Sektorredegørelse for Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 SEKTORREDEGØRELSE BUDGET Sektorredegørelse for Social- og Sundhedsudvalget Kapitel 1 - Beskrivelse af området På overordnet niveau dækker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde behandling, forebyggelse, rådgivning og servicering på voksenhandicap-, ældre- og sundhedsområdet. Hertil kommer førtidspension, personlige tillæg og helbredstillæg samt boligstøtte til kommunens borgere. Udbetaling af førtidspension og boligstøtte er overtaget af Udbetaling Danmark. Udvalgets ansvarsområder er opdelt i fire budgetområder: Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser, 5.02 Voksne og Handicap, 5.03 Hjemmepleje og 5.04 Sundhed. Budgettet for perioden fremgår nedenfor i 2015 priser. Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Beløb i kr Retsbestemte sikringsydelser Voksne og handicap Hjemmepleje Sundhed I alt = udgifter, PL-niveau 2015 Udviklingen i udvalgets budget fra er udtryk for de forventede merudgifter på ældreområdet, som følge af den demografiske udvikling. Greve Kommune forventer en kraftig stigning i antallet af ældre i de kommende år, illustreret i diagram med antallet af +80 årige nedenfor: Faktisk Prognose Prognose SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

2 I det følgende beskrives de fire budgetområder på Social- og Sundhedsudvalgets område. Sidst i sektorredegørelsen findes desuden et talbilag, hvor hovedaktiviteterne og de tilhørende budgetter på udvalgets område kan ses Retsbestemte sikringsydelser Budgettet på området udgør i alt 215,4 mio. kr. i Budgetområdet dækker udgifter til retsbestemte sikringsydelser så som personlige tillæg, førtidspension og boligsikring. Udbetaling Danmark har overtaget ansvaret for udbetaling af førtidspension og tildeling og udbetaling af boligstøtte. Nettobudgettet til områderne fratrukket statsrefusionen er dog stadig en del af kommunens budget. Kommunerne modtager statslig kompensation på området ved regulering over bloktilskuddet. Samlet er princippet dog, at kompensationer gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. Herunder kommenteres de væsentligste aktiviteter på området: Personlige tillæg og begravelseshjælp Folkepensionister kan få personligt tillæg, hvis de er i en særlig vanskelig økonomisk situation. Tillægget gives blandt andet til indkøb af briller, tandbehandling, fysioterapi og fodbehandlinger. Der er afsat 5,2 mio. kr. til formålet i Hertil kommer 1,4 mio. kr., som er afsat til begravelseshjælp. Førtidspension Greve Kommune tildeler førtidspension til borgerne, og Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen. Administrationen forventer at tildele førtidspension til færre borgere grundet førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar Budgettet til kommunal medfinansiering af førtidspension udgør i alt 170,9 mio. kr. i Boligydelse og boligsikring Boligydelse til pensionister og boligsikring til øvrige er pr. 1. marts 2013 overgået til Udbetaling Danmark. Greve Kommune beholder dog budgettet på området fratrukket statsrefusionsdelen. De kommunale nettodriftsudgifter udgør 37,6 mio. kr. i Støtte til frivilligt socialt arbejde På dette område administreres også kommunens støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18. Støtten er en skal-opgave og finansieres af et årligt statsligt bloktilskud. Støtten udgør 0,4 mio. kr. i Voksne og handicap Budgettet på området udgør i alt 191,0 mio. kr. i Området omfatter udgifter efter Lov om social service (serviceloven) til voksne med særlige behov. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter til forskellige former for støtte til borgere med nedsat funktionsevne. Dette omfatter hjælpemidler, særlige botilbud, forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsbehandling. Herunder kommenteres de væsentligste af aktiviteterne på området: Ejendomsdrift Her budgetlægges udgifterne til bygningsdrift i Freyas Kvarter, huslejeindtægt fra kommunens 4 boliger i Birkelyparken samt udgifter til huslejetab i boliger for særlige målgrupper på Skoleholmen og i Freyas Kvarter. Kommunen har 100 pct. anvisningsret og afholder lejen, hvis boligerne står tomme. Budgettet hertil udgør i alt 0,5 mio. kr. i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

3 Specialpædagogisk bistand og specialundervisning til voksne Omfatter udgifter til landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner for særlige handicapgrupper. Institutionerne finansieres objektivt af landets kommuner efter befolkningstal. Desuden indgår udgifter til forskellige former for specialpædagogisk bistand, rådgivning og specialundervisning primært i forhold til mennesker med kommunikationshandicap (tale, hørelse, syn). Ydelserne til borgerne leveres overvejende af SpecialCenter Roskilde (SCR). Betaling til SCR sker i form af en abonnementsordning, hvor de 6 brugerkommuner (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns) betaler efter befolkningsstørrelse. Abonnementet dækker ydelser til både børn og voksne. Det samlede budget til specialpædagogisk bistand og specialundervisning for voksne udgør 5,9 mio. kr. i Borgerstyret personlig assistance Omfatter udgifter til borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 96, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere ved pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. I budget 2015 er afsat 9,4 mio. kr. hertil. Socialpædagogisk støtte i eget hjem Omfatter udgifter til forskellige former for støtte og vejledning i eget hjem efter servicelovens 85. Efter 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Omfanget af støtte efter 85 spænder meget bredt og bevilges som udgangspunkt konkret og individuelt til den enkelte borger. Bevillingen kan således gå fra nogle få timer om måneden til hjælp i døgndrift. Der er afsat 44,8 mio. kr. i Greve Kommune anvender såvel eksterne tilbud uden for kommunen som eget tilbud i PPV. Hjælpemidler Budgetområdet dækker udgifter til hjælpemidler. Det gælder såvel kropsbårne som genbrugshjælpemidler. Serviceloven med tilhørende bekendtgørelser, vejledninger og principielle afgørelser fra Ankestyrelse fastlægger kriterierne for vurderingerne af, hvornår en borger kan få bevilget hjælpemidler efter de respektive paragraffer. 1. maj 2011 overgik Greve Kommune fra en lejemodel til at eje alle hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet og udlåne hjælpemidler til brug i borgernes hjem. Driften af hjælpemiddeldepotet var i 2010 i udbud. Dette blev vundet af Falck Hjælpemidler, som dermed driver hjælpemiddeldepotet frem til maj Der er afsat 22,4 mio. kr. på hjælpemiddelområdet i Plejevederlag og hjælp til sygeartikler Der ydes vederlag og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem. Budgettet hertil udgør 1,5 mio. kr. i Krisecentre og forsorgshjem Omfatter udgifter til borgeres ophold på krisecentre og forsorgshjem/herberg efter servicelovens Både på krisecentre og forsorgshjem er det forstanderen, der træffer afgørelse om borgerens optagelse. Budgettet hertil udgør 1,8 mio. kr. i Behandling for alkohol- og stofmisbrug Omfatter udgifter til alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug. Det er både ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Budgettet udgør 8,7 mio. kr. i Greve Kommune anvender såvel eksterne tilbud uden for kommunen som eget tilbud i Greve Rusmiddelcenter. Længerevarende botilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 108 til længerevarende botilbud til borgere med betydelig SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

