Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Strandskolen

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område xx Vores lokale indsatsområder [dagtilbud/skole/fu xx] Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde Forældretilfredshed og skole/hjem samarbejde: APV og arbejdsmiljø: Elevfravær, medarbejderfravær og systematik:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustration er blot indsat som redskab til dialog kan slettes] Refleksion: 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Den oversættes lokalt til at der skal iværksættes processer. Vi skal modige og ikke gå i handling, dette bliver et vigtigt fokus. Vi skal stå ovenpå skuldrede af det arbejde vi lokalt har indledt. Dette kunne være tiltag, som følge af kvalitetssamtalerne. Derudover en lokal optagethed af følgende: Sprog og læsning Fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene Fælles sprog Fælles ståsted Ovenstående skal ses, som delelementer af et helhedssyn, hvor teorien kvalificeret selvbestemmelse-kvas-vital, foldes ud i praksis og fællesskab. Med fællesskab mener vi også i mødet med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Tanken er at alle ovenstående områder og vores fokus på disse skaber en udvikling og en progression, vi er i den forbindelse optagede af, at indsamle diverse data til dette arbejde. 5

6 Vision: Mental model: 6

7 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Tidlig sproglig indsats, fælles mellem skole, dagtilbud og FU: Der er indkaldt til et møde, hvor dagtilbud og skole er bredt repræsenteret. Målet med dette første møde er, kendskab til, hvordan der arbejdes under denne overskrift i de forskelige institutioner i lokaldistriktet. Vi vil nedsætte en lokaldistrikts styregruppe, som skal arbejde fælles med indsatsområdet i skoleåret 2016/2017. Nedenstående strategier inkorporeres lokalt på følgende måde: Forældreinddragelse, så tidligt som muligt og så bredt fagligt, som muligt. Afsæt i data og viden, herunder ledelse tæt på, et godt eksempel herpå er deltagelse i READprojektet, som skolen er en del af. Arbejdet med vores fælles fokusområder, Sprog og læsning, fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene, fælles sprog og fælles ståsted. Dette arbejde er tænkt som en del af fokusområdet omkring tidlig og forebyggende indsats. Når der arbejdes med ovenstående fokusområder, er målet at vi ikke står med isolerede indsatser, men indsatser og planer, der dækker hele vejen rundt om det enkelte barn og barnets familie. Herunder arbejdet med Personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet Strandskolen Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi [i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område xx] om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: I kommende skoleår sættes der igen fokus på det brede samarbejde i lokaldistriktet. Der planlægges og gennemføres en række møder, dette aftales lokalt. 7

8 [OBS: nedenstående illustration er blot indsat som redskab til dialog kan slettes] Forebyggelsesstrategi: 2.4 Vores lokale indsatsområder - Strandskolen I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Forældretilfredshed for hele organisationen, generelt skal dette op på gennemsnittet for Grenåvej Øst. Tilsynspunkt. APV resultaterne for hele organisationen generelt skal op på gennemsnittet for hele Aarhus kommunen. Tilsynspunkt. Bekymrende elevfravær. Målsætning er at nå ned på maksimalt 10 %. Tilsynspunkt. Tidlig indsats, sprog og læsning herunder koordinering omkring dansk læsning i indskolingen og samarbejde med dagtilbud omkring sprogvejledning. Udviklingspunkt. Vision og mentale model der arbejdes ud fra: Strandskolen vil være en skole, der støtter alle elever i at blive så dygtige, som de kan og tage et medansvar for fællesskabet. 8

