TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT"

Transkript

1 TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift

2 Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift Side 1

3 Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift 1) Omsætningsforholdet (n) 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed kortslutningsvinklen (φ K ) Side 2

4 1) Omsætningsforholdet: Transformeren - Paralleldrift Lad os (alt andet lige) antage at den A har et dobbelt så stort omsætningsforhold (n) som B. Vektordiagrammerne for sekundærer spændinger, vil i denne situation se ud som følger: Side 3

5 1) Omsætningsforholdet: Transformeren - Paralleldrift Lad os (alt andet lige) antage at den A har et dobbelt så stort omsætningsforhold (n) som B. Vektordiagrammerne for sekundærer spændinger, vil i denne situation se ud som følger: Da disse vektorer, elektrisk set, er i samme punkt for hhv. L1, L2 og L3, men bestemt ikke lige store, må spændingsforskellen (U U ) kunne drive en strøm Side 4

6 1) Omsætningsforholdet: Transformeren - Paralleldrift Lad os (alt andet lige) antage at den A har et dobbelt så stort omsætningsforhold (n) som B. Vektordiagrammerne for sekundærer spændinger, vil i denne situation se ud som følger: Strømmen som drives af spændingsforskellen (U U ), kaldes en udligningsstrøm (I U ), og den Vil cirkulere i parallelforbindelsen. Den kan Beregnes ved: I U = U 2B U 2A Z A + Z B Side 5

7 1) Omsætningsforholdet: Transformeren - Paralleldrift Lad os (alt andet lige) antage at den A har et dobbelt så stort omsætningsforhold (n) som B. Vektordiagrammerne for sekundærer spændinger, vil i denne situation se ud som følger: Selv hvis det antages at beskyttelsesudstyr ikke kobler ud, så er denne strøm jo rent spild, og derfor vil man altid sørge for at: Omsætningsforholdene for to transformere, der ønskes parallelkoblet, er helt det samme! Side 6

8 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift Men selv hvis omsætningsforholdene for A og B er det samme, vil samme spændingsforskel (U U ) opstå, hvis fasebeliggenheden af de to vektordiagrammer ikke er ens: Side 7

9 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift Men selv hvis omsætningsforholdene for A og B er det samme, vil samme spændingsforskel (U U ) opstå, hvis fasebeliggenheden af de to vektordiagrammer ikke er ens: Side 8

10 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift Men selv hvis omsætningsforholdene for A og B er det samme, vil samme spændingsforskel (U U ) opstå, hvis fasebeliggenheden af de to vektordiagrammer ikke er ens: Her vil vi få helt samme problem, som før, med en udligningsstrøm, og derfor: Vil vi altid sørge for, at fasebeliggenheden er ens for to transformere der ønskes parallelkoblet! Side 9

11 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift Men selv hvis omsætningsforholdene for A og B er det samme, vil samme spændingsforskel (U U ) opstå, hvis fasebeliggenheden af de to vektordiagrammer ikke er ens: Her vil vi få helt samme problem, som før, med en udligningsstrøm, og derfor: Vil vi altid sørge for, at fasebeliggenheden er ens for to transformere der ønskes parallelkoblet! Men hvordan kan vi sikre det? Side 10

12 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift En transformer er altid oplyst med et såkaldt koblingsciffer: Side 11

13 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift En transformer er altid oplyst med et såkaldt koblingsciffer: Side 12

14 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Transformeren - Paralleldrift En transformer er altid oplyst med et såkaldt koblingsciffer: Transformere der ønskes parallelkoblet skal altså have samme koblingscifre (eller kunne kobles som om de havde): Side 13

15 2) Koblingscifre / fasebeliggenhed: Kort om koblingsmuligheder: Transformeren - Paralleldrift Side 14

16 Hvis vi nu forestiller os at vi har to transformere med samme omsætningsforhold og koblingscifre, men forskellige mærkeeffekter (S N ) hvad ville der så ske? Side 15