4 og varigt nedsat funktionsevne. Det er borgere, som har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje og omsorg, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Længerevarende botilbud er budgetlagt med 40,8 mio. kr. i Botilbud til midlertidigt ophold Omfatter udgifter efter servicelovens 107 til midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Borgeren har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller har i en periode behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Eller borgeren har som følge af nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer behov for pleje eller behandling, og kan på grund af disse vanskeligheder ikke klare sig uden støtte. Der er afsat 37,2 mio. kr. hertil i Kontaktperson og ledsagerordninger Omfatter udgifter efter servicelovens 99 til støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse). Støtte- og kontaktpersonordningen er uvisiteret og kan foregå anonymt. Greve Kommune tilbyder støtte- og kontaktpersonordning i såvel Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) som Greve Rusmiddelcenter, og i Center for Job & Socialservice er ansat en kontaktperson til styrkelse af indsatsen for hjemløse. 97 i serviceloven (ledsagerordning) omfatter udgifter til ledsagelse af personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er afsat 2,5 mio. kr. til kontaktperson og ledsagerordninger i 2015, hvoraf cirka 2/3 forventes at gå til ledsagerordningen. Beskyttet beskæftigelse Omfatter udgifter efter servicelovens 103 til beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Budgettet hertil udgør 5,4 mio. kr. i Greve Kommune anvender såvel eksterne tilbud uden for kommunen som eget tilbud i PPV. Aktivitets- og samværstilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 104 til aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og øge den enkeltes livskvalitet og personlige udvikling. Budgettet hertil udgør 15,6 mio. kr. i Greve Kommune anvender såvel eksterne tilbud som egne tilbud i PPV. Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne Omfatter udgifter efter servicelovens 100 til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat funktionsevne, Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Budgettet udgør 0,5 mio. kr. i Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand Omfatter udgifter til de deltidsansatte lægekonsulenter og til anden faglig konsulentbistand i forbindelse med borgersagsbehandlingen. Der er afsat 1,1 mio. kr. til formålet i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

5 5.03 Hjemmepleje Budgettet på området udgør i alt 259,8 mio. kr. i De primære aktiviteter på området beskrives kort i det følgende. Udeområdet - fritvalgsleverandører Område Ude er en del af Greve Kommunes hjemmepleje. Område Ude er målrettet borgere med bopæl i Greve Kommune, der er visiteret til ydelser fra kommunens hjemmepleje. Pr. september 2014 modtog i alt borgere hjemmepleje. Levering af ydelserne sker i et samarbejde mellem den enkelte borger og medarbejderen. Borgerne i Greve Kommune kan vælge mellem de to leverandører i distriktet, som kommunen har godkendt til at levere hjemmeydelser dag og aften. Hertil kan borgerne i forbindelse med pleje om natten vælge den kommunale leverandør eller et fritvalgsbevis. I hjemmeplejedistrikt Nord kan borgerne vælge mellem de to leverandører Attendo og Aleris. Hjemmeplejen i distrikt Syd er i 2014 konkurrenceudsat, så borgerne i området fra 1. december 2014 kan vælge mellem den kommunale leverandør eller Aleris. Udbuddet bidrager med forventede besparelser på 0,5 mio. kr. i 2014 stigende til 1,0 mio. kr. i Der er i alt afsat 72,4 mio. kr. til hjemmeplejen på udeområdet i Fritvalgsleverandører Borgerne i Greve kommune kan vælge frit mellem de leverandører, der er godkendt af kommunen til at levere hjemmeplejeydelser. Ud over den kommunale leverandør er der pr. 1. december tre godkendte private leverandører, der servicerer en del af kommunens visiterede borgere med praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Hertil kommer 3 private vaskeleverandører, 2 private madleverandører og 2 leverandører af indkøbsservice. Budgettet hertil udgør i alt 10,7 mio. kr. i Indeområdet Greve Kommune har 4 plejecentre, Nældebjerg, Strandcentret, Møllehøj og Langagergård. Hertil kommer Hedebo Rehabiliteringscenter, hvor der er otte permanente plejeboliger og en række akutog rehabiliteringspladser. I alt beskæftiger indeområdet knap 500 medarbejdere. Langagergård er udbudt og drives af den private leverandør Forenede Care. I 2015 skal et af de tre kommunalt drevne plejecentre konkurrenceudsættes. Plejecentrenes primære opgaver er at yde service til borgerne efter sundheds- og serviceloven i form af sygepleje-, pleje- og omsorgsopgaver, praktisk bistand, rehabilitering, genoptræning samt aktiveringstilbud. Det samlede budget til ældreplejen på indeområdet udgør 127,4 mio. kr. i 2015 Målgruppen på plejecentrene er primært borgere over 65 år. Kommunen råder over i alt 305 plejeboliger, fordelt på 4 plejecentre. Desuden råder kommunen over 200 ældreboliger, 32 boliger til borgere med særlige behov (målrettet visitation) og 24 boliger til borgere med demens. På Nældebjerg, Langagergård og i de fleste afdelinger på Møllehøj er der etableret leve/bo-miljøer. På Strandcentret er der ikke leve/bo miljøer i afdelinger, men mulighed for at spise i cafeen eller i boligen. Daghjemsfunktionen er samlet på Møllehøj Plejecenter. Hertil er der dagcenterfunktion på både Strandcentret, Nældebjerg og Langagergård Plejecenter. I budget 2015 er det besluttet at reducere antallet af dagcentre fra tre til to. Det skal give en årlig besparelse på 0,7 mio. Rehabiliterings- og akutpladser På Hedebo Rehabiliteringscenter er der en række midlertidige rehabiliteringspladser, som SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

