LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR

Transkript

1 LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR Dagtilbuddet Skovvangen Vuggestuen Kornbakken Vuggestuen Århusbo Børnehaven Rytterparken Børnehaven Skovparken Dagplejen Skovvangen

2 Indhold Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang... 3 Skovvangens planer og refleksioner... 3 Refleksioner over visionen og Den mentale model... 4 Kommende ændringer i forhold til fælles indsatsområde for område Randersvej... 5 Indsats med fokus på forældresamskabelse... 6 Indsats med fokus på nedbringelse af sygefravær... 7 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet Skovvang... 8 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 9 Indsatsområde: samskabelse med forældrene... 9 Indsatsområde: sprog Indsatsområde: pædagogisk it for børn og voksne Bilag 1A Bilag 1B

3 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til på bedste vis. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem, på den ene side, vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og, på den anden side, de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de århusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Desuden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og dét de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vores egne kompetencer. 2

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv (tilpasset deres alder) og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både en opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, som hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børne- og ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model (eller grundlæggende mindset ) betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Skovvangens planer og refleksioner Procesplan for LUP forberedelse i Skovvangen: Fælles oplæg for hele lederteamet af Niels Pedersen og Lisbeth Løwenstein Fælles forberedelse: o o Tanker og videre planer vendes på lederteammøde Oplæg om Dobbeltloop-læring og den modstand der ligger i forandring, samt lidt om grundlæggende kulturforståelse evt. supplerende læsning o Teamet læser Børn og Unge-politikken og slides fra Niels oplæg Langt teammøde hvor LUP ens indsatsområder klarlægges og sammenholdes med Børn og Unge politikken og den mentale model maj 16 3

5 Hel arbejdsdag med MED og AMR Børn og Unge-politikken, den mentale model og LUP, med særligt fokus på sygefravær maj 16 Fælles pædagogmøde med oplæg om mentale modeller af L.L. Præsentation af Børn og Unge-politikken og LUP ens indsatsområder juni 16 Alle pædagoger hører Nottingham i august 16 Hele personalegruppen hører oplæg om Kend din kerneopgave af Anders Senica. Arbejder efterfølgende i Workshops om kerneopgaven Refleksioner over visionen og Den mentale model Hos os har vores oversættelse af børne- og unge-politikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vi har arbejdet med visionen og Den mentale model i tre forskellige fora, først i lederteamet, derefter har lederteamet arbejdet med visionen og den mentale model i samarbejde med Dagtilbuddets MED og arbejdsmiljøgruppe. Sidst har de øvrige pædagoger været igennem samme øvelse. Vi har reflekteret over Børn og Unge-visionen ved at udvælge værdiordrerne og reflekteret over, hvordan det ser ud hos os, når børn er glade, sunde, har selvværd o.s.v. Det gav os et tydeligt billede af, hvordan visionen ønskes omsat i praksis hos os. Det gav yderligt stort ejerskab til visionen, da alle refleksioner tog udgangspunkt i vores egen praksis. Refleksionerne pegede hele tiden mod kerneopgaven. Det medførte en større refleksion over, hvad dagtilbuddets kerneopgave er og hvad kerneopgaven er for den enkelte pædagog. På baggrund af disse refleksioner, og som led i den videre proces, bliver Kerneopgaven overskriften på vores kommende fællesmøde i dagtilbuddet i oktober Bilag 1A beskriver hvordan børn i Dagtilbuddet Skovvangen ser ud, når visionen omsættes til praksis. Vi har desuden reflekteret over hvordan Den mentale model ser ud sammenholdt med vores værdier/grundlæggende antagelser. Refleksionerne skabte overblik og klarhed over eget værdisæt og vil danne grundlag for det videre arbejde med egne og områdets indsatsområder. Vi har tilegnet os grundlæggende viden om organisationskultur og kulturforandring, og har derigennem oparbejdet en bevidsthed om den utryghed/modstand, der opstår under en kulturforandring. Denne fælles viden/bevidsthed gør os stærkere og mere parate til at ændre på grundlæggende antagelser og sidenhen på praksis. 4

