Sensorisk specifik mætheds indvirkning på energiindtaget af snacks

Transkript

1 Sensorisk specifik mætheds indvirkning på energiindtaget af snacks Af Kasper Brandhøj Skovgaard Nielsen & Stine Brendstrup Mikkelsen Resumé Udbuddet af snackprodukter i Danmark er stigende, da nye produkter løbende kommer på markedet. Tilgængeligheden af snacks og mellemmåltidsprodukter kan være en af grundende til danskernes stigendende overvægt. Derfor kan det være relevant at undersøge, om danskernes snackvaner kan mindskes, for at forebygge overvægtsrelaterede sygdomme Snacks spises ofte for at stille den lille sult og kan tilfredsstille de sanselige indtryk, både smags-, tekstur- og duftmæssigt. Formålet med denne opgave, er at undersøge om sensorisk specifik mæthed kan være med til at påvirke energiindtaget, og derfor lyder opgavens problemformulering således: Hvordan påvirkes henholdsvis indtaget og energiindtaget af snacks ved sensorisk specifik mæthed og under hvilke forhold forekommer sensorisk specifik mæthed? - Kan viden om dette, være med til at nedsætte danskernes snackforbrug? Opgavens resultater er fundet ved at inddrage relevante, kliniske studier, der undersøger ét eller flere områder indenfor emnet. Herefter er resultaterne diskuteret, sammenligningsgrundlagene bedømt og afslutningsvis er disse sammenfattet. Resultaterne viser en næsten entydig forekomst af fald i de hedoniske bedømmelser, når deltagerne bliver udsat for et monotont snackindtag. Der ses umiddelbart ingen klar sammenhæng mellem deltagernes snack- og energiindtag i forhold til den sensorisk specifikke mætheds virkning. Ud fra de nuværende studier på området, kan der ikke konkluderes noget entydigt og brugbart omkring indvirkningen af sensorisk specifik mæthed på danskernes snackindtag. Effect of Sensory specific satiety on energy intake of snacks Abstract The availability of snack products in Denmark is increasing as new products continually enter the markets. Increased availability of snacks is possibly a contribution factor to increasing obesity in the Danish population. Thus it is relevant to investigate if snacking in the Danish population may be reduced to prevent increased obesity and in turn its related comorbidities. Snacks are often consumed to satiate a slight hunger between meals, and may satisfy our senses related to food consumption. The aim of this paper is to investigate if sensory specific satiety may contribute to influence energy consumption, and thus contain the problem definition: How is intake and energy-intake of snacks affected by sensory specific satiety and under which circumstances is sensory specific satiety present. - May knowledge about this contribute to reduce snack consumption in the Danish population? Results presented in this paper were obtained by including relevant clinical studies investigating one or more aspects regarding the subject. Results are then discussed and the basis for comparison of the studies assessed while afterwards these are then combined. The results showed an almost unambiguous reduction in hedonic assessment when participants were subjected to monotonous 1

2 snack intake. No apparent correlation between the participants snack- and energy consumption and sensory specific satiety was observed across the different studies. From the studies included in the present paper it is not possible to conclude anything consistent regarding the correlation between sensory specific satiety and the consumption of snacks in the Danish population. 2

3 Indhold Indledning... 5 Problemformulering... 6 Opgavens struktur og afgrænsning... 6 Begrebsafklaring... 7 Arbejdsmetode... 8 Teori... 9 Kulinarisk sensorik og sanseapparatet Sult, mæthed og appetitregulering Hormoner i forbindelse med appetitregulering Psykologiske faktorer Bevidstheden og underbevidstheden Udefrakommende påvirkninger Sociale faktorer Tilvænning Definerende begreber for sensorisk specifik mæthed Pleasantness og hedoniske rating Wanting Liking Sensorisk specifik mæthed Målemetode til sensorisk specifik mæthed Resultater Abstracts af studier Matrix Diskussion Oprindelseslande Udgivelsesår Interventionsvarighed Studiepopulation Studiedesign Studiemiljø Interventionsfødevarer Målemetoder Sammenhæng mellem liking og wanting Sammenhæng mellem sensorisk specifik mæthed og tilvænning Sammenfatning af resultater Hedoniske bedømmelser ved monotoni Energiindtag ved varieret indtag Indtag Tilvalg af anden fødevare Konklusion Perspektivering Praktiskrelaterede overvejelser

4 Referenceliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 Indledning Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant de seneste årtier og i dag er cirka 47% af den voksne befolkning er overvægtige (Sundhedsstyrelsen, 2013). Overvægt udvikles over tid, og når først udviklingen er sket, kan det være svært og dyrt at behandle (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2007, s. 53). Dette er en af grundende til, at det er vigtigt at undgå overvægt, også når man har nået voksenalder. Grundet stigningen i forekomsten af overvægt og den svære behandling, er det relevant at have fokus på forebyggelsen heraf. Selv for den normalvægtige dansker, er det vigtigt at have fokus på sin egen sundhed og vægt. En af de vigtigste forebyggelsesfaktorer af overvægt er kosten (Vestergaard, 2012). I Danmark kan en af de helt store kostmæssige syndere, være det store udbud af snack- og mellemmåltidsløsninger. Danskerne bliver i dagligdagen udsat for mange fristende snack- og mellemmåltidstilbud af den mindre sunde eller usunde slags. Markedet for disse produkter bliver større og sælges i dag væsentlig flere steder end tidligere (Pihl, Christensen & Fagt, 2011, s. 9). Tilgængeligheden af snacks og mellemmåltidsprodukter kan derfor være medvirkende til danskernes stigendende overvægt. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger, er det anbefalelsesværdigt at indtage mellemmåltider, og de anbefaler at mellem 5% og 30% af dagens samlede energiindtag kommer fra mellemmåltiderne (Nordic Council, 2004, s. 95). Danskerne vælger i høj grad deres mellemmåltidsprodukter ud fra hvad der smager godt, hvad der ser appetitligt ud og hvad der er nemt og hurtigt (Lassen, Volhøj, Fagt og Gross, 2013, s. 4). Når producenterne skal udvikle deres produkter, tager de derfor ofte udgangspunkt i smagen, udseendet og bekvemmeligheden, fremfor i sundheden. Herved kan de anbefalede mellemmåltider ofte ende som værende de nemme, hurtige og usunde snack-produkter, fremfor de sundere mellemmåltidsløsninger, såsom frugt, grønt og fiberrige fødevarer. Samtidig kommer der løbende nye produkter på markedet indenfor snack- og mellemmåltidskategorien for at tilfredsstille kundernes behov for variation (Ibid., 2013, s. 1) og derved bliver fristelserne endnu større. Så for at forebygge udviklingen af overvægt, kan det være relevant at tage fat i indtaget af usunde og mindre sunde snacks og mellemmåltider hos normalvægtige danskere. Når en snack skal udvælges og efterfølgende spises, bliver vores sanser bombarderet med 5

6 forskellige indtryk. Disse indtryk kan enten give os mere eller mindre lyst til at vælge en specifik snack. Det kan derfor være relevant at undersøge om de sanselige - eller sensoriske påvirkninger, kan have en indvirkning på indtaget og dermed også energiindtaget. Sensorisk specifik mæthed er et begreb, der har været kendt siden starten af 1980 erne (Rolls, Rolls, Rowe & Sweeney, 1981). Begrebet beskriver en sammenhæng mellem de sensoriske påvirkninger fra en bestemt fødevare, og hvordan disse har indflydelse på mætheden. Problemformulering Hvordan påvirkes henholdsvis indtaget og energiindtaget af snacks ved sensorisk specifik mæthed og under hvilke forhold forekommer sensorisk specifik mæthed? - Kan viden om dette, være med til at nedsætte danskernes snackforbrug? Opgavens struktur og afgrænsning Denne opgave vil med udgangspunkt i ovenstående problemformulering komme med en teoretisk redegørelse for kulinarisk sensorik, sanseapparatets virkning, og hvordan henholdsvis sult og mæthed påvirkes af forskellige faktorer. Ligeledes vil der komme en redegørelse for, hvordan sensorisk specifik mæthed skal forstås, og herunder en forklaring af de mest centrale begreber indenfor området. Opgaven er opbygget som et litteraturstudie, og de udvalgte studier bliver kort præsenteret i resultatafsnittet. Herefter vil alle relevante faktorer i forhold til resultaterne og sammenligningsgrundlaget blive diskuteret og vurderet, og efterfølgende blive samlet i en konklusion. Til sidst vil der blive perspektiveret til yderligere forslag, der kan være med til at mindske danskernes snackforbrug, og der vil komme eksempler på opgavens relevans i forhold til professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed. I denne opgave er snacks valgt, som værende usunde eller mindre sunde mellemmåltidsløsninger, dog med enkelte undtagelser af for eksempel gulerødder. Snacks spises døgnet rundt ofte for at stille den lille sult eller bidrage med fornyet energi, og indtaget foregår ofte på farten eller i afslapnings- og hyggestunder (Lassen et al., 2013, s. 1). Det er ikke kun spiselige fødevarer, som falder under kategorien snacks og mellemmåltider. Søde drikkevarer så som sodavand, smoothie og juice kan også indtages på farten, som bidragsydere til fornyet energi og ekstra kalorier, og 6

7 medregnes derfor også som værende snacks. Drikkevarer har dog ikke været det specifikke fokusområde i opgaven, og er derfor kun medtaget i ét studie. Når man arbejder med sensorisk specifik mæthed, kan man ikke komme udenom at skulle have en forforståelse af sanserne og deres virkninger. Både smags-, føle-, lugte- og synssansen er vigtige i forbindelse med sensorisk forståelse, og dette kommer blandt andet til udtryk i form af smag, tekstur, duft og udseende. For at afgrænse opgavens omfang, fokuseres der på smagen, når forholdende omkring sensorisk specifik mæthed undersøges. Dog bliver alle sanserne berørt i opgaven, da disse hænger sammen og kan være med til at påvirke hinanden. Mæthed er et meget komplekst begreb, og mange faktorer er med til at påvirke denne. Både sanselige, fysiske, kemiske, hormonelle og psykologiske faktorer påvirker sammenspillet mellem sult og mæthed. Nogle faktorer fremmer mætheden, mens andre faktorer hæmmer den. Der er i opgaven forsøgt at gøre rede for de mest betydningsfulde faktorer indenfor alle kategorier, men grundet opgavens omfang og mæthedsreguleringens kompleksitet, er denne redegørelse ikke fuldkommen. I opgaven er der fokuseret på en bred målgruppe af voksne mennesker. Børn er fravalgt grundet deres formodentlige medbestemmelse fra voksne angående snack- og spisevaner. Ligeledes er den ældste del af befolkningen også fravalgt, blandt andet fordi det formodes, at de i mindre grad er på farten og dermed mindre eksponeret for snack-udbuddene og fristelserne. Begrebsafklaring Her kommer en kort definition på nogle af de centrale begreber i opgaven. Mere komplekse begreber, som kræver en længere og mere fyldestgørende beskrivelse, kommer i teoridelen. Flavour Flavour defineres i Ernærings- og Fødevareleksikonet som en sensorisk term for fødevarens aroma og smag (Lyhne & Kirkegaard, 2006, s. 77), hvor der henvises til aroma som et samlet udtryk for smag og lugt (Lyhne et al., 2006, s. 18). Flavour er andre smagsoplevelser end grundsmagene, som for eksempel krydderier. 7

8 Monotoni Ved monotoni, der også kan udtrykkes som et monotont indtag, menes der indtag af den samme fødevare eller madret uden afbrydelse fra andre smagsgivere. Slår man monotoni op i en nudansk ordbog, bliver ordet beskrevet som det, at noget er ensformigt (Politiken, 2005, s. 925) og dermed en modsætning af variation. Snacking Definitionen på snacking er taget fra artiklen Definitions and Perceptions of Snacking. Her er begrebet defineret som værende en situation, hvor der spises både sunde og usunde snacks imellem større måltider (Chaplin & Smith, 2011). I opgaven refereres der primært til den usunde form for snacking. Tekstur-specifik mæthed Tekstur er et udtryk for fødevarernes struktur eller konsistens. (Lyhne et al., 2006, s. 221) Teksturspecifik mæthed er en underkategori af sensorisk specifik mæthed. Her fokuserer man udelukkende på de strukturelle faktorer og konsistensen ved fødevarer i forhold til mæthed. Arbejdsmetode Følgende afsnit bekriver hvordan primær- og sekundærlitteratur er blevet fundet og udvalgt, samt hvilket søgekriterier der er fokuseret på ved søgningen. En søgning i PubMed s database på sensory specific satiety gav 173 resultater. For at gøre resultaterne mere brugbar for tilgangen til emnet, blev der opstillet det kriterium, at forsøgene skulle være udført på mennesker. Dette gav i alt 115 resultater, der efter en nærmere gennemgang af abstracts, ledte til 11 brugbare artikler, som udgangspunkt. Disse artikler gav os følgende nøgleord til brug i MeSh-databasen, for en yderligere søgning: Søgeord brugt til søgning i PubMed s MeSH database: Variety Eating/Food Intake Appetite Diet Snacks 8

9 Satiation Ved søgning i MeSH databasen blev yderligere 7 artikler fundet relevante. Ud fra de 11 førstfundne og de 7 næstfundne artikler, er der til opgavens primærlitteratur udvalgt 12 artikler, som passer til kriterierne indenfor metode, population og interventionsfødevarer. De 12 valgte artiklers referencelister blev gennemgået og krydsrefereret. Her blev ikke yderligere fundet relevante artikler til primærlitteraturen. Sekundærlitteratur og ældre artikler, som er inddraget i opgaven, er dog fundet ved hjælp heraf. Ved hjælp af krydsrefereringen er det sikret, at den bagvedliggende definition på sensorisk specifik mæthed eller sensory specific satiety, er den samme i alle artikler, da der i den fundne litteratur henvises til den samme artikel. For at undersøge internettet for artikler, rapporter, reviews og andre tryksager, der ikke findes i PubMed s database, benyttede vi Her søgte vi blandt andet på kombinationer af mæthed/satiety, Danmark/Denmark, Norden/Nordic countries og snacks. Disse søgeord er benyttet til at finde en sammenhæng mellem emnet og den danske befolkning, hvilket kan styrke generaliserbarheden og herved de praksisrelaterede overvejelser senere i opgaven. Dette gav os to rapporter fra Nordic Innovation Centre: Satiety, Weight Management and Foods (Salmenkallio-Marttila, M., Due, A., Gunnarsdottir, I., Karhunen, L., Saarela, M. & Lyly, M., 2009). Foods and satiety (Lyly, M., Due, A., Gunnarsdottir, I. & Karhunen, L., 2009). Disse rapporter er brugt som inspiration til opgavens opbygning og indhold. Herudover er følgende review også brugt som inspiration til opgaven: Effect of sensory perception of foods on appetite and food intake: a review of studies on humans (Sørensen, L. B., Møller, P. M., Martens, M. & Raben, A., 2003) Teori I det kommende teoriafsnit redegøres der blandt andet for kulinarisk sensorik, sanseapparatet og appetitreguleringen, herunder de vigtigste hormonelle påvirkninger samt udvalgte psykologiske faktorer. Vigtige definitioner for forståelsen af begrebet sensorisk specifik mæthed vil blive forklaret, så disse kan defineres. 9

10 Kulinarisk sensorik og sanseapparatet Slår man ordet sensorik op i Ernærings- og Fødevareleksikonet fra 2006 står der, at sensorik er læren om metoder til subjektiv og/eller objektiv bedømmelse af fødevarer ved hjælp af smags-, lugte-, syns- og høresansen (Lyhne & Kirkegaard, 2006, s. 206). Slår man samme ord op i Politikens Nudansk Ordbog står der, at sensorik er dét der vedrører sanserne, og dét er afledt af det nylatinske ord sensorium, som er hjernens følelsescentrum. Sensorium er afledt af det latinske sensus, som betyder sans eller følelse (Politiken, 2005, s. 1213). Kulinarisk sensorik omhandler de oplevelser vi har med enkelte fødevarer eller et samlet måltid. I kulinarisk sammenhæng er det tungen og ganen, der er ansvarlig for oplevelserne af grundsmagene og mundfølelsen, mens det er næsen, der er ansvarlig for oplevelserne af madens dufte. For at opnå den mest detaljerede oplevelse af maden og madens sensoriske egenskaber, skal alle sanserne derfor aktiveres, da disse hænger sammen (Andersen, 2013, s. 7-8). Mennesket har altid brugt sine sanser og brugen heraf har tidligere været en nødvendighed for overlevelse, blandt andet til at finde den rette føde. Førhen betød søde smage oftest næring, mens fødevarer med bitter smag, kunne være fordærvede eller farlige (Andersen, 2013, s. 11). Dette kan være én af grundende til, at mange mennesker har en præferencer for søde fødevarer, som resulterer i et valg af søde og ofte mindre sunde snacks. For at forstå hvordan vores sanser fungerer og sanseoplevelserne opfattes, må man kigge nærmere på sanseapparatet. Kroppen indeholder forskellige typer af sanseceller, der opfanger påvirkninger, og omdanner disse påvirkninger til elektriske signaler. Disse signaler kan videresendes til hjernen, hvorved sanseoplevelser skabes ved fortolkning heraf (Sand, Sjaastad, Haug & Bjålie, 2006, s ). Ved udefrakommende sanseindtryk kan der forekomme kemiske eller fysiske påvirkninger af sansecellerne. Kemiske påvirkninger ses i form af en interaktion mellem signalmolekyler fra eksempelvis en fødevare og receptorer i sansecellerne, og forekommer oftest ved smags- eller lugteindtryk. Derimod forekommer fysiske påvirkninger ved høre- og føleindtryk, hvor henholdsvis lydbølger og tryk påvirker sansereceptorerne (Ibid., s. 148). Når man spiser en fødevare, kommer maden først ind i mundhulen. I mundhulen findes tungen, der på overfalden er besat med tungepapiller, som indeholder mange smagsløg. Disse smagsløg består af smagsceller, støtteceller og basalceller (Se bilag 1 for illustration). Ved interaktion imellem fødevarens molekyler og receptorer i smagscellerne, videresendes elektriske informationer om 10

11 smagen igennem sensoriske nervefibre til hjernen (Ibid., s. 157). Mennesket har op mod smagsløg, hovedsageligt placeret på tungen, men også andre steder i mundhulen. Hvert smagsløg består af mellem 20 og 40 smagsceller og tilsvarende antal støtteceller og basalceller. Der skelnes imellem fem grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami. Hver sansecelle opfanger primært en bestemt grundsmag, men kan også opfange de andre grundsmage, dog ikke i lige så høj grad (Ibid., s. 158). Smagssansen er et komplekst samarbejde mellem hele mundhulen og næsen. Oplevelser af madens smag afhænger både af grundsmagene, madens duft og madens mundfølelse (Andersen, 2013, s. 13). For at registrere madens flavour skal næsen involveres. Lugt- og duftmolekyler opfanges enten orthonasalt, det vil sige gennem næseborene, eller retronasalt, igennem svælget og op til næsen (Ibid., s ) (Se bilag 2a for illustration). I næsehulen sidder lugteepitelet bestående af lugteceller, støtteceller og basalceller (Se bilag 2b for illustration). Lugtecellerne er knyttet til lugtecentret, som videresender sensorisk informationen direkte til storhjernebarken, hvor der sker fortolkning af de forskellige lugtesignaler (Sand et al., 2006, s. 156). Lugtecentret er en del af det limbiske system der blandt andet har indvirkning på vores følelser. Dette forklarer, hvorfor dufte let associeres med tidligere oplevelser og følelser. For eksempel kan duften af mad der forbindes med gode oplevelser, gøre personer mere sultne og forventningsfulde (Ibid., 2006, s. 157). Også høresansen inddrages i helhedsvurderingen af en fødevare eller et måltid. Hørelsen bruges blandt andet til at afgøre om eksempelvis chipsene er lige så sprøde, som de forventes at være, eller om der er brus i sodavanden, når den åbnes (Andersen, 2013, s. 26). Når det drejer sig om følesansen, er det huden og kroppens muskler der påvirkes. Musklerne registrerer tryk, pres, modstand, prikken, varme, kulde og smerte, og alle disse indtryk kan være vigtige i forhold til tilberedningen og bedømmelsen af mad (Ibid., s. 27). Vi bruger også følesansen til bestemmelse af mundfølelse. Mundfølelsen er en samlet betegnelse for de fysiske følelser af mad og drikke, der opstår i mundhulen, herunder temperatur, tekstur og smerte. Smerte og temperatur opleves fordi irritanter påvirker smertekranienerven, som også kaldes den trigeminale nerve (Ibid., s ). Smerte kan eksempelvis opstå når vi spiser chili, og kan mærkes som en brændende fornemmelse i munden (Lawless, 1996, s. 372). Synssansen spiller også en særdeles vigtig rolle i opfattelsen af fødevarer, da karakteristika som farve, form og til dels tekstur opfattes ved synet af en fødevare. Desuden skabes der allerede ved synet af en fødevare en forventning til oplevelsen af denne, da vi fra tidligere indtagelse af lignende fødevarer har et forudindtaget kendskab til, hvordan denne vil påvirke vores sanser. (Andersen, 11

12 2013, s ). Derved bruges synssansen til at afgøre, om det man ser, er noget man har lyst til at smage på. Sult, mæthed og appetitregulering For at få den rette forståelse af de tilstande, der styrer vores appetitregulering og spisemønstre, vil de tre begreber sult, appetit og mæthed kort blive præsenteret. Sult er en fysiologisk tilstand der sørger for, at der opsøges og spises mad inden for kort tid efter fremkomst heraf. Sulten er påvirket af forskellige organer, hormoner og nervesystemet. Appetit er en psykologisk faktor der påvirker ens madvaner. De psykologiske faktorer påvirkes mest af udefrakommende indtryk, såsom tidspunktet på dagen, humøret, sociale sammenkomster, minder og synet af lækker mad. Mæthed er en følelse man opnår, når man har fulgt trangen til mad eller lysten til at spise, og har indtaget en bestemt mængde mad. Her føler kroppen en tilfredsstillelse, ved at der nu er indtaget mad. Mæthed påvirkes af forskellige signaler, der bliver sendt til hjernen, så snart man går i gang med at spise (Byrd-Bredbenner, Moe, Beshgetoor & Berning, 2013, s ). Ser man fysiologisk på sult- og mæthedsfornemmelsen, er der i hypothalamus to centre kaldet henholdsvis appetit- og mæthedscentret. Når der føles sult, er det aktivitet i appetitcentret, der kommer til udtryk, hvilket motiverer til at finde og spise mad. Mæthedscentrets funktion er at informere kroppen om, at man er mæt og dette sker ved, at mæthedscenteret hæmmer appetitcentret. Mæthedscentret virker derved indirekte på adfærden gennem appetitcentret, hvorimod appetitcenteret virker direkte på adfærden (Sand et al., 2006 s. 391). Hormoner i forbindelse med appetitregulering Kroppen har et kompliceret system af hormondannende organer, der er med til at regulere sulten og mætheden. Hormoner der frigives enten i forbindelse med sult eller mæthed, er signaler til hjernen om, at man enten skal spise eller stoppe med at spise (Se bilag 3 for overblik). I hypothalamus findes orexigeniske neuroner, der fremmer appetitten og anorexigeniske neuroner, der fremmer mætheden (Barret, 2009, s ). Disse neuroner påvirkes af følgende hormoner: 12

13 Ghrelin Ghrelin er et hormon der primært dannes af celler i mavesækken og tilstedeværelsen heraf fremmer appetitten i forbindelse med faste. Ghrelin er et signalstof der sendes fra maven til de orexigeniske neuroner i hjernen og informerer om, at mavesækken er tom (Barret, 2009, s. 1042). Insulin Insulinniveauet i kroppen stiger og falder flere gange i løbet af en normal dag, hvor man spiser mad ad flere omgange. Et stigende insulinniveau ses i forbindelse med et optag af næringsstoffer, hovedsageligt fra tyndtarmen (Sand et al., 2006, s. 210). Insulin bliver frigivet af bugspytkirtlen (Ibid., s. 185), for at opveje glukoseoptaget fra tarmen, når man spiser et måltid eller en snack. Insulin påvirker indirekte centrene for mæthed og appetit ved at aktivere neuronerne, der så sender et signal videre til mæthedscenteret og appetitcenteret. Insulin fremmer mæthedscentret igennem de anorexigeniske neuroner og på samme tid hæmmer insulinen de orexigeniske neuroner, der fremmer appetitten (Barret, 2009, s ). Leptin Leptin bliver produceret i fedtvævet (Barret, 2009, s ) og påvirker mæthedsfornemmelse i en mere langsigtet grad end insulin gør (Sand et al., 2006, s ). Overvægtige og sværtovervægtige personer kan være leptin-resistente og derved har disse grupper ikke samme fornemmelse af mæthed efter endt måltid, som normalvægtige har. Leptin påvirker ligeledes de samme neuroner i hypothalamus som insulin, og derved skabes der en mæthedsfornemmelse (Ibid., s. 1040). CCK Hormonet cholecystokinin (CCK) bliver produceret i blandt andet i tyndtarmen, som en modreaktion på indholdet af de fedtsyrer og peptider, der fremkommer ved et måltid. CCK produceres også i hjernen, hvor det er et transmitterstof i enkelte synapser, der aktiveres som følge af en udvidelse af mavesækken. CCK fra tyndtarmen stimulerer sammen med CCK fra hjernen, mæthedscenteret i en retning, så man føler sig mæt (Sand et al., 2006, s. 392). Flere andre hormoner, er med til at påvirke appetitreguleringen, men grundet opgavens omfang er de ovennævnte udvalgt, da det er disse hormoner, der har den største indflydelse. Det er ikke kun de kemiske, fysiske og hormonelle påvirkninger, som er nævnt i forbindelse med sanseapparatet, der spiller en rolle, men også flere psykologiske faktorer er relevante at belyse. 13

14 Psykologiske faktorer Hjernen får, som forklaret ovenfor, informationer om forestående mæthed ved hjælp af blandt andet hormonerne. Men mæthed er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man stopper med at spise og specielt ikke i forbindelse med snacking. Psykologisk set er der forskellige parametre, som påvirker kroppen til lige at spise eller snacke lidt ekstra, også selvom sulten er stillet. Bevidstheden og underbevidstheden Både bevidst- og underbevidstheden er med til at kontrollere en persons indtag af mad. Bevidstheden i hjernen er meget lille og kan kun bearbejde, hvad der svarer til en kort sætning, hvis man eksempelvis læser. Derimod kontrollerer og bestemmer underbevidstheden alt andet (Blackman & Kvaska, s. 70). I pressede situationer, hvis man er træt, stresset eller optaget af andet, overtager underbevidstheden hurtigt de rationelle tanker og foretager automatisk et valg (Ibid., s. 70). Eksempelvis er det påvist, at jo flere man sidder om et bord og spiser, des mere indtager man, uden at være bevidst om det, fordi opmærksomheden er på personerne, man spiser sammen med. Det samme kan være gældende, hvis man ser tv, kører bil eller læser, imens man spiser eller snacker (Ibid., s. 71). Udefrakommende påvirkninger Fødevareproducenterne er blandt andet med til at påvirke vores underbevidsthed igennem reklamer og indpakning, der skal sikre vores opmærksomhed på bestemte fødevarer eller produkter. Herved kan de muligvis få folk til at ændre holdning og give dem lyst til at købe et produkt, de i første omgang ikke havde tænkt på at købe (Blackman & Kvaska, s. 63). Et eksempel på dette kan være at give et produkt en bestemt egenskab, som dét derefter sælges på, for eksempel at netop dét produkt er sundere end andre produkter i samme kategori. Man tillægger produktet nye egenskaber og udnytter dette i forbindelse med et salg til forbrugerne. Andre påvirkninger kan være dufte, billeder eller smagsprøver, der alle kan skabe en forventning om, at der nu kommer mad. Hvis ikke muligheden for at spise er forestående, så forventningerne bliver indfriet, og fordøjelsessystemet kan få noget at arbejde med, bliver der sendt stresssignaler til hjernen (Ibid., s. 27). Dette kan bevirke, at man bliver utilpas, og derfor vil vælge det første og det bedste, når muligheden er der, uanset om muligheden er sund eller usund. 14

15 Sociale faktorer Sociale faktorer kan ligeledes have en indvirkning på indtaget af snacks. Som skrevet i afsnittet om underbevidsthed, kan flere personer ved spisebordet, være med til at få en til at spise mere. Samtidig er det påvist, at når mennesker spiser et måltid alene, kan det føre til et lavere indtag af mad på op mod 30% (de Castro, de Castro, 1989). En anden social faktor kan være, at mennesker har det med at spejle sig i andre mennesker (Blackman & Kvaska, 2011, s. 102). Det kommer blandt andet til udtryk i folks sundhedsopfattelse og livsstil. Eksempelvis kan man få lyst til at ændre sine spisevaner for at føle sig sundere, efter at have erfaret at andre personer føler sig sundere da de har ændret deres spisevaner (Ibid., s. 101). Tilvænning Det at vænne sig til noget er en læringsproces, som alle oplever gennem livet. Dette kommer eksempelvis til udtryk, når man skal lære at spise noget nyt, da det kræver gentaget fødevareeksponering at vænne sig til eksempelvis nye smage og konsistenser (Birch, 1999). Tilvænning kan også være i form af at spise noget, der ved første mundfuld får mundvandet til at løbe og glæder smagsløgene, men efter nogle mundfulde bliver glæden mindre, da man har vænnet sig til smagen og følelsen. I de fleste tilfælde bliver man dog ved med at spise, muligvis i håb om, at den førstkomne smagsoplevelse igen vil forekomme (Blackman & Kvaska, 2011, s. 21) eller blot fordi man er mere sulten. Varierer man for eksempel mellem den samme søde snack og den samme salte snack, kan der gå længere tid før tilvænningen opstår på grund af variationen. Starter man med at spise en salt snack efterfulgt af en sød snack, og vender tilbage til den salte snack, kan smagsoplevelsen her føles som ny, da den salte smag har været afbrudt af sød smag. Derved kan man nå at spise mere før tilvænningen træder ind og påvirker lysten til snacksene (Ibid., s. 22). Definerende begreber for sensorisk specifik mæthed Der vil i opgaven blive brugt flere engelske begreber i forbindelse med forklaringen af og forståelsen for sensorisk specifik mæthed. Da en direkte oversættelse af disse begreber til dansk, ikke er dækkende for deres kompleksitet, vil det oprindelige engelske ord efterfølgende blive benyttet. Der vil i det følgende komme redegørelser af begrebernes betydning. 15

16 Pleasantness og hedoniske rating Pleasantness bruges ofte i forbindelse med sensorisk bedømmelse af fødevarer eller madretter. Når man skal forstå begrebet pleasantness, skal man have en forståelse for begrebet hedonisk rating. Hedonisk rating eller hedonisk skala, som det også kaldes, er en karakterskala med tilhørende beskrivelse af de enkelte karakteres værdi ved sensorisk bedømmelse af fødevarer (Lyhne og Kirkegaard, 2006, s. 100). Hedonisk rating kan derfor bruges til bedømmelse af mange forskellige, subjektive parametre indenfor sensorik. Pleasantness er en af de faktorer, man kan bedømme ved hjælp af hedonisk rating. Pleasantness dækker over hvor behagelig, man finder en bestemt fødevare eller ret og/eller hvor meget man nyder at spise den. Andre følelsesbetonede faktorer, såsom lysten til at spise (desire to eat) og liking af en bestemt fødevare, kan også bedømmes ved hjælp af hedonisk rating. Wanting Begrebet wanting kommer af ordet want. En direkte oversættelse af want er en mangel, en trang, et behov, et ønske eller noget man gerne vil have eller opnå (Nielsen, 2004 s. 1749). I denne opgaves sammenhæng bruges begrebet wanting dog ikke helt så enkelt og entydigt. Fødevarevalg og forbrug bliver ofte forklaret ved præferencer. Præferencer er tillærte forestillinger om, hvad vi godt kan lide og hvad vi ikke kan lide, og dermed kan præferencerne være med til at føre til en bestemt adfærd. Begrebet wanting kan præsenteres som en mulig forklaring på, hvordan appetitten reguleres af incitamenter, præferencer og belønninger (Kraus, 2012). Der findes to former for wanting; belønningsrelateret wanting og kognitiv wanting, og det er vigtigt at skelne mellem disse (Menzies, Skibicka, Egecioglu & Dickson, 2012, s. 137). Belønningsrelateret wanting hænger sammen med nogle bestemte stimuli i hjernen, som forbindes med en belønningssituation. Bruger man mad eller fødevarer som et eksempel, kan de stimuli, der fremkommer i form af dufte ved madlavning, fremskynde en lyst til at indtage maden. Denne lyst stiger ved en formodning om en belønning i form af velsmagende mad. Belønningsrelateret wanting er ikke nødvendigvis direkte relateret til nydelse (pleasure/pleasantness), for det at ønske en belønning, er ikke ensbetydende med, at man kan lide den (Menzies et al., 2012, s ). Så selvom man synes maden dufter godt, og lysten til at spise maden derfor stiger, er det ikke garanteret, at man bryder sig om maden, når man smager den. 16

17 Kognitiv wanting skal derimod forstås mere intuitivt. Kognitiv refererer til det som angår tænkning, sansning eller det erkendelsesmæssige i modsætning til det følelsesmæssige og det viljemæssige (Politiken, 2000, s. 407), som belønningsrelateret wanting refererer til. Kognitiv wanting kan derfor bedst beskrives, som en bevidst stræben efter at opnå et bestemt mål (Menzies et al., 2012, s ). Når begrebet wanting benyttes i opgaven, refereres der primært til den belønningsrelaterede wanting, idet interventionsdeltagerne skal bedømme snacks, og det antages, at snacks spises mere grundet fremkomsten af belønning end på grund af stræben efter et bestemt formål. Liking Direkte oversat fra engelsk til dansk betyder liking, godt at kunne lide eller have smag for noget (Nielsen, 2004, s. 913). I denne opgave bruges begrebet liking, som dét der refererer til den behagelige reaktion, der forekommer ved en belønning (Menzies et al., 2012, s. 138). Derved kan liking blandt andet forekomme som et positiv respons på en belønningsrelateret wanting. For at tydeliggøre liking kan man eksemplificere det, ved at kigge på spædbørns adfærd i forhold til mad. Spædbørn udfører meget af deres kommunikation ved hjælp af ansigtsudtryk, der kan forstås af andre spædbørn og voksne mennesker. Når man giver et spædbarn en ukendt fødevare de skal smage for første gang, er det nemt for forældrene at afgøre, om barnet som udgangspunkt kan lide maden, ud fra barnets ansigtsudtryk (Menzies et al., 2012, s ) altså om barnet føler sig belønnet og der dermed er liking til stede fra barnets side. Wanting og liking opfattes hovedsageligt som psykologiske fænomener og derfor er det vanskeligt at omsætte dem til en målbar størrelse. Hvordan disse og andre hedoniske værdier måles, er beskrevet i afsnittet Målemetode. Sensorisk specifik mæthed Man har længe kendt til fænomenet sensorisk specifik mæthed i forbindelse med indtaget af mad. Dog er begrebet ikke synderligt udbredt, og derfor er her en redegørelse og definition af begrebet. Når man indtager en fødevare eller et måltid, ses der ofte et fald i flere af de førnævnte hedoniske bedømmelser. Der kan forekomme fald i både pleasantness, lyst til at spise, wanting og liking af en indtaget fødevare. Derimod falder disse parametre meget mindre eller forbliver helt uændrede, ved en ikke indtaget fødevare. Ændringerne i de hedoniske bedømmelser synes at afhænge mere af de 17

18 sensoriske egenskaber af fødevaren end kalorieindholdet, hvilket derfor udtrykkes som sensorisk specifik mæthed (Rolls, 1986). Sensorisk specifik mæthed kan defineres således: Fald i hedoniske bedømmelser af en spist fødevare eller madret, sammenlignet med hedoniske bedømmelser af andre ikke spiste fødevarer eller madretter. Når begrebet sensorisk specifik mæthed efterfølgende bliver brugt i opgaven, henvises der til denne definition. Det ses, at når der forekommer et fald i de hedoniske bedømmelser ved en spist fødevare, kan dette medføre en mindsket interesse for netop denne fødevare. Sensorisk specifik mæthed kan herved være med til at fremme indtaget, hvis der tilføjes en variation af fødevarer, da nye fødevarer er mere interessante (Rolls, 1986). Indtager man for eksempel en sød fødevare, vil både den spiste søde fødevare, men også andre søde fødevarer falde i pleasantness, mens krydrede, salte og ikke-søde fødevarer er upåvirket, og derfor er interessen og lysten til at spise disse højere. Målemetode til sensorisk specifik mæthed Der er ingen standardmetode til at måle mæthed, pleasantness, lyst til at spise, med videre. Problemet ved at måle blandt andet mæthed er, at der er meget variation i, hvordan det opfattes af folk, dels grundet deres individuelle spisestil og vaner og dels grundet subjektiviteten i bedømmelsen heraf (Salmenkallio-Marttila et al., 2009, s. 37). Der findes to overordnede måder, som oftest bliver brugt til måling af mæthed: 1. Hedonisk rating: Mætheden bliver målt ved en individuel og subjektiv rating, hvor hver deltager skal beskrive følelsen og graden af mæthed, før og efter indtagelse af et testmåltid. 2. Vejning: Mætheden bedømmes ud fra energiindtaget eller den indtaget mængde mad, som bestemmes ved hjælp af vejning. Maden bliver vejet inden og efter et testmåltid og ud fra differencen afgøres det, hvor meget man har spist, og dermed hvor mæt man er blevet. Disse to metoder kan med fordel bruges sammen, hvilket giver et bedre estimat af mætheden, idet både metode 1 og 2 afhænger af, hvor sultne deltagerne er inden testmåltidet. Blodprøver ses også brugt som metode til at måle mæthed, eksempelvis ved at måle blodglukose eller insulin (Ibid., s. 37). 18

19 En af de mest brugte metoder til at måle hedonisk rating er den såkaldte Visual Analogue Scale, eller på dansk Visuel Analog Skala, som tit ses under forkortelsen: VAS. VAS bliver ofte brugt i epidemiologiske og kliniske undersøgelser til at måle intensiteten eller frekvensen af forskellige symptomer eller følelser. VAS-bedømmelser er mere sensitive overfor små ændringer end andre mere enkle skala-bedømmelser (Paul-Dauphin, Guillemin, Virion, & Briancon, 1999, s. 1117). Den mest simple VAS er en lige horisontal linje med en bestemt længde på normalt 100 mm (Se bilag 4 for illustration). De to ender på linjen er defineret som ekstreme yderværdier eller grænser, for det parameter der måles på. Til venstre er det værst tænkelige og til højre det bedst tænkelige (Ibid., s. 1117). Skalaen kræver at deltagerne skal svare på spørgsmål før og efter indtagelse af en testfødevare eller et testmåltid. Svaret noteres ved at tegne et mærke på linjen, svarende til bedømmelsen af spørgsmålet på det givne tidspunkt. Mærket omregnes til en talværdi, ved at måle afstanden fra venstre ende af linjen og hen til mærket (Salmenkallio-Marttila et al., 2009, s. 38). I opgavens udvalgte studier drejer VAS-bedømmelserne sig primært om sult, mæthed, lyst til at spise og pleasantness. Som eksempel beskrives målingerne, i studiet af Tey et al., 2012 således: Sult blev vurderet med spørgsmålet Hvor sulten føler du dig lige nu? på en 100-mm VAS med svarmuligheder fra Ikke sulten overhovedet på venstre side af skalaen (0 mm) til Ekstrem sulten på højre side af skalaen (100 mm). Lysten til at spise blev vurderet ud fra spørgsmålet Hvor stor er din lyst til at spise lige nu? med Stor lyst til ikke at spise til Stor lyst til at spise som yderpunkter. Deltagerne blev bedt om at tage en bid af en snack og igen bedømme deres Lyst til at indtage på VAS en, med svarmuligheder fra Stor lyst til ikke at indtage på venstre side (0 mm) til Stor lyst til at indtage på højre side (100 mm). Herefter blev de bedt om at indtage resten af snacken og bedømme deres Overall liking af snacken med svarmuligheder mellem Ekstrem dislike (0 mm), Hverken dislike eller like (50 mm) og Ekstrem like (100 mm.) (Se bilag 5 for illustration) (Tey, Brown, Gray, Chrisholm & Delahunty, 2012). 19

20 Resultater I det følgende afsnit kommer en kort beskrivelse af de valgte studiers formål, interventioner og resultater. Studierne er præsenteret i rækkefølge efter udgivelsesår med den ældste først. Sidst i afsnittet findes en matrix med overblik over de relevante resultater, disse er ligeledes opstillet efter udgivelsesår. Abstracts af studier Hetherington, 1996 Dette studie undersøgte både om pleasantness for en snack faldt ved indtagelse, og grundende til hvorfor indtaget stoppede. 57 normalvægtige deltagere besvarede et spørgeskema om sult, mæthed, appetit og pleasantness for to fødevarer; kiks med ost og chokolade. Herefter blev deltagerne præsenteret for et ad libitum indtag af kiks med ost og vand. Efter indtaget af kiksene fik deltagerne præsenteret syv begrundelser til, hvorfor de stoppede indtaget. Disse skulle rangeres, så 1 var mest vigtig og 7 mindst vigtig. De syv begrundelser var: Alle andre var stoppet med at spise. Jeg havde fået så meget, som det er tilladt for mig at spise. Maden begyndte at smage mindre godt. Der var ikke mere mad. Jeg følte mig mæt. Jeg blev træt af at spise maden. En anden grund. Herefter blev deltagerne igen bedt om at svare på spørgsmålene om mæthed, sult og så videre, 2, 20, 40 og 60 minutter efter ad libitum indtag. Efterfølgende blev de 57 deltagere tilbudt ad libitum adgang til kiks med ost, chokolade eller ingenting, hvorefter grupperne med henholdsvis kiks og ost, samt chokolade skulle rangere de syv begrundelser endnu en gang efter endt indtag. Resultater: Den mest benyttede grund til at stoppe indtaget efter første session med kiks og ost var, Jeg blev træt af at spise maden, efterfulgt af Jeg følte mig mæt og Der var ikke mere mad. Over halvdelen tog ikke imod tilbuddet om ad libitum adgang til kiks med ost eller chokolade. De 20

21 der gjorde rangerede begrundelserne efter anden session således: Jeg føler mig mæt, Jeg blev træt af maden og Maden smagte mindre godt. Ud af de, der valgte at spise yderligere ved anden session, valgte 78% chokoladen og de resterende 22% kiks med ost. Det vil sige, at 78% valgte variation frem for den samme fødevare. Guinard & Brun, 1998 Formålet med dette studie var at sammenligne om smag (salt versus sødme) og tekstur (hård versus blød) havde indflydelse på sensorisk specifik mæthed. 32 normalvægtige unge deltog i studiet, hvor deltagere på en særlig diæt var blevet ekskluderet. Maden bestod af fire frokostretter (to slags sandwich, æbler og æblegrød) og fire testfødevarer, hvor alle fødevarerne var udvalgt efter smag og tekstur: Saltet hvedekiks (salt/hård) Saltet guacamole (salt/blød) Skinke- og ostesandwich på hvidt brød (salt/blød) Skinke- og ostesandwich på baguette (salt/hård) Sødet yoghurt (sød/blød) Baby-gulerødder (sød/hård) Æblemos (sød/blød) Golden æbler (sød/hård) På testdagene blev deltagerne bedt om at spise en normal morgenmad inden 09.30, og om ikke at spise yderligere indtil de kom til testlaboratoriet. Deltagerne blev præsenteret for de otte testfødevarer og skulle efterfølgende svare på en række sensoriske spørgsmål. Deltagerne fik serveret små portioner, så indtaget under de sensoriske tests var så ubetydeligt som muligt. Efter de sensoriske tests, skulle deltagerne spise ad libitum af én af frokostretterne og fik hertil vand ad libitum. Deltagerne fik lov til at interagere socialt med hinanden under måltidet, men de fik ikke lov til at diskutere eksperimentet. Efter måltidet var færdigt, skulle deltagerne efter 2 og 20 minutter vurdere frokostretten efter samme parametre, som de otte første fødevarer var vurderet efter. Sessionerne var planlagt mellem kl og 14.00, og bestod af fire testsessioner, der var adskilt med mindst en uge for at undgå monotoni. Resultater: Sensorisk specifik mæthed blev observeret for både de salte og søde frokostretter. Lysten til at spise søde fødevarer faldt betydeligt efter at have spist en sød frokost og tilsvarende for de salte fødevarer efter den salte frokost. Tekstur-specifik mæthed blev observeret i tre ud af fire 21

