Miljøudvalget Møde nr :30-18:25

Transkript

1 Protokol for Miljøudvalget Møde nr :30-18:25 Mødelokale 2608 Medlemmer Tilforordnede Tom Vang Knudsen Ole Skrald Rasmussen Eva Nielsen Susanne Palsig Trine Henriksen Michele Fejø Kim Wessel-Tolvig Philip Hartmann Maj Green Pia Vendelholt Christensen Kristian Hjort pkt. 38 Keld Rehder pkt Afbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Åbne sager Miljøudvalgets budgetbidrag til budget Drøftelse af ejerstrategi og principper for selskabsdannelse for Fælles Forsyning Genoptagelse af VVM-processen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt Afsættelse af midler til proces sommer 2016 om inddragelse i forhold til klimatilpasning i Rådhusparken Høje Gladsaxe - Pilotforsøg med nedgravede beholdere Værebro Park - Et affaldsprojekt under Miljøstyrelsen Godkendelse af 8. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Kellersvej fra Gladsaxe Status for fremdriften af Gladsaxe Fjernvarmes udbygning med fjernvarme 26 Meddelelsessager Nyt fra bestyrelser Meddelelser Lukkede sager Orientering om status på påbud om oprensning af forurening på Q8, Buddingevej

3 Åbne sager 38. Miljøudvalgets budgetbidrag til budget 2017 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen forelægger Miljøudvalgets budgetbidrag 2017 og budgetoverslagsårene I forbindelse med Miljøudvalgets sag om drøftelse af indsatser for at opfylde kommunestrategiens målsætninger, som var på Miljøudvalgets majmøde den , punkt 34, foreslog forvaltningen to område som Miljøudvalget skulle drøfte i forhold til budgetbidrag Der kan knyttes følgende kommentarer til de to områder i forbindelse med forelæggelsen af miljøudvalgets budgetbidrag : - I forvaltningens budgetbidrag indgår ønsker om en fortsættelse af CO2- og klimatilpasningsindsatsen. CO2 indsatsen har fokus på forpligtende samarbejder med både borgere, boligforeninger og virksomheder, hvor aktiviteterne skal føre til CO2 reduktion. På klimatilpasningsområdet arbejdes der med tiltag som kan understøtte de klimatilpasningsanlæg som Nordvand anlægger samt tiltag der afklarer mulighederne for klimatilpasning på private arealer og kan bidrage til klimatilpasning på kommunale arealer. Miljøudvalget har tre driftsrammer, hvoraf den ene er skattefinansieret drift på miljøområdet (ramme 1) og desuden er der to driftsrammer på henholdsvis renovationsområdet og fjernvarmeområdet, som begge er takstfinansierede hvile-i-sig-selv områder. For Miljøudvalget er der i henhold til budgetcirkuleret, som Økonomiudvalget godkendte , punkt 74, fastsat følgende driftsrammer for 2016: - Miljøudvalget, ramme 1: kr. - Renovation: kr. - Fjernvarmeforsyning: kr. Bilag 1 indeholder et specificeret drifts- og anlægsbudget med 2

4 bemærkninger, anlægsønsker mv. Miljø, ramme 1 Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme i 2017 på kr. til udgifter inden for det skattefinansierede miljøområde. Anlægsrammen for 2017 er fastsat til kr. til pulje til CO2 handlingsplan, Grøn Udviklingspulje samt klimatilpasningsplan. De 14,4 mio. kr. ud af de 22,3 mio. kr. i 2017 vedrører Nordvands del af klima medfinansieringsprojekter, som blev indarbejdet i forbindelse med budgetproces Derudover er der fremlagt nye anlægsønsker i perioden for i alt mio. kr. vedrørende klimatilpasningsplan, CO2 handlingsplan samt Grøn Udviklingspulje, heraf 0 kr. i Renovation Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme i 2017 på kr. Der er efterfølgende indarbejdet tekniske korrektioner for dagrenovation, storskrald, glas- og papirkuber, haveaffald, farligt haveaffald, grundbetaling VF I/S, renovationsafgift, genbrugsstationen renter samt administrationsomkostninger på tilsammen kr. Derved bliver den korrigerede driftsramme på kr. i Hvad anlæg angår, er der fremlagt nye anlægsønsker i perioden på 36,8 mio. kr. til udvidelse af Genbrugsstationen, heraf 6,0 mio. kr. i Renovationsområdet havde primo 2016 et mellemværende med kommunen på 12,1 mio. kr. Dette mellemværende er delt op på henholdsvis generel administration, ordninger for dagrenovation, ordninger for storskrald og haveaffald, ordninger for glas, papir og pap, ordninger for farligt affald samt genbrugsstationer, som er delt op i henholdsvis husholdninger og erhverv. Mellemværendet med kommunen nedbringes til nul i forbindelse med udvidelsen af Genbrugsstationen. Fjernvarmeforsyning Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme for 2017 på kr. Der er indarbejdet forskellige tekniske korrektioner vedrørende køb og salg af varme mv. på i alt kr. i Derved bliver By- og Miljøforvaltningens budgetbidrag 2017 for fjernvarmen på kr. Overskuddet på driften skal anvendes til at betale omkostninger 3

5 samt afdrag på lån, hvilket derved opfylder varmeforsyningslovens bestemmelser om, at udgifter og indtægter skal balancere i det enkelte år. Samlet set er dette By- og Miljøforvaltningens forslag til Miljøudvalgets budgetbidrag Budgetbidraget sendes til Økonomisk Sekretariat til indarbejdelse i kommunens samlede budget By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at budgetbidraget for med tilhørende bilag fremsendes til Økonomisk Sekretariat med henblik på indarbejdelse i kommunens samlede budgetbidrag. Bilag Bilag 1: Miljøudvalgets budgetbidrag (Hele MIU.pdf) Relateret behandling Økonomiudvalget , Punkt 74 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 34 (Åben) 4