6 Vi kom frem til den konklusion, at når der opstår behov for udvikling og fornyelse, må vi stille spørgsmålene: Hvorfor er det, som det er og hvad vil vi? Hvilke normer og værdier skal vi have fat i for at gøre noget andet, end det vi plejer? På baggrund af nye grundlæggende antagelser skal nye handlinger/adfærd derefter omsættes til praksis. Bilag 1B beskriver hvad Den mentale model betyder i Dagtilbuddet Skovvangen Processen med refleksionerne er grundlaget for det videre arbejde med visionen og Den mentale models udtryk i LUP en. Processen er langt vigtigere end de formulerede refleksioner. Kommende ændringer i forhold til fælles indsatsområde for område Randersvej Vi vurderer, at vores oversættelse af børne- og unge-politikkens vision samt Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer og i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Tidlig indsats med fokus på sprog: Dagtilbuddets værdier/grundlæggende antagelser i forhold til sprog: Sprog er grundlaget for læring, tænkning og kommunikation Sproglig læring indgår i alle hverdagens aktiviteter både hjemme og i institutionen Ved sprog menes det verbale og nonverbale sprog! Ændrede samarbejdsrelationer i forhold til sprog: Forældre er en stor ressource i forhold til barnets sprogudvikling, derfor skal vi først og fremmest udvide og nytænke vores samarbejde med forældrene. Ved alle overgange skal vi formidle vores viden om arbejdsmetoder og barnets status på sprogudviklingen. Vi ser barnet i et 0 18-årsperspektiv. Derfor skal vi skabe sammenhæng i tilgangen til barnets sprogudvikling således, at dét der arbejdes med i dagtilbuddet også bliver dét, der arbejdes videre med ved overgangen til skolen. Det betyder, at vi i lokaldistriktet skal arbejde ud fra fælles viden om barnets sprogtilegnelse. Når der er behov, skal vi tidligt inddrage eksterne samarbejdspartnere som sundhedsplejen, Tværfaglig enhed, PPR og anvendelse af Tværfaglige trivselssamtaler. 5

7 Ændrede adfærdsmønstre/strategier i forhold til sprog sammenholdt med de fire faglige strategier: Samskabelse forældre som ressource: Tidlig undren, der i dialog deles med forældrene Vidensbaseret ledelse og praksis: Anvende data fra bl.a. SUS og sprogvurderinger i forhold til planlægning af pædagogisk praksis. Skarpere fokus på nærmeste udviklingszone. F.eks. med viden om trappemodellen fra Pia Thomsens sprogteori. Tidlig og forebyggende indsats: Tidlig inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Udviklingsområderne hænger sammen, og skal tænkes som en helhed. Når vi sætter fokus på sprog, er det som en del af alle barnets udviklingsområder. Ingen udviklingsområder kan stå alene. Se nærmere beskrivelse under lokale indsatser. Indsats med fokus på forældresamskabelse Dagtilbuddets værdier/grundlæggende antagelser i forhold til forældresamskabelse: Vi betragter alle forældre som ressource og alle forældre kan bidrage Alle forældre vil det bedste for deres børn I samarbejde kan vi noget der er større end det vi kan hver for sig Ændrede samarbejdsrelationer i forhold til forældresamskabelse Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere, derfor er det betydningsfuldt, at der helt fra starten laves forventningsafstemning med alle forældre. Gennem det mangeårige samarbejde med forældrene skal forventningerne jævnligt afstemmes. Vi skal samarbejde med forældrene gennem anerkendelse og ved at søge indsigt i deres viden om deres barn. Vi skal dele vores viden og praksis med forældrene, så de får indsigt i, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi skal sammen gøre en indsats for barnets trivsel og udvikling. Ændrede adfærdsmønstre/strategier i forhold til forældresamskabelse sammenholdt med de fire faglige strategier Samskabelse forældre som ressource: Formulering og formidling af klare forventninger til forældrene. Inddragelse af forældrene i konkrete handleplaner for barnet. 6

