisk Jubilæumskonference den 13. til 14. september 2017 med temaet Robusthed i et neuropædagogisk perspektiv, hvor bl.a. Svend Brinkmann er oplægsholder se mere s God læselyst! Læs mere om VISS tilbud s. 13 Følg os på Linkedin Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på viss.dk her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS Viden i fællesskab

4 Af pædagog og cand.pæd.soc. Marianne Dalsgaard og pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi Marianne Kirk Jepsen, begge konsulenter i VISS PÆDAGOGER STILLER IKKE DIAGNOSER - eller gør de? I det pædagogiske felt stilles der ikke diagnoser, men der laves neuropædagogiske udredninger og beskrivelser. Kan dette, på samme måde som en diagnose, føre til stigmatisering af borgeren? Går borgerens individuelle særpræg og personlighed tabt i disse beskrivelser? Der er god grund til at udarbejde beskrivelser, men forholder vi os kritisk nok til den måde, vi italesætter dem og anvender dem på?

5 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 En udredning er et struktureret forløb, der har til formål at samle og integrere relevante informationer, der kan danne baggrund for en forståelse af borgerens situation og føre til beslutninger om en planlagt indsats. Hvad er udredning? En udredning er et struktureret forløb, der har til formål at samle og integrere relevante informationer, der kan danne baggrund for en forståelse af borgerens situation og føre til beslutninger om en planlagt indsats. Kursisterne på den Neuropædagogiske efteruddannelse i VISS bliver instrueret i at bruge en række forskellige redskaber og metoder til at få viden om praksis, herunder: Forudsætningsobservationer Afdækning af sansebearbejdning Neuroscreening Afdækning af kommunikation og sprog Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) Stressprofil Disse er kun et udpluk af en mængde relevante metoder; af andre kan nævnes Trinvold-skemaet, som er et vurderingsskema til observation af demens, LP-modellen, Marte Meo m.m. Hver metode anlægger en forskellig vinkel i forhold til at forstå borgerens situation, og det er vigtigt at være kritisk og reflekteret i forhold til metodernes muligheder og begrænsninger. Endelig opnås der gennem udredningen kendskab til de relationelle og kontekstuelle faktorer, der spiller ind og har betydning for borgerens liv og hverdag. Risiko for kategorisering Når der anvendes bestemte udredningsmetoder, ses borgeren gennem et sæt teoretiske briller, der styrer perspektivet og bestemmer, hvad det er muligt at få øje på, og hvordan vi efterfølgende italesætter og kategoriserer borgeren. Fx hører man nogle gange medarbejdere sige i forbindelse med udarbejdelsen af en DPU, at borgeren fungerer som en 3 årig. Det er vigtigt at understrege, at det hverken er meningsfuldt eller etisk forsvarligt at beskrive borgeren på denne måde. DPU en er, i tråd med diagnosesystemerne, baseret på en udviklingsteoretisk tradition om, at mennesker med nedsat psykisk funktionsevne kan have en mental udvikling, der på nogle områder er sammenlignelig med et barns mentale alder. Borgerens funktionsniveau kan dog ikke umiddelbart sidestilles med eller beskrives som et barn med samme udviklingsalder. Borgeren vil inden for nogle områder kunne flere ting i kraft af sin kronologiske alder. Samtidig kan kvaliteten af det, vedkommende præsterer, have en anden form grundet de forskellige handicaps. Når det på trods af dette alligevel kan forekomme hensigtsmæssigt at henvise til et funktionsniveau, er det fordi, det kan være med til at tydeliggøre borgerens individuelle behov og dermed legalisere fx tæt fysisk kontakt, bestemte lege og samtale på et passende niveau (Lyhne & Nielsen, 2016). Hvorfor udreder vi? Det overordnede mål for udredningen er at øge borgerens trivsel og livskvalitet. På baggrund af den viden, der opnås om borgeren, er det lettere at tilpasse krav og forventninger, således at der gives mulighed for deltagelse, indflydelse og udøvelse af selvbestemmelsesret. Desuden giver udredningerne ofte også bedre mulighed for at forstå baggrunden for fx udfordrende adfærd hos borgeren, samt blik for ressourcer og mestringsstrategier.