9 Vi er til stadighed optaget af, hvordan vores indsats kommer børnenes læring og trivsel til gavn. Det gælder den enkelte medarbejder og samarbejdet med elever, forældre, kolleger og skolens samarbejdspartnere. Udover ovenstående arbejdes der lokalt på Strandskolen med en udviklingsplan for styrket kvalitet og trivsel på Strandskolen. I dette arbejde arbejdes der med fire hovedområder. Arbejdet med de fire hovedområder og det øvrige i LUPèn må ikke ses isoleret. Alt arbejde på Strandskolen tager sit afsæt i skolens vision og mentale model. Det betyder vi arbejde med, eksempelvis arbejdsmiljø fordi vores mål er: Strandskolen støtter alle elever i at blive så dygtige, de kan, og at alle tager et medansvar for fællesskabet. På Strandskolen er vi er til stadighed optaget af, hvordan vi i fællesskab og med hver vores faglighed samarbejder om indsatser, der bedst muligt gavner børnenes læring, trivsel og udvikling. Tilgangen til den fælles opgave er faglighed og samarbejde det gælder i vores tilgang til eleverne, forældrene, kolleger og skolens samarbejdspartnere. Hele vores praksis tager udgangspunkt i faglighed og samarbejde om den fælles opgave. Hvis ikke, skal vi gøre det anderledes. Med fokus på at styrke praksis udvikler vi sammen fælles løsninger, som gør os alle dygtigere. Faglighed-Fællesskab-Trivsel er vores værdier og sammen med visionen det vi står på. Vi har et naturligt fokus på progression og dokumentation i vores arbejde, dette også med afsæt i vores arbejde med PLF-Professionelle Lærings Fællesskaber. 3.Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet nedenfor her. 3.1 Indsatsområde Forældretilfredshed og skole/hjem samarbejde: Fokus på arbejdet med forældresamarbejdet på Strandskolen. Dette fokus udspringer af data omkring Strandskolen, som er dannet via kvalitetsrapporter og forældretilfredshedsundersøgelser, hvor Strandskolens store udfordring kommer til udtryk. En stigende utilfredshed med skolen og særligt skolens fritidstilbud, en faldende tilfredshed med Strandskolen samlet. I den forbindelse ønsker vi i vores praksis at tale om skole/hjem samarbejde frem for at tale om forældresamarbejde, ordene skaber vores virkelighed og derfor denne ændring. I forhold til en konkret målsætning er det lidt mere udfordrende at sætte en konkret målsætning. Dog er der nogle parametre, der kan måles. Et af dem er at, der ved den sidste trivsels- 9

10 undersøgelse var 41 sider med forældrekommentarer. Dette tal skal bringes helt ned ved kommende trivselsundersøgelse, således der maksimalt er 8 sider med forældrekommentarer. Det skal understreges, at de 41 sider er med kommentarer af negativ karakter, med negativ menes kritik af praksis og skolen. I arbejdet er målsætningen at bringe forældrene helt tæt på denne proces, for at styrke ejerskabet til forældresamarbejdet på Strandskolen. Det der skal ændres er arbejdet med fortællingen om Strandskolen eller det store narrativ omkring Strandskolen. Stabiliteten og det momentum skal naturligvis bringes i spil i arbejdet med at styrke forældresamarbejdet på Strandskolen. Der kan naturligvis stilles spørgsmål ved om en styrkelse af forældresamarbejdet vil styrke primær målsætningen? Understøtter arbejdet, skolens vision? Overordnet er målsætningen en professionalisering af medarbejderne på skolen, også i mødet med forældrene og forældrene er vores primære samarbejdspartnere i forhold til eleverne. Styrker vi og professionaliserer vi den del af vores arbejde skal dette kunne ses også i forhold til elevernes resultater i skolen. Når der skal styrkes og professionaliseres er kommunikationen central og afgørende. Derfor har vi på Strandskolen indført, en model, et sprog vi alle anvender. Det sprog der er, er indført i hele organisationen og i hele området, således taler vi det samme sprog i vores professionelle møde. På skolen, i dagtilbuddet (dagpleje, vuggestue og børnehave) og FU (fritids- og ungdomsklub). Vi anvender i det samme sprog, Kvas Vital (Kvalificeret selvbestemmelse). Kvas Vital, foldes ikke yderligere ud i opgaven her Kvas Vital er nævnt således der er en forståelse af et fælles afsæt for kommunikationen og arbejdet omkring børn og unge i Strandskolens distrikt. Målsætningen med dette er en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældrene. 3.2 APV og arbejdsmiljø: I forhold til dette punkt er dette med afsættet fra kvalitetssamtalen: APV resultaterne for hele organisationen generelt skal op på gennemsnittet for hele Aarhus kommunen. Når vi arbejder med dette område og punkt arbejder vi ikke isoleret med denne del, dette på trods af at det er nævnt som et tilsynspunkt. Vi er optaget af data der viser at arbejdet med trivsel har en effekt i forhold til kerneopgaven og omvendt. Et medarbejder standpunkt og perspektiv kan eksempelvis være: Når vi øger trivslen blandt medarbejderne bliver eleverne dygtigere eller er yderligere eller mere i progression. Et andet synspunkt til dette kunne være: Når vi har data der viser at vores elever er i progression øges vores medarbejdertrivsel. Vi er optaget af sammenhænge i både denne og dette indsatsområde men også vores andre. Det handler om vedkommende arbejdsliv og sammenhæng i opgaverne på Strandskolen. Som et led i 10