6 39. Drøftelse af ejerstrategi og principper for selskabsdannelse for Fælles Forsyning Beslutning Trine Henriksen stillede følgende forslag til ejerstrategien og processen: 1. Visionen: I slutningen af første afsnit tilføjes under hensyn til natur og miljø, så sætningen lyder:, der kan matche de forventede effektiviseringskrav for sektoren, under hensyn til natur og miljø. Et enig udvalg tiltrådte forslaget. 2. Ejerrelationen: I forlængelse af 2. afsnit på side 3 tilføjes: Referater og bilag fra FFs generalforsamlinger og bestyrelsesmøder vil være offentligt tilgængelige på FFs hjemmeside. Lukkede sager begrænses til et minimum. Et enigt udvalg tiltrådte forslaget. 3. Der indsættes et nyt punkt om etiske principper, arbejdsklausuler m.v. Det kan f.eks. indsættes efter punkt 8. Ledelse og medarbejdere. Afsnittet skal indeholde etiske principper for udbud og indkøb, f.eks. om overholdelse af ILO konventioner og andre internationale konventioner, uddannelsesklausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar ved udbud af opgaver, principper om ikke at anvende firmaer, der medvirker til skatteunddragelse m.v. Et flertal af udvalget, bestående af Tom Vang Knudsen, Ole Skrald Rasmussen, Eva Nielsen, Susanne Palsig, Trine Henriksen og Kim Wessel-Tolvig, stemte for forslaget. Michele Fejø undlod at stemme. 4. Effektiv drift, tilføjelse:, samt insourcing af opgaver, der kan udføres mere effektivt indenfor organisationen som følge af selskabets større volumen. Trine Henriksen stemte for forslaget. Et flertal af udvalget, bestående af Tom Vang Knudsen, Ole Skrald Rasmussen, Eva Nielsen, Kim Wessel-Tolvig og Michele Fejø stemte imod. 5

7 Susanne Palsig undlod at stemme. Anbefales med de foreslåede tilføjelser. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Byrådet Gennemgang af sagen Gladsaxe Kommune har sammen med 10 Nordsjællandske kommuner truffet principbeslutning om at indgå i et videre samarbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab; BR , punkt 144. I den forbindelse har Byrådet , punkt 35 godkendt et kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for etableringen af forsyningsselskabet. I forlængelse af det vedtagne kommissorium forelægges hermed i bilag 1-3 et udkast til ejerstrategi, et udkast til hovedprincipperne for selskabsdannelsen samt en tids- og procesplan. Derudover er vedlagt som bilag 4 en power point præsentation, der efter behov vil blive gennemgået på mødet. Ejerstrategien udtrykker ejernes vision med selskabet, og de fælles mål og værdier, der skal være de politiske pejlemærker for den fremtidige ledelse af selskabet. Hovedprincipperne vil danne grundlag for stiftelsen af det nye fælles forsyningsselskab i form af vedtægter og en ejeraftale, som vil blive fremlagt til politiskgodkendelse i oktober Samarbejdet mellem de 11 kommuner om dannelsen af et fælles forsyningsselskab forløber planmæssigt og er i god gænge med inddragelse af alle parter i overensstemmelse med den vedtagne projektorganisation. De deltagende kommuner er nu følgende: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Frederikssunds deltagelse blev besluttet på det politiske styregruppemøde den 11. april Til støtte for processen og rådgivning i fase 1 er valgt Horten A/S som advokat og PwC som revisor. Den politiske styregruppe og følgegruppen af formænd for forsyningsselskaberne har godkendt vedlagte udkast til 6

8 hovedprincipper for selskabsdannelsen og udkast til ejerstrategi til videre drøftelse i kommunerne. Den endelige godkendelse af ejerstrategien skal efter planen ske til oktober 2016, hvor også ejeraftale, vedtægter og tidsplan for fase 2 mv. forelægges til godkendelse i alle deltagende kommuner. Ejerstrategi Ejerstrategien udgør den overordnede politiske ramme for koncernen, og den beskriver de værdier, mål og principper, som ejerkommunerne ønsker, at koncernen skal drives efter. Ejerstrategien udgør et fælles fundament, der vil blive implementeret i og suppleret af en ejeraftale (aktionæroverenskomst) og vedtægter for selskaberne i den nye fælles forsyningskoncern. Ejerstrategien tager udgangspunkt i en fælles vision for det nye selskab: Visionen for det nye fælles forsyningsselskab er at skabe et effektivt og veldrevet selskab i tæt samklang med ejerkommunerne, der kan matche de forventede effektiviseringskrav for sektoren. Selskabet skal være på forkant med viden, arbejdsmetoder og teknologier og på en og samme tid have fokus på sikker og effektiv drift, og ejerkommunernes miljø-, klima- og servicemål. Visionen er, at selskabet sætter nye standarder for effektiv drift, klimatilpasning og en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab. Ejerstrategien indeholder herudover få men væsentlige mål og værdier inden for områderne forsyningssikkerhed, klima og miljø, effektiv drift, ejerrelationen, kunderne, kommunikation, innovation og udvikling, ledelse og medarbejdere, og rammevilkår. Hovedprincipper for selskabsdannelsen Det fremgår af det godkendte kommissorium samt udkast til hovedprincipperne for selskabsdannelsen, at selskabet baseres på en holdingmodel med et fælles serviceselskab og kommunespecifikke net/datterselskaber, hvor de fysiske anlægsaktiver i form af ledningsnet, renseanlæg mv. er placeret. Renseanlæg ejet af flere kommuner kan ligeledes placeres som selvstændige datterselskaber. Holdingmodellen sikrer, at de fysiske aktiver (ledninger og anlæg), som i dag ejes af den enkelte kommune, holdes adskilte i lokale datterselskaber. Derved kan der opretholdes særskilte serviceniveauer for hvert af de lokale datterselskaber i overens- 7