17 Hvis vi nu forestiller os at vi har to transformere med samme omsætningsforhold og koblingscifre, men forskellige mærkeeffekter (S N ) hvad ville der så ske? Hvis e K og φ K er ens for de to transformere, vil mærkeeffekten ikke betyde noget rent driftsmæssigt. Begge transformere vil, til samme tid, have samme belastningsgrad. Belastningsstrømmene vil ikke være de samme for de to, men begge vil f.eks. være 50 % belastet på samme tidspunkt hvordan kan det så være? Side 16

18 Hvis vi nu forestiller os at vi har to transformere med samme omsætningsforhold og koblingscifre, men forskellige mærkeeffekter (S N ) hvad ville der så ske? Hvis e K og φ K er ens for de to transformere, vil mærkeeffekten ikke betyde noget rent driftsmæssigt. Begge transformere vil, til samme tid, have samme belastningsgrad. Belastningsstrømmene vil ikke være de samme for de to, men begge vil f.eks. være 50 % belastet på samme tidspunkt hvordan kan det så være? Som du måske husker, så er den pct. kortslutningsspænding e K netop den andel af mærkespændingen, som man i et kortslutningsforsøg skal skrue primærspændingen op til, for at få fuldlaststrømmen til at løbe, og hvis denne spænding er den samme for de to transformere, må de også være fuldt belastet på samme tid, når de er påtrykt deres mærkespænding! Lad mig lige vise et hurtigt eksempel på dette: Side 17

19 Lad os antage, at vi har to transformere (A og B) med forskellige mærkeeffekter, men ellers ens. Lad os antage at: U N1 = 10 kv, e K = 3 % for begge Side 18

20 Lad os antage, at vi har to transformere (A og B) med forskellige mærkeeffekter, men ellers ens. Lad os antage at: U N1 = 10 kv, e K = 3 % for begge Transformer A (S N = 100 kva) Transformer B (S N = 50 kva) Side 19

21 Lad os antage, at vi har to transformere (A og B) med forskellige mærkeeffekter, men ellers ens. Lad os antage at: U N1 = 10 kv, e K = 3 % for begge Transformer A (S N = 100 kva) Transformer B (S N = 50 kva) I 1 1 = S NA = U N = 5, 77 A I 1 1 = S NB = U N = 2, 89 A Side 20

22 Lad os antage, at vi har to transformere (A og B) med forskellige mærkeeffekter, men ellers ens. Lad os antage at: U N1 = 10 kv, e K = 3 % for begge Transformer A (S N = 100 kva) Transformer B (S N = 50 kva) I 1 1 = S NA = U N = 5, 77 A I 1 1 = S NB = U N = 2, 89 A Z 1A = U K1 I 1 1 = 0, ,77 = 30 Ω Z 1B = U 2 N1 S N e K 100 = ,03 = 60 Ω Side 21

23 Lad os antage, at vi har to transformere (A og B) med forskellige mærkeeffekter, men ellers ens. Lad os antage at: U N1 = 10 kv, e K = 3 % for begge Transformer A (S N = 100 kva) Transformer B (S N = 50 kva) I 1 1 = S NA = U N = 5, 77 A I 1 1 = S NB = U N = 2, 89 A Z 1A = U K1 I 1 1 = 0, ,77 = 30 Ω Z 1B = U 2 N1 S N e K 100 = ,03 = 60 Ω Dvs. at når mærkeeffekten er dobbelt så stor, er fuldlaststrømmen dobbelt så stor fordi impedansen halvt så stor derfor har de altid samme belastningsgrad! (når e K ellers er ens for de to) Side 22

24 Inden vi lige afslutter med et eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens for de to parallelkoblede transformere, så lad os lige vende betydningen af kortslutningsvinklen φ K Side 23

25 Inden vi lige afslutter med et eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens for de to parallelkoblede transformere, så lad os lige vende betydningen af kortslutningsvinklen φ K Lad os forestille os, at vi har to (ellers) identiske transformere, med samme S N, e K, n og koblingscifre, men forskellige φ K Side 24

26 Inden vi lige afslutter med et eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens for de to parallelkoblede transformere, så lad os lige vende betydningen af kortslutningsvinklen φ K Lad os forestille os, at vi har to (ellers) identiske transformere, med samme S N, e K, n og koblingscifre, men forskellige φ K Disse to transformere må have præcis samme impedans (og dermed samme I 1 1 ) Side 25