6 kommunen råder over. Der er tale om i alt 40 rehabiliterende sengepladser og 6 akutpladser, herunder 2 slusestuer. Demensenheder på plejeboligområdet I Greve Kommune er der to afdelinger, hvor målgruppen er borgere med demens. Nældebo på Nældebjerg Plejecenter er for demente borgere med særlige behov, og Grønlykkeparken på Strandcentret er for borgere med svær demens. Desuden er der daghjem og dagcenter for borgere med svær demens på Nældebjerg Plejecenter. Endelig er der Annas Hus, som er et dagtilbud til yngre borgere med en nyopdaget demensdiagnose og deres familier. Sygeplejen Sygeplejegruppen har base på Nældebjerg Plejecenter, hvor der er en sygeplejeklinik. Sygeplejegruppen har døgnberedskab og dækker borgere i eget hjem samt borgere i midlertidig bolig og på de 5 plejecentre. I 2012 åbnede også en sundhedsklinik på Langagergård Plejecenter. I 2014 åbnede yderligere to sundhedsklinikker, som delvis finansieres af Greve Kommunes andel af 300 mio. kr., der blev afsat i økonomiaftalen med regeringen for 2014 til løft af den kommunale sundhedsindsats. Sundhedsklinikkerne er placeret på Nældebjerg Plejecenter, Langagergård Plejecenter og i Træningsenheden. Sygeplejens budget udgør i alt 18,0 mio. kr. i Selvudpeget hjælper og borgerstyret personlig assistance I 94 og 95 i Serviceloven gives der mulighed for, at borgerne selv kan antage hjemmehjælp under forskellige former. Ordningen giver borgere, der har behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, mulighed for at antage egen hjælper. Budgettet udgør 7,5 mio. kr. i Mellemkommunale betalinger De mellemkommunale betalinger dækker over udveksling af hjemmeplejeydelser mellem Greve Kommune og landets øvrige kommuner. I Greve sælges flere ydelser til ikke-greveborgere, end kommunen køber ydelser til Greveborgere i andre kommuner. Administrationen arbejder på at fastholde denne tendens blandt andet for hurtigt at kunne ibrugtage boligerne på Langagergård Plejecenter. Der er budgetlagt med en nettoindtægt på 25,7 mio. kr. i Forebyggende hjemmebesøg Alle borgere i Greve på 75 år eller derover har mulighed for at få et forebyggende hjemmebesøg. Besøget er frivilligt og foregår som en samtale i borgerens hjem. Til at varetage hjemmebesøgene har Greve Kommune ansat en tværfaglig gruppe af fire forebyggelseskonsulenter, som alle har en sundhedsfaglig uddannelse. Størstedelen af det forebyggende arbejde foregår ved, at forebyggelseskonsulenterne udfører andre sundhedsfremmende og forebyggende projekter. Budgettet hertil rummer også dagcentre og rehabiliterings- og akutpladser og er på i alt 29,0 mio. kr Sundhed Området dækker Greve Kommunes udgifter til sundhed og forebyggelse. Budgettet på området udgør i alt 180,8 mio. kr. i Budgettet er fordelt på følgende formål: Kommunal medfinansiering Udgiften til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der udgør størstedelen af udgifterne på budgetområdet, er et aktivitetsbestemt bidrag, som finansierer den kommunale andel af hospitals- og sygesikringsudgifterne for Greve Kommunes borgere. Afregningen af den SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

7 kommunale medfinansiering på sundhedsområdet blev 1. januar 2012 ændret således, at kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering blev forøget, mens det tidligere indbyggertalsfordelte grundbidrag bortfaldt. Intentionen med ændringen var at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats og dermed reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Budgettet hertil udgør 162,4 mio. kr. i Genoptræning Området omfatter udgifter til driften af Genoptræningscentret i Hundige, genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus, samt udgifter til hjælp til at vedligeholde færdigheder hos personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Desuden dækker området udgiften til den specialiserede ambulante genoptræning, der foregår på sygehusene. Genoptræningscentret huser kommunens rehabiliterende tiltag over for borgere med kroniske sygdomme og er en aktiv medspiller i den hverdagsrehabiliterende indsats på ældreområdet. Genoptræningsområdet er budgetlagt med 10,9 mio. kr. i Vederlagsfri fysioterapi Området dækker udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter, til personer med svært fysisk handicap samt til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Udgiften hertil er budgetlagt med 5,3 mio. kr. i Sundhedsfremme og forebyggelse Inden for området afholdes udgifter til indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Dette sker ofte i form af projekter, hvor der er ekstern medfinansiering. Budgettet hertil udgør 1,1 mio. kr. i Hospice og færdigbehandlede borgere Budgetområdet dækker også udgifter til hospiceophold for kommunens borgere, samt udgifterne forbundet med færdigbehandlede borgere på sygehuse. Der er afsat 1,2 mio. kr. i 2015 hertil. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

8 Kapitel 2 - Aktiviteter Aktivitetstal 1 - Antal modtagere af hjemmehjælp efter 83 Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal borgere, der modtager hjemmehjælp efter 83 i eget hjem -81,6 Tallet viser antal borgere pr. måned i perioden januar 2014 til september Antal borgere Antal borgere Lineær (Antal borgere) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Kommentar Diagrammet viser udviklingen i antallet af borgere i kommunen, der modtager hjemmehjælp. Som det fremgår af grafen, har der været en let stigning i antallet af borgere i den pågældende periode, hvilket er forventeligt i henhold til kommunens demografiske profil. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

9 Aktivitetstal 1a - Timer pr. borger pr. måned Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal timer pr. måned pr. borger, der modtager hjemmehjælp efter 83 i eget hjem. -81,6 Tallet viser antal timer pr. borger pr. måned i perioden januar 2014 til september 2014 Kommentar Tabellen viser udviklingen i det gennemsnitlige antal timer pr. borger, der modtager hjemmehjælp. Som det fremgår af grafen er der en let stigning i antallet i perioden. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

10 Aktivitetstal 2 - Fordeling af personlig og praktisk hjælp Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Fordeling af visiterede timer til praktisk og personlig pleje -81,6 Tallet viser antal borgere pr. måned i perioden januar 2014 til september 2014 Kommentar Tabellen viser udviklingen i fordelingen af visiterede timer til praktisk og personlig pleje. Som det fremgår, er der en nogenlunde stabil fordeling mellem de to ydelsestyper, med en gennemsnitlig fordeling fordelt med 88 % personlig pleje og 12 % praktisk bistand. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

11 Aktivitetstal 3 - Belægningsprocent rehabiliteringscenter Hedebo Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Belægningsprocent på Hedebos akutstuer og rehabiliteringspladser -16,9 Tallet viser belægningsprocenten i perioden januar 2014 til september % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Belægningspct. på Hedebo jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Rehab Akut Af ovenstående graf fremgår det, at belægningsprocenten på rehabiliteringspladserne har været stigende i perioden og ligget på et niveau på 80 til 90 % i de sidste fire måleperioder. For akutstuerne er dette tal noget lavere med en gennemsnitlig belægning på ca. 30 %. Antallet af akutpladser er i måleperioden reduceret fra 8 til 6 pladser og vil blive yderligere reduceret i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

12 Aktivitetstal 4 - Sygefravær i ældreplejen Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Sygefravær i ældreplejen -186,7 Sygefraværet omfatter kun de ansattes egen sygdom og ikke f.eks. børns sygedage. Fraværsstatistikken er leveret af Center for Byråd & Økonomi 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 7,1% 1. kvartal ,5% 2. kvartal 2012 Sygefravær i ældreplejen 5,7% 3. kvartal ,4% 4. kvartal ,0% 1. kvartal ,3% 5,8% 2. kvartal kvartal ,1% 4. kvartal ,8% 1. kvartal ,1% 5,7% 2. kvartal kvartal 2014 Kommentar Tendensen i sygefraværet i 2012 og 2013 er den samme som øvrige år, da sygefraværet i 1. og 4. kvartal adskiller sig ved de største fraværsprocenter. Sygefraværet i 2013 og 2014 viser samlet set et stabilt niveau, dog med en let faldende tendens i 2014 i årets tre første kvartaler. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

13 Aktivitetstal 5 - Antal modtagne genoptræningsplaner Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal modtagne genoptræningsplaner -9,3 Udover specialiseret genoptræning på sygehus og almen genoptræning (sundhedsloven) dækker budgettet også genoptræning efter serviceloven. Modtagne genoptræningsplaner 2013 og 2014 Kommentar Diagrammet viser udviklingen i antallet af genoptræningsplaner for hhv. den almene genoptræning i kommunen og den specialiserede genoptræning på sygehus. Den almene genoptræning udgør ca pct., og den specialiserede genoptræning udgør ca pct. af genoptræningsplanerne. Der er dog et vist udsving i tallene, hvilket sandsynligvis kan tilskrives sæsonudsving. For hver genoptræningsplan igangsættes der et genoptræningsforløb. Der ses store udsving over tid, hvor antallet af almene genoptræningsplaner svinger fra maksimalt cirka 140 til cirka 80. For de specialiserede træningsforløb ligger antallet under 20 månedligt. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

14 Aktivitetstal 6 - Finansiering af færdigbehandlede patienter Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Plejetakster for færdigbehandlede patienter -0,3 Udgifterne pr. liggedag for 2013 er kr. For 2014 er udgifterne pr. liggedag kr. Kommentar Nogle patienter kan ikke udskrives til eget hjem efter endt sygehusbehandling, selvom de er færdigbehandlede, fx fordi de er for svage til at klare sig i eget hjem. Kommunen finansierer disse liggedage. Ligeledes betaler kommunen for ophold på hospice, svarende til taksten for liggedage på sygehus. Diagrammet viser udviklingen i antallet af liggedage forbundet med færdigbehandlede patienter på sygehus. Liggedage på hospice er ikke medtaget, da det er et tilbud, som borgere i målgruppen skal have i følge sundhedsloven. Der ses et markant fald fra 2012 til 2013 i det gennemsnitlige antal liggedage pr. måned for færdigbehandlede patienter inden for både somatikken og psykiatrien. I 1. kvartal 2014 har der ikke været nogen liggedage for psykiatriske patienter, hvorfor 2014 ikke fremgår af opgørelsen for disse. Kilde: esundhed SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

15 Kilde: esundhed SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

16 Aktivitetstal 7 - Aktivitetsbestemt medfinansiering Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Aktivitetsbestemt medfinansiering -162,4 Kommentar Diagrammet viser de kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, dvs. udgifter forbundet med stationær og ambulant somatik, stationær og ambulant psykiatri, praksissektoren, samt genoptræning under indlæggelse. Kilde: esundhed, medfinansiering 2013 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

17 Aktivitetstal 7a - Antal indlagte borgere, somatik Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal indlagte borgere, somatik -162,4 NB: Aksen starter først ved 600 udskrivninger for bedre at vise udviklingen over tid Kilde: esundhed, antal udskrivninger 2012, 2013 og 2014 Kommentar Diagrammet viser antallet af udskrevne borgere, der har modtaget stationær behandling inden for somatikken i 2012, 2013 og Antallet af udskrivninger er stort set lig hinanden de tre år dog med en svag stigning i 2013 og SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

18 Aktivitetstal 7b - Antal indlagte borgere, psykiatri Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal indlagte borgere, psykiatri -162,4 Kilde: esundhed, antal udskrivninger 2012 og 2013 Kommentar Diagrammet viser antallet af udskrevne borgere, der har modtaget stationær behandling inden for psykiatrien i 2012, 2013 og Antallet af udskrivninger svinger henover perioden men ligger på et antal fra cirka 25 til cirka 42. Gennemsnitlig har der været to udskrivninger mere pr. måned i 2013 end i I 2014 er det gennemsnitlige antal udskrivninger faldet med ca. 10 stk. pr. måned. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

19 Aktivitetstal 7b - Antal indlagte borgere, psykiatri Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal indlagte borgere, psykiatri Se under aktivitetstal 6 Kilde: esundhed, antal udskrivninger 2012 og 2013 Kommentar Diagrammet viser antallet af udskrevne borgere, der har modtaget stationær behandling inden for psykiatrien i 2012, 2013 og Antallet af udskrivninger svinger henover perioden men ligger på et antal fra cirka 25 til cirka 42. Gennemsnitlig har der været to udskrivninger mere pr. måned i 2013 end i I 2014 er det gennemsnitlige antal udskrivninger faldet med ca. 10 stk. pr. måned. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

20 Aktivitetstal 8 - Hjælp, omsorg eller socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal borgere bevilget støtte efter 85-44,8 Viser antal borgere på 85 i henholdsvis eksterne tilbud og i kommunens eget tilbud PPV + gennemsnitspris for de eksterne tilbud 85 anvendes i stigende omfang som alternativ til længerevarende og midlertidige botilbud efter Kommentar Målgruppen for støtte efter 85 er borgere med betydelig nedsat funktionsevne. Nedenstående figur 8.1a viser udviklingen i antallet af borgere med støtte efter servicelovens 85 og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårsborgere. I beregningen af helårsborgere indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Figur 8.1a: Antal borgere med støtte efter 85 i eksterne tilbud Antal borgere Antal helårsborgere dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Som det fremgår, har antallet af helårsborgere i eksterne 85 tilbud været moderat stigende set over hele perioden. Fra 51,4 helårsborgere i december 2010 til aktuelt 54,4 helårsborgere ved udgangen af september Det skal dog bemærkes, at boligfællesskabet Freyas Kvarter 2 med SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

21 8 pladser overgik fra privat til kommunal drift fra 1. april 2014 i overensstemmelse med Byrådets beslutning i december Uden denne ændring ville der i 2014-tallet have været 8 borgere og 6 helårsborgere - flere i eksterne tilbud. I figur 8.1b vises udviklingen i antal borgere i interne tilbud i PPV. Det har kun været muligt at opgøre antal borgere fra 2011 og frem. Figur 8.1b: Antal borgere med støtte efter 85 i interne tilbud (PPV) Antal borgere 50 0 jan 2011 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Som det fremgår, er antal borgere i interne tilbud kraftigt stigende. Fra 119 borgere i januar 2011 til 208 borgere ved udgangen af september 2014 en stigning på 75 %. Stigningen skyldes i nogen grad hjemtagning af borgere fra eksterne tilbud, men skyldes helt overvejende tilgang af nye borgere herunder også de 8 borgere fra boligfællesskabet i Freyas Kvarter 2. I figur 8.2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads i eksterne tilbud omregnet til 2014-prisniveau. Der opgøres ikke en gennemsnitspris på PPV s tilbud, da PPV har fast budget. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

22 Figur 8.2: Støtte efter 85 i eksterne tilbud, gennemsnitspris i 2014-prisniveau dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Gennemsnits pris pr. helårsborger (kr.) Det fremgår, at gennemsnitsprisen varierer noget i de enkelte år, men at den set over hele perioden fra december 2010 til september 2014 er næsten uændret. Ved udgangen af september 2014 er gennemsnitsprisen kr. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

23 Aktivitetstal 9 - Længerevarende botilbud, servicelovens 108 Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal borgere i længerevarende botilbud ,8 Viser antal borgere i længerevarende botilbud + gennemsnitsprisen. Kommentar Målgruppen for varige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 9.1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i varige botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårsborgere. I beregningen af helårsborgere indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Figur 9.1: Varige botilbud, antal borgere og helårsborgere Antal borgere Antal helårsborgere 10 0 dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Som det fremgår, er antallet af borgere i varige tilbud for nedadgående. Opgjort som helårsborgere har der været tale om en nedgang fra 59,2 borgere i december 2010 til nu 52,0 borgere i september Nedgangen skyldes en blanding af dødsfald og revisitering til tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 107). SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

24 I figur 9.2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads omregnet til 2014-prisniveau. Ved udgangen af september 2014 er gennemsnitsprisen kr. Gennemsnitsprisen har set over hele perioden været for nedadgående. Figur 9.2: Varige botilbud, gennemsnitspris i 2014-prisniveau dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Gennemsnits pris pr. helårsborger (kr.) SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

25 Aktivitetstal 10 - Midlertidige botilbud, servicelovens 107 Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal borgere i midlertidige botilbud ,2 Viser antal borgere i midlertidige botilbud + gennemsnitsprisen Kommentar Målgruppen for midlertidige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 10.1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i midlertidigt botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårsborgere. I beregningen af helårsborgere indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Figur 10.1: Midlertidige botilbud, antal borgere og helårsborgere Antal borgere Antal helårsborgere dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Som det fremgår, er antallet kraftigt stigende set over hele perioden. Opgjort som helårsborgere har der været tale om en stigning fra 34,2 helårsborgere i december 2010 til nu 50,4 helårsborgere ved udgangen af september Stigningen skyldes i nogen grad revisitering fra tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 108) men i særlig grad tilgang af nye borgere. Tilgangen kommer især fra unge med behov for botræning ofte i tilknytning til et STU-ophold (Særligt SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

26 Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Det fremgår dog samtidig, at tilgangen er sket i perioden , mens der stort set ingen stigning har været fra december 2013 til september 2014 (fra 50,2 til 50,4 helårsborgere). I figur 10.2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads omregnet til 2014-prisniveau. Det fremgår, at gennemsnitsprisen har været stigende set over hele perioden. Ved udgangen af september 2014 er gennemsnitsprisen kr. Figur 10.2: Midlertidige botilbud, gennemsnitspris i 2014-prisniveau dec 2010 dec 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Gennemsnits pris pr. helårsborger (kr.) SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

27 Aktivitetstal 11 - Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2015 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal borgere i behandling for alkohol og/eller stofmisbrug -8,7 Viser antal borgere i behandling for alkoholmisbrug og/eller stofmisbrug Alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling ses under ét Kommentar Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af Greveborgere, der aktuelt er i behandling for alkohol- eller stofmisbrug. Herudover viser figuren, hvor mange af disse borgere, der er visiteret til døgntilbud, og det fremgår også, hvor mange af borgerne der er under 18 år. I tallet indgår borgere i behandling i både eksterne tilbud og i kommunens egne tilbud (Greve Rusmiddelcenter og Omega). Figur 11: Antal borgere i behandling for alkohol- og stofmisbrug Antal borgere i behandling i alt Heraf i døgntilbud Heraf unge under 18 år i Omega 20 0 nov 2010 okt 2011 dec 2012 dec 2013 sep 2014 Som det fremgår, faldt antallet af borgere i behandling fra ultimo 2010 til ultimo 2013 (fra 147 til 124 borgere), mens der er en betragtelig stigning i Ved udgangen af september 2014 er der nu 171 borgere i behandling. Stigningen er primært sket i Greve Rusmiddelcenters egne tilbud om ambulant behandling. Antallet af borgere i døgntilbud, som er den dyreste behandlingsform, er generelt lavt. Ved udgangen af august 2014 (som er den seneste opgørelse) er der 6 borgere i døgnbehandling. Antallet af unge under 18 år i Omega ligger generelt i størrelsesordenen ca unge. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

28 Aktivitetstal 12 - Antal modtagere af førtidspension Beskrivelse Aktivitetstal Antal modtagere af førtidspension Korrigeret nettobudget 2014 (mio.kr.) Indhold -166,7 Tallet viser antallet af helårspersoner, der modtager førtidspension i Greve Kommune Bemærkning Y-aksen i figur 12 starter ved 500 modtagere, da udviklingen ellers er vanskelig at vise grafisk. Kommentar Antallet af helårspersoner i Greve Kommune som er på førtidspension er siden 2010 faldet fra 1726 til 1495 i et fald svarende til over 13 %. Der har på landplan været en tilsvarende udvikling i antallet af førtidspensionister i perioden. Således er andelen af helårspersoner på førtidspension set i forhold til arbejdsstyrken (16-66 år) faldet fra 9,2 % til 8,4 %. Greve Kommune ligger ca. 2 % -point lavere end landsgennemsnittet i hele perioden. Der forventes et yderligere fald i antallet af førtidspensionister i 2014 og frem som følge af reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar Budgettet er løbende tilpasset det lavere antal førtidspensionister. Figur 12: Antal modtagere af førtidspension (helårspersoner) SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

29 Kilde: Jobindsats.dk, KMD's register for sociale pensioner Antallet af modtagere af førtidspension er omregnet til helårspersoner. Søjlen 2014 er udtryk for antal helårspersoner i 2014, hvis forbruget pr. 31. oktober 2014 fortsætter uændret. Førtidspensionister i pct. af arbejdsstyrken Hele landet Greve Kilde: Jobindsats.dk, KMD's register for sociale pensioner Antallet af modtagere af førtidspension er omregnet til helårspersoner i procent af arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er defineret som antal 16- til 66-årige niveauet er udtryk for antal helårspersoner i 2014, hvis forbruget pr. 31. oktober 2014 fortsætter uændret. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

30 Aktivitetstal 13 - Akutboliger til hjemløse Beskrivelse Aktivitetstal Akutboliger til hjemløse Korrigeret nettobudget 2015 (mio.kr.) Indhold Tallet viser hvor mange akutboliger kommunen har anvist til hjemløse. Bemærkning Kommunen får stillet hver fjerde ledige almene bolig til rådighed til den akutte boliganvisning. Kommentar Social- og Sundhedsudvalget besluttede i april 2013 at følge udviklingen i kommunens tildeling af boliger til hjemløse borgere. Boliganvisningen anviser boliger til akut boligsøgende på baggrund af en individuel vurdering. Boliganvisningen registrerer systematisk begrundelsen for hver enkelt anvisning af bolig, med henblik på at kunne dokumentere kommunens praksis på området. På baggrund af disse registreringer kan Social- og Sundhedsudvalget blandt andet orienteres om, hvor mange boliger, der er anvist til hjemløse borgere i en given periode. Dette aktivitetstal viser således det samlede antal anviste akutboliger siden 1. maj 2013, samt hvor mange af disse der er blevet anvist til hjemløse borgere (12 mdr.) (5 mdr.) Antal anviste akutboliger total Antal anviste akutboliger til hjemløse Andel anviste akutboliger til hjemløse 8 1 8,4 % 3,6 % SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

31 Kapitel 3 - Udfordringer, indsatsområder og målepunkter Kapitlet indeholder udfordringer, indsatsområder og målepunkter på sundhedsområdet, voksenhandicapområdet og ældreområdet i Der foreslås i alt fem udfordringer med tilhørende indsatser og målepunkter. De fem udfordringer i notatet er følgende: 1. Sunde borgere - nære tilbud 2. Tværfaglig indsats for udsatte borgere 3. Aktiv indsats for psykisk syge 4. Budgetpres og produktivitet 5. Kvalitet på ældreområdet Udfordringerne er kort beskrevet i notatet, med forslag til indsatser, der beskriver, hvordan udfordringerne håndteres. For hver af indsatserne er der opstillet målepunkter, som gør det muligt at følge, om indsatserne gennemføres og målet nås. Udfordring 1: Sunde borgere - nære tilbud I de kommende år vil der i Greve Kommune være en markant stigning i antallet af ældre borgere og borgere med en kronisk sygdom, som typisk har et større behov for ydelser fra både det regionale og kommunale sundhedsvæsen end øvrige borgere. Antallet af borgere over 80 år forventes at være steget med 62,3 % i Greve Kommunes Sundhedspolitik , Sunde borgere - nære tilbud tager udgangspunkt i Vision 2020 for Greve kommune og sætter mål for kommunens sundhedsindsats i de kommende år. Fokus i 2015 vil fortsat være på indsatser, der kan sikre, at målene i sundhedspolitikken realiseres. Sundhedspolitikkens fire indsatsområder er: 1) Sunde borgere, der trives (fokus på børn og unge, samt ældre), 2) Den vigtige indsats når vi er blevet syge (rehabiliteringsforløb for kronikere), 3) Sygeplejefaglig indsats i forhold til indlæggelser (fokus på at undgå unødvendige indlæggelser på sygehus og hjemtagning af færdigbehandlede) og 4) Sundhed på tværs (sundhed og beskæftigelse, samt samarbejde med erhvervslivet). I 2015 skal den nye Sundhedsaftale for mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen implementeres i et samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis. I aftalen er der fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune. Indsatsområder Indsats: Sammenhængende sundhedsvæsen I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL er der afsat 350 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne selv skulle finansiere de 200 mio. kr. ved effektivisering af beredskabet og befordringsområdet. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

32 De 350 mio. kr. svarer til ca. 2,8 mio. kr. årligt i Greve Kommune. Beløbet skulle medvirke til en styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med henblik på, at der i sundhedsaftalerne opstilles fælles målsætninger inden for den patientrettede forebyggelse. I forbindelse med budget har Byrådet besluttet, at midlerne indgår i kommunens samlede finansiering, der iværksættes derfor ikke særlige tiltag i forlængelse af økonomiaftalen. Indsats: Tidlig opsporing og flere kronikere i rehabiliteringsforløb Center for Sundhed & Pleje har igangsat tidlig opsporing på plejeområdet. Projekt kørte som et pilotprojekt i 2014, men i 2015 skal det udrulles til hele plejeområdet. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at tidlig opsporing giver god mening og kan reducere antallet af indlæggelser. Flere lidelser opdages nu tidligere og kan behandles i eget hjem, på plejecenter eller på rehabiliteringscentret. Det kan være med til at undgå en potentiel korttidsindlæggelse. I 2015 skal der iværksættes nye tilbud i lyset af tidlig opsporing til særligt kronikerområdet, herunder KOL, diabetes, gigt, hjerte- og andre lidelser, fx hjemmemonitorering. Målepunkter Tidlig opsporing udrulles til implementering på hele plejeområdet i 2015 Flere tilbud til kronikerområdet Indsats: Den danske kvalitetsmodel (DDKM) For at sikre kvaliteten på ældreområdet er det besluttet at implementere Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i sygeplejen. DDKM er en national kvalitetsmodel, som flere af Greve Kommunes samarbejdspartnere anvender. Modellen består af forskellige kvalitetsstandarder, som kommunen skal leve op til for at blive akkrediteret. Arbejdet med implementeringen af DDKM i Greve består bl.a. i at revidere eksisterende procedurer i kommunen på baggrund af DDKM og sikre, at alle inden for sygeplejen kender og anvender de nye procedurer samt sikre kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring på området. Der nedsættes i kommunen et kvalitetsråd, hvor de faglige ledere er repræsenteret. Rådet skal drøfte og beslutte de overordnede principper for implementeringen af DDKM i kommunen. Målet er, at Sundhed og Pleje bliver akkrediteret i 2015 på sygeplejen. For at blive akkrediteret, skal eksterne auditører vurdere, om kommunen lever op til standarderne. Akkrediteringsstatus betyder, at vi opfylder standarderne i DDKM, hvilket indikerer en god kvalitet. Målepunkter Gennemgang og revidering af eksisterende procedurer i kommunen, så de passer til DDKMs akkrediteringsstandarder Udvikling af nye procedurer i kommunen, der lever op til DDKMs akkrediteringsstandarder Implementering af reviderede procedurer Der etableres et kvalitetsråd i 2015 Indsats: Sundhedsaftale Hvert fjerde år indgås en ny sundhedsaftale mellem kommuner og regioner. 1. januar 2015 træder Sundhedsaftalen for i kraft. I Sundhedsaftalen er der fokus på samarbejde og opgaveoverdragelse mellem sektorer. Sundhedsaftalen definerer ansvars- og arbejdsområder for både kommuner, region og almen praksis inden for følgende områder: Behandling og pleje SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

33 Forebyggelse Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange Inddragelse af patienter og pårørende Koordination af kapacitet Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Målepunkter Implementering af Sundhedsaftale , herunder give alt frontpersonale under Center for Sundhed & Pleje information om evt. ændringer i deres arbejdsgange som følge af sundhedsaftalen Greve Kommune deltager i nye projekter/indsatser under sundhedsaftalen Indsats: Flerårig strategi for kommunens indsats på rusmiddelområdet I løbet af de seneste 3-4 år har Greve Rusmiddelcenter udvidet den lokale tilbudsvifte, sådan at flere borgere med misbrugsproblemer kan få behandling lokalt. Bestræbelserne på at etablere flere lokale tilbud ønskes fastholdt og gerne udbygget. Der vil dog fortsat være borgere, der har brug for et mere intensivt behandlingsforløb end Greve Rusmiddelcenter har mulighed for at tilbyde. Og det overordnede mål er naturligvis at kunne tilbyde borgere med misbrugsproblemer den relevante behandling inden for den økonomi, der er til rådighed. Det kræver prioriteringer, og derfor skal der politisk besluttes en flerårig strategi for kommunens indsats på rusmiddelområdet. Strategien skal ledsages af en handleplan med beskrivelse af de konkrete tiltag og projekter, der skal arbejdes med i den resterende del af byrådsperioden frem til Målepunkt Forslag til flerårig strategi skal forelægges til politisk behandling inden udgangen af 1. kvartal 2015, og der skal en gang årligt forelægges en status for Social- og Sundhedsudvalget, hvor der følges op på de konkrete tiltag og projekter, der besluttes iværksat. Udfordring 2: Tværfaglig indsats for udsatte borgere Mange borgere har komplekse problemstillinger, der kræver en tværfaglig indsat på tværs af faggrupper og/eller på tværs af flere fagcentre. Hertil kommer, at reformer på førtidspensions-, fleksjob- og kontanthjælpsområdet medfører, at borgere med en meget begrænset arbejdsevne skal forsøges placeret på arbejdsmarkedet i det omfang, det overhovedet er muligt. Det stiller nye og større - krav til kommunens indsats, ikke mindst i forhold til de mest udsatte grupper. I en tid med knappe ressourcer er det vigtigt at fastholde fokus på indsatsen for de borgere, der har mest brug for den. Indsatsområder Indsats: Indsatsen for hjemløse Byrådet vedtog i april 2013 en hjemløsestrategi. Strategien indeholder bl.a. en lempelse af kriterierne for akutbolig, en styrkelse af støtte-/kontaktpersonordningen for hjemløse og en beslutning om at arbejde videre med forskellige former for nødovernatning. Byrådet vedtog SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

34 yderligere det mål, at der skal ske et væsentligt fald i antallet af hjemløse, og at udviklingen skal følges af Social- og Sundhedsudvalget. Målepunkt Der forelægges halvårlig statistik for Social- og Sundhedsudvalget om udviklingen i antallet af adresseløse, akutboliger, forsorgshjem og krisecentre. Derudover forelægges resultatet af SFI s hjemløsetællinger for Social- og Sundhedsudvalget, når de foreligger hvert andet år. Det er et mål, at der er sket et væsentligt fald i antallet af hjemløse i SFI s hjemløsetælling i 2015 i forhold til tællingen i Indsats: Bedre tilbud til borgere med demens og deres pårørende Antallet af borgere med demens forventes at stige markant inden for de næste år alene på grund af den demografiske udvikling. Stigningen forventes at være størst blandt de 80+-årige, da det er antallet af ældre i denne gruppe, der stiger mest i fremtiden. I Greve Kommune er der et politisk ønske om, at der gives endnu bedre tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Der skal i 2015 udbygges med hverdagsaktiviteter på plejecentrene i forhold til at vedligeholde funktionsniveauet hos personer med demens. Aktiviteterne skal også have som formål at give livsglæde og tryghed, samtidig med at aktiviteterne matcher personer med demens og de pårørendes ønsker og behov. Målepunkt Tilbud målrettet borgere med demens og deres pårørende styrkes i 2015 Udfordring 3: Aktiv indsats for psykisk syge Snitflader og opgavefordeling mellem Region Sjælland og regionens kommuner er under forandring. Og reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet har og vil fortsat få - konsekvenser for kommunens socialpsykiatriske indsats. Behovet for socialpsykiatriske indsatser er stort, og området er politisk højt prioriteret. Med en politisk vedtaget psykiatripolitik på socialpsykiatriområdet som overordnet ramme for indsatsen, skal der over en årrække udvikles nye tilbud for målgruppen, og justeres i de eksisterende tilbud i takt med ændringer i borgernes behov. Indsatsområder Indsats: Udmøntning af psykiatripolitik Inden udgangen af 2014 skal Social- og Sundhedsudvalget (sammen med Børne- og Ungeudvalget) drøfte et forslag til en psykiatripolitik for indeværende byrådsperiode Når politikken er endeligt vedtaget, skal der hurtigt derefter udarbejdes en handleplan, hvor politikken udmøntes i konkrete indsatser. Målepunkt Forslag til handleplan til udmøntning af psykiatripolitikken skal forelægges til politisk behandling i løbet af 1. kvartal Én gang årligt forelægges en status for Social- og Sundhedsudvalget, hvor der følges op på de konkrete indsatser i handleplanen. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET