Lokal udviklingsplan for. Strandens dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Strandens dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i Strandens lokaldistrikt Dagtilbuddets lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet APV: Sygefravær: Samskabelse: Pædagogiske læreplaner: Indsatsområde?:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustration er blot indsat som redskab til dialog kan slettes] Refleksion: 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Den oversættes lokalt til at der skal iværksættes processer. Vi skal modige og ikke gå i handling, dette bliver et vigtigt fokus. Vi skal stå ovenpå skuldrede af det arbejde vi lokalt har indledt. Dette kunne være tiltag, som følge af kvalitetssamtalerne. Derudover en lokal optagethed af følgende: Sprog og læsning Fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene Fælles sprog Fælles ståsted Ovenstående skal ses, som delelementer af et helhedssyn, hvor teorien kvalificeret selvbestemmelse-kvas-vital, foldes ud i praksis og fællesskab. Med fællesskab mener vi også i mødet med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Tanken er at alle ovenstående områder og vores fokus på disse skaber en udvikling og en progression, vi er i den forbindelse optagede af, at indsamle diverse data til dette arbejde. 5

6 Vision: Mental model: 6

7 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Tidlig sproglig indsats: Der er indkaldt til et møde, hvor dagtilbud og skole er bredt repræsenteret. Målet med dette første møde er, kendskab til, hvordan der arbejdes under denne overskrift i de forskelige institutioner i lokaldistriktet. Vi vil nedsætte en lokaldistrikts styregruppe, som skal arbejde fælles med indsatsområdet i skoleåret 2016/2017. Nedenstående strategier inkorporeres lokalt på følgende måde: Forældreinddragelse, så tidligt som muligt og så bredt fagligt, som muligt. Afsæt i data og viden, herunder ledelse tæt på, et godt eksempel herpå er deltagelse i READprojektet, som skolen og dagtilbuddet er en del af. Arbejdet med vores fælles fokusområder, Sprog og læsning, fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene, fælles sprog og fælles ståsted. Dette arbejde er tænkt som en del af fokusområdet omkring tidlig og forebyggende indsats. Når der arbejdes med ovenstående fokusområder, er målet at vi ikke står med isolerede indsatser, men indsatser og planer, der dækker hele vejen rundt om det enkelte barn og barnets familie. Herunder arbejdet med Personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i Strandens lokaldistrikt Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi Strandens dagtilbud med Standskolen, MSB og FU om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Overgange, kvalificeret selvbestemmelse som fælles sprog,??? I kommende skoleår sættes der igen fokus på det brede samarbejde i lokaldistriktet. Der planlægges og gennemføres en række møder, dette aftales lokalt. 7

8 [OBS: nedenstående illustration er blot indsat som redskab til dialog kan slettes] Forebyggelsesstrategi: 2.4 Dagtilbuddets lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Udviklingspunkter : Tidlig og mere forbyggende indsats. Herunder samarbejde med skolen omkring sprog Sygefravær generelt På niveau med områdets gennemsnit. APV på Julsøvej På niveau med resten af dagtilbuddet. Ud over samarbejdet med strandskolen omkring sprog og læsning har dagtilbuddet stor fokus på at arbejde med rettidig, tidlig forebyggende indsatser. Vi har opbygget stor faglig viden, så børn der ikke trives og udvikles optimalt spottes tidligt. Hvorefter der udarbejdes handleplaner og holdes konsultativ fora samt tildeles interne midler, så barnet hurtigt kommer i trivsel og udvikling. De indsatser der igangsættes formidles videre til barnets næste institution (bhv, SFO og skole) således, at der ikke sker et afbræk i barnets udvikling, når det skifter. 8

9 Vi er i opstartsfasen vedrørende at indsamle data vedrørende barnet trivsel og udvikling, for derved at kunne se det enkelte barns progression. Vi indsamler viden ved at bruge dialoghjulet og sprogvurderinger samt andre data indsamlet gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner samt forældredialog. Vi er godt i gang med fokus på forældrene som en ressource. Både ved forældrene deltager i praktiske gøremål og ikke mindst deres samspillet med personalet om at støtte børnenes udvikling, for at gøre det enkelte barn så dygtig som det kan. Vedrørende helhedssyn og herunder vedholdenhed og robusthed. Her har vi i dagtilbuddet specielt fokus på at vente på tur / tage tur i samtalerne mellem barn barn og barn voksen. I dagtilbuddet har vi et samlet fokus på APV og trivsel samt sygefravær. Der er iværksat handleplaner omkring disse emner. Der bruges bl.a viden om fraværsdata ved MED møder. Der er afholdt fælles P møde, hvor emnet var hvad tærer og hvad nærer i samarbejdet med børn, kollegaer, forældre og ledelse. Ledelsesteamet har udarbejdet handleplaner for det videre arbejde. Herefter er bestyrelse og der igennem forældrene blevet inddraget i, hvordan forældrene er med til at påvirke personalets trivsel. Ovenstående indsatser skal bl.a gerne være med til at give alle børn i dagtilbuddet mulighed for at trives, udvikle sig samt for at lære bedst muligt og mest muligt. 9

10 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 APV: Status / sammenhæng Ved kvalitetssamtalen i 2016 fik dagtilbuddet et udviklingspunkt. APV på Julsøvej på niveau med resten af dagtilbuddet. Vi har valgt at have fokus på trivsel og arbejdsmiljø i hele dagtilbuddet, Der har været fælles P møde hvor fokus var, hvad tærer og hvad nærer i fht, børn, forældre, kollegaer og ledelse. Vi opsamlede data fra P mødet. Ledelsesteamet sammenskrev materialet og ud fra tanken om at medarbejdere der lykkes trives blev der besluttet fokuspunkter for den fremadrettede indsats. Der er udarbejdet ledelsesstrategier for øget trivsel i arbejdet med børnene, for at øge trivslen for personalet, ledelsen der skaber mere trivsel i dagtilbuddet og for øget trivsel i samarbejdet med forældrene. Overordnet er tanken at medarbejdere der lykkes trives. AMR gr, MED, institutionsbestyrelse, forældreråd, ledelsesteam har derefter været inddraget i arbejdet med indsatserne. Dagtilbuddets MED har foreslået følgende for de enkelte huse: at der 2 gange årligt skal bruges tid på et personalemøde til at tale om personalets trivsel og husets arbejdsmiljø. I starten var evalueringstidspunktet ved næste trivsels og arbejdsmiljø undersøgelse i B og U og det er også her vi endeligt kan sammenligne data. Som noget nyt bliver der udarbejdes måling på social kapital i B og U. Sidst i februar 2017 når resultatet bliver tilgængeligt, kan vi allerede få data på om indsatsen har givet udbytte. Effekt Mål: at personale trivslen bliver bedre i hele dagtilbuddet At besvarelserne i APV målingen for hele dagtilbuddet er på samme niveau At alle medarbejdere i Strandens dagtilbud har et godt arbejdsmiljø, hvor de trives i deres afdeling samt i samvær / samarbejde med dagtilbuddets øvrig afdelinger Indikatorer/tegn: vi vil se at APV besvarelserne i kommende måling i B og U er højere end ved målingen i 2015 Vi vil se, at besvarelserne om APV er på samme niveau i hele dagtilbuddet Vi vil se en progression i svarene omkring APV på Julsøvej Vi vil se APV besvarelserne i Åtrolden, Åkanden, Ved Åen og Pilehuset fastholde et højt niveau. Vi vil se personaler, der tager ansvar for eget arbejdsmiljø. Evalueringsplan: Næste APV og trivselsmåling i B og U viser Delmål kan ses ved måling af social kapital i første del af 2017 Disse data arbejdes der med i de lokale AMR, MED, P møder og ledelsesteamet. Herefter laves handleplan for det videre arbejde. 10

11 Evaluering: når svar fra socialkapital målingen forefindes vil MED udvalget og ledelsesteamet drøfte resultatet og tage videre initiativ for nye tiltag. Når resultatet af næste APV målingen fremkommer er det muligt både for de enkelte huse at sammenligne sig med sig selv samt forholde sig til hele dagtilbuddets resultat Ydelser Teamet har udarbejdet spørgeskema og indsamle data omkring hvad der tærer og hvad der nærer. Det sammenskrevne resultat og tiltagene har været fremlagt på fælles P møde Teamets arbejdspapir har været forlagt bestyrelsen MED deltager i et Klippekort arrangement hvor fokus er det videre arbejde med socialkapital målingen. Organisation Ledelsesteamet udarbejder en handleplan for arbejdet med udviklingspunktet MED udvalget deltager i et ekstra klippekort arrangement d. 1. marts 2017 med fokus på hvordan arbejdes der med social kapital og data fra socialkapital besvarelserne. Resultatet af personalets besvarelser er sammenskrevet og der ud fra er der udarbejdet strategier for det fremadrettede arbejde AMR grupperne holder processen i gang ved at personale trivsel og arbejdsmiljø er punkt på husenes P møde hvert halve år. Ledelsesteamet er tovholder og har jævnligt punktet på dagsordenen Det sammen skrevne materiale fra fælles P møde har været fremlagt for alle personaler, AMR gr, MED, bestyrelse og forældreråd. Kommentarer mm er blevet samlet sammen i ledelsesteamet. Ressourcer Der er prioriteret brug af time ressourcer således at MED og arbejdsmiljøgrupperne kan holde fokus på opgaven samt arbejdet med personalets trivsel Der har været tilkøbt konsulent bistand til at afdække udfordringerne på Julsøvej Bestyrelse, forældreråd og ledelsesteamet afsætter tid på respektive møder, hvor der tales om arbejdsmiljø og personaletrivsel. 11

12 12

13 13

14 3.2 Sygefravær: Status / sammenhæng Ved kvalitetssamtalen i februar 2016 fik dagtilbuddet et udviklingspunkt. Sygefravær generelt På niveau med områdets gennemsnit. Der var en gennemsnitlig fravær på 22 dage pr person det sidste år og fraværet var på det tidspunkt kraftigt stigende. Der har været en del langtidssygemeldinger. De fleste er ikke arbejdsrelaterede men grundet i private udfordringer. I den seneste tid er der blevet afskediget flere grundet langtidsfravær. Fra personen er blevet indstillet til afsked og til statistikken ikke aktivt påvirkes med fravær går der ca. 7 mdr. Pt har dagtilbuddet ikke personaler som er i afskedigelse og tæller i fraværsstatistikken grundet dette. Når man skiller arbejdsrelaterer fravær og fravær grundet private udfordringer giver det et andet fraværsbillede. Data om kortidsfravær siger, at dette fravær næsten er konstant, og fremadrettet er det her der er fokus på. Ud fra tanken om Hvad kan vi gøre noget ved og hvad kan vi ikke gøre noget ved. Dagtilbuddets gennemsnitlige antal ansatte er 72. Antallet af fraværsdag er faldet kraftigt. Data fra marts 2016 siger at, der har været 1671 fraværsdag det seneste år, mens data fra d. 5 januar 2017 siger at, der har været 1448 fraværsdage det seneste år. Opgørelserne af fravær i B og U bliver ændret, så det muligvis fremover kan være svært at sammenligne fraværsdata for 2016 med kommende målinger. I dagtilbuddet er der igangsat forskellige indsatser omkring APV og trivsel. Disse håber vi også kan være med til at nedbringe sygefraværet. Ud fra tanken om at medarbejdere der lykkes trives, er der igangsat forskellige tiltag. Effekt Mål: at dagtilbuddets gennemsnitlige fravær skal falde så det er på niveau med områdets gennemsnit. at der er færre korte og lange sygemeldinger i dagtilbuddet Indikatorer/tegn: Vi ser færre kort og lange sygemeldinger i dagtilbuddet Vi vil se personaler, der i større grad tager ansvar for eget sygefravær og arbejdsmiljø Evalueringsplan: Opfølgning på fraværsdata hver måned Pæd ledere følger op på fravær i eget hus 14

15 Evaluering: Dagtilbudsleder printer fraværs rapporter hver måned. Data fra disse følges og sammenlignes med tidligere data. Dagtilbuddets data sammenholdes med data for fravær i hele Grenåvej Øst Ydelser Der afholdes fraværssamtaler efter B og U givne retningslinjer Der tilrettes mødeplaner således at deltidsraske får optimale vilkår for hurtigere at komme tilbage på fuld tid Der indhentes mulighedserklæringer ved langtidssyge Sygefravær har været italesat på dagtilbuddets fælles P møde. Herefter er der i udarbejdet strategier for det videre arbejde Arbejdsmiljøgrupperne taler om trivsel og fravær på husenes P møder. Hvad betyder det, når jeg melder mig syg både for mig selv men også for kollegaerne. Dagtilbuddets pædagogiske ledere har været på kursus om sygefravær. Organisation Der afholdes fraværssamtaler efter foreskrevne regler. Dagtilbuddet har en politik for fravær. Her er rollerne mellem pæd leder og dagtilbudsleder beskrevet således at der sker en hurtig indgriben ved fravær. Tillidsmænd/ fagforenings rep, fastholdelsesteam, konsulenter i B og U mm inddrages efter behov Det lokale MED udvalg inddrages i arbejdet omkring fravær. ARM grupperne i de enkelte huse i talesætter på P møder hvilken indflydelse fravær har for syge og raske. AMR gr taler om husets fravær og italesætte / iværksætter initiativer for at arbejde med / nedbringe fravær. Hver måned følger de pæd ledere op på fravær ved at printer og sammenholder fraværsdata i eget hus. På ledelsesteammøder informeres om fraværsdata. Teamet videndeler om hvad der er positivt / negativt i de enkelte huse, samt hvordan der arbejdes med fravær generelt. Ressourcer Der er afholdt sygesamtaler efter foreskrevne regler. Der bruges økonomi til at hjembringe mulighedserklæringer. Der bruges ekstra vikar midler for at dække personalet når der er sygdom. 15

16 3.3 Samskabelse: Status / sammenhæng En af Børn og Unges strategier er samskabelse. Nedenstående er beskrivelse fra B og U nyt fra december Vi samskaber med og for børnene og de unge. Som ansatte i Børn og Unge ser vi et gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune og med det omgivende samfund som afgørende for, at alle børn og unge udvikler sig bedst muligt. Vi ser samspillet med børnene, de unge og deres forældre som det vigtigste. Alle børn, unge og forældre skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse. Samskabelse forudsætter, at vi kommunikerer rettidigt og problemløsende på baggrund af fyldestgørende information. Det forudsætter også, at vi møder børn, unge og forældre med respekt, tillid, ligeværd og anerkendelse af hinandens forskellige roller og kompetencer. Samskabelse kræver, at vi prioriterer det. Sammen med børnene, de unge og deres forældre skal vi finde tid og rum til at skabe fælles mål og viden og med det afsæt udvikle nye fælles løsninger. I dagtilbuddet har vi stort fokus på forældresamarbejde samt forældreinddragelse. Samskabelse indeholder flere vinkler derfor er der brug for at gentænke indsatsen omkring barnet. På først kommende teammøde i 2017 vil teamet udarbejde en handleplan for, hvordan ovenstående implementeres og arbejdes efter i dagtilbuddet, samt at strand skolens ledelse bliver inviteret ind i dialogen om samskabelse i distriktet. Effekt Mål: at der i dagtilbuddet bliver i gang sat dialog om hvad samskabelse er, samt at der besluttes en fælles begrebsforståelse for hvad, samskabelse er. At der sker samskabelse mellem forældre og personale, som giver merværdi/ progression i udviklingen for dagtilbuddets børn. At der sker en dialog om samskabelse i distriktet. At forældrene kender dagtilbuddets forventninger til gensidig forpligtigende samarbejde. Indikatorer/tegn: Evaluering: Ydelser Ledelsesteamet udarbejder en strategi for hvordan arbejdet med samskabelse skal forløbe Ledelsesteamet inspireres af artikler og andet omkring samskabelse Dagtilbudslederen sætter punktet på dagsordenen Ledelsen på strandskolen bliver inviteret ind i forløbet Strategi og tanker formidles til personale og forældre i dagtilbuddet 16

17 Organisation Dagtilbudslederen datosætter pkt på teammødedagsorden Undersøge hvordan samskabelse foregår Strandskolens ledelse bliver inviteret til møde omkring samskabelse Ressourcer Der afsættes tid på møder for personale, forældreråd og dagtilbudsbestyrelse til at tale om emnet 3.4 Pædagogiske læreplaner: Status / sammenhæng Dagtilbuddet har i mange år arbejdet målrettet ud fra pædagogiske læreplaner for at optimere barnets udvikling, læring og trivsel. Ledelsesteamet overvejer om, der skal udarbejdes en ny metode, hvormed arbejdes planlægges og evalueres. På landsplan er der tanker om at ud over de allerede eksisterende seks læreplanstemaer skal arbejdes på at få bredere læringsmål. Dagtilbuddet er inspireret af Tønnesvangs model om kvas vital. Tanker om læring: Børn lærer hele tiden, hvilket betyder at læring ikke kan opdeles i seks temaer. Læring er en proces i bevægelse. Læring skal ses som en dimension i hverdagslivet. Den hverdag som børn og voksne har med hinanden i institutionen, rummer elementer af natur, kultur, sprog, krop, socialt samvær og personlig udvikling. Derfor er det nødvendigt at medtænke alle læreplanstemaer, når der f.eks. planlægges aktiviteter eller indretning af rum / legeplads mm. I Pilehuset og Ved Åen er der i gangsat prøvehandlinger med forskellige vinkler. Disse vinkler vil bl.a indgå i teamets overvejelser. Der vil på et af forårets teammøder, blive lavet en handleplan for hvordan, det videre arbejde med en mulig ændring af arbejdet med pæd læreplaner skal foregå. I øjeblikket arbejder vi med pædagogiske læreplaner som følger. Vi vælger over en periode på to år at arbejde med alle seks pædagogiske læreplaner. Dog ikke lige intenst med alle på samme tid. I dagtilbuddet har vi valgt at der arbejdes med 3 læreplans temaer om året, samt at disse ligger i samme periode i alle afdelinger. Varighed ca. 2 mdr. pr læreplanstema. 17

18 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i husene er sket med husets pædagogiske leder som omdrejningspunkt. Strandens dagtilbud bruger pædagogiske læringsmål og indikatorer fra Status Udviklings materialet (SUS) når der udarbejdes SMTTE modeller for de enkelte læreplaner. Husene kan selv udvide med mål og indikatorer. Husene har metodefrihed til at opstille yderlige mål samt til at udarbejde egne tiltag for at opnå målene. Forældrerådet inddrages i eller informeres om det kommende læreplanstema samt evalueringen af dette. Efter hvert læreplanstema udarbejdes evaluering efter følgende 3 overskrifter. Har vi set de tegn vi ønskede i.f.t vores læringsmål? Hvad var godt? Hvad skal vi gøre anderledes eller være særlig opmærksom på? Som tilføjelser til evalueringen af læreplanstemaerne bruges bl.a praksisfortællinger samt billeddokumentation. De udarbejdede SMTTE skemaer og evaluering af læreplanerne skal være på BørneIntra som videndeling og inspiration mellem husene. Evalueringen i det enkelte hus fremlægges for forældrerådet Alle evalueringer sendes til dagtilbudslederen, som en gang årligt sammenskriver materialet og fremlægger det for bestyrelsen. Læreplans kalender Oktober november 2016: Krop og bevægelse Januar februar 2017: Sprog Maj - juni Barnets alsidige personlige udvikling Oktober november 2017: Sociale kompetencer Januar februar 2018: kulturelle udtryksformer og værdier Maj -juni 2018: Natur og natur fænomener Effekt Mål: At der bliver udarbejdet en ny måde at arbejde med læreplanstemaerne på At det bliver udarbejdet en ny evalueringsmetode, der giver data, der kan bruges til at udvikle det pædagogiske arbejde i husene samt kan formidles til forældrene, forældreråd og bestyrelse. 18

19 Indikatorer/tegn: Evalueringsplan: Evaluering: Ydelser Der er prøvehandlinger i flere af dagtilbuddets huse Der kommer oplæg fra pæd ledere, der har lavet prøvehandling med pæd læreplansarbejdet Organisation Ledelsesteamet vil på førstkommende teammøde i 2017 udarbejde ROYE model over hvordan forløbet med at ny tænke arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal være. Ressourcer Der afsættes den tid der skal til for gennemarbejde et nyt materiale Flere af dagtilbuddets pædagogiske ledere deltager i en konference omkring pæd læreplaner i april Indsatsområde?: [indsæt overskriften på udviklings- eller tilsynspunktet] 19