11 dette arbejder vi med en ændret struktur i forhold til tidligere, dette for at skabe sammenhæng og mulighed for samarbejde, dette understøttes af vores fokus på fortsat at udvikle vores PLF. Der er en tæt sammenhæng og kobling mellem arbejdet med forældresamarbejde, forældretilfredshed og skole/hjem samarbejde. Fremadrettet for at styrke og understøtte dette arbejde har vi professionaliseret vores arbejde med de forskellige fora der understøtter dette arbejde. Dette er en styrkelse og opkvalificering af arbejdet i forhold til TR. Dette arbejde styrker vi ved at vores skoleleder/tr møder er fælles med begge faggrupper, dette gøres på ugentlig basis og yderligere efter behov. Derudover har vi styrket vores arbejde i arbejdsmiljø organisationen, dette ved at der er aftalt faste møder i AMG, hvor vi løbende drøfter vores fokusområder, der er både tale om et arbejde der styrker det psykiske arbejdsmiljø og det fysiske arbejdsmiljø. I den forbindelse har vi udarbejdet en handleplan med både kortsigtede og langsigtede mål for arbejdet med arbejdsmiljø på skolen. Denne er indsat her: Der udvælge 2 indsatsområder: Arbejdspladser (fælles personalefaciliteter) o Forberedelsesrum o Rekreative rum o Grupperum o Møderum o Kontor Sammenlægning og oprydning (særligt depot) Mål: Et ønske om at skabe en ny fælles ramme. Indretningen understøtter lokalets funktion. Forberedelsesrum: Et forberedelsesrum som kan benyttes af samtlige personaler på Strandskolen. Det vil sige pædagoger fra FU, pædagoger fra Strandskolens fritidsdel, undervisningspersonale samt teknisk og administrativt personale. Rummet kan benyttes af både fastansatte og løst ansatte (vikarer, begivenhedsafgrænset ansættelser med mere) Stillesiddende individuelt relateret arbejde (godkendt til mere end to timer) Stillezone (ingen samtale, mobiltelefon på lydløs) Arbejdspladserne skal tømmes efter brug (materiale flyttes til skabe på gangen efter brug) Fast og begivenhedsafgrænset personale kan benytte skabe på gangen AMR overvejelser hvem styrer nøgler, tømning? Det gule rum: 11

12 Et forberedelsesrum som kan benyttes af samtlige personaler på Strandskolen. Det vil sige pædagoger fra FU, pædagoger fra Strandskolens fritidsdel, undervisningspersonale samt teknisk og administrativt personale. Rummet kan benyttes af både fastansatte og løst ansatte (vikarer, begivenhedsafgrænset ansættelser med mere) Stillesiddende arbejde af kortere og gerne fælles karakter (godkendt til min.) Samtaler af arbejdsmæssig karakter er ok (private samtaler anvises til det tilstødende personalerum) Arbejdspladserne skal tømmes efter brug Teamrum STOR (indskoling, mellem og udskoling): Fælles forberedelse Afholde teammøde Afholde samtaler (børn og forældre) Afholde møder Bookes via Intra Teamrum lille: Fælles forberedelse Afholde ad hoc samtaler Skal ikke bookes Møderum: Mødeafvikling, overvejende ledelse Skal bookes via administrationen Grupperum: Elevaktiviteter 12

