Mundtlig beretning 2014:

Transkript

1 Mundtlig beretning 2014: Lige inden nytårsaften så jeg i fjernsynet en kavalkade over, hvad der var sket i årets løb det er altid sjovt at genkalde episoder fra året der gik nogle havde man allerede glemt og andre havde betydet meget rigtigt meget. Men da de nævnte lærerkonflikten fra foråret, fik jeg det pludseligt mærkeligt knude i maven tårer i øjnene jeg kunne tydeligt genkalde mig de følelser, jeg havde haft under hele forløbet. Og hvis jeg skulle få det dårligt over at genkalde mig den tid hvordan må det så ikke føles for de ca kolleger, der rent fysisk ikke måtte komme på deres arbejdsplads! Den oplevelse af, at vores arbejde blev nedgjort vi blev nedgjort, og at man mistænkeliggjorde vores daglige indsats overfor eleverne, det var bare for meget. Og så er det jammerligt at høre, at SF nu fortryder den hårde kurs mod lærerne! Det er for billige point! Jeg kan blive helt skræmt over, hvordan man systematisk forsøger at tromle hen over den folkeskole vi kender og hver dag arbejder for at udvikle. Hvordan man fra centralt hold forsøger at styre både lærernes arbejdstid og implementeringen af folkeskolereformen. Oveni købet ved at sætte et konsulentfirma til at styre både de pædagogiske og økonomiske effekter af reformen. Der er ingen sammenhæng mellem arbejdstidsregler og større læringsudbytte til eleverne. Men endnu mere tåbeligt er det, at det er et privat udenlandsk konsulentfirma, der kender alt til økonomisk styring og ledelsesredskaber og som er bundlinjefikseret, men intet kendskab har til læringsprocesser og pædagogik i Danmark! Først lavede McKinsey på rekordtid en rapport om, hvordan den offentlige sektor kan få mere ud af pengene, ved at udlicitere centrale velfærdsområder, nu skal de så sikre bedre statslig styring med folkeskolereformen, samt lærernes nye arbejdstider. Finansministeriet og Bjarne Corydon har sat sig tungt på undervisningsministeriet - ligesom under konflikten - og har ikke tiltro til at ministeriet - og kommunerne - kan klare deres egne opgave. Man tilsidesætter målrettet og i højeste grad også her i Ishøj bevidst al medbestemmelse og indflydelse fra lærerne, deres tillidsrepræsentanter og kredsen. I Ishøj siger man oven i købet, at det er oplyst enevælde, der praktiseres. Hvordan kan man forvente, at lærerne med stort engagement kaster sig over en ny folkeskolereform og nye undervisningsformer, når man slet ikke vil bruge deres erfaring og viden? 1

2 I den offentlige sektor har man besluttet en tillidsreform og Margrethe Vestager holder mange oplæg om det vigtige i den reform i mine øjne er det blot en anden måde, at få de offentlige ansatte til at yde endnu mere blot for færre penge. Modernisering og fornyelse af den offentlige sektor Styring skal fokusere på mål og resultater Borgernes egne ressourcer skal inddrages. Alt sammen flotte ord men glem ikke, at de dækker over, at der skal spares mange milliarder i det offentlige i de kommende år. Og det er medarbejdernes løn og arbejdsforhold, der skal betale. Så kan man give skattelettelser til erhvervslivet bagefter. Alt i mens Margrethe Vestager taler om tillid taler Bjarne Corydon om udlicitering af mange offentlige områder, både uddannelse, børnepasning og ældreområdet. Regeringen og kommunerne har indgået en aftale om, at der kan laves fritagelse for overenskomstmæssige bindinger med andre ord hvis overenskomstaftalerne er en hindring for, at man kan få de ansatte til at arbejde mere, kan de bare fraviges. Det skal ske i samarbejde med organisationerne - men husk lige hvad der skete, da Danmarks Lærerforening ikke ville opgive indgåede aftaler om arbejdstidsregler så lockoutede man lærerne og vedtog derefter en lov. Helt op til den endelige lockout sidste år troede jeg stadig på at parterne ville finde hinanden. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at ansvarlige politikere ville medvirke til at børn og forældre blev taget som gidsler i KL s forsøg på at få deres vilje i overenskomstforhandlingerne. Men det blev jo hurtigt klart, at det var en veltilrettelagt plan og i tæt samarbejde med regeringen. Der blev skrevet historie i april måned Aldrig før har arbejdsgiverne lockoutede så stor en gruppe medarbejdere og aldrig før har man set så aktive og initiativrige medarbejdere. Ingen var i tvivl om at lærerne var lockoutede. Vi var meget synlige rent fysisk - på gaderne - i toget i medierne - på nettet etc. Efter den første uges lockout, måtte vi bremse lidt op i alle aktiviteterne måske ville lockouten vare flere uger! Ingen havde fantasi til at forestille sig at det ville vare i 4 uger. Der var utallige aktioner både lokalt i Ishøj - på Vestegnen og landsdækkende. Flere gange kom lærere fra hele landet til demonstrationer og fyldte Christiansborg Slotsplads og de omkringliggende gader. 2

3 Spillereglerne blev fulgt lokalt, men det ville have klædt politikerne at give udtryk for, at de faktisk var tilfredse med deres læreres indsats og at arbejdstidsreglerne ikke var en hindring for, at lærere udførte et solidt og godt stykke arbejde. Fra kredsens side forsøgte vi at gøre borgmesteren klart, at han også havde et medansvar for KL s aggressive adfærd men han lod kommunaldirektøren svare, at han ikke kunne blande sig i en verserende strid! Vi havde 220 lockoutede lærere, tale/hørelærere og UU-vejledere her i Ishøj. Først i sidste øjeblik 2 arbejdsdage før blev det klart, at vejlederne, som mange steder er ansat som konsulenter, også var lockoutede. Meget uforståeligt for alle, da de jo generelt arbejder som KL krævede, at lærerne skulle. Det blev senere klart, at man fra arbejdsgiverside blot brugte dem for at kunne lægge maksimalt pres på Danmarks Lærerforenings strejkekasse. Det blev dog hverken strejkekassen eller lærerne der gav op det blev regeringen, der greb ind, og vedtog en lov, der på alle områder imødekom vores arbejdsgiveres ønsker. Så lille var respekten for retten til frit at forhandle overenskomster. Under og efter lockouten ønskede Ishøj Kommune og borgmesteren at samle tillidsrepræsentanterne, skolelederne, Lærerkredsen, skoledirektøren og skolechefen. Hensigten var at sikre, at alle parter respekterede slagets gang og at der jo skulle samarbejdes efterfølgende. Vi havde under hele lockouten et glimrende samarbejde med lønningskontoret. Vi sikrede os, at vi var enige om, hvem der var omfattet af lockouten og at der blev taget højde for medarbejdere, der var på barsel eller syge. Men vi mangler i højeste grad, at det samarbejde også blev videreført til implementeringen af folkeskolereformen og de nye regler for lærernes arbejdstid. Allerede i august besluttede Børne-og undervisningsudvalget, at der ikke måtte laves aftaler med lærerne og det blev konfirmeret i Byrådet i starten af september og så var linjen ligesom lagt og det nye byråd har så ikke noget at sige. Selvom medarbejderrepræsentanterne har deltaget i 5 følgegruppemøder med forskelligt indhold, har vi ikke haft indflydelse på rammerne for skolernes arbejde med folkeskolereformen fremover og på lærernes arbejdsvilkår fra næste skoleår. Man vil ganske enkelt ikke aftale rammer og vilkår med hverken kredsen eller tillidsrepræsentanterne. Selv om et fremtrædende byrådsmedlem, der er lærer i Ballerup, udtrykker stor tilfredshed med, at hendes egen lærerkreds har lavet en god aftale synes hun ikke, at tilsvarende skal ske i Ishøj. 3