22 frokostretter. Lysten til at spise hårde fødevarer faldt mere efter at have spist en hård frokost, end det var gældende for de bløde fødevarer. Hethertington, Pirie & Naab, 2002 Dette studie havde til formål at undersøge sensorisk specifik mæthed i forbindelse med hyppigt, gentaget indtag af fødevarer i to delstudier. Studie 1: Betydningen af pleasantness og hyppighed ved indtagelse af ensartede fødevarer. Studie 2: Undersøgelse af indtaget, pleasantness og lysten til at spise chokolade. Studie 1 29 raske, ikke-rygende, normalvægtige mænd blev randomiseret i to grupper i en periode på 22 dage. 1. Gruppen skulle indtage en afmålt mængde brød med smør (95g/1355kJ). 2. Gruppen skulle indtage en afmålt mængde chokolade (67g/1473kJ). Dag 1, 8, 15 og 22 blev der tilbudt en ad libitum mængde af fødevarer til begge grupper. Resultater: Resultaterne viste, at der var et signifikant fald i pleasantness for smagen, og lysten til at spise chokolade faldt over tid. Dette var ikke tilfældet med brød med smør. Studie 2 Studie 2 tog udgangspunkt i resultaterne fra studie 1, med henblik på at undersøge lysten til chokolade yderligere. 53 raske, ikke-rygende, fødevareallergifrie, medicinfrie og generelt sunde deltagere blev delt ind i tre grupper. 1. Gruppen skulle ikke indtage chokolade imellem testdagene. 2. Gruppen skulle indtage en konstant mængde chokolade under hele forsøget. 3. Gruppen skulle indtage en stigende mængde chokolade under forsøget. Forsøget foregik over 15 dage med tre testdage; dag 1, 8 og 15. Deltagerne mødte på laboratoriet alle hverdage i perioden, cirka to timer efter frokost. Til weekenden fik de to snackpakker med hjem, hvorefter de svarede på spørgsmål om deres lyst til chokolade. På testdagene blev deltagerne vejet og bedt om at spise så meget eller så lidt af chokoladen, som de havde lyst til. Resultater: Studie 2 viste et fald i lysten til at spise chokolade samt pleasantness af chokoladen, når deltagerne blev tilbudt et dagligt indtag. Ved den gruppe der indtog chokolade kun på testdagene, var pleasantness og lysten til at spise chokoladen konstant. 22

23 Hetherington, Foster, Newman, Anderson & Norton, 2006 Dette studie undersøgte tendensen til at spise mere under snacking, hvis der var flere smagskomponenter at vælge imellem, altså variation. Studiet var opdelt i to delstudier med forskellige populationer. Studie 1 33 raske, primært normalvægtige, forsøgsdeltagere mellem 18 og 30 år fik fortalt, at studiet omhandlede opmærksomhed og snacking. De mødte i laboratoriet fire gange, med mindst tre dages mellemrum til fire forskellige smagstest med søde eller salte popkorn, chokolade og ost. 1. Kontrol: Popkorn uden nogen forstyrrelse. 2. Ens smage/same condition (SC): Popkorn hvor en optaget stemme bad om at bedømme popkornene undervejs. 3. Tilsvarende smage/congruent condition (CC): Popkorn blev bedømt og derefter blev der uddelt enten chokolade, hvis der var spist søde popkorn eller ost, hvis der var spist salte popkorn. 4. Modsvarende smage/incongruent condition (IC): Popkorn blev bedømt og derefter blev der uddelt et produkt med modsvarende smag; hvis salte popkorn, så chokolade og hvis søde popkorn, så ost. Resultater: Energiindtaget viste sig at være signifikant højere i CC og IC i forhold til kontrol og SC. Derudover var der et signifikant fald i pleasantness-bedømmelserne af popkorn, men ingen forskel i lysten til at spise. Studie 2 Efter at nogle af forsøgsdeltagerne i studie 1, berettede om kedsomhed overfor popkorn, blev der opstillet et andet studie, der var designet til at mindske kedsomheden. 50 studerende blev tilfældigt opdelt i to grupper og herefter blev eventuelle fravigende personer fravalgt, så der i alt var 47 deltagere. 1. Fødevarefokus-gruppen (FF): Fik udleveret chokolade og skulle koncentrere sig om dette. 2. Fødevare-distraherings-gruppen (FD): Fik udleveret chokolade og hvert minut blev der tilbudt en anden smagskomponent i form af en ostekiks. Begge grupper skulle vurdere pleasantness og lysten til at spise ud fra de udleverede snacks. Resultater: Der blev vist en signifikant stigning på 30% (p<0,05) for indtaget i FD frem for FF for både mænd og kvinder. Både pleasantness og lysten til at spise, forblev højere i længere tid i FD sammenlignet med FF (p<0,01). 23

24 Norton, Anderson & Hetherington, 2006 Dette studie havde blandt andet til formål at undersøge om der skete ændringer i indtaget af sandwich med henholdsvis én eller flere slags fyld. 30 deltagere mellem 18 og 60 år deltog i forsøgets fire sessioner. Inklusionskriterierne indebar, at deltagerne scorede mere end 40 mm på en 100 mm VAS, når de skulle bedømme pleasantness af interventionsfødevarerne. Eksklusionskriterierne var diabetes, spiseforstyrrelser, fødevareallergier, vegetarisme og medicinering. Deltagerne blev ved alle fire sessioner bedt om at faste fra midnat og frem til næste dag. Alle deltagerne modtog den samme morgenmad i laboratoriet på forsøgsdagen. Efter morgenmaden måtte deltagerne kun drikke mineralvand indtil de skulle have frokost. Deltagerne blev til frokosten delt i følgende grupper: 1. Lille mængde tomatsuppe efterfølgende én slags sandwich. 2. Lille mængde tomatsuppe efterfølgende varieret udvalg af tre slags sandwich. 3. Stor mængde tomatsuppe efterfølgende én slags sandwich. 4. Stor mængde tomatsuppe efterfølgende varieret udvalg af tre slags sandwich. Sandwichfyldet bestod af cheddar, salami, tun eller kylling. Deltagerne skulle bedømme alle slags fyld ud fra, hvad de bedst kunne lide og efterfølgende fik deltagerne i gruppe 1 og 3 udleveret den sandwich de næstbedst kunne lide. Deltagerne i gruppe 2 og 4 modtag alle slags sandwichfyld med undtagelse af deres favorit. Deltagerne skulle først bedømme pleasantness af smagen samt lysten til at spise følgende testfødevarer; 25 ml tomatsuppe, 3g hvidt brød, 3g ost og 1g chokolade. Deltagerne havde derefter 15 minutter til at spise hele portionen af suppe der blev serveret og 10 minutter til at hvile, inden ad libitum sandwich og vand blev serveret. Deltagerne skulle før og efter hvert måltid udfylde VAS-skemaer. Resultater: Indtaget ved varieret sandwichfyld var 14% højere (p=0,015) i begge grupper (2+4) end ved én slags fyld. Derfor konkluderes der i studiet, at tilstedeværelsen af flere forskellige fødevarer kan hæmme mætheden og øge fødevareindtaget. Raynor, Niemeier & Wing, 2006 (a) Dette studie undersøgte, om det at holde sig til en enkelt type snack i en otte ugers periode, kunne få overvægtige til at mindske energiindtaget. 30 overvægtige personer (27 kvinder, 3 mænd) deltog i forsøget og blev opdelt i to grupper. 1. Interventionsgruppe: Skulle indtage deres favoritsnack i otte uger, fire gange i ugen. 24