13 Rekreative rum Formålet med disse rum er at skabe en ramme for rekreative aktiviteter såsom spisning, private samtaler. Ingen møder før 14:20, på nær de mødeaktiviteter der vedrører alle personaler (uddannelse, personalemøder med mere) Personalerum: Spisning tilladt, køleskabe kan frit benyttes. Køleskab i personalerummet indeholder mælk til kaffen. Kaffemaskine, kaffemælk og vandmaskine står til fri afbenyttelse Der er arrangeret dukseordning, som alle personaler deltager i Det forventes, at alle rydder op efter sig selv Rum til opladning Opladeren : Rummet indeholder massagestol samt briks. Ingen samtale Procesplan ( ): Tømning af eksisterende lokaler Det gule rum (individuel) Opladeren (individuel) Personalerummet (individuel og flytning af køleskab) Små teamlokaler (tømmes) It lokale tømmes Indretning af de forskellige rum Det gule rum (vi fjerner reoler, vogne ) Forberedelsesrum (indretning med borde stole) I forhold til at styrke MED og tydeliggøre arbejdet i MED arbejder vi med prøvehandlinger. De prøvehandlinger der er planlagt fremadrettet er adfærd i det fysiske rum. I den forbindelse indsamler vi data og behandler dette i MED. Vi har systematiseret kommunikationen og skabt et feedback system hvor det fremgår tydeligt, hvor det er muligt at tilgå dokumentation og 13

14 indblik i MED. Vi har også arbejdet med fysiske opslag i personalerummet fra MED. Målet med dette arbejde er at tydeliggøre og synliggøre MED og den store og vigtige opgave MED på Strandskolen har. I forhold til at få skabt gennemsigtighed og fair proces lægger MED også op til at få tilbageløb på udmeldinger og forslag fremsat af MED. Dette er i øjeblikket tilfældet i forhold til feedback på indretningen af vores fælles forberedelsesfaciliteter. Der arbejdes også hele tiden med tydelighed i forhold til kommunikationen, særligt den del, der handler om opgaver og arbejdstid, herunder også den kommende periode med bilag 1 drøftelser, som vi lokalt på skolen har taget hul på i forhold til kommende skoleår 2017/2018. I disse drøftelser tager vi afsæt i den lokale situation og de lokale forudsætninger når vi planlægger. Der kommer til at være fokus på øget samarbejde i teamet, styrkelse af PLF og arbejdet med den nye læringsplatform, MinUddannelse. I den forbindelse er der nedsat en styregruppe, der sørger for understøttelse af den lokale implementering af læringsplatformen. Et andet eksempel på arbejdet med arbejdsmiljøet er gennemsigtighed i forhold til arbejdstider og skema, der er altid og hele tiden aktuelle skemaer til rådighed og tilgængelig for alle faggrupper, det styrker også gennemsigtigheden og mulighederne for at finde tidspunkter til øget samarbejde. I forhold til arbejdet med medarbejdertrivslen har vi iværksat en række tiltag som vi holder fast i og udbygger i kommende skoleår. Efter endt ombygning og RULL proces afslutning kommer der også nye og bedre fysiske muligheder for medarbejderne på skolen. Vi arbejder og italesætter hele tiden og altid vores vi på skolen, vi er fælles om opgaverne og har i den forbindelse naturligvis forskellige opgaver og roller. 3.3 Elevfravær, medarbejderfravær og systematik: Fokus på nedbringelse af skolens fravær, både på elevside og medarbejder side. En af Strandskolens helt store udfordringer er er skolens fravær. Dette er både fravær blandt personale og eleverne. I den lokale udviklingsplan er der derfor fokus på begge dele. Vi arbejder på skolen hele tiden med afsæt i vores vision og som tilknytning til dette arbejder vi med nogle støttespørgsmål, der stilles ind til den praksis der udvikles. På den måde har vi en ensrettet kommunikationen med fælles fokus. Kommunikation er en udfordring også når, der arbejdes med udvikling af praksis. Et eksempel på et støttespørgsmål er: Understøtter vores praksis følgende? I dette tilfælde er det arbejdet med nedbringelse af fravær. I forhold til elevfravær og støttespørgsmålet bliver det en udfordring. Enkelte elevers fravær er så højt, som data viser det. Vi skal arbejde med at nedbringe elevfraværet. Det samlede fravær på skolen blandt eleverne ligger på 11,39 dage pr. elev i skoleåret 2015/2016. Det skal nedbringes til 9 dage pr. elev i skoleåret 2016/2017 og 8 dage pr. elev i skoleåret 2017/2018. Der mangler en grundlæggende systematik og et fokus på vigtigheden af, at være tilstede. 14