9 stemmelse med den enkelte kommunes mål og politiske ønsker om takstniveau, investeringsniveau, miljøforhold mv. Modellen sikrer også, at hver kommune kan komme ud af samarbejdet igen med sine aktiver/værdier i behold. Det er et væsentligt princip for selskabsdannelsen, at den enkelte kommune fortsat skal kunne godkende takster, serviceniveau og investeringsniveau i de lokale net/datterselskaber. Konkret vil dette ske i form af den formelle takstgodkendelse i kommunalbestyrelsen/byrådet, og ved indgåelse af en årlig investeringsaftale mellem selskab og kommune. Hver kommune udpeger et medlem til den fælles holdingbestyrelse, som efter reglerne suppleres med medarbejderrepræsentanter. Medlemmerne af holdingbestyrelsen er samtidig bestyrelse for det fælles serviceselskab. Bestyrelsen i holdingselskabet vælges for fire år ad gangen og følger den kommunale valgperiode. Kommunernes ejerrepræsentanter i holdingbestyrelsen vil som hovedprincip også være gennemgående i bestyrelsen i net/datterselskaber og suppleres med forbrugerrepræsentanter efter reglerne. Hermed bliver der tale om en tillempet enhedsbestyrelse. Princippet om en tillempet enhedsbestyrelse skal sikre, at antallet af bestyrelser begrænses og derved, at der bliver den nødvendige samling og fælles retning på selskabet, som er nødvendig for at opnå en effektiv og veldrevet organisation. Der gives dog mulighed for, at kommuner undtagelsesvis kan sammensætte bestyrelsen i net/datterselskaberne efter den enkelte kommunes ønske om fx politisk repræsentation. De administrative meromkostninger og honorarer skal i så fald afholdes af det enkelte net-/datterselskab. Enkelte renseanlæg (Mølleåværket, Måløv Rens og Biofos) er i dag etableret som fælleskommunale aktieselskaber, og i to tilfælde (Måløv Rens og Biofos) ejes en del af aktiekapitalen af kommuner/forsyninger, der ikke er en del af det nye fælles forsyningsselskab. Bestyrelserne i renseselskaberne vil derfor skulle sammensættes efter særskilte principper og hensyn. Hovedprincippet vil her være, at de nugældende vedtægter og dermed principper for bestyrelsessammensætningen mv. videreføres med så få ændringer som muligt. Kommunernes ejerfordeling foreslås fastsat ved at vægte en række egnede parametre for indtjening/værdi. Det kan fx være 8

10 korrigeret egenkapital, antal indbyggere, og debiteret vandmængde til slutkunder. Der vil ikke ske omfordeling af værdierne mellem kommunerne. Forslag til ejerfordelingen vil fremgå af den kommende ejeraftale, som vil blive fremlagt til godkendelse til oktober Øvrige dokumenter De overordnede principper for selskabsdannelsen vil efter den overordnede principielle drøftelse, som fremlagt i denne sag, blive indarbejdet i henholdsvis vedtægter og en ejeraftale. Ejeraftalen er ejerkommunernes privatretlige aftale om rammerne for deres fælles ejerskab til det nye fælles forsyningsselskab. Selskabets vedtægter udgør sammen med selskabsloven rammerne for selskabets virksomhed. Vedtægterne bestemmer selskabets formål, rammerne for generalforsamlingen, antallet af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, regnskabsåret mv. I ejeraftalen og vedtægterne aftales principper for vedtagelse af beslutninger i holdingbestyrelsen samt i bestyrelserne i henholdsvis serviceselskabet og net/datterselskaberne fx krav om enstemmighed og mindretalsbeskyttelse i en række specifikke forhold. Endvidere kan det aftales, at ejerkommunerne på generalforsamlingen i henholdsvis holdingselskabet og net- /datterselskaberne skal stemme for et forslag fremsat af den enkelte ejerkommune vedrørende dennes specifikke geografiske område. Parallelt med vedtægter og ejeraftalen vil der endvidere blive udarbejdet et udkast til koncept for en investeringsaftale. Investeringsaftalen vil i det fælles forsyningsselskab blive et helt afgørende styringsdokument, der kan sikre en direkte aftale mellem den enkelte kommune og det lokale datterselskab. Initiativet til udarbejdelse af investeringsaftalen ligger i selskabet, men aftalen skal godkendes af kommunen fx i et fagudvalg og/eller i kommunalbestyrelsen/byrådet. Aftalemodellen vil bringe aktiviteterne i forsyningsselskabet tættere på kommunen, og kommunen kan sikre sin direkte indflydelse på det kommende års investeringer og takstniveau uden at behøve en særskilt kommunebestyrelse i det lokale datterselskab til at varetage denne opgave. Fælles rensestruktur Sideløbende med og som en del af det nye fælles forsyningsselskab arbejdes der på at skabe de bedste fremtidige rammer for en fælles effektiv rensestruktur. Det fremgår direkte af den fælles 9

11 vision for det nye selskab, at denne opgave er væsentlig og prioriteret. Der er i den forbindelse vedtaget et selvstændigt kommissorium for en ny rensestruktur for området omkring Usserød Å i henholdsvis Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby Taarbæk og Rudersdal kommuner. Det tværgående perspektiv for en fælles rensestruktur for det samlede selskab vil blive varetaget i første omgang frem til oktober af en projektgruppe for renseanlæg bestående bl.a. af direktører og forsyningsdirektører m.fl. i de deltagende kommuner og forsyningsselskaber. Tidsplan Den endelige beslutning om deltagelse i sammenlægningen af forsyningsselskaber sker først til oktober 2016, hvor de enkelte deltagende kommuner politisk skal træffe beslutning om stiftelse, herunder selskabsstruktur, godkendelse af vedtægter, ejeraftale, ejerstrategi og styringskoncept i form af investeringsaftaler mellem den enkelte kommune og det lokale forsyningsselskab. Samtidig fastlægges det effektiviseringsmål, som skal realiseres i det nye selskab. Herefter i november/december 2016 indledes et ansættelsesforløb med henblik på ansættelse af en direktør for selskabet. De nuværende bestyrelser vil bestå uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af Samtidig forberedes og gennemføres den organisatoriske sammenlægning i løbet af En mere detaljeret tidsplan for fase 2 vil blive fremlagt til godkendelse til oktober By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at udkast til ejerstrategi og udkast til hovedprincipper for selskabsdannelsen drøftes. Bilag Bilag 1: Udkast til ejerstrategi Bilag 2: Udkast til principper for selskabsdannelsen Bilag 3: Procesplan Bilag 4: PowerPoint-præsentation Relateret behandling Byrådet , Punkt 144 (Åben) 10

12 Byrådet , Punkt 35 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 32 (Åben) 11

13 40. Genoptagelse af VVM-processen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt Beslutning Anbefales. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Gennemgang af sagen Økonomiudvalget besluttede , punkt 11, at VVMprocessen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt stilles i bero, indtil det er afklaret, om projektet skal inddrages i kapacitetsplanen for Harrestrup Å-systemet. Denne afklaring er nu afsluttet, og det viser sig, at det planlagte overfladeanlæg for Kagså-projektet og en udvidelse af dette overfladeanlæg med fordel kan indgå i kapacitetsplanen for Harrestrup Å. Der skal af den årsag ikke ske ændringer i forhold til den oprindelige planlagte VVM-proces for Kagsåparkens Regnvandsprojekt. Styregruppen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt er derfor blevet enige om at anbefale det politiske niveau i Herlev og Gladsaxe kommuner, at VVM-processen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt bliver genoptaget. Der blev i efteråret 2015 gennemført en høring, hvor offentligheden blev inviteret til at komme med forslag og idéer til VVMredegørelsens indhold. Der blev afholdt borgermøde om projektet , hvor mange interesserede borgere fra begge kommuner deltog. I forbindelse med afklaringen af hvorvidt dele af Kagsåparkens Regnvandsprojekt kan indgå i Harrestrup Å sammenhæng, er der kommet fokus på at inddrage supplerende arealer til regnvandsvandhåndtering primært i Herlev. Interessenter for disse arealer bliver i øjeblikket hørt individuelt. Resultatet af den samlede høring (borgermødet og individuelle høring) vil blive forelagt til orientering i august. Nærværende sag er ligeledes forelagt Trafik- og Teknikudvalget 12

14 til orientering. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at VVM-processen for Kagsåparkens Regnvandsprojekt bliver genoptaget. Relateret behandling Økonomiudvalget , Punkt 11 (Åben) 13

15 41. Afsættelse af midler til proces sommer 2016 om inddragelse i forhold til klimatilpasning i Rådhusparken Beslutning Afstemning: For indstillingen stemte Tom Vang Knudsen, Ole Skrald Rasmussen, Eva Nielsen, Susanne Palsig, Trine Henriksen og Kim Wessel-Tolvig. Michele Fejø stemte imod. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Rådhusparken er et vigtigt centrum for klimatilpasningen af Buddinge. I 2014 fik forvaltningen udarbejdet en masterplan for klimatilpasningen af Buddinge risikoområde, som Miljøudvalget fik forelagt , punkt 22. I masterplanen er Rådhusparken central, da der her er mulighed for at udnytte arealet til at tilbageholdet vandet på overfladen, indtil der igen er plads i kloakken. Klimatilpasningen skal samtidig være med til at øge den rekreative værdi og skabe nye oplevelser i Gladsaxe. Tidsperspektiv Det forventes på nuværende tidspunkt, at det endelige design af den fysiske omdannelse af parken besluttes om ca. 3-4 år. Selve anlæggelsen skal koordineres med letbanens anlæggelse, og vil afhænge af letbanens entreprenørers tilrettelæggelse af arbejdet. Letbanen skal bruge en del af Rådhusparken til arbejdspladsområde, hvorfor arbejder i Rådhusparken formentligt må vente til at denne arbejdsplads bliver fjernet. Arbejdet de kommende (3-4) år skal ende med et detailprojekt af, hvordan området skal se ud i fremtiden. Arbejdet skal afdække de visioner og ønsker, som Gladsaxe har til parkens fremtid, hvor vandløsningen er samtænkt med byrummet. Rådgivende udvalg Koblingen mellem bedre byliv og klimatilpasning i Buddinge er også årsagen til, at det rådgivende 17, stk. 4 udvalg blev nedsat i slutningen af Udvalget har en forberedende og rådgivende funktion til Byråd og fagudvalg i forhold til at kvalificere politiske beslutninger om, hvordan de vandtekniske løsninger i 14

16 Buddinge kan bidrage til at styrke bylivet. På det rådgivende udvalgs møde har udvalget arbejdet med forskellige mulige aktiviteter, der kan starte en indledende inddragelse af omverdenen om omdannelse af parken. Udvalget har anbefalet det koncept, som beskrives herunder. Inddragelsen er planlagt til at foregå henover sommeren Inddragelse Den indledende inddragelse sættes i gang allerede nu, da omdannelsen af Rådhusparken, som det væsentlige grønne centrum i Gladsaxe Kommune, ikke blot er et kommunalt projekt, men noget der bør udvikles sammen med borgere, virksomheder, organisationer, kulturliv med mere. Den tidlige inddragelse giver mulighed for over en lang periode at opbygge relationer til alle disse parter. Gennem de fysiske forandringer vil vi også kunne få en pejling på, hvad parken kan bruges til af aktiviteter. Det giver mulighed for, at brugerne er med fra start, kan komme med deres visioner for en kommende park samt få lyst til at deltage engageret i det videre arbejde med at omdanne parken. Aktiviteter sommer 2016 Inddragelsesprocessen løber fra starten af skolernes sommerferie frem til Gladsaxedagen i august. Det centrale i sommerens inddragelse er at skabe en midlertidig ramme i parken med stole, borde og en overdækning eller scene. Kommunen inviterer borgere, foreninger, institutioner og organisationer til at bruge parken som ramme for forskellige aktiviteter i parken, der skaber liv og starter samtaler om, hvad parken skal kunne i fremtiden. Processen indledes med et større opstartsarrangement i uge 26, hvor der inviteres til at tale om visioner for Rådhusparken over en fælles middag ude i parken. Det giver mulighed for at borgere, foreninger og politikere i fællesskab kan tale om Rådhusparken, som det grønne centrum i byen samtidig med at de nyder et måltid mad. Efter opstartsarrangementet vil der henover sommeren være to parallelle spor i processen Picnic i parken og Arrangementer i parken. Konceptet for picnic en er, at borgerne kan bestille en gratis picnickurv med en let anretning samt forslag til samtaleemner om Rådhusparkens fremtid. Borgerne forpligtiges til gengæld på, at udfylde et svarark i fællesskab og returnere det til Rådhuset. Konceptet for arrangementer er, at lokale foreninger, institutioner og organisationer inviteres til at afholde åbne arrangementer i parken for at skabe liv i parken, afprøve parken som byrum for aktiviteter og give deltagere til arrangementerne mulighed for at 15

17 komme med deres mening om parkens fremtid. Den indledende inddragelsesproces afsluttes i forbindelse med den årlige Gladsaxedag. Brugen af Rådhusparken som den fremstår i dag, og effekten af sommerens aktiviteter dokumenteres bl.a. ved, at registreringsmetoder fra GladsaxeLiv (Gehl Architects), benyttes før og under inddragelsesprocessen. Det rådgivende udvalgs pointer om inddragelsesprocessen Det rådgivende udvalg fremhævede på sit møde: - At det ikke er et succeskriterie for sommerens aktiviteter, at parken er fyldt af folk hele tiden, og at der holdes mange arrangementer. Det er også en afprøvning af, hvad parken kan rumme. - Der er et langt tidsperspektiv for parkens omdannelse. Folk skal gøres opmærksom på det og have noget at vide om det efterfølgende forløb. - Det er vigtigt med fortællingen om stedet at parken kan blive et centrum for hele Gladsaxe. Måske også være en attraktion for folk uden for Gladsaxe? - Brugen afprøves nu i en sommerperiode men hvad med at arbejde med bylivet i parken i efterår og vinter sæsonen? - Det er nødvendigt med en specifik dialog med gymnasiet, som er én af de mest markante brugere af parken i dag. - Arrangementerne kan have temaer. - Der bør ligge et program med 5-10 planlagte arrangementer på opstartsdagen. Forvaltningen har arbejdet videre med de gode input fra udvalget og konceptet som helhed. En del af inputtene kræver mere tid til planlægning og vil indgå i senere inddragelsesprocesser. Referat fra udvalgets møde er vedlagt som bilag 2. Ansøgning om økonomiske midler fra Vækstpuljen Byrådet besluttede , punkt 21, at disponere kr. fra Vækstpulje 2016 til konkrete indsatser i forlængelse af det rådgivende udvalgs arbejde. Der blev konkret peget på arbejdet med at gennemføre et eksperiment i Rådhusparken, hvor parkens potentiale for byliv undersøges; for eksempel i forhold til at forbedre mulighederne for ophold. I forbindelse med sommerens inddragelsesproces foreslås det derfor, at Miljøudvalget beslutter, at der kan disponeres i alt kr. til de beskrevne aktiviteter fra Vækstpulje. 16

18 Udgifterne skal bruges til registrering ved Gehl Architects ( kr.), inventar ( kr.), picnickurve etc. ( kr), opstartsarrangement ( kr.) samt andet ( kr.) By og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at der disponeres kr. fra Vækstpuljen til dækning af de beskrevne tiltag i forbindelse med sommerens indledende inddragelse i Rådhusparken. Bilag Bilag 1: Referat fra møde i det rådgivende udvalg for bylig i klimatilpasningen af Buddinge Relateret behandling Miljøudvalget , Punkt 22 (Åben) Byrådet , Punkt 21 (Åben) 17