6

7 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Pædagoger stiller ikke diagnoser... eller gør de? fortsat Udredning og forforståelse En anden typisk faldgrube er troen på, at hvis bare observationerne og iagttagelserne er nøjagtige nok, så er de også objektive. Denne formodning har formentlig baggrund i den oprindeligt naturvidenskabelige (induktionistiske) antagelse, at iagttagelse er videnskabens udgangspunkt og et sikkert grundlag for erkendelse. Mennesket har dog ikke en umiddelbar tilgang til verden. Vores øjne fungerer ikke som et kamera, for billedet registreres ikke i øjet, men i synscentret i hjernen, og det er dermed hjernens registrering og fortolkning, der svarer til det at se. Videnskabelige forsøg har vist, at det, vi ser i en given situation, afhænger af tidligere erfaringer, viden og forventninger. To iagttagere, som ser situationen fra samme vinkel, vil derfor ikke se det samme. En manglende bevidsthed om denne problematik fører til risiko for at fordomme, personlige synsninger, normer og værdier bliver styrende for, hvordan borgeren beskrives og italesættes. Metodetriangulering Det er vigtigt at pointere, at ingen metode bør stå alene, når borgerens problemstillinger udredes og beskrives. Ved at kombinere udredningsmetoder og koble både kvalitative og kvantitative tilgange, er det i højere grad muligt at indfange kompleksiteten i borgerens problemstillinger. Valget af metoder bør desuden altid tage udgangspunkt i den aktuelle borger og dennes specifikke udfordringer. Det kan fx diskuteres, hvorvidt det er relevant at anvende DPU en i forhold til udredning af borgere med demens, da deres vanskeligheder jo ikke beror på forsinkelser i udvikling, men har baggrund i afvikling af funktioner. Som beskrevet i DPU en kan det i disse tilfælde af etiske årsager ikke anbefales at bruge udviklingsprofilen, der angiver et aldersvarende udviklingsniveau, men blot lave en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet ud fra spørgsmålene (Lyhne & Nielsen 2016 s. 144). Afrunding I anvendelsen af de forskelligartede metoder til udredning og beskrivelse af borgeren er det som beskrevet væsentligt, at medarbejderen besidder viden og er fagligt reflekteret i forhold til valg og anvendelse af disse. Det er desuden centralt at besidde ydmyghed samt kendskab til egne faglige begrænsninger. Pædagoger tester og diagnosticerer ikke, det lader de læger, psykiatere og psykologer om. Derimod kan pædagoger, i kraft af deres tætte relation og store kendskab til borgeren, lave dybe, fyldige, dynamiske og følsomme iagttagelser og beskrivelser, der kan indfange kompleksiteten i problemstillingerne og beskrive et øjebliksbillede af borgeren i den specifikke kontekst. Denne tilgang har i højere grad end diagnosticering et blik for borgerens ressourcer frem for afvigelser og rummer mulighed for at indfange personlighed og særpræg, således at en stigmatisering af borgeren undgås i videst muligt omfang. n En måde at imødekomme denne problematik på er at lave udredningen i en gruppe, gerne med deltagere fra de forskellige kontekster borgeren bevæger sig i, fx både fra bo- og beskæftigelsestilbud. En anden mulighed er at anvende videooptagelser som supplerende redskab. Det overordnede mål for udredningen er at øge borgerens trivsel og livskvalitet. På baggrund af den viden, der opnås om borgeren, er det lettere at tilpasse krav og forventninger, således at der gives mulighed for deltagelse, indflydelse og udøvelse af selvbestemmelsesret. Litteratur: Lyhne Jørgen og Nielsen Anna Marie Langhoff, Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, 3. udgave 2016, Dansk Psykologisk Forlag

8 Af Svend Brinkmann, Professor, PhD, ved Aalborg Universitet og Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet DIAGNOSER I SAMTIDEN: E N I N T R O D U K T I O N

9 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Denne artikel er en introduktion til bogen Diagnoser, perspektiver, kritik og diskussion, som udkom i 2015 fra Forlaget Klim, og som er redigeret af denne artikels forfattere. Den ene af artiklens forfattere, Svend Brinkmann, kan høres ved Neuropædagogisk Jubilæumskonference september 2017, hvor han holder et oplæg om diagnosekulturen. For snart femten år siden skrev den anerkendte amerikanske medicinhistoriker Charles E. Rosenberg (2002) en betydningsfuld artikel, som han faktisk ville have kaldt Diagnoser medierer en usynlig revolution: Den sociale og intellektuelle betydning af specifikke sygdomsbegreber. Nu kom artiklen til at hedde noget andet noget nok lidt mere iøjnefaldende - men det skulle den måske ikke have gjort. For i den alternative titel fanges nemlig noget centralt: Den selvfølgelighed, hvormed diagnoser anvendes i samtiden og dermed også anvendelsen af de specifikke sygdomsbegreber diagnoser understøttes af er et resultat af en usynlig revolution. Revolution, fordi diagnosernes samfundsmæssige indtog har været epokegørende, og usynlig, fordi vi nu til dags tager diagnosernes tilstedeværelse og logik for givet. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forstå den udvikling, og mere specifikt den samfundsmæssige situation, hvor diagnoser i den grad har erobret samtidens forståelse af menneskelig sygdom. Bogens udgangspunkt: Diagnosekulturen I denne bog er udgangspunktet, at vi lever i en diagnosekultur: Det er en kultur, hvori diagnoser cirkulerer og bruges af såvel fagpersoner som lægfolk til at begribe stadig flere former for lidelse, afvigelse og ubehag. Selvfølgelig kan ikke alt ved den aktuelle samfundsmæssige situation forstås ud fra begrebet diagnosekultur, men vi har redigeret denne bog, fordi vi mener, at stadig flere af tilværelsens områder (i skoler, arbejdsliv, familien, det sociale system, fængsler og selvfølgelig klinikker og hospitaler) præges af en diagnostisk logik, når det konstateres, at mennesker har problemer. Vi er primært interesserede i psykiatriske diagnosers betydning for samtiden generelt og menneskets selvforståelse specifikt, men flere af analyserne er også relevante for det somatiske område. Diagnosekulturen viser sig på flere måder: Mest oplagt i det stigende antal mennesker, der får psykiatriske diagnoser, men også fx i vores dagligsprog, hvor diagnostiske termer glider ind og anvendes til forståelse af mange forskellige livsfænomener. Hertil kommer de mange nye psykiatriske diagnoser, der løbende skabes, tillægges betydning og stilles til mennesker med diverse symptomer, senest med udgivelsen i 2013 af DSM-5 den diagnostiske manual for amerikanske psykiatere, som på globalt plan har været toneangivende med hensyn til at definere psykopatologien og dens grænser. Diagnosekulturens væsentligste karakteristika er et særligt psykiatrisk blik på menneskelig lidelse og afvigelse, der om ikke udvisker andre forståelser (moralske, religiøse, sociale, psykologiske osv.), der tidligere har haft større betydning (se Brinkmann, 2014), så dog nok er ved at overskygge dem. Den vel nok mest centrale legitimeringskilde for den bevægelse findes i forankringen i psykiatrien som en kulturelt anerkendt videnskab. Det psykiatrisk funderede diagnosesprog har opnået en særlig magt og indflydelse, blandt andet med hensyn til at indkredse og definere menneskeligt ubehag og livsproblemer, men også i socioøkonomisk og politisk forstand: Selv om psykiatriske diagnoser er udviklet som arbejdsredskab for læger og psykiatere, anvendes de i moderne velfærdsstater også ofte som reguleringsmekanisme i forhold til tildeling af privilegier og ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner, behandling og legitim sygdomsadfærd. Diagnosekulturen har med andre ord væsentlige implikationer på både samfunds- og individniveau. I diagnosekulturen fungerer diagnoser således som organiserende enheder på strukturelt og institutionelt niveau. Og på individuelt niveau, hvor menneskers oplevelse af lidelse i stadig større udstrækning synes at blive filtreret gennem psykiatriske diagnosekategorier, spiller diagnoserne også ind i forhold til spørgsmål om identitet, krop, seksualitet og selvforhold. Denne udvikling kalder på forskning og debat. Det primære ærinde med denne antologi er derfor at diskutere, problematisere og kommentere diagnosekulturen fra forskellige empiriske og teoretiske vinkler, og dette med udgangspunkt i forskellige videnskabelige traditioner. Antologien lægger op til en mangfoldighed af perspektiver, og søger hverken at privilegere fortalere eller kritikere af den aktuelle diagnosekultur. Nogle af bogens kapitler er tilstræbt neutrale og søger deskriptivt en forståelse af diagnosernes mange funktioner i samfundsliv og i den enkeltes tilværelse. Andre af bogens kapitler forklarer og forsvarer diagnosernes betydning, mens der også er stærkt kritiske kapitler.

10 Litteratur: Brinkmann, S. (red.) (2010). Det diagnosticerede liv: Sygdom uden grænser. Aarhus: Klim. Brinkmann, (2014). Languages of suffering. Theory & Psychology, 24(5): Rosenberg, C. E. (2002). The Tyranny of Diagnosis: Specific Entities and Individual Experience, The Milbank Quarterly, 80(2):

11 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 11 Diagnoser i samtiden: En introduktion fortsat Bogens bidragsydere og målgrupper Vi håber, at bogen kan læses af både studerende, forskere og praktikere inden for lægevidenskab, psykiatri, psykologi, sociologi, pædagogik og beslægtede human- og samfundsvidenskaber, men vi mener også, at dens analyser og diskussioner kan have bredere offentlig appel. Flere af bogens bidragydere (Brinkmann, Petersen, Kofod, Nielsen og Rønberg) arbejder til daglig på forskningsprojektet Diagnostic Culture ( som er finansieret af midler fra Det Frie Forskningsråd. I de fire hoveddele præsenteres læserne således for nogle af de væsentlige forskningsmæssige temaer, som eksisterer inden for forskningsfeltet. Bogens rækkefølge er ikke tilfældig. I bogens første del indledes med perspektiver på, hvordan psykiatriske diagnoser kan forstås. Nikolas Rose, der er en international autoritet inden for forskning i den samfundsmæssige betydning af biomedicin, neurovidenskab og psykiatri, giver en oversigt over de mange funktioner, diagnoser har i et moderne samfund. Dette kapitel danner klangbund for første dels øvrige I tredje del indføres læseren i tre empiriske nedslag i diagnosekulturen. Her kommer vi tæt på individuelle erfaringer med at have en diagnose, blandt andet depression og ADHD. Kapitlerne belyser, hvordan diagnosen kan opleves at give en forklaring på forskellige problemer, men også at diagnosen leder til nye spørgsmål. Sidste kapitel i denne del bygger på forskning i forældres sorg efter at have mistet et spædbarn, hvor det bliver særligt vanskeligt at trække en klar grænse mellem forventelig lidelse og psykopatologi. Diagnosekulturen viser sig på flere måder: Mest oplagt i det stigende antal mennesker, der får psykiatriske diagnoser, men også fx i vores dagligsprog, hvor diagnostiske termer glider ind og anvendes til forståelse af mange forskellige livsfænomener. Her er fagligheden psykologisk, sociologisk og socialantropologisk, men det har været vigtigt for os at supplere med perspektiver fra bl.a. psykiatri, almen medicin og pædagogik, hvorfor vi har inviteret en række toneangivende forskere med som bidragydere fra både ind- og udland. Bogen viderefører i nogen grad perspektiverne fra Det diagnosticerede liv: Sygdom uden grænser (Brinkmann, 2010), men nærværende udgivelse er dels bredere og har en større balance mellem fortalere og kritikere af diagnosetænkningen, og dels er den i langt højere grad funderet i igangværende empiriske forskningsprojekter, særligt i regi af projektet Diagnostic Culture. Bogens opbygning Bogens kapitler er inddelt i fire hoveddele, dels for overskuelighedens skyld, så læserne lettere kan orientere sig i bogens indhold, og dels fordi bogen berører forskellige aspekter ved psykiatriske diagnoser og diagnosekulturen, hvorfor inddelingen også er tematisk funderet. kapitler, som undersøger og diskuterer diagnosers videnskabelige status, hvordan kulturelle faktorer former menneskelige lidelsesformer, samt hvordan depressionsdiagnosen orienterer os om, hvilken menneskelig uorden samtidens præstationssamfund udsondrer. Allan Horwitz runder bogens første del af med at belyse det diagnostiske systems problemer med at skelne mellem almenmenneskelig lidelse og decideret psykopatologi. I bogens anden del tages fat på forskellige lægevidenskabelige synsvinkler på psykiatriske diagnoser. Læseren indføres i de grundlæggende forhold, psykiatere søger at tage højde for, når de stiller en diagnose, og det begrundes, hvorfor psykiatere fastholder diagnoser som et betydningsfuldt arbejdsredskab. Anden del afrundes af Peter Gøtzsche, som kritiserer den diagnostiske psykiatri for både at overdiagnosticere og overbehandle. Bogens fjerde del belyser, hvordan diagnoser er i omløb i den moderne kultur, ikke mindst i skolen, som er en af diagnosekulturens vigtigste arenaer. Diagnoserne er blevet et helt alment kulturelt begreb for lidelse og er blevet noget, alle kan gribe til, når de prøver at forstå tilværelsens problemer. Forholdet mellem diagnose, identitet og stigmatisering belyses i et dynamisk psykologisk perspektiv, og en af bogens forfattere forsvarer retten til at være rask og undgå unødig sygeliggørelse i en diagnosekultur. Bogen afsluttes med et kapitel ved redaktørerne, der opsummerer den eksisterende forskning i diagnosekulturen. På baggrund heraf lister forfatterne en række dilemmaer og paradokser op, der afføder nye forskningsspørgsmål, som fremtidig forskning bør beskæftige sig med. n Bogen Diagnoser, perspektiver, kritik og diskussion kan købes på forlaget KLIM til kr. 299,50.

12

13 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi kurser og længerevarende efteruddannelser for Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du efteruddannelsestilbud, der passer til dig. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Markering af kurser rettet mod de 2 målgrupper: Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 25. Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab Børn & unge = Voksne = Når du deltager på VISS kurser og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe. INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER Kommunikation Neuropædagogik Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Pædagogiske tilgange og metoder Efteruddannelser Konference Konsulentydelser Udbud SOMMER-EFTERÅR 2017

14 ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jer Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Vi udbyder kurser inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer, og tilbyder at skræddersy og fokusere kurserne, så de passer til netop jeres behov. Det er vores erfaring, at personalegrupper, der deltager i det samme kursus, har større chance for at implementere det lærte i praksis. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads, og holder oplæg hos jer efter aftale. Et arbejdspladskursus giver et fælles fagligt fodslag på arbejdspladsen, og fordi det enkelte kursus er tilrettelagt for netop jeres arbejdsplads, giver det en unik mulighed for at koble teorien på den praksis, I beskæftiger jer med til daglig. Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside viss.dk Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er kr ,- pr. dag, plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så kontakt os på viss@skanderborg.dk eller på tlf

15 Se hvilke temaer vi tilbyder [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15

16 ARBEJDSPLADSKURSER: HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionsog neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyring, og neuropsykologien undersøger det neurale grundlag for disse mentale/kognitive processer. I neuropædagogik bruges denne viden til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Neuropædagogisk Introduktion eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes på hverdagens situationer end andre, og at de lettere påvirkes af det, der sker og findes omkring dem. Det er vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere har de nødvendige redskaber og den nødvendige viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge udviklingen af sindslidelser og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Arbejdet er både spændende og udfordrende, men fordrer også en faglighed og et fælles fodslag. Kompleksiteten betyder ofte, at der er mange forståelser af, hvad den rigtige tilgang og metode er, hvilket kan resultere i splittelse i medarbejdergruppen. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast i at fortsætte med at benytte metoder, der er utilstrækkelige i forhold til målet. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Tænk ud af boksen Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt styr på det der med hjernen. Det første modul var meget teoretisk og fakta-orienteret, men efterfølgende fik vi via spørgeskemaer koblet det til vores egne borgere og vores hverdag, og det var super godt. Vi fik noget, vi kunne tage med hjem og bruge direkte i dagligdagen. Alt i alt et rigtig godt kursus Mariager Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Når adfærden bøvler. Kommunikation I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og forskellige udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Alt efter hvilken målgruppe man arbejder med, er man nødt til at kigge lige så meget indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der kan fremme et frugtbart samvær med borgerne. Nogle relationer mellem borger og medarbejder kræver, at medarbejderen er helt afklaret omkring sit menneskesyn, sin baggrund og sin faglige rolle, andre relationer kræver musikkens befriende og inspirerende effekt, som inviterer til både væren og gøren. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber.

17 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 17 Problemskabende adfærd I det pædagogiske arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser støder vi ofte på konflikter og udfordringer, som vi har vanskeligt ved at håndtere og derfor står magtesløse over for. Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Det er som oftest, når vi ikke forstår baggrunden for en adfærd, at problemerne opstår, og konflikter udvikles. Det er personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Vores tillidsfolk havde været til et oplæg fra VISS andetsteds og foreslog os kurset. Det hang rigtig godt sammen med vores referenceramme, så derfor bestilte vi kurset. Vi fik et kursus med et meget højt fagligt niveau, som passede målgruppen rigtig godt. Det var tydeligt, at underviseren havde god erfaring inden for området, og hun var derfor i stand til at relatere til praksis på en relevant måde. Et suverænt, meget erfarent kursus, der ramte niveauet helt rigtigt. Vi har rigtig god erfaring med oplæg fra VISS. Vi havde en konsulent ude i en anden sammenhæng og kom til at snakke om en specifik problemstilling, vi stod med. Hun kunne varmt anbefale en kollega med erfaring på området, som vi derfor tog kontakt til. Vi beskrev vores ønsker og behov, og hun kom ud med et specialdesignet kursus til os. Mariebjerg Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør medarbejderen robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. At sikre, at man som fagperson er opdateret på sin viden, sine teknikker og har de nødvendige redskaber til at være i personlig balance, er afgørende for både ens egen arbejdsglæde og for den glæde og behandling, man giver videre til sine borgere. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus, m.fl. ITC Køge

18 Aktuelle kurser 2017 KOMMUNIKATION Jeg støttende samtaler Tør du arbejde med din egen kommunikation og personlighed, så du kan levere høj faglighed i en jeg støttende samtale eller nærvær? Et kursus, hvor du ser lige så meget på dine egne som borgerens udfordringer. Tør du, så er dette kursus noget for dig. Skanderborg 6. september 2017 Frist 2. august S Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Musik som meningsfulde fællesskaber Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med borgernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Skanderborg 28. september S Frist 24. august 2017 Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr ,- Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer, som er et redskab til at indkredse de tidlige kommunikative udviklingstrin mellem 0 2 år. Skanderborg 21. september S Frist 17. august 2017 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Tegn til tale begynderhold Tegn til tale handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Med Tegn til Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Hensigten med kurset er, at deltagerne efterfølgende kan anvende Tegn til Tale på et grundlæggende niveau og dermed være medskaber af et kommunikationsmiljø i pædagogiske dag- og døgntilbud, hvor det talte sprog understøttes af tegn.

19 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, der bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til Neuropædagogisk efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Hvidovre november 2017 Frist 10. oktober 2017 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Skanderborg november 2017 Frist 18. oktober 2017 Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Hvidovre Kr ,- Skanderborg H S Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang, opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer, og du introduceres til beskrive- og analyseredskaber. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen. Skanderborg september 2017 Frist 21. august 2017 Hvidovre november 2017 Frist 18. oktober 2017 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg Kr ,- Hvidovre S H

20 Aktuelle kurser 2017 NEUROPÆDAGOGIK Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Skanderborg 31. oktober - 1. november 2017 Frist 26. september 2017 Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Skanderborg 2. oktober 2017 Frist 28. august 2017 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Styr på livet - Eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant, men er svære at få øje på og giver ofte anledning til misforståelser. Formålet med kurset er, at du som medarbejder i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. På kurset får du viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv.

21 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21 PROFESSIONSKOMPETENCER Grundlæggende medicinkursus På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne forskelligt. Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. Skanderborg november S Frist 2. oktober 2017 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske Troels Gram Bruun, psykiater ph.d., Landsbyen Sølund Kr ,- Dokumentation og resultatmåling Der har de senere år været et øget fokus på at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde gennem målsætning, evaluering og resultatmåling. I en tid, hvor den pædagogiske profession er udfordret af en høj grad af frivillighed og besparelser, er der behov for viden om, hvad pædagoger kan, hvad der virker, og dermed om vores arbejde bærer frugt. Målsætning, evaluering og dokumentation er nødvendig for at synliggøre dette. Kom på et kursus, hvor du bliver klædt på til at kvalitetssikre dit arbejde, og få konkrete værktøjer, der højner din faglige stolthed, fordi du kan måle på, om indsatsen virker. Skanderborg 10. oktober 2017 Frist 5. september S Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,-

22 Aktuelle kurser 2017 UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER Når adfærden bøvler Du introduceres til en neuropædagogisk forståelse af ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser) gennem teori og eksempler fra praksis. Vi kommer omkring forskellige former for autisme inden for spektret, så vi får belyst de mange nuancer og variationer, der kan vise sig hos et menneske med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Skanderborg november 2017 Frist 10. oktober 2017 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Skanderborg 5. september 2017 Frist 1. august 2017 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Misbrug og mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker der både har en funktionsnedsættelse og et misbrug lander ofte mellem 2 stole. Den traditionelle misbrugsbehandling rummer dem ikke, og de pædagoger, der støtter borgeren i dagligdagen, har oftest ikke viden om misbrugsområdet og ser derfor heller ikke opgaven som deres. Kurset giver dig, som er pædagog, viden om stoffers og alkohols virkning og symptomer, samt pædagogiske handlemuligheder til dit daglige arbejde omkring borgeren.

23 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 EFTERUDDANNELSER Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi, samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. EFTERÅR 2017, HOLD 3 SKANDERBORG Skanderborg 22. august 2017 kl S Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2017 Frist 13. juni 2017 EFTERÅR 2017, HOLD 4 HVIDOVRE Hvidovre 22. august 2017 kl H Moduler i uge: 34, 36, 39, 41, 44, 46, 50 i 2017 Frist 13. juni 2017 Ved Neuroteamet, VISS Ved Neuroteamet, VISS Kr ,- Kr ,-

24 KONFERENCE ROBUSTHED I ET NEURO- PÆDAGOGISK PERSPEKTIV -psyken mellem neuron og miljø Velkommen til VISS Jubilæumskonference den september 2017, hvor vi sætter neuropædagogikken ind i et aktuelt perspektiv, der handler om robusthed. Begrebet robusthed er det nye buzzword, som ofte optræder i pædagogiske, arbejds- og ledelsesmæssige sammenhænge. Robusthed defineres som hårdfør, stærk og sund og knytter ofte an til individuelle personlige egenskaber. Mere bredt handler robusthed om livsduelighed, dvs., om man kan klare livets små og store udfordringer. Ved Neuropædagogisk Konference 2017 stiller vi derfor skarpt på robusthed ud fra neuropædagogikkens relationelle og kontekstuelle forståelse. Robusthed kan her ikke kun betragtes som noget, der er iboende det enkelte individ, men i langt højere grad som noget, der kan faciliteres af de relationer, borgeren indgår i, samt de fysiske rammer og samfundsmæssige forhold. Giver det mening at tale om robusthed i relationer til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Mange vil mene, at denne gruppe som udgangspunkt er psykisk sårbare i kraft af deres biologiske forudsætninger. Med udgangspunkt i viden om hjernen og hjernens plasticitet faciliteres robusthed gennem en række fremmende faktorer, som kan læres, og som sætter sig varige spor i hjernen, når omgivelserne tilpasser sig borgeren. JUBILÆUMSKONFERENCE 2017 Vi har fornøjelsen af at byde på en række aktuelle og fagligt stærke oplægsholdere: Hovedoplægsholderne: Svend Brinkmann, Troels Kjær, Kjeld Fredens og Jesper Birck. Eksklusive oplægsholdere: Rasmus Willig, Peter Thybo, Joan Dammeyer, Lars Aarup Jensen, Lone Premate, Søren Lytzau, VISS konsulenterne Lilli Hansen, Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard m.fl. Det praktiske Sted: Landsbyen Sølund, Sølundsvej 3, 8660 Skanderborg Tidspunkt: 13. september kl til 14. september kl Mere information: Hent konferencefolderen, program m.m. på viss.dk Kr , ved tilmelding til og med 12. juni Herefter: kr ,- Prisen er inkl. jubilæumsmiddag onsdag den 13. september 2017 Tilmelding: via viss.dk sidste frist den 14. august 2017

25 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25 KONSULENTYDELSER Foredrag Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Konsultation I indgår i en styret, reflekteret proces med konsulenten over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper. Supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og Organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer? Så kontakt VISS.

26 Af Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent i VISS DIAGNOSTICERING AF DEMENS SOM LØFTE- STANG TIL ET GODT LIV Antallet af mennesker med demens er stigende, også hos borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne. Det kan være en udfordring at få øje på begyndende tegn, og ikke mindst at udrede denne målgruppe for demens, men diagnosticering kan være afgørende for den rette behandling af og pædagogiske tilgang til det enkelte menneske. I den nye nationale demenshandlingsplan er der fokus på tidlig opsporing og diagnosticering. Lise Cronberg Salem, læge og ph.d., har mange års erfaring med at udrede mennesker med nedsat psykisk funktionsevne (også kaldet udviklingshæmning) for demens. Derudover har hun forsket i kvaliteten af demensudredning af yngre mennesker, herunder borgere fra denne målgruppe. Vi har sat Lise stævne for at blive klogere på opsporing, udredningsmetoder samt diagnosticeringens betydning. Hun arbejder til daglig som læge på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i København, hvor hun blandt andet er ansvarlig for demensudredning af mennesker med udviklingshæmning samt for opfølgning og behandling. I januar i år udgav Sundheds- og Ældreministeriet en ny national demenshandlingsplan, hvor der blandt meget andet er fokus på tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling af demens (s. 13). Kun ca. halvdelen af de mennesker, der skønnes at have en demenssygdom, er i realiteten udredt og diagnosticeret, og det ønsker man fra politisk hold at gøre noget ved. Hensigten er at sørge for den relevante information, støtte og behandling så tidligt i sygdomsforløbet som muligt bl.a. med henblik på at øge trivslen for den enkelte og dennes pårørende, samt at udskyde forværring af tilstanden. Dette kræver et grundigt udredningsforløb af høj og ensartet kvalitet, så man kan stille en præcis og specifik diagnose. De tidlige tegn på demens Der findes mange forskellige former for demens, og Alzheimers demens er den hyppigst forekommende. Alzheimers er degenerativ, hvilket vil sige, at tilstanden løbende forværres pga. svind i hjernevævet. Særligt mennesker med Downs syndrom er i stor risiko for at udvikle en demenssygdom med disse symptomer. Lise Cronberg Salem har siden 2010 beskæftiget sig med udredning af mennesker med udviklingshæmning, og hun forklarer, hvordan man i personens omgivende miljø, fx medarbejdere fra bostedet eller pårørende, kan være opmærksom på tegn på begyndende demens. Det er ikke altid muligt for personen selv at formidle, at noget føles anderledes, og dette kan være baggrunden for frustration eller forvirring. Lise fortæller, at tidlige tegn på demens kan være meget individuelle alt efter personens grundlæggende funktionsniveau og forudsætninger. Har man en verbal sprogfunktion, vil denne ofte reduceres og til sidst forsvinde. Man kan også få svært ved at opfange samtidige informationer og udføre flere handlinger på én gang, da arbejdshukommelsen svækkes pga. nedsat kortidshukommelse og opmærksomhedsfunktion. Nedsat orienteringsevne og manglende overblik kan føre til, at man bliver forvirret og har svært ved at finde rundt selv i kendte omgivelser.

27 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27

28 Der kan også udvikles symptomer af mere psykisk karakter, som fx angst og depression som følge af demens. Dette kan være en konsekvens af de forandringer, som personen dagligt konfronteres med, men ikke kan forstå. En ændret psykisk tilstand vil også kunne afspejle sig i fysikken, fx ved anspændthed eller nedsat fysisk aktivitet. Et vigtigt aspekt i den tidlige opsporing er, at man systematisk registrerer de forandringer, der opleves hos personen. Lise opfordrer til, at der jævnligt udfyldes et demensskema, så man har et sammenligningsgrundlag, og mere konkret får dokumenteret forandringerne. Da det er veldokumenteret, at risikoen for at få Alzheimers er særlig stor hos mennesker med Downs, er det en fordel, at man anvender et observationsskema tidligt, gerne allerede når personen er i 35 års alderen. Et udredningsforløb En grundig og præcis diagnosticering kan få afgørende betydning for, hvordan et menneske bliver mødt og behandlet i forbindelse med en demenssygdom, siger Lise. Hun er ikke tvivl om, at det både er muligt og vigtigt at få afklaret, om et menneske lider af en demenssygdom. Hun fortæller, at det ligesom med resten af befolkningen handler om at få personen undersøgt systematisk og grundigt over tid, hvilket også indbefatter udelukkelse af andre sygdomme. Dog kræver det en særlig tilgang og indsigt, når det gælder mennesker, der i udgangspunktet har nedsatte kognitive funktioner. Hvis man over tid har observeret forandringer i funktionsniveau og humør hos en person, bør de pædagogiske medarbejdere eller pårørende kontakte den praktiserende læge, der så kan henvise til en hukommelsesklinik. Lise opfordrer til, at den praktiserende læge med det samme henviser til udredning fremfor at sætte en masse undersøgelser i værk selv, da lægen ofte ikke har den fornødne viden og erfaring med målgruppen. Normalt vil den praktiserende læge sætte gang i forskellige undersøgelser og følge det typiske forløbsprogram ved mistanke om begyndende demens, men ved mennesker med udviklingshæmning er det bedst at undersøgelserne foretages samme sted og af de samme personer. Måske lykkes ikke alle undersøgelser, og måske må det gøres i et andet tempo og på lidt alternative måder fx på deres bosted og i kendte omgivelser. På Rigshospitalets hukommelsesklinik har Lise og en sygeplejerske specialiseret sig i at arbejde med mennesker med særlige forudsætninger, forståelsen for og erfaringen med præcis denne målgruppe har betydning for kvaliteten af udredningen. Det vil være individuelt, hvilke undersøgelser der vil være meningsfulde at lave, og hvilke der vil lykkes. Ved første undersøgelse hos Lise anvender hun i samarbejde med pårørende eller pædagogiske medarbejdere et redskab, der screener for demenssymptomer ved at afdække både tidligere og nuværende funktionsniveau. Det fortæller i første omgang kun om forandringernes omfang, men ikke om årsagen. Næste trin er at forsøge at få lov til at lave en CT-skanning. Ofte lykkes det, men nogle gange får personen først beroligende medicin. Lise påpeger, at de aldrig bruger narkose, og at det i det hele taget aldrig må blive et overgreb at undersøge folk. Det er et tilbud, ikke tvang, siger hun. Skanningens formål er i første omgang at udelukke andre årsager til personens forandringer, fx skader, blodpropper, blødninger eller tumorer.

29 [ Nr. 27 maj 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 Herefter laves et hjertekardiogram, og der tages forskellige blodprøver. Der henvises desuden til øjenlæge på en specialafdeling og ørelæge som en fast del af den basale udredning. Nedsat syn og fx grå stær eller ophobning af ørevoks kan nogle gange forårsage funktionstab og ændret adfærd, men også stofskiftesygdomme kan være baggrunden for forandringer. Derfor er det meget vigtigt også at komme omkring den fysiske helbredstilstand, da der kan være andre problemstillinger eller sygdomme på spil. Der kan under en udredning også afdækkes andre årsager til forandringer og funktionstab, fx depression, epilepsi, alkoholisme og medicinbivirkninger (antipsykotisk eller smertestillende I 2014 forsvarede Lise Cronberg Salem sit ph.d.-projekt, som omhandlede kvaliteten af diagnosticering af yngre mennesker op til 65 år, herunder også mennesker med Downs syndrom, som ofte udvikler demens tidligere end andre. Her så man en overdiagnosticering af demens hos en del personer, der viste sig at have funktionstab af andre årsager fx pga. af depression eller et stort alkoholforbrug. Mange havde altså fået stillet en uspecificeret demensdiagnose i forbindelse med en akut hospitalsindlæggelse, uden at være blevet tilstrækkeligt udredt for demens. Lise mener, at det gængse udredningsprogram er godt og nuanceret, såfremt det udføres korrekt, grundigt og i rette omfang. støtte til at vedligeholde funktioner og gradvist tilpasse krav og forventninger. Personens funktionsniveau og dermed støttebehovet kan også svinge fra dag til dag, hvilket kræver forståelse, tolerance og fleksibilitet fra de pædagogiske medarbejdere. En præcis diagnose og viden herom kan således være med til at kvalificere den pædagogiske indsats og støtte til personen. Diagnosticeringen kan ligeledes understøtte muligheder i forhold til fx visitation til trygge boligforhold og til medarbejderressourcer. Ofte får Lise henvist patienter med henblik på visitation for at sikre, at personen visiteres til bolig med rammer, der tilgodeser de støttebehov, der løbende vil øges. Ved udredning af mennesker med udviklingshæmning er det desuden vigtigt, at udredningen foregår på personens præmisser og i samarbejde med andre fagpersoner eller pårørende, der har et godt kendskab til den pågældende person. medicin, der påvirker den kognitive funktion). Hvis man opsporer andre årsager og behandler disse, kan symptomerne, der foranledigede undersøgelsen, helt forsvinde. Det er således afgørende for den rette behandling, at diagnosen stilles på et så entydigt grundlag som muligt. Kvalitet i diagnosticering Det er Lises indtryk, at der er store forskelle på kvaliteten i udredningsforløbet rundt om i landet, og ikke alle steder får mennesker med udviklingshæmning fx tilbudt en skanning af hjernen. Det generelle billede er dog, at tilbuddet er klart forbedret gennem de senere år, hvor en grundig udredning vægtes højere end førhen. Ligeledes er samarbejdet på tværs af fagene også blevet bedre, således at man får flere nuancer med i det samlede billede af borgerens tilstand og selvfølgelig til gavn for borgeren i både udredning og opfølgning. Ved mistanke om en demenssygdom bør man altså altid udredes ambulant i en hukommelsesklinik - og ikke i forbindelse med en akut indlæggelse, hvor der kan være mange andre faktorer på spil, og hvor man kan være akut påvirket af fx en infektion eller abstinenser. Ved udredning af mennesker med udviklingshæmning er det desuden vigtigt, at udredningen foregår på personens præmisser og i samarbejde med andre fagpersoner eller pårørende, der har et godt kendskab til den pågældende person. Diagnosens betydning for det enkelte menneske og for den professionelle indsats Kendskab til en diagnose som demens, der medfører løbende funktionstab, kan have stor betydning for den pædagogiske tilgang til borgeren. Lise pointerer vigtigheden af både at have for øje, at udviklingspotentialet er begrænset, og at der samtidig skal være fokus på Dette kunne fx handle om døgnbemanding, særlige fysiske rammer, fysisk træning, ergoterapeutisk støtte og viden om ernæring og spise-/tygge-/synkeproblemer. Hun udtrykker dog, at almene plejecentre sjældent er gearede til mennesker med udviklingshæmning, og at den pædagogfaglige profession her er nødvendig. Alt i alt mener Lise, at en præcis diagnosticering af demens kan føre til et sygdomsforløb, hvor der på trods af sygdommens progredierende karakter er fokus på trivsel, mening og det gode liv. n

30 UDBUD SOMMER-EFTERÅR 2017 Kursustitel Underviser & titel Dato Frist Kursusnr. Efteruddannelse i neuropædagogik Neuroteam 1.gang S Efteruddannelse i neuropædagogik Neuroteam 1.gang H Misbrug og mennesker med Marianne Dalsgaard S funktionsnedsættelse Jeg støttende samtaler Marianne Dalsgaard S Neuropædagogisk Jubilæumskonference Mange spændende oplægsholdere S Tegn-til-Tale, begynder Birte Norlyk S Genopfrisk din neuropædagogiske viden Marianne Dalsgaard S Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen S Styr på livet Trine Lilliendahl Hansen S Dokumentation og resultatmåling Marianne Dalsgaard S Introduktion til sanseintegration Marlene Theager Grundlæggende medicinkursus Troels G. Bruun og Annette Frederiksen Når adfærden bøvler Birte Norlyk Neuropædagogisk introduktion Marianne Dalsgaard Neuropædagogisk introduktion Anna Marie Langhoff Nielsen Genopfrisk din neuropædagogiske viden Marianne Dalsgaard S S S H S H

31 GENTLE TEACHING Dansk netværk søger kontakt/samarbejde med andre i Danmark, der arbejder ud fra filosofien Gentle Teaching Vi er en gruppe repræsentanter fra forskellige organisationer, der i en årrække har haft et netværk vedrørende Gentle Teaching og socialpædagogisk arbejde. Vi ønsker at få etableret kontakt til andre i landet, der ligeledes arbejder ud fra filosofien Gentle Teaching. Fremadrettet har vi et ønske om at styrke netværket med nye deltagere, udvikle Gentle Teaching sammen og eventuelt udbyde en dansk konference. Det nuværende netværk består af repræsentanter fra Landsbyen Sølund i Skanderborg, Sødisbakke i Mariager, Bavnebjerg i Ry, VIA University i Horsens. Ligeledes er Danmark repræsenteret i det europæiske netværk med repræsentanter fra Sølund og Sødisbakke. Vivi Storm Skou Sølund vivi.storm.skou@skanderborg.dk Susanne Poulsen Sødisbakke suspo@rn.dk UDSTILLING VED NEUROPÆDAGOGISK JUBILÆMS- KONFERENCE DEN SEPTEMBER 2017 I forbindelse med konferencen tilbyder vi relevante firmaer at udstille deres produkter. Målgruppen for konferencen er pædagogisk og sundhedsfagligt personale, som arbejder med børn, unge eller voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, demens m.m. En standplads er ca. 3m 2 og koster kr. 4000,- Hvis forplejning ønskes, koster det yderligere kr. 1000,- pr. deltager. Standen er gratis, hvis I bestiller en helsides annonce i VISS bladet. Første ledige annonceplads er februar 2018, herefter udgiver vi VISS bladet i maj, september og november. Priser og vilkår herfor oplyses ved henvendelse til viss@ skanderborg.dk. Yderligere information om konferencen s. 24 og på viss.dk, hvor der også er mulighed for at downloade konferencefolderen og programmet.

32 SPÆNDENDE FREMTID I september 2017 udkommer næste blad, glæd dig til temaet Fremtidens pædagog. Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på viss.dk. Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på viss.dk. VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Følg os på Linkedin