Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Transkript

1 Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for AE s seneste prognose, hvorfor vi fastholder prognosen med en vækst på ¼ pct. for 212 som helhed. I 2. kvartal 212 var der et opsparingsoverskud i den private sektor på hele 6 mia. kr. Efter sæsonkorrektion svarer det til ca. 14 hvilket aldrig er set højere i nyere tid. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen 1. oktober 212 Analysens hovedkonklusioner Det reviderede nationalregnskab viser en vækst i 1. kvartal 212 på,4 pct., mens der i 2. kvartal er minus på,4 pct. Samlet er der opjusteret med henholdsvis,2 og,1 pct.enheder de seneste kvartaler. BNP blev i 2. kvartal 212 trukket ned af boliginvesteringerne og erhvervslivets investeringer. I positiv retning trak eksporten med en høj vækst samt de offentlige investeringer der endelig er ved at komme i gang. Derimod hænger det offentlige forbrug fortsat i bremsen til skade for den økonomiske vækst og arbejdsmarkedet. At BNP stadig ligger mere end 1 mia.kr. under før-kriseniveau skyldes ene og alene den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten stort set er tilbage til niveauet fra før krisen. Den manglende forbrugs- og investeringslyst aflæses tydeligt i det private opsparingsoverskud der i 2. kvartal 212 landede på hele 14. Nye tal fra Nationalbanken viser, at Danmark ved udgangen af 2. kvartal 212 havde 47 mia.kr. til gode i udlandet det svarer til næsten 98. kr. per dansker. Til sammenligning skyldte vi udlandet 14 mia.kr. i 2. kvartal 28. Beskæftigelsen er revideret ned med 3. personer. Faldet på. personer fra 1. til 2. kvartal 212 er især trukket af den offentlige beskæftigelse, der faldt 4. personer. Samlet ændrer tallene ikke på AE s forventninger om en samlet vækst i 212 på ¼ pct. Prognosen kræver, at der kommer mere gang i den offentlige efterspørgsel. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Største opsparing i den private sektor i over 4 år Det reviderede nationalregnskab for 2. kvartal 212 Det danske BNP faldt ifølge de reviderede nationalregnskabstal med,4 pct. fra 1. til 2. kvartal 212 efter sæsonkorrektion. Den foreløbige opgørelse viste et fald i BNP på ½ pct. Samtidig er væksten i 1. kvartal 212 opjusteret fra ¼ pct. til,4 pct. Det viser figur 1. Vi havde ventet en opjustering bl.a. som følge af de nye oplysninger fra momsstatistikken, om end justeringen i 2. kvartal blev mindre end ventet. Figur 1. Revision af BNP-væksten i 211 og i 212 pct.,8 pct.,8,6,6,4,4,2,2,, -,2 -,2 -,4 -,4 -,6 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 12 -,6 Foreløbige 2. kvt. 212 Reviderede 2. kvt. 212 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 2.A, har dansk økonomi bevæget sig sidelæns siden foråret 21, hvor den tidligere regering gennemførte den såkaldte genopretningspakke. Som det fremgår af figur 2.B, forklares det af udviklingen i den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten fortsat er vokset pænt og i 2. kvartal 212 stort set er tilbage på før-kriseniveau. Man kan med andre ord ikke give eksporten skylden for, at BNP stadig ligger mere end 1 mia. kr. under toppen fra før krisen. Figur 2A. BNP-udviklingen mia. 212-kr Figur 2B. Indenlandsk eftersp. og eksport mia. 212-kr indenlandsk eftersp. mia. 212-kr. 1.9 genopretningspakken 1.9 genopretningspakken mia. 212-kr. 1. eksport (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 2

3 Største opsparing i den private sektor i over 4 år Med den ventede udvikling gennem 2. halvår 212 fra AE s septemberprognose lander BNP-væksten for hele 212 på ¼ pct. Det er stort set som forventet. Prognosen kræver, at der kommer mere gang i den offentlige efterspørgsel i 2. halvår 212. Med mindre dansk økonomi skulle vende mærkbart i 2. halvår 212, ventes nedturen på arbejdsmarkedet at fortsætte et godt stykke ind i 213. Private investeringer holdt BNP nede i 2. kvartal 212 Som det fremgår af tabel 1, var det især de private investeringer der trak ned i BNP i 2. kvartal 212. Således faldt boliginvesteringerne med 4,4 pct., mens erhvervsinvesteringerne faldt,7 pct. Faldet i erhvervsinvesteringerne skal dog ses i lyset af en ekstraordinær stor stigning i 1. kvartal 212, der bl.a. var trukket af investeringer i skibe, fly eller boreplatforme. Der er ikke revideret nævneværdigt de private investeringer siden den første opgørelse, og det er forventningen, at de vil udvikle sig relativt svagt i 2. halvår 212. Endelig er vækstbidraget fra lagrene nedjusteret fra neutral til minus,2 pct.enheder til BNP-væksten i 2. kvartal 212. Samtidig ligger der en markant statistisk diskrepans på yderligere minus ½ pct.enhed. Det svarer til, at BNP-væksten set fra anvendelsessiden ligger ½ pct. højere end det tallene viser. Tabel. Forsyningsbalancen (revisioner i parentes) 2. kvt halvår halvår 212 Pct. realvækst (kædede værdier) AE sep12, BNP -,4 (,1) -,1 (,2),3 Indenlandsk efterspørgsel -,9 (,3),6 (,2),6 - Privat forbrug -,1 (,8),6 (,6),7 - Offentligt forbrug,4 (,1) -,9 (,1),3 - Offentlige investeringer 8, (-,3) 3,1 (-,1) 7, - Boliginvesteringer -4,4 (-,1) -8,9 (-1,9) -1, - Erhvervsinvesteringer -,7 (,9) 9,9 (,) 4, - Lagerinv. 1) -,2 (-,2) -,2 (-,1) -,1 Lagerinv. inkl. diskrepans 1) -,7 (-,3) -,3 () -,1 Eksport 2,8 (,3) 1,4 (,3) 1,7 - varer 4 (-,2) -,6 (-,4) 1, Import 1,2 (,) 2,7 (,) 2,4 - varer 1,7 (,3) 3 (,3) 2,9 1) Vækstbidrag i pct.-enheder Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Det private forbrug falder nu,1 pct. Det er en markant oprevision siden de første tal, hvor det private forbrug faldt,9 pct. Det er tjenester, der er blevet justeret markant op fra et fald på knap 2 pct. til nu omtrent nulvækst. Til gengæld trækker anskaffelserne af køretøjer nu mere ned. Vi har ikke de store forventninger til det private forbrug i 2. halvår 212, men tror dog på en svag positiv udvikling. Det private forbrug er understøttet af efterlønspengene, der er udbetalt i et markant større omfang end ventet 3

4 Største opsparing i den private sektor i over 4 år tidligere, men som endnu ikke har aflejret sig positivt i lysten til at bruge penge. Foreløbig er det eneste sted man kan se efterlønspengene på husholdningernes bankbøger, der bugner som aldrig før. Der er kun sket marginale justeringer i den offentlige efterspørgsel i 2. kvartal 212. Det offentlige forbrug voksede kun svagt med,4 pct., mens investeringer voksede relativt kraftigt med 8½ pct. Det er et glædeligt tegn, at de offentlige investeringer endelig ser ud til at være kommet i omdrejninger efter et fald i årets 1. kvartal 212. Men det er et problem for den samlede finanspolitik, at det offentlige forbrug i den grad stadig kører med håndbremsen trukket. Sammenlignet med forventningerne fra den seneste Økonomiske Redegørelse (august 212), ligger det offentlige forbrug i 2. kvartal 212, hvad der svarer til 9,2 mia.212-kr. under det budgetterede årsgennemsnit i 212. Det viser 3.A. Skal vi op og ramme budgettet i 212, kræves der på det nuværende datagrundlag ekstremt høje vækstrater i 2. halvår 212 på 2½ pct. per kvartal. Sker det vil vi alene her få et løft i BNP i både 3. og 4. kvartal på hele,7 pct. Det mener vi ikke er realistisk. Selv med forventningen om en pæn acceleration i 2. halvår 212 lander AE s prognose for det offentlige forbrug ca. 7 mia. kr. under det budgetterede niveau. Sammenlignet med regeringens skøn svarer det til et væksttab på knap,4 pct., eller hvad der svarer til 12. arbejdspladser. Figur 3. A Offentligt forbrug Figur 3. B Offentlige investeringer 212-priser priser priser priser Offentligt forbrug budget 212 Offentlige inv., Forventet 212 Anm.: Der er tale om årsopregnede kvartalstal. Kilde: AE pba. ADAM. Et kig på de offentlige investeringer i figur 3.B viser, at de i 2. kvartal 212 ligger hvad der svarer til 2,3 mia.212-kr. under det forventede fra den seneste Økonomiske Redegørelse. Vi mener det er realistisk, at de offentlige investeringer kan nå dette niveau, men det kræver, at investeringerne fortsætte de takter vi har set i 2. kvartal 212 Kommer der som ventet mere gang i den offentlige efterspørgsel i 2. halvår 212 vil vi få et mærkbart bidrag til den økonomiske vækst fra den kant, ligesom vi forventer en vending på det offentlige arbejdsmarked. Kommer der ikke gang i den offentlige efterspørgsel, vil der komme til at mangle et endnu større vækstbidrag fra den offentlige efterspørgsel, hvilket er stærkt kritisk i en situation, hvor den private efterspørgsel har mere end svært ved at komme op i omdrejninger. 4

5 Største opsparing i den private sektor i over 4 år Eksporten viste også i de reviderede tal en meget markant fremgang i 2. kvartal 212. Væksten på 2,8 pct. var især trukket af vareeksporten, der voksede med hele 4 pct. At fremgangen på varesiden var så markant afspejler imidlertid også, at eksportpriserne her faldt mærkbart i 2. kvartal 212. Samtidig steg importen af varer og tjenester i 2. kvartal 212 kun med 1,2 pct., hvorfor udenrigshandlen trak markant op (,9 pct.enheder) i væksten i 2. kvartal 212. Eksporten og importen er siden den foreløbige opgørelse blevet opjusteret med henholdsvis,3 og, pct.enheder, hvorfor vækstbidraget fra udenrigshandlen er justeret lidt ned i 2. kvartal 212. Det er vores forventning, at eksporten i lyset af udviklingen i udlandet vil ligge relativt fladt i 2. halvår 212. Beskæftigelsen faldt med. personer Det reviderede Nationalregnskab viser et fald i den samlede beskæftigelse på. personer. Det er ca. 3. mere end de foreløbige tal viste. Udviklingen dækker over en nedgang i den offentlige beskæftigelse på 4. personer, mens den private beskæftigelse faldt med 1. personer. Det viser figur 4.A og 4.B. Sammenlignet med den foreløbige opgørelse er væksten i den offentlige beskæftigelse nedjusteret med 2. personer i 2. kvartal 212, mens den private i samme periode er nedjusteret 1. personer. Som det fremgår, er det udelukkende den offentlige beskæftigelse, der har trukket arbejdsmarkedet ned det seneste år. Figur 4.A Udvikling i den offentlige besk. Figur4.B. Udvikling i den private besk. 1. pers. 1. pers. 1. pers. 1. pers Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Det er vores forventning at det offentlige arbejdsmarked begynder at vende i 3. kvartal 212, mens det private arbejdsmarked derimod vil begynde at vende nedad igen. Med det vækstbillede, der tegner sig, er der ikke nok gang i økonomien til at vi kan forvente en vending på arbejdsmarkedet, før vi kommer et godt stykke ind i 213.

6 Største opsparing i den private sektor i over 4 år Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau De reviderede Nationalregnskab rummer også en opgørelse af nettofordringserhvervelserne fordelt på sektorer. Med et rekordstort overskud på betalingsbalancens løbende poster (og nettofordringserhvervelse til udlandet) i 2. kvartal 212 på 38 mia.kr., et samtidig underskud på de offentlige finanser på godt 22 mia.kr., var der i 2. kvartal 212 et opsparingsoverskud i den private sektor på hele 6 mia.kr. Efter sæsonkorrektion svarer det til ca. 14 hvilket aldrig er set højere i nyere tid. Det fremgår af figur, der viser opsparingsoverskuddet i den private sektor fra 197 og frem. Det viser figur. Figur. Opsparingsoverskud i den private sektor (nettofordringserhvervelse) Nationalbanken (mona) Danmarks Statistik, egen SK Kilde: AE (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken. Den ekstreme stigning i opsparingsoverskuddet i 2. kvartal 212 skyldes ikke mindst de 19,6 mia.kr., der blev udbetalt fra efterlønsordningen i 2. kvartal 212. Det har rykket penge fra det offentlige til den private sektor (husholdningerne). I det hele taget har man ikke kunnet aflæse nogen nævneværdi økonomisk effekt af efterlønspengene, der ved udgangen af august måned 212 rundede hele 22¼ mia. kr., jf. figur 6.A. Figur 6.A Efterlønspenge Figur 6.B Ind og udlån i pengeinstitut mia.kr. mia.kr. mia.kr mia.kr apr apr apr-12 2-maj- 12-maj-12 efterlønsudbetalingerne forventet udbetaling 24 mia.kr. 22-maj-12 1-jun jun jun-12 1-jul jul jul jul-12 1-aug-12 2-aug-12 3-aug indlån udlån (højre akse) Kilde: AE pba. AMS. Anm.: Husholdninger ekskl. personligt ejede virksomheder. Kilde: AE pba. Nationalbanken 6

7 Største opsparing i den private sektor i over 4 år Der, hvor man kan se efterlønspengene, er på husholdningernes indestående i pengeinstitutterne. Fra udgangen af marts til udgangen af august 212 er husholdningernes indlån øget med godt 29,3 mia. kr., og samtidig er lånene i pengeinstitutterne reduceret med godt 4,6 mia. kr. Det viser figur 6.B. Samlet er nettoindlånet (indlån minus udlån) altså forøget med ikke mindre end knap 34 mia. kr. siden marts 212. Set over det seneste år er nettoindlånet øget med 3½ mia. kr., mens vi sammenlignet med midten af 28 (før finanskrisen startede) har en stigning på næsten 17 mia. kr. Selvom realkreditudlånet i samme periode er øget, vidner stillingen i pengeinstitutterne, hvor der nu er et indestående på godt 734 mia. kr. svarende til godt 131. kr. per dansker, om, at der er masser af krudt i husholdningernes kælder. At det private opsparingsoverskud ligger så højt, skyldes ud over det underdrejede danske private forbrug også ekstremt lave investeringer. Udviklingen i og størrelsen på det private opsparingsoverskud viser, at der er et enormt potentiale for at øge den private efterspørgsel i økonomien til gavn for vækst, beskæftigelse og ikke mindst den offentlige saldo. Men det kræver, at vi kan få aktiveret erhvervslivets lyst til investeringer, og det kræver, at vi kan få aktiveret forbrugernes lyst til at bruge flere penge. At det generelt ikke er penge der mangler i dansk økonomi, og at vi ikke står og kigger ned i afgrunden igen, afspejles også tydeligt i Danmarks udlandsformue. Ved udgangen af 2. kvartal 212 havde Danmark et nettotilgodehavende i udlandet på ikke mindre end 47 mia.kr. (3½ ). Det svarer at hver eneste dansker fra spæd til olding har næsten 98. kroner til gode i udlandet. Som det fremgår af figur 7, har der været en eksplosiv udvikling i stillingen over for udlandet de senere år. Vi er således gået fra at have en gæld til udlandet på 14 mia.kr i 2. kvartal 28 (8 ). Set i et længere perspektiv er udviklingen endnu mere bemærkelsesværdigt. Da det stod værst til skyldte vi 39 pct. af BNP i udlandet eller hvad der svarer til mere end 7 mia.212-kr. Figur 6. Danmarks formue over for udlandet Udlandsformue Kvartal Kilde: AE (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken. 7