8 Vidensbaseret ledelse og praksis: I dialog med forældrene anvendes data fra SUS og andet udviklingsbeskrivende materiale, og der udarbejdes handleplaner på baggrund af denne dialog. Tidlig og forebyggende indsats: Tidlig undren over barnets trivsel og udvikling, der i dialog deles med forældrene. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Udviklingsområderne hænger sammen, og skal tænkes som en helhed. Når vi sætter fokus på f.eks. sprog, er det som en del af alle barnets udviklingsområder. Ingen udviklingsområder kan stå alene. Høj grad af information og dokumentation i hverdagen af det vi gør og hvorfor vi gør det. Udover mundtlig formidling skal Børneintra være en naturlig kommunikationskanal. Se nærmere beskrivelse under lokale indsatsområder. Indsats med fokus på nedbringelse af sygefravær Dagtilbuddets værdier/grundlæggende antagelser i forhold til sygefravær: Dagtilbuddets sygefravær for 2015 ligger lavt. Målet for 2016 er at det gennemsnitlige sygefravær ikke overstiger 15 dage pr. medarbejder, og det gennemsnitlige korte fravær ikke overstiger 6,5 dage pr. medarbejder. Vi tror på, at højt trivselsniveau blandt personalet giver lavt sygefravær. Det er ledelsens ansvar at sikre den gode trivsel. Den gode trivsel skabes gennem fokus på, og forståelse af, kerneopgaven, gennem engagement og medansvar, gennem anerkendende tilgang til hinanden og gennem åbenhed at alle tør tale om dét der er! Vi ønsker medarbejderen tilbage i job, helt eller delvist, så hurtigt som muligt. Ændrede samarbejdsrelationer i forhold til sygefravær: MED-udvalget og Arbejdsmiljøudvalgene arbejder sammen om dagtilbuddets sygefraværspolitik og den praksis politikken skal udmøntes i. Dagtilbuddets sygefraværspolitik tager udgangspunkt i Aarhus kommunes sygefraværspolitik. Vi samarbejder gerne med jobkonsulenter og fastholdelsesteamet evt. via Fast track, hvor en hurtig genoptagning af arbejde kan etableres gennem virksomhedspraktik, måske med alternative arbejdsopgaver, som belaster mindre end medarbejderens egentlige arbejdsfunktion. 7

9 Ændrede adfærdsmønstre/strategier i forhold til sygefravær: Der sker en hurtigere implementering og formidling af ejerskab til den fælles sygefraværspolitik når MED-udvalget og arbejdsmiljøgrupperne er medformidler i de enkelte afdelinger. Fra ledelsens side er der fokus på at fastholde strukturen i sygefraværspolitikken. Sygefraværet følges hele tiden tæt og når en afdelings fravær ændres markant, træder den lokale sikkerhedsgruppe til ved at være undersøgende på emner som trivsel, struktur, ergonomi og hygiejne. Lederteamet bruges som sparringsforum, når en afdeling arbejder særligt med sygefravær. Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet Skovvang Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi i lokaldistrikt Skovvang med Trøjborg Dagtilbud og Skovvangskolen om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser (0-18 år) på følgende punkter: Tidlig indsats med fokus på sprog I Skovvang lokaldistrikt har vi valgt at arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole. Det er vigtigt for kerneopgaven, at vi i et 0-18-årsperspektiv har en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad det vil sige, at være et kommende skolebarn samt hvilke forudsætninger barnet skal have med sig, når det starter i skole. Vi vil fortsætte arbejdet med sprogforsker Pia Thomsen, så hun, ud fra forskning og en evidensbaseret viden, kan være med til at give de fagprofessionelle (i overgangen fra børnehave til skole) et fælles udgangspunkt, for at skabe en fælles forståelse og dermed den bedste overgang for alle børn. Vi forestiller os en trappe som analyseredskab for, hvor barnet er i sin udvikling og som en måde at arbejde med en fælles forståelse og et fælles sprog. Et fælles sprog vil også være en styrke i formidlingen til (og samarbejdet med) forældrene, så deres ressourcer bliver inddraget. Vi vil på kommende Lokaldistriktsmøder have fokus på, hvordan vi kan inddrage de selvejende dagtilbud og FU i den tidlige og rettidige sprogindsats, så vi sammen sikrer, at alle børn bliver så dygtige, de kan. 8

10 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: samskabelse med forældrene Samskabelse i Dagtilbuddet er former for samarbejde med forældre, hvor både personale og forældre deltager ift. opgaveløsningen. En tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Det kan vi gøre ved (på respektfuld vis) at stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig stiller vi redskaber og vejledning til rådighed for forældrene, så de kan støtte deres børn bedst muligt. Samskabelse går videre end inddragelse af forældre i opgaveløsningen. I en samskabelsesproces arbejder både personale og forældre ved brug af deres forskellige relevante ressourcer og ekspertiser i fællesskab med opgaven. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten. Dette betyder, at samskabelse med forældre foregår i en dialog, hvor begge parter bidrager med idéer. F.eks. fortæller forældrene om, hvad de er optaget af derhjemme ift. deres barns sproglige udvikling, samt hvad der virker. Personalet fortæller også, hvordan de arbejder med sprog og hvad de oplever, der virker godt. Der snakkes også om, hvordan forældre og personale i fællesskab kan støtte barnets udvikling bedst muligt. Samskabelse skal bygges op på baggrund af klare og tydelige gensidige forventninger. Vi tænker de gensidige forventninger på tre niveauer: Det praktiske niveau, hvor aftaler om fx tidspunkter, skiftetøj osv. kan etableres Det pædagogiske niveau, hvor personalet bliver endnu tydeligere i deres formidling/forklaring omkring det pædagogiske indhold i hverdagen, og hvor personalet er nysgerrige på de hjemlige øvebaner, altså hvad er forældrene optaget af hjemme i forhold til barnets udvikling. Det relationelle niveau, med en dialog baseret på gensidig respekt og anerkendelse af forskelligheder, hvor forældrene føler sig set, hørt og konstruktivt inddraget. Personalet har et særligt ansvar for at nå de forældre, vi ikke tidligere har nået. Den ønskede effekt: Vores samarbejde med forældrene skal tage udgangspunkt i et samskabende fælles fokus på barnets trivsel og udvikling. Et fokus som udvider initiativretten og deltagelsesretten for både forældre og personale. Gennem en fokuseret indsats på samskabelse med forældrene ønsker vi generelt at se en forbedret score på forældrenes viden om (og indsigt i) dagtilbuddets forventninger til forældrene. Desuden ønsker vi på særlige udviklingsområder, som f.eks. sprog, at se forbedret trivsel og udvikling hos børn og familier med særlige udfordringer. (Se afsnit om sprog) 9

11 På lang sigt ønsker vi at se: Personale der inviterer til en hjertelig og åben dialog med forældrene præget af nysgerrighed og undersøgende tilgang til forældrenes perspektiver og hjemlige øvebaner. Personale der formidler faglige perspektiver på en respektfuld, tydelig og ydmyg måde. Forældrene der oplever en klarhed i forhold til de gensidige forventninger ift. især det pædagogiske og det relationelle niveau. Forældre der byder ind og bidrager til den fælles opgave omkring barnets trivsel og udvikling Øget fremmøde til arrangementer med fagligt indhold fx. sprogcaféer 100% afholdelse af SUS-samtaler. På kort sigt ønsker vi at se: Pædagoger og dagplejere der oplever mere ro i kontakten til forældre. Pædagoger og dagplejere der tager tidligere kontakt til forældre med tanker og bekymringer. Pædagoger og dagplejere der begrunder deres handlinger og tiltag med tydelige beskrivelser af, hvad det betyder for barnet. Fokus på samskabelsesbegrebet ved alle SUS-samtaler Vores ambition er at personale og forældre sammen bidrager til den fælles opgave om at støtte barnets trivsel og udvikling, og at vi ad den vej når flere børn og familier, end vi gør i dag. Vi udnytter dermed de forskelligartede ressourcer, der ligger i alle forældre og bidrager til, at alle børn udvikler sig så meget, de kan. Vi vil følge op på vores indsatser ved at bruge data fra: Forældretilfredshedsundersøgelsen, herunder lokale spørgsmål om samskabelse med forældrene Indsamle data via et simpelt evalueringsskema i forbindelse med diverse forældresamtaler Iagttage fremmøde i forbindelse med faglige arrangementer De planlagte YDELSER: Medarbejderne klædes på til at blive tydeligere i deres pædagogiske begrundelse, og i at fortælle forældrene om, hvorfor vi gør som vi gør, og hvilken betydning det har for barnet. Vi etablerer temaforældrecaféer og dermed mindre fora, hvor forældre og personale mødes om fagligt indhold. Fælles personalemøde med oplæg om samskabelse med forældrene af Karin Torp. Fælles forståelse af samskabelse og fokus på tiltag i hverdagspraksis, som styrker samskabelsen Evalueringsskema: På en skala fra

12 Evt. udarbejdelse af samtaleguide med det henblik at skærpe nysgerrigheden på de hjemlige øvebaner. ORGANISERING af indsatsen: Det er primært pædagogerne og dagplejerne der har ansvaret for at relationen til forældrene får et nyt indhold med fokus på samskabelse, altså udbredelse af initiativretten og deltagelsesretten. Pædagogerne udnytter og videreudvikler de kompetencer de har erhvervet tidligere i projektet omkring Dialog med forældrene. Alle forældre skal fra start bydes ind og sammen skal vi skabe en kultur for, at det er sådan vi gør hos os! Vi skal have særligt fokus på udsatte familier, herunder familier, som det rent sprogligt er vanskeligt at kommunikere med. Konsekvenser for RESSOURCER: Der afsættes økonomi til oplæg ved fælles personalemøde. Derudover prioriteres personaletid til temacafémøder og jævnlig faglig dialog med forældrene, når der er behov for det. Indsatsområde: sprog Den ønskede EFFEKT: I samskabelse med forældrene ønsker vi, at udvikle alle børns sproglige kompetencer mest muligt ud fra det enkelte barns ressourcer. Gennem en fokuseret pædagogisk sprogindsats for alle børn ønsker vi at se en forbedret score på sprogvurderingerne på børn i dagtilbuddet. Fokuseret indsats for børnene skal føre til at flere børn får frit skolevalg. Indsatserne skal kunne aflæses i dagtilbuddets kvalitetsrapport. Dermed ønsker vi at se børn der har: et komplekst sprog et godt legesprog et sprog, der er socialt dannet, og som sikrer børnene en plads i fællesskabet. mulighed for frit skolevalg Vores ambition er, at ændre de pædagogiske indsatser, så de i højere grad sker i samskabelse med forældrene. Ligeledes ønsker vi at ændre den pædagogiske praksis, så den er i overensstemmelse med vores nye viden om sproglig udvikling (Pia Thomsen). Vi vil i højere grad arbejde med det enkelte barns udvikling ud fra en individuel progressionstænkning (fremfor at se på kriterier for alderssvarende udvikling). 11

13 Vi vil følge op på vores indsatser ved at bruge data fra: Sprogvurderinger TRASS Vurderingsskemaer i det digitale dialoghjul (SUS) De planlagte YDELSER: Det er vores ambition at flytte dele af vores praktiske pædagogiske fokus på sprogindsatsen fra at yde en særlig sproglig indsats for en afgrænset gruppe børn, til at have mere fokus på sprog i alle hverdagens aktiviteter og rutiner for hele børnegruppen. Vi vil sætte rammer for at børnene er i et sprogligt udfordrende miljø, hvor vi arbejder ud fra Pia Thomsens teorier. Vi arbejder med følgende ydelser: Vi vil implementere Pia Thomsens sprogteknikker og trappeteori i vores pædagogiske praksis i alle afdelinger Sprogudvalget vil være tovholdere på, at nyeste forskning deles i afdelingerne Vi vil samskabe med forældrene omkring sproglige indsatser ud fra en opmærksomhed på relationens betydning for samarbejdet. Vores kommunikation skal være tilpasset den enkelte forældre. Vi vil møde børnene individuelt og tænke NUZO ind i et differentieret sprogarbejde. Vi laver handleplaner på alle børn med sproglige udfordringer. Dette arbejde understøttes af sprogvejlederen. Vi har udvalgt ovenstående ydelser ud fra den nye viden alle pædagoger i dagtilbuddet har fået via kursus med sprogforsker Pia Thomsen. Yderligere har vi tænkt indsatsområdet tidlig indsats ind. ORGANISERING af indsatsen: Indsatsen organiseres lokalt i afdelingerne. Det er primært pædagogerne i afdelingerne der skal sætte de praktisk pædagogiske rammer for sprogarbejdet. Endvidere skal pædagogerne sørge for at medhjælperne får den nødvendige viden for at kunne deltage i arbejdet omkring sprogindsatsen. Dette understøttes af refleksioner i lederteamet og sprogudvalget. Sprogvejlederen vil have en central rolle i at der følges op lokalt. 12

14 Konsekvenser for RESSOURCER: Der er ikke afsat særlige økonomiske midler til indsatserne. Disse skal tænkes lokalt ind i helheden i den pædagogiske praksis. Lokalt skal der findes tid til at dele ny viden fra Pia Thomsen med medhjælperne, således at de bliver kvalificeret til at deltage i sprogarbejdet. Indsatsområde: pædagogisk it for børn og voksne I dagtilbuddets strategi for pædagogisk it, der er udarbejdet med inddragelse af personale formulerer vi tre visioner: Gennem IT OG DIGITALE MEDIER vil vi: a. Fremme børnenes leg og læring og støtte forpligtende fællesskaber b. Styrke børnenes digitale dannelse og skabe en eksperimenterende og skabende itkultur c. Understøtte kommunikation med forældre og skabe sammenhæng mellem hjem og dagtilbud Den ønskede EFFEKT: Vi ønsker at skabe følgende effekt for børn, personale og forældre: Ad a. Afhængig af alder og udvikling får alle børn adgang til digitale medier i dagtilbuddet. Vi vil se et øget kendskab til grundlæggende funktioner, så alle opnår en minimumskunnen inden skolealderen. Ad b. Børnene skal bruge digitale medier aktivt og undersøgende. Ad c. At forældrene skal opleve at få indblik i børnenes hverdag i institutionen. Børneintra skal give forældrene inspiration til at komme i dialog med deres børn omkring hverdagen i institutionen. De planlagte YDELSER: Ad a. Personalet skal tilrettelægge brugen af digitale medier, så de inkluderer mange på én gang. De digitale medier skal anvendes under vejledning af personalet. Der vil være speciel opmærksomhed på at inddrage de børn, der ikke selv er opsøgende, så denne gruppe af børn bliver mindre. 13

15 For kommende skolebørn udarbejdes der en oversigt over forventninger til børnenes it-kunnen ved overgangen fra børnehave til skole. Der udarbejdes indikatorer for målopfyldelse, og itkunnen indgår i SUS-materialet som et bilag til temaet Kulturelle udtryk og værdier. Ad b. Børnene inddrages i brugen af digitale medier og med alder og udvikling taget i betragtning, slippes de nogen gange løs på egen hånd, så vi over tid i endnu højere grad oplever, at børnene bliver aktive medskabere i stedet for passive modtagere. Personalet skal gå forrest og vise, hvordan mediet kan og skal anvendes. Vi vil tale om adfærd, sprogbrug og brug af medier og lære børnene en kritisk og etisk forholden sig til det virtuelle og det digitale. Der udarbejdes en guide med gode aktiviteter for børn og ipad. Personalet er i dialog med forældrene om vores brug af digitale medier sammen med børnene. Ad c. Vi vil anvende Børneintra (og andre digitale medier) mere i formidlingen, dokumentationen og kommunikationen med forældrene, forældrene gives et indblik i hverdagen gennem nyhedsbreve, fotoalbums, videoer, opslagstavlen og diverse dokumenter. Hvis det bliver en mulighed i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse (marts 2017), vil vi, som lokalspørgsmål, undersøge om vores indsats har været med til at skabe god kommunikation og bedre sammenhæng mellem hjem og daginstitution. Personalet skal støttes til at opbygge motivation og kundskaber til at inddrage digitale medier i pædagogikken. Vi vil formulere klare mindstekrav til personalets kompetencer ud fra en vurdering af de behov, det pædagogiske arbejde kalder på (i den enkelte afdeling). ORGANISERING af indsatsen: Lederteamet er projektledere for dagtilbuddets strategi for pædagogisk it. I praksis uddelegeres opgaven til et superbrugerteam, der skal udvikle dagtilbuddets brug af it. Superbrugerteamet består af kommunikationsmedarbejderen og et medlem fra hver afdeling. Vi har en it-strategi for dagtilbuddet. Der etableres videndelings-workshops til superbrugermøderne for at dele udfordringer og best practice, samt fælleskursus for hele dagtilbuddet omkring den praktiske brug af it sammen med børnene med særlig fokus på ipad. Med udspring i it-udvalget sættes der i alle afdelinger gang i debatten om it/ipad som pædagogisk redskab. Dette sker både for at skabe større bevidsthed hos personalet og for at være klædt på til dialogen med forældrene om it/ipad som pædagogisk redskab. Konsekvenser for RESSOURCER: Vi vil etablere platforme for udvikling af it-kompetencer i arbejdstiden. Dette kan kræve kompetence udefra i form af it-kursus, ipad-kursus og kompetencer indefra i form af hands-on undervisning fra superbrugerne. 14

16 Der afsættes midler til et kursus for hele dagtilbuddet omkring brugen af it sammen med børnene. Der afsættes personaleressourcer til cafémøder med forældrene om børn og it. 15

17 Bilag 1A Børn og Unges vision: Alle børn og unge, der vokser op i Århus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentiale. I Århus kommune arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til. Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og Unge med globalt udsyn og lokal indsigt Visionen Hvordan ser der ud hos os når børn er: glade sunde har selvværd bruger medborgerskab deltager i fællesskaber Smilende, imødekommende, rummelige og aktive børn, der ind i mellem finder på skæve ting. Børn der bevæger sig, løber, synger griner og interagerer med hinanden. Vitale børn. Børn har ret til at grine hver dag Krop/kost/sind er i balance og skaber dermed en god grundform. Børn der udviser energi til at lege og interagere, er aktive og nysgerrige og kan fokusere. Børn der er veludviklede og spiser varieret og har en god motorik Børn der undersøger og er nysgerrige, børn der tør ytre sig og tage og holde øjenkontakt. Børn der tør kaste sig ud i nye udfordringer og tør stille krav. Børn der kan og vil selv. Børn der har en grundantagelse om at andre vil dem det godt Børn der siger sin mening og stiller spørgsmål. Børn med tilhørsforhold og forståelse for at være en del af en gruppe og som har spirende forståelse for demokratiske processer. Byder ind med konfliktløsninger i forhold til fællesskabet. Børn der har venner og kan vente på tur og som deltager i og opsøger fælles aktiviteter. Børn der ser og interesserer sig for andre og som bidrager ind i fællesskabet Børn der opdager at to kan mere end en inkluderer i fællesskaber Børn der er rummelige og snakker positivt om hinanden. Børn der giver plads til og hjælper andre. Børn der accepterer forskellighed 16

18 personlig robuste, livsduelige og kreative globalt udsyn lokal indsigt Børn der ser andre muligheder end det der ligger lige for, tænker selvstændigt og finder løsninger. Børn der viser følelser og kan følelsesregulere og udsætte behov. Børn der kan klare passende modstand og udøve selvkontrol. Børn der udforsker og kan søge hjælp hos andre. Børn der tør! Børn der interesseret i andre end sig selv. Børn der interesserer sig for andre kulturer og den store verden, når de møder den! Børn der har øje for mangfoldighed. Børn der har indblik i, hvem de er hvor de hører til. Børn der har indblik i tilhørsforhold, min vuggestue/ børnehave/ dagpleje Børn der besidder pejlemærker og viser vej - det er her vi skal hen, her jeg bor. 17

19 Bilag 1B Mentalmodellen Vores værdier / grundlæggende antagelser / grundsyn HELHEDSSYN Kognitive - og ikke-kognitive - kompetencer - især vedholdenhed, robusthed, motivation Det hele barn, alle sider af barnets udvikling er vigtig balance mellem det kognitive og ikke kognitive. Børn skal opleve passende udfordringer og passende støtte, hvor den voksne går foran/ ved siden af/ bagved SAMSKABELSE Forældre som ressource Vi skal have klare forventninger til forældrenes aktive deltagelse og forventningerne skal være afstemt. Forældre er en ressource alle forældre kan bidrage med noget og forældre vil det bedste for deres børn. I samarbejde kan vi noget der er større end hver for sig. TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS Dialog og kommunikation er omdrejningspunktet. Den første undren er startskudet til forældreinddragelse. Personalet skal turde sætte ord på undren/bekymring og turde involvere forældrene. Jo tidligere indsats jo større sandsynlighed for mindre indgribende indsats. VIDENBASERET / DATAINFORMERET Respekt for faglighed og brug af evidens Fokus på udvikling af personalets kompetencer. Faglighed og evidens skal gå hånd i hånd. Tillid til at evidensbaseret viden kan danne baggrund for vores måde at arbejde på. Fokus på videndeling. Lederen som ROLLEMODEL Lederen skal arbejde med sig selv og sin ledelse. Tydelig ledelse man gør det man siger! 18

20 Leder med solidt fagligt fundament, der udøver fair ledelse. Lederen er også menneske og kan dermed også begå fejl! 0-18 ÅR Vi har en fælles kerneopgave: Vi er her for børnenes skyld! Vi ser børnene i et større perspektiv hele opvæksten. Det vi gør i vuggestuen har betydning for det der sker i skolen. Tanken om relationel koordinering. KOLLEKTIV forpligtelse - Tanken om relationel koordinering INDIVIDUELT ansvar SOCIAL KAPITAL Stræbe efter det EXCELLENTE Vi kan altid blive bedre og dygtigere. Vi skal turde lave fejl. Stjæl de gode ideer fra andre og del dine egne ideer ud. Vidensdeling. Vi skal gøre os umage hver dag. PROGRESSION for børn og voksne 19