27 Side 26 Transformeren - Paralleldrift Inden vi lige afslutter med et eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens for de to parallelkoblede transformere, så lad os lige vende betydningen af kortslutningsvinklen φ K Lad os forestille os, at vi har to (ellers) identiske transformere, med samme S N, e K, n og koblingscifre, men forskellige φ K Disse to transformere må have præcis samme impedans (og dermed samme I 1 1 ) Set fra tilgangsklemmerne (primær), og ud mod forbrugeren, må netspændingerne påtrykt A og B se samme impedans, men ikke samme faseforskydning, da φ K jo ikke er ens. Og derfor vil strømmene de to transformere levere (I A2 og I B2 ) heller ikke være i fase.

28 Side 27 Transformeren - Paralleldrift Inden vi lige afslutter med et eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens for de to parallelkoblede transformere, så lad os lige vende betydningen af kortslutningsvinklen φ K Lad os forestille os, at vi har to (ellers) identiske transformere, med samme S N, e K, n og koblingscifre, men forskellige φ K Disse to transformere må have præcis samme impedans (og dermed samme I 1 1 ) Og når strømmene som A og B leverer ikke er i fase, skal de hver for sig leverer en lidt større strøm for at leverer samme belastningsstrøm (I 2 ), end hvis de havde været i fase (φ KA = φ KB ) Derfor er belastningsmuligheden for parallelkoblingen mindre hvis φ KA φ KB

29 Et afsluttende eksempel på lastdeling, hvis e K ikke er ens. To parallelkoblede transformeren (A og B) har følgende data (U N2 = 400 V): Transformer A (S N = 200 kva) e K = 4 %, φ K = 80 Transformer B (S N = 200 kva) e K = 6 %, φ K = 80 I 1 1 = S NA = U N = 289 A I 1 1 = S NB = U N = 289 A Z 2A = U K2 I 1 1 = 0, = 32 mω Z 2B = U 2 N2 S N e K 100 = ,06 = 48 mω Side 28

30 Transformer A (S N = 200 kva) e K = 4 %, φ K = 80 Transformer B (S N = 200 kva) e K = 6 %, φ K = 80 I 1 1 = S NA = U N = 289 A I 1 1 = S NB = U N = 289 A Z 2A = U K2 I 1 1 = 0, = 32 mω Z 2B = U 2 N2 S N e K 100 = ,06 = 48 mω Spørgsmålet er nu om jeg kan finde ud af lastfordelingen mellem de to transformere, hvis jeg ved at I 2 = 550 A 36? (og om en af dem evt. er overbelastet) Side 29

31 For at svare på det, skal man forstå følgende sammenhæng: I A2 Z A2 = I B2 Z B2 = I 2 Z P Side 30

32 For at svare på det, skal man forstå følgende sammenhæng: I A2 Z A2 = I B2 Z B2 = I 2 Z P Hvis spændingen på primær og sekundær side er identiske for de to transformere, skal strømmen gange impedansen give det samme for begge transformere (Ohms lov), men det må også gælde for den ækvivalerede parallelimpedans: Side 31

33 I A2 Z A2 = I B2 Z B2 = I 2 Z P Da jeg kun kender de to tranformeres impedanser, samt belastningstrømmen, er jeg nødt til at finde parallelimpedansen: Z P φ P = Z 2A φ A 1 + Z 2B φ B 1 1 Z P φ P = 0, , = 19, 2 mω 80 Side 32

34 I A2 Z A2 = I B2 Z B2 = I 2 Z P Nu er det blot at lave to ligninger, og finde de to belastningsstrømme: I A2 Z A2 = I 2 Z P I B2 Z B2 = I 2 Z P I A2 = (0, ) (0,032 80) I B2 = (0, ) (0,048 80) I A2 = 330 A 36 I B2 = 220 A 36 Side 33

35 I A2 Z A2 = I B2 Z B2 = I 2 Z P Nu er det blot at lave to ligninger, og finde de to belastningsstrømme: I A2 Z A2 = I 2 Z P I B2 Z B2 = I 2 Z P I A2 = (0, ) (0,032 80) I B2 = (0, ) (0,048 80) I A2 = 330 A 36 I B2 = 220 A 36 Side 34 Så alene fordi e KA = 4 % og e KB = 6 % er transformer A overbelastet, mens transformer B ikke er! (Begges fuldlaststrømme var 289 A mindste e K overbelastes først!)

36 Resumerende om Forskelle i φ K er ingen forhindring for paralleldrift. Men selv om det heller ikke medfører en skævhed i belastningsgraden mellem A og B, så må begge transformere yde relativt mere for at leverer en strøm (I 2 ), end de ville have kunnet, hvis de havde haft samme φ K, og derfor er det ønskeligt at have samme φ K ved paralleldrift Resumerende om den pct. Kortslutningsspænding (e K ): Forskelle i e K er ingen forhindring for paralleldrift. Men da det fører til skævheder i belastningsgraden mellem de to transformere er det ikke ønskeligt. Når den ene transformer rammer sin fuldlaststrøm, er den anden (største e K ) ikke fuldt belastet, og det er vel dårlig udnyttelse af kapacitet Side 35

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til

Læs mere

Kenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger

Kenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger 9.3 To transformere A og B, begge for 10/0,4 kv er parallelt forbundne. Den fælles belastning på sekundærsiden er symmetrisk og udgør i alt 900 kva ved en induktiv effektfaktor på 0,80. På primærsiden

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del

Læs mere

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram 1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

Grundlæggende El-varmeteknik

Grundlæggende El-varmeteknik AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os

Læs mere

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct

Læs mere

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan Matematik Semesteruge 5 6 (30. september -. oktober 2002) side Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med opgaveregning

Læs mere

CASE Tværfagligt Projekt

CASE Tværfagligt Projekt SIMAC 2011 CASE Tværfagligt Projekt Studienr. Navn Underskrift 0106013 Christian Bækmark Schiolborg Forfatter: 0106014 Claus Frænde Thaarup 0106016 Hans Rasmus Skytte 0106034 Rasmus Vig Vandsø 0106028

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle dog skal lokale procedurer gældende for eksamen og regler for eksaminander overholdes. Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6 timers skriftlig el-autorisationsprøve.

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Transformere Transformerens opbygning og bestanddele Transformeren er en vekselstrømsmaskine, men i modsætning til andre maskiner har den ingen bevægelige dele. Den tilføres elektrisk energi og afgiver

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Installation af UPS-anlæg

Installation af UPS-anlæg sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.

Læs mere

62.00 TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE transformere.

62.00 TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE transformere. 62.00 TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE METH TRANSFORMERE 62.00 transformere 1 T1B Sikkerhedstransformer Kontinuerlig drift Tør transformere med naturlig køling Kapslingsklasse: IP00 Isolationsklasse: F with

Læs mere

Elektroteknik 2 semester foråret 2009

Elektroteknik 2 semester foråret 2009 Side 1/1 6 onsdag 04.02.09 01 02 Gennemgang af opgaver fra sidst: Kort præsentation af mig Kort gennemgang af uv-plan Huller fra 1 semester Kom igang opgave (blandede bolscher) Og hvem er I 1 Elektriske

Læs mere

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007 1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

Procedurer og principper for elkvalitet ved tilslutning til højspænding

Procedurer og principper for elkvalitet ved tilslutning til højspænding Vejledning Dok. ansvarlig: HEH Sekretær: SLS Sagsnr.: s2016-818 Doknr: d2019-5979-4.0 Udgivelsesdato: 02-05-2019 Procedurer og principper for elkvalitet ved tilslutning til højspænding Denne vejledning

Læs mere

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0. Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,

Læs mere

Lineære systemer med hukommelse.

Lineære systemer med hukommelse. Lineær Response Teori. I responseteorien interesserer man sig for, hvad der kan siges generelt om sammenhængen mellem input φ(t) og output γ(t) for et system. Valg af variable. Det betragtede systems forskellige

Læs mere

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen

Læs mere

En sumformel eller to - om interferens

En sumformel eller to - om interferens En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/2 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 10 mandag 02.03.09 33 34 Gennemgang af opgaver fra sidst: Se side 3 Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):

Læs mere

Lasse F Jørgensen BM5A-2017 Gul farve = facit. Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A 400 V 0 deg 400 V 3

Lasse F Jørgensen BM5A-2017 Gul farve = facit. Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A 400 V 0 deg 400 V 3 S.114 S L 1.5 mm l 40 m r L 1.10 R L r L l = 0.484 I 0 10 A 10 deg Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A U 10A U 1A 0 deg U 0A -10 deg U 0A 10 deg 0 deg -90 deg 150 deg U A U 1A U 10B =- I0 R

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Tekniske bestemmelser mv. for transformere for 50-60/10-20 kv netspænding og med mærkeeffekt 6,3-25 MVA. 5. udgave, december 2015.

Tekniske bestemmelser mv. for transformere for 50-60/10-20 kv netspænding og med mærkeeffekt 6,3-25 MVA. 5. udgave, december 2015. Rekommandation 1 Tekniske bestemmelser mv. for transformere for 50-60/10-20 kv netspænding og med mærkeeffekt 6,3-25 MVA. 5. udgave, december 2015. Recommendation 1 Technical terms and conditions of transformers

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregningseksempel I det følgende eksempel gennemgås: Beregning af største og mindste kortslutningsstrømme de nødvendige steder i en installation. Valg og indstilling af maksimalafbrydere til overbelastnings-

Læs mere

Opgaver i fysik - ellære

Opgaver i fysik - ellære Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Kravspecifikation. 60/10 kv transformer. med gennemføringer

Kravspecifikation. 60/10 kv transformer. med gennemføringer Kravspecifikation 60/10 kv transformer med gennemføringer Indhold 1 Ydelsen... 3 2 Standarder... 3 3 Konstruktiv udførelse... 3 3.1 Tilbehør... 3 3.2 Strømtransformere... 3 3.3 Korrosionsbeskyttelse...

Læs mere

kv AC Station

kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Fritstående Strømtransformere ETS-50-06-08 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24392/10 Version Forfatter Dokument

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges... 3 F

Læs mere

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6timersskriftligel-autorisationsprøve7.juni200 Sideaf2 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er Pc ens kommunikationsport skal være deaktiveret. Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Grundlæggende. Elektriske målinger

Grundlæggende. Elektriske målinger Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske

Læs mere

Reducering af kortslutningsenergi ved hjælp af lastadskiller i kombination med sikringer

Reducering af kortslutningsenergi ved hjælp af lastadskiller i kombination med sikringer Lastadskiller i kombination med sikringer Med SIBA SSK-sikringer 1 får du en optimal transformerbeskyttelse helt op til 3000 kva. Den kontinuerlige og til tider sågar voldsomme stigning i verdens efterspørgsel

Læs mere

Typenr. Varetekst Pris i kr. Typenr. Varetekst Pris i kr. TA/ Måle trafo Imax: 15A 121,29 TA/ Måle trafo Imax: 15A 0,00

Typenr. Varetekst Pris i kr. Typenr. Varetekst Pris i kr. TA/ Måle trafo Imax: 15A 121,29 TA/ Måle trafo Imax: 15A 0,00 Strøm transformere f. måle kredsløb Strøm transformere f. måle kredsløb Prim/sek.: 1:1000 Prim/sek.: 1:1000 Precision: 0,2% Precision: 0,2% Fase forskydning: 1 Fase forskydning: 1 18,5x20,5x9 Ø=5mm RL

Læs mere

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i

Læs mere

PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER

PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER INGENIØRHØJSKOLEN ODENSE TEKNIKUM 6. SEMESTER STÆRKSTRØM (28.05.04) AF: Benjamin Nielsen Studie nr. 13050 Daníel Sigurbjörnsson Studie nr. 13924 Martin Todbjerg

Læs mere

INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN

INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL 2016. V/JOHNNY NIELSEN PROGRAM FOR INDLÆGGET. PRÆSENTATION AF MIG SELV GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TT. GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TN. EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET

Læs mere

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data 02/07/2015 Version XX/Initialer 1/ 10 Indhold Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema... 3 Forberedelser inden målinger... 3 Målepunkter...

