Lokal udviklingsplan Elsted Skole

Transkript

1 Lokal udviklingsplan Elsted Skole

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Udviklingspunkt for område Grenåvej Vest Organisering af fælles udviklingspunkt for Område Grenåvej Vest Kulturforandring i lokalområde Lystrup-Elsted Indsatsområde - lokalområde Lystrup-Elsted Indsatsområde: Overgangssamarbejdet ml. dagtilbud, skoler og FU Indsatsområder - Elsted Skole Indsatsområde: Bevægelse i skoledagen - år Indsatsområde: Forventninger ml. skole og forældre - samskabelse Indsatsområde: Elevfravær - år

3 2 Den lokale udviklingsplan Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil understøtte, at vi når dertil. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at 3

4 vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Udviklingspunkt for område Grenåvej Vest I forlængelse af områdets samlede kvalitetssamtaler omhandler områdets udviklingspunkt forældresamarbejde - herunder forventningsafstemning/samskabelse mellem forældre og dagtilbud/skole. Kvalitetssamtalerne viste generelt, at forældrene oplever, at de i meget høj grad bidrager til deres børns læring og udvikling, men at de i mindre grad kender forventningerne til dem. Det gør det relevant at arbejde videre med spørgsmål til det nuværende samarbejde og udfordre de mentale modeller samt praksis. I forlængelse heraf vil det være relevant at drøfte og videndele om flg.: Med hvilke kanaler kan man nå forældrene med henblik på at formidle både dagligdagsfortællinger og forventninger til samarbejde? Er løsningen mere af den samme form for kommunikation? Hvordan kan man arbejde med en forventningsafstemning, der går begge veje? Hvad forventes det, at forældrene følger med i, og hvor meget kan forældrene forvente at medarbejdere og ledere kommunikerer? Hvordan kan vi være tydelige omkring forventninger ikke alene til praktiske gøremål (madpakke, fremmøde m.v.), men også i forhold til børn og unges læring og udvikling? Hvordan kan hverdagsfortællingen og formidling i øjen-/børnehøjde understøtte en større grad af forældreinvolvering? Med vedtagelsen af den nye børne- og unge-politik er det i endnu højere grad understreget, at forældrene et særligt omdrejningspunkt, og at Børn og Unge ikke realisere visionen for byens børn og unge uden forældrene. Politikken understreger, at det er afgørende, at Aarhus Kommune arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer og sætter alles ressourcer i spil. 4

5 Samskabelse forældre som ressource er derfor også en af de fire strategier, som byrådets har besluttet, at Børn og Unge skal udvikle og undgår derfor også som en del af den fælles mentale model. Med introduktionen af Kulturforandring i foråret 2016 er det oplagt at anvende denne ramme til at drøfte, hvordan Område Grenåvej Vest kan arbejde videre med at styrke forældresamarbejde og samskabelsen. Temaet gentager sig over tid og på tværs af området, og det giver anledning til at inddrage overskrifterne i den mentale model og med det blik udvikle bud på løsninger/prøvehandlinger Organisering af fælles udviklingspunkt for Område Grenåvej Vest Formålet er, at områdeledelsen sammen udfordrer nuværende tænkning og afsøger erfaringer indenfor eller uden for området, der har arbejdet excellent med temaet. Samarbejdet omkring samskabelse forældre som ressource har som formål at udvikle bud på nye løsninger, der styrker samarbejdet med forældrene i og på tværs af dagtilbud og skole. Det er ligeledes formålet, at områdeledelsens samarbejde omkring det fælles tema er et konkret bidrag til kulturforandringen. Arbejdet med områdets fælles udviklingspunkt indgår i et årshjul, der er ved at blive udarbejdet. Årshjulet har til formål at give overblik over og sammenbinde de fælles aktiviteter og indsatser. Arbejdet tager udgangspunkt i en drøftelse af: Hvilket afsæt giver børn- og ungepolitikken og den mentale model for at tænke nyt omkring forældresamarbejde og forventninger? Hvori ligger udfordringerne? Hvad er ambitionsniveauet? Hvad er de nuværende erfaringer? 2.3 Kulturforandring i lokalområde Lystrup-Elsted I lokalområde Lystrup-Elsted har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til en række refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven. Vi ønsker et øget samarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU med særligt fokus på overgange. Dette samarbejde er nu blevet endnu mere aktuelt med beslutningen om, at fritidstilbuddet til 4. klasser fra 2017 skal overgå fra SFO til fritidsklub. Vi har således i området en vigtig samarbejdsopgave i at gennemføre en overgangsproces, så både børn, forældre og medarbejdere føler sig trygge undervejs. 5

6 I vores samarbejde er det afgørende, at vi sikrer overgange mellem dagtilbud, skole og klub, der understøtter barnets kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Således arbejder vi ud fra et helhedssyn på barnet, hvor vi ønsker at se en progression i dets faglige, personlige og sociale kompetencer. Målet er, at områdets børn bliver robuste, livsduelige og kommer i besiddelse af et højt selvværd, så deres lyst til læring understøttes. Et tæt samarbejde imellem dagtilbud, skoler og FU er nødvendigt for at skabe stærkere fællesskaber i lokalområdet. Det gælder ikke mindst det tværfaglige samarbejde, der allerede nu finder sted i lokalområdet til glæde for børn, forældre, medarbejdere, fritidscentret samt øvrige samarbejdspartnere. Vi tænker, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge - endnu mere. Vi har i lokalområde Lystrup-Elsted derfor valgt at sætte fokus på de tidlige og forebyggende indsatser og gøre overgangssamarbejdet mellem Lystrup-Elsted Dagtilbud, Lystrup Skole, Elsted Skole samt FU til fælles indsatsområde. 2.4 Indsatsområde - lokalområde Lystrup-Elsted I lokalområde Lystrup-Elsted ønsker vi at sikre et øget samarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU med særligt fokus på overgange. Dette samarbejde er nu blevet endnu mere aktuelt med beslutningen om, at fritidstilbuddet til 4. klasser fra 2017 skal overgå fra SFO til fritidsklub. Vi har således i området en vigtig samarbejdsopgave i at gennemføre en overgangsproces, så både børn, forældre og medarbejdere føler sig trygge undervejs. I vores samarbejde er det afgørende, at vi sikrer overgange mellem dagtilbud, skole og klub, der understøtter barnets kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Således arbejder vi ud fra et helhedssyn på barnet, hvor vi ønsker at se en klar progression i dets faglige, personlige og sociale kompetencer. Målet er, at vores børn bliver robuste, livsduelige og i besiddelse af et højt selvværd, så deres lyst til læring understøttes. Et tæt samarbejde imellem dagtilbud, skoler og FU er nødvendigt for at skabe stærkere fællesskaber i lokalområdet. Det gælder ikke mindst det tværfaglige samarbejde, der allerede nu finder sted i lokalområdet til glæde for børn, forældre, medarbejdere, fritidscentret samt øvrige samarbejdspartnere Indsatsområde: Overgangssamarbejdet ml. dagtilbud, skoler og FU Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner har vi i Lokalområde Lystrup-Elsted besluttet at arbejde for at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år med flg. indsats: Overgangssamarbejdet ml. dagtilbud, skoler og FU i Lystrup-Elsted 6

7 E: Den ønskede effekt at udvide barnets muligheder for nye og stærkere fællesskaber på tværs af dagtilbud, skoler og FU i lokalområdet at indfri 95%-målsætningen for dagtilbud, skole og FU i lokalområdet at tilbyde en kendt og tryg start i dagtilbud, skole og klub for alle børn i lokalområdet at fastholde et tværfagligt, professionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og FU til glæde for alle familier i lokalområdet Y: De planlagte ydelser Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af ledere, medarbejdere, TR og AMR fra hhv. Elsted Skole, Lystrup Skole og FU. Gruppen nedsættes på et fælles ledermøde, hvor også Fællesrådet i Lystrup-Elsted inddrages Styregruppen udarbejder en fælles procesplan, som vil adressere følgende forhold: Bygningsforhold Personaleproces Aftaler om forskudt overgang for hhv. kommende 4. og 5. klasser Overgangsaktiviteter for de to årgange Kommunikation Flytning af D.I.I. BørneUniverset til Phønix Styregruppens formål er at sikre en inddragende proces for alle medvirkende parter. Dette skal give ejerskab og forankring i såvel dagtilbud, skole og FU, således at vi opnår stærkere fællesskaber i lokalområdet Der afholdes informationsmøde for forældre til kommende 4. og 5. klasser på Phønix, hvor der informeres om aktiviteter og overgang til klublivet. På mødet deltager indskolingsledere samt relevante lærere og pædagoger Vi forventer, at det kortsigtede resultat af denne indsats vil være en stigning i indmeldinger i fritidsklubben fra skoleåret 2017/18. Hermed bygger vi vores indsats på en datainformeret udvikling af vores praksis, som vi er i stand til at evaluere på baggrund af indsamlede data. Ligeledes ønsker vi, at vores indsats skal bygge på en strategi om at skabe stærkere fællesskaber i lokalområdet. Dette sker gennem et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler og FU samt en hyppig og problemløsende kommunikation. O: Organisering af indsatsen Den konkrete organisering af indsatsen udarbejdes i styregruppen, som formulerer den konkrete procesplan. 7

8 R: Konsekvenser for ressourcer Styregruppen vil i deres procesplan beskrive, hvilke ressourcer der skal bruges på indsatsen. 2.5 Indsatsområder - Elsted Skole I forbindelse med opfølgningen på Kvalitetsrapporten 2015 har vi besluttet, at vi i vil have et særligt fokus på flg. indsatser: Bevægelse i skoledagen Forventninger mellem skole og forældre Elevfravær år Indsatsområde: Bevægelse i skoledagen - år 2 Indsatsen blev igangsat i med uddannelse af 4 bevægelsesvejledere samt afholdelse af en pædagogisk lørdag for alle lærere og pædagoger i samarbejde med konsulenter fra Dansk Skoleidræt. Bevægelse på Elsted Skole foregår ikke i bånd, men i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. E: Den ønskede effekt Det er vores mål, at: Eleverne på alle årgange skal bevæge sig mere i skoledagen. Niveauet for alle årgange skal ligge på eller over det kommunale gennemsnit i Kvalitetsrapporten for 2017 Bevægelse i undervisningen skal have et pædagogisk sigte; dvs understøtte læringen i fagene, være inkluderende, styrke elevernes fællesskabsfølelse og/eller den enkelte elevs oplevelse af at lykkes. Eleverne inspireres til bevægelseslege i frikvartererne Eleverne inspireres til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden gennem samarbejder med de lokale idrætsforeninger 8

9 Y: De planlagte ydelser Ydelser i : Udarbejdelse af princip for den understøttende undervisning. Udarbejdelse af bevægelsespolitik på Elsted Skole baseret på viden fra Dansk Skoleidræt Bevægelsesvejlederne arbejder inden for følgende felter: Kompetenceudvikling af lærere via vejledningssamtaler om bevægelse i fagene. Dette arbejde foregår i årgangenes dansk- og matematikfagteam og synliggøres i teamenes årshjul. Kompetenceudvikling af SFO-pædagoger via vejledningssamtaler om bevægelse i UU. Inspiration og videndeling via skolens eget digitale bevægelsesbibliotek. Inspirationsdryp på personalemøder. Løbende vedligehold og opdatering af skolens bevægelseskasser. Erfaringer fra Dansk Skoleidræt viser, at let adgang til konkrete materialer har stor betydning for hvor meget bevægelse der laves i undervisningen. Deltage i kommunale netværk for bevægelsesvejledere og være fagligt ajourført. Fortsat tilbud om legepatruljer i frikvarterer. Samarbejder i idrætsundervisningen med lokale idrætsforeninger. Foreløbigt er indgået aftaler om samarbejde vedr. gymnastik, basket, volleyball og håndbold O: Organisering af indsatsen Evalueringsmøde med de lokale idrætsforeninger med fokus på medlemstal. Bevægelsesvejlederne udgør i et team bestående af 4 personer. 2 lærere fra hver deres afdeling og 2 pædagoger fra hver deres afdeling. Ledelsen udpeger en koordinator i teamet. Ledelsen deltager i 2 årlige møder med bevægelsesteamet. Der udarbejdes årsplan for bevægelsesvejlederteamet med rammesætning af de ydelser teamet skal levere. Hvornår foregår hvad. R: Konsekvenser for ressourcer 4 bevægelsesvejledere I budgetår 2015 blev der brugt kr på indsatsområdet. I budgetår 2016 og 2017 afsættes kr pr. år til opdatering af bevægelseskasser og fortsat kompetenceudvikling af vejledere. Tid til 2 tovholdere på legepatruljer 9

10 2.5.2 Indsatsområde: Forventninger ml. skole og forældre - samskabelse Indsatsen sker som opfølgning på forældretilfredshedsundersøgelsen 2015, hvor skolen ønsker at højre forældrenes oplevelse af skolens evne til at være tydelig i forventningerne til forældrene og deres aktive deltagelse i skole-hjemsamarbejdet. For Elsted Skole er det imidlertid afgørende, at forventningsafstemningen går begge veje, hvor vi forholder os åbent og respektfuldt til, hvad hindanden ser og oplever. På den måde ønsker skolen at arbejde for, at rammerne for samarbejdet bliver et fællesanliggende og gensidigt forpligtende. Elsted Skole ønsker at tydeliggøre, hvad der forventes af forældre og skolens medarbejdere, når det gælder dialog, samarbejde og formidling. Det er skolens ansvar at undervise børnene, men forældrene er en vigtig ressource i børnenes læring og trivsel og dermed en stærk og nødvendig ressource. Alle forældres ressourcer bør udnyttes så godt som muligt til gavn for elevernes trivsel og læring på Elsted Skole. Vi har respekt for, at forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med deres børn, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal skolen på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig vil skolen stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal understøtte at alles ressourcer bringes bedst muligt i spil. E: Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne: Forældrenes og skolens forventninger til hinanden, når det gælder dialog, samarbejde og formidling. Læringspotentialet hos den enkelte elev Det er vores mål: At forældrenes viden om skolens forventninger til dem og deres aktive deltagelse stiger At undervisningseffekten holdes over kommunens gennemsnit Y: De planlagte ydelser Ydelser i : Udarbejdelse af princip for forældrenes ansvar i samarbejdet mellem skole og hjem Tema på lærermøde og personalemøde i SFO 10

11 O: Organisering af indsatsen Skolebestyrelsen er primusmotor i indsatsen Skolens pædagogiske forretningsudvalg fungerer som sparringsforum R: Konsekvenser for ressourcer Prioritere ledelsesmæssige ressourcer i forhold til de opstillede forventninger til formidling og samarbejdet med forældrene Indsatsområde: Elevfravær - år 2 Elsted Skoles elever har et fravær, der på det tilladte, ulovlige og sygdomsrelaterede område ligger over kommunens gennemsnit. Det samme er tilfældet for andelen af elever med bekymrende fravær. I alle fraværskategorier gælder, at Elsted Skole ligger over kommunens gennemsnit. Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne: Elever med svag fremmødekultur At læringspotentialet hos den enkelte elev øges ved kontinuerligt fremmøde At det sociale tilhørsforhold og ansvarsfølelsen øges gennem oplevelse af at være vigtig for fællesskabet At der for den enkelte elev opnås en opdragende effekt, der rækker ud over folkeskolen. Her tænkes ikke mindst på øget fremmøde i forbindelse med ungdomsuddannelse. Fællesskabets klassens læringsmiljø Det er vores mål: At elevfraværet i alle kategorier (tilladt, ulovlig, sygdom, + 6 % fravær og bekymrende fravær) kommer under kommunens gennemsnitlige fravær Evaluering: Systematisk gennemgang af fraværsudtræk via LIS - 1 gang månedligt Opfølgning på indsatsområdet på ledelsesteammøder og i skolens Pædagogiske Forretningsudvalg - 1 gang i kvartalet. 11

12 De planlagte ydelser I samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdes princip for forældrenes ansvar i skolehjemsamarbejdet samt en tilhørende oplysningskampagne, hvor konsekvenserne af lovligt fravær og forældrenes ansvar fremgår. Formålet er at anspore forældre til i mindre grad at søge om lovligt fravær til fx ferierejser uden for skolens ferieperioder Forældrekontakt fra kontaktlærer hver gang en elev er ulovligt fraværende Udarbejdelse af retningslinjer for hvornår, hvem og hvordan, der laves handleplaner på elevniveau. Retningslinjerne skal bl.a. pege på muligheden for at inddrage relevante partnere, fx sundhedsplejerske, klub, Ung i Erhverv og de sociale myndigheder Skolen ønsker at være undersøgende på, om SMS- tjenester med fordel kan tages i anvendelse Elsted Skole ønsker at tage initiativ til et fællesmøde med dagtilbud, sundhedsplejen og Lystrup Skole. Formålet er at undersøge, om man via et samarbejde kan spotte og hjælpe familier med dårlig fremmødekultur allerede i førskolealderen. Samarbejdet kan fx sætte fokus på familier, hvor vi gennem erfaringer fra ældre søskende allerede har en bekymring. Det undersøges, hvorledes familierne bedst kan hjælpes til nogle gode vaner, der i skolesammenhæng vil forbedre barnets fremmøde og undervisningsparathed Organisering af indsatsen Skolebestyrelsen udarbejder principper og informationskampagne i første kvartal af Informationskampagnen gennemføres i foråret 2015 Ledelsen undersøger i foråret 2015 andre skolers erfaringer med brug af SMS- tjenester Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 1-2 lærere, sundhedsplejerske samt en ledelsesrepræsentant, der op til skoleåret udarbejder retningslinjer for handleplaner mod fravær. Elsted Skole inviterer i starten af skoleåret til det fælles møde omkring samarbejde med dagtilbud, Lystrup Skole og sundhedsplejen om tidlig indsats Konsekvenser for ressourcer I opstartsfasen: Tid til de involverede til møder og arbejdet med at lave principper, retningslinjer, oplysningskampagne m.m. I drift: Kontaktlæreren, tid til at udarbejde handlingsplaner og følge op I drift: Da både den statistiske opfølgning i ledelsesteamet og i skolens Pædagogiske Forretningsudvalg tænkes at foregå inden for den allerede eksisterende møderække, vil konsekvensen være en prioritering i forhold til den øvrige dagsorden Økonomi i forbindelse med tilkøb af SMS-tjeneste 12