4 Status lige nu her i Storkøbenhavn er, at København, Høje-Tåstrup, Ballerup, Herlev, Lyngby-Tårbæk og Furesø kommuner, alle har indgået aftaler/fællesforståelser med lærerkredsene. I Ishøj er det besluttet, at lærerne skal arbejde i minimum 37 timer i gennemsnit i 210 dage. Resten må lederne selv finde ud af. Med den udregning ligger der ca. 120 timer der - tilsyneladende ikke er indeholdt i den faste tilstedeværelse. Hvad de skal bruges til og hvornår, det skal afklares mellem den enkelte lærer og lederen. Fra kredsens side fastholder vi, at LOV 409 siger, at lærernes arbejdstid er på skolen, fra de møder til de kan gå hjem og at det er lederens ansvar at opgøre arbejdstiden. Hvis lærerene selv accepterer at arbejde hjemme, har man ikke ret til ulempetillæg, og arbejdstiden kan ikke gøres op. Vi har alle en forpligtigelse til at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø og at lærerne ikke arbejder ubegrænset. Men vi oplever en himmelråbende forskel på, hvordan vi opfatter verdenen. Lederne sidder i tipi og taler ledelsesstrategi lærerne efterspørger, hvornår de skal møde efter sommerferien hvornår de skal arbejde, og hvornår de har ferie. Skolechefen tror, at lærerne er ved at tænke store tanker om indholdet i den understøttende undervisning og hvordan de sikre, at alle elever bliver dygtigere. Lærerne spørger hvor og hvornår får vi tid til at forberede sig! Jeg tror ikke, at der er én eneste lærer, der er uenig i målsætningen for folkeskolereformen det er jo det vi arbejder på dag efter dag at gøre eleverne så dygtige som muligt. Vi er bare ikke enige i, hvordan det mål kan nås bedst muligt! Og på det område vil de ikke lytte til lærerne. Lige nu er der forhåbentligt gang i at indrette arbejdspladser til lærerne på skolerne. Da det er meldt ud, at lærerne ikke skal arbejde hjemmefra hjemmet er ikke en arbejdsplads skal faciliteterne være i orden og på plads d. 1. august. Arbejdsmiljørepræsentanterne på skolerne vil få flere og andre arbejdsopgaver fremover. Derfor har Danmarks Lærerforening og kredsene også inddraget dem i det arbejde, der indtil videre er foregået omkring de nye arbejdstidsregler. De bliver nu fodret med skrivelser og udsendelser, ligesom de også deltager i kurser/arrangementer sammen med tillidsrepræsentanterne. 4

5 Men det er ikke kun lærerne, der bliver berørt af reformen og de nye arbejdstidsregler. Pædagogmedhjælpere over hele landet oplever lige nu, at de mister deres job de skal ikke være en del af hverdagen i skolerne og så er der ikke meget arbejde tilbage til dem. I nogle kommuner afskediges et stort antal medhjælpere og her i Ishøj varsles de ned i tid. Hvordan de uddannede pædagoger kommer til at arbejde i skolen, har vi til gode at erfare. Jeg har på fornemmelsen, at pædagogerne regner med, at de skal være med lærerne i undervisningen jeg tror, at de kommer til at være alene med eleverne i den understøttende undervisning. Og det kan blive en stor omvæltning for dem der er forskel på at lave aktiviteter med 8-10 børn og så have 24 elever, der skal lave en på forhånd fastlagt aktivitet der måske ovenikøbet er besluttet af en anden! Professionsidealet: Sidste år sluttede jeg min mundtlige beretning med at sige: Vores værste frygt er, at vi næste år holder generalforsamling for en gruppe meget desillusionerede lærere, der har mistet al tillid til deres arbejdsgiver og er ved at bukke under for et voldsomt arbejdspres. Det må siges at være en god forudsigelse. Men uanset lærernes og Danmarks Lærerforenings vrede og afmagt omkring folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler, bliver det jo virkelighed den 1. august, når lærerne møder på arbejde og hvordan komme vi så videre? Der er ingen tvivl om, at de mest effektive reformer kommer indefra hvis de påtvinges lærerne og ikke tager hensyn til vores identitet, så ignoreres de, eller vi finder veje uden om dem. Men nu er reformen besluttet og vedtaget uden inddragelse af lærerne, og hvad så nu? Det var emnet for en række fyraftens møder for lærerne, hvor man kunne høre Anders Bondo og en islandsk forsker Hafdis Ingvarsdóttir. Hun opfordrer til, at vi taler med hinanden hvad er dine styrker som lærer, hvad synes dine kolleger dine styrker er, og hvordan opstår det gode læringsmiljø. Det er lærerne, der ved hvad der er god læring for den enkelte elev. Det er vigtigt, at vi som professionelle har troen på os selv, at vi er professionelle uanset betingelserne. Vi skal fastholde vores selvrespekt, specielt når vi er pressede som vi er nu. Jeg håber, at skolelederne kan klarer den store opgave, de har fået pålagt - og nogle har endda ønsket sig den god ledelse bliver alfa og omega fremover. Lærerne skal kunne have tillid til at lederne kan skabe en tryg og god arbejdsplads. 5

6 Personalegoder: Det er ikke kun på det helt overordnede plan, at vi oplever at det er op ad bakke med respekten for offentligt ansattes vilkår. Lokalt synes jeg også, at det strammer til. For blot få år tilbage havde vi adskillige personalegoder og lige så stille er de ved at blive minimeret og nogle endda helt fjernet. Først svømmehallen så massagen og nu seniorfastholdelsesgodtgørelsen. Medarbejderne i HovedMED accepterede sidste år, at vi begrænsede antallet af år man kunne få fastholdelsesgodtgørelsen. Vi tilpassede den til de ændrede tilbagetrækningsregler og hævelsen af folkepensionsalderen. Ordningen har været omkostningstung siger de - men det kan man jo forudse, og afsætte tilstrækkeligt penge i budgettet. Det har desværre også vist sig, at man ikke bør lave sådanne aftaler i MED-systemet netop fordi de kan opsiges. Men Ishøj Kommune kunne blot lave aftalen med de faglige organisationer hver for sig og det ville ikke blive svært at komme igennem med. Ishøj Kommune har i stedet valgt at opsige aftalen helt. Fra medarbejderside har vi haft 2 forskellige juridiske eksperter - en fra HK og en fra LC til at rådgive os. Desværre er det korrekt, at sådanne aftaler ikke skal indgås i MED systemet, og de har også medgivet, at de skal opsiges med 3 mdr. varsel. Ishøj Kommune opsiger aftalen til den 1. august med en begrænset udfasning i resten af året. Medarbejdersiden vil tage forbehold for om nogle evt. vil have et retskrav. Opsigelsen medfører, at medarbejdere, der allerede har optjent retten til mellem 2 og 5 måneders godtgørelse skal stoppe med at arbejde, hvis de vil have deres godtgørelse udbetalt. For lærernes vedkommende er det ca. 10 lærere der vil blive berørt. De er alle blevet kontaktet af mig. OK-15: Allerede nu er Danmarks Lærerforening ved at lave det forberedende arbejde til de kommende overenskomstforhandlinger. Der skal drøftes og opstilles krav i løbet af foråret, og på kongressen til september vedtages de endelige krav. Det store spørgsmål bliver, om der skal stilles krav, der vedrører arbejdstiden. Hverdagen bliver meget forskellig rundt omkring. Nogle kommuner har fået lavet ordentlige aftaler med lærerkredsene andre følger LOV

7 Og nogle har lavet fælles forståelser for, hvordan kommunen vil administrere. De aftaler, der er lavet er også meget forskellige men fælles for flere af dem er dog et loft på antallet af undervisningstimer. Lønforhandlinger: De fleste kredse har en A08 arbejdstidsaftale. De har næsten alle sammen lavet ét stort fælles tillæg til lærerne, der både inkluderer undervisningstillægget og andre lokallønsmidler. Med vedtagelsen af LOV 409, hvor der fremover igen skal udbetales undervisningstillæg, blev det klart, at alle de lønaftaler skal rulles tilbage. Der skal laves beregninger over hvor stor en del lokallønsmidlerne udgør og hvor meget undervisningstillægget udgør. Jeg var lidt glad for, at den øvelse ikke ville blive nødvendig i Ishøj, vi har jo allerede undervisningstillæggene. Men ak det var en kort glæde. Kredsen valgte allerede i januar at opsige de aftaler, der er indgået med skolelederne om gård/gangvagts tillæg på Gildbro og på Vejlebro og aftalen om et fast tillæg på de arbejdstidsbestemte tillæg de kommende ulempetillæg - som er indgået med Børn og undervisningschefen. I sidste uge har skolechefen så opsagt stort set alle andre lønaftaler også aftaler, der er indgået med skolelederne ude på skolerne. De har opsagt aftaler om: Tillæg for selvstyrende team Løntrin til nye lærere og til gamle lærer Tillæg for diplom Klasselærertillæg Tillægget til læse for at lære Der skal gives et tillæg for selvstyrende team og for diplom, så det skal forhandles igen. Derudover ønsker Ishøj Kommune at lave en aftale om et fast tillæg for ulempetillæggene. De eneste, der vil have fordel af et sådan fast tillæg er skolelederne, der så slipper for at registrere, når lærere arbejder efter kl. 17 og i weekenderne og så skal det jo for øvrigt slet ikke finansieres af lokallønsmidlerne. Vi skal til forhandlingsmøde på mandag men jeg forventer ikke at vi bliver færdige på 1. møde. Vi har endnu ikke kunnet få oplyst, hvor mange penge det egentligt er, at vi skal forhandle om. Men mine skønsmæssige udregninger siger, at det er mindst 2,1 million kr. 7

8 Da jeg stod her for 1 år siden havde ingen af os forestillet sig den virkelighed, der tegner sig nu. I mine mørkeste øjeblikke virker det hele fuldstændigt uoverskueligt ingen aftaler om arbejdets tilrettelæggelse lønaftalerne opsagt ændringer for tale/hørelærernes ansættelsesforhold ændringer for Skolen på Ishøj Gård opsigelse af gode personaleforhold. Samtidig ved jeg godt, at lærerne altid gør deres bedste for, at skolerne kan fungere det er godt, men hvis det sker på bekostning af arbejdsmiljøet og arbejdsglæden, er det jo en stakket frist. Jeg tror, at vi alle sammen har meget svært ved at forestille os den virkelighed, der tegner sig efter 1. august og der vil gå lang tid før det opleves som normal hverdag igen. Samtidig kan jeg også godt frygte for, hvordan man vil forsøge at tryne andre faggrupper ved de kommende overenskomster. At det er en såkaldt rød regering, der i den grad fører kniven overfor lønmodtagere - og de svagere grupper - gør det ikke bedre. Under VKO regeringen, så vi frem til at få en ny rød regering og nu er det lige før vi glæder os til at få Lars Løkke tilbage. Og om det er Bjarne Corydon eller Claus Hjort Frederiksen, der styrer finanserne, det er meget svært at se forskel på! Brug hinanden og støt hinanden i den kommende tid tal sammen om de muligheder I kan se og også om jeres bekymringer og frustrationer. Brug faglig klub til at skabe en fælles forståelse, og forlang at jeres ledere forholder sig til jeres usikkerhed omkring alle de nye tiltag. Og pas godt på jer selv. Hermed overgiver jeg beretningen til diskussion. 8