Læs mere

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,

Læs mere

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Inverter (vekselretter)

Inverter (vekselretter) Invertere - Optimering af belastning: Inverter (vekselretter) Maximum power point tracking (MPPT) 800 W/m2 6,9 A maximum power point Tilpasser automatisk belastningen til maximum power point 6,9 A Effekt:

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

Forelæsning 7a. Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler) Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion

Forelæsning 7a. Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler) Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion Moderne acceleratorers fsik og anvendelse Forelæsning 7a Ikke-linariteter og Instabiliteter Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 16 onsdag 15.04.09 75 76 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): skibshovedfordelingsanlæg

Læs mere

Kravspecifikation. 60/10 kv transformer. med stikforbindelser

Kravspecifikation. 60/10 kv transformer. med stikforbindelser Kravspecifikation 60/10 kv transformer med stikforbindelser Indhold 1 Ydelsen... 3 2 Standarder... 3 3 Konstruktiv udførelse... 3 3.1 Tilbehør... 4 3.2 Stikforbindelser... 4 3.3 Korrosionsbeskyttelse...

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT4 1 Emner for idag Kondensatorer Spoler TidsaGængige kredsløb Universalformlen

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog

Læs mere

Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.!

Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.! Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.! Af; Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk I en artikel, uden navngiven forfatter, i bladet INSTALLATIONS NYT Special Nr. 59 side 32 maj 2007, berettes om Jordsløjfemodstands

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift for solcelleanlæg

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift for solcelleanlæg Tillæg til Teknisk forskrift 3.2.1 for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift 3.2.2 for solcelleanlæg større end 11 kw 1/8 Tillæg til Teknisk forskrift 3.2.1 for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)

Læs mere

ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER

ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER EE Basis, foråret 2009 ELEKTRISKE KREDSLØB OG DYNAMISKE SYSTEMER Jan H. Mikkelsen EKDS6, F09 1 Emner for idag Komplekse tal sådan helt fra bunden DefiniHoner og regneregler Lidt flere definihoner og lidt

Læs mere

Om hypoteseprøvning (1)

Om hypoteseprøvning (1) E6 efterår 1999 Notat 16 Jørgen Larsen 11. november 1999 Om hypoteseprøvning 1) Det grundlæggende problem kan generelt formuleres sådan: Man har en statistisk model parametriseret med en parameter θ Ω;

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 0 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 14/17997-16 Energinet.dk

Læs mere

Grundlæggende elektroteknik

Grundlæggende elektroteknik indføring i den fysik og matematik, der udgør den teoretiske basis for arbejdet med elektriske energiinstallationer. Målgruppen er primært studerende ved erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne. Bogen

Læs mere

Fasedrejning og komplekse tal i elektronik Version

Fasedrejning og komplekse tal i elektronik Version 9/-8 KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger, og hvis ohmske værdier afhænger

Læs mere

62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE transformere.

62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE transformere. 62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE 62.00 transformere 1 P-serie 1-fasede sikkerhedstransformatorer Tekniske data Frekvenvs... 50-60 Hz Kapslingsklasse... IP - 20 Omgivelses temperatur

Læs mere

LR230A LRD / LR. Tekniske data. Sikkerheds-henvisninger. Ventilmotor LR230A

LR230A LRD / LR. Tekniske data. Sikkerheds-henvisninger. Ventilmotor LR230A Ventilmotor LR23A LR23A Drejemotor til 2- og 3-vejs kugleventiler D 5... 25 Moment 5 m ominel spænding AC... 24 V Styring: On-off (-leder) eller 3-punkt (2-leder) ekniske data Elektriske data ominel spænding

Læs mere

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB EE Basis, foråret 2009 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT2 1 Emner for idag Thevenin og Norton ækvivalenter Virkelige kilder SuperposiLon

Læs mere

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter El.nr. 63 98 204 635 Elma 3055 side 3 1. Spændingsterminal 2. COM terminal (fælles) 3. Hz,F,Ω, -terminal 4. Display 5. Manuel områdevælger 6. Funktionsomskifter

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere