NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NA TIONALREGNSKAB 1994: 1"

Transkript

1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark blev det i efteråret 993 aftalt, at der i samarbejde mellem Grønlands Statistik og Danmarks Statistik i 994 skulle gennemføres en sammenligning af priserne i Grønland og Danmark. Det lå fra starten klart, at en sammenligning af leveomkostningerne i de to lande lå udenfor projektet. Hovedresultaterne af prissammenligningen og en kort beskrivelse af de anvendte metoder fremgår af denne artikel. I de hidtidige drøftelser omkring det danske bloktilskud til Grønland er den disponible bruttonationalindkomst pr. indbygger indgået som en vigtig parameter. Det har imidlertid længe været kendt, at der på flere områder er betydelige prisforskelle mellem de to lande. Dette bevirker, at man til en række formål ikke umiddelbart kan sammenligne økonomiske opgørelser i de to lande. Det er således nødvendigt at foretage en korrektion for forskelle i prisniveauerne. 2. Hovedresultaterne af prissammenligningen. I tabel herunder ses prisindeks for hovedgrupper af bruttonatinalproduktet (BNP). Tabel. Prisindeks for hovedgrupper af BNP, Danmark=. Hovedgruppe Privat konsum i alt Prisindeks GRL-vægte (DK=) 3 ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser 04 2 Endelig indenlandsk anvendelse i alt 7 Handelbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt (BNP) 23 Prisindeks DK-vægte (DK=) Prisindeks i alt (DK=) Det fremgår af tabellen, at prisindekset for BNP opgjort med grønlandske vægte er 23 med Danmark=. Fortolkningen af dette resultat er, at det generelle prisniveau for BNP i Grønland er 23 % højere end det danske, når sammenvejningen sker med grønlandske vægte. Prisindekset for BNP opgjort med danske vægte er 3 med Danmark=. Dette betyder, at når sammenvejningen foregår med danske vægte, er det generelle prisniveau for BNP i Grønland 3 % højere end det danske. Det samlede prisindeks for BNP (opgjort som det geometriske gennemsnit, dvs. kvadratroden af produktet af de to BNP prisindeks) er 8 med Danmark=. Fortolkningen heraf er, at det generelle prisniveau er 8% højere i Grønland end i Danmark, når der i sammenvejningen tages hensyn til sammensætningen af BNP i såvel Grønland som Danmark. Ser man alene på den endelige indenlandske anvendelse (dvs. summen af det private konsum, det offentlige konsum, de faste bruttoinvesteringer og

2 lagerforøgelserne) fremgår det af tabel, at prisindekset med grønlandske vægte er 7, mens det med danske vægte er 4. Det samlede prisindeks kan her beregnes til 6. Når man betragter den del af varerne og tjenesterne, der anvendes indenlandsk, er de grønlandske priser således 6 % højere end de danske. 3. Formålet med projektet Formålet med projektet er at sammenligne prisniveauerne i Grønland og Danmark med henblik på at afdække forskelle i købekraften. Der er således ikke tale om en sammenligning af leveomkostninger, men udelukkende om en prissammenligning. Dette betyder, at man i hele undersøgelsen forsøger at sammenligne prisen på identiske varer/tjenester, selvom "nytteværdien" af de enkelte varer/tjenester ikke nødvendigvis er ens i de to lande. Forskellen på en prissammenligning og en sammenligning af leveomkostninger kan illustreres ved følgende eksempel: - pvarmning af en bolig med fyringsolie. Ved en prissammenligning sammenlignes prisen på en på forhånd fastlagt mængde olie (fx liter fyringsolie) i begge lande. Dette gøres uden hensyntagen til, at det gennemsnitlige årlige forbrug pr. bolig er væsentligt større i Grønland end i Danmark. Var der i stedet foretaget en sammenligning af leveomkostninger, skulle omkostningen for det gennemsnitlige årlige forbrug af fyringsolie pr. bolig have været beregnet for begge lande. Projektets hovedformål er at beregne pris-pariteter for bruttonationalproduktet (BNP) og dets bestanddele; privat konsum, offentligt konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser og handelsbalance-overskud for varer og tjenester. Herudover har projektet bevirket, at Grønlands Statistik har opstillet et detaljeret vægtgrundlag for det grønlandske bruttonationalprodukt. Dette muliggør en sammenligning af niveauet og sammensætningen af BNP i de to lande (se tabel 5). 4. Hovedprincipper i prissammenligningen I undersøgelsen er principperne fra EU-prissammenligningerne i store træk fulgt. Dette har betydet, at der for begge lande er udarbejdet et detaljeret vægtgrundlag byggende på nationalregnskabstal. pdelingen af vægtgrundlaget følger opdelingen fra EU-prissammenligningen. Der er taget udgangspunkt i den senest udarbejdede repræsentantvareliste fra EU-prisundersøgelserne. Repræsentantvarelisten fra EU-undersøgelserne definerer de enkelte varer og tjenester meget præcist. Herved sikres det, at det er identiske varer og tjenester, der sammenlignes i de to lande. Der er dog i prissammenligningen mellem Grønland og Danmark foretaget en række korrektioner, så repræsentantvarelisten også tager hensyn til den grønlandske sammensætning af varer og tjenester indenfor BNP. Der er i første omgang foretaget en prisindsamling i Grønland. Ud fra de varer og tjenester, det er lykkes at prisfastsætte i Grønland, er der dannet en ny repræsentantvareliste. Denne liste har været anvendt ved den efterfølgende prisindsamling i Danmark. 5. mfanget af prisindsamlingen. Tabel 2 illustrerer dels hvor mange vægtgrupper, der indgår i prissammenligning, dels hvor mange repræsentantvarer, der er indsamlet priser på i prissammenligningen. Grupper uden repræsentantvarer, deflateres efter de internationale metoder med imputerede prisindeks. Et imputeret prisindeks er et beregnet/skønnet indeks. Et imputeret prisindeks anvendes for gruppen lagerforøgelser, for hvilken det er vanskeligt/umuligt at definere entydige repræsentantvarer. Et imputeret prisindeks anvendes desuden for handelsbalanceoverskuddet. Tabel 2. Antal vægtgrupper og repræsentantvarer. Lb. nr. Hovedgruppe Privat konsum i alt ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerændringer Handelsbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt Antal vægtgrupper Antal repræsentantvarer

3 Alle priser og lønninger er indhentet i perioden juniseptember 994. For det private konsum refererer såvel de grønlandske som de danske priser til perioden fra juni-september 994. For det offentlige konsum anvendes gennemsnitlige årslønninger for 993. For de faste bruttoinvesteringer refererer de fleste priser til 993. idet dog de grønlandske priser for bygge- og anlægsinvesteringerne refererer til 994. Med det formål at give et overblik over antallet af butikker og øvrige indberettere samt antallet af indsamlede priser/lønninger er tabel 3 udformet. Tabel 3. Antal indberettere og antal priserllønninger. Lb. nr. Hovedgrupper Privat konsum i alt ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerændringer Handelsbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt Antal indberettere GRL Antal priser mv. GRL Q60 Antal indberettere DK Antal priser mv. DK Det fremgår af tabel 3, at der er indhentet priser/lønninger fra 7 butikker og øvrige indberettere i Grønland og 298 i Danmark. I alt har disse butikker og øvrige indberettere bidraget med priser/lønninger for Grønland og priser/lønninger for Danmark. For det private konsum gælder, at priserne er indsamlet i butikker i hovedstadsområderne i begge lande. Det vurderes, at prisniveauet for de fleste varegrupper udenfor Nuuk ikke afviger væsentligt fra prisniveauet i Nuuk. Dette hænger først og fremmest sammen med. at langt den største virksomhed indenfor detail-handel, KNI Detail, har en prispolitik gående ud på ensartede priser i hele Grønland. gså i Danmark vurderes det, at geografiske prisforskelle er relativt begrænsede. Det kan endvidere nævnes, at den danske del af EU-prisundersøgelsen begrænser sig til Københavns-området. Butikkerne er udvalgt med det formål at afspejle omsætningsstrukturerne i de respektive lande. Dette betyder fx., at der i den danske butiks liste indgår discountforretninger. Discount-forretninger er ikke medtaget for Grønland, da denne butikstype ikke findes her. For turistbalancen er der anvendt et imputeret prisindeks på, da det ikke er muligt at foretage en prissammenligning på dette område. For foreninger, organisationer mv. er der ligeledes anvendt et imputeret prisindeks, idet prisindekset for offentligt konsum i alt overføres. Arsagen hertil er, at størstedelen af udgifterne for foreninger. organisationer mv. udgøres af lønninger. Forholdet mellem de gennemsnitlige årslønninger for ansatte i foreninger, organisationer mv. i Grønland og Danmark vurderes til at ligge meget tæt på forholdet mellem de gennemsnitlige årslønninger for offentligt ansatte i Grønland og Danmark. For det offentlige konsum i alt er der anvendt et prisindeks baseret på gennemsnitlige årslønninger for udvalgte stillingsgrupper i 993. Begrundelsen for udelukkende at anvende gennemsnitlige årslønninger er, at størstedelen af den offentlige sektors konsum i både Danmark og Grønland udgøres af lønninger. Til belysning af de gennemsnitlige årslønninger er der i alt udvalgt 6 stillingsgrupper. som er fordelt på følgende 4 undergrupper; "verordnede offentlige tjenester mv.", "Undervisning og forskning", "Sundhedsvæsen" og "Social tryghed og velfærd". I de anvendte gennemsnitlige årslønninger er overarbejdsbetaling samt diverse personlige tillæg (fx. stedtillæg, funktionstillæg og rådighedstillæg) inkluderet. Arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag er ikke inkluderet, da disse er meget svære at opgøre for visse stillingsgrupper (fx. for tjenestemænd i Danmark). For de gennemsnitlige grønlandske årslønninger er de årlige udgifter til feriefrirejser medtaget for de stillingsgrupper, for hvilke feriefrirejser indgår i overenskomsten. De faste bruttoinvesteringer er opdelt i to grupper; maskiner og udstyr samt bygge- og anlægsinvesteringer. For maskiner og udstyr anvendes en fra EUprissammenligningerne prædefineret liste. der i alt indeholder 67 repræsentantvarer. De danske priser fra 993 inklusive eventuelle afgifter fremgår af denne liste. Da størstedelen af de grønlandske investeringsgoder importeres fra Danmark via skib fra Aalborg, er de grønlandske priser beregnet som de danske 993 priser (exe!. afgifter) tillagt omkostninger til fragt, ensfragt-tillæg (pt. 8,50 % af fragten), forsikring samt eventuelle indførselsafgifter. For bygge- og anlægsinvesteringer tages udgangspunkt i 0 investeringsprojekter, der anvendes i EU-prisundersøgelsen. Det rådgivende ingeniørfirma BVK Projektering AIS har for Grønlands Statistik beregnet omkostningerne i 994 ved opførelse af disse prædefinerede projekter i Grønland. De danske priser for de tilsvarende investeringsprojekter er opgjort i 993-priser. De danske 994-priser for investeringsprojekterne er endnu ikke beregnet. men 3

4 ifølge BVK Projektering AIS forventes disse ikke at afvige væsentligt fra 993-priserne. Tidsforbruget for opførelse af investerings-projekterne i Grønland er beregnet som i Danmark med et tillæg på 0-30 % til kompensation for grønlandske forhold såsom vejrlig og undergrund. Arbejdslønnen er beregnet på grundlag af overenskomster med Grønlands Landsstyre med tillæg for sociale ydelser, arbejdspladsomkostninger og honorarer (i alt 90 %). I materialepriserne er indregnet 20 % til spild og honorar og desuden tillagt transportudgifter i overensstemmelse med Royal Artic Line's takster. For lagerforøgelser prissammenligning. på benyttet. er det ikke muligt at foretage en Derfor er et imputeret prisindeks For handelsbalance-overskuddet er det ligeledes ikke muligt at foretage en prissammenligning, hvorfor der også i dette tilfælde anvendes et imputeret prisindeks på. 6. Beregningen af prisindeks. Beregningen af prisindeks foregår i flere stadier svarende til fremgangsmåden i EU-prisundersøgelserne. Der tages udgangspunkt i de enkelte repræsentantvarer (fx. " kg. Arno hvedemel"). Herefter aggregeres til enkelte vægtgrupper, i dette tilfælde vægtgruppen "Mel", der igen aggregeres til nationalregnskabsgrupper, i dette tilfælde nationalregnskabsgruppen "Mel, gryn, brød og kager". Nationalregnskabsgrupperne samles i undergrupper, i dette tilfælde undergruppen "Føde-, drikkevarer og tobak". Undergrupperne aggregeres til hovedgrupperne i BNP, i dette tilfælde "Privat konsum i alt". Sluttelig aggregeres hovedgrupperne til BNP. Beregningerne udføres som følger;. For samtlige repræsentantvarer beregnes for henholdsvis Grønland og Danmark simple (uvejede) gennemsnit af de indsamlede priser. Der foregår således ingen vægtning af butikkernes/de øvrige indberetteres priser. Stikprøven forudsættes at være selwejende. 2. For samtlige repræsentantvarer udregnes et prisindeks som forholdet mellem gennemsnitsprisen i Grønland og gennemsnitsprisen i Danmark. 3. For hver vægtgruppe beregnes et prisindeks som det geometriske gennemsnit af pris-indeksene for repræsentantvarerne i vægtgruppen. De enkelte repræsentantvarer i en vægtgruppe indgår således med samme vægt. 4. Prisindekset for hver nationalregnskabsgruppe udregnes som et vægtet gennemsnit af vægtgruppernes prisindeks. Som vægte anvendes de grønlandske og de danske nationalregnskabstal. Dette medfører, at der beregnes to forskellige prisindeks for hver nationalregnskabsgruppe (et ud fra grønlandske vægte og et ud fra danske vægte). Det samlede prisindeks for nationalregnskabsgruppen fremkommer som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 5. Prisindekset for undergrupperne beregnes som et vægtet gennemsnit af nationalregnskabsgruppernes prisindeks. Der fremkommer dermed også i denne beregning to prisindeks for hver undergruppe, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). gså her fremkommer det endelige prisindeks for undergruppen som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 6. For hver hovedgruppe beregnes prisindekset som et vægtet gennemsnit af undergruppernes prisindeks. Dette resulterer i 2 prisindeks for hver hovedgruppe, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). Det endelige prisindeks for hovedgruppen beregnes som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 7. For BNP beregnes prisindekset som et vægtet gennemsnit af hovedgruppernes prisindeks. Dette resulterer i to prisindeks, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). Det endelige prisindeks beregnes som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. Denne noget tunge beregningsprocedure er nødvendig for at sikre, at der i resultaterne af prissammenligningen er taget højde for BNP's forskellige sammensætning i Grønland og Danmark. 7. De benyttede af vægte. Vægtgrundlaget for både Grønland og Danmark er nationalregnskabsopgørelser for året 992. Dette år er valgt, da væsentlige dele af kildematerialet til opstilling af grønlandske nationalregnskabstal for 993 ikke har været til rådighed. I særlig grad gør det sig gældende for udenrigshandelsstatistikken og selva ngivelses-oplysn ingerne. 8. Kommentarer til resultaterne. Som tidligere nævnt er projektets formål at beregne prispariteter for BNP og de fem hovedgrupper. Tabel 4 viser resultaterne fordelt på hoved- og undergrupper. 4

5 Som det fremgår af tabel 4, er der betydelig forskel på prisindekset for BNP opgjort med grønlandske vægte (23) og prisindekset for BNP opgjort med danske vægte (3). Da der i de to beregninger indgår nøjagtig det samme pris materiale, er årsagen forskelle i prisindeksene udelukkende, at de to lande har en meget forskellig vægtstruktur indenfor BNP. Denne forskel i vægtstrukturen indenfor BNP kan observeres på forskellige niveauer: De enkelte hovedgruppers andele af BNP er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte undergruppers andele af hovedgrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte nationalregnskabsgruppers andele af undergrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte vægtgruppers andele af nationalregnskabsgrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "Privat konsum i alt" er 25. Indenfor denne hovedgruppe er der betydelig forskel på prisindekset opgjort med grønlandske vægte og prisindekset opgjort med danske vægte. pgjort med grønlandske vægte er prisindekset således 3, mens det opgjort med danske vægte er 9. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "ffentligt konsum i alt" er 05. Der er her kun en mindre forskel på prisindeksene opgjort med grønlandske og danske vægte. Resultatet afspejler, at de gennemsnitlige årslønninger for offentlige ansatte i Grønland generelt er lidt højere end de danske. Dette hænger sammen med, at de gennemsnitlige årslønninger for ansatte indenfor sundhedsvæsenet (specielt læger og sygeplejersker) er væsentligt højere i Grønland end i Danmark. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "Faste bruttoinvesteringer i alt" er opgjort til 2. gså for denne hovedgruppe er der kun mindre forskel på prisindeksene opgjort med grønlandske og danske vægte. Når det generelle prisniveau for "Faste bruttoinvesteringer i alt" er højere i Grønland end i Danmark, hænger det både sammen med udgifterne til transport (fragt, ensfragtafgift og forsikring) af investeringsgoder fra Danmark til Grønland og de grønlandske indførselsafgifter på transportmidler. Ligeledes er omkostningerne til jordarbejde ved bygge- og anlægsinvesteringer markant højere i Grønland end i Danmark. Når det samlede indeks på trods af ovennævnte forhold "kun" ligger på 2, skyldes det, at de offentlige investeringer (fx. anlæg af veje og opførelse af folkeskole) og investeringer til husholdninger (boligbyggeri) i Danmark pålignes 25 % moms. Til sammenligning pålignes der som bekendt ikke moms i Grønland. I denne forbindelse kan det nævnes, at priserne på erhvervsinvesteringer i Danmark er opgjort eksklusiv moms, da erhverv med udgående moms har mulighed for at fratrække den indgående moms. Momsudgiften ved investeringer er derfor ikke en reel omkostning for erhvervene. For hovedgruppen "Lagerforøgelser" er der som tidligere nævnt anvendt et imputeret prisindeks på, da det ikke er muligt at foretage en prissammenligning indenfor denne hovedgruppe. Prisindekset for hovedgruppen "Handelsbalanceoverskuddet for varer og tjenester" er ligeledes imputeret til. Heller ikke for denne hovedgruppe er det muligt af foretage en prissammenligning mellem de to lande. 9. Eventuelle fremtidige prissammenligninger Der foregår i øjeblikket overvejelser om mulighederne for at foretage en fremtidig prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Det ville i en sådan undersøgelse være muligt at måle, om der sker ændringer i forskellen i det generelle prisniveau for BNP i Grønland og Danmark, som i 994 her er beregnet til 8 %. - 5

6 Tabel 4. Prisindeks for grupper af BNP, Danmark= Prisindeks Prisindeks Prisindeks GRL-vægte DK-vægte i alt Lb. nr. Undergruppe/hovedgruppe (DK=) (DK=) (DK=) 00 Føde-, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse, brændsel mv Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance Foreninger og organisationer mv Privat konsum i alt verordnede offentlige tjenester mv Undervisning og forskning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd mv ffentligt konsum i alt Maskiner og inventar Transportmidler Boligbyggeri Andet byggeri Anlæg Stambesætninger Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser Handelsbalance for varer og tjenester 0000 Bruttonational produktet Tabel 5. Nationalregnskabsvægte for 992 Vægte %-fordeling Vægte %-fordejing GRL GRL DK DK Lb. nr. Undergruppe/hovedgruppe (mill. kr.) (% af BNP) (mil!. kr.) (% af BNP) 00 Føde-, drikkevarer og tobak , , Beklædning og fodtøj 5 2, , Boligbenyttelse, brændsel mv. 80 2, , Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 83 2, , Medicin, lægeudgifter , , Transport og kommunikation 365 5, , Fritidsudstyr og underholdning 229 3, , Andre varer og tjenester 353 5, , Turistbalance 04, , Foreninger og organisationer mv. 28 0, , Privat konsum i alt , ,7 300 verordnede offentlige tjenester mv , , Undervisning og forskning 737, , Sundhedsvæsen 539 8, , Social tryghed og velfærd mv , , ffentligt konsum i alt , ,5 40 Maskiner og inventar 32 5, ,4, Transportmidler 370 5, ,5 420 Boligbyggeri 498 7, , Andet byggeri 29 3, , Anlæg 29 3, , Stambesætninger 0, , Faste bruttoinvesteringer i alt , , Lagerforøgelser - -, , Handelsbalance for varer og tjenester , , Bruttonationalproduktet 6.46, ,00 t 6

7 7.

8 Signaturforklaring: plysninger foreligger ikke Mindre end Y:zaf den anvendte enhed Nul * Interne overførsler er konsolideret GRØNLANDS STATISTIK PSTBX NUUK Telefon Telefax december 994 Eventuelle henvendelser: Annette Jelle Hansen Tlf lokal 4324 Grønlands Statistik er statistikvirksomheden i Grønlands Hjemmestyre ISSN:

NA TIONALREGNSKAB 1994:2

NA TIONALREGNSKAB 1994:2 NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning Priser 2009:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 1. Sammenfatning Helårsstigning på3,3 pct. Halvårsstigning på 2,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 3,3 pct. i perioden

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011 Priser 2011:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Byggeomkostningsindekset 2006-2011 4 3. Metode 5 3.1 Vægtgrundlag 5 3.2 Prisudviklingen 6 4. Udgivelser 7 1. Indledning

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? 1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab I Pratisk information e-mail: Tobias.Markeprand@econ.ku.dk Økonomisk Institut, Københavns Universitet Adjunkt i Økonomi 2 første øvelser: Nationalregnskab Derefter:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Ligestillingsstatistik. for den kommunale sektor

Ligestillingsstatistik. for den kommunale sektor Ligestillingsstatistik for den kommunale sektor 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Ligestillingsstatistik 2004... 7 1. Datagrundlag og afgrænsning... 7 2. Begreber og definitioner... 7 3. Kommentarer til tabellerne...

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt Marts 2009 Pris- og lønudvikling 2008-2010 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2008, og indeholdt en endelig opgørelse for 2007

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i 2015. Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland.

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks 27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 og 2019 September 2017 Version 3 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl

Læs mere