15 I en periode vil der derfor være et skærpet fokus på dette område og en skærpet opmærksomhed fra ledelsen. Der indføres en systematik således de eksisterende systemer anvendes til registrering af fravær. Derudover indføres der en tilbagemelding til forældre, ved fravær som en naturlig del af arbejdet på Strandskolen. Følgende parametre er vores fokus i arbejdet med fravær: De 4 parametre for fraværsopmærksomhed: a) 4 eller flere fraværstilfælde den seneste måned b) 10% ulovligt fravær den seneste måned c) 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår d) 10% samlet fravær det seneste skoleår Ud over fravær arbejder vi også med fokus på for sent fremmøde og elever der eventuelt forlader undervisning/skolen før skoledagens ophør. Der er som yderligere tiltag vedtaget en handleplan, som løbende skal udfyldes, hvis ovenstående er en udfordring for en elev, når vi kigger på fravær, kigger vi på alle typer af fravær. I forhold til den type af fravær, der i skolen ofte omtales som: Lovligt fravær, den type fravær, hvor forældre beder deres børn fri fra skole i løbet af de 200 skoledage, er der også indført en ny praksis på skolen. Hvis man ønsker mere end 2 sammenhængende dage, skal der udfyldes en blanket, som afleveres på kontoret. I denne er der følgende passus, som forældrene skriver under på at overholde: -Vi gør opmærksom på at I forældre har overtaget undervisningspligten i den ønskede periode. -Derudover bedes I naturligvis inden afrejse aflevere eventuelle opgaver og andet planlagt til og i, den ønskede periode, før periodens påbegyndelse. -Det er jeres pligt at orientere jer på elev- og forældreintra omkring eventuelle ændringer, lektier eller andet relevant. Dette både før afrejse og efter hjemkomst. Yderligere skal der oplyses om, at vi på skolen arbejder meget intenst med fravær af enhver art. Målet med ovenstående er en understregning af skolens fokus på fravær, som en udfordring. Derudover et stærkt signal til alle omkring skolen at, fravær på elevsiden har vores fokus. På den måde tales vigtigheden af skolen op. Det symbolske er her centralt. Skolen bliver ikke om- 15

16 talt i lokalområdet, som centrum og som den vigtige institution den er. Et mål er, gennem arbejdet med fraværet at styrke dette element og på sigt ændre dette og denne manglende omtale. Medarbejderfravær. Når fravær omtales på Strandskolen er medarbejderfravær også en udfordring. Dette udfordrer på flere parametre. Når vi oplever et højt medarbejderfravær er der naturligvis et tab i forhold til mulighederne for at, læringen bliver faciliteret på skolen. Vi er udfordret med tre typer af fravær der har mit fokus og hvor der er en klar målsætning. Det korte drypvise fravær, længerevarende fravær og flere eller mange fraværsperioder over et kvartal. Medarbejderfraværet omtales her, som det samlede medarbejderfravær for hele organisationen. Det fravær er for skoleåret 2015/ ,5 dage pr. medarbejder. Medarbejderfraværet skal nedbringes således det ligger under det medarbejderfravær, der er for børn og unge i Aarhus Kommune. Således at vi lokalt på Strandskolen nedbringer det til under 19 dage pr. medarbejder i skoleåret 2016/2017 og under 15 dage pr. medarbejder i skoleåret 2017/2018. I forhold til nedbringelse af medarbejderfraværet arbejder vi lokalt i forskellige fora og med forskellige afsæt. Aarhus Kommune har vedtaget en politik på området som Strandskolen følger, det er beklageligvis nyt på skolen at denne følges. Derudover arbejder vi i MED-udvalget med dette som fokusområde på skolen. Den nye ledelsesstruktur og den systematiske opmærksomhed på praksisnær ledelse har også gjort dette arbejde mere professionelt og gennemsigtigt for alle i organisationen. Strandskolens bestyrelse er meget opmærksomme på dette område og særligt på de konsekvenser fravær har for driften af skolen. Der bruges rigtig mange ressourcer på fravær, ressourcer, der går fra kerneopgaven og ikke styrker vores overordnede fokus på elevernes læring. Alt hvad vi foretager os, skal have direkte indflydelse på at styrke elevernes læring i praksis. I forhold til medarbejderfravær arbejder ledelsen med den samme systematik, som i forhold til elevernes fravær. Vi følger udviklingen tæt og går i tæt dialog med de tillidsvalgte i forhold til den store udfordring. Vi omtaler medarbejdere, som rollemodeller også i forhold til fravær. Vi har på skolen en klar og tydelig strategi i arbejdet med fravær. Vi omtaler arbejdet med de langtidsfriske medarbejdere som meget væsentlig for at vi kan lykkedes, som organisation. Der ligger enormt meget symbolik i forhold til medarbejderfravær. Forældre og elever kan via intra-platformen følge med i forhold til fravær og vi har stor fokus på gennemsigtighed. Vi arbejder meget systematisk med nedbringelsen af fravær og understøtter alle initiativer, der kan tages for at lykkedes i arbejdet. Men vi er også meget tydelige, når vi taler om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, så taler vi om at forbedre arbejdsmiljøet, således vores elever fortsat er i progression. Det er opfattelsen at det er rigtig svært at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer, som eksempelvis PLF, hvis ikke man er tilstede og 16

17 har et højt fravær. Opbyggelsen eller arbejdet med vores vi er i den forbindelse omdrejningspunktet, vi er fælles om opgaven, men yder alle forskelligt i forhold til løsningen af opgaven. Det handler om at flytte sig fra det individuelle til det fælles. Den ene praktiserende medarbejder, har svære vilkår i en organisation, som Strandskolen, det omtaler vi i fællesskab, som noget positivt. Ustabilitet og længerevarende sygdom kan også få konsekvenser for medarbejderne, der er udfordret af dette. Men udover den sygemeldte eller fraværende medarbejder er de nærmeste kolleger også udfordret, opgaverne omkring eleverne forsvinder jo ikke ved fravær. En målsætning er, at medarbejderne på sigt gerne må give udtryk for, at det også er en styrkelse af medarbejdertrivslen og arbejdsmiljøet på Strandskolen, at der er tydelige rammer også for håndteringen af medarbejderfravær. Der er i den forbindelse blevet introduceret forskellige løsninger på udmøntningen af konsekvenser ved for højt fravær. Der tages en vurdering fra sag til sag og medarbejder til medarbejder og altid i samarbejde med TR. Arbejdet med medarbejderfravær handler om at have et fokus på den strategiske ressourceallokering. Det handler om elverenes progerssion og læring, øget faglighed og øget trivsel, dette lykkedes bedst når der er kontinuitet i arbejdet omkring eleverne. Forudsætningerne for et øget samarbejde blandt medarbejderne bliver også styrket ved et fokus på nærvær og tilstedeværelse. Det hele begynder og ender med ledelse, få skabt den nødvendige opbakning til ny praksis og forandringer. Strandskolens elever er dem vi er her for og vi er optaget af deres udvikling, gennem hele skoleforløbet. 17

18 Mål-middelhieraki-Elevfravær: Nedbringe elevfraværet fra nuværende 11,39 dage pr. elev pr. skoleår.til 8 dage pr. elev pr. skoleår 2017/2018. Alle med et fravær, nedbringer deres fravær Vi følger fraværet på månedlig basis. Vi arbejder med nye metoder til registrering af fravær Vi styrker respekten omkring skolen Opbakning fra alle forældre til at nedbringe fravær Medarbejderne er rollemodeller Klare forventninger til "lovligt fravær" Medarbejderne er i tæt dialog med elever og forældre Vi flytter os fra det individuelle til det fælles Systematisk brug af handleplaner Målet med mål-middelhierakiet-elevfravær er at, skabe et visuelt overblik over hvilke indsatser der er tænkt i forhold til arbejdet med fravær. Processen sætter fokus på en ændring af Strandskolen, som organisation. Her vist med et af vores fokusområder. Målet er at strukturen der er vist, understøtter de øvrige områder, allerede fra skoleåret 2016/2017, men med fuld gennemslag i 2017/2018. Der er nogle forudsætninger, der er skabt rent strukturelt i forbindelse med ovenstående. Der er fokus på at være professionelle. Medarbejderne udtrykker at, fokus på fravær og ændrede procedurer er med til at vi kan lykkedes med målsætningen. Skolen sørger for databearbejdning og uddannelse af medarbejdere i forhold til det tekniske. Der skal være fokus på konsekvenser ved højt fravær og fokus på nærvær. Betydningen for læringen er i fokus. Når det påpeges i data omkring skolen at, vi er udfordret i forhold til vores arbejde med det målstyrrede og den elevcentrerede praksis er arbejdet med elevfravær et eksempel på vores ændrede praksis og fokus på skolen. Den tætte dialog, de klare forventninger, hele vejen rundt, eleverne, forældre og medarbejderne gør at data på sigt vil vise andre resultater og dokumentere progressionen. 18

19 3.4 Tidlig indsats, sprog og læsning: Fælles mellem skole, dagtilbud og FU: Nedenstående strategier inkorporeres lokalt på følgende måde: Forældreinddragelse, så tidligt som muligt og så bredt fagligt, som muligt. Afsæt i data og viden, herunder ledelse tæt på, et godt eksempel herpå er deltagelse i READprojektet, som skolen og dagtilbuddet er en del af. Arbejdet med vores fælles fokusområder, Sprog og læsning, fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene, fælles sprog og fælles ståsted. Dette arbejde er tænkt som en del af fokusområdet omkring tidlig og forebyggende indsats. Når der arbejdes med ovenstående fokusområder, er målet at vi ikke står med isolerede indsatser, men indsatser og planer, der dækker hele vejen rundt om det enkelte barn og barnets familie. Herunder arbejdet med Personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer I kommende skoleår sættes der igen fokus på det brede samarbejde i lokaldistriktet. Der planlægges og gennemføres en række møder både de obligatoriske men også andre fora som vi har nedsat og aftalt. Et eksempel på et yderligere lokalt forum er det der er nedsat til samarbejdet omkring overgange, i dette arbejde ligger der sprog og læsning som indsatsområde. Der skal holdes fast i det arbejde, der er indledt i forbindelse med feedback på resultaterne af sprogvurderingen, således data i forhold til resultaterne kommer tilbage i dagtilbuddet og der arbejdes videre med disse. Koble sprog og læsning på det forløb, der allerede er lagt i forhold til arbejdet med overgange og overgangen fra dagtilbud til skole. Det handler om vedkommende læring og erfaringer. Der arbejdes med de gensidige forventninger til hinanden, således skolestarten bliver så udbytterige, som muligt, under dette drøftes også ressourcer til at understøtte dette som et punkt der arbejdes videre med. Arbejde med mødet med skolen eller skolens møde med børnene og forældrene. Dette set fra både elev og forældre perspektiv. Målet er at få udarbejdet en dynamisk handleplan, en handleplan omkring overgange, overgange fra vuggestue til børnehave og børnehave til skole og skole til FU og ungdomsuddannelse. Samskabelse omkring læring og trivsel er i centrum. I forhold til særlig indsats i samarbejdet med FU på Strandskolen er der iværksat en særlig indsats i forhold til arbejdet med uddannelsesparathed. At Strandskolen arbejder med at færre unge dropper ud af ungdomsuddannelserne efter påbegyndelse samt understøtte skolen i at dygtiggøre de unge til livet herunder også arbejde med at de træffer et mere kvalificeret valg i forhold til ungdomsuddannelse. Vores målsætning er at nedbringe det nuværende tal i forhold 19

20 til frafald, som for nuværende er 8.1% dette skal nedbringes til under 5%. Vi er dog nysgerrige i forhold til gennemført ungdomsuddannelse, som disse tal ikke tager højde for. I forhold til det øvrige samarbejde med FU er der fokus på nuværende 3 og 4 årgang, der fra august 2017 overgår til FU fra fritidsdelen på Strandskolen (tidligere kendt som SFO). I den forbindelse er der udarbejdet følgende procesplan: Dynamisk procesplan indflytning af FU og nuværende 3.årg. og 4.årg. i FU-regi 2.5 Strandskolen og FU på Strandskolen Foreløbig dynamisk procesplan: Vi udarbejder 2 forskellige planer men ind i den samme procesplan: Medio december 2016: En køreplan for kommende 4.kl (nuværende 3.kl) er udarbejdet og følger her nedenfor. Fritidsleder Michael Sørensen og skoleleder Jesper Kousholt udarbejder i fællesskab det skriftlige materiale til forældrene. I dette materiale indkaldes der også til infomøde i marts Derudover er der aftalt faste møder i FU/skoleregi hver anden uge, med deltagelse af nærmeste leder, både FU og skole. Disse møder afvikles med fælles dagsorden. Der er også deltagelse af ledelse fra både skole og FU på P-møder i FU-regi. Efter infomødet i marts udarbejdes en konkret plan for fællesaktiviteter på skolen i forbindelse med overgangen til FU i skoleåret 2017/2018. Dette er fælles for både nuværende 3.årgang og 4.årgang. Vi påbegynder på skolen muligheden for fællesaktiviteter allerede fra ultimo januar 2017, dette skyldes at de nye fælles lokaler står klar til brug. En køreplan for kommende 5.kl (nuværende 4.kl) er udarbejdet og følger her nedenfor. Fritidsleder Michael Sørensen og skoleleder Jesper Kousholt udarbejder i fællesskab det skriftlige materiale til forældrene. I dette materiale indkaldes der også til infomøde i marts Derudover er der aftalt faste møder i FU/skoleregi hver anden uge, med deltagelse af nærmeste leder, både FU og skole. Disse møder afvikles med fælles dagsorden. Der er også deltagelse af ledelse fra både skole og FU på P-møder i FU-regi. 20

21 Efter infomødet i februar udarbejdes en konkret plan for fællesaktiviteter på skolen i forbindelse med overgangen til FU i skoleåret 2017/2018. Dette er fælles for både nuværende 3.årgang og 4.årgang. Vi påbegynder på skolen muligheden for fællesaktiviteter allerede fra ultimo januar 2017, dette skyldes at de nye fælles lokaler står klar til brug. I forhold til de læringsaktiviteter, der skal foregå i fællesskab, er dette kun på tegnebrættet, hvilke samarbejdsflader der skal dyrkes. Vi har i den forbindelse talt om at aftenåbent for nuværende 4.årgang i foråret bør foregå i de nye lokaler. Således får vi skabt det kendskab der er nødvendigt for dette samarbejde. Udover ovenstående italesætter vi løbende at vores samarbejdsflader skal styrkes, der hvor det giver mening i forhold til vores fokus på den fælles opgave omkring børn og unge. 21