19 42. Høje Gladsaxe - Pilotforsøg med nedgravede beholdere Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Da vi i Gladsaxe Kommune i 2013 begyndte at indsamle genanvendelige fraktioner, var boligområdet Høje Gladsaxe det eneste område, der ikke fik etableret indsamling. Årsagen er, at området, med sin befolkningstæthed og den blandede gruppe af beboere, ikke er velegnet til de to- og firhjulede beholdere, der er opsat i resten af kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Værebro viser også, at der er behov for en ekstra og målrettet kommunikationsindsats for at sikre en god affaldssortering i disse boligområder. I forhold til tryghedsarbejdet i Høje Gladsaxe er der peget på, at det er med til at give et mere trygt miljø, at der ikke står containere på hjul ved bygningerne. Samarbejde med fællesdriften I 2014 indledte By- og Miljøforvaltningen et samarbejde med Fællesdriften i Høje Gladsaxe om at identificere og etablere hensigtsmæssige og fremtidssikrede affaldsløsninger i boligområdet. I blev der udarbejdet en konsulentundersøgelse med kortlægning af forholdene i Høje Gladsaxe og kortlægning af nuværende og fremtidige mulige affaldsløsninger i så store bebyggelser. Med udgangspunkt i konsulentundersøgelsen har Fællesdriften og forvaltningen arbejdet videre, og har nu en plan for fremtidssikring af affaldsordninger i Høje Gladsaxe. Genanvendelige fraktioner De genanvendelige fraktioner foreslås indsamlet i nedgravede beholdere. Fællesdriften har udpeget otte placeringer af stationer med nedgravede beholdere til glas, papir, plast og metal. Pap håndteres i dag ved, at beboerne lægger det i kælderen, og driftspersonalet bringer det til en ophalercontainer på en central plads. Denne ordning ønsker fællesdriften at fastholde. Storskrald Der er ikke etableret affaldsgårde i Høje Gladsaxe. Beboerne stiller storskrald i kælder og driftspersonalet i Høje Gladsaxe bærer det op på gadeniveau på tømmedagen. I perioden fra affaldet er båret op og til det afhentes, kommer der beboere og folk udefra og henter det, de kan bruge. Andre kommer og stiller mere affald ved siden af. Det ekstra affald er ikke sorteret og ikke nødven- 18

20 digvis affald, der hører til storskraldet. Det give en del ekstraarbejde og uhensigtsmæssige løft for skraldemændene. Desuden giver det et rodet indtryk af området på tømmedagene særligt ved første tømmedag i måneden, hvor der har været ind- og udflytninger, og mængderne af storskrald kan være store. For at minimere problemerne med det rodede indtryk, utryghed og uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø vil Høje Gladsaxe arbejde med at etablere bedre løsninger. Det kan være ved at bygge affaldsskure til storskraldet i nærheden af de otte stationer til nedgravede containere. Eller det kan være ved at etablere en eller to større aflåste affaldsgårde, hvor driftspersonalet kan samle affaldet i ophalercontainere. Dagrenovation Dagrenovation håndteres i dag gennem skakte. I kælderen samles affaldet i 660 liter containere. På tømmedagen kører skraldemændene containerne op ad ramper ved hjælp af et spil på renovationsbilen. Fællesdriften ønsker at fastholde skaktene. Men de overvejer at ændre på tømningsproceduren, så de selv samler affaldet i komprimatorcontainere. Herved kan de opnå en besparelse på renovationsudgifterne, der kan være med til at finansiere etablering af stationer med nedgravede containere. Pilotforsøg Der er erfaringer med at benytte nedgravede containere til genanvendelige fraktioner. Blandt andet er det den løsning, man benytter i højhusene i Rødovre. Etableringsomkostningerne ved nedgravede containere er imidlertid meget store, og både forvaltningen og fællesdriften har en stærk interesse i at sikre, at løsningen kommer godt fra start. Vi foreslår derfor et pilotforsøg med to stationer, et ved de høje huse og et ved de lavere huse. I pilotperioden vil vi dels arbejde med, hvordan vi formidler ordningen til beboerne - her kan vi bruge erfaringerne fra Værebro. Derudover vil vi evaluere på mængder og kvalitet af det indsamlede affald. Pilotforsøgene skal kvalificere beslutningen om at etablere de seks resterende stationer og sikre at vi kommer godt fra start. Økonomi Materiel til indsamling af de genanvendelige fraktioner i alle øvrige boligselskaber er leveret af kommunen og betalt over fællesgebyret. Det er meget forskelligt, hvor meget materiel, der er leveret til de forskellige boligselskaber. Udgifterne til materiel ligger typisk på mellem 50 og 150 kr. pr bolig. I Høje Gladsaxe med 19

21 1943 boliger svarer det til i alt mellem kr. og kr. Boligejere med egen bolig, som betaler samme fællesgebyr som boligselskaber per bolig, har fået tilbud om to todelte beholdere af 370 kr. dvs. 740 kr. pr bolig, hvilket svarer til 1,4 millioner kr. i de 1943 boliger i Høje Gladsaxe. Nedgravede beholdere er væsentligt dyrere end almindelige toeller firehjulede beholdere. Etablering af to stationer med papir, plast, glas og metal inkl. nedgravning koster: kr. Fællesdriften og Forretningsudvalget i Høje Gladsaxe er indstillede på, at de vil betale de seks resterende stationer, hvis Gladsaxe Kommune afholder udgifterne til pilotforsøg, og hvis evalueringen af pilotforsøgene er positiv. Som en del af aftalen vil Fællesdriften også sikre en mere hensigtsmæssig storskraldsordning, og selv afholde udgifterne for de bygninger, der eventuelt er behov for til det formål. Forvaltningen anbefaler, at udgifterne til de to stationer med nedgravede beholdere på i alt kr. finansieres inden for den eksisterende ramme vedrørende renovation for Høje Gladsaxe forventer, at kunne finansiere udgifterne til de øvrige stationer ved ændringer i deres dagrenovationsordning. Udgifter til tømning af de nedgravede beholdere og afsætning af affaldet afholdes af renovationsområdet over fællesgebyret. Fællesdriften står for vedligeholdelse af og renholdelse ved de nedgravede beholdere. Tidsplan Aktivitet Periode Høje Gladsaxe Forretningsudvalg godkender Maj 2016 de overordnede rammer Miljøudvalget godkender rammerne herunder Juni 2016 økonomi Etablering at to pilotstationer med nedgravede containere Efterår 2016 Event ved åbning Efterår 2016 Pilotforsøg med tæt opfølgning Efterår 2016 til efterår 2017 Beslutning om etablering af yderligere seks Efterår 2017 stationer med nedgravede containere Etablering Efterår 2017 Event ved åbning Efterår

22 By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Miljøudvalget godkender, at pilotforsøg med nedgravede beholdere finansieres indenfor den eksisterende driftsramme for renovation

23 43. Værebro Park - Et affaldsprojekt under Miljøstyrelsen Beslutning Til efterretning. Gennemgang af sagen På Miljøudvalgets møde besluttede Miljøudvalget at gennemføre et affaldsprojekt i Værebro Park med tilskud fra Miljøstyrelsen. Baggrunden for projektet var, at Værebro Parks affaldssortering ikke levede op til kommunens kvalitetskrav, selvom By- og Miljø Forvaltningen løbende siden 2013 har iværksat forskellige initiativer, der skulle forbedre sorteringen. Projektet er blevet gennemført i løbet af 2015 og Og projektet er afsluttet og afrapporteret til Miljøstyrelsen i maj måned Projektets faser Projektet var delt op i tre trin. I første trin blev der gennemført en brugerundersøgelse og en affaldsundersøgelse. I andet trin blev der iværksæt en intensiv kommunikationsindsats i en af blokkene i Værebro Park. Tredje trin bestod af en evaluering af tiltagene og der blev drøftet udbredelse af tiltag til de øvrige boligblokke i Værebro Park. Projektets resultater Projektet har fremvist positive resultater og Værebro Park er i dag kommet rigtig langt med deres affaldssortering. Plast, metal og papir køres i dag direkte til modtageanlægget uden eftersortering. En stor del af succesen skyldes aktive viceværter. I bilag 1 er projektet og dets tiltag og resultater beskrevet i detaljer, blandt andet om viceværtens centrale rolle i forhold til succesfuld affaldssortering i etagebyggeri. Fremadrettet affaldssortering i Værebro park Samarbejdet mellem By- og Miljøforvaltningen, Afdelingsbestyrelsen i Værebro Park og DAB vil fortsætte. Det er allerede nu besluttet, at der i løbet af sommeren 2016 vil blive iværksat tilsvarende tiltag i yderligere tre blokke i Værebro Park. Udbredelse af viden og erfaring fra Værebro Park projektet Mange kommuner i Danmark har boligområder med en beboersammensætning tilsvarende Værebro Parks. Der har derfor væ- 22

24 ret en stor efterspørgsel på vores viden og erfaringer med affaldssortering fra et sådan boligselskab. By- og Miljøforvaltningen har derfor holdt flere oplæg om projektet og der har været fremvisninger i Værebro Park. Kommuner fra Kara/Noveren og et stort boligselskab fra Høje Tåstrup har været på besøg i Værebro Park. I uge 21 var der også besøg i Værebro Park fra det danske og tyrkiske Miljøministerium, idet Tyrkiet og Danmark har et samarbejde på affaldsområdet. By- og Miljøforvaltningen fremlægger sagen til orientering. Bilag Bilag 1: Affaldssortering i etageboliger i Gladsaxe Kommune - en minihåndbog

25 44. Godkendelse af 8. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Kellersvej fra Gladsaxe Beslutning Anbefales. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Byrådet Gennemgang af sagen Gladsaxe Fjernvarme (GF) ønsker at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Kellersvej fra Gladsaxe godkendes i henhold til 4 i varmeforsyningsloven. Miljøudvalget sendte , punkt 21, projektforslaget i en fire ugers høring. Sammenfatning af indkomne høringsbemærkninger Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) havde ingen bemærkninger til projektforslaget. Der er ikke indkommet andre høringsbemærkninger. Planmæssige og økonomiske konsekvenser Gladsaxe Kommune ved Gladsaxe Fjernvarme står for investering i en ny stikledning for ca. 1,4 millioner kr. Realiseres projektforslaget er der et samfundsøkonomisk overskud på mere end 3 millioner kr. med Energistyrelsens seneste beregningsforudsætninger fra april Derfor bør fjernvarmeforsyning fremover ske fra Gladsaxe. Tidsplan og den videre proces Efter den politiske behandling af projektet meddeles afgørelsen til de berørte parter. Efter den politiske godkendelse er der fire ugers klagefrist. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at projektforslaget godkendes, således at fjernvarmeforsyning sker fra Gladsaxe og ikke fra Gentofte, og 2. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 1,4 millioner kr. til etablering af ny stikledning til Kellersvej i 24

26 2016 finansieret ved låntagning i Kommunekredit. Relateret behandling Miljøudvalget , Punkt 21 (Åben) 25

27 45. Status for fremdriften af Gladsaxe Fjernvarmes udbygning med fjernvarme Beslutning Til efterretning. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Gennemgang af sagen Siden Gladsaxe Fjernvarme (GF) startede udbygningen af fjernvarmenettet op i det område, der er omfattet af 7. projektforslag, har forskellige forhold medført, at fremdriften i anlægsarbejdet ikke har været tilfredsstillende. Status for tiden fra opstart til sommeren 2016 Planlægningen omkring opstarten af anlægsarbejdet i 1. halvår af 2015 havde et mindre heldigt forløb, hvor både en sen start af markedsføringen over for villakunder og et sent valg af bygherrerådgiver betød, at KAMCO (entreprenøren i området), først kort før gravestart fik oplysninger om omfanget af gravearbejdet og antallet af nye kunder. Efter KAMCO startede på gravearbejdet, kom der en jævn strøm af nye kunder til i de opgravede områder. Dette medførte at fjernvarmegravene stod meget længe åbent i de pågældende veje. Fjervarmegraven lukkes helst først når alle kunder er tilsluttet, da det giver det bedst mulige resultat, når man fylder graven, komprimerer jorden og asfalterer i en proces. For at overholde de lovede terminer på anlægsarbejdet, fortsatte KAMCO gravearbejdet på nye veje i området, mens de tidligere veje stadig stod åbne på grund af eftertilslutninger og uforholdsmæssige lange ventetider på ledningsomlægninger fra både HMN og DONG. På grund af de vanskelige trafikale forhold med de mange åbne fjernvarmegrave, begrænsede Vej og Park i en periode antallet af gravetilladelser til entreprenøren, så der ikke blev gravet i nye veje inden de tidligere etablerede fjernvarmegrave var lukket til. Dette bremsede naturligvis udbygningshastigheden, men medførte også, at KAMCO i høj grad fik færdiggjort udestående arbejder i området. Grundet manglende gravetilladelser havde 26

28 KAMCO sendt 2/3 af bemandingen i området hjem. Forsinkelserne med etablering af nye fjernvarmeledninger har desværre også betydet at tidsplanen for hvornår kunderne kunne forvente fjernvarmeforsyning er skredet kraftigt. Der er desværre eksempler på, at tidsplanen er forsinket mere end et år. Det er beklageligt, at GF ikke har kommunikeret ændringer i tidsplanen tydeligt til alle de berørte kunder. Under forudsætning af, at der fortsat sker fremskridt for entreprenøren i færdiggørelse af arbejder, kan Vej og Park igen give flere gravetilladelser. KAMCO er nu ved at mande op igen, så de kan få færdiggjort en stor del af udbygningen i Markedsføringen af fjernvarme forløber planmæssigt og udføres i god tid. Tilslutningsprocenten hos villakunderne ligger lige nu på ca. 80 %, mens der på en enkelt vej er opnået en tilslutning på 97,5 % (Wergelands Allé). Tilslutningen fra de større ejendomme er tilfredsstillende, men kan forbedres yderligere. Forventet fremdrift af den videre udbygning med fjernvarme Den planlagte markedsføring med stor tilslutning, gør det muligt for KAMCO at udføre deres arbejder hurtigere og med større kvalitet end tidligere, hvor den lange graveperiode gav flere skader på vejene, der efterfølgende skulle udbedres. Vi forventer at udbygningen i de godkendte områder for fjernvarmeudbygning forløber planmæssigt frem til og med Der vil dog altid opstå forsinkelser i et fjernvarmeprojekt, når der ventetid på omlægning af andre ledninger. Det tager eksempelvis DONG cirka 8 uger at omlægge elkabler, hvor de krydser tracéet for de nye fjernvarmerør. I forhold til tidligere annonceret tidsplan for forsyning af områder ved og omkring Søborg Hovedgade, er der sket forsinkelser. GF vil fremadrettet have fokus på kommunikation til alle nye kunder om eventuelle forsinkelser. By- og Miljøforvaltningen forlægger sagen til orientering. 27

29 Meddelelsessager 47. Nyt fra bestyrelser Eva Nielsen orienterede om, at der har været afholdt møde i CTRs bestyrelse, men at hun ikke deltog på grund af Miljøudvalgets studietur. Materiale fra bestyrelsesmødet er tilgængeligt på hjemmeside. Trine Henriksen spurgte ind til mulighederne for at rense for mikroplast i forbindelse med renovering af tanke på Mølleåværket. Tom Vang Knudsen og Ole Skrald Rasmussen svarede, at det undersøges blandt andet ved at hente erfaringer fra et anlæg i Norge. 28

30 48. Meddelelser Orientering nr. 5: Affaldskampagne Orientering nr. 6: CTR årsregnskab og beretning for 2015 Philip Hartmann orienterede om, at der på næste møde i Miljøudvalget vil blive orienteret om samarbejdet mellem Gladsaxe og Gentofte på fjernvarmeområdet. Desuden vil der blive lagt op til en drøftelse af nye effektiviseringskrav til fjernvarmesektoren og i forlængelse heraf om muligheder for at centralisere på området. Kim Wessel-Tolvig spurgte ind til det fremtidige vedligehold af Nordvands bassin ved Skråvej. Philip Hartmann svarede, at forvaltningen vil bede Nordvand om en orientering. Pia Vendelholt Christensen orienterede om, at Gladsaxe Kommune endnu ikke har modtaget svar fra Justitsministeriet på henvendelsen om tyveri fra kommunens storskraldsordning. Forvaltningen har været i dialog med Miljøstyrelsen, som har indledt et samarbejde med Rigspolitiet om netop denne problematik. Forvaltningen vil følge dette arbejde og orientere udvalget når/hvis det medfører udvikling i problematikken. Bilag Bilag 1: Orientering nr. 5: Affaldskampagne Bilag 2: Grøn orientering nr. 6. CTR årsregnskab og beretning for

31 Lukkede sager 46. Orientering om status på påbud om oprensning af forurening på Q